Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)

2005/1 BTL 219Betænkning over lovforslagFolketinget4. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 30. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet,

lov om radiofrekvenser og lov om radio- og

teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold

(Opfølgning på regeringens handlingsplan for

terrorbekæmpelse)

[af

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Ændringsforslag

Videnskabsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2006 og var til 1.

behandling den 18. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Dispensation fra §

8 a, stk. 2, i Folketingets

forretningsorden

Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i

forretningsordenen om, at der skal gå mindst 2 dage fra omdeling af

betænkning

til 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Læs alt

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (lovforslag

nr. L 217), som har været behandlet i Retsudvalget, samt forslag til lov om

ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (lovforslag

nr. L 218), som har været behandlet i Forsvarsudvalget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 10. februar 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 126. Den 3. april 2006 sendte

videnskabsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Henvendelsen

til udvalget er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Åbent temamøde

Udvalget afholdt den 22. maj 2006 et åbent temamøde om

lovforslaget. I temamødet deltog som paneldeltagere repræsentanter for:

Gartner,

IT-Branchen,

ITEK og

Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 6 af udvalgets spørgsmål til

videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig løftet fra

ministeren om efter en passende periode at gøres status over lovfor-slaget i

form af en offentlig redegørelse over erfaringerne med de foreslåede nye

regler. På den baggrund forventer partierne, at ministeren 3 år efter

lovforslagets gennemførelse vil give Udvalget for Videnskab og Teknologi en

grundig orientering, der bl.a. skal omfatte erfaringerne med den nye

bestemmelse om teleobservation. Orienteringen skal endvidere omfatte den

tekniske udvikling af betydning for lovforslaget.

Partierne noterer sig desuden løftet fra ministeren om i de

første år efter lovens ikrafttræden at give en årlig status i form af en

offentlig redegørelse til Udvalget for Videnskab og Teknologi vedrørende

centrale problemstillinger i lovforslaget, der henhører under ministerens

ansvarsområde.

Det er Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det

Konservative Folkepartis holdning, at disse statusopgørelser skal følges op

med

drøftelser blandt de partier, der står bag lovforslaget.

Herudover mener Socialdemokratiets medlemmer af udvalget, at

forebyggelse af terror og retssikkerhed for den enkelte hænger nøje sammen

med

de teknologiske muligheder, det moderne samfund giver os.

Det er spørgsmål, der kræver grundige overvejelser.

Socialdemokratiet vil ikke risikere at give køb på de grundlæggende

frihedsrettigheder i forsøget på at skærme os mod dem, der netop ønsker at

komme vores frihedsidealer til livs.

I så vigtig og kompleks en sag kan Socialdemokratiet kun undre

sig over regeringens håndtering af dette lovforslag. Grundighed, eftertanke

og

åbenhed har ikke præget den vaklende håndtering, regeringen har præsteret.

Tværtimod har forløbet budt på intern uenighed i regeringspartierne,

usikkerhed

om de teknologiske muligheder og høringssvar fra hele telebranchen, der

advarer

imod store dele af lovforslagets første udkast. Det har betydet, at denne

vidtrækkende lovpakke er blevet hastet igennem Folketinget, og regeringen har

i

stor udstrækning overladt det til oppositionen at stå for det udredende

arbejde.

Det var således på oppositionens foranledning, der blev

arrangeret et åbent temamøde med telebranchen og it-eksperter, ligesom det er

oppositionen, der har sørget for, at der følges op på lovfor-slaget.

For Socialdemokratiet er det af afgørende betydning, at disse

opfølgninger bliver offentlige redegørelser med opfølgende drøftelser blandt

de

partier, der står bag lovforslaget.

Derudover er det afgørende for Socialdemokratiet, at hele

spørgsmålet om logning blev taget ud af lovforslaget, idet der var lagt op

til

ændringer, ingen kan kende omfanget af, før logningsbekendtgørelsen

foreligger.

Et

mindretal

i

udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget indstiller forslaget

til forkastelse ved 3. behandling af to årsager: For det første betragter SF

lovforslaget som en integreret del af den samlede terrorpakke sammen med

lovforslag nr. L 217 og L 218. SF vil i denne forbindelse henvise til

partiets

politiske bemærkninger i betænkningen over lovforslag nr. L 217, hvor der er

redegjort for de mange problematiske uklarheder, det lovforslag indeholder,

herunder den usikre og ugennemskuelige retstilstand med hensyn til borgernes

retssikkerhed. Den anden årsag handler om en række af de ændringer, som

lovforslag nr. L 219 medfører. Lovforslaget indeholder ikke en sikkerhed for,

at teleselskaberne ikke pålægges at sortere i de bruttodatastrømme, som de

bliver forpligtet til at levere videre til politiet. Denne sortering må

foretages af politiet og ikke af en privat erhvervsvirksomhed. Endvidere

indeholder lovforslaget ikke en sikkerhed for at teleselskaberne ikke

pålægges at

afsende såkaldte tavse SMS’er – et forhold, SF betragter som en

politiopgave.

Endelig indeholder lovforslaget et pålæg om at indrette sit udstyr således,

at

det kan registrere afstanden til nærmeste mobilmast, selv om der ikke i dag

findes tekniske standardløsninger herfor.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at lovforslaget som

de øvrige dele af terrorpakken, er udtryk for regeringens manglende tillid

til

demokratiet. Der er i stedet tale om en ensidig fokusering på sikkerhed

– og

det på bekostning af retssikkerheden.

Det er især bekymrende, fordi regeringens embedsmandsgruppe, som

lovforslagene i terrorpakken bygger på, slog fast i sin rapport fra november

2006, at det danske terrorberedskab ikke var utilstrækkeligt – eller

sagt på

almindeligt dansk: Det danske terrorberedskab er godt nok. Alligevel vælger

regeringen at fremsætte lovforslag, som udvider efterretningstjenesternes

operationsmuligheder, samtidig med at den uafhængige kontrol, eksempelvis

domstolskontrollen, svækkes. Og med dette lovforslag lægger regeringen så at

sige yderligere op til en »våbenoptrapning«. Det skal forstås på den måde, at

de onde og de kløgtige vil gå over til kryptering af deres kommunikation og

bruge

trådløse såkaldte hotspots m.v., hvorefter regeringen vil være nødt til at

stramme loven yderligere. Det bliver skruen uden ende, alt sammen til gene

først og fremmest for den almindelige borger. Også på den baggrund mener

Enhedslisten, at hverken dette lovforslag eller de øvrige lovforslag i

terrorpakken

er en retsstat værdigt.

Det er dybt bekymrende, at den teleudbyder, der har kundeforholdet,

er forpligtet til at udlevere oplysninger om kundens adgang til elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester for alle elektroniske kommunikationsformer

til

politiet, herunder oplysninger om kundens adgang til internettet (IP-adresser

og e-mail-adresser), uden at betingelserne for edition skal være opfyldt, og

uden rettens godkendelse. I denne forbindelse er der hverken henvisning til

straffelovens kapitel 12 og 13 om forbrydelser mod staten eller terror eller

til nogen mindste strafferamme. Det indebærer en adgang for politiet til at

få

alle de grundlæggende oplysninger, politiet ønsker for at kunne gennemføre en

aflytning eller overvågning af en hvilken som helst borger – eller alle

borgere,

om man vil – uden retskendelse. Påstanden er ikke, at det vil ske.

Påstanden

er, at det kan ske, fordi udbyderne er forpligtede til at udlevere

oplysningerne – i princippet til enhver i politiet – uden at det

skal godkendes

af domstolene.

Frem for alt savner Enhedslisten en præcisering i lovforslaget af

fundamentale principper for teleudbyderes pligt til at hjælpe politiet. Uden

sådanne principper er der risiko for, at teleudbydere tvinges ud i en

egentlig

overvågning af borgerne, som aldrig har været politisk tilkendegivet. Særlig

på

baggrund af, at lovforslagene er enestående i international sammenligning,

forekommer mangelen på et mere tilbundsgående forarbejde bekymrende.

Interesseorganisationen ITEK og Dansk Industri skriver bl.a. i

deres høringssvar til lovforslaget: »Men den meget vidtgående åbning af

adgangen til at kunne tilsidesætte almindelige retsprincipper taler for, at

grænserne for, hvad man som virksomhed skal kunne tåle, underkastes en nøjere

granskning – også i lyset af, at disse informationer kan risikere at

komme i

fremmede efterretningsmyndigheders eje.« Der er næppe tvivl om, at ITEK her

tænker på øgede muligheder for industrispionage i almindelighed og på Echelon

i

særdeleshed.

Det er dybt bekymrende, at regeringen nu vil have private

virksomheder til at udføre politiarbejde. Således er det eksempelvis ikke

politiet, men kundens teleselskab, som skal sørge for enten provokerede

opkald

eller SMS’er i forbindelse med stedfæstelse af en mobiltelefon. Det

fremgår af

ministerens svar på spørgsmål 12.

Lovforslaget viser måske i højere grad end lovforslag nr. L 217

og L 218, som er terrorpakkens to øvrige lovforslag, at der er tale om, at

regeringen ønsker at vise handlekraft frem for at se på årsagerne til terror.

Således fremgår det af svar fra videnskabsministeren, at såkaldte

VoIP-tjenester (voice over internet protocol) og chat er krypterede og ikke

kan

dekrypteres af teleudbyderne, hvorfor det vil være op til politiet, hvorvidt

en

konkret kryptering kan dekrypteres – eller sagt på almindeligt dansk: To

af de

hurtigst voksende teknologier inden for telekommunikation, nemlig VoIP og

chat,

kan ikke umiddelbart aflyttes, og det er tvivlsomt, om nogen kan bryde koden

og

på et senere tidspunkt »læse« indholdet af meddelelserne. Hertil kommer

desuden, at politiet eller teleudbyderne ikke altid vil kunne se, hvem der

kommunikeres med.

Det er dybt bekymrende, at regeringen er så fikseret på

teknologien i forbindelse med telekommunikation. Når man taler om terror, er

den mest udbredte teknologi sprængstof. Al erfaring viser, at terrorister

anvender internettet på en sådan måde, at de aldrig vil falde i den fælde at

bruge områder, hvor deres trafik bliver registreret. De vil som nævnt ovenfor

benytte VoIP eller chat, de vil benytte almindelig kryptering, de vil benytte

internetcafeer, såkaldte hotspots eller trådløse net i eksempelvis

lejerforeninger osv.

På trods af, at der altså i dag findes teknologier og metoder,

der gør det umuligt at se, hvem der snakker sammen, fremsætter regeringen

lovforslag

om øget overvågning generelt. Derfor er lovfor-slaget uden mening med hensyn

til terrorbekæmpelse. Til gengæld vil det være med til at gøre borgerne mere

utrygge og være med til at give danske virksomheder dårlige vilkår.

Konkluderende er det Enhedslistens opfattelse, at der ingen,

absolut ingen, proportionalitet er mellem de metoder, regeringen vil tage i

brug i, hvad den kalder værnet mod terror, og så de resultater, den vil opnå.

Ingen kan påstå, at disse mange overvågningstiltag har nogen effekt på

kriminalitet

eller terrorvirksomhed.

Enhedslisten mener, at regeringens terrorpakke grundlæggende er

og bliver en forkert politik.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

videnskabsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

I

det under

nr. 4

foreslåede

§ 15, stk. 4,

udgår », jf. stk. 1, nr.

1,«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Henvisningen udgår som en konsekvens af, at kravet om indretning

af udstyr og systemer til brug for indhentelse af historisk teleoplysning og

udvidet teleoplysning ikke indgår i § 15, stk. 1, nr. 1, som der henvises

til.

Ændringen har ikke konsekvens for indholdet af forpligtelsen.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Troels Lund Poulsen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Henrik Fruergaard (V)

Jesper Langballe (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Rasmus Prehn (S)

Magnus Heunicke (S)

nfmd.

Christine Antorini (S)

Pia Gjellerup (S)

Margrethe Vestager (RV)

Charlotte Fischer (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 219

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Kopi af justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets

spørgsmål 1 til lovforslag nr. L 217 vedrørende udmøntning af regeringens

handlingsplan

for terrorbekæmpelse

4

Invitation til høring om terrorbekæmpelse 10/5-06 på

Christiansborg

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Udkast til program for et eventuelt åbent temamøde om

lovforslaget

7

Program for åbent temamøde 17/5-06

8

Pressemeddelelse om åbent temamøde 17/5-06

9

Videnskabsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3744

10

1. udkast til betænkning

11

Henvendelse af 19/5-06 fra Telekommunikationsindustrien i

Danmark

12

Teknologirådets Fra Rådet til Tinget nr. 224, maj 2006: »Terrornetværk

i cyberspace«

13

Redegørelse fra regeringen om indsatsen imod terrorisme

14

Ændringsforslag fra videnskabsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 219

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren er enig i, at de hurtigst voksende

teknologier inden for it- og telekommunikation såsom Voice over Internet

Protocol

(VoIP) og chat reelt ikke kan aflyttes, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm., om en operatør eller udbyder fremover i praksis

skal kunne verificere sin kunde, hvilket i princippet ikke er nødvendigt i

dag, da kunden verificeres via sin indbetaling, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm., om en udenlandsk efterretningstjeneste via en

udbyder i det pågældende land vil kunne få direkte adgang til it- og

telekommunikation her i landet, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm., om Politiets Efterretningstjeneste f.eks. efter

anmodning fra en udenlandsk efterretningstjeneste skal lade denne

efterretningstjeneste »lytte med« på it- og telekommunikation i Danmark,

såfremt denne efterretningstjeneste kan fremvise en dommerkendelse, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm., om bestemmelsen i den foreslåede nye § 15 c i lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet betyder, at politiet til

hver en tid og uden konkret mistanke om terror kan pålægge udbydere af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at udlevere oplysninger, der

identificerer en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om lovforslaget betyder, at det er politiet, der

alene skal stå for at sortere i bruttostrømmen af telekommunikationsdata fra

en udvalgt bruger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om det ikke er hensigten, at private virksomheder

skal sortere de dele af bruttodatastrømmen fra, som politiet ikke har fået

adgang til i en eventuel begrænset retskendelse, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm., om sortering i bruttodatastrømmen vil være en

efterforskningsmæssig opgave, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm., om det i USA er Federal Bureau of Investigation

(FBI), der står for sortering af bruttostrømmen af telekommunikationsdata,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilke teknikker der benyttes i andre lande til

at bedømme afstanden mellem tændte, men ikke aktive, mobiltelefoner og

nærmeste

mobilmast, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om teleobservation af mobiltelefoner kun kan

foretages ved hjælp af provokerede opkald, SMS’er el.lign., hvis

teleobservation

skal omfatte alle master, som en mobiltelefon løbende anvender, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

12

Spm., om det er politiet og ikke private virksomheder,

der skal stå for at sende provokerede opkald eller SMS’er til

mobiltelefoner,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om der er udviklet lettilgængelige sensorer, der

gør det muligt for den enkelte mobilbruger at opdage provokerede opkald eller

SMS’er, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om de økonomiske omkostninger for henholdsvis

politiet og teleselskaberne i kroner og mandskabsressourcer ved at muliggøre

afsendelsen af provokerede opkald og SMS’er og drive et beredskab, der

kan

afsende provokerede opkald og SMS’er døgnet rundt, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at de

teknologiske ekstraomkostninger, der pålægges teleudbyderne, vil skabe

stigende tele- og internetpriser hos slutbrugerne til økonomisk og

teknologisk skade for slutbrugerne, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

16

Spm. om, hvilken effekt de øgede teknologiske

omkostninger for teleudbyderne i forbindelse med de øgede omkostninger ved

terrorbekæmpelse vil få for små og mellemstore virksomheder, til

videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorledes regeringen forholder sig til, at

Danske Mediers Forum udtrykker betænkeligheder ved, at de foreslåede regler

kan

udhule kildebeskyttelsen i Danmark, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-06 fra

Telekommunikationsindustrien i Danmark, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

19

Spm., om det fremover fortsat er politiet, der skal sende

tavse sms’er, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om det fortsat er politiet, der med udgangspunkt i

en konkret retskendelse skal styre anvendelsen af skjulte sms’er i hver

enkelt efterforskning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den maskinelle

udtagelse af data for det første forudsætter, at man starter med at »optage«

eller registrere hele bruttodatastrømmen, dvs. også indholdet, og dernæst, at

en medarbejder hos teleselskabet anvender et stykke software, som i hvert

enkelt tilfælde skal »indstilles« til at sortere den omhandlede abonnents

data ud fra den større mængde, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

22

Spm., om det er hensigten med lovforslaget, at eventuel

yderligere sortering af de leverede data – ud over enten hele

bruttodatastrømmen (svarende til aflytning) eller alle indeholdte IP-adresser

i de udvekslede datapakker, såkaldt IP til IP (svarende til fremadrettet

teleoplysning/aflytning uden indhold) – påhviler politiet som led i

efterforskningen,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

videnskabsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 6, 9 og 10 og svarene herpå er optrykt efter ønske

fra SF. Spørgsmål 11 og 18 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 12 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 6:

Betyder lovforslaget, at det er politiet, der alene skal stå for

at sortere i bruttostrømmen af telekommunikationsdata fra en udvalgt bruger?

Svar:

Det fremgår af lovforslag L 219, at udbyderen er forpligtet til

at udtage og videregive de relevante oplysninger i et læsbart format af

bruttodatastrømmen.

Hvis der således er tale om en kendelse til at indhente

teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, er udbyderen forpligtet til

alene

at videregive de relevante oplysninger i læsbar form fra bruttodatastrømmen.

Ved en kendelse til aflytning er det udbyders pligt at udtage den del af

bruttodatastrømmen, der relaterer sig til det aflyttede objekts IP-adresse,

MAC-adresse eller lignende.

Der er ikke tale om en manuel sortering af de relevante data,

men derimod om maskinel udtagelse af de data, som kendelsen vedrører.

Udtagelse

af data kan foretages, uden at brugere, administratorer eller andre får

adgang

til selve dataindholdet.

Spørgsmål 9:

Kan ministeren bekræfte, at det i USA er Federal Bureau of

Investigation (FBI), der står for sortering af bruttostrømmen af

telekommunikationsdata?

Svar:

Telebranchen oplyste under den offentlige høring vedrørende L

219 den 17. maj 2006, at det i USA er Federal Bureau of Investigation (FBI),

der står for sortering af bruttostrømmen af telekommunikationsdata.

For at få bekræftet den oplysning vil det være nødvendigt at

indhente en udtalelse fra det amerikanske justitsministerium.

Tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande

er erfaringsmæssigt tidskrævende, og jeg kan derfor ikke besvare spørgsmålet

inden for den tidsmæssige ramme for folketingsbehandlingen af L 219.

Spørgsmål 10:

Hvilke teknikker benyttes i andre lande til at bedømme afstanden

mellem tændte, men ikke aktive mobiltelefoner og nærmeste mobilmast?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag

fra IT- og Telestyrelsen, der oplyser:

»Det er ikke teknisk muligt i et GSM-system at fastslå afstanden

mellem en tændt, men ikke aktiv mobiltelefon og nærmeste mast.

Af den årsag eksisterer der ikke teknikker i andre lande til at

bedømme afstanden mellem tændte, men ikke aktive mobiltelefoner og nærmeste

mast.

Dog er der allerede udarbejdet standarder, der gør det teknisk

muligt for en GSM-operatør at indrette sit netværk således, at operatøren kan

registrere den omtrentlige afstand mellem en mobiltelefon, der er i

radiomæssig

kommunikation, og den benyttede mobilmast, som ikke nødvendigvis er den

nærmeste. For en nærmere beskrivelse af

radiomæssig kommunikation

henvises

til

besvarelsen af spørgsmål 11.«

Jeg kan henholde mig til det oplyste.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren bekræfte, at teleobservation af mobiltelefoner,

som det er defineret i lovforslag nr. 217 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love, fremsat af justitsministeren, kun

kan

foretages ved hjælp af provokerede opkald, SMS’er el.lign., hvis

teleobservation skal omfatte alle master, som en mobiltelefon løbende

anvender?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag

fra IT- og Telestyrelsen, der udtaler:

»Det er korrekt, at teleobservation, der omfatter alle master,

en given mobiltelefon anvender, kun er teknisk mulig, såfremt der er en eller

anden form for radiomæssig kommunikation mellem mobiltelefonen og

mobiltelefonsystemet.

Ved radiomæssig kommunikation forstås, at der enten tales i

mobiltelefonen, sendes/modtages en SMS og lignende, eller at mobiltelefonen

blot tændes/slukkes eller aktiveres ved grænsefladen mellem to trafikområder.

Stedfæstelse af en mobiltelefon kræver således, at telefonen deltager i én af

ovenstående kommunikationsformer.

Såfremt der ikke er radiomæssig kommunikation mellem

mobiltelefonen og mobiltelefonsystemet, er det muligt ved hjælp af

provokerede

opkald, SMS eller lignende at bringe en tændt mobiltelefon i radiomæssig

kommunikation.«

Jeg kan henholde mig til det oplyste.

Spørgsmål 12:

Såfremt provokerede opkald eller SMS’er skal benyttes til at

gennemføre teleobservation i Danmark, kan ministeren så bekræfte, at det er

politiet og ikke private virksomheder, der skal stå for at provokere opkald

eller SMS til mobiltelefoner?

Svar:

Hvis de oplysninger, en retskendelse om teleobservation

omfatter, kun kan fremskaffes ved hjælp af provokerede opkald eller SMS, må

udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester stå for dette.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 2006 fra

Telekommunikationsindustrien i Danmark, jf. L 219 – bilag 11.

Svar:

For så vidt angår pkt. 1 i henvendelsen skal jeg henvise til min

besvarelse af udvalgets spørgsmål 6-8 til L 219.

For så vidt angår pkt. 2.a og 2.b i henvendelsen skal jeg

henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 10-12 til L 219.

Vedrørende punkt 2.b skal jeg i tilknytning til min besvarelse

af spørgsmål 10 bemærke, at selv om der er udarbejdet GSM-standarder, er det

korrekt, at de ikke indgår som standardløsninger i det udstyr og de systemer,

der markedsføres i dag til brug for GSM-mobiltelefonsystemet. Det er derfor

korrekt, at der kan blive brug for specielle løsninger til danske mobilnet.

Derfor er der i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse sikret

udbyderne tid til at implementere de tekniske løsninger. Kravet om at

indrette

teknisk udstyr og tekniske systemer i tilfælde, hvor udstyret eller systemet

ikke er sat i drift inden lovforslagets ikrafttrædelse, træder således først

i

kraft den 1. juli 2007, mens kravet for så vidt angår teknisk udstyr og

tekniske

systemer, der er sat i drift inden den 1. juli 2006, skal være opfyldt den 1.

januar 2008.

Det skal tilføjes, at lovforslaget indeholder en bemyndigelse

til i særlige tilfælde at fravige de krav, der stilles til indretningen af

udstyr og systemer, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

På den baggrund finder jeg ikke behov for en bemyndigelse til

først at sætte kravet om afstandsmåling i kraft senere.

Der har i forbindelse med debatten om L 219 været forslag om, at

jeg årligt rapporterer om lovens anvendelse.

Jeg finder det hensigtsmæssigt, at der efter en passende periode

gøres status over erfaringerne med de foreslåede nye regler. På den baggrund

vil jeg 3 år efter lovforslagets gennemførelse give Udvalget for Videnskab og

Teknologi en orientering herom. Orienteringen skal bl.a. omfatte erfaringerne

med den nye bestemmelse om teleobservation. Orienteringen skal endvidere

omfatte

den tekniske udvikling af betydning for L 219.

Herudover vil jeg de første år efter lovens ikrafttræden give

Udvalget for Videnskab og Teknologi en årlig status vedrørende centrale

problemstillinger, der henhører under mit ansvarsområde.

Bilag 3

Henvendelse fra Telekommunikationsindustrien i

Danmark

Telekommunikationsindustrien

i Danmark

19. maj 2006

Til Udvalget for Videnskab og Teknologi

c.c.: Videnskabsministeren

IT- og Telestyrelsen

Telebranchens bemærkninger til det fremsatte

lovforslag L219

I forlængelse af det åbne temamøde om terrorpakken, som Udvalget

for Videnskab og Teknologi afholdt 17. maj, ønsker

Telekommunikationsindustrien

(TI) med dette brev at redegøre for de ændringer og præciseringer i det

fremsatte lovforslag, som TI finder nødvendige. Der er tale om følgende 3

forhold:

1.

Udtagning af data fra

en bruttodatastrøm (datavask)

2.a

Teleobservation, tændt

men ikke aktiv mobiltelefon

2.b

Teleobservation,

afstandsmåling mellem mast og mobiltelefon

1. Udtagning

af data fra en bruttodatastrøm (datavask)

TI ønsker følgende præcisering af L 219:

–

At ændringsforslaget

til telelovens § 15 og de dertil hørende lovforslagsbemærkninger om udtagning

af data (lovforslagets side 22, 2. spalte) alene pålægger teleudbyderne en

forpligtelse til fremadrettet – efter retskendelse herom - at kunne

levere

enten

hele bruttodatastrømmen (svarende til aflytning)

eller

levere

alle

indeholdte ip-adresser i de

udvekslede datapakker, såkaldt IP-til-IP (svarende til fremadrettet

teleoplysning/aflytning uden indhold). Eventuel yderligere analyse og

sortering/frasortering af datastrømmen – f.eks. svarende til kundens

hot-mail-aktiviteter – er en efterforskningsmæssig opgave, som politiet

varetager

efter behov.

Det bemærkes, at et krav om, at teleudbyderne skal sortere i en

bruttodatastrøm ikke er omtalt i Regerings Handlingsplan for

terrorbekæmpelse,

og at politiet i dag selv står for al analyse og sortering af

bruttodatastrømmen.

2. Teleobservation

Lovforslagene om teleobservation baserer sig på en fejlagtig

opfattelse af de tekniske muligheder for observation i mobilnet, hvilket

bl.a.

skyldes, at der ikke – som forudsat i regeringens handlingsplan for

terrorbekæmpelse – forud for fremsættelse af lovforslaget er sket en

teknisk

konkretisering og afklaring.

2.a

Teleobservation, tændt, men ikke aktiv mobiltelefon:

TI ønsker følgende præcisering af L 219:

–

At det ikke er teknisk

muligt at stedfæste en tændt mobiltelefon, medmindre den er i aktiv brug

(f.eks. ved brug af såkaldt tavse SMS).

–

At provokeret trafik i

form af tavse SMS med henblik på sporing af en tændt, men ikke aktiv

mobiltelefon, skal udføres af politiet, da denne opgave er af

efterforskningsmæssig karakter. Teleudbyderne skal ikke udføre efterforskning

og f.eks. vurdere, hvornår og hvor ofte en mistænkt skal spores.

Det bemærkes, at politiet i dag selv står for at afsende

provokeret trafik i form af tavse SMS med henblik på sporing af en tændt, men

ikke aktivt kommunikerende mobiltelefon.

2.b

Teleobservation, afstandsmåling mellem mast og mobiltelefon:

TI ønsker følgende præcisering af L 219:

Der findes i dag ikke tilgængelige tekniske

standardløsninger, som kan honorere det nye generelle krav om afstandsmåling

mellem mast og mobiltelefon ved hver observation i forbindelse med aktiv

kommunikation. Kravet vil derfor være til varig gene for danske

mobiludbydere,

idet der vil skulle udvikles og opretholdes specielle tekniske løsninger til

afstandsmåling alene til brug for de danske mobilnet. VTU-ministeren

bemyndiges

derfor til at sætte kravet om afstandsmåling i kraft, når alment tilgængelige

tekniske standardløsninger til positionering og afstandsmåling findes.

Definitionen af teleobservation i lovforslagsbemærkningerne til L217 og L219

bibeholdes med henblik på at sikre, at politiet

kan

få udleveret

oplysninger om afstand,

når

der foreligger tekniske standardløsninger.

Det bemærkes, at afstandskravet er et nyt krav i forhold til de

teleobservationer, som gennemføres i dag.

____________________

Til orientering vedlægges kopi af TI’s talepapir fra temamødet.

Med venlig hilsen

Ib M. Tolstrup

Direktør

TI’s talepapir fra temamødet

Forslag til

TI-indlæg på 5 minutter ved VTU’s høring den 17. maj 2006.

Branchen hjælper gerne politiet. Og vi har et godt dagligt

samarbejde.

Gennemgående kan vi hjælpe politiet mere end tidligere med

teknologiens udvikling. F.eks. registrerede man først telefonsamtaler efter

digitaliseringen i 1990’erne. Disse oplysninger stilles naturligvis også

til

rådighed for politiet.

Formelt har vi kun været pligtige til at sikre mulighed for

aflytning i telefoncentaler i fastnet og mobilnet – men vi yder som sagt

i

praksis mere til politiet. Også f.eks. fremadrettet sporing af mobiltelefoner

og aflytning af internetkunder..

Vi har ikke noget imod, at pligten til at give disse ydelser til

politiet lovfæstes.

Men når loven direkte forpligter branchen til at yde bestemte

ting, er det naturligvis vigtigt, at det rent teknisk kan lade sig gøre.

Det føler vi ikke er helt opfyldt på i hvert fald 2 områder.

Teleobservation.

Først læste vi i handlingsplanen, at vi skulle være i stand til

at følge en mobiltelefon fra mast til mast, hvis blot den er tændt. Det kan

man

ikke. For når mobiltelefonen ikke er i brug, er senderen slukket. Og så kan

man

naturligvis ikke følge den. Altså en teknisk umulighed. Det er netop vigtigt,

at mobiltelefoner bruger den indbyggede radiosender mindst muligt. Ellers

ville

nettet blive belastet af opdateringer og telefonerne ville hurtigt blive

afladet.

Så længe en tændt mobiltelefonen ikke skifter område fortæller

den ikke sin position til nettet. Udbyderne har fra 9 -35 områder. Så de er

ganske store og skift mellem områder dermed få.

Så fik vi indtryk af, at udbyderne skulle sende såkaldte tavse

SMS, så telefonerne alligevel kan spores inden for et område. Det vil nemlig

aktivere telefonens sender og dermed give et spor

Teknisk set er dette en mulighed. Men med stor risiko for

afsløring. Det skal derfor bruges med en omhu, som forudsætter indsigt i den

konkrete efterforskning. Teleudbyderne vil komme til at tage aktivt del i

politiets efterforskning, hvis man skal sende sådan provokeret trafik.

Grundlæggende finder vi det derfor helt forkert, hvis vi pålægges at skulle

sende tavse SMS.

Samtidig har man indføjet et helt nyt generelt krav om angivelse

af afstand fra masten ved hver observation. Sådan kan det i hvert fald læses.

Der findes ingen tekniske standardløsninger herfor. Kravet vil derfor være

til

varig gene for danske mobiludbydere, idet der vil skulle udvikles og

opretholdes

specielle tekniske løsninger alene til brug for de danske mobilnet. Og vi

kender slet ikke de økonomiske konsekvenser, da der er tale om brud med

grundlæggende principper i nettene.

Lovkravet om teleobservation er for upræcist, og det har ikke

som forudsat i handlingsplanen været drøftet med branchen. Vi er efterladt

med

følgende spørgsmål: Hvad er det vi skal kunne og hvordan?

Vaskning af

data.

Med lovforslaget skal branchen også kunne aflytte kunders

internettrafik..

Det er der vist ikke andre lande som forlanger endnu, men vi

tror det også alment kan lade sig gøre.

Vi kan – om jeg så må sige – give politiet en kopi af alle de

datapakker i en bruttodatastrøm, som kunden sender og modtager.

Men måske er det kun en lille del af denne bruttodatastrøm, som

har politiets interesse, f.eks. svarende til kundes hotmail-aktiviteter.

Eller

måske giver dommerkendelsen kun adgang til visse data. Hvem skal så sortere?

Lovforslaget og de diskussioner, vi havde i vinter, skaber tvivl

om rækkevidden af de forpligtelser der pålægges teleudbyderne til sortering

af

data.

Vi mener klart, at en sortering – med de risici, der altid vil

være for at få meget eller for lidt – må være politiets opgave. Vi

ønsker

derfor en klar politisk tilkendegivelse om, at teleudbyderne alene er

forpligtede

til kunne udlevere den fulde bruttodatastrøm.

Sådan er det jo også med telefonaflytninger. For det er jo ikke

teleselskaberne som skal frasortere samtaler, hvor den mistænkte ikke er

part.

Politiet får naturligvis alle samtaler fra den aflyttede telefon.

Afslutning

Det burde være åbenbart, at de tekniske problemer må afklares

inden lovens vedtagelse. Ellers står vi med lovkrav, der ikke har hold i den

tekniske virkelighed. Vi hjælper som sagt gerne politiet inden for vores

evner.

Men telenettene bygges ikke med politimæssig overvågning som primært formål.

Vi kan meget. Men vi kan ikke både have en fri

kommunikationskultur på teleområdet med frit valg af nye teknologier og så

samtidigt opfylde ethvert ønske hos politiet.

Vi finder det også horisontalt vigtigt, at televirksomhederne

ikke inddrages i politimæssige opgaver, der ikke er snævert forbundet med

deres

aktiviteter som udbydere.

Lignende dokumenter