Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
den 30. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet,
lov om radiofrekvenser og lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold
(Opfølgning på regeringens handlingsplan for
terrorbekæmpelse)
[af
videnskabsministeren (Helge Sander)]
1. Ændringsforslag
Videnskabsministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2006 og var til 1.
behandling den 18. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Dispensation fra §
8 a, stk. 2, i Folketingets
forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i
forretningsordenen om, at der skal gå mindst 2 dage fra omdeling af
betænkning
til 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Læs alt
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (lovforslag
nr. L 217), som har været behandlet i Retsudvalget, samt forslag til lov om
ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (lovforslag
nr. L 218), som har været behandlet i Forsvarsudvalget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og videnskabsministeren sendte den 10. februar 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 126. Den 3. april 2006 sendte
videnskabsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.
Henvendelsen
til udvalget er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Åbent temamøde
Udvalget afholdt den 22. maj 2006 et åbent temamøde om
lovforslaget. I temamødet deltog som paneldeltagere repræsentanter for:
Gartner,
IT-Branchen,
ITEK og
Telekommunikationsindustrien i Danmark.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til videnskabsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 6 af udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig løftet fra
ministeren om efter en passende periode at gøres status over lovfor-slaget i
form af en offentlig redegørelse over erfaringerne med de foreslåede nye
regler. På den baggrund forventer partierne, at ministeren 3 år efter
lovforslagets gennemførelse vil give Udvalget for Videnskab og Teknologi en
grundig orientering, der bl.a. skal omfatte erfaringerne med den nye
bestemmelse om teleobservation. Orienteringen skal endvidere omfatte den
tekniske udvikling af betydning for lovforslaget.
Partierne noterer sig desuden løftet fra ministeren om i de
første år efter lovens ikrafttræden at give en årlig status i form af en
offentlig redegørelse til Udvalget for Videnskab og Teknologi vedrørende
centrale problemstillinger i lovforslaget, der henhører under ministerens
ansvarsområde.
Det er Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis holdning, at disse statusopgørelser skal følges op
med
drøftelser blandt de partier, der står bag lovforslaget.
Herudover mener Socialdemokratiets medlemmer af udvalget, at
forebyggelse af terror og retssikkerhed for den enkelte hænger nøje sammen
med
de teknologiske muligheder, det moderne samfund giver os.
Det er spørgsmål, der kræver grundige overvejelser.
Socialdemokratiet vil ikke risikere at give køb på de grundlæggende
frihedsrettigheder i forsøget på at skærme os mod dem, der netop ønsker at
komme vores frihedsidealer til livs.
I så vigtig og kompleks en sag kan Socialdemokratiet kun undre
sig over regeringens håndtering af dette lovforslag. Grundighed, eftertanke
og
åbenhed har ikke præget den vaklende håndtering, regeringen har præsteret.
Tværtimod har forløbet budt på intern uenighed i regeringspartierne,
usikkerhed
om de teknologiske muligheder og høringssvar fra hele telebranchen, der
advarer
imod store dele af lovforslagets første udkast. Det har betydet, at denne
vidtrækkende lovpakke er blevet hastet igennem Folketinget, og regeringen har
i
stor udstrækning overladt det til oppositionen at stå for det udredende
arbejde.
Det var således på oppositionens foranledning, der blev
arrangeret et åbent temamøde med telebranchen og it-eksperter, ligesom det er
oppositionen, der har sørget for, at der følges op på lovfor-slaget.
For Socialdemokratiet er det af afgørende betydning, at disse
opfølgninger bliver offentlige redegørelser med opfølgende drøftelser blandt
de
partier, der står bag lovforslaget.
Derudover er det afgørende for Socialdemokratiet, at hele
spørgsmålet om logning blev taget ud af lovforslaget, idet der var lagt op
til
ændringer, ingen kan kende omfanget af, før logningsbekendtgørelsen
foreligger.
Et
mindretal
i
udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget indstiller forslaget
til forkastelse ved 3. behandling af to årsager: For det første betragter SF
lovforslaget som en integreret del af den samlede terrorpakke sammen med
lovforslag nr. L 217 og L 218. SF vil i denne forbindelse henvise til
partiets
politiske bemærkninger i betænkningen over lovforslag nr. L 217, hvor der er
redegjort for de mange problematiske uklarheder, det lovforslag indeholder,
herunder den usikre og ugennemskuelige retstilstand med hensyn til borgernes
retssikkerhed. Den anden årsag handler om en række af de ændringer, som
lovforslag nr. L 219 medfører. Lovforslaget indeholder ikke en sikkerhed for,
at teleselskaberne ikke pålægges at sortere i de bruttodatastrømme, som de
bliver forpligtet til at levere videre til politiet. Denne sortering må
foretages af politiet og ikke af en privat erhvervsvirksomhed. Endvidere
indeholder lovforslaget ikke en sikkerhed for at teleselskaberne ikke
pålægges at
afsende såkaldte tavse SMS’er – et forhold, SF betragter som en
politiopgave.
Endelig indeholder lovforslaget et pålæg om at indrette sit udstyr således,
at
det kan registrere afstanden til nærmeste mobilmast, selv om der ikke i dag
findes tekniske standardløsninger herfor.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at lovforslaget som
de øvrige dele af terrorpakken, er udtryk for regeringens manglende tillid
til
demokratiet. Der er i stedet tale om en ensidig fokusering på sikkerhed
– og
det på bekostning af retssikkerheden.
Det er især bekymrende, fordi regeringens embedsmandsgruppe, som
lovforslagene i terrorpakken bygger på, slog fast i sin rapport fra november
2006, at det danske terrorberedskab ikke var utilstrækkeligt – eller
sagt på
almindeligt dansk: Det danske terrorberedskab er godt nok. Alligevel vælger
regeringen at fremsætte lovforslag, som udvider efterretningstjenesternes
operationsmuligheder, samtidig med at den uafhængige kontrol, eksempelvis
domstolskontrollen, svækkes. Og med dette lovforslag lægger regeringen så at
sige yderligere op til en »våbenoptrapning«. Det skal forstås på den måde, at
de onde og de kløgtige vil gå over til kryptering af deres kommunikation og
bruge
trådløse såkaldte hotspots m.v., hvorefter regeringen vil være nødt til at
stramme loven yderligere. Det bliver skruen uden ende, alt sammen til gene
først og fremmest for den almindelige borger. Også på den baggrund mener
Enhedslisten, at hverken dette lovforslag eller de øvrige lovforslag i
terrorpakken
er en retsstat værdigt.
Det er dybt bekymrende, at den teleudbyder, der har kundeforholdet,
er forpligtet til at udlevere oplysninger om kundens adgang til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester for alle elektroniske kommunikationsformer
til
politiet, herunder oplysninger om kundens adgang til internettet (IP-adresser
og e-mail-adresser), uden at betingelserne for edition skal være opfyldt, og
uden rettens godkendelse. I denne forbindelse er der hverken henvisning til
straffelovens kapitel 12 og 13 om forbrydelser mod staten eller terror eller
til nogen mindste strafferamme. Det indebærer en adgang for politiet til at
få
alle de grundlæggende oplysninger, politiet ønsker for at kunne gennemføre en
aflytning eller overvågning af en hvilken som helst borger – eller alle
borgere,
om man vil – uden retskendelse. Påstanden er ikke, at det vil ske.
Påstanden
er, at det kan ske, fordi udbyderne er forpligtede til at udlevere
oplysningerne – i princippet til enhver i politiet – uden at det
skal godkendes
af domstolene.
Frem for alt savner Enhedslisten en præcisering i lovforslaget af
fundamentale principper for teleudbyderes pligt til at hjælpe politiet. Uden
sådanne principper er der risiko for, at teleudbydere tvinges ud i en
egentlig
overvågning af borgerne, som aldrig har været politisk tilkendegivet. Særlig
på
baggrund af, at lovforslagene er enestående i international sammenligning,
forekommer mangelen på et mere tilbundsgående forarbejde bekymrende.
Interesseorganisationen ITEK og Dansk Industri skriver bl.a. i
deres høringssvar til lovforslaget: »Men den meget vidtgående åbning af
adgangen til at kunne tilsidesætte almindelige retsprincipper taler for, at
grænserne for, hvad man som virksomhed skal kunne tåle, underkastes en nøjere
granskning – også i lyset af, at disse informationer kan risikere at
komme i
fremmede efterretningsmyndigheders eje.« Der er næppe tvivl om, at ITEK her
tænker på øgede muligheder for industrispionage i almindelighed og på Echelon
i
særdeleshed.
Det er dybt bekymrende, at regeringen nu vil have private
virksomheder til at udføre politiarbejde. Således er det eksempelvis ikke
politiet, men kundens teleselskab, som skal sørge for enten provokerede
opkald
eller SMS’er i forbindelse med stedfæstelse af en mobiltelefon. Det
fremgår af
ministerens svar på spørgsmål 12.
Lovforslaget viser måske i højere grad end lovforslag nr. L 217
og L 218, som er terrorpakkens to øvrige lovforslag, at der er tale om, at
regeringen ønsker at vise handlekraft frem for at se på årsagerne til terror.
Således fremgår det af svar fra videnskabsministeren, at såkaldte
VoIP-tjenester (voice over internet protocol) og chat er krypterede og ikke
kan
dekrypteres af teleudbyderne, hvorfor det vil være op til politiet, hvorvidt
en
konkret kryptering kan dekrypteres – eller sagt på almindeligt dansk: To
af de
hurtigst voksende teknologier inden for telekommunikation, nemlig VoIP og
chat,
kan ikke umiddelbart aflyttes, og det er tvivlsomt, om nogen kan bryde koden
og
på et senere tidspunkt »læse« indholdet af meddelelserne. Hertil kommer
desuden, at politiet eller teleudbyderne ikke altid vil kunne se, hvem der
kommunikeres med.
Det er dybt bekymrende, at regeringen er så fikseret på
teknologien i forbindelse med telekommunikation. Når man taler om terror, er
den mest udbredte teknologi sprængstof. Al erfaring viser, at terrorister
anvender internettet på en sådan måde, at de aldrig vil falde i den fælde at
bruge områder, hvor deres trafik bliver registreret. De vil som nævnt ovenfor
benytte VoIP eller chat, de vil benytte almindelig kryptering, de vil benytte
internetcafeer, såkaldte hotspots eller trådløse net i eksempelvis
lejerforeninger osv.
På trods af, at der altså i dag findes teknologier og metoder,
der gør det umuligt at se, hvem der snakker sammen, fremsætter regeringen
lovforslag
om øget overvågning generelt. Derfor er lovfor-slaget uden mening med hensyn
til terrorbekæmpelse. Til gengæld vil det være med til at gøre borgerne mere
utrygge og være med til at give danske virksomheder dårlige vilkår.
Konkluderende er det Enhedslistens opfattelse, at der ingen,
absolut ingen, proportionalitet er mellem de metoder, regeringen vil tage i
brug i, hvad den kalder værnet mod terror, og så de resultater, den vil opnå.
Ingen kan påstå, at disse mange overvågningstiltag har nogen effekt på
kriminalitet
eller terrorvirksomhed.
Enhedslisten mener, at regeringens terrorpakke grundlæggende er
og bliver en forkert politik.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
videnskabsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
I
det under
nr. 4
foreslåede
§ 15, stk. 4,
udgår », jf. stk. 1, nr.
1,«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Henvisningen udgår som en konsekvens af, at kravet om indretning
af udstyr og systemer til brug for indhentelse af historisk teleoplysning og
udvidet teleoplysning ikke indgår i § 15, stk. 1, nr. 1, som der henvises
til.
Ændringen har ikke konsekvens for indholdet af forpligtelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Troels Lund Poulsen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Henrik Fruergaard (V)
Jesper Langballe (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Carina Christensen (KF)
Rasmus Prehn (S)
Magnus Heunicke (S)
nfmd.
Christine Antorini (S)
Pia Gjellerup (S)
Margrethe Vestager (RV)
Charlotte Fischer (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 219
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Kopi af justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål 1 til lovforslag nr. L 217 vedrørende udmøntning af regeringens
handlingsplan
for terrorbekæmpelse
4
Invitation til høring om terrorbekæmpelse 10/5-06 på
Christiansborg
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Udkast til program for et eventuelt åbent temamøde om
lovforslaget
7
Program for åbent temamøde 17/5-06
8
Pressemeddelelse om åbent temamøde 17/5-06
9
Videnskabsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3744
10
1. udkast til betænkning
11
Henvendelse af 19/5-06 fra Telekommunikationsindustrien i
Danmark
12
Teknologirådets Fra Rådet til Tinget nr. 224, maj 2006: »Terrornetværk
i cyberspace«
13
Redegørelse fra regeringen om indsatsen imod terrorisme
14
Ændringsforslag fra videnskabsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 219
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren er enig i, at de hurtigst voksende
teknologier inden for it- og telekommunikation såsom Voice over Internet
Protocol
(VoIP) og chat reelt ikke kan aflyttes, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm., om en operatør eller udbyder fremover i praksis
skal kunne verificere sin kunde, hvilket i princippet ikke er nødvendigt i
dag, da kunden verificeres via sin indbetaling, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm., om en udenlandsk efterretningstjeneste via en
udbyder i det pågældende land vil kunne få direkte adgang til it- og
telekommunikation her i landet, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm., om Politiets Efterretningstjeneste f.eks. efter
anmodning fra en udenlandsk efterretningstjeneste skal lade denne
efterretningstjeneste »lytte med« på it- og telekommunikation i Danmark,
såfremt denne efterretningstjeneste kan fremvise en dommerkendelse, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm., om bestemmelsen i den foreslåede nye § 15 c i lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet betyder, at politiet til
hver en tid og uden konkret mistanke om terror kan pålægge udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at udlevere oplysninger, der
identificerer en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om lovforslaget betyder, at det er politiet, der
alene skal stå for at sortere i bruttostrømmen af telekommunikationsdata fra
en udvalgt bruger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om det ikke er hensigten, at private virksomheder
skal sortere de dele af bruttodatastrømmen fra, som politiet ikke har fået
adgang til i en eventuel begrænset retskendelse, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm., om sortering i bruttodatastrømmen vil være en
efterforskningsmæssig opgave, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm., om det i USA er Federal Bureau of Investigation
(FBI), der står for sortering af bruttostrømmen af telekommunikationsdata,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvilke teknikker der benyttes i andre lande til
at bedømme afstanden mellem tændte, men ikke aktive, mobiltelefoner og
nærmeste
mobilmast, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om teleobservation af mobiltelefoner kun kan
foretages ved hjælp af provokerede opkald, SMS’er el.lign., hvis
teleobservation
skal omfatte alle master, som en mobiltelefon løbende anvender, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
12
Spm., om det er politiet og ikke private virksomheder,
der skal stå for at sende provokerede opkald eller SMS’er til
mobiltelefoner,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om der er udviklet lettilgængelige sensorer, der
gør det muligt for den enkelte mobilbruger at opdage provokerede opkald eller
SMS’er, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om de økonomiske omkostninger for henholdsvis
politiet og teleselskaberne i kroner og mandskabsressourcer ved at muliggøre
afsendelsen af provokerede opkald og SMS’er og drive et beredskab, der
kan
afsende provokerede opkald og SMS’er døgnet rundt, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at de
teknologiske ekstraomkostninger, der pålægges teleudbyderne, vil skabe
stigende tele- og internetpriser hos slutbrugerne til økonomisk og
teknologisk skade for slutbrugerne, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
16
Spm. om, hvilken effekt de øgede teknologiske
omkostninger for teleudbyderne i forbindelse med de øgede omkostninger ved
terrorbekæmpelse vil få for små og mellemstore virksomheder, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorledes regeringen forholder sig til, at
Danske Mediers Forum udtrykker betænkeligheder ved, at de foreslåede regler
kan
udhule kildebeskyttelsen i Danmark, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-06 fra
Telekommunikationsindustrien i Danmark, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
19
Spm., om det fremover fortsat er politiet, der skal sende
tavse sms’er, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om det fortsat er politiet, der med udgangspunkt i
en konkret retskendelse skal styre anvendelsen af skjulte sms’er i hver
enkelt efterforskning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren kan bekræfte, at den maskinelle
udtagelse af data for det første forudsætter, at man starter med at »optage«
eller registrere hele bruttodatastrømmen, dvs. også indholdet, og dernæst, at
en medarbejder hos teleselskabet anvender et stykke software, som i hvert
enkelt tilfælde skal »indstilles« til at sortere den omhandlede abonnents
data ud fra den større mængde, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
22
Spm., om det er hensigten med lovforslaget, at eventuel
yderligere sortering af de leverede data – ud over enten hele
bruttodatastrømmen (svarende til aflytning) eller alle indeholdte IP-adresser
i de udvekslede datapakker, såkaldt IP til IP (svarende til fremadrettet
teleoplysning/aflytning uden indhold) – påhviler politiet som led i
efterforskningen,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 6, 9 og 10 og svarene herpå er optrykt efter ønske
fra SF. Spørgsmål 11 og 18 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 12 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 6:
Betyder lovforslaget, at det er politiet, der alene skal stå for
at sortere i bruttostrømmen af telekommunikationsdata fra en udvalgt bruger?
Svar:
Det fremgår af lovforslag L 219, at udbyderen er forpligtet til
at udtage og videregive de relevante oplysninger i et læsbart format af
bruttodatastrømmen.
Hvis der således er tale om en kendelse til at indhente
teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, er udbyderen forpligtet til
alene
at videregive de relevante oplysninger i læsbar form fra bruttodatastrømmen.
Ved en kendelse til aflytning er det udbyders pligt at udtage den del af
bruttodatastrømmen, der relaterer sig til det aflyttede objekts IP-adresse,
MAC-adresse eller lignende.
Der er ikke tale om en manuel sortering af de relevante data,
men derimod om maskinel udtagelse af de data, som kendelsen vedrører.
Udtagelse
af data kan foretages, uden at brugere, administratorer eller andre får
adgang
til selve dataindholdet.
Spørgsmål 9:
Kan ministeren bekræfte, at det i USA er Federal Bureau of
Investigation (FBI), der står for sortering af bruttostrømmen af
telekommunikationsdata?
Svar:
Telebranchen oplyste under den offentlige høring vedrørende L
219 den 17. maj 2006, at det i USA er Federal Bureau of Investigation (FBI),
der står for sortering af bruttostrømmen af telekommunikationsdata.
For at få bekræftet den oplysning vil det være nødvendigt at
indhente en udtalelse fra det amerikanske justitsministerium.
Tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande
er erfaringsmæssigt tidskrævende, og jeg kan derfor ikke besvare spørgsmålet
inden for den tidsmæssige ramme for folketingsbehandlingen af L 219.
Spørgsmål 10:
Hvilke teknikker benyttes i andre lande til at bedømme afstanden
mellem tændte, men ikke aktive mobiltelefoner og nærmeste mobilmast?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra IT- og Telestyrelsen, der oplyser:
»Det er ikke teknisk muligt i et GSM-system at fastslå afstanden
mellem en tændt, men ikke aktiv mobiltelefon og nærmeste mast.
Af den årsag eksisterer der ikke teknikker i andre lande til at
bedømme afstanden mellem tændte, men ikke aktive mobiltelefoner og nærmeste
mast.
Dog er der allerede udarbejdet standarder, der gør det teknisk
muligt for en GSM-operatør at indrette sit netværk således, at operatøren kan
registrere den omtrentlige afstand mellem en mobiltelefon, der er i
radiomæssig
kommunikation, og den benyttede mobilmast, som ikke nødvendigvis er den
nærmeste. For en nærmere beskrivelse af
radiomæssig kommunikation
henvises
til
besvarelsen af spørgsmål 11.«
Jeg kan henholde mig til det oplyste.
Spørgsmål 11:
Kan ministeren bekræfte, at teleobservation af mobiltelefoner,
som det er defineret i lovforslag nr. 217 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love, fremsat af justitsministeren, kun
kan
foretages ved hjælp af provokerede opkald, SMS’er el.lign., hvis
teleobservation skal omfatte alle master, som en mobiltelefon løbende
anvender?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra IT- og Telestyrelsen, der udtaler:
»Det er korrekt, at teleobservation, der omfatter alle master,
en given mobiltelefon anvender, kun er teknisk mulig, såfremt der er en eller
anden form for radiomæssig kommunikation mellem mobiltelefonen og
mobiltelefonsystemet.
Ved radiomæssig kommunikation forstås, at der enten tales i
mobiltelefonen, sendes/modtages en SMS og lignende, eller at mobiltelefonen
blot tændes/slukkes eller aktiveres ved grænsefladen mellem to trafikområder.
Stedfæstelse af en mobiltelefon kræver således, at telefonen deltager i én af
ovenstående kommunikationsformer.
Såfremt der ikke er radiomæssig kommunikation mellem
mobiltelefonen og mobiltelefonsystemet, er det muligt ved hjælp af
provokerede
opkald, SMS eller lignende at bringe en tændt mobiltelefon i radiomæssig
kommunikation.«
Jeg kan henholde mig til det oplyste.
Spørgsmål 12:
Såfremt provokerede opkald eller SMS’er skal benyttes til at
gennemføre teleobservation i Danmark, kan ministeren så bekræfte, at det er
politiet og ikke private virksomheder, der skal stå for at provokere opkald
eller SMS til mobiltelefoner?
Svar:
Hvis de oplysninger, en retskendelse om teleobservation
omfatter, kun kan fremskaffes ved hjælp af provokerede opkald eller SMS, må
udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester stå for dette.
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 2006 fra
Telekommunikationsindustrien i Danmark, jf. L 219 – bilag 11.
Svar:
For så vidt angår pkt. 1 i henvendelsen skal jeg henvise til min
besvarelse af udvalgets spørgsmål 6-8 til L 219.
For så vidt angår pkt. 2.a og 2.b i henvendelsen skal jeg
henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 10-12 til L 219.
Vedrørende punkt 2.b skal jeg i tilknytning til min besvarelse
af spørgsmål 10 bemærke, at selv om der er udarbejdet GSM-standarder, er det
korrekt, at de ikke indgår som standardløsninger i det udstyr og de systemer,
der markedsføres i dag til brug for GSM-mobiltelefonsystemet. Det er derfor
korrekt, at der kan blive brug for specielle løsninger til danske mobilnet.
Derfor er der i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse sikret
udbyderne tid til at implementere de tekniske løsninger. Kravet om at
indrette
teknisk udstyr og tekniske systemer i tilfælde, hvor udstyret eller systemet
ikke er sat i drift inden lovforslagets ikrafttrædelse, træder således først
i
kraft den 1. juli 2007, mens kravet for så vidt angår teknisk udstyr og
tekniske
systemer, der er sat i drift inden den 1. juli 2006, skal være opfyldt den 1.
januar 2008.
Det skal tilføjes, at lovforslaget indeholder en bemyndigelse
til i særlige tilfælde at fravige de krav, der stilles til indretningen af
udstyr og systemer, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
På den baggrund finder jeg ikke behov for en bemyndigelse til
først at sætte kravet om afstandsmåling i kraft senere.
Der har i forbindelse med debatten om L 219 været forslag om, at
jeg årligt rapporterer om lovens anvendelse.
Jeg finder det hensigtsmæssigt, at der efter en passende periode
gøres status over erfaringerne med de foreslåede nye regler. På den baggrund
vil jeg 3 år efter lovforslagets gennemførelse give Udvalget for Videnskab og
Teknologi en orientering herom. Orienteringen skal bl.a. omfatte erfaringerne
med den nye bestemmelse om teleobservation. Orienteringen skal endvidere
omfatte
den tekniske udvikling af betydning for L 219.
Herudover vil jeg de første år efter lovens ikrafttræden give
Udvalget for Videnskab og Teknologi en årlig status vedrørende centrale
problemstillinger, der henhører under mit ansvarsområde.
Bilag 3
Henvendelse fra Telekommunikationsindustrien i
Danmark
Telekommunikationsindustrien
i Danmark
19. maj 2006
Til Udvalget for Videnskab og Teknologi
c.c.: Videnskabsministeren
IT- og Telestyrelsen
Telebranchens bemærkninger til det fremsatte
lovforslag L219
I forlængelse af det åbne temamøde om terrorpakken, som Udvalget
for Videnskab og Teknologi afholdt 17. maj, ønsker
Telekommunikationsindustrien
(TI) med dette brev at redegøre for de ændringer og præciseringer i det
fremsatte lovforslag, som TI finder nødvendige. Der er tale om følgende 3
forhold:
1.
Udtagning af data fra
en bruttodatastrøm (datavask)
2.a
Teleobservation, tændt
men ikke aktiv mobiltelefon
2.b
Teleobservation,
afstandsmåling mellem mast og mobiltelefon
1. Udtagning
af data fra en bruttodatastrøm (datavask)
TI ønsker følgende præcisering af L 219:
–
At ændringsforslaget
til telelovens § 15 og de dertil hørende lovforslagsbemærkninger om udtagning
af data (lovforslagets side 22, 2. spalte) alene pålægger teleudbyderne en
forpligtelse til fremadrettet – efter retskendelse herom - at kunne
levere
enten
hele bruttodatastrømmen (svarende til aflytning)
eller
levere
alle
indeholdte ip-adresser i de
udvekslede datapakker, såkaldt IP-til-IP (svarende til fremadrettet
teleoplysning/aflytning uden indhold). Eventuel yderligere analyse og
sortering/frasortering af datastrømmen – f.eks. svarende til kundens
hot-mail-aktiviteter – er en efterforskningsmæssig opgave, som politiet
varetager
efter behov.
Det bemærkes, at et krav om, at teleudbyderne skal sortere i en
bruttodatastrøm ikke er omtalt i Regerings Handlingsplan for
terrorbekæmpelse,
og at politiet i dag selv står for al analyse og sortering af
bruttodatastrømmen.
2. Teleobservation
Lovforslagene om teleobservation baserer sig på en fejlagtig
opfattelse af de tekniske muligheder for observation i mobilnet, hvilket
bl.a.
skyldes, at der ikke – som forudsat i regeringens handlingsplan for
terrorbekæmpelse – forud for fremsættelse af lovforslaget er sket en
teknisk
konkretisering og afklaring.
2.a
Teleobservation, tændt, men ikke aktiv mobiltelefon:
TI ønsker følgende præcisering af L 219:
–
At det ikke er teknisk
muligt at stedfæste en tændt mobiltelefon, medmindre den er i aktiv brug
(f.eks. ved brug af såkaldt tavse SMS).
–
At provokeret trafik i
form af tavse SMS med henblik på sporing af en tændt, men ikke aktiv
mobiltelefon, skal udføres af politiet, da denne opgave er af
efterforskningsmæssig karakter. Teleudbyderne skal ikke udføre efterforskning
og f.eks. vurdere, hvornår og hvor ofte en mistænkt skal spores.
Det bemærkes, at politiet i dag selv står for at afsende
provokeret trafik i form af tavse SMS med henblik på sporing af en tændt, men
ikke aktivt kommunikerende mobiltelefon.
2.b
Teleobservation, afstandsmåling mellem mast og mobiltelefon:
TI ønsker følgende præcisering af L 219:
Der findes i dag ikke tilgængelige tekniske
standardløsninger, som kan honorere det nye generelle krav om afstandsmåling
mellem mast og mobiltelefon ved hver observation i forbindelse med aktiv
kommunikation. Kravet vil derfor være til varig gene for danske
mobiludbydere,
idet der vil skulle udvikles og opretholdes specielle tekniske løsninger til
afstandsmåling alene til brug for de danske mobilnet. VTU-ministeren
bemyndiges
derfor til at sætte kravet om afstandsmåling i kraft, når alment tilgængelige
tekniske standardløsninger til positionering og afstandsmåling findes.
Definitionen af teleobservation i lovforslagsbemærkningerne til L217 og L219
bibeholdes med henblik på at sikre, at politiet
kan
få udleveret
oplysninger om afstand,
når
der foreligger tekniske standardløsninger.
Det bemærkes, at afstandskravet er et nyt krav i forhold til de
teleobservationer, som gennemføres i dag.
____________________
Til orientering vedlægges kopi af TI’s talepapir fra temamødet.
Med venlig hilsen
Ib M. Tolstrup
Direktør
TI’s talepapir fra temamødet
Forslag til
TI-indlæg på 5 minutter ved VTU’s høring den 17. maj 2006.
Branchen hjælper gerne politiet. Og vi har et godt dagligt
samarbejde.
Gennemgående kan vi hjælpe politiet mere end tidligere med
teknologiens udvikling. F.eks. registrerede man først telefonsamtaler efter
digitaliseringen i 1990’erne. Disse oplysninger stilles naturligvis også
til
rådighed for politiet.
Formelt har vi kun været pligtige til at sikre mulighed for
aflytning i telefoncentaler i fastnet og mobilnet – men vi yder som sagt
i
praksis mere til politiet. Også f.eks. fremadrettet sporing af mobiltelefoner
og aflytning af internetkunder..
Vi har ikke noget imod, at pligten til at give disse ydelser til
politiet lovfæstes.
Men når loven direkte forpligter branchen til at yde bestemte
ting, er det naturligvis vigtigt, at det rent teknisk kan lade sig gøre.
Det føler vi ikke er helt opfyldt på i hvert fald 2 områder.
Teleobservation.
Først læste vi i handlingsplanen, at vi skulle være i stand til
at følge en mobiltelefon fra mast til mast, hvis blot den er tændt. Det kan
man
ikke. For når mobiltelefonen ikke er i brug, er senderen slukket. Og så kan
man
naturligvis ikke følge den. Altså en teknisk umulighed. Det er netop vigtigt,
at mobiltelefoner bruger den indbyggede radiosender mindst muligt. Ellers
ville
nettet blive belastet af opdateringer og telefonerne ville hurtigt blive
afladet.
Så længe en tændt mobiltelefonen ikke skifter område fortæller
den ikke sin position til nettet. Udbyderne har fra 9 -35 områder. Så de er
ganske store og skift mellem områder dermed få.
Så fik vi indtryk af, at udbyderne skulle sende såkaldte tavse
SMS, så telefonerne alligevel kan spores inden for et område. Det vil nemlig
aktivere telefonens sender og dermed give et spor
Teknisk set er dette en mulighed. Men med stor risiko for
afsløring. Det skal derfor bruges med en omhu, som forudsætter indsigt i den
konkrete efterforskning. Teleudbyderne vil komme til at tage aktivt del i
politiets efterforskning, hvis man skal sende sådan provokeret trafik.
Grundlæggende finder vi det derfor helt forkert, hvis vi pålægges at skulle
sende tavse SMS.
Samtidig har man indføjet et helt nyt generelt krav om angivelse
af afstand fra masten ved hver observation. Sådan kan det i hvert fald læses.
Der findes ingen tekniske standardløsninger herfor. Kravet vil derfor være
til
varig gene for danske mobiludbydere, idet der vil skulle udvikles og
opretholdes
specielle tekniske løsninger alene til brug for de danske mobilnet. Og vi
kender slet ikke de økonomiske konsekvenser, da der er tale om brud med
grundlæggende principper i nettene.
Lovkravet om teleobservation er for upræcist, og det har ikke
som forudsat i handlingsplanen været drøftet med branchen. Vi er efterladt
med
følgende spørgsmål: Hvad er det vi skal kunne og hvordan?
Vaskning af
data.
Med lovforslaget skal branchen også kunne aflytte kunders
internettrafik..
Det er der vist ikke andre lande som forlanger endnu, men vi
tror det også alment kan lade sig gøre.
Vi kan – om jeg så må sige – give politiet en kopi af alle de
datapakker i en bruttodatastrøm, som kunden sender og modtager.
Men måske er det kun en lille del af denne bruttodatastrøm, som
har politiets interesse, f.eks. svarende til kundes hotmail-aktiviteter.
Eller
måske giver dommerkendelsen kun adgang til visse data. Hvem skal så sortere?
Lovforslaget og de diskussioner, vi havde i vinter, skaber tvivl
om rækkevidden af de forpligtelser der pålægges teleudbyderne til sortering
af
data.
Vi mener klart, at en sortering – med de risici, der altid vil
være for at få meget eller for lidt – må være politiets opgave. Vi
ønsker
derfor en klar politisk tilkendegivelse om, at teleudbyderne alene er
forpligtede
til kunne udlevere den fulde bruttodatastrøm.
Sådan er det jo også med telefonaflytninger. For det er jo ikke
teleselskaberne som skal frasortere samtaler, hvor den mistænkte ikke er
part.
Politiet får naturligvis alle samtaler fra den aflyttede telefon.
Afslutning
Det burde være åbenbart, at de tekniske problemer må afklares
inden lovens vedtagelse. Ellers står vi med lovkrav, der ikke har hold i den
tekniske virkelighed. Vi hjælper som sagt gerne politiet inden for vores
evner.
Men telenettene bygges ikke med politimæssig overvågning som primært formål.
Vi kan meget. Men vi kan ikke både have en fri
kommunikationskultur på teleområdet med frit valg af nye teknologier og så
samtidigt opfylde ethvert ønske hos politiet.
Vi finder det også horisontalt vigtigt, at televirksomhederne
ikke inddrages i politimæssige opgaver, der ikke er snævert forbundet med
deres
aktiviteter som udbydere.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 219 Retsinformation · 31. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse) Retsinformation · 2. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om radiofrekvenser Retsinformation · 14. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse) Retsinformation · 31. maj 2007
- Skriftlig fremsættelse (3. november 2006) - L 63 Retsinformation · 3. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og om ophævelse af lov om Telestyrelsen Retsinformation · 14. maj 2002