Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Præcisering af reglerne om fastsættelse af forpligtelser vedrørende samtrafik)

2006/1 BTL 56Betænkning over lovforslagFolketinget6. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 6. december 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

(Præcisering af reglerne om fastsættelse af forpligtelser

vedrørende samtrafik)

[af

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalg for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 11. oktober 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 15. Den 27. oktober 2006 sendte

videnskabsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstilling

Udvalget

Læs alt

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Michael Aastrup Jensen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Rasmus Prehn (S)

Magnus Heunicke (S)

nfmd.

Christine Antorini (S)

Pia Gjellerup (S)

Margrethe Vestager (RV)

Morten Helveg Petersen (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 56

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Teleklagenævnets afgørelse af 8. maj 2006

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 56

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om lovforslagets bestemmelser om kvalitetskrav er

påkrævet af bestemmelser i EU-reglerne, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om markedsfejl, der begrunder en helt ny regulering,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om vægtning af hensyn ved fastsættelsen af

kvalitetskrav, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilke hensyn og principper der bliver lagt til

grund ved afgørelsen af, hvilke kvalitetskrav der skal stilles, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om sikring af, at kvalitetskrav ikke kommer i

modstrid med det politiske ønske om større udbredelse med større båndbredde

for bredbåndsadgang, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske

fra V.

Spørgsmål 1:

Er lovforslagets bestemmelser om kvalitetskrav påkrævet af

bestemmelser i EU-reglerne, og i givet fald hvilke?

Svar:

Der findes ingen direkte bestemmelser om kvalitetskrav i

EU-direktivpakken. Det følger dog af det grundlæggende formål med

teledirektivpakken, at hensigten med samtrafikreguleringen er at løse

konkrete

konkurrenceproblemer på telemarkedet ved, at telemyndigheden bl.a. kan

fastsætte vilkår for samtrafik. I forbindelse hermed kan det være nødvendigt

at

fastsætte krav til kvaliteten af de samtrafikprodukter, som en udbyder med

stærk markedsposition skal give andre udbydere adgang til. Uden sådanne

kvalitetskrav vil de konkurrerende udbyderes teleydelser i visse situationer

reelt ikke kunne konkurrere med den stærke udbyders tilsvarende ydelser.

Spørgsmål 2:

Hvis ikke lovforslagets kvalitetskrav er påkrævet af

EU-reglerne, hvilke markedsfejl er det så, der trods den overordnede

målsætning

om afregulering begrunder, at der er behov for at indlede helt ny regulering

af

forhold, der ikke tidligere har været reguleret?

Svar:

De markedsfejl, som IT- og Telestyrelsens adgang til at

fastsætte krav til samtrafikprodukter skal rette op på, kan f.eks. vise sig i

tilfælde, hvor en udbyder med stærk markedsposition udbyder et givent

slutbrugerprodukt via én produktionsplatform (f.eks. Bit Stream Access), mens

de konkurrerende udbydere leverer deres udbud af tilsvarende ydelser via en

anden platform (f.eks. rå kobber eller delt rå kobber). I dette tilfælde kan

det, såfremt det er berettiget og proportionalt, være nødvendigt for at sikre

lige og reelle konkurrencemuligheder, at der stilles krav til kvaliteten af

den

ydelse, som de konkurrerende udbydere aftager. Dette vil bidrage til at

sikre,

at de konkurrerende udbydere kan levere et slutbrugerprodukt, der såvel pris-

som kvalitetsmæssigt er konkurrencedygtige med den stærke udbyders

tilsvarende

produkt.

I en afgørelse fra oktober 2005 om krav til kvaliteten af lejede

rå kobber-forbindelser fastslog Teleklagenævnet, at krav til kvalitet af

samtrafikprodukter er

vilkår

for

samtrafikprodukter. Krav til kvaliteten af samtrafikprodukter, som en udbyder

med stærk markedsposition skal give adgang til, fastsættes derfor ud fra de

regler, der gælder om fastsættelse af vilkår for levering af

samtrafikprodukterne.

IT- og Telestyrelsens adgang til at fastsætte vilkår for

levering af samtrafikprodukter fremgår allerede af den nugældende Lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 65, stk. 2. Bestemmelsen i

lovforslagets pkt. 2 er således – på lige fod med størstedelen af de

øvrige

bestemmelser i lovforslaget – en præcisering af gældende regler for IT-

og

Telestyrelsens adgang til at fastsætte krav til kvaliteten af

samtrafikprodukter.

Der er således ikke tale ny regulering af forhold, der ikke

tidligere har været reguleret og et heraf følgende brud med den overordnede

målsætning om deregulering af telemarkedet. Der er derimod tale om en

præcisering

af IT- og Telestyrelsens mulighed for at fastsætte vilkår for samtrafik og

dermed IT- og Telestyrelsens mulighed for at løse konkurrenceproblemer ved at

sikre mere lige vilkår på telemarkedet.

Spørgsmål 3:

Hvordan vil man ved fastsættelse af kvalitetskrav vægte hensynet

til udbygning af bredbånd over kobbernettet overfor hensynet til kvaliteten

af

eksisterende forbindelser for de udbydere, der ikke gennem investeringer i

eget

udstyr ønsker at deltage i udbygningen?

Svar:

Det

er et grundlæggende krav, at IT- og Telestyrelsen ved pålæggelse af

forpligtelser er underlagt telelovens generelle forudsætning om, at de

forpligtelser, som en udbyder med stærk markedsposition pålægges, skal tage

udgangspunkt i det konstaterede konkurrenceproblem og være forholdsmæssige og

berettigede i forhold til telelovens formål. Det vil sige, at forpligtelserne

ikke må være mere byrdefulde, end formålet – kompensation for manglende

konkurrence – tilsiger.

Ved

fastsættelsen af kvalitetskrav vil IT- og Telestyrelsen for at løse

eksisterende

konkurrenceproblemer nøje skulle afveje hensynet til den stærke udbyders

interesse

i at kunne disponere over sit net, og herunder implementere nye teknologiske

løsninger, f.eks. netudbygninger (fremskudte abonnenttrin), over for de

øvrige

udbyderes muligheder for reelt at kunne konkurrere med den stærke udbyder.

Spørgsmål 4:

Hvis flere alternative udbydere har ønsker om teknologiske

løsninger på kobbernettet, som ikke kan fungere samtidig uden at forstyrre

hinanden, hvilke hensyn og principper vil så lægges til grund, og hvilken

ekspertise

vil IT- og Telestyrelsen trække på for at afgøre hvilke kvalitetskrav, der

skal

stilles og hvilken teknologisk løsning, der skal vælges?

Svar:

IT- og Telestyrelsen er som andre offentlige myndigheder

underlagt en forvaltningsretlig oplysningsforpligtelse. Det indebærer, at

styrelsen i sin sagsbehandling er pålagt at sikre, at alle relevante aspekter

i

en given sag – herunder f.eks. om kvalitetskrav og teknologiske

løsninger – er

tilstrækkeligt belyste til, at styrelsen kan træffe afgørelser på det

fornødne

grundlag.

Det tekniske vurderingsgrundlag, der lægges til grund ved IT- og

Telestyrelsens fastsættelse af kvalitetskrav, vil – efter en konkret

vurdering

– kunne stamme fra parternes belysning af spørgsmålet og fra styrelsens

interne

tekniske og teknologiske eksperter. Om fornødent vil der evt. kunne indhentes

ekstern sagkyndig bistand.

IT- og Telestyrelsens adgang til at fastsætte krav om kvalitet

for samtrafikprodukter indebærer ikke, at udbydere med stærk markedsposition

kan pålægges at etablere et kvalitetsniveau, der ikke var til stede i

forvejen.

Når IT- og Telestyrelsen eventuelt fastslår hvilke

kvalitetskrav, der skal stilles til et samtrafikprodukt i tilfælde, hvor en

udbyder med stærk markedsposition pålægges at give adgang til et

samtrafikprodukt,

vil dette i første omgang ske på et overordnet niveau i IT- og Telestyrelsens

markedsafgørelser.

Det betyder, at en udbyder med stærk markedsposition som

udgangspunkt alene er forpligtet til at give adgang til eksisterende

produkter,

som opfylder de kvalitetskrav, der er fastsat af IT- og Telestyrelsen. Råder

den stærke udbyder ikke over samtrafikprodukter, der lever op til disse

kvalitetskrav, er den stærke udbyder berettiget til at afvise konkrete

anmodninger om adgang hertil, jf. bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003,

hvori der findes regler om, hvornår en udbyder med stærk markedsposition af

tekniske årsager enten kan afvise anmodninger om eller afbryde igangværende

samtrafik.

Det kan f.eks. være aktuelt i tilfælde, hvor en samtrafikkøber

ønsker at leje en delt rå kobber-forbindelse til en given slutbruger med

henblik på at levere et bredbåndsprodukt til slutbrugeren. Hvis den konkrete

delte kobberforbindelse ikke har en kvalitet, der lever op til det fastsatte

minimumskvalitetskrav,

vil den stærke udbyder være berettiget til at afvise anmodningen.

Spørgsmål 5:

Hvordan er det i lovforslaget sikret, at kvalitetskrav ikke

kommer i modstrid med det politiske ønske om større udbredelse med større

båndbredde for bredbåndsadgang?

Svar:

Der synes ikke at herske et modsætningsforhold mellem en

fastsættelse af kvalitetskrav for samtrafikydelser og ønsket om større

udbredelse med større båndbredde for bredbåndsadgang. Tværtimod kan en

fastsættelse

af kvalitetskrav tjene til at sikre et bredere og mere varieret udbud af

teleydelser til slutbrugerne, fordi flere udbydere med fastsættelsen af

sådanne

kvalitetskrav kan blive i stand til at konkurrere på markedet.

Eventuel fastsættelse af kvalitetskrav sker altid under

iagttagelse af vilkårene om forholdsmæssighed og berettigelse under hensyn

til

lovens formål, hvilket ligeledes følger af lovforslaget.

Fastsættelse af rimelige vilkår vedrørende kvaliteten af

leverede rå kobber forbindelser vil bero på en afvejning af hensynet til de

øvrige udbyderes muligheder for at konkurrere på markedet over for hensynet

til

den stærke udbyders muligheder for at udbygge accessnettet med henblik på, at

såvel de stærke udbydere som de konkurrerende udbydere kan levere bredbånd

til

flest mulige slutbrugere samt højere båndbredder på det rå kobber.

Lignende dokumenter