Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 12. december 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og forskellige andre love
(Indførelse af
selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i
familiesammenføringssager og reform af studieområdet)
[af
integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og integrationsministeren sendte den 26. september 2006 dette udkast
til
udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 248. Den 9.
oktober 2006
sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til udvalget, og den
19.
og den 24. oktober 2006 sendte integrationsministeren supplerende høringssvar
og høringsnotater herom til udvalget.
Teknisk gennemgang af lovforslaget
Integrationsministeren og embedsmænd fra Integrationsministeriet
Læs alt
har den 23. november 2006 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang
af
lovforslaget, for så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende
tilknytningskravet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål
til
integrationsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Det Radikale Venstres,
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget konstaterer,
at der med lovforslaget ikke gives nye processuelle beføjelser i forbindelse
med den såkaldte selvbetjeningsmodel. Af ministerens besvarelser under
udvalgsbehandlingen fremgår det, at den nye praksis er hjemlet i
forvaltningsloven, og at de formalitetsafviste sager i praksis vil blive
betragtet som genansøgninger, hvis blot den udestående dokumentation
fremsendes. Det konstateres
tillige, at der i den tekniske gennemgang blev givet tilsagn om, at
formalitetsafvisningerne ikke vil indgå i opmålingen af den
gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sagerne i almindelighed og dermed heller ikke vil
komme
til at forstyrre billedet af det reelle serviceniveau. Det er derfor helt
uklart, hvorfor ministeren overhovedet har medtaget den
såkaldte »selvbetjeningsmodel«
i forslaget, da det nærmest får karakter af markedsføring, idet forslaget som
nævnt ikke giver ministeren beføjelser, som ministeren ikke har i forvejen.
Til
gengæld er det falsk markedsføring, idet der ikke er antydning af
selvbetjening
over den nye sagsbehandlingspraksis.
RV, SF og EL noterer endvidere,
at lovforslagets bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om
tilknytningskravet ifølge et svar fra ministeren ikke vil betyde en ændring
af den nugældende praksis. Det beklager RV, SF og EL stærkt.
Tilknytningskravet burde afskaffes, da det forhindrer danske statsborgere i
at
bo i Danmark med deres familie.
Formålet med
forslaget er derimod øget gennemsigtighed, hvilket i sig selv er ønskværdigt.
Alene udvalgsbehandlingen har dokumenteret, hvor stort behovet er, og
ministeren har endvidere forpligtet sig til at supplere bekendtgørelsen
med praksisskabende afgørelser, som vil blive lagt ud på ministeriets
hjemmeside.
RV, SF og EL mener
derudover, at lovforslaget rummer en lang række forenklinger, som er
fornuftige.
Det gælder forenkling af forsørgelseskravet, således at det afgørende
for
vurderingen af forsørgelsesevne i fremtiden bliver, om der modtages
hjælp
efter aktivloven eller integrationsloven. Familier, som ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, vil blive anset for
reelt selvforsørgende og vil dermed opfylde det nye forsørgelseskrav. Det
gælder forlængelsesproceduren på asylområdet, således at alle asylsager, som
påvirkes af en udvikling i et hjemland, tages op samtidig i stedet for at
blive
vurderet, efterhånden som de individuelle sager skal forlænges. Det gælder
tillige de nye procedurer på studieområdet og bemyndigelsesbestemmelser til
bl.a. at fastsætte, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag
for meddelelse af opholdstilladelse. Udenlandske studerende vil herefter
på en liste kunne se, om den ønskede uddannelse er godkendt og dermed
kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Dette
skaber
større gennemsigtighed for brugerne og understøtter en mere effektiv
sagsbehandling på studieområdet. På alle disse områder medfører forslaget
klare
fordele for de involverede personer, hvad enten de er familiesammenførte,
udenlandske studerende eller flygtninge.
Samlet set vil RV, SF og EL
derfor stemme for lovforslaget. RV, SF og EL vil ikke tage ansvaret for den
såkaldte selvbetjeningsmodel, men konstaterer, at forslaget heller ikke i den
forbindelse giver ministeren nye beføjelser.
RV, SF og EL vil på
ingen måde tage ansvar for tilknytningskravet, men konstaterer, at
lovfor-slaget
vil øge gennemsigtigheden omkring reglen, hvilket er formålstjenstligt,
indtil
den kan afskaffes.
Med
udvalgsbehandlingen er det lykkedes at få visse indrømmelser fra ministeren,
hvorfor vi under skyldig hensyntagen til de væsentlige forbedringer og
forenklinger,
der er i forslaget, altså på trods af betænkeligheden ved
»selvbetjeningsmodellen«
og modstanden mod tilknytningskravet, kan stemme for lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
fmd.
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Irene Simonsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørgen Winther (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Henriette Kjær (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Lotte Bundsgaard (S)
nfmd.
Bjørn Medom Nielsen (S)
Troels Ravn (S)
Rasmus Prehn (S)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Morten Østergaard (RV)
Steen Gade (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 17
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra integrationsministeren
2
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra
integrationsministeren
3
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra
integrationsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af L 17
5
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af L 17
6
1. udkast til betænkning
7
Supplerende høringsnotat fra integrationsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17
Spm. nr.
Titel
1
Spm. om at redegøre for den nugældende praksis, for så
vidt angår inddragelse af opholdstilladelse i familiesammenføringssager på
grund af forsørgelseskravet, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om at redegøre for den forventede virkning af L 17 i
relation til forsørgelseskravet, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm. om baggrunden for, at man ønsker at straffe
personer, der ikke formår at opfylde dokumentationskravene, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om afskæring af adgang til at klage over en
afvisningsafgørelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om kommunerne sørger for at give den relevante
vejledning om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om
offentlige ydelser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvad der skal forstås ved »ganske særlige
tilfælde«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om ændringer i tilknytningskravet med vedtagelse af
en bemyndigelsesbestemmelse, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
8
Spm. om at give udvalget en så præcis beskrivelse af
indholdet i en kommende bekendtgørelse om tilknytningskravet som muligt med
henblik på et optryk i forbindelse med udvalgets betænkning, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om ministerens redegørelse for de juridiske
overvejelser, herunder de sagsbehandlings- og retssikkerhedsmæssige aspekter
i forbindelse med indførelse af en selvbetjeningsmodel m.v., til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministerens kan oplyse, hvilke overvejelser der
ligger bag forslaget om at indføre en selvbetjeningsmodel m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ministerens redegørelse for forskellen på
henholdsvis »en-kle« og »komplicerede« sager m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om ministeren kan uddybe nærmere, hvad der ligger i
kriteriet »umiddelbart giver indtryk af« (at de almindelige betingelser for
familiesammenføring
eller tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt), jf. punkt 2 i
bemærkningerne til lovforslaget m.v., til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
13
Spm. om, hvorledes ministeren forestiller sig at en ansøger
vil blive gjort bekendt med, at vedkommende får sagen behandlet efter
proceduren
for henholdsvis »enkle« og »komplicerede« ansøgninger m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om ministeren kan uddybe bemærkningen om, at
konsekvensen af, at en ufuldstændig ansøgning bliver afvist, er, at ansøgeren
må indgive en ny ansøgning, herunder oplyse, hvilke forhold/retsvirkninger
der knytter sig til ansøgningstidspunktet, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren kan bekræfte, at når der tales om en
»ny ansøgning« i forbindelse med forlængelsessager på
familiesammenføringsområdet,
er der tale om en ny forlængelsesansøgning, ikke en helt ny
familiesammenføringsansøgning, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
16
Spm. om, hvad den nærmere begrundelse er for at afvise en
ansøgning, der ikke er fuldt oplyst, frem for at vejlede ansøgeren om, hvilke
oplysninger der mangler m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, som følger høringssvaret fra
Retssikkerhedsfonden
om, at oplysningskravet bør ændres til »der er stillet krav om« eller
lignende
i stedet for kravet om dokumenter eller oplysninger, der er »nødvendige«, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvad ministeren forventer der vil gælde af
maksimale sagsbehandlingstider for henholdsvis »enkle« og »komplicerede«
sager, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om ministeren kan oplyse, om der findes lignende
eksempler på afvisningsbestemmelser i anden lovgivning, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren kan uddybe, hvad der nærmere ligger i
målsætningen om, at man med indførelsen af selvbetjeningsmodellen vil skabe
»større
brugertilfredshed« og »øge effektiviteten i sagsbehandlingen« m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorvidt ministeren søger at indhente
høringssvar fra Datatilsynet, særlig for så vidt angår kommunernes og
uddannelsesinstitutionernes indberetningspligt m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan uddybe, hvad der skal forstås ved
kriteriet »hvis det er nærliggende«, at forholdene i en gruppe asylansøgeres
hjemland vil ændre sig i løbet af kortere tid, herunder give eksempler på,
hvornår det f.eks. kunne være tilfældet, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm., om ministeren kan uddybe, hvilken effekt den nye
bekendtgørelse om tilknytningskravet vil få på praksis, herunder hvilke
forventninger der er til betydningen af den øgede gennemsigtighed,
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren kan redegøre for de hidtidige
potentielle konsekvenser af den manglende gennemsigtighed på området m.v.,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om ministeren i forbindelse med bekendtgørelsen vil
sikre, at praksisskabende afgørelser, som ligger til grund for
bekendtgørelsens fortolkning, vil blive offentliggjort i anonymiseret form,
og sikre, at fremtidige praksisskabende afgørelser ligeledes offentliggøres i
anonymiseret form, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om ministerens oversendelse af eventuelt skriftligt
materiale, som lå til grund for den tekniske gennemgang af lovforslaget, for
så vidt angår tilknytningskravet m.v., til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
27
Spm. om, at ministeren i forlængelse af den tekniske
gennemgang af lovforslaget, for så vidt angår tilknytningskravet, bedes
oplyse,
hvorvidt tilknytningskravet vil være opfyldt m.v., til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2, 3, 7, 8, 14, 22 og 25 og integrationsministeren
svar herpå er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for den forventede virkning af L 17 i
relation til forsørgelseskravet, herunder om dette forslag forventes at have
betydning for ansøgere i familiesammenføringssager og deres mulighed for at
leve op til forsørgelseskravet eller om praksis forventes at forblive
uændret?
Svar:
Først og fremmest forventes L 17 at medføre en forenkling.
Efter det gældende forsørgelseskrav skal den herboende person dokumentere,
at han eller hun tjener nok til at forsørge ægtefællen eller samleveren. Der
indgår en lang række forskellige indkomsttyper i vurderingen, bl.a.
lønindkomst, positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, en række
offentlige ydelser, herunder efterløn, folkepension, førtidspension og syge-
og
barselspenge, udbytte fra aktier og renteindkomst. Som kriterium for, om
indtægten er høj nok, anvendes satserne for starthjælp.
Efter det nye forsørgelseskrav er det ikke afgørende, hvor meget
man tjener. Det afgørende er, om den enkelte familie får hjælp til
forsørgelse
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Gør familien ikke
det, vil de blive anset for reelt selvforsørgende og dermed opfylde det nye
forsørgelseskrav.
Det nye forsørgelseskrav forventes ikke at medføre væsentlige
ændringer i forhold til, hvilke personer der kan opfylde kravet.
Den proportionalitetsafvejning, der efter udlændingelovens § 26
skal foretages i inddragelsessager, vil endvidere være den samme som hidtil.
Ændringen forventes derfor heller ikke at medføre, at flere udlændinge mister
opholdsgrundlaget i Danmark.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, hvad der er baggrunden for, at man
ønsker at straffe de personer, der ikke formår at opfylde
dokumentationskravene, herunder om det ikke er muligt at sikre en hurtigere
sagsbehandling af ukomplicerede sager på anden måde og efter den nuværende
lovgivning?
Svar:
Formålet med indførelsen af selvbetjeningsmodellen er at skabe
større brugertilfredshed og øge effektiviteten i sagsbehandlingen.
Selvbetjeningsmodellen skal medvirke til at motivere ansøgeren til i højere
grad at tage ansvar for oplysningen af sagen, herunder oplysninger, som
ansøgeren og den herboende er de nærmeste til at skaffe.
Der er således ikke tale om at straffe ansøgere, der ikke
medvirker til at oplyse sagen, men om i videst muligt omfang at søge alle
sager
oplyst så godt som muligt, således at så mange sager som muligt kan behandles
på det foreliggende grundlag – til gavn for alle ansøgere.
Ved at indføre selvbetjeningsmodellen kan brugerne få klar
besked om sagsbehandlingstiden og få en hurtig behandling af sagen, hvis de
indleverer en korrekt udfyldt og fuldt oplyst ansøgning.
En afvisning af en ansøgning, der ikke indeholder de nødvendige
oplysninger, vil alene have den konsekvens, at ansøgeren må indgive en ny
ansøgning.
Udlændingeservice vil i afvisningsafgørelsen klart og tydeligt
angive, hvad der mangler at blive oplyst eller dokumenteret, for at
ansøgningen
kan blive behandlet.
Når Udlændingeservice modtager de manglende oplysninger, vil
Udlændingeservice behandle ansøgningen.
I særlige tilfælde, hvor ansøgeren og den herboende ikke er i
stand til at oplyse sagen, kan der ses bort fra selvbetjeningsmodellen,
således
at Udlændingeservice overtager pligten til at indhente de nødvendige
oplysninger fra andre myndigheder m.v.
Det er også i dag muligt at få behandlet en ansøgning om
familiesammenføring hurtigere, hvis Udlændingeservice fra starten har alle
nødvendige oplysninger og dokumenter til at afgøre sagen.
Imidlertid er mange ansøgninger i dag mangelfulde, og
Udlændingeservice må i disse sager indhente de relevante oplysninger fra
sagens
parter eller fra andre myndigheder. Dette forlænger sagsbehandlingen til
skade
for den herboende og ansøgeren. Endvidere medfører det et stort
ressourceforbrug.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes bekræfte, at der ikke er tiltænkt ændringer i
tilknytningskravet med vedtagelse af en bemyndigelsesbestemmelse.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der ikke er tiltænkt ændringer i
tilknytningskravet med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes i
forlængelse af sit løfte under førstebehandlingen give udvalget en så præcis
beskrivelse
af indholdet i en kommende bekendtgørelse om tilknytningskravet som muligt
med
henblik på et optryk i forbindelse med udvalgets betænkning.
svar:
Integrationsministeriets notat af 1. december 2005 indeholder en
samlet beskrivelse af anvendelsen af tilknytningskravet ved
ægtefællesammenføring. Notatet er sendt til Folketingets Udvalg for
Udlændinge-
og Integrationspolitik den 5. december 2005 (UUI alm. del – bilag 53).
I notatet er der foretaget en gennemgang af de enkelte elementer
i tilknytningsafvejningen med udgangspunkt i bemærkningerne til lov nr. 365
af
6. juni 2002, der indførte det gældende tilknytningskrav. Den mest præcise
beskrivelse af indholdet af en kommende bekendtgørelse findes således i
notatet, der indeholder følgende retningslinjer for vurderingen af
tilknytningskravet:
Ved afgørelsen af, om tilknytningskravet må anses for opfyldt,
skal der altid foretages en konkret vurdering og afvejning på grundlag af
alle
foreliggende omstændigheder.
I denne afvejning lægges der bl.a. vægt på længden og karakteren
af ægtefællernes ophold i de respektive lande, herunder på, hvor de har haft
deres opvækst, og hvor de har gået i skole. Hvis den herboende er født i
Danmark eller er kommet hertil som barn og derfor har haft sin opvækst og
skolegang
i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have opnået en
væsentlig tilknytning til Danmark. Er den herboende født og opvokset i et
andet
land og således ikke har haft sin opvækst i Danmark, kræves der et
længerevarende
ophold her i landet for, at den herboende kan anses for at have opnået en
væsentlig tilknytning til Danmark. Efter praksis skal den herboende have haft
ophold (opholdstilladelse) i ca. 12 år, forudsat, at den pågældende har gjort
en indsats for at blive integreret i det danske samfund, for at opholdet kan
anses for længerevarende.
Ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til
Danmark m.v. tillægges betydning. Der lægges ved vurderingen af den
herboendes
tilknytning til arbejdsmarkedet vægt på fastheden og tilknytningen til
arbejdsmarkedet, typen af beskæftigelse, varigheden af beskæftigelsen og på,
om
arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er
erhvervet
gennem uddannelse i Danmark.
Har den herboende gennem mindst ca. 4-5 år haft en fast
arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment, der under hensyn til
beskæftigelsens karakter og graden af den herboendes integra-tion i Danmark
taler for, at den herboende anses for at have opnået en væsentlig tilknytning
til landet.
Har den herboende gennem mindst 7-8 år haft en fast
arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment, der taler for at anse
den
herboende for at have opnået en væsentlig tilknytning til landet, uanset at
den
pågældendes beskæftigelse ikke kan anses for særlig egnet til at medvirke til
den pågældendes integration i Danmark.
Der lægges endvidere vægt på ægtefællernes familiemæssige
tilknytning til Danmark og til ansøgerens hjemland. Der lægges herved vægt
på,
om den herboende har forældre og andre nærtstående familiemedlemmer i
Danmark.
Hensynet til herboende børn, der kan blive berørt af afgørelsen om
ægtefællesammenføring, vil herunder altid indgå i tilknytningsvurderingen.
Herudover lægges der vægt på sproglige færdigheder. Det vil
herunder indgå i tilknytningsafvejningen, om ægtefællen kan tale dansk. Det
indgår endvidere i afvejningen, hvorvidt ægtefællerne kommunikerer sammen på
et
fælles modersmål, som ikke er dansk.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes uddybe bemærkningen om, at konsekvensen af, at
en ufuldstændig ansøgning bliver afvist, er, at ansøgeren må indgive en ny
ansøgning, herunder oplyse, hvilke forhold/retsvirkninger der knytter sig til
ansøgningstidspunktet?
Svar:
At ansøger må indgive en ny ansøgning, indebærer, at ansøgeren
skal supplere en ikke fuldt oplyst ansøgning med de manglende oplysninger,
der
er nødvendige for at behandle sagen. Der er således ikke tale om, at
udlændingen
skal indsende de samme oplysninger flere gange.
Ifølge udlændingelovens § 27, stk. 1, regnes de tidsrum, der er
nævnt i reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse (jf. udlændingelovens §
11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5), bortfald (jf. udlændingelovens § 17,
stk.
1) og udvisning (jf. udlændingelovens §§ 22, 23 og
25 a
) fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse
er
indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra
tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt, hvis dette
tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Beregningsreglerne i udlændingelovens § 27, stk. 1, omfatter
samtlige opholdstilladelser efter udlændingeloven med undtagelse af asyl
efter
udlændingelovens § 7, hvor de nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for den
første meddelelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2.
Med hensyn til selvbetjeningsmodellen vil det være tidspunktet
for indgivelsen af en fuldt oplyst ansøgning, der vil blive betragtet som
ansøgningstidspunktet.
Spørgsmål 22:
Ministeren bedes uddybe, hvad der skal forstås ved kriteriet »hvis
det er nærliggende«, at forholdene i en gruppe asylansøgeres hjemland vil
ændre
sig i løbet af kortere tid, herunder give eksempler på, hvornår det f.eks.
kunne være tilfældet.
Svar:
I bemærkningerne til L 17 er det anført, at opholdstilladelser
til flygtninge fremover som udgangspunkt vil blive givet for perioden frem
til
mulig meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. 7 år.
Hvis Udlændingeservice efter en generel vurdering finder, at det
må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele
perioden, vil tilladelsen skulle gives for en kortere periode.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det vil kunne
blive relevant at meddele opholdstilladelse for en kortere periode i
tilfælde,
hvor det er nærliggende, at forholdene i en gruppe asylansøgeres hjemland vil
ændre sig i løbet af kortere tid, og asyltilladelsen er givet på baggrund af
de
aktuelle forhold i hjemlandet.
Et eksempel herpå kunne være, at en ansøger får meddelt asyl på
et tidspunkt, hvor der i den pågældendes hjemland er et systemskifte
undervejs.
Det skal understreges, at der ikke ændres på de gældende regler
for, hvornår en asyltilladelse kan inddrages. En asylansøger, der får meddelt
opholdstilladelse i en periode på 2 år, vil således på sædvanlig vis få
forlænget
sin opholdstilladelse efter de 2 år, medmindre der er grundlag for at
inddrage
opholdstilladelsen. Afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelser som flygtning skal administreres i overensstemmelse med
flygtningekonventionen.
Spørgsmål 25:
Vil ministeren i forbindelse med bekendtgørelsen sikre, at
praksisskabende afgørelser, som ligger til grund for bekendtgørelsens
fortolkning, vil blive offentliggjort i anonymiseret form, og sikre, at
fremtidige praksisskabende afgørelser ligeledes offentliggøres i anonymiseret
form?
Svar:
Der offentliggøres allerede i dag anonymiserede sagsresuméer på
Integrationsministeriets og Udlændingeservices hjemmeside. Disse
anonymiserede
sagsresuméer skal sammen med de offentliggjorte praksisnotater skabe øget
klarhed omkring regler og praksis på udlændingeområdet.
Dette vil også være tilfældet efter udstedelse af en
bekendtgørelse om tilknytningskravet.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet) Retsinformation · 30. januar 2007
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006) - L 17 Retsinformation · 4. oktober 2006
- 2012-3. Udlændingemyndighederne skal give ansøgere individuel, direkte besked om modtagelse af ansøgning og sagsbehandlingstid. Generel information på hjemmeside kan ikke træde i stedet Retsinformation · 9. februar 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede Retsinformation · 11. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet) Retsinformation · 25. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) Retsinformation · 7. marts 2006