Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

2006/1 BTL 17Betænkning over lovforslagFolketinget20. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 12. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og forskellige andre love

(Indførelse af

selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i

familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

[af

integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og integrationsministeren sendte den 26. september 2006 dette udkast

til

udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 248. Den 9.

oktober 2006

sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til udvalget, og den

19.

og den 24. oktober 2006 sendte integrationsministeren supplerende høringssvar

og høringsnotater herom til udvalget.

Teknisk gennemgang af lovforslaget

Integrationsministeren og embedsmænd fra Integrationsministeriet

Læs alt

har den 23. november 2006 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang

af

lovforslaget, for så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende

tilknytningskravet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 27 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål

til

integrationsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstres,

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget konstaterer,

at der med lovforslaget ikke gives nye processuelle beføjelser i forbindelse

med den såkaldte selvbetjeningsmodel. Af ministerens besvarelser under

udvalgsbehandlingen fremgår det, at den nye praksis er hjemlet i

forvaltningsloven, og at de formalitetsafviste sager i praksis vil blive

betragtet som genansøgninger, hvis blot den udestående dokumentation

fremsendes. Det konstateres

tillige, at der i den tekniske gennemgang blev givet tilsagn om, at

formalitetsafvisningerne ikke vil indgå i opmålingen af den

gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for sagerne i almindelighed og dermed heller ikke vil

komme

til at forstyrre billedet af det reelle serviceniveau. Det er derfor helt

uklart, hvorfor ministeren overhovedet har medtaget den

såkaldte »selvbetjeningsmodel«

i forslaget, da det nærmest får karakter af markedsføring, idet forslaget som

nævnt ikke giver ministeren beføjelser, som ministeren ikke har i forvejen.

Til

gengæld er det falsk markedsføring, idet der ikke er antydning af

selvbetjening

over den nye sagsbehandlingspraksis.

RV, SF og EL noterer endvidere,

at lovforslagets bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om

tilknytningskravet ifølge et svar fra ministeren ikke vil betyde en ændring

af den nugældende praksis. Det beklager RV, SF og EL stærkt.

Tilknytningskravet burde afskaffes, da det forhindrer danske statsborgere i

at

bo i Danmark med deres familie.

Formålet med

forslaget er derimod øget gennemsigtighed, hvilket i sig selv er ønskværdigt.

Alene udvalgsbehandlingen har dokumenteret, hvor stort behovet er, og

ministeren har endvidere forpligtet sig til at supplere bekendtgørelsen

med praksisskabende afgørelser, som vil blive lagt ud på ministeriets

hjemmeside.

RV, SF og EL mener

derudover, at lovforslaget rummer en lang række forenklinger, som er

fornuftige.

Det gælder forenkling af forsørgelseskravet, således at det afgørende

for

vurderingen af forsørgelsesevne i fremtiden bliver, om der modtages

hjælp

efter aktivloven eller integrationsloven. Familier, som ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, vil blive anset for

reelt selvforsørgende og vil dermed opfylde det nye forsørgelseskrav. Det

gælder forlængelsesproceduren på asylområdet, således at alle asylsager, som

påvirkes af en udvikling i et hjemland, tages op samtidig i stedet for at

blive

vurderet, efterhånden som de individuelle sager skal forlænges. Det gælder

tillige de nye procedurer på studieområdet og bemyndigelsesbestemmelser til

bl.a. at fastsætte, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag

for meddelelse af opholdstilladelse. Udenlandske studerende vil herefter

på en liste kunne se, om den ønskede uddannelse er godkendt og dermed

kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Dette

skaber

større gennemsigtighed for brugerne og understøtter en mere effektiv

sagsbehandling på studieområdet. På alle disse områder medfører forslaget

klare

fordele for de involverede personer, hvad enten de er familiesammenførte,

udenlandske studerende eller flygtninge.

Samlet set vil RV, SF og EL

derfor stemme for lovforslaget. RV, SF og EL vil ikke tage ansvaret for den

såkaldte selvbetjeningsmodel, men konstaterer, at forslaget heller ikke i den

forbindelse giver ministeren nye beføjelser.

RV, SF og EL vil på

ingen måde tage ansvar for tilknytningskravet, men konstaterer, at

lovfor-slaget

vil øge gennemsigtigheden omkring reglen, hvilket er formålstjenstligt,

indtil

den kan afskaffes.

Med

udvalgsbehandlingen er det lykkedes at få visse indrømmelser fra ministeren,

hvorfor vi under skyldig hensyntagen til de væsentlige forbedringer og

forenklinger,

der er i forslaget, altså på trods af betænkeligheden ved

»selvbetjeningsmodellen«

og modstanden mod tilknytningskravet, kan stemme for lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

nfmd.

Bjørn Medom Nielsen (S)

Troels Ravn (S)

Rasmus Prehn (S)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Morten Østergaard (RV)

Steen Gade (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 17

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra integrationsministeren

2

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra

integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra

integrationsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af L 17

5

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af L 17

6

1. udkast til betænkning

7

Supplerende høringsnotat fra integrationsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17

Spm. nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for den nugældende praksis, for så

vidt angår inddragelse af opholdstilladelse i familiesammenføringssager på

grund af forsørgelseskravet, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om at redegøre for den forventede virkning af L 17 i

relation til forsørgelseskravet, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

3

Spm. om baggrunden for, at man ønsker at straffe

personer, der ikke formår at opfylde dokumentationskravene, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om afskæring af adgang til at klage over en

afvisningsafgørelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om kommunerne sørger for at give den relevante

vejledning om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om

offentlige ydelser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad der skal forstås ved »ganske særlige

tilfælde«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ændringer i tilknytningskravet med vedtagelse af

en bemyndigelsesbestemmelse, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om at give udvalget en så præcis beskrivelse af

indholdet i en kommende bekendtgørelse om tilknytningskravet som muligt med

henblik på et optryk i forbindelse med udvalgets betænkning, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministerens redegørelse for de juridiske

overvejelser, herunder de sagsbehandlings- og retssikkerhedsmæssige aspekter

i forbindelse med indførelse af en selvbetjeningsmodel m.v., til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministerens kan oplyse, hvilke overvejelser der

ligger bag forslaget om at indføre en selvbetjeningsmodel m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om ministerens redegørelse for forskellen på

henholdsvis »en-kle« og »komplicerede« sager m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren kan uddybe nærmere, hvad der ligger i

kriteriet »umiddelbart giver indtryk af« (at de almindelige betingelser for

familiesammenføring

eller tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt), jf. punkt 2 i

bemærkningerne til lovforslaget m.v., til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

13

Spm. om, hvorledes ministeren forestiller sig at en ansøger

vil blive gjort bekendt med, at vedkommende får sagen behandlet efter

proceduren

for henholdsvis »enkle« og »komplicerede« ansøgninger m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren kan uddybe bemærkningen om, at

konsekvensen af, at en ufuldstændig ansøgning bliver afvist, er, at ansøgeren

må indgive en ny ansøgning, herunder oplyse, hvilke forhold/retsvirkninger

der knytter sig til ansøgningstidspunktet, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren kan bekræfte, at når der tales om en

»ny ansøgning« i forbindelse med forlængelsessager på

familiesammenføringsområdet,

er der tale om en ny forlængelsesansøgning, ikke en helt ny

familiesammenføringsansøgning, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

16

Spm. om, hvad den nærmere begrundelse er for at afvise en

ansøgning, der ikke er fuldt oplyst, frem for at vejlede ansøgeren om, hvilke

oplysninger der mangler m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

17

Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, som følger høringssvaret fra

Retssikkerhedsfonden

om, at oplysningskravet bør ændres til »der er stillet krav om« eller

lignende

i stedet for kravet om dokumenter eller oplysninger, der er »nødvendige«, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvad ministeren forventer der vil gælde af

maksimale sagsbehandlingstider for henholdsvis »enkle« og »komplicerede«

sager, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om ministeren kan oplyse, om der findes lignende

eksempler på afvisningsbestemmelser i anden lovgivning, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om ministeren kan uddybe, hvad der nærmere ligger i

målsætningen om, at man med indførelsen af selvbetjeningsmodellen vil skabe

»større

brugertilfredshed« og »øge effektiviteten i sagsbehandlingen« m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorvidt ministeren søger at indhente

høringssvar fra Datatilsynet, særlig for så vidt angår kommunernes og

uddannelsesinstitutionernes indberetningspligt m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren kan uddybe, hvad der skal forstås ved

kriteriet »hvis det er nærliggende«, at forholdene i en gruppe asylansøgeres

hjemland vil ændre sig i løbet af kortere tid, herunder give eksempler på,

hvornår det f.eks. kunne være tilfældet, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm., om ministeren kan uddybe, hvilken effekt den nye

bekendtgørelse om tilknytningskravet vil få på praksis, herunder hvilke

forventninger der er til betydningen af den øgede gennemsigtighed,

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om ministeren kan redegøre for de hidtidige

potentielle konsekvenser af den manglende gennemsigtighed på området m.v.,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om ministeren i forbindelse med bekendtgørelsen vil

sikre, at praksisskabende afgørelser, som ligger til grund for

bekendtgørelsens fortolkning, vil blive offentliggjort i anonymiseret form,

og sikre, at fremtidige praksisskabende afgørelser ligeledes offentliggøres i

anonymiseret form, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om ministerens oversendelse af eventuelt skriftligt

materiale, som lå til grund for den tekniske gennemgang af lovforslaget, for

så vidt angår tilknytningskravet m.v., til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

27

Spm. om, at ministeren i forlængelse af den tekniske

gennemgang af lovforslaget, for så vidt angår tilknytningskravet, bedes

oplyse,

hvorvidt tilknytningskravet vil være opfyldt m.v., til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2, 3, 7, 8, 14, 22 og 25 og integrationsministeren

svar herpå er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for den forventede virkning af L 17 i

relation til forsørgelseskravet, herunder om dette forslag forventes at have

betydning for ansøgere i familiesammenføringssager og deres mulighed for at

leve op til forsørgelseskravet eller om praksis forventes at forblive

uændret?

Svar:

Først og fremmest forventes L 17 at medføre en forenkling.

Efter det gældende forsørgelseskrav skal den herboende person dokumentere,

at han eller hun tjener nok til at forsørge ægtefællen eller samleveren. Der

indgår en lang række forskellige indkomsttyper i vurderingen, bl.a.

lønindkomst, positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, en række

offentlige ydelser, herunder efterløn, folkepension, førtidspension og syge-

og

barselspenge, udbytte fra aktier og renteindkomst. Som kriterium for, om

indtægten er høj nok, anvendes satserne for starthjælp.

Efter det nye forsørgelseskrav er det ikke afgørende, hvor meget

man tjener. Det afgørende er, om den enkelte familie får hjælp til

forsørgelse

efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Gør familien ikke

det, vil de blive anset for reelt selvforsørgende og dermed opfylde det nye

forsørgelseskrav.

Det nye forsørgelseskrav forventes ikke at medføre væsentlige

ændringer i forhold til, hvilke personer der kan opfylde kravet.

Den proportionalitetsafvejning, der efter udlændingelovens § 26

skal foretages i inddragelsessager, vil endvidere være den samme som hidtil.

Ændringen forventes derfor heller ikke at medføre, at flere udlændinge mister

opholdsgrundlaget i Danmark.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes oplyse, hvad der er baggrunden for, at man

ønsker at straffe de personer, der ikke formår at opfylde

dokumentationskravene, herunder om det ikke er muligt at sikre en hurtigere

sagsbehandling af ukomplicerede sager på anden måde og efter den nuværende

lovgivning?

Svar:

Formålet med indførelsen af selvbetjeningsmodellen er at skabe

større brugertilfredshed og øge effektiviteten i sagsbehandlingen.

Selvbetjeningsmodellen skal medvirke til at motivere ansøgeren til i højere

grad at tage ansvar for oplysningen af sagen, herunder oplysninger, som

ansøgeren og den herboende er de nærmeste til at skaffe.

Der er således ikke tale om at straffe ansøgere, der ikke

medvirker til at oplyse sagen, men om i videst muligt omfang at søge alle

sager

oplyst så godt som muligt, således at så mange sager som muligt kan behandles

på det foreliggende grundlag – til gavn for alle ansøgere.

Ved at indføre selvbetjeningsmodellen kan brugerne få klar

besked om sagsbehandlingstiden og få en hurtig behandling af sagen, hvis de

indleverer en korrekt udfyldt og fuldt oplyst ansøgning.

En afvisning af en ansøgning, der ikke indeholder de nødvendige

oplysninger, vil alene have den konsekvens, at ansøgeren må indgive en ny

ansøgning.

Udlændingeservice vil i afvisningsafgørelsen klart og tydeligt

angive, hvad der mangler at blive oplyst eller dokumenteret, for at

ansøgningen

kan blive behandlet.

Når Udlændingeservice modtager de manglende oplysninger, vil

Udlændingeservice behandle ansøgningen.

I særlige tilfælde, hvor ansøgeren og den herboende ikke er i

stand til at oplyse sagen, kan der ses bort fra selvbetjeningsmodellen,

således

at Udlændingeservice overtager pligten til at indhente de nødvendige

oplysninger fra andre myndigheder m.v.

Det er også i dag muligt at få behandlet en ansøgning om

familiesammenføring hurtigere, hvis Udlændingeservice fra starten har alle

nødvendige oplysninger og dokumenter til at afgøre sagen.

Imidlertid er mange ansøgninger i dag mangelfulde, og

Udlændingeservice må i disse sager indhente de relevante oplysninger fra

sagens

parter eller fra andre myndigheder. Dette forlænger sagsbehandlingen til

skade

for den herboende og ansøgeren. Endvidere medfører det et stort

ressourceforbrug.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes bekræfte, at der ikke er tiltænkt ændringer i

tilknytningskravet med vedtagelse af en bemyndigelsesbestemmelse.

Svar:

Jeg kan bekræfte, at der ikke er tiltænkt ændringer i

tilknytningskravet med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes i

forlængelse af sit løfte under førstebehandlingen give udvalget en så præcis

beskrivelse

af indholdet i en kommende bekendtgørelse om tilknytningskravet som muligt

med

henblik på et optryk i forbindelse med udvalgets betænkning.

svar:

Integrationsministeriets notat af 1. december 2005 indeholder en

samlet beskrivelse af anvendelsen af tilknytningskravet ved

ægtefællesammenføring. Notatet er sendt til Folketingets Udvalg for

Udlændinge-

og Integrationspolitik den 5. december 2005 (UUI alm. del – bilag 53).

I notatet er der foretaget en gennemgang af de enkelte elementer

i tilknytningsafvejningen med udgangspunkt i bemærkningerne til lov nr. 365

af

6. juni 2002, der indførte det gældende tilknytningskrav. Den mest præcise

beskrivelse af indholdet af en kommende bekendtgørelse findes således i

notatet, der indeholder følgende retningslinjer for vurderingen af

tilknytningskravet:

Ved afgørelsen af, om tilknytningskravet må anses for opfyldt,

skal der altid foretages en konkret vurdering og afvejning på grundlag af

alle

foreliggende omstændigheder.

I denne afvejning lægges der bl.a. vægt på længden og karakteren

af ægtefællernes ophold i de respektive lande, herunder på, hvor de har haft

deres opvækst, og hvor de har gået i skole. Hvis den herboende er født i

Danmark eller er kommet hertil som barn og derfor har haft sin opvækst og

skolegang

i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have opnået en

væsentlig tilknytning til Danmark. Er den herboende født og opvokset i et

andet

land og således ikke har haft sin opvækst i Danmark, kræves der et

længerevarende

ophold her i landet for, at den herboende kan anses for at have opnået en

væsentlig tilknytning til Danmark. Efter praksis skal den herboende have haft

ophold (opholdstilladelse) i ca. 12 år, forudsat, at den pågældende har gjort

en indsats for at blive integreret i det danske samfund, for at opholdet kan

anses for længerevarende.

Ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til

Danmark m.v. tillægges betydning. Der lægges ved vurderingen af den

herboendes

tilknytning til arbejdsmarkedet vægt på fastheden og tilknytningen til

arbejdsmarkedet, typen af beskæftigelse, varigheden af beskæftigelsen og på,

om

arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er

erhvervet

gennem uddannelse i Danmark.

Har den herboende gennem mindst ca. 4-5 år haft en fast

arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment, der under hensyn til

beskæftigelsens karakter og graden af den herboendes integra-tion i Danmark

taler for, at den herboende anses for at have opnået en væsentlig tilknytning

til landet.

Har den herboende gennem mindst 7-8 år haft en fast

arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment, der taler for at anse

den

herboende for at have opnået en væsentlig tilknytning til landet, uanset at

den

pågældendes beskæftigelse ikke kan anses for særlig egnet til at medvirke til

den pågældendes integration i Danmark.

Der lægges endvidere vægt på ægtefællernes familiemæssige

tilknytning til Danmark og til ansøgerens hjemland. Der lægges herved vægt

på,

om den herboende har forældre og andre nærtstående familiemedlemmer i

Danmark.

Hensynet til herboende børn, der kan blive berørt af afgørelsen om

ægtefællesammenføring, vil herunder altid indgå i tilknytningsvurderingen.

Herudover lægges der vægt på sproglige færdigheder. Det vil

herunder indgå i tilknytningsafvejningen, om ægtefællen kan tale dansk. Det

indgår endvidere i afvejningen, hvorvidt ægtefællerne kommunikerer sammen på

et

fælles modersmål, som ikke er dansk.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes uddybe bemærkningen om, at konsekvensen af, at

en ufuldstændig ansøgning bliver afvist, er, at ansøgeren må indgive en ny

ansøgning, herunder oplyse, hvilke forhold/retsvirkninger der knytter sig til

ansøgningstidspunktet?

Svar:

At ansøger må indgive en ny ansøgning, indebærer, at ansøgeren

skal supplere en ikke fuldt oplyst ansøgning med de manglende oplysninger,

der

er nødvendige for at behandle sagen. Der er således ikke tale om, at

udlændingen

skal indsende de samme oplysninger flere gange.

Ifølge udlændingelovens § 27, stk. 1, regnes de tidsrum, der er

nævnt i reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse (jf. udlændingelovens §

11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5), bortfald (jf. udlændingelovens § 17,

stk.

1) og udvisning (jf. udlændingelovens §§ 22, 23 og

25 a

) fra tidspunktet for udlændingens

tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse

er

indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra

tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt, hvis dette

tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.

Beregningsreglerne i udlændingelovens § 27, stk. 1, omfatter

samtlige opholdstilladelser efter udlændingeloven med undtagelse af asyl

efter

udlændingelovens § 7, hvor de nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for den

første meddelelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2.

Med hensyn til selvbetjeningsmodellen vil det være tidspunktet

for indgivelsen af en fuldt oplyst ansøgning, der vil blive betragtet som

ansøgningstidspunktet.

Spørgsmål 22:

Ministeren bedes uddybe, hvad der skal forstås ved kriteriet »hvis

det er nærliggende«, at forholdene i en gruppe asylansøgeres hjemland vil

ændre

sig i løbet af kortere tid, herunder give eksempler på, hvornår det f.eks.

kunne være tilfældet.

Svar:

I bemærkningerne til L 17 er det anført, at opholdstilladelser

til flygtninge fremover som udgangspunkt vil blive givet for perioden frem

til

mulig meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. 7 år.

Hvis Udlændingeservice efter en generel vurdering finder, at det

må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele

perioden, vil tilladelsen skulle gives for en kortere periode.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det vil kunne

blive relevant at meddele opholdstilladelse for en kortere periode i

tilfælde,

hvor det er nærliggende, at forholdene i en gruppe asylansøgeres hjemland vil

ændre sig i løbet af kortere tid, og asyltilladelsen er givet på baggrund af

de

aktuelle forhold i hjemlandet.

Et eksempel herpå kunne være, at en ansøger får meddelt asyl på

et tidspunkt, hvor der i den pågældendes hjemland er et systemskifte

undervejs.

Det skal understreges, at der ikke ændres på de gældende regler

for, hvornår en asyltilladelse kan inddrages. En asylansøger, der får meddelt

opholdstilladelse i en periode på 2 år, vil således på sædvanlig vis få

forlænget

sin opholdstilladelse efter de 2 år, medmindre der er grundlag for at

inddrage

opholdstilladelsen. Afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af

opholdstilladelser som flygtning skal administreres i overensstemmelse med

flygtningekonventionen.

Spørgsmål 25:

Vil ministeren i forbindelse med bekendtgørelsen sikre, at

praksisskabende afgørelser, som ligger til grund for bekendtgørelsens

fortolkning, vil blive offentliggjort i anonymiseret form, og sikre, at

fremtidige praksisskabende afgørelser ligeledes offentliggøres i anonymiseret

form?

Svar:

Der offentliggøres allerede i dag anonymiserede sagsresuméer på

Integrationsministeriets og Udlændingeservices hjemmeside. Disse

anonymiserede

sagsresuméer skal sammen med de offentliggjorte praksisnotater skabe øget

klarhed omkring regler og praksis på udlændingeområdet.

Dette vil også være tilfældet efter udstedelse af en

bekendtgørelse om tilknytningskravet.

Lignende dokumenter