Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.)

2005/1 BTL 94Betænkning over lovforslagFolketinget7. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 28. februar 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning

(Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær

opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser,

begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for

børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne

asylansøgere

m.v.)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1.

behandling den 20. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og integrationsministeren sendte den 14. november 2005 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 41. Den 2. december 2005 sendte

integrationsministeren de indkomne høringssvar, og den 13. december 2005

sendte

ministeren et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

Læs alt

skriftlig henvendelse fra Datatilsynet. Integrationsministeren har

kommenteret

den skriftlige henvendelse over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis

og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at lovfor-slaget

består af en lang række – mest tekniske – mindre ændringer. Der

bliver altså

tale om en samlet afvejning af mange forskellige ændringer, der går i

forskellig retning. En række af disse er efter SF’s og RV’s

opfattelse mindre

forbedringer af en i øvrigt bekymrende ringe udlændingelovgivning. Det er

således positivt, at udlændinge fremover vil kunne ansøge om humanitær

opholdstilladelse allerede samtidig med registreringen som asylansøger. Det

samme gælder en 10-års-karensperiode for familiesammenføring, når den

herboende

er dømt for børnebortførelse, ligesom det er en lille forbedring, at

enkeltstående ydelser og ydelser, der må sidestilles med pension eller løn,

ikke længere er til hinder for familiesammenføring.

SF og RV er også positive

over for at give kommunerne pligt til at indberette børns længerevarende

ophold

i udlandet med henblik på at forebygge genopdragelsesrejser, også selv om den

direkte betydning næppe vil være særlig stor. I den sammenhæng er det

afgørende,

at administrationen af ordningen på ingen måde begrænser børns muligheder for

også at opholde sig i udlandet i perioder.

SF og RV ser fornuften i i

større omfang at forberede asylansøgere på den realitet, at en meget stor del

får afslag, bl.a. ved at øge undervisningen i engelsk og modersmål. Partierne

har noteret sig, at asylansøgere stadig i fase 1 modtager danskundervisning,

ligesom det er muligt i fase 2, hvis det er nødvendigt i forbindelse med

praktikophold m.m. Det er vigtigt, at denne mulighed udnyttes mest muligt.

Efter partiernes opfattelse burde danskdelen i fase 2 ikke udgå som

obligatorisk fag.

SF og RV havde ønsket en

længere frist for at indgive ansøgning om humanitær opholdstilladelse og

lægger

bl.a. derfor afgørende vægt på, at der gives omhyggelig vejledning og

rådgivning inden fristens udløb.

SF og RV ser problemer i

forbindelse med hjemmelen til at give politiet adgang til flyselskabernes

bookingsystemer, ligesom Datatilsynets udtalelse, jf. L 94 – bilag 5,

stiller

spørgsmål ved, om det overhovedet er hensigtsmæssig at fastsætte en

bemyndigelsesbestemmelse som den foreslåede. Disse forhold ønsker partierne

drøftet yderligere i udvalget mellem 2. og 3. behandling.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget i det

væsentligste indeholder en forringelse af flygtninges og indvandreres

retsstilling, og at de forbedringer, som måtte være indskrevet, allerede er

gældende i Danmark som følge af vore internationale forpligtelser.

EL mener, at reglerne om krav om en tidligere indgivelse af

ansøgning om humanitær opholdstilladelse er en skærpelse i forhold til den

nuværende retstilstand. Formålet med forslaget er at kunne sende folk

hurtigere

ud af landet efter afslag på asyl. EL mener ikke, at lang sagsbehandlingstid

er

et mål i sig selv. Det kan tværtimod være medvirkende til at sætte den

pågældende

i en forværret situation. EL er dog af den opfattelse, at det fremrykkede

ansøgningstidspunkt for at lade ansøgningen have opsættende virkning har en

række retssikkerhedsmæssige konsekvenser, som ikke må tilsidesættes under

henvisning til sagsbehandlingstiden.

EL ser lovforslaget som yderligere en skærpelse af den

»strammertendens« over for flygtninge og indvandrere, som Danmark

internationalt

er blevet kendt for.

EL finder, at de skærpede regler om ansøgning om humanitært

ophold

–

svækker en ansøgers

retsstilling, fordi det bliver vanskeligere at få uvildig juridisk bistand

inden

15 dage efter ankomst til Danmark,

–

vil gøre det sværere

for en ansøger at få overblik over og tilstrækkelig dokumentation for, hvilke

helbredsoplysninger det vil være relevant at få fremskaffet,

–

er uheldige for netop

denne type af personer, som på grund af deres fysiske og psykiske

helbredsmæssige

situation er særlig sårbare, og

–

kan gøre det endnu

vanskeligere for en ansøger at få en sag behandlet under opholdet i Danmark,

fordi den væsentlighedsvurdering, der skal ligge til grund for, at en

ansøgning

efter tidsfristen tillægges opsættende virkning, vil kunne anvendes meget

restriktivt.

EL betvivler desuden vurderingerne i lovforslaget om, at det vil

føre til færre ansøgninger om humanitært ophold. Man vil efter EL’s

vurdering

tværtimod kunne forvente, at alle ansøgere fremover pr. automatik vil indgive

ansøgning om humanitært ophold. EL finder desuden ikke, at den administrative

byrde, som en ansøgning måtte have, bør danne baggrund eller tjene som

argument

for en lovændring på dette område.

Med hensyn til forslaget om skærpede regler for

genopdragelsesrejser finder EL, at forslaget om skærpet kontrol og eventuelt

fratagelse af opholdstilladelse fra børn, der har været sendt på en påstået

genopdragelsesrejse, bygger på et afstumpet menneskesyn.

EL henholder sig til flere af høringsparternes svar, hvor det bl.a.

er udtrykt, at forslaget kan føre til, at barnet og familien kan miste

muligheden for nære familierelationer med familie i udlandet. EL mener

desuden,

at problemet vedrørende genopdragelsesrejser i højere grad må opfattes som et

socialt problem. Løsningen findes derfor i højere grad gennem dialog med

forældre

og børn og med opsøgende socialt arbejde i stedet for gennem trusler om

fratagelse af opholdstilladelse eller andre kontrolforanstaltninger.

EL finder det desuden bemærkelsesværdigt, at forslaget

fremsættes, inden den af regeringen nedsatte embedsmandsgruppe, som netop

havde

til formål at komme med anbefaling på dette område, har haft lejlighed til at

fremkomme med en rapport.

EL vender sig imod de ændrede regler om undervisning og

aktivering, fordi de bygger på en forudsætning om, at personerne ikke vil

kunne

opnå ophold i Danmark. EL er af den opfattelse, at så mange som muligt skal

rustes til at kunne klare sig og begå sig i Danmark.

EL vender sig imod forslaget om at give politiet yderligere

adgang til flyenes bookingsystemer. EL frygter, at systemets praktiske

anvendelse vil kunne føre til en udvidelse af transportøransvaret, der

sammenholdt med reglerne om sikre tredjelande og Dublinkonventionen kan blive

anvendt til at udelukke personer fra at kunne søge beskyttelse i Danmark.

Med hensyn til lovforslagets ændringer af forsørgelseskravet er

forbedringerne i forslaget meget begrænsede. Undtagelserne på

forsørgelsesområdet for at kunne opnå familiesammenføring og det at indskrive

hensynet til familiens enhed i forslaget er udelukkende en indskrivning af

den

gældende retstilstand i forslaget. Det er regler, som i forvejen efterleves

som

følge af Danmarks internationale forpligtelser. Der er altså ikke tale om

reelle forbedringer, men udelukkende om en opdatering af loven.

Udlændingeloven er de seneste år blevet udsat for et utal af

ændringer, som næsten alle har haft til formål at stramme reglerne for

udlændinges adgang til at få ophold i Danmark. Samlet set er disse ændringer

af

en sådan karakter, at udlændingeloven i dag er af så kompliceret karakter, at

retstilstanden selv for juridiske eksperter er blevet indviklet. Det skaber

en

generelt manglende retssikkerhed for de berørte, når både forvaltningen,

forsvarsadvokater og politikere kan have vanskeligt ved at gennemskue lovens

samlede effekt. EL vil også på den baggrund anbefale lovforslaget til

forkastelse.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Henrik Sass Larsen (S)

Bjørn Medom Nielsen (S)

Morten Bødskov (S)

John Dyrby (S)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Kamal Qureshi (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 2

Oversigt over bilag vedrørende L 94

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra integrationsministeren

2

Høringsnotat, fra integrationsministeren

3

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslag

5

Henvendelse af 3/2-06 fra Datatilsynet

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 94

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/2-06 fra Datatilsynet,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om indførelse af en fremrykket frist vil medføre

diskrimination mellem udlændinge, som har PTSD, og personer, som udvikler

denne sygdom senere, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om indhentning af oplysninger om, hvornår

symptomerne for PTSD opstår, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om kommentar til vedlagte ændringsforslag, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra RV og SF

Spørgsmål 2:

Kan det bekræftes, at indførelse af en fremrykket frist for,

hvornår der skal indgives ansøgning om humanitær opholdstilladelse, i

relation

til, om ansøgningen tillægges opsættende virkning, for så vidt angår

udrejsefrist, vil medføre diskrimination mellem udlændinge, som allerede ved

ankomsten til Danmark har udviklet f.eks. PTSD, og personer, som er senere om

at udvikle denne sygdom?

Svar:

Forslaget om fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær

opholdstilladelse betyder, at asylansøgere fremover kan indgive ansøgning om

humanitær opholdstilladelse allerede på tidspunktet for registreringen som

asylansøger.

Forslaget indebærer således, at humanitær opholdstilladelse kan

meddeles, med det samme det måtte vise sig, at en ansøger opfylder

betingelserne herfor. Hermed mindskes risikoen for, at ventetiden på

asylcentret

forværrer den pågældendes helbred.

Den foreslåede bestemmelse om et fremrykket ansøgningstidspunkt afskærer

ikke fra at ansøge om humanitær opholdstilladelse på et tidspunkt, der ligger

senere end 15 dage efter registreringen som asylansøger, og udelukker ikke,

at

en sådan ansøgning tillægges opsættende opvirkning.

Hvis helbredsoplysninger fra en ansøger først fremkommer senere

end 15 dage efter asylregistreringen – f.eks. fordi ansøgerens sygdom

først har

vist sig på dette tidspunkt – tillægges ansøgningen ikke automatisk

opsættende

virkning. Men ministeriet vil – som det tilsvarende gælder i dag med

hensyn til

ansøgninger, der indgives senere end 15 dage efter Udlændingestyrelsens

afslag

på asyl – tillægge ansøgningen opsættende virkning, hvis

helbredsoplysningerne

konkret begrunder dette. Endvidere vil en allerede afgjort sag blive

genoptaget

og ansøgningen blive tillagt opsættende virkning, hvis der fremkommer

oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis

sandsynlighed

for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde

foreligget i forbindelse med ministeriets oprindelige stillingtagen til

sagen.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren indhente viden fra relevante eksperter om,

hvorvidt der er nogen regelmæssighed i, hvornår symptomer på f.eks. PTSD

eller

andre psykiske lidelser dukker op, i forhold til, hvornår den traumatiserende

hændelse har fundet sted – eller om dette varierer voldsomt fra individ

til individ?

Svar:

Ministeriet er bekendt med, at PTSD og andre psykiske lidelser

kan vise sig på et senere tidspunkt i forhold til det tidspunkt, hvor den

traumatiserende hændelse, der har udløst den psykiske lidelse, har fundet

sted.

Hvis helbredsoplysninger først fremkommer senere end 15 dage

efter asylregistreringen, vil ministeriet tillægge ansøgningen opsættende

virkning, hvis helbredsoplysningerne konkret begrunder dette. Der kan herved

henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2.

Lignende dokumenter