Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 28. februar 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning
(Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær
opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser,
begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for
børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne
asylansøgere
m.v.)
[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1.
behandling den 20. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og integrationsministeren sendte den 14. november 2005 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 41. Den 2. december 2005 sendte
integrationsministeren de indkomne høringssvar, og den 13. december 2005
sendte
ministeren et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
Læs alt
skriftlig henvendelse fra Datatilsynet. Integrationsministeren har
kommenteret
den skriftlige henvendelse over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialistisk Folkepartis
og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at lovfor-slaget
består af en lang række – mest tekniske – mindre ændringer. Der
bliver altså
tale om en samlet afvejning af mange forskellige ændringer, der går i
forskellig retning. En række af disse er efter SF’s og RV’s
opfattelse mindre
forbedringer af en i øvrigt bekymrende ringe udlændingelovgivning. Det er
således positivt, at udlændinge fremover vil kunne ansøge om humanitær
opholdstilladelse allerede samtidig med registreringen som asylansøger. Det
samme gælder en 10-års-karensperiode for familiesammenføring, når den
herboende
er dømt for børnebortførelse, ligesom det er en lille forbedring, at
enkeltstående ydelser og ydelser, der må sidestilles med pension eller løn,
ikke længere er til hinder for familiesammenføring.
SF og RV er også positive
over for at give kommunerne pligt til at indberette børns længerevarende
ophold
i udlandet med henblik på at forebygge genopdragelsesrejser, også selv om den
direkte betydning næppe vil være særlig stor. I den sammenhæng er det
afgørende,
at administrationen af ordningen på ingen måde begrænser børns muligheder for
også at opholde sig i udlandet i perioder.
SF og RV ser fornuften i i
større omfang at forberede asylansøgere på den realitet, at en meget stor del
får afslag, bl.a. ved at øge undervisningen i engelsk og modersmål. Partierne
har noteret sig, at asylansøgere stadig i fase 1 modtager danskundervisning,
ligesom det er muligt i fase 2, hvis det er nødvendigt i forbindelse med
praktikophold m.m. Det er vigtigt, at denne mulighed udnyttes mest muligt.
Efter partiernes opfattelse burde danskdelen i fase 2 ikke udgå som
obligatorisk fag.
SF og RV havde ønsket en
længere frist for at indgive ansøgning om humanitær opholdstilladelse og
lægger
bl.a. derfor afgørende vægt på, at der gives omhyggelig vejledning og
rådgivning inden fristens udløb.
SF og RV ser problemer i
forbindelse med hjemmelen til at give politiet adgang til flyselskabernes
bookingsystemer, ligesom Datatilsynets udtalelse, jf. L 94 – bilag 5,
stiller
spørgsmål ved, om det overhovedet er hensigtsmæssig at fastsætte en
bemyndigelsesbestemmelse som den foreslåede. Disse forhold ønsker partierne
drøftet yderligere i udvalget mellem 2. og 3. behandling.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget i det
væsentligste indeholder en forringelse af flygtninges og indvandreres
retsstilling, og at de forbedringer, som måtte være indskrevet, allerede er
gældende i Danmark som følge af vore internationale forpligtelser.
EL mener, at reglerne om krav om en tidligere indgivelse af
ansøgning om humanitær opholdstilladelse er en skærpelse i forhold til den
nuværende retstilstand. Formålet med forslaget er at kunne sende folk
hurtigere
ud af landet efter afslag på asyl. EL mener ikke, at lang sagsbehandlingstid
er
et mål i sig selv. Det kan tværtimod være medvirkende til at sætte den
pågældende
i en forværret situation. EL er dog af den opfattelse, at det fremrykkede
ansøgningstidspunkt for at lade ansøgningen have opsættende virkning har en
række retssikkerhedsmæssige konsekvenser, som ikke må tilsidesættes under
henvisning til sagsbehandlingstiden.
EL ser lovforslaget som yderligere en skærpelse af den
»strammertendens« over for flygtninge og indvandrere, som Danmark
internationalt
er blevet kendt for.
EL finder, at de skærpede regler om ansøgning om humanitært
ophold
–
svækker en ansøgers
retsstilling, fordi det bliver vanskeligere at få uvildig juridisk bistand
inden
15 dage efter ankomst til Danmark,
–
vil gøre det sværere
for en ansøger at få overblik over og tilstrækkelig dokumentation for, hvilke
helbredsoplysninger det vil være relevant at få fremskaffet,
–
er uheldige for netop
denne type af personer, som på grund af deres fysiske og psykiske
helbredsmæssige
situation er særlig sårbare, og
–
kan gøre det endnu
vanskeligere for en ansøger at få en sag behandlet under opholdet i Danmark,
fordi den væsentlighedsvurdering, der skal ligge til grund for, at en
ansøgning
efter tidsfristen tillægges opsættende virkning, vil kunne anvendes meget
restriktivt.
EL betvivler desuden vurderingerne i lovforslaget om, at det vil
føre til færre ansøgninger om humanitært ophold. Man vil efter EL’s
vurdering
tværtimod kunne forvente, at alle ansøgere fremover pr. automatik vil indgive
ansøgning om humanitært ophold. EL finder desuden ikke, at den administrative
byrde, som en ansøgning måtte have, bør danne baggrund eller tjene som
argument
for en lovændring på dette område.
Med hensyn til forslaget om skærpede regler for
genopdragelsesrejser finder EL, at forslaget om skærpet kontrol og eventuelt
fratagelse af opholdstilladelse fra børn, der har været sendt på en påstået
genopdragelsesrejse, bygger på et afstumpet menneskesyn.
EL henholder sig til flere af høringsparternes svar, hvor det bl.a.
er udtrykt, at forslaget kan føre til, at barnet og familien kan miste
muligheden for nære familierelationer med familie i udlandet. EL mener
desuden,
at problemet vedrørende genopdragelsesrejser i højere grad må opfattes som et
socialt problem. Løsningen findes derfor i højere grad gennem dialog med
forældre
og børn og med opsøgende socialt arbejde i stedet for gennem trusler om
fratagelse af opholdstilladelse eller andre kontrolforanstaltninger.
EL finder det desuden bemærkelsesværdigt, at forslaget
fremsættes, inden den af regeringen nedsatte embedsmandsgruppe, som netop
havde
til formål at komme med anbefaling på dette område, har haft lejlighed til at
fremkomme med en rapport.
EL vender sig imod de ændrede regler om undervisning og
aktivering, fordi de bygger på en forudsætning om, at personerne ikke vil
kunne
opnå ophold i Danmark. EL er af den opfattelse, at så mange som muligt skal
rustes til at kunne klare sig og begå sig i Danmark.
EL vender sig imod forslaget om at give politiet yderligere
adgang til flyenes bookingsystemer. EL frygter, at systemets praktiske
anvendelse vil kunne føre til en udvidelse af transportøransvaret, der
sammenholdt med reglerne om sikre tredjelande og Dublinkonventionen kan blive
anvendt til at udelukke personer fra at kunne søge beskyttelse i Danmark.
Med hensyn til lovforslagets ændringer af forsørgelseskravet er
forbedringerne i forslaget meget begrænsede. Undtagelserne på
forsørgelsesområdet for at kunne opnå familiesammenføring og det at indskrive
hensynet til familiens enhed i forslaget er udelukkende en indskrivning af
den
gældende retstilstand i forslaget. Det er regler, som i forvejen efterleves
som
følge af Danmarks internationale forpligtelser. Der er altså ikke tale om
reelle forbedringer, men udelukkende om en opdatering af loven.
Udlændingeloven er de seneste år blevet udsat for et utal af
ændringer, som næsten alle har haft til formål at stramme reglerne for
udlændinges adgang til at få ophold i Danmark. Samlet set er disse ændringer
af
en sådan karakter, at udlændingeloven i dag er af så kompliceret karakter, at
retstilstanden selv for juridiske eksperter er blevet indviklet. Det skaber
en
generelt manglende retssikkerhed for de berørte, når både forvaltningen,
forsvarsadvokater og politikere kan have vanskeligt ved at gennemskue lovens
samlede effekt. EL vil også på den baggrund anbefale lovforslaget til
forkastelse.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
fmd.
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Irene Simonsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørgen Winther (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Henriette Kjær (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Henrik Sass Larsen (S)
Bjørn Medom Nielsen (S)
Morten Bødskov (S)
John Dyrby (S)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Kamal Qureshi (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 2
Oversigt over bilag vedrørende L 94
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra integrationsministeren
2
Høringsnotat, fra integrationsministeren
3
Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslag
5
Henvendelse af 3/2-06 fra Datatilsynet
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 94
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/2-06 fra Datatilsynet,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om indførelse af en fremrykket frist vil medføre
diskrimination mellem udlændinge, som har PTSD, og personer, som udvikler
denne sygdom senere, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om indhentning af oplysninger om, hvornår
symptomerne for PTSD opstår, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om kommentar til vedlagte ændringsforslag, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra RV og SF
Spørgsmål 2:
Kan det bekræftes, at indførelse af en fremrykket frist for,
hvornår der skal indgives ansøgning om humanitær opholdstilladelse, i
relation
til, om ansøgningen tillægges opsættende virkning, for så vidt angår
udrejsefrist, vil medføre diskrimination mellem udlændinge, som allerede ved
ankomsten til Danmark har udviklet f.eks. PTSD, og personer, som er senere om
at udvikle denne sygdom?
Svar:
Forslaget om fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær
opholdstilladelse betyder, at asylansøgere fremover kan indgive ansøgning om
humanitær opholdstilladelse allerede på tidspunktet for registreringen som
asylansøger.
Forslaget indebærer således, at humanitær opholdstilladelse kan
meddeles, med det samme det måtte vise sig, at en ansøger opfylder
betingelserne herfor. Hermed mindskes risikoen for, at ventetiden på
asylcentret
forværrer den pågældendes helbred.
Den foreslåede bestemmelse om et fremrykket ansøgningstidspunkt afskærer
ikke fra at ansøge om humanitær opholdstilladelse på et tidspunkt, der ligger
senere end 15 dage efter registreringen som asylansøger, og udelukker ikke,
at
en sådan ansøgning tillægges opsættende opvirkning.
Hvis helbredsoplysninger fra en ansøger først fremkommer senere
end 15 dage efter asylregistreringen – f.eks. fordi ansøgerens sygdom
først har
vist sig på dette tidspunkt – tillægges ansøgningen ikke automatisk
opsættende
virkning. Men ministeriet vil – som det tilsvarende gælder i dag med
hensyn til
ansøgninger, der indgives senere end 15 dage efter Udlændingestyrelsens
afslag
på asyl – tillægge ansøgningen opsættende virkning, hvis
helbredsoplysningerne
konkret begrunder dette. Endvidere vil en allerede afgjort sag blive
genoptaget
og ansøgningen blive tillagt opsættende virkning, hvis der fremkommer
oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis
sandsynlighed
for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde
foreligget i forbindelse med ministeriets oprindelige stillingtagen til
sagen.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren indhente viden fra relevante eksperter om,
hvorvidt der er nogen regelmæssighed i, hvornår symptomer på f.eks. PTSD
eller
andre psykiske lidelser dukker op, i forhold til, hvornår den traumatiserende
hændelse har fundet sted – eller om dette varierer voldsomt fra individ
til individ?
Svar:
Ministeriet er bekendt med, at PTSD og andre psykiske lidelser
kan vise sig på et senere tidspunkt i forhold til det tidspunkt, hvor den
traumatiserende hændelse, der har udløst den psykiske lidelse, har fundet
sted.
Hvis helbredsoplysninger først fremkommer senere end 15 dage
efter asylregistreringen, vil ministeriet tillægge ansøgningen opsættende
virkning, hvis helbredsoplysningerne konkret begrunder dette. Der kan herved
henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (30. november 2005) - L 94 Retsinformation · 30. november 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) Retsinformation · 24. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft og for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.) Retsinformation · 18. december 2024
- Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft og for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.) Retsinformation · 30. december 2024
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) Retsinformation · 4. april 2006
- Spørgsmål om genoptagelse af klagerens skatteansættelser med henblik på godkendelse af personfradrag Landsskatteretten · 6. september 2011