Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger

2006/1 BSF 67Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. december 2006 af

Anne Grete Holmsgaard (SF), Steen Gade (SF),

Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger

Folketinget opfordrer regeringen til at afsætte

–

50 mio. kr. til at

fremme udbuddet af energi- og miljøvenlige renoveringer af en række

tidstypiske

boliger og institutioner fra det 20. århundrede og

–

10 mio. kr. årligt til

et viden- og kompetencecenter for energieffektivisering af den bestående

bygningsbestand

og energieffektivisering i nybyggeriet.

Hensigten hermed er at reducere energiforbruget og CO2

-udledningen

gennem en udvikling af markedet for energi- og miljørigtige

bygningsrenoveringer ved

–

at fremme etablering af

et passende antal repræsentative og synlige eksempler på, hvordan man kan

nedbringe det store energiforbrug i typiske ejerboliger, lejeboliger og

institutioner til et energiforbrug, der svarer til henholdsvis energiklasse 1

eller et lavere forbrug (passivhus-standard). Der kan også anvendes

energiklasse 2 i tilfælde, hvor det af arkitektoniske, økonomiske eller andre

vægtige grunde er den mest hensigtsmæssige løsning. Det skal desuden indgå i

renoveringerne, at man undgår at anvende miljøskadelige materialer.

Læs alt

–

at give en saltvandsindsprøjtning

til udvikling af markedet for energieffektiviseringer i bestående bygninger,

herunder til standardelementer, standardløsninger og produkter, der er

baseret

på lavt energiforbrug, til udvikling af design med indpasning af vedvarende

energi i boligerne (solceller, solvarme m.v.) og til udvikling af gode

byggemetoder.

–

at etablere et viden-

og kompetencecenter for energirigtig renovering, der kan fungere som en

udfarende kraft med hensyn til videnopsamling, videnspredning,

netværksdannelse

og uddannelse af håndværkere, entreprenører, ingeniører, arkitekter,

kommunale

sagsbehandlere m.v.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er tredobbelt:

Nedbringelse

af det meget store energiforbrug i boliger og bygninger som led i en offensiv

klimapolitik.

Udvikling

af markedet for energirigtig renovering med henblik på at udvikle det danske

byggeerhverv som led i en grøn erhvervspolitik.

Udvikling

af byggesektoren som et eksportorienteret erhverv.

Energiforbruget skal ned

Den billigste energi er den, der ikke bruges. Lavt energiforbrug

i bygninger har desuden en række andre positive virkninger:

En markant lavere energiregning for ejere, lejere, offentlige

institutioner og erhverv,

bedre indeklima, fordi man undgår kuldebroer, og

bedre udnyttelse af dagslys og mindre støj fra eksterne

støjkilder som f.eks. trafik.

På længere sigt bør det være en målsætning, at boliger og

bygninger slet ikke bruger energi, men tværtimod selv producerer (ren)

energi,

således som det f.eks. er ideen bag BOLIG+-projektet, som en række af

byggeriets parter for nylig har lanceret.

Sigtet med dette beslutningsforslag er at få synliggjort,

opsamlet og spredt viden om, hvor meget man kan sænke energiforbruget i den

eksisterende bolig- og institutionsmasse ved at renovere til enten

lavenergiklasse

1 eller passivhusstandard. Et passivhus har et energiforbrug, der er 9-10

gange

så lavt som i en gennemsnitlig dansk bolig. Samtidig er det målet at få et

bedre indeklima, mere dagslys, mindre støj, boliger og bygninger, hvor man

undgår miljøskadelige materialer, samt at få udviklet arkitektonisk

kvalitetsdesign i forbindelse med renoveringer og indpasning af vedvarende

energikilder. Det giver både forretningsudvikling, eksportpotentiale, job og

god driftsøkonomi.

Af Danmarks samlede energiforbrug bruges i dag ca. 40 pct. til

drift af bygninger. Det meste af den energi, der bruges hertil, går

imidlertid

ikke til komfort. Den går tabt, fordi den helt overvejende del af bygningerne

er dårligt isoleret, har vinduer, der giver stort varmetab, og

ventilationsanlæg

med lav effektivitet og er bygget og renoveret uden optimeret viden om, hvad

man rent faktisk kan. I nogle tilfælde er bygningerne endda opført og

renoveret

med manglende omhu. For ejerne og lejerne betragtes spildet som »normalt«, og

mulighederne for at undgå det er ikke umiddelbart tilgængelige. Det sidste

skyldes især, at man skal lede efter renoveringer, der kan fungere som

inspiration,

og udbydere, der har erfaring med energioptimerede renoveringer. I andre

tilfælde skyldes det, at ejeren ikke selv betaler energiregningen.

Eksemplerne på energirigtige renoveringer eksisterer, men de er

meget få i Danmark, hvor markedet for energirigtig renovering er

underudviklet,

og det vil have svært ved at trække sig selv i gang. Efterspørgslen er ringe,

for kun få kender til mulighederne, og der er ikke udsigt til, at

efterspørgslen

kommer til at stige stærkt, medmindre der gøres noget for at udvikle

markedet.

End ikke den offentlige sektor efterspørger for alvor energirigtige

renoveringer.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Byggeri anvendes der i

Danmark ca. 80 mia. kr. årligt til renoveringer. Hvis disse renoveringer

samtidig var energioptimeringer, ville investeringerne meget hurtigt være

tjent

ind igen – og landets CO2

-regnskab markant forbedret.

Til gengæld er der stor vækst i både passivhusbyggeri og andet

lavenergibyggeri i lande som Tyskland, Østrig og Schweiz. I regionen

Vorarlberg

i Østrig er det besluttet, at alt alment byggeri fra den 1. januar 2007 skal

opføres

som passivhuse. En væsentlig del af det private nybyggeri og private

renoveringer lever desuden op til samme standard. I Schweiz går udviklingen

ligeledes stærkt. Her er den i vid udstrækning drevet af investorerne (banker

og forsikringsselskaber), der vælger at investere i boliger og

erhvervsbyggeri

med meget lavt energiforbrug. Erfaringerne fra begge steder viser, at

meromkostningerne i forhold til traditionelt byggeri enten er lig nul eller

meget

små. Så små, at merprisen er tjent hjem i løbet af få år på grund af lavere

energiudgifter. Erfaringerne peger desuden på, at en eventuel merpris ikke

skræmmer kunderne væk, fordi man har arbejdet med nybyggeri og renoveringer,

der tilfører boligerne kvaliteter som f.eks. store vinduer og et godt

indeklima.

Et gennemsnitligt dansk parcelhus bruger ca. 150 kWh/m2

/år

til opvarmning. Det samme gælder for lejeboliger, hvor de politisk fastlagte

støtteordninger i øvrigt ikke motiverer til lavenergibyggeri. Totaløkonomiske

vurderinger anvendes ikke i praksis. Det danske gennemsnit er 9-10 gange så

højt

som for en bolig, der er bygget efter standarden for passivhuse, der højst må

bruge 15 kWh/m2

/år til opvarmning. En gennemsnitlig dansk folkeskole

bruger 120 kWh/m2

/år og har ofte dårligt indeklima med dårlig udskiftning

af luft. Det er dyrt og spild af energi.

Udviklingen af energirigtige renoveringer skal

løbes i gang

Fokus herhjemme har næsten entydigt været på energiforbruget i

nybyggeri. Bygningsreglementet (BR95 og BS) fra den 1. april 2006 sætter

grænser for det maksimale totale energiforbrug i nybyggeri, men

kontrolmekanismerne

er svage. Der er i det private byggeri ikke pligt til at kontrollere

overholdelse af standarden, og det vil formentlig føre til, at den nye

standard

underopfyldes. BR indeholder desuden to lavenergiklasser: lavenergiklasse 2,

der har 25 pct. lavere energiforbrug end standardnormen, og lavenergiklasse

1,

der har 50 pct. lavere energiforbrug. De to lavenergiklasser lægger –

indirekte

– op til, at der arbejdes med anvendelse af solceller, solvarme,

varmepumper og

varmegenvinding, fordi det er nødvendigt for at kunne overholde kravene i de

to

lavenergiklasser. Inden for alle disse områder er der danske virksomheder,

der

udbyder de relevante produkter, og virksomheder, som har brug for et større

hjemmemarked for at udvikle produkterne og brug for, at der også kommer gang

i

byggeri, der overholder passivhusstandarden.

Det vil imidlertid tage alt for lang tid, hvis det primært er

kravene til nybyggeri, der skal trække udviklingen af energioptimerende

byggekomponenter og byggemetoder i gang. Det årlige nybyggeri svarer kun til

ca. 1 pct. af den samlede bygningsmasse. De helt store muligheder for at

sænke

det samlede energiforbrug ligger derfor i de eksisterende boliger,

institutioner og erhvervsbygninger. Den økonomiske velstand betyder, at der

gennemføres omfattende ombygninger og renoveringer i disse år, idet ca. en

tredjedel af aktiviteten i byggesektoren er renoveringer og ombygninger

(ifølge

Dansk Byggeri). Men meget lidt sker på en måde, hvor der planlægges efter

lavt

energiforbrug, for hvor er det, man skal hente de gode eksempler eller

rådgivningen? Faktisk ikke rigtig nogen steder. Helt anderledes står det til

med færdigløsninger til nye køkkener. Her kan man vælge og vrage. En travl

byggesektor har desuden en naturlig tendens til konservatisme, hvor man kører

videre med allerede indlærte metoder og teknikker, hvilket understøttes af,

at

der ikke findes et sted, hvor man hurtigt og kompetent kan hente viden og

rådgivning.

Det er ikke realistisk at forvente en systematisk

energieffektivisering af den bestående bygningsbestand uden politiske tiltag.

Der findes ganske vist en række fremsynede virksomheder, arkitekter,

ingeniører, boligforeninger m.fl., der kæmper for at få gang i

energioptimeret

byggeri, men skal der skub i udviklingen, skal der tages politiske

initiativer.

Derfor fremsættes dette beslutningsforslag, som bygger videre på

intentionerne

i energispareaftalen af 10. juni 2005 (

http://www.trm.dk/graphics/Synkron

-Library/trafikministeriet/Publikationer/Rapporter/10juni2005energispareaftal

e.pdf

)

og samtidig tager fat i et område, der ikke vil kunne løbe sig selv i gang.

Opsamling og vedligeholdelse af viden

Det er et vigtigt formål med dette beslutningsforslag at sikre

opsamling og spredning af viden om energieffektiviseringer. Erfaringerne fra

de

renoveringer, der gennemføres, opsamles i et center for energirigtig

renovering.

Det gælder både de gode og de dårlige erfaringer. Samtidig opsamler centeret

viden i forbindelse med nybyggeri af lavenergiboliger, institutioner og

erhvervsbyggerier. Centeret skal opsamle viden fra både Danmark og andre

lande

og sikre, at denne viden bliver spredt til rådgivende ingeniører, tegnestuer,

entreprenører, kommunale sagsbehandlere, producenter af byggematerialer og

producenter af energiudstyr som pumper, varmegenvindingsanlæg,

solcelleløsninger,

solvarme, varmepumper m.v. Centeret skal desuden bidrage til en systematisk

kortlægning af det potentielle marked for energirenoveringer, så viden ikke

går

tabt, men bruges og udvikles, herunder den viden, der akkumuleres i det

koordinationsudvalg, der er nedsat som led i energispareaftalen fra 2005.

Centeret skal formidle rådgivning til både privatpersoner, der

skal i gang med en renovering, og professionelle aktører samt medvirke til,

at

der udbydes uddannelse i energirigtig og byggeteknisk korrekt projektering og

gennemførelse.

Centeret etableres som et uafhængigt center med egen bestyrelse.

Finansiering

Midlerne til realisering af projekterne tages fra provenuet ved

statens salg af CO2

-kvoter.

Eksempler på renovering

Nedenfor er anført nogle eksempler på renoveringer med angivelse

af link til de pågældende projekter.

Danske eksempler på renoveringer:

–

Renoveret murermestervilla

fra 1927 (initiativtager Rockwool). Se mere under

www.rockwool.dk

/sw68834.asp.

–

Etagebolig i Århus fra

1945 (Boligforeningen Ringgården). Se afrapporteringen under

http

://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/nyhedscenter/Nyhedsarkiv/2006/SM/index

.aspx?id=fa74d539-ff92-42f0-8a6b-0c06a62419bb

.

Danske eksempler på udvikling af nybyggeri:

–

Soltag – tagmodul til

anvendelse på fladtagede boligblokke. Se mere under

http://www.arkitekthjaelpen.dk/Home.asp?ContentID=260

.

–

Stenløse Syd – nybyggeri

af 750 boliger med lavt energiforbrug, regnvandsopsamling, pvc-frit og frit

for

trykimprægneret træ. Se mere under »Den grønne bygherrevejledning« og

»Energirigtig

renovering af eksisterende byggeri« (Det Økologiske Råd). Se mere under

http://www.ecocouncil.dk/

under

publikationer.

Energirigtig renovering i Østrig:

–

Se mere under

http://www.igpassivhaus.at/ergebnisse.php

.

Skriftlig fremsættelse

Anne Grete Holmsgaard

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af

bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter