Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. december 2006 af
Anne Grete Holmsgaard (SF), Steen Gade (SF),
Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger
Folketinget opfordrer regeringen til at afsætte
–
50 mio. kr. til at
fremme udbuddet af energi- og miljøvenlige renoveringer af en række
tidstypiske
boliger og institutioner fra det 20. århundrede og
–
10 mio. kr. årligt til
et viden- og kompetencecenter for energieffektivisering af den bestående
bygningsbestand
og energieffektivisering i nybyggeriet.
Hensigten hermed er at reducere energiforbruget og CO2
-udledningen
gennem en udvikling af markedet for energi- og miljørigtige
bygningsrenoveringer ved
–
at fremme etablering af
et passende antal repræsentative og synlige eksempler på, hvordan man kan
nedbringe det store energiforbrug i typiske ejerboliger, lejeboliger og
institutioner til et energiforbrug, der svarer til henholdsvis energiklasse 1
eller et lavere forbrug (passivhus-standard). Der kan også anvendes
energiklasse 2 i tilfælde, hvor det af arkitektoniske, økonomiske eller andre
vægtige grunde er den mest hensigtsmæssige løsning. Det skal desuden indgå i
renoveringerne, at man undgår at anvende miljøskadelige materialer.
Læs alt
–
at give en saltvandsindsprøjtning
til udvikling af markedet for energieffektiviseringer i bestående bygninger,
herunder til standardelementer, standardløsninger og produkter, der er
baseret
på lavt energiforbrug, til udvikling af design med indpasning af vedvarende
energi i boligerne (solceller, solvarme m.v.) og til udvikling af gode
byggemetoder.
–
at etablere et viden-
og kompetencecenter for energirigtig renovering, der kan fungere som en
udfarende kraft med hensyn til videnopsamling, videnspredning,
netværksdannelse
og uddannelse af håndværkere, entreprenører, ingeniører, arkitekter,
kommunale
sagsbehandlere m.v.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er tredobbelt:
Nedbringelse
af det meget store energiforbrug i boliger og bygninger som led i en offensiv
klimapolitik.
Udvikling
af markedet for energirigtig renovering med henblik på at udvikle det danske
byggeerhverv som led i en grøn erhvervspolitik.
Udvikling
af byggesektoren som et eksportorienteret erhverv.
Energiforbruget skal ned
Den billigste energi er den, der ikke bruges. Lavt energiforbrug
i bygninger har desuden en række andre positive virkninger:
En markant lavere energiregning for ejere, lejere, offentlige
institutioner og erhverv,
bedre indeklima, fordi man undgår kuldebroer, og
bedre udnyttelse af dagslys og mindre støj fra eksterne
støjkilder som f.eks. trafik.
På længere sigt bør det være en målsætning, at boliger og
bygninger slet ikke bruger energi, men tværtimod selv producerer (ren)
energi,
således som det f.eks. er ideen bag BOLIG+-projektet, som en række af
byggeriets parter for nylig har lanceret.
Sigtet med dette beslutningsforslag er at få synliggjort,
opsamlet og spredt viden om, hvor meget man kan sænke energiforbruget i den
eksisterende bolig- og institutionsmasse ved at renovere til enten
lavenergiklasse
1 eller passivhusstandard. Et passivhus har et energiforbrug, der er 9-10
gange
så lavt som i en gennemsnitlig dansk bolig. Samtidig er det målet at få et
bedre indeklima, mere dagslys, mindre støj, boliger og bygninger, hvor man
undgår miljøskadelige materialer, samt at få udviklet arkitektonisk
kvalitetsdesign i forbindelse med renoveringer og indpasning af vedvarende
energikilder. Det giver både forretningsudvikling, eksportpotentiale, job og
god driftsøkonomi.
Af Danmarks samlede energiforbrug bruges i dag ca. 40 pct. til
drift af bygninger. Det meste af den energi, der bruges hertil, går
imidlertid
ikke til komfort. Den går tabt, fordi den helt overvejende del af bygningerne
er dårligt isoleret, har vinduer, der giver stort varmetab, og
ventilationsanlæg
med lav effektivitet og er bygget og renoveret uden optimeret viden om, hvad
man rent faktisk kan. I nogle tilfælde er bygningerne endda opført og
renoveret
med manglende omhu. For ejerne og lejerne betragtes spildet som »normalt«, og
mulighederne for at undgå det er ikke umiddelbart tilgængelige. Det sidste
skyldes især, at man skal lede efter renoveringer, der kan fungere som
inspiration,
og udbydere, der har erfaring med energioptimerede renoveringer. I andre
tilfælde skyldes det, at ejeren ikke selv betaler energiregningen.
Eksemplerne på energirigtige renoveringer eksisterer, men de er
meget få i Danmark, hvor markedet for energirigtig renovering er
underudviklet,
og det vil have svært ved at trække sig selv i gang. Efterspørgslen er ringe,
for kun få kender til mulighederne, og der er ikke udsigt til, at
efterspørgslen
kommer til at stige stærkt, medmindre der gøres noget for at udvikle
markedet.
End ikke den offentlige sektor efterspørger for alvor energirigtige
renoveringer.
Ifølge brancheorganisationen Dansk Byggeri anvendes der i
Danmark ca. 80 mia. kr. årligt til renoveringer. Hvis disse renoveringer
samtidig var energioptimeringer, ville investeringerne meget hurtigt være
tjent
ind igen – og landets CO2
-regnskab markant forbedret.
Til gengæld er der stor vækst i både passivhusbyggeri og andet
lavenergibyggeri i lande som Tyskland, Østrig og Schweiz. I regionen
Vorarlberg
i Østrig er det besluttet, at alt alment byggeri fra den 1. januar 2007 skal
opføres
som passivhuse. En væsentlig del af det private nybyggeri og private
renoveringer lever desuden op til samme standard. I Schweiz går udviklingen
ligeledes stærkt. Her er den i vid udstrækning drevet af investorerne (banker
og forsikringsselskaber), der vælger at investere i boliger og
erhvervsbyggeri
med meget lavt energiforbrug. Erfaringerne fra begge steder viser, at
meromkostningerne i forhold til traditionelt byggeri enten er lig nul eller
meget
små. Så små, at merprisen er tjent hjem i løbet af få år på grund af lavere
energiudgifter. Erfaringerne peger desuden på, at en eventuel merpris ikke
skræmmer kunderne væk, fordi man har arbejdet med nybyggeri og renoveringer,
der tilfører boligerne kvaliteter som f.eks. store vinduer og et godt
indeklima.
Et gennemsnitligt dansk parcelhus bruger ca. 150 kWh/m2
/år
til opvarmning. Det samme gælder for lejeboliger, hvor de politisk fastlagte
støtteordninger i øvrigt ikke motiverer til lavenergibyggeri. Totaløkonomiske
vurderinger anvendes ikke i praksis. Det danske gennemsnit er 9-10 gange så
højt
som for en bolig, der er bygget efter standarden for passivhuse, der højst må
bruge 15 kWh/m2
/år til opvarmning. En gennemsnitlig dansk folkeskole
bruger 120 kWh/m2
/år og har ofte dårligt indeklima med dårlig udskiftning
af luft. Det er dyrt og spild af energi.
Udviklingen af energirigtige renoveringer skal
løbes i gang
Fokus herhjemme har næsten entydigt været på energiforbruget i
nybyggeri. Bygningsreglementet (BR95 og BS) fra den 1. april 2006 sætter
grænser for det maksimale totale energiforbrug i nybyggeri, men
kontrolmekanismerne
er svage. Der er i det private byggeri ikke pligt til at kontrollere
overholdelse af standarden, og det vil formentlig føre til, at den nye
standard
underopfyldes. BR indeholder desuden to lavenergiklasser: lavenergiklasse 2,
der har 25 pct. lavere energiforbrug end standardnormen, og lavenergiklasse
1,
der har 50 pct. lavere energiforbrug. De to lavenergiklasser lægger –
indirekte
– op til, at der arbejdes med anvendelse af solceller, solvarme,
varmepumper og
varmegenvinding, fordi det er nødvendigt for at kunne overholde kravene i de
to
lavenergiklasser. Inden for alle disse områder er der danske virksomheder,
der
udbyder de relevante produkter, og virksomheder, som har brug for et større
hjemmemarked for at udvikle produkterne og brug for, at der også kommer gang
i
byggeri, der overholder passivhusstandarden.
Det vil imidlertid tage alt for lang tid, hvis det primært er
kravene til nybyggeri, der skal trække udviklingen af energioptimerende
byggekomponenter og byggemetoder i gang. Det årlige nybyggeri svarer kun til
ca. 1 pct. af den samlede bygningsmasse. De helt store muligheder for at
sænke
det samlede energiforbrug ligger derfor i de eksisterende boliger,
institutioner og erhvervsbygninger. Den økonomiske velstand betyder, at der
gennemføres omfattende ombygninger og renoveringer i disse år, idet ca. en
tredjedel af aktiviteten i byggesektoren er renoveringer og ombygninger
(ifølge
Dansk Byggeri). Men meget lidt sker på en måde, hvor der planlægges efter
lavt
energiforbrug, for hvor er det, man skal hente de gode eksempler eller
rådgivningen? Faktisk ikke rigtig nogen steder. Helt anderledes står det til
med færdigløsninger til nye køkkener. Her kan man vælge og vrage. En travl
byggesektor har desuden en naturlig tendens til konservatisme, hvor man kører
videre med allerede indlærte metoder og teknikker, hvilket understøttes af,
at
der ikke findes et sted, hvor man hurtigt og kompetent kan hente viden og
rådgivning.
Det er ikke realistisk at forvente en systematisk
energieffektivisering af den bestående bygningsbestand uden politiske tiltag.
Der findes ganske vist en række fremsynede virksomheder, arkitekter,
ingeniører, boligforeninger m.fl., der kæmper for at få gang i
energioptimeret
byggeri, men skal der skub i udviklingen, skal der tages politiske
initiativer.
Derfor fremsættes dette beslutningsforslag, som bygger videre på
intentionerne
i energispareaftalen af 10. juni 2005 (
http://www.trm.dk/graphics/Synkron
-Library/trafikministeriet/Publikationer/Rapporter/10juni2005energispareaftal
e.pdf
)
og samtidig tager fat i et område, der ikke vil kunne løbe sig selv i gang.
Opsamling og vedligeholdelse af viden
Det er et vigtigt formål med dette beslutningsforslag at sikre
opsamling og spredning af viden om energieffektiviseringer. Erfaringerne fra
de
renoveringer, der gennemføres, opsamles i et center for energirigtig
renovering.
Det gælder både de gode og de dårlige erfaringer. Samtidig opsamler centeret
viden i forbindelse med nybyggeri af lavenergiboliger, institutioner og
erhvervsbyggerier. Centeret skal opsamle viden fra både Danmark og andre
lande
og sikre, at denne viden bliver spredt til rådgivende ingeniører, tegnestuer,
entreprenører, kommunale sagsbehandlere, producenter af byggematerialer og
producenter af energiudstyr som pumper, varmegenvindingsanlæg,
solcelleløsninger,
solvarme, varmepumper m.v. Centeret skal desuden bidrage til en systematisk
kortlægning af det potentielle marked for energirenoveringer, så viden ikke
går
tabt, men bruges og udvikles, herunder den viden, der akkumuleres i det
koordinationsudvalg, der er nedsat som led i energispareaftalen fra 2005.
Centeret skal formidle rådgivning til både privatpersoner, der
skal i gang med en renovering, og professionelle aktører samt medvirke til,
at
der udbydes uddannelse i energirigtig og byggeteknisk korrekt projektering og
gennemførelse.
Centeret etableres som et uafhængigt center med egen bestyrelse.
Finansiering
Midlerne til realisering af projekterne tages fra provenuet ved
statens salg af CO2
-kvoter.
Eksempler på renovering
Nedenfor er anført nogle eksempler på renoveringer med angivelse
af link til de pågældende projekter.
Danske eksempler på renoveringer:
–
Renoveret murermestervilla
fra 1927 (initiativtager Rockwool). Se mere under
www.rockwool.dk
/sw68834.asp.
–
Etagebolig i Århus fra
1945 (Boligforeningen Ringgården). Se afrapporteringen under
http
://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/nyhedscenter/Nyhedsarkiv/2006/SM/index
.aspx?id=fa74d539-ff92-42f0-8a6b-0c06a62419bb
.
Danske eksempler på udvikling af nybyggeri:
–
Soltag – tagmodul til
anvendelse på fladtagede boligblokke. Se mere under
http://www.arkitekthjaelpen.dk/Home.asp?ContentID=260
.
–
Stenløse Syd – nybyggeri
af 750 boliger med lavt energiforbrug, regnvandsopsamling, pvc-frit og frit
for
trykimprægneret træ. Se mere under »Den grønne bygherrevejledning« og
»Energirigtig
renovering af eksisterende byggeri« (Det Økologiske Råd). Se mere under
http://www.ecocouncil.dk/
under
publikationer.
Energirigtig renovering i Østrig:
–
Se mere under
http://www.igpassivhaus.at/ergebnisse.php
.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grete Holmsgaard
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af
bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 67).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger Retsinformation · 16. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om energirigtig renovering af offentlige bygninger Retsinformation · 16. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om kommuners ret til at stille krav til energi- og miljøstandarder i lokalplaner Retsinformation · 20. februar 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift Retsinformation · 12. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgiften på glødepærer Retsinformation · 12. april 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/61 af 19. december 2018 om sektorreferencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for den offentlige forvaltning, jf. forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 19. december 2018