Forslag til folketingsbeslutning om kommuners ret til at stille krav til energi- og miljøstandarder i lokalplaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. februar 2007 af
Anne Grete Holmsgaard (SF), Steen Gade (SF),
Ole Sohn (SF) og Kristen Touborg (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
kommuners ret til at stille krav til energi- og miljøstandarder i
lokalplaner
Folketinget pålægger regeringen
–
at fremsætte forslag
om at ændre planloven eller administrativt at udvide emnekataloget i
planlovens
§ 15, så kommunerne får ret til at stille særlige krav til bygningers energi-
og ressourceforbrug samt krav til anvendelse af miljøvenlige materialer og
produkter, og
–
at sikre, at der i den
miljøvurdering, som kommunerne skal lave af lokalplaner m.v., indgår en
vurdering af det fremtidige ressourceforbrug, herunder vand, varme og el,
f.eks. set i forhold til gældende normer for byggeri.
Bemærkninger til forslaget
Planloven regulerer de krav, som en kommune kan stille til et
områdes anvendelse, som f.eks. bebyggelsestæthed, bygningshøjde, beskyttelse
mod støj, tilslutning til kollektive forsyningsnet, bevaring af bebyggelser,
æstetisk udformning af bebyggelser og udformning af skiltning m.v.
Formålet med beslutningsforslaget er
–
at give kommunerne ret
til at stille krav, hvor man går længere end blot at følge de overordnede
minimumsstandarder, der gælder for energiforbrug, materialeforbrug m.v.,
Læs alt
–
at give et løft til
udviklingen af energi- og miljøvenligt byggeri, miljøvenlige byggematerialer
og
tilsvarende byggemetoder,
–
at bidrage til at nedbringe
energiforbruget, mængderne af miljøbelastende affald og trækket på
grundvandsressourcerne,
og
–
at synliggøre
ressourceforbruget i kommunerne, herunder i planlægningen.
Til trods for at det fremgår af planlovens formålsparagraf, at
den skal medvirke til at »værne landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag«, giver den ikke kommunerne ret til at
stille særlige krav til noget så fundamentalt som bygningers energi- og
vandforbrug
eller krav om anvendelse af miljøvenlige materialer i byggeri. Det begrænser
kommunerne helt unødigt i deres muligheder for at planlægge ressourcebevidst
og
for at profilere sig som »grønne« kommuner. Hvorfor skal en kommune dog være
begrænset til at følge »dagens standard«, hvis den ønsker at sikre, at f.eks.
et nyt boligområde skal være et lavenergiområde, eller hvis den vil satse på
kombinationen af et lavt energiforbrug og anvendelse af miljøvenlige
materialer
og måske bruge det til at tiltrække borgere og erhverv?
Som planloven er i dag, eller som den fortolkes, kan en kommune
kun stille mere vidtgående krav, hvis den selv ejer jorden. Det betyder, at
kommuner, der ønsker at gå denne vej, i realiteten må gå en omvej eller helt
give op. En kommune som Stenløse Kommune har håndteret manglerne i planloven
ved først at købe jorden til en ny bydel, tinglyse servitutter på området for
derefter at sælge grundene igen. Det er fuldt lovligt, men er det rimeligt,
at
en kommune skal gå denne omvej? Hillerød Kommune har håndteret problemet ved
at
indgå et partnerskab med to store entreprenører. Der kan være mange gode
grunde
til at indgå sådanne partnerskaber, men det virker ikke velbe-grundet, at en
kommune skal være afhængig af, at den kan få etableret et partnerskab, for at
kunne realisere sine visioner og politiske beslutninger.
Kommunernes ret til at stille krav kan enten opnås ved at ændre
planloven, eller ved at miljøministeren bruger bemyndigelsen i § 15, stk. 6,
til at udvide det såkaldte lokalplankatalog, dvs. listen over emner, som
reguleres gennem en lokalplan. Skulle dette sidste – mod
forslagsstillernes forventning
– ikke være tilstrækkeligt til at sikre forslagets formål, må der
foretages en
egentlig ændring af planloven.
Realdania og Miljøministeriets fælles projekt, »Fornyelse af
planlægningen«, udsendte sin afsluttende rapport i juni 2006. Det fremgår af
denne og af referatet fra det afsluttende debatmøde, at der er en ganske stor
interesse i kommunerne for at kunne arbejde med mere bæredygtige lokalplaner
og
gå videre end de krav, der stilles i bl.a. bygningsreglementet. Dette er også
fremgået af en række arrangementer om lavenergibyggeri, som har været afholdt
af Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd, Ingeniørforeningen, Akademisk
Arkitektforening og Erhvervsnetværk Passivhus Danmark. I afrapporteringen fra
»Fornyelse af planlægningen« peges der bl.a. på muligheden for at anvende
bemyndigelsen
i planlovens § 15.
Hoved- og delrapporterne indeholder desuden en udmærket
gennemgang af, hvordan en række kommuner har måttet gå over åen for at hente
vand i deres arbejde med at realisere lokale beslutninger om at satse mere på
en bæredygtig udvikling.
Omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug går til
opvarmning og el i bygninger. Med samfundets voksende behov for at spare på
energien er det vigtigt at satse på mange fronter for at fremme
lavenergibyggeri,
passivhuse, energirigtige renoveringer og anvendelse af miljøvenlige
materialer, der skåner både indeklima og det ydre miljø.
Samtidig vil en sådan satsning betyde et løft i mulighederne for
udvikling af såvel nye byggeelementer med f.eks. indpasning af solceller som
nye byggemetoder, hvor der arbejdes med både ressourceforbrug, æstetik og
indeklima. En bygherre vil normalt ikke prioritere energi- og
miljøstandarder,
der går videre end de lovbundne minimumskrav, og som køber af en bolig har
man
meget få muligheder for at stille krav. Kommunernes ret til at stille krav i
lokalplaner kan være med til at sætte gang i udviklingen i dansk
lavenergibyggeri, udvikling af markedet for mere miljøvenlige byggematerialer
og færdigmoduler samt udvikling af selve byggeprocessen.
De hidtidige erfaringer fra ind- og udland peger på, at
totaløkonomien er særdeles god. Byggerierne vil ofte være lidt dyrere pr.
kvadratmeter,
hvis man vælger at bygge lavenergibyggeri eller passivhuse. Erfaringer fra
Østrig peger dog på, at det ikke nødvendigvis behøver at være dyrere, hvis
man
planlægger omhyggeligt. Til gengæld er driftsudgifterne væsentligt lavere.
Der
er således også en økonomisk gevinst at hente for kommunens egne
institutioner,
borgerne og virksomhederne. Kommunerne vil desuden få fordel af, at de på
sigt
får mindre miljøskadeligt affald.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grete Holmsgaard
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om kommuners ret til at stille krav til energi- og
miljøstandarder i
lokalplaner.
(Beslutningsforslag nr. B 100).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) Retsinformation · 1. april 2023
- Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller Retsinformation · 25. marts 2022
- Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker Retsinformation · 25. april 2024
- Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land Retsinformation · 12. december 2024
- Landsrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes Domsdatabasen · 1. juni 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet Retsinformation · 8. april 2010