Spring til indhold

Retsinformation

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)

Gældende LOV nr 1540 af 20/12/2006ÆndringslovBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet21. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af

indkomstskat

til staten

(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel

efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer

over

55 år m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret bl.a. ved lov nr.

1384 af 21. december 2005 og senest ved § 2 i lov nr. 404 af 8. maj

2006,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 41, stk. 1, nr. 2,

affattes

således:

»2)

som er mellem 18 år

og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og«.

2.

§ 43

affattes således:

»§ 43.

Medlemskabet

Læs alt

ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når

folkepensionsalderen,

jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.«

3.

I

§ 46, stk. 4,

ændres »§ 74

k og § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.

4.

I

§ 53, stk. 1,

indsættes efter

»arbejdsløshedskasse«: », jf. dog § 54«.

5.

I

§ 53, stk. 2

og

6,

ændres »stk. 1 og 3« til:

»stk. 1«.

6.

§ 53, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Retten til

dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.«

7.

I

§ 53, stk. 7, nr. 2,

ændres »lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel«.

8.

§ 53, stk. 7, nr. 5

og

6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»5)

perioder med fravær

på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel,

6)

perioder med orlov

efter lov om børnepasningsorlov eller

7)

perioder med

ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.«

9.

§ 55

affattes således:

»§ 55.

Et medlem,

der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge

efter §§ 51 og

52 a,

jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der

opnås

ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at

have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2

eller 6.

Stk. 2.

Et medlem,

der i dagpengeperioden deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til

medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og

5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager

medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende

anvendelse

ved udbetaling af aktiveringsydelse.

Stk. 3.

Forbruget

af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden

medregnes

1)

perioder, hvor

medlemmet modtager dagpenge,

2)

perioder, hvor

medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

3)

perioder, som ikke er

omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under

uddannelse

efter regler fastsat af direktøren for

Arbejdsdirektoratet,

4)

perioder på op til 6

uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge,

5)

uger, hvor medlemmet

modtager efterløn, og

6)

uger med ydelser, der

træder i stedet for dagpenge.

Stk. 4.

I perioden

efter stk. 1 medregnes ikke

1)

sammenhængende

perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge,

2)

perioder, hvor

medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel,

3)

perioder med støtte

efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af

nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem,

4)

perioder, hvor et

beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat

af direktøren for

Arbejdsdirektoratet, og

5)

perioder med orlov

efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 5.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af

stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter

stk. 3 og 4.«

10.

I

§ 57, stk. 2,

ændres tre steder

»dagpenge, efterløn eller overgangsydelse« til: »dagpenge eller efterløn«.

11.

I

§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsættes

efter »§ 55,«: »samt«.

12.

§ 58, stk. 1, nr. 3, litra b,

ophæves.

Litra c bliver herefter litra b.

13.

I

§ 64, stk. 1,

indsættes efter »lov om

social pension«: », lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig

førtidspension m.v.«

14.

I

§ 66

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret

til

efterløn efter § 74 l, stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til

deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen

får

tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige

anmodning.«

15.

Kapitel

11 a

affattes således:

»Kapitel

11 a

Efterløn

Betingelser for ret til efterløn

§ 74.

Efterlønsalderen

er 60 år.

Stk. 2.

Efterlønsalderen

er dog

1)

60½ år for personer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,

2)

61 år for personer,

der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,

3)

61½ år for personer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og

4)

62 år for personer,

der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

I 2015 og

herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 4, om efterlønsalderen for

personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 4.

Efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis

den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af

Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4

år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.

Efterlønsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for

60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på

0,6

år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år.

Der

afrundes til nærmeste halve år. Efterlønsalderen reguleres med højst 1 år ad

gangen. Efterlønsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret

10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres.

§ 74 a.

Ret

til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog

§ 74 o, som

1)

har nået

efterlønsalderen, jf. § 74,

2)

har været medlem i

mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,

3)

har indbetalt

efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet

er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6,

4)

vil kunne opfylde

betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8 og 9,

5)

har fået indberettet

værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8, og

6)

har bopæl her i riget

eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf.

stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst

det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.

Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3,

uafbrudt

fra den 1. april 1999.

Stk. 3.

Medlemmer,

der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet

om

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,

ved

uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999

til

mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.

Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst

udgøre

20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt

efterlønsbidrag,

jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det

tilstrækkeligt,

at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4.

Medlemmer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan

opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,

ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar

2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal

mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været

uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog

tilstrækkeligt,

at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 5.

Et medlem,

der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale

efterlønsbidrag

i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt

efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et

tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra

det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar

2007 til den 31. december 2007.

Stk. 6.

Medlemmer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan

opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,

ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra

medlemmet er fyldt 32 år.

Stk. 7.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan undtagelsesvis

tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af

efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 8.

Et medlem,

der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i

§ 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og

efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det

tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til

efterløn,

selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 9.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan i særlige tilfælde

tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på

grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når

efterlønsalderen,

jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på

overgangstidspunktet

ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at

medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og

at

medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen

senest 1 uge efter raskmeldingen.

Stk. 10.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder

efter

stk. 5.

Efterlønsbevis

§ 74 b.

Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem

opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6,

udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår

til efterløn.

Stk. 2.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til

efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed

for

arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på

overgangstidspunktet

opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1,

nr.

2 og 3.

Stk. 3.

Medlemmet

har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det

beregningsgrundlag,

jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset

fik

virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget

efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74 c.

Overgang

til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer,

der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke

viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan

først

overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere

end midlertidigt.

Stk. 2.

Efterløn

ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets

arbejdsløshedskasse,

inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a,

stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen,

jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har

modtaget

ansøgningen.

Stk. 3.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan i særlige tilfælde

tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan

overgå til efterløn. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et

medlem

kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien

af

pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4.

Et medlem,

der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l,

stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden

delpensionens bortfald.

Stk. 5.

Et medlem,

som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende

udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet

af

reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

kan

ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn,

herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om

delpension.

§ 74 d.

Et

medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i

ordningen.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet

kan dog

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i

særlige

tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.

Stk. 2.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering

i

perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e.

En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden

begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der

ejes

eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er

bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2.

Fradrag i

efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som

gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og

timeoverførsel, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5, jf.

dog

stk. 3.

Stk. 3.

Inden for

de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår

foretages

fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under

den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, for

det

antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid

gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til

højeste

dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For

arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter

stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den

faktiske

arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for

deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid

før overgangen til efterløn.

Stk. 4.

Beløbsgrænsen

i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet

indtræder

i eller udtræder af efterlønsordningen.

Stk. 5.

Fradraget

efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for

pension, jf. § 74 j.

Stk. 6.

Arbejde i

efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,

jf.

§ 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra

deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f.

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst

3

hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive

selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden

nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal

dokumenteres.

Stk. 2.

Et medlem

kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på

medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår

umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal

nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige

indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige

indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der

kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år

overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.

Stk. 3.

En

virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det

dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I

særlige tilfælde kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.

Stk. 4.

Medlemmet

skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af

selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 5.

Arbejde i

en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time

pr.

uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen

time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales

efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse

arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet

skal

på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og

regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.

Stk. 6.

Overstiger

medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller

i

kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og

træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.

Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det

følgende

kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil

overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 7.

Den

skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må

ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de

seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til

afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige

årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst

dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for

krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år

har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for

indkomst,

der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige

skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau),

modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr.

(2007-niveau).

Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 8.

Selvstændig

virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter

§ 53, stk. 2 og 6.

Stk. 9.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af

virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens

gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden

overgangen

til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud

over

det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte

timetal

og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn

i

løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som

driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

§ 74 g.

Et

medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet

sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr.

år.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau).

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets

personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold

til

medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Stk. 2.

Arbejde i

virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende

oplyse

arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om

virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en

årlig

efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og

regnskabsår og indtægt.

Stk. 3.

Overstiger

medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i

kalenderåret,

skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe

afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.

Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det

følgende kalenderår,

hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige

det

tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 4.

Overstiger

indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal

arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse

om

tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af

efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår,

hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det

tilladte omfang.

Stk. 5.

Selvstændig

virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter

§ 53, stk. 2 og 6.

Stk. 6.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske

opgørelse

af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om,

at

de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved

overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om

suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

§ 74 h.

Et

medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1)

arbejde i sammenlagt

højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2)

arbejde mod fradrag i

efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e,

74 g

og 74 i.

Stk. 2.

Vælger

medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for

resten af efterlønsperioden.

Stk. 3.

Et medlem,

der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1,

nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.

Overskrider

et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå

til

arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I

givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I det

kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer

forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Arbejde

efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende

selvstændig

virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig

virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen

gælder

dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan

udføres

efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at

1)

det uanset

stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2)

der under særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet

de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter

reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3)

der under særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv

om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter

stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7.

Til tilladelser

efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes

økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for

indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8.

Perioder, i

hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, medregnes

som

arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det

gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for

fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig

arbejdstid.

Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9.

Arbejde i

efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,

jf.

§ 53, stk. 2 og 6.

§ 74 i.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning

arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til

udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for

efterlønnens størrelse.

Stk. 2.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og

indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i

Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om

efterlønsmodtageren

i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74 j.

Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i

stk. 2-11, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages

fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.

Stk. 2.

Reglerne i

stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og

§ 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3.

Et medlem

skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet,

umiddelbart

før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af

arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet

af

medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når

efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte

pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2,

samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,

nr.

2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige

udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved

udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har

endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger,

der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt

offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af

stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de

omfattede pensionsrettigheder kort før og kort efter det tidspunkt, hvor

medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med

løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig

ydelse

ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere

bestemmelser

om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af

skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om

redegørelse

for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2,

§ 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens

§§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1.

pkt.

Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der

videregiver

oplysningerne i elektronisk form til

Arbejdsdirektoratet

og eventuelt andre offentlige myndigheder.

Arbejdsdirektoratet

videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5.

For

pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag

med

udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede

livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

For

alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5

pct.

af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i

efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige

pensionsydelse på 12.200 kr. (2007-niveau). For medlemmer, der har fået

udstedt

efterlønsbevis i 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på

18.500 kr. om året (2007-niveau). Bundfradraget reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages

herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime.

Fradrag

efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i

efterlønsperioden.

Stk. 6.

Løbende

udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,

medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det

tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det

udbetalte

pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.

Stk. 7.

Et medlem,

der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsfradrag i

stk. 9 er opfyldt, og som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået

efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af

§ 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien

heraf

ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter

stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen

efter

stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på

pensionsordningen.

Stk. 8.

Ved

indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor

medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pensionsinstitutter

m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver

indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf.

§ 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at

oplyse

om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 9.

Et medlem,

som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et

deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter

stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.

efterlønstime.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter

lov

om delpension.

Stk. 10.

Et medlem,

der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget

fradrag

efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.

efterlønstime.

Stk. 11.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.

Stk. 12.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsforudsætninger

med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

§ 74 k.

Pensionsopgørelsen,

jf. § 74 j,

tillægges

pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings

aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden

efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-9,

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Reglerne i

stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det

omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge.

Stk. 3.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse.

Efterlønnens størrelse

§ 74 l.

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år

inden

for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til

efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den

dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på

overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75.

Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af

dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om

fuldtidsforsikring

i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999

til

overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Til et

deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder

betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til

den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af

ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og

§ 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91

pct.

af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Et medlem,

der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til

efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension

opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 5.

Et medlem,

som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et

deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer

til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af

ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og

§ 75. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt

delpension

efter lov om delpension.

Stk. 6.

Efterløn

til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales

med

et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7.

Beløbene i

stk. 1, 3 og 5 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af

efterlønnen.

Præmieordning

§ 74 m.

Et

medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at

efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i

mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller

har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde

herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret

til efterløn ophører, jf. § 75 a. Det er en betingelse, at medlemmet

ikke

har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en

betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter

§ 77 a.

Stk. 2.

For

medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, jf. stk. 2, efter

udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af

dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For

andre medlemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på

årsbasis,

jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst

for 12 gange 481 timer.

Stk. 3.

Der kan

højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer,

hvor

medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har

fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3,

nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem

den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen

opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler

præmiebeløbet.

Stk. 5.

Krav på

præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der

kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 6.

For en

person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af

beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF)

nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig

ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri

præmie opgjort efter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for de nævnte

perioder

med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter

§ 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år

udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres

på

grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 7.

Den arbejdsløshedskasse,

der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 6, modtager et

bidrag

til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat

i

stk. 6. Bidraget udbetales af

Arbejdsdirektoratet.

Stk. 8.

Reglerne i

stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af

arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge

aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre

om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt

efterløn efter § 74 o.

Stk. 9.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om

opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l,

stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74 n.

Efterløn

udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode

slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet

kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om,

hvornår

efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Efterløn

kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for

EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der.

Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 3.

Efterløn

kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området,

Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk

arbejdsgiver.

Stk. 4.

Efterløn

kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller

administrativ

afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 5.

Efterløn

kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning

her i landet i tilfælde, hvor

1)

den pågældende er

varetægtsfængslet,

2)

politiet eftersøger

den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3)

der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 6.

Efterløn

kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig

straffuldbyrdelse

her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse.

Stk. 7.

Efterfølges

en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales

efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller

unddrog

sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis

medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 8.

Kriminalforsorgen skal underrette

Arbejdsdirektoratet,

hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden

frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et

strafbart forhold.

Stk. 9.

Når

politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst

unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf.

stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal

Arbejdsdirektoratet

underrettes om unddragelsen.

Stk. 10.

Arbejdsdirektoratet

skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets

arbejdsløshedskasse.

Stk. 11.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis

medlemmet

er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

§ 74 o.

Efterlønsmodtagere,

der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i

forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk

arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det

samme

gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan

bevare

deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1.

november

1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af

arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2.

Efterlønsmodtagerens

hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod

et

bidrag til administration, der udbetales af

Arbejdsdirektoratet.

Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.

§ 47.

Stk. 3.

Efterlønnens

størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til

arbejdsløshedsforsikringen

efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr.

år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4.

Efterlønsmodtagere,

der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter

stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i

§ 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af

umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på

Færøerne

eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren

fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er

omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

Stk. 5.

Reglerne i

kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i

kapitel

16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er

omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i

stk. 1-5.

Medlemmer, som har været tilmeldt

fleksydelsesordningen

§ 74 p.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af

bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt

fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.

Fortrydelsesordning

§ 75.

Et

medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77,

stk. 4, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n,

jf. dog stk. 3 og 4, hvis den pågældende

1)

har været uafbrudt

medlem af en arbejdsløshedskasse

a)

senest fra det 24.

år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b)

senest fra den 1.

januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,

2)

har tilmeldt sig

efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når

efterlønsalderen,

jf. § 74, jf. dog stk. 2, og

3)

har indbetalt

efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Stk. 2.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, kan uanset

stk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har tilmeldt sig

efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 3.

Efterlønnens

størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem

fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen

nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt

efterlønsbidrag

efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af

højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert hele års manglende

bidragsbetaling.

Stk. 4.

Den

skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et

deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i

forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter

§ 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert hele

års manglende bidragsbetaling.

Stk. 5.

Der kan

ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 6.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse.

Efterlønnens ophør

§ 75 a.

Retten til efterløn ophører, når

medlemskabet ophører, jf. § 43. For efterlønsmodtagere, der er omfattet

af

§ 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned,

hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social

pension,

eller ved pågældendes død.«

16.

I

§ 75 h, stk. 2, nr. 1,

ændres

»dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel«

til: »sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold

til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

17.

Kapitel 11 c

ophæves.

18.

I

§ 76, stk. 1,

ændres »§ 77,

stk. 9« til: »§ 77, stk. 10« og »§ 77, stk. 2-4«

til:

»§ 77, stk. 2-5«.

19.

§ 77, stk. 3, nr. 2, 3

og

4,

ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 2.

20.

§ 77, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Bidrag til

efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf.

§§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves af alle medlemmer

fra

det fyldte 30. år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har

tilkendegivet,

at de ønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer

under 30 år, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale

bidrag.«

21.

I

§ 77

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

For

fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om

social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l,

stk. 1

eller 2, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes

størrelse, jf. § 70.«

Stk. 5-10 bliver stk. 6-11.

22.

§ 77, stk. 5,

der bliver stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Bidrag til

efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:

1)

Medlemmer, der har

indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2)

Medlemmer, som er

overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

3)

Medlemmer, som ikke

ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til

efterløn.«

23.

§ 77 a, stk. 1-4,

ophæves og i stedet

indsættes:

»Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt

fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte

bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden

retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en

pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en

udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Et medlem

kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis

1)

medlemmet får

tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social

pension,

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2)

medlemmet har nået

efterlønsalderen, jf. § 74, og

a)

skriftligt har

fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

b)

er ophørt med at

indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller

efterløn,

3)

medlemmet emigrerer

og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

4)

tilbagebetalingsbeløbet

ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet

skriftligt

har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.

Stk. 3.

Et medlem,

som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden

at

have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det

indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 4.

Hvis et

medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet

efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.«

24.

§ 77 a, stk. 9, 3. pkt.,

ophæves.

25.

I

§ 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3,

§ 85 c, stk. 1,

og

§ 85 e,

stk. 1,

ændres »§ 55, stk. 4« til: »§ 55,

stk. 2«.

26.

I

§ 79, stk. 1,

og

§ 81, stk. 1, nr. 3,

ændres »kapitel

11 a-c« til: »kapitel

11 a

og b«.

27.

I

§ 85 d, stk. 1, 2, 3

og

4,

udgår »overgangsydelse eller«.

28.

§ 85 d, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

For

personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er

medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne

bestemmelse

tilsvarende anvendelse.«

29.

I

§ 86, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Et tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer.«

30.

I

§ 86, stk. 4,

ændres »jf. stk. 1

og 15« til: »jf. stk. 1 og 14«.

31.

I

§ 86, stk. 14,

ændres »§ 74 k

eller § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.

32.

I

§ 95

udgår », ret til overgangsydelse«.

33.

Efter § 104

indsættes:

»§ 104 a.

Beskæftigelsesministeren

fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 74.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 67

indsættes:

»Særlig løntilskudsordning for personer over

55 år

§ 67 a.

Personer

over 55 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til at indgå aftale

med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for tilbuddet,

1)

at personer omfattet

af § 2, nr. 1, har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder, eller

at

personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har modtaget kontanthjælp,

starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end

12

måneder, og

2)

at virksomheden

opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.

Stk. 3.

Perioder

med tilbud efter stk. 1, kan ikke medregnes i opgørelsen i stk. 2, nr. 1, af

de

12 måneders sammenlagte ledighed for personer omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 4.

§§ 59

og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter

stk. 1.

§ 67 b.

Ved

aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal staten og

kommunen

i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er

opfyldt. Staten og kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering

efter

§ 22, stk. 3.

Stk. 2.

Reglerne om

jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.

§ 67 c.

Ved

ansættelse efter § 67 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1.

januar 2006).

Stk. 2.

Arbejdsgiveren

og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til

sammenhængende 6 måneder.«

2.

§ 91, stk. 2,

ophæves.

3.

I

§ 127, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter

»§ 63«: »og § 67 c«.

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i

lov

nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 24

a

indsættes i

kapitel 4:

»Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år

§ 24 b.

Udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf.

§ 25,

har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om

ansættelse med løntilskud.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for tilbud efter stk. 1,

1)

at udlændingen er

over 55 år og har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på

mere end 12 måneder, og

2)

at den private

arbejdsgiver opfylder de betingelser, der er fastsat i §§ 54, 60, 61 og

62

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

skal ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1 alene påse, at

betingelserne

i stk. 2 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering

efter § 23, stk. 2.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren

og udlændingen aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til

sammenhængende 6 måneder. § 59 og § 67 c, stk. 1, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

§ 23 d

og § 24 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med

løntilskud efter stk. 1.«

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som

ændret

ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, nr. 21,

ændres »§ 74 k eller

§ 75 c, stk. 10-13« til: »§ 74 m«.

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-5 og § 6.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 23 og 24, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 8, og § 2, nr. 1 og 3, og § 3 træder i kraft den 1. januar

2008.

Stk. 4.

§ 74,

stk. 2-4, og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og denne lovs § 1, nr. 33,

træder

i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 5.

Tidspunktet

for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved

denne

lovs § 1, nr. 29, fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 6

Stk. 1.

Et medlem bevarer retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

indtil det fyldte 60. år, hvis den pågældende

1)

er fyldt 54 år før

den 1. januar 2007,

2)

ved udløbet af

perioden efter § 55, stk. 1, er fyldt 55 år og

3)

ved fortsat

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet

for

at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Stk. 2.

§ 74

a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 15, finder anvendelse i forhold til medlemmer, der

modtager

dagpenge efter stk. 1, og i forhold til de 60-årige, hvis dagpengeret er

ophørt

på grund af reglerne om den kortere dagpengeperiode for 60-årige efter den

gældende lovs § 55, stk. 3, og som på grund af sygdom henover

60-års-dagen endnu ikke er overgået til efterløn.

Stk. 3.

§ 74 b

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 15, finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der opfylder

betingelserne for et efterlønsbevis inden lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Sager om

tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for

400 timer pr. år efter § 74 g, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,

hvor der ikke er truffet afgørelse i Arbejdsdirektoratet inden lovens

ikrafttræden, sendes til arbejdsløshedskassen til afgørelse.

Stk. 5.

Har en

person, der er født efter den 31. december 1946 og inden den 1. januar 1949,

efter den gældende bestemmelse i § 91, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats inden den 1. januar 2007 af arbejdsformidlingen fået

meddelt, at personen ikke har pligt til tilbud, har denne meddelelse

virkning,

indtil personen kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

§ 7

Stk. 1.

§§ 67

a-67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs

§ 2,

nr. 1, og integrationslovens § 24 b som affattet ved denne lovs

§ 3,

nr. 1, ophæves den 1. januar 2013.

Stk. 2.

Aftaler om

ansættelse med løntilskud efter §§ 67 a og 67 c som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 1, og aftaler om ansættelse med løntilskud efter

integrationslovens

§ 24 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, der er indgået

senest

den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 31. december

2012, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.

Givet på Christiansborg Slot, den 20.

december 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Claus Hjort Frederiksen

Lignende dokumenter