Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af
indkomstskat
til staten
(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel
efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer
over
55 år m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret bl.a. ved lov nr.
1384 af 21. december 2005 og senest ved § 2 i lov nr. 404 af 8. maj
2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 41, stk. 1, nr. 2,
affattes
således:
»2)
som er mellem 18 år
og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og«.
2.
§ 43
affattes således:
»§ 43.
Medlemskabet
Læs alt
ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når
folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.«
3.
I
§ 46, stk. 4,
ændres »§ 74
k og § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.
4.
I
§ 53, stk. 1,
indsættes efter
»arbejdsløshedskasse«: », jf. dog § 54«.
5.
I
§ 53, stk. 2
og
6,
ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1«.
6.
§ 53, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Retten til
dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.«
7.
I
§ 53, stk. 7, nr. 2,
ændres »lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel«.
8.
§ 53, stk. 7, nr. 5
og
6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»5)
perioder med fravær
på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
6)
perioder med orlov
efter lov om børnepasningsorlov eller
7)
perioder med
ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.«
9.
§ 55
affattes således:
»§ 55.
Et medlem,
der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge
efter §§ 51 og
52 a,
jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der
opnås
ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at
have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2
eller 6.
Stk. 2.
Et medlem,
der i dagpengeperioden deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til
medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og
5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager
medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende
anvendelse
ved udbetaling af aktiveringsydelse.
Stk. 3.
Forbruget
af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden
medregnes
1)
perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge,
2)
perioder, hvor
medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3)
perioder, som ikke er
omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse
efter regler fastsat af direktøren for
Arbejdsdirektoratet,
4)
perioder på op til 6
uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge,
5)
uger, hvor medlemmet
modtager efterløn, og
6)
uger med ydelser, der
træder i stedet for dagpenge.
Stk. 4.
I perioden
efter stk. 1 medregnes ikke
1)
sammenhængende
perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge,
2)
perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3)
perioder med støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem,
4)
perioder, hvor et
beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af direktøren for
Arbejdsdirektoratet, og
5)
perioder med orlov
efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 5.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af
stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter
stk. 3 og 4.«
10.
I
§ 57, stk. 2,
ændres tre steder
»dagpenge, efterløn eller overgangsydelse« til: »dagpenge eller efterløn«.
11.
I
§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a,
indsættes
efter »§ 55,«: »samt«.
12.
§ 58, stk. 1, nr. 3, litra b,
ophæves.
Litra c bliver herefter litra b.
13.
I
§ 64, stk. 1,
indsættes efter »lov om
social pension«: », lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig
førtidspension m.v.«
14.
I
§ 66
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret
til
efterløn efter § 74 l, stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til
deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen
får
tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige
anmodning.«
15.
Kapitel
11 a
affattes således:
»Kapitel
11 a
Efterløn
Betingelser for ret til efterløn
§ 74.
Efterlønsalderen
er 60 år.
Stk. 2.
Efterlønsalderen
er dog
1)
60½ år for personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,
2)
61 år for personer,
der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,
3)
61½ år for personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og
4)
62 år for personer,
der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I 2015 og
herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 4, om efterlønsalderen for
personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Stk. 4.
Efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis
den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af
Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4
år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.
Efterlønsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for
60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på
0,6
år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år.
Der
afrundes til nærmeste halve år. Efterlønsalderen reguleres med højst 1 år ad
gangen. Efterlønsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret
10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres.
§ 74 a.
Ret
til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog
§ 74 o, som
1)
har nået
efterlønsalderen, jf. § 74,
2)
har været medlem i
mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,
3)
har indbetalt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet
er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6,
4)
vil kunne opfylde
betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8 og 9,
5)
har fået indberettet
værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8, og
6)
har bopæl her i riget
eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf.
stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst
det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3,
uafbrudt
fra den 1. april 1999.
Stk. 3.
Medlemmer,
der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet
om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
ved
uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999
til
mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst
udgøre
20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt
efterlønsbidrag,
jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det
tilstrækkeligt,
at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 4.
Medlemmer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan
opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar
2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.
§ 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal
mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været
uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog
tilstrækkeligt,
at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 5.
Et medlem,
der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale
efterlønsbidrag
i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt
efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et
tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra
det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar
2007 til den 31. december 2007.
Stk. 6.
Medlemmer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan
opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra
medlemmet er fyldt 32 år.
Stk. 7.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan undtagelsesvis
tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af
efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt.
Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.
Stk. 8.
Et medlem,
der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i
§ 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og
efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det
tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til
efterløn,
selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.
Stk. 9.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan i særlige tilfælde
tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på
grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når
efterlønsalderen,
jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på
overgangstidspunktet
ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at
medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og
at
medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen
senest 1 uge efter raskmeldingen.
Stk. 10.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder
efter
stk. 5.
Efterlønsbevis
§ 74 b.
Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem
opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6,
udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår
til efterløn.
Stk. 2.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til
efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed
for
arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på
overgangstidspunktet
opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1,
nr.
2 og 3.
Stk. 3.
Medlemmet
har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det
beregningsgrundlag,
jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset
fik
virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget
efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse.
Overgang til efterløn
§ 74 c.
Overgang
til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer,
der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan
først
overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere
end midlertidigt.
Stk. 2.
Efterløn
ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets
arbejdsløshedskasse,
inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a,
stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen,
jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har
modtaget
ansøgningen.
Stk. 3.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan i særlige tilfælde
tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan
overgå til efterløn. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et
medlem
kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien
af
pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.
Stk. 4.
Et medlem,
der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l,
stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden
delpensionens bortfald.
Stk. 5.
Et medlem,
som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet
af
reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan
ikke samtidig modtage efterløn.
Stk. 6.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn,
herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om
delpension.
§ 74 d.
Et
medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i
ordningen.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
kan dog
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i
særlige
tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.
Stk. 2.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering
i
perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.
Arbejde i efterlønsperioden
§ 74 e.
En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden
begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der
ejes
eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er
bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Stk. 2.
Fradrag i
efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som
gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og
timeoverførsel, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5, jf.
dog
stk. 3.
Stk. 3.
Inden for
de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår
foretages
fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under
den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, for
det
antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid
gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til
højeste
dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For
arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter
stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den
faktiske
arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for
deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid
før overgangen til efterløn.
Stk. 4.
Beløbsgrænsen
i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet
indtræder
i eller udtræder af efterlønsordningen.
Stk. 5.
Fradraget
efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for
pension, jf. § 74 j.
Stk. 6.
Arbejde i
efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf.
§ 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra
deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.
§ 74 f.
Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst
3
hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden
nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal
dokumenteres.
Stk. 2.
Et medlem
kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på
medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal
nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige
indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige
indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der
kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år
overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.
Stk. 3.
En
virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det
dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I
særlige tilfælde kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.
Stk. 4.
Medlemmet
skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.
Stk. 5.
Arbejde i
en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time
pr.
uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen
time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales
efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse
arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet
skal
på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og
regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.
Stk. 6.
Overstiger
medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller
i
kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og
træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det
følgende
kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil
overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
Stk. 7.
Den
skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må
ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de
seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til
afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige
årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst
dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for
krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år
har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for
indkomst,
der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige
skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau),
modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr.
(2007-niveau).
Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 8.
Selvstændig
virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter
§ 53, stk. 2 og 6.
Stk. 9.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af
virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens
gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden
overgangen
til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud
over
det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte
timetal
og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn
i
løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som
driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
§ 74 g.
Et
medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet
sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr.
år.
Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau).
Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets
personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold
til
medlemmets ideelle andel af virksomheden.
Stk. 2.
Arbejde i
virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende
oplyse
arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om
virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en
årlig
efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og
regnskabsår og indtægt.
Stk. 3.
Overstiger
medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i
kalenderåret,
skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe
afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det
følgende kalenderår,
hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige
det
tilladte antal timer i et kalenderår.
Stk. 4.
Overstiger
indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal
arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse
om
tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af
efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår,
hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det
tilladte omfang.
Stk. 5.
Selvstændig
virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter
§ 53, stk. 2 og 6.
Stk. 6.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske
opgørelse
af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om,
at
de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved
overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om
suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
§ 74 h.
Et
medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at
1)
arbejde i sammenlagt
højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2)
arbejde mod fradrag i
efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e,
74 g
og 74 i.
Stk. 2.
Vælger
medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for
resten af efterlønsperioden.
Stk. 3.
Et medlem,
der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1,
nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.
Overskrider
et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå
til
arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I
givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I det
kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer
forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Arbejde
efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende
selvstændig
virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig
virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen
gælder
dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 6.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan
udføres
efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at
1)
det uanset
stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
2)
der under særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet
de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter
reglerne i stk. 1, nr. 1, og
3)
der under særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv
om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter
stk. 1, nr. 1, tilladte.
Stk. 7.
Til tilladelser
efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes
økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for
indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.
Stk. 8.
Perioder, i
hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, medregnes
som
arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det
gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for
fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig
arbejdstid.
Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.
Stk. 9.
Arbejde i
efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf.
§ 53, stk. 2 og 6.
§ 74 i.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning
arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til
udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for
efterlønnens størrelse.
Stk. 2.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og
indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i
Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om
efterlønsmodtageren
i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.
Fradrag for pension
§ 74 j.
Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i
stk. 2-11, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages
fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og
§ 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Stk. 3.
Et medlem
skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet,
umiddelbart
før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af
arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet
af
medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte
pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2,
samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,
nr.
2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved
udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.
§ 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har
endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger,
der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.
Stk. 4.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt
offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af
stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de
omfattede pensionsrettigheder kort før og kort efter det tidspunkt, hvor
medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med
løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig
ydelse
ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.
§ 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere
bestemmelser
om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af
skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om
redegørelse
for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2,
§ 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens
§§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1.
pkt.
Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der
videregiver
oplysningerne i elektronisk form til
Arbejdsdirektoratet
og eventuelt andre offentlige myndigheder.
Arbejdsdirektoratet
videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.
Stk. 5.
For
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag
med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede
livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.
For
alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5
pct.
af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i
efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige
pensionsydelse på 12.200 kr. (2007-niveau). For medlemmer, der har fået
udstedt
efterlønsbevis i 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på
18.500 kr. om året (2007-niveau). Bundfradraget reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages
herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime.
Fradrag
efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i
efterlønsperioden.
Stk. 6.
Løbende
udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,
medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det
tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det
udbetalte
pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.
Stk. 7.
Et medlem,
der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsfradrag i
stk. 9 er opfyldt, og som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået
efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af
§ 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien
heraf
ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter
stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen
efter
stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på
pensionsordningen.
Stk. 8.
Ved
indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor
medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pensionsinstitutter
m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver
indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf.
§ 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at
oplyse
om indbetalinger på disse pensionsordninger.
Stk. 9.
Et medlem,
som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter
stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.
efterlønstime.
Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter
lov
om delpension.
Stk. 10.
Et medlem,
der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget
fradrag
efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.
efterlønstime.
Stk. 11.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.
Stk. 12.
Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregningsforudsætninger
med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.
§ 74 k.
Pensionsopgørelsen,
jf. § 74 j,
tillægges
pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings
aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden
efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-9,
finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det
omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge.
Stk. 3.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse.
Efterlønnens størrelse
§ 74 l.
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år
inden
for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til
efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den
dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på
overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75.
Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om
fuldtidsforsikring
i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999
til
overgangen til efterløn.
Stk. 3.
Til et
deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til
den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af
ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og
§ 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91
pct.
af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Et medlem,
der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til
efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension
opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Et medlem,
som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer
til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af
ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og
§ 75. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt
delpension
efter lov om delpension.
Stk. 6.
Efterløn
til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales
med
et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 7.
Beløbene i
stk. 1, 3 og 5 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af
efterlønnen.
Præmieordning
§ 74 m.
Et
medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at
efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i
mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller
har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde
herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret
til efterløn ophører, jf. § 75 a. Det er en betingelse, at medlemmet
ikke
har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en
betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter
§ 77 a.
Stk. 2.
For
medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, jf. stk. 2, efter
udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af
dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For
andre medlemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på
årsbasis,
jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst
for 12 gange 481 timer.
Stk. 3.
Der kan
højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer,
hvor
medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har
fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3,
nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem
den faktiske og den beregnede arbejdstid.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen
opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler
præmiebeløbet.
Stk. 5.
Krav på
præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der
kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.
Stk. 6.
For en
person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af
beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF)
nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig
ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri
præmie opgjort efter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for de nævnte
perioder
med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter
§ 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år
udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres
på
grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.
Stk. 7.
Den arbejdsløshedskasse,
der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 6, modtager et
bidrag
til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat
i
stk. 6. Bidraget udbetales af
Arbejdsdirektoratet.
Stk. 8.
Reglerne i
stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af
arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge
aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre
om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt
efterløn efter § 74 o.
Stk. 9.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om
opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l,
stk. 5, og om udbetaling af præmien.
Udbetaling af efterløn
§ 74 n.
Efterløn
udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode
slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om,
hvornår
efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn
kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for
EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der.
Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 3.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området,
Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk
arbejdsgiver.
Stk. 4.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller
administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Stk. 5.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn
kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges
en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales
efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller
unddrog
sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen skal underrette
Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 9.
Når
politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf.
stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal
Arbejdsdirektoratet
underrettes om unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet
skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.
Stk. 11.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis
medlemmet
er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
§ 74 o.
Efterlønsmodtagere,
der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i
forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk
arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det
samme
gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan
bevare
deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1.
november
1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af
arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2.
Efterlønsmodtagerens
hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod
et
bidrag til administration, der udbetales af
Arbejdsdirektoratet.
Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.
§ 47.
Stk. 3.
Efterlønnens
størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen
efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr.
år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 4.
Efterlønsmodtagere,
der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter
stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i
§ 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af
umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på
Færøerne
eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren
fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er
omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.
Stk. 5.
Reglerne i
kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i
kapitel
16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-5.
Medlemmer, som har været tilmeldt
fleksydelsesordningen
§ 74 p.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt
fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.
Fortrydelsesordning
§ 75.
Et
medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77,
stk. 4, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n,
jf. dog stk. 3 og 4, hvis den pågældende
1)
har været uafbrudt
medlem af en arbejdsløshedskasse
a)
senest fra det 24.
år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b)
senest fra den 1.
januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,
2)
har tilmeldt sig
efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når
efterlønsalderen,
jf. § 74, jf. dog stk. 2, og
3)
har indbetalt
efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Stk. 2.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, kan uanset
stk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har tilmeldt sig
efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.
Stk. 3.
Efterlønnens
størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem
fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen
nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt
efterlønsbidrag
efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af
højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert hele års manglende
bidragsbetaling.
Stk. 4.
Den
skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et
deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i
forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter
§ 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert hele
års manglende bidragsbetaling.
Stk. 5.
Der kan
ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk. 6.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse.
Efterlønnens ophør
§ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når
medlemskabet ophører, jf. § 43. For efterlønsmodtagere, der er omfattet
af
§ 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned,
hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension,
eller ved pågældendes død.«
16.
I
§ 75 h, stk. 2, nr. 1,
ændres
»dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel«
til: »sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold
til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.
17.
Kapitel 11 c
ophæves.
18.
I
§ 76, stk. 1,
ændres »§ 77,
stk. 9« til: »§ 77, stk. 10« og »§ 77, stk. 2-4«
til:
»§ 77, stk. 2-5«.
19.
§ 77, stk. 3, nr. 2, 3
og
4,
ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 2.
20.
§ 77, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Bidrag til
efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf.
§§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves af alle medlemmer
fra
det fyldte 30. år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har
tilkendegivet,
at de ønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer
under 30 år, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale
bidrag.«
21.
I
§ 77
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
For
fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l,
stk. 1
eller 2, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes
størrelse, jf. § 70.«
Stk. 5-10 bliver stk. 6-11.
22.
§ 77, stk. 5,
der bliver stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Bidrag til
efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:
1)
Medlemmer, der har
indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.
2)
Medlemmer, som er
overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.
3)
Medlemmer, som ikke
ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til
efterløn.«
23.
§ 77 a, stk. 1-4,
ophæves og i stedet
indsættes:
»Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt
fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte
bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden
retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en
pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en
udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Et medlem
kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis
1)
medlemmet får
tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social
pension,
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,
2)
medlemmet har nået
efterlønsalderen, jf. § 74, og
a)
skriftligt har
fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
b)
er ophørt med at
indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller
efterløn,
3)
medlemmet emigrerer
og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
4)
tilbagebetalingsbeløbet
ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet
skriftligt
har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.
Stk. 3.
Et medlem,
som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden
at
have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det
indbetalte bidrag udbetalt kontant.
Stk. 4.
Hvis et
medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet
efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.«
24.
§ 77 a, stk. 9, 3. pkt.,
ophæves.
25.
I
§ 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3,
§ 85 c, stk. 1,
og
§ 85 e,
stk. 1,
ændres »§ 55, stk. 4« til: »§ 55,
stk. 2«.
26.
I
§ 79, stk. 1,
og
§ 81, stk. 1, nr. 3,
ændres »kapitel
11 a-c« til: »kapitel
11 a
og b«.
27.
I
§ 85 d, stk. 1, 2, 3
og
4,
udgår »overgangsydelse eller«.
28.
§ 85 d, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
For
personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er
medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne
bestemmelse
tilsvarende anvendelse.«
29.
I
§ 86, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
»Et tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer.«
30.
I
§ 86, stk. 4,
ændres »jf. stk. 1
og 15« til: »jf. stk. 1 og 14«.
31.
I
§ 86, stk. 14,
ændres »§ 74 k
eller § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.
32.
I
§ 95
udgår », ret til overgangsydelse«.
33.
Efter § 104
indsættes:
»§ 104 a.
Beskæftigelsesministeren
fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 74.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 67
indsættes:
»Særlig løntilskudsordning for personer over
55 år
§ 67 a.
Personer
over 55 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til at indgå aftale
med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for tilbuddet,
1)
at personer omfattet
af § 2, nr. 1, har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder, eller
at
personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har modtaget kontanthjælp,
starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end
12
måneder, og
2)
at virksomheden
opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.
Stk. 3.
Perioder
med tilbud efter stk. 1, kan ikke medregnes i opgørelsen i stk. 2, nr. 1, af
de
12 måneders sammenlagte ledighed for personer omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 4.
§§ 59
og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter
stk. 1.
§ 67 b.
Ved
aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal staten og
kommunen
i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er
opfyldt. Staten og kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering
efter
§ 22, stk. 3.
Stk. 2.
Reglerne om
jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.
§ 67 c.
Ved
ansættelse efter § 67 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1.
januar 2006).
Stk. 2.
Arbejdsgiveren
og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til
sammenhængende 6 måneder.«
2.
§ 91, stk. 2,
ophæves.
3.
I
§ 127, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter
»§ 63«: »og § 67 c«.
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i
lov
nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 24
a
indsættes i
kapitel 4:
»Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år
§ 24 b.
Udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf.
§ 25,
har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for tilbud efter stk. 1,
1)
at udlændingen er
over 55 år og har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på
mere end 12 måneder, og
2)
at den private
arbejdsgiver opfylder de betingelser, der er fastsat i §§ 54, 60, 61 og
62
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
skal ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1 alene påse, at
betingelserne
i stk. 2 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering
efter § 23, stk. 2.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren
og udlændingen aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til
sammenhængende 6 måneder. § 59 og § 67 c, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
§ 23 d
og § 24 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med
løntilskud efter stk. 1.«
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
ændret
ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, nr. 21,
ændres »§ 74 k eller
§ 75 c, stk. 10-13« til: »§ 74 m«.
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-5 og § 6.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 23 og 24, træder i kraft den 1. juli 2007.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 8, og § 2, nr. 1 og 3, og § 3 træder i kraft den 1. januar
2008.
Stk. 4.
§ 74,
stk. 2-4, og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og denne lovs § 1, nr. 33,
træder
i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 5.
Tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved
denne
lovs § 1, nr. 29, fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 6
Stk. 1.
Et medlem bevarer retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,
indtil det fyldte 60. år, hvis den pågældende
1)
er fyldt 54 år før
den 1. januar 2007,
2)
ved udløbet af
perioden efter § 55, stk. 1, er fyldt 55 år og
3)
ved fortsat
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet
for
at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.
Stk. 2.
§ 74
a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 15, finder anvendelse i forhold til medlemmer, der
modtager
dagpenge efter stk. 1, og i forhold til de 60-årige, hvis dagpengeret er
ophørt
på grund af reglerne om den kortere dagpengeperiode for 60-årige efter den
gældende lovs § 55, stk. 3, og som på grund af sygdom henover
60-års-dagen endnu ikke er overgået til efterløn.
Stk. 3.
§ 74 b
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 15, finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der opfylder
betingelserne for et efterlønsbevis inden lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Sager om
tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for
400 timer pr. år efter § 74 g, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,
hvor der ikke er truffet afgørelse i Arbejdsdirektoratet inden lovens
ikrafttræden, sendes til arbejdsløshedskassen til afgørelse.
Stk. 5.
Har en
person, der er født efter den 31. december 1946 og inden den 1. januar 1949,
efter den gældende bestemmelse i § 91, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats inden den 1. januar 2007 af arbejdsformidlingen fået
meddelt, at personen ikke har pligt til tilbud, har denne meddelelse
virkning,
indtil personen kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år.
§ 7
Stk. 1.
§§ 67
a-67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs
§ 2,
nr. 1, og integrationslovens § 24 b som affattet ved denne lovs
§ 3,
nr. 1, ophæves den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Aftaler om
ansættelse med løntilskud efter §§ 67 a og 67 c som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 1, og aftaler om ansættelse med løntilskud efter
integrationslovens
§ 24 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, der er indgået
senest
den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 31. december
2012, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.
Givet på Christiansborg Slot, den 20.
december 2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Claus Hjort Frederiksen
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (3. november 2006) - L 59 Retsinformation · 3. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) Retsinformation · 13. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) Retsinformation · 14. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) Retsinformation · 3. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) Retsinformation · 22. november 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen) Retsinformation · 6. december 2007