Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. december 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i
civile og kommercielle sager)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 7. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og justitsministeren sendte den 31. august 2006 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 793. Den 2.
november
2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
Læs alt
i
udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:
Regeringen lægger i sit lovforslag ikke skjul på, at der i L 47
er tale om en stort set enslydende forordningstekst i forhold til de regler,
som vi kender fra Haagerforkyndelseskonventionen. Dansk Folkeparti er
tilhænger
af Haagerkonventionen. Naturligvis giver det god mening, at forkyndelse
accepteres – med nogle nærmere angivne betingelser og undtagelser –
accepterer
forkyndelse af såvel retslige som udenretslige dokumenter og aftaler i
Danmark.
Det er ganske enkelt forudsætningen for, at vi kan have en så international
juridisk interaktion, som Danmark i dag nyder godt af. Det handler om tillid.
Og uden tillid er der ingen handel.
Derfor skal der ikke lyde nogen beklagelser fra Dansk Folkeparti
med hensyn til det materielle retsindhold. Som bekendt er Haagerkonventionen
i
dag gældende for lande både i og uden for Europa. Derfor forgår
Haagerkonventionen ikke, blot fordi EU har fået den tanke at lave en
forordning,
der dækker området for EU-landene. Og Danmark bliver ikke smidt ud af
Haagerkonventionen, ved at insistere på, at dette område skal fastholdes på
konventionsplan og ikke gøres til et overstatsligt anliggende, som en
forordning uvægerligt fører til.
Dansk Folkeparti er grundlæggende modstander af, at regler, der
indtil nu har fungeret godt på mellemfolkeligt niveau, skal laves om til
overstatslige regler, hvor EF-Domstolens rolle bliver markant større, og hvor
landenes indflydelse blive tilsvarende mindre. Derfor er Dansk Folkeparti
også
skeptisk over for denne lov. Man kunne spørge, hvad det egentlig er, der har
været så dårligt ved Haagerkonventionen, at man nu mener, at den skal
skrottes?
Og man vil formodentlig få det svar, at forordningen indeholder en række
forbedringer. Det er da også klart, at der isoleret set er tale om
nyskabelser,
når man åbner for elektronisk forkyndelse, fastsætter regler om, at
forkyndelse
skal ske »hurtigst muligt«, og fastlægger tidspunktet for, hvornår en
forkyndelse anses som forkyndt.
Men disse forbedringer er jo ikke et argument for at nedlægge
konventionen og lave den om til en forordning. For alle disse forbedringer,
som
Dansk Folkeparti faktisk er tilhænger af, kunne jo sagtens have været tilført
konventionen. Der findes ikke et eneste sagligt argument for, at dette nu
skal
være et forordningsområde. Det eneste formål er at gøre EU-retten
overnational.
Og det ønsker Dansk Folkeparti ikke.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S) Elisabeth
Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 47
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager) Retsinformation · 26. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2006) - L 47 Retsinformation · 26. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2006) - L 46 Retsinformation · 26. oktober 2006
- Forslag til Lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Retsinformation · 26. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område m.v.) Retsinformation · 4. april 2013
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces) Retsinformation · 31. marts 2004