Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager)

2006/1 BTL 47Betænkning over lovforslagFolketinget8. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i

civile og kommercielle sager)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 7. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 31. august 2006 dette udkast til

udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 793. Den 2.

november

2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

Læs alt

i

udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:

Regeringen lægger i sit lovforslag ikke skjul på, at der i L 47

er tale om en stort set enslydende forordningstekst i forhold til de regler,

som vi kender fra Haagerforkyndelseskonventionen. Dansk Folkeparti er

tilhænger

af Haagerkonventionen. Naturligvis giver det god mening, at forkyndelse

accepteres – med nogle nærmere angivne betingelser og undtagelser –

accepterer

forkyndelse af såvel retslige som udenretslige dokumenter og aftaler i

Danmark.

Det er ganske enkelt forudsætningen for, at vi kan have en så international

juridisk interaktion, som Danmark i dag nyder godt af. Det handler om tillid.

Og uden tillid er der ingen handel.

Derfor skal der ikke lyde nogen beklagelser fra Dansk Folkeparti

med hensyn til det materielle retsindhold. Som bekendt er Haagerkonventionen

i

dag gældende for lande både i og uden for Europa. Derfor forgår

Haagerkonventionen ikke, blot fordi EU har fået den tanke at lave en

forordning,

der dækker området for EU-landene. Og Danmark bliver ikke smidt ud af

Haagerkonventionen, ved at insistere på, at dette område skal fastholdes på

konventionsplan og ikke gøres til et overstatsligt anliggende, som en

forordning uvægerligt fører til.

Dansk Folkeparti er grundlæggende modstander af, at regler, der

indtil nu har fungeret godt på mellemfolkeligt niveau, skal laves om til

overstatslige regler, hvor EF-Domstolens rolle bliver markant større, og hvor

landenes indflydelse blive tilsvarende mindre. Derfor er Dansk Folkeparti

også

skeptisk over for denne lov. Man kunne spørge, hvad det egentlig er, der har

været så dårligt ved Haagerkonventionen, at man nu mener, at den skal

skrottes?

Og man vil formodentlig få det svar, at forordningen indeholder en række

forbedringer. Det er da også klart, at der isoleret set er tale om

nyskabelser,

når man åbner for elektronisk forkyndelse, fastsætter regler om, at

forkyndelse

skal ske »hurtigst muligt«, og fastlægger tidspunktet for, hvornår en

forkyndelse anses som forkyndt.

Men disse forbedringer er jo ikke et argument for at nedlægge

konventionen og lave den om til en forordning. For alle disse forbedringer,

som

Dansk Folkeparti faktisk er tilhænger af, kunne jo sagtens have været tilført

konventionen. Der findes ikke et eneste sagligt argument for, at dette nu

skal

være et forordningsområde. Det eneste formål er at gøre EU-retten

overnational.

Og det ønsker Dansk Folkeparti ikke.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S) Elisabeth

Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 47

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter