Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager (Finansiering af præstestillinger m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. december 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager
(Finansiering af præstestillinger m.v.)
[af kirkeministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Den 25. oktober 2006 sendte kirkeministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Den danske Præsteforening. Kirkeministeren har over
for udvalget kommenteret henvendelsen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til kirkeministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med
Læs alt
undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis
medlemmer
af udvalget bemærker, at ministeren i svaret på spørgsmål 2 bl.a. har
oplyst, at der med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, gives en generel
mulighed
for, at menighedsrådene kan finansiere præster i nye stillinger oprettet af
kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og med tilslutning fra
provstiudvalg
og biskop.
Lovforslagets bemærkninger vedrører alene fastansættelser,
men flertallet forstår ministerens svar således, at der vil blive
administreret
i overensstemmelse med ønsker fra et flertal i Folketinget.
I den anledning udtaler flertallet, at de finder, at
muligheden for lokalt finansierede stillinger med tidsbegrænset ansættelse i
særlige tilfælde bør være til stede.
Flertallet finder således, at der i et begrænset tidsrum i et
eller flere sogne i samarbejde eller i et provsti skal være mulighed for at
oprette tidsbegrænsede stillinger, som skal være begrundet i opgaver, der
nødvendiggør en opprioritering af den gejstlige betjening.
Der kan være tale om, at der f. eks. i udflyttersogne kan være
et særligt behov for en udvidelse af den gejstlige betjening i en begrænset
periode, f. eks. på grund af mange tilflyttere, der ikke er fortrolige med
kirken, eller på grund af mange minikonfirmander og konfirmander eller på
grund
af andre særlige opgaver eller et projekt, som et provsti eller et eller
flere
sogne ønsker fremmet.
Flertallet understreger, at ordningen ikke kan anvendes til
prøveansættelse eller til at udfylde huller i tilfælde af andre præsters
sygdom
eller orlov. De opgaver, der skal udføres, skal have en sådan vægt,
og opgaverne skal være af en sådan karakter og formuleret således i
ansøgningen,
at tidsrummet kan fastsættes til ikke under 4 år. Også af hensyn til præstens
mulighed for at indrette sig finder flertallet, at ansættelsesperioden ikke
bør
være under 4 år.
Flertallet finder derudover, at der bør være mulighed for en
forlængelse af perioden op til yderligere 4 år. Derefter må stillingen enten
nedlægges eller ændres til varig ansættelse. Dette indebærer, at det ikke vil
være muligt at udskifte præsten ved periodens udløb undtagen ved dennes
opsigelse af stillingen. Med hensyn til overenskomstansatte præster henvises
til svaret på spørgsmål 3, der er optrykt som bilag 2 i betænkningen.
Flertallet ønsker at understrege, at også præster ansat for en
tidsbegrænset periode er beskyttet af menighedsrådslovens § 37, således at
præsten i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser, herunder forkyndelse,
sjælesorg og undervisning, er uafhængig af menighedsrådet.
Flertallet bemærker, at lovforslagets § 2 tillige sikrer,
at også præster i tidsbegrænset ansættelse får den samme beskyttelse med
hensyn
til læresager som andre præster.
Ved finansieringsformen ændres ikke ved ansættelsesformen og
retsstillingen over for menighedsrådet. Kirkeministeriet er som ved andre
præsteansættelser ansættelsesmyndighed og arbejdsgiver.
Flertallet betinger, at der ikke ved muligheden for oprettelse
af lokalt finansierede stillinger, varige såvel som tidsbegrænsede, reduceres
i
antallet af eksisterende stillinger.
Flertallet forudsætter, at lokalt finansierede stillinger
baseres på overenskomstvilkår og ikke tilknyttes tjenesteboligpligt, og at
stillingerne oprettes med tilslutning af biskop og provstiudvalg.
Flertallet imødeser kirkeministerens evaluering af ordningen
inden den 1. januar 2013.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Britta Schall Holberg (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
fmd.
Flemming Damgaard Larsen (V)
Jørgen Winther (V)
Søren Pind (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Karen J. Klint (S)
nfmd.
Hüseyin Arac (S)
Mogens Jensen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Arne Toft (S)
Bente Dahl (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 53
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra kirkeministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.
4
Høringsbrev og høringsliste af 9/11-06 vedrørende »Rapport
fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.«
5
Omdeling af relevante bilag fra L 74 »Forslag til lov om
ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Forenkling og bedre styring af
fællesfonden
m.v.)«, jf. folketingsåret 2005-06
6
1. udkast til betænkning
7
Henvendelse af 4/12-06 fra Den Danske Præsteforening
8
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om beskyttelse af præsters forkyndelsesfrihed, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren agter at fremsætte ændringsforslag,
så der kan oprettes visse tidsbegrænsede stillinger uden dispensation, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, i hvilket omfang de 140 årsværk, som er nævnt i
bemærkningerne til lovforslaget, fordeler sig på heltidsstillinger,
deltidsstillinger, tidsbegrænsede og åremålsaftalte ansættelser, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, med hvilke begrundelser der er givet
dispensationer om lokalt finansierede præstestillinger, samt om nogle af
ansættelserne har tidsbegrænsning eller er en åremålsansættelse, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om § 43 i menighedsrådsloven vil kunne anvendes til
en øget fleksibilitet omkring adgangen til lokalt finansieret ansættelse af
præster,
til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om der vil kunne sikres samme forkyndelsesfrihed
som i dag ved en anden ansættelses- og afskedigelsesmyndighed end
kirkeministeren,
til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-06 fra Den danske
Præsteforening
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
kirkeministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2 og 3 og kirkeministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra V, S, DF, KF, RV og SF.
Spørgsmål 4 og 6 og kirkeministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S.
Spørgsmål 2:
Vil kirkeministeren fremsætte et ændringsforslag, der giver mulighed
for tidsbegrænset ansættelse i præstestillinger, der finansieres af lokale
midler, når dette konkret kan begrundes i f.eks. en særlig indsats i
forbindelse med ekstra store årgange af enten minikonfirmander eller
konfirmander, eller en særlig indsats over for borgere, der flytter til
sognet
i forbindelse med en stor udbygning af boligområder eller lignende
situationer
med reelt tidsbegrænsede opgaver?
Svar:
Med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, gives der en
generel mulighed for, at menighedsrådene lokalt kan finansiere præster i nye
stillinger oprettet af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og
med
tilslutning fra provstiudvalg og biskop. Herved gives der menighedsrådene
mulighed for fremover selvstændigt at opprioritere den kirkelige betjening.
Forslaget er en ren finansieringsbestemmelse.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget alene
vedrører fastansættelser, hvilket er begrundet i, at da et tilsvarende
forslag
om lokalt finansierede præster første gang blev fremsat i folketingssamlingen
2005/2006 (L 74), var der nogle høringssvar – herunder svaret fra Den
danske Præsteforening
og Danmarks Provsteforening – der udtrykte betænkelighed ved muligheden
for
tidsbegrænset ansættelse. Tilsvarende betænkeligheder blev udtrykt fra flere
af
folketingets partier. Denne del af L 74 blev derfor udeladt.
Det er altså for at imødekomme denne kritik, at bemærkningerne
til L 53 er formuleret således, at de alene vedrører fastansættelser.
Det er således ikke indholdet af selve lovteksten, som
forhindrer tidsbegrænsede stillinger, men alene ordlyden af bemærkningerne.
Såfremt et flertal i kirkeudvalget i betænkningen giver udtryk
for, at der skal være mulighed for tidsbegrænsede ansættelser, når dette
konkret kan begrundes i særlige tidsbegrænsede opgaver, f.eks. en særlig
indsats i forbindelse med ekstra store årgange af konfirmander eller
minikonfirmander, en særlig indsats i sognet i forbindelse med udbygning af
boligområdet eller andre særlige opgaver, er jeg naturligvis indstillet på at
administrere loven i overensstemmelse hermed.
For et sikre, at en tidsbegrænset ansættelse alene anvendes i
forbindelse med reelt tidsbegrænsede opgaver og ikke i realiteten udgør en
prøveansættelse af præsten, kan der være grund til at fastlægge nogle rammer
for anvendelsen af tidsbegrænset ansættelse.
En model herfor kunne være, at tidsbegrænset ansættelse alene
vil kunne ske for en periode på mindst 4 år. Ved periodens ophør kan der
alene
ske forlængelse med den allerede ansatte eller ophør af stillingen. Det vil
således ikke være muligt at udskifte præsten ved periodens udløb undtagen ved
dennes opsigelse af stillingen. Stillingen vil kun kunne forlænges 1 gang,
hvorefter ansættelse vil skulle ske tidsubegrænset.
Spørgsmål 3:
Det fremgår af bemærkningerne til L 53, punkt 2.3, at der er 140
årsværk som overenskomstansat sognepræst. Ministeren bedes oplyse, i hvilket
omfang disse 140 årsværk fordeler sig på heltidsstillinger/deltidsstillinger,
og i hvilket omfang der måtte være tidsbegrænsede/åremålsaftalt ansættelser
blandt disse.
Svar:
Siden 1979 har der bestået en mulighed for ansættelse på
overenskomst i præstestillinger. Bevæggrunden til at indgå en overenskomst i
sin tid på det ellers tjenestemandsdækkede præsteområde var primært behovet
for
at kunne ansætte præster på deltid. Derudover erstatter overenskomsten en
række
ældre lønregler for hjælpepræster.
Tidligere var der to typer hjælpepræster:
Den ene var faste hjælpepræster, som efter en lovrevision i 1961
var sidestillede med residerende kapellaner og i et og alt fungerede som
præster ved kirken. Da man i 1981 ophævede de hidtidige titulaturer kapellan
og
residerende kapellan til fordel for den fælles titel »sognepræst« blev også
disse hjælpepræster sognepræster.
Den anden var midlertidige og/eller personlige hjælpepræster fx
hos provsten. Denne type findes fortsat, og ved overenskomsten i 2005 blev
titlen hjælpepræst erstattet af titlen overenskomstansat sognepræst.
En del af disse – typisk kvoterede (dvs. deltids) stillinger –
udfylder en varig funktion i den præstelige betjening af deres sogne eller
institutioner, ligesom de for nogle præster indgår som en naturlig
karrierevej,
enten fordi man ønsker deltidsbeskæftigelse eller fordi det for fx samgifte
præster kan være ønskeligt med den manglende tjenesteboligpligt.
Foranlediget af spørgsmålet har Kirkeministeriet lavet et udtræk
af FLØS (Folkekirkens LønService), som udbetaler løn til præster. Heraf
fremgår
det, at der pr. 1. april 2006 er 148 årsværk som overenskomstansat
sognepræst.
Årsværkene er fordelt på i alt 216 præster. Af de 216 ansatte er 140 ansat i
kvoterede stillinger svarende til 72 årsværk. Det betyder, at knapt halvdelen
af årsværkene er anvendt til deltidsstillinger.
Efter fast praksis sker ansættelsen som overenskomstansat
sognepræst med en tidsbegrænsning typisk for et år og med mulighed for
forlængelse. Forlængelse sker typisk indtil videre. Hvis der er tale om
ansættelse i et vikariat – fx p.gr.a. den tjenestemandsansatte
sognepræsts
barselsorlov – er vikariatet tidsbegrænset til barslen/forældreorloven.
Spørgsmål 4:
Det fremgår af bemærkningerne til L 53, punkt 2.1, at
Kirkeministeriet med hjemmel i dispensationsbestemmelsen i lov om
menighedsråd
§ 43 i 6 tilfælde har givet tilladelse til, at der kunne oprettes
præstestillinger
finansieret af lokale midler. Ministeren bedes oplyse, hvilke begrundelser,
der
har født til de enkelte dispensationer, samt om nogle af ansættelserne har
tidsbegrænsning eller er en åremålsansættelse.
Svar:
Jeg kan oplyse, at Kirkeministeriet har givet følgende
dispensationer i medfør af § 43, stk. 7, i lov om menighedsråd til
lokalfinansiering af stillinger som sognepræster:
Ved brev af 31. marts 2005 har ministeriet godkendt, at der for
en 3-årig forsøgsperiode blev oprettet et samarbejde mellem menighedsråd i
Brande-Grene Provsti om ansættelse og aflønning af en 50 %
sognepræstestilling
til aflastning for provsten for Brande-Grene Provsti.
Ved brev af 8. september 2005 har ministeriet godkendt, at
finansieringen af en 50 % sognepræstestilling kan ske over Hjallerup Sogns
kirkekasse for en 3 årig periode.
Ved brev af 15. november 2005 har ministeriet godkendt, at
Hannerup Sogns kirkekasse finansierer halvdelen af udgifterne til en
sognepræstestilling for en 3 årig periode, således at resten finansieres over
Haderslev Stifts almindelige bevilling til præstelønning.
Ved brev af 15. februar 2006 har ministeriet godkendt
Skanderborg Slotssogns og Skanderup Sogns menighedsråds ansøgning om
finansiering over kirkekasserne af en forhøjelse af beskæftigelsesgraden for
en
sognepræstestilling med 25 % indtil udgangen af december 2008.
Ved brev af 12. juni 2006 har ministeriet godkendt, at en
halvtids sognepræstestilling for en 3 årig periode blev finansieret over
Sindal
Sogns kirkekasse.
Ved brev af 6. september 2006 har ministeriet godkendt, at
finansieringen af forhøjelsen af en 25 % sognepræstestilling til 75 % for en
3
årig periode kan ske over Bramdrup Sogns kirkekasse.
Ved brev af 8. september 2006 har ministeriet godkendt, at
finansieringen af en 75 % sognepræstestilling for en 4 årig periode kan ske
over Skt. Jørgens Bjerg kirkekasse.
Ved brev af 6. oktober 2006 har ministeriet godkendt, at
finansieringen af en 50 % sognepræstestilling for en 4 årig periode kan ske
over Stilling Sogns kirkekasse.
Ved brev af 25. oktober 2006 har ministeriet godkendt, at finansieringen
af en sognepræstestilling for en 4 årig periode kan ske over Ringsted Sogns
kirkekasse.
Ved brev af 25. oktober 2006 har ministeriet godkendt, at
finansieringen af en 50 % sognepræstestilling
i en 4 årig periode kan ske over Store Heddinge Sogns kirkekasse.
Endelig har ministeriet ved brev af 31. maj 2005 godkendt, at en
forhøjelse af beskæftigelsesgraden for en præstestilling fra 50 % til
fuldtidsbeskæftigelse blev finansieret af Kolding Provstiudvalgs kasse i
stedet
for en ordning med fællesfinansiering fordelt på kirkekasserne i Kolding
Provsti.
Denne dispensation er meddelt i henhold til § 24 i lov om folkekirkens
økonomi
sammenholdt med § 43 i lov om menighedsråd.
Alle præster ansat i nævnte stillinger er ansat på
overenskomstvilkår efter overenskomsten mellem Finansministeriet og
Akademikernes Centralorganisation om akademikere i staten, med et særligt
protokollat for akademikere under Kirkeministeriet og med Kirkeministeren som
ansættelsesmyndighed.
Ansøgningerne om dispensation har været begrundet i hensynet til
styrkelse af den præstelige betjening i sognet og i et tilfælde er en
sognemedhjælperansættelse ønsket ændret til en sognepræstestilling.
I et enkelt tilfælde har ministeriet meddelt afslag på en
ansøgning om dispensation. Biskoppen havde frarådet, at der blev meddelt
dispensation. Biskoppen havde i stedet for indstillet, at der skete en
revurdering af forholdene i pastoratet om 1 år.
Spørgsmål 6:
I forlængelse af svar på spørgsmål 1 om præsters
forkyndelsesfrihed bedes ministeren vurdere, om (der i teorien) ikke vil
kunne
sikres samme forkyndelsesfrihed som i dag ved en anden ansættelses- og
afskedigelsesmyndighed end kirkeministeren? Ministeren bedes oplyse, hvordan
forkyndelsesfriheden
er sikret i f.eks. Sverige eller andre lande, hvor præsteansættelsen ikke
sker
i »staten«.
Svar:
Nej, der kan efter min opfattelse næppe sikres samme
forkyndelsesfrihed som i dag ved en anden ansættelses- og
afskedigelsesmyndighed end kirkeministeren.
Til belysning af den svenske ordning kan jeg citere følgende fra
artiklen »Hvordan har de det derovre? Stat og Kirke i Sverige efter
adskillelsen« af daværende domprovst Anders W. Svenningsen, Lund, i Roskilde
Stiftsbog 2001 side 35 - 36:
»
Præsternes stilling – frihed og tryghed
For kirkens præster har den nye ordning i Svenska kyrkan fået
til følge, at vi i dag er ansat af menighedsrådet, der altså er vor
arbejdsgiver, og ikke mere stiftet, som det var før år 2000 (da stiftet
officielt var statens kirkelige myndighed). Dette har fået mange præster til
at
reagere. Omkring 80% af præsterne var imod den ordning, der nu er indført,
man
var bl.a. bange for ikke at kunne være så fri i forhold til sin menighed som
før. Har den så fået de negative følger man var bange for? Både ja og nej.
Jeg tror ikke, man kan sige at forkyndelsesfriheden har været i
fare (endnu). Derimod synes jeg, at de menigheder, hvor der har været
problemer
mellem præst og f.eks. menighedsrådet, er blevet flere de sidste 20 måneder.
Der er faktisk 12 præster i Svenska kyrkan, der er blevet afsat siden
1.1.2000.
Men så må man huske, at en præst ikke kan afsættes uden, at domkapitlet har
givet tilladelse til det, og det er kun domkapitlet, der kan tage embede,
»vigningstjänsten«
fra en præst, så han eller hun ikke kan være præst mere. Domkapitlet består
af
biskop, domprovst, en repræsentant for stiftets præster og diakoner, en
dommer
og tre andre lægfolk. Ifølge Kyrkoordningen er sognepræsten ansat af, men
ikke
underordnet menighedsrådet, og denne uklarhed har givet anledning til mange
konflikter om, hvem det egentlig er, der bestemmer, når man ikke kan blive
enig: Er det menighedsrådsformanden eller præsten? Vi har også mærket, at
mange
menighedsråd vil markere, at nu er det dem, der bestemmer, og ikke mere stift
eller biskop. F.eks. skal hver præst, der søger et embede »behörigförklaras«
af
domkapitlet, der også skal foreslå, hvem der bør få embedet. Mange
menighedsråd
har nærmest sat i system så netop ikke at tage den præst, domkapitlet synes
er
den bedste. For så viser man jo, at det skal vi nok selv afgøre.
Lidt mere om præsternes stilling. Kyrkoordningen giver egentlig
kun to muligheder for domkapitlet, når mennesker klager over en præst: Enten
at
frikende ham eller hende eller at tage præsteembedet fra vedkommende. Man kan
selvfølgelig udtale kritik, men en advarsel er det kun menighedsrådene, der
kan
give præsten, og det er ikke godt – selv om domkapitlet også her skal
give menighedsrådet
tilladelse til at give præsten en advarsel (»varning«). Stift og biskop har
altså ikke rimelige muligheder for at tilrettevise en præst, hvis det skulle
behøves. Når nogen vil anke et eller andet kirkeligt spørgsmål, er det for
øvrigt også domkapitlet, der er ankemyndighed. Nok om dette.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Finansiering af nye præstestillinger, forenkling og bedre styring af Fællesfonden m.v.) Retsinformation · 28. februar 2006
- Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2006) - L 53 Retsinformation · 25. oktober 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.) Retsinformation · 13. juni 2007
- 1991 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSBEHANDLING AF GEJSTLIGE LÆRESAGER Retsinformation · 18. maj 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager (Finansiering af præstestillinger m.v.) Retsinformation · 18. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.) Retsinformation · 19. august 2003