Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager (Finansiering af præstestillinger m.v.)

2006/1 BTL 53Betænkning over lovforslagFolketinget8. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager

(Finansiering af præstestillinger m.v.)

[af kirkeministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Den 25. oktober 2006 sendte kirkeministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Den danske Præsteforening. Kirkeministeren har over

for udvalget kommenteret henvendelsen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til kirkeministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med

Læs alt

undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis

medlemmer

af udvalget bemærker, at ministeren i svaret på spørgsmål 2 bl.a. har

oplyst, at der med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, gives en generel

mulighed

for, at menighedsrådene kan finansiere præster i nye stillinger oprettet af

kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og med tilslutning fra

provstiudvalg

og biskop.

Lovforslagets bemærkninger vedrører alene fastansættelser,

men flertallet forstår ministerens svar således, at der vil blive

administreret

i overensstemmelse med ønsker fra et flertal i Folketinget.

I den anledning udtaler flertallet, at de finder, at

muligheden for lokalt finansierede stillinger med tidsbegrænset ansættelse i

særlige tilfælde bør være til stede.

Flertallet finder således, at der i et begrænset tidsrum i et

eller flere sogne i samarbejde eller i et provsti skal være mulighed for at

oprette tidsbegrænsede stillinger, som skal være begrundet i opgaver, der

nødvendiggør en opprioritering af den gejstlige betjening.

Der kan være tale om, at der f. eks. i udflyttersogne kan være

et særligt behov for en udvidelse af den gejstlige betjening i en begrænset

periode, f. eks. på grund af mange tilflyttere, der ikke er fortrolige med

kirken, eller på grund af mange minikonfirmander og konfirmander eller på

grund

af andre særlige opgaver eller et projekt, som et provsti eller et eller

flere

sogne ønsker fremmet.

Flertallet understreger, at ordningen ikke kan anvendes til

prøveansættelse eller til at udfylde huller i tilfælde af andre præsters

sygdom

eller orlov. De opgaver, der skal udføres, skal have en sådan vægt,

og opgaverne skal være af en sådan karakter og formuleret således i

ansøgningen,

at tidsrummet kan fastsættes til ikke under 4 år. Også af hensyn til præstens

mulighed for at indrette sig finder flertallet, at ansættelsesperioden ikke

bør

være under 4 år.

Flertallet finder derudover, at der bør være mulighed for en

forlængelse af perioden op til yderligere 4 år. Derefter må stillingen enten

nedlægges eller ændres til varig ansættelse. Dette indebærer, at det ikke vil

være muligt at udskifte præsten ved periodens udløb undtagen ved dennes

opsigelse af stillingen. Med hensyn til overenskomstansatte præster henvises

til svaret på spørgsmål 3, der er optrykt som bilag 2 i betænkningen.

Flertallet ønsker at understrege, at også præster ansat for en

tidsbegrænset periode er beskyttet af menighedsrådslovens § 37, således at

præsten i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser, herunder forkyndelse,

sjælesorg og undervisning, er uafhængig af menighedsrådet.

Flertallet bemærker, at lovforslagets § 2 tillige sikrer,

at også præster i tidsbegrænset ansættelse får den samme beskyttelse med

hensyn

til læresager som andre præster.

Ved finansieringsformen ændres ikke ved ansættelsesformen og

retsstillingen over for menighedsrådet. Kirkeministeriet er som ved andre

præsteansættelser ansættelsesmyndighed og arbejdsgiver.

Flertallet betinger, at der ikke ved muligheden for oprettelse

af lokalt finansierede stillinger, varige såvel som tidsbegrænsede, reduceres

i

antallet af eksisterende stillinger.

Flertallet forudsætter, at lokalt finansierede stillinger

baseres på overenskomstvilkår og ikke tilknyttes tjenesteboligpligt, og at

stillingerne oprettes med tilslutning af biskop og provstiudvalg.

Flertallet imødeser kirkeministerens evaluering af ordningen

inden den 1. januar 2013.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Britta Schall Holberg (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

fmd.

Flemming Damgaard Larsen (V)

Jørgen Winther (V)

Søren Pind (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Karen J. Klint (S)

nfmd.

Hüseyin Arac (S)

Mogens Jensen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Arne Toft (S)

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 53

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra kirkeministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

4

Høringsbrev og høringsliste af 9/11-06 vedrørende »Rapport

fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.«

5

Omdeling af relevante bilag fra L 74 »Forslag til lov om

ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Forenkling og bedre styring af

fællesfonden

m.v.)«, jf. folketingsåret 2005-06

6

1. udkast til betænkning

7

Henvendelse af 4/12-06 fra Den Danske Præsteforening

8

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om beskyttelse af præsters forkyndelsesfrihed, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren agter at fremsætte ændringsforslag,

så der kan oprettes visse tidsbegrænsede stillinger uden dispensation, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, i hvilket omfang de 140 årsværk, som er nævnt i

bemærkningerne til lovforslaget, fordeler sig på heltidsstillinger,

deltidsstillinger, tidsbegrænsede og åremålsaftalte ansættelser, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, med hvilke begrundelser der er givet

dispensationer om lokalt finansierede præstestillinger, samt om nogle af

ansættelserne har tidsbegrænsning eller er en åremålsansættelse, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om § 43 i menighedsrådsloven vil kunne anvendes til

en øget fleksibilitet omkring adgangen til lokalt finansieret ansættelse af

præster,

til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om der vil kunne sikres samme forkyndelsesfrihed

som i dag ved en anden ansættelses- og afskedigelsesmyndighed end

kirkeministeren,

til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-06 fra Den danske

Præsteforening

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

kirkeministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2 og 3 og kirkeministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra V, S, DF, KF, RV og SF.

Spørgsmål 4 og 6 og kirkeministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 2:

Vil kirkeministeren fremsætte et ændringsforslag, der giver mulighed

for tidsbegrænset ansættelse i præstestillinger, der finansieres af lokale

midler, når dette konkret kan begrundes i f.eks. en særlig indsats i

forbindelse med ekstra store årgange af enten minikonfirmander eller

konfirmander, eller en særlig indsats over for borgere, der flytter til

sognet

i forbindelse med en stor udbygning af boligområder eller lignende

situationer

med reelt tidsbegrænsede opgaver?

Svar:

Med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, gives der en

generel mulighed for, at menighedsrådene lokalt kan finansiere præster i nye

stillinger oprettet af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd og

med

tilslutning fra provstiudvalg og biskop. Herved gives der menighedsrådene

mulighed for fremover selvstændigt at opprioritere den kirkelige betjening.

Forslaget er en ren finansieringsbestemmelse.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget alene

vedrører fastansættelser, hvilket er begrundet i, at da et tilsvarende

forslag

om lokalt finansierede præster første gang blev fremsat i folketingssamlingen

2005/2006 (L 74), var der nogle høringssvar – herunder svaret fra Den

danske Præsteforening

og Danmarks Provsteforening – der udtrykte betænkelighed ved muligheden

for

tidsbegrænset ansættelse. Tilsvarende betænkeligheder blev udtrykt fra flere

af

folketingets partier. Denne del af L 74 blev derfor udeladt.

Det er altså for at imødekomme denne kritik, at bemærkningerne

til L 53 er formuleret således, at de alene vedrører fastansættelser.

Det er således ikke indholdet af selve lovteksten, som

forhindrer tidsbegrænsede stillinger, men alene ordlyden af bemærkningerne.

Såfremt et flertal i kirkeudvalget i betænkningen giver udtryk

for, at der skal være mulighed for tidsbegrænsede ansættelser, når dette

konkret kan begrundes i særlige tidsbegrænsede opgaver, f.eks. en særlig

indsats i forbindelse med ekstra store årgange af konfirmander eller

minikonfirmander, en særlig indsats i sognet i forbindelse med udbygning af

boligområdet eller andre særlige opgaver, er jeg naturligvis indstillet på at

administrere loven i overensstemmelse hermed.

For et sikre, at en tidsbegrænset ansættelse alene anvendes i

forbindelse med reelt tidsbegrænsede opgaver og ikke i realiteten udgør en

prøveansættelse af præsten, kan der være grund til at fastlægge nogle rammer

for anvendelsen af tidsbegrænset ansættelse.

En model herfor kunne være, at tidsbegrænset ansættelse alene

vil kunne ske for en periode på mindst 4 år. Ved periodens ophør kan der

alene

ske forlængelse med den allerede ansatte eller ophør af stillingen. Det vil

således ikke være muligt at udskifte præsten ved periodens udløb undtagen ved

dennes opsigelse af stillingen. Stillingen vil kun kunne forlænges 1 gang,

hvorefter ansættelse vil skulle ske tidsubegrænset.

Spørgsmål 3:

Det fremgår af bemærkningerne til L 53, punkt 2.3, at der er 140

årsværk som overenskomstansat sognepræst. Ministeren bedes oplyse, i hvilket

omfang disse 140 årsværk fordeler sig på heltidsstillinger/deltidsstillinger,

og i hvilket omfang der måtte være tidsbegrænsede/åremålsaftalt ansættelser

blandt disse.

Svar:

Siden 1979 har der bestået en mulighed for ansættelse på

overenskomst i præstestillinger. Bevæggrunden til at indgå en overenskomst i

sin tid på det ellers tjenestemandsdækkede præsteområde var primært behovet

for

at kunne ansætte præster på deltid. Derudover erstatter overenskomsten en

række

ældre lønregler for hjælpepræster.

Tidligere var der to typer hjælpepræster:

Den ene var faste hjælpepræster, som efter en lovrevision i 1961

var sidestillede med residerende kapellaner og i et og alt fungerede som

præster ved kirken. Da man i 1981 ophævede de hidtidige titulaturer kapellan

og

residerende kapellan til fordel for den fælles titel »sognepræst« blev også

disse hjælpepræster sognepræster.

Den anden var midlertidige og/eller personlige hjælpepræster fx

hos provsten. Denne type findes fortsat, og ved overenskomsten i 2005 blev

titlen hjælpepræst erstattet af titlen overenskomstansat sognepræst.

En del af disse – typisk kvoterede (dvs. deltids) stillinger –

udfylder en varig funktion i den præstelige betjening af deres sogne eller

institutioner, ligesom de for nogle præster indgår som en naturlig

karrierevej,

enten fordi man ønsker deltidsbeskæftigelse eller fordi det for fx samgifte

præster kan være ønskeligt med den manglende tjenesteboligpligt.

Foranlediget af spørgsmålet har Kirkeministeriet lavet et udtræk

af FLØS (Folkekirkens LønService), som udbetaler løn til præster. Heraf

fremgår

det, at der pr. 1. april 2006 er 148 årsværk som overenskomstansat

sognepræst.

Årsværkene er fordelt på i alt 216 præster. Af de 216 ansatte er 140 ansat i

kvoterede stillinger svarende til 72 årsværk. Det betyder, at knapt halvdelen

af årsværkene er anvendt til deltidsstillinger.

Efter fast praksis sker ansættelsen som overenskomstansat

sognepræst med en tidsbegrænsning typisk for et år og med mulighed for

forlængelse. Forlængelse sker typisk indtil videre. Hvis der er tale om

ansættelse i et vikariat – fx p.gr.a. den tjenestemandsansatte

sognepræsts

barselsorlov – er vikariatet tidsbegrænset til barslen/forældreorloven.

Spørgsmål 4:

Det fremgår af bemærkningerne til L 53, punkt 2.1, at

Kirkeministeriet med hjemmel i dispensationsbestemmelsen i lov om

menighedsråd

§ 43 i 6 tilfælde har givet tilladelse til, at der kunne oprettes

præstestillinger

finansieret af lokale midler. Ministeren bedes oplyse, hvilke begrundelser,

der

har født til de enkelte dispensationer, samt om nogle af ansættelserne har

tidsbegrænsning eller er en åremålsansættelse.

Svar:

Jeg kan oplyse, at Kirkeministeriet har givet følgende

dispensationer i medfør af § 43, stk. 7, i lov om menighedsråd til

lokalfinansiering af stillinger som sognepræster:

Ved brev af 31. marts 2005 har ministeriet godkendt, at der for

en 3-årig forsøgsperiode blev oprettet et samarbejde mellem menighedsråd i

Brande-Grene Provsti om ansættelse og aflønning af en 50 %

sognepræstestilling

til aflastning for provsten for Brande-Grene Provsti.

Ved brev af 8. september 2005 har ministeriet godkendt, at

finansieringen af en 50 % sognepræstestilling kan ske over Hjallerup Sogns

kirkekasse for en 3 årig periode.

Ved brev af 15. november 2005 har ministeriet godkendt, at

Hannerup Sogns kirkekasse finansierer halvdelen af udgifterne til en

sognepræstestilling for en 3 årig periode, således at resten finansieres over

Haderslev Stifts almindelige bevilling til præstelønning.

Ved brev af 15. februar 2006 har ministeriet godkendt

Skanderborg Slotssogns og Skanderup Sogns menighedsråds ansøgning om

finansiering over kirkekasserne af en forhøjelse af beskæftigelsesgraden for

en

sognepræstestilling med 25 % indtil udgangen af december 2008.

Ved brev af 12. juni 2006 har ministeriet godkendt, at en

halvtids sognepræstestilling for en 3 årig periode blev finansieret over

Sindal

Sogns kirkekasse.

Ved brev af 6. september 2006 har ministeriet godkendt, at

finansieringen af forhøjelsen af en 25 % sognepræstestilling til 75 % for en

3

årig periode kan ske over Bramdrup Sogns kirkekasse.

Ved brev af 8. september 2006 har ministeriet godkendt, at

finansieringen af en 75 % sognepræstestilling for en 4 årig periode kan ske

over Skt. Jørgens Bjerg kirkekasse.

Ved brev af 6. oktober 2006 har ministeriet godkendt, at

finansieringen af en 50 % sognepræstestilling for en 4 årig periode kan ske

over Stilling Sogns kirkekasse.

Ved brev af 25. oktober 2006 har ministeriet godkendt, at finansieringen

af en sognepræstestilling for en 4 årig periode kan ske over Ringsted Sogns

kirkekasse.

Ved brev af 25. oktober 2006 har ministeriet godkendt, at

finansieringen af en 50 % sognepræstestilling

i en 4 årig periode kan ske over Store Heddinge Sogns kirkekasse.

Endelig har ministeriet ved brev af 31. maj 2005 godkendt, at en

forhøjelse af beskæftigelsesgraden for en præstestilling fra 50 % til

fuldtidsbeskæftigelse blev finansieret af Kolding Provstiudvalgs kasse i

stedet

for en ordning med fællesfinansiering fordelt på kirkekasserne i Kolding

Provsti.

Denne dispensation er meddelt i henhold til § 24 i lov om folkekirkens

økonomi

sammenholdt med § 43 i lov om menighedsråd.

Alle præster ansat i nævnte stillinger er ansat på

overenskomstvilkår efter overenskomsten mellem Finansministeriet og

Akademikernes Centralorganisation om akademikere i staten, med et særligt

protokollat for akademikere under Kirkeministeriet og med Kirkeministeren som

ansættelsesmyndighed.

Ansøgningerne om dispensation har været begrundet i hensynet til

styrkelse af den præstelige betjening i sognet og i et tilfælde er en

sognemedhjælperansættelse ønsket ændret til en sognepræstestilling.

I et enkelt tilfælde har ministeriet meddelt afslag på en

ansøgning om dispensation. Biskoppen havde frarådet, at der blev meddelt

dispensation. Biskoppen havde i stedet for indstillet, at der skete en

revurdering af forholdene i pastoratet om 1 år.

Spørgsmål 6:

I forlængelse af svar på spørgsmål 1 om præsters

forkyndelsesfrihed bedes ministeren vurdere, om (der i teorien) ikke vil

kunne

sikres samme forkyndelsesfrihed som i dag ved en anden ansættelses- og

afskedigelsesmyndighed end kirkeministeren? Ministeren bedes oplyse, hvordan

forkyndelsesfriheden

er sikret i f.eks. Sverige eller andre lande, hvor præsteansættelsen ikke

sker

i »staten«.

Svar:

Nej, der kan efter min opfattelse næppe sikres samme

forkyndelsesfrihed som i dag ved en anden ansættelses- og

afskedigelsesmyndighed end kirkeministeren.

Til belysning af den svenske ordning kan jeg citere følgende fra

artiklen »Hvordan har de det derovre? Stat og Kirke i Sverige efter

adskillelsen« af daværende domprovst Anders W. Svenningsen, Lund, i Roskilde

Stiftsbog 2001 side 35 - 36:

»

Præsternes stilling – frihed og tryghed

For kirkens præster har den nye ordning i Svenska kyrkan fået

til følge, at vi i dag er ansat af menighedsrådet, der altså er vor

arbejdsgiver, og ikke mere stiftet, som det var før år 2000 (da stiftet

officielt var statens kirkelige myndighed). Dette har fået mange præster til

at

reagere. Omkring 80% af præsterne var imod den ordning, der nu er indført,

man

var bl.a. bange for ikke at kunne være så fri i forhold til sin menighed som

før. Har den så fået de negative følger man var bange for? Både ja og nej.

Jeg tror ikke, man kan sige at forkyndelsesfriheden har været i

fare (endnu). Derimod synes jeg, at de menigheder, hvor der har været

problemer

mellem præst og f.eks. menighedsrådet, er blevet flere de sidste 20 måneder.

Der er faktisk 12 præster i Svenska kyrkan, der er blevet afsat siden

1.1.2000.

Men så må man huske, at en præst ikke kan afsættes uden, at domkapitlet har

givet tilladelse til det, og det er kun domkapitlet, der kan tage embede,

»vigningstjänsten«

fra en præst, så han eller hun ikke kan være præst mere. Domkapitlet består

af

biskop, domprovst, en repræsentant for stiftets præster og diakoner, en

dommer

og tre andre lægfolk. Ifølge Kyrkoordningen er sognepræsten ansat af, men

ikke

underordnet menighedsrådet, og denne uklarhed har givet anledning til mange

konflikter om, hvem det egentlig er, der bestemmer, når man ikke kan blive

enig: Er det menighedsrådsformanden eller præsten? Vi har også mærket, at

mange

menighedsråd vil markere, at nu er det dem, der bestemmer, og ikke mere stift

eller biskop. F.eks. skal hver præst, der søger et embede »behörigförklaras«

af

domkapitlet, der også skal foreslå, hvem der bør få embedet. Mange

menighedsråd

har nærmest sat i system så netop ikke at tage den præst, domkapitlet synes

er

den bedste. For så viser man jo, at det skal vi nok selv afgøre.

Lidt mere om præsternes stilling. Kyrkoordningen giver egentlig

kun to muligheder for domkapitlet, når mennesker klager over en præst: Enten

at

frikende ham eller hende eller at tage præsteembedet fra vedkommende. Man kan

selvfølgelig udtale kritik, men en advarsel er det kun menighedsrådene, der

kan

give præsten, og det er ikke godt – selv om domkapitlet også her skal

give menighedsrådet

tilladelse til at give præsten en advarsel (»varning«). Stift og biskop har

altså ikke rimelige muligheder for at tilrettevise en præst, hvis det skulle

behøves. Når nogen vil anke et eller andet kirkeligt spørgsmål, er det for

øvrigt også domkapitlet, der er ankemyndighed. Nok om dette.«

Lignende dokumenter