Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og salg af illegalt træ
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28.
september 2006
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
import og salg af illegalt træ
[af Steen Gade (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. oktober 2005 og var
til 1. behandling den 24. februar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 7 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
BOS Danmark,
Dansk Træforening,
Nepenthes og
WWF Verdensnaturfonden.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.
Deputationer
Endvidere har Nepenthes mundtligt over for udvalget redegjort
for sin holdning til beslutningsforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til miljøministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med
udvalget den 20. september 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget
det talepapir, der lå til grund for ministerens mundtlige besvarelse af
samrådsspørgsmålene.
Læs alt
Talepapiret er optrykt som bilag 2 til beretningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget
noterer sig
med tilfredshed, at ministerens udbyggede 9-punkts-plan, jf. ministerens
talepapir
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-F, er et skridt i den rigtige
retning.
Udvalget opfordrer samtidig ministeren til at arbejde for at
fremskynde tilvejebringelsen af grund-laget for en nærmere vurdering af, om
tømmer er fældet lovligt eller ulovligt i oprindelseslandet, og – når
dette
grundlag foreligger – at arbejde for et forbud mod ulovligt fældet
tømmer.
Endelig bemærker
udvalget,
at repræsentanter for erhvervet, de grønne organisationer og de offentlige
indkøbere peger på, at det er vigtigt, at fastsættelse af kriterier for
offentlige indkøb sker på et ordentligt grundlag, samt at ministeren i
samrådet
oplyste, at kriterierne vil blive meldt ud i begyndelsen af 2007.
P.u.v.
Christian Wedell-Neergaard
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 17
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 28/11-05 fra Dansk Træforening
2
Rapport over hovedtrækkene af evalueringen af
vejledningen om offentligt indkøb af tropisk træ, fra miljøministeren
3
Henvendelse af 22/2-06 fra Dansk Træforening
4
Henvendelse af 22/2-06 fra Nepenthes
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
6
Tysk lovforslag vedrørende illegalt træ
7
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
8
Henvendelse af 23/3-06 fra BOS Danmark
9
Henvendelse af 17/4-06 fra Nepenthes
10
Henvendelse af 24/4-06 fra WWF Verdensnaturfonden
11
1. udkast til beretning
12
Henvendelse af 18/9-06 fra Dansk Træforening
13
Talepapir fra samråd den 20/9-06, fra miljøministeren
14
2. udkast til beretning og skriftlig procedure
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende B 17
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
28/11-05 fra Dansk Træforening, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/2-06
fra Dansk Træforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/2-06
fra Nepenthes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om ministerens kommentar til det tyske forslag vedrørende
illegalt træ, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om Nepenthes’ klage til OECD, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm. om oplysningerne om den kraftige ekspansion i Kinas
(illegale) handel med træ, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om rapporten fra miljøorganisationen Environmental
Investigation Agency (EIA), til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/3-06
fra BOS Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om ministerens kommentar til pressemeddelelse og
konklusionerne i Greenpeacerapporten »Sharing the Blame«, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm., om Dalhoff Larsen & Horneman A/S (DLH) har
handlet med træ, som er skovet i strid med oprindelseslandenes lovgivning,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om beskyldningerne fra Nepenthes om DLH’s
aktiviteter i Burma, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om oplysninger om DLH under anklage, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 17/4-06
fra Nepenthes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/4-06
fra WWF Verdensnaturfonden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvor lang tid ministeren forventer der vil gå,
før EU vedtager at gøre FLEGT-aftalen bindende, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
16
Spm., om handelen med ulovligt tømmer i Danmark kan være
med til at sænke træpriserne på det danske marked, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm., om regeringen holder fast i sin beslutning om, at
Danmark skal være foregangsland med hensyn til at sætte ind over for handelen
med ulovligt tømmer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om mulighederne for at retsforfølge virksomheder i
Danmark, som importerer ulovligt tømmer, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
19
Spm., om en frivillig vejledning til offentlige indkøbere
om bæredygtigt træ ikke i sig selv vil sætte et effektivt stop for importen
af ulovligt tømmer til Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
20
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/9-06
fra Dansk Træforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 17
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om en drøftelse af beslutningsforslaget, til
miljøministeren
B
Samrådsspm. om indholdet i den nye vejledning om indkøb
af træ til det offentlige, til miljøministeren
C
Samrådsspm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at
vejledningen bliver fulgt, til miljøministeren
D
Samrådsspm. om, hvad ministeren har tænkt sig at gøre,
for at også private indkøbere køber lovligt fældet træ, til miljøministeren
E
Samrådsspm., om ministeren har forhandlet med branchen
med henblik på at indgå en frivillig aftale om ikke at købe ulovligt fældet
træ, til miljøministeren
F
Samrådsspm. om status på bestræbelserne på at gøre
FLEGT-aftalen bindende i EU, til miljøministeren
Bilag 2
Miljøministerens talepapir til brug for
besvarelse af samrådsspørgsmål A-F
den 20. september 2006
Talepapiret er optrykt efter ønske fra SF.
Samrådsspørgsmål A:
Med henblik på udvalgets eventuelle afgivelse af beretning
anmodes ministeren om en drøftelse af beslutningsforslaget.
Samrådsspørgsmål B:
Hvad kan ministeren oplyse om indholdet i den nye vejledning om
indkøb af træ til det offentlige?
Samrådsspørgsmål C:
Hvordan vil ministeren sikre sig, at denne vejledning bliver
fulgt, jf. erfaringerne med opfølgningen af den tidligere vejledning?
Samrådsspørgsmål D:
Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for, at også private
indkøbere køber lovligt fældet træ?
Samrådsspørgsmål E:
Har ministeren forhandlet med branchen med henblik på at indgå
en frivillig aftale om ikke at købe ulovligt fældet træ?
Samrådsspørgsmål F:
Hvordan er status på bestræbelserne på at gøre FLEGT-aftalen
bindende i EU?
Svar:
Jeg vil gerne give en samlet besvarelse af de seks stillede
spørgsmål.
Først og fremmest vil jeg slå fast, at ulovlig tømmerhugst og relateret
handel er uacceptabelt, og det er vigtigt, at Danmark bidrager aktivt og
konstruktivt til at få dæmmet op for problemet. Det gør vi i den grad –
som jeg
vil redegøre for i dag.
Jeg har under min tale ved førstebehandlingen af B 17 fortalt,
hvorfor jeg har indstillet beslutningsforslaget afvist, selv om jeg
sympatiserer
med hensigten.
Med hensyn til det foreslåede EU-forbud, vil jeg som bekendt
gerne se Kommissionens analyse af mulighederne, før jeg fastlægger min
holdning
til det.
Med hensyn til den nationale indsats, mener jeg, at vi skal
fortsætte og styrke den indsats som vi allerede er berømmet og anerkendt for
uden for Danmark, nemlig udvikling af vores offentlige indkøbspolitik for
træ.
Det er dér, Danmark for alvor har førertrøjen på og kan vise
vejen for andre med dialog, samarbejde og et gennemarbejdet grundlag –
som
vores kendetegn. Denne tilgang fremgår af min 9 punkts plan fra februar.
Jeg mener derimod ikke, som forslagsstilleren, at Danmark skal
gå forrest med ensidigt fastlagte handelsrestriktioner, som ensidigt vil
ramme
virksomheder i Danmark. Og det tilmed med omvendt bevisbyrde på et område,
hvor
vi ved, at bevisbyrden kan være nærmest umulig at løfte.
Lad mig først give en status for EU-arbejdet. Det er så samtidig
mit svar på spørgsmål F:
Licensordningen, som Rådet vedtog sidste år, er i udgangspunktet
frivillig. Den bliver bindende for de lande, der indgår i partnerskaberne.
Der
forhandles pt. med flere potentielle partnerlande, som naturligvis er
interesserede i at kende de nøjere betingelser godt, før de beslutter sig.
Det
er jo et helt nyt instrument. Hvornår de første aftaler kan være i hus kan
jeg
ikke sige noget om endnu.
Kommissionen har endnu ikke leveret sin analyse af mulighederne
for yderligere regulering udover licensordningen, men de har fået Royal
Institute of International Affairs i London til at gennemføre nogle
foreløbige
analyser. De konkluderer, at en udbredt og effektiv implementering af
EU’s
frivillige licensordning, kombineret med aktiv brug af offentlige
indkøbspolitikker for træ er de instrumenter, der har bedst chance for at
løse
problemet med ulovligt træ. Og det er jo præcis den strategi, vi hidtil har
fulgt fra dansk side.
Det ændrer dog ikke på, at det er utilfredsstillende, at Kommissionens
egen analyse endnu ikke er leveret, og Danmark har derfor rykket for den på
ny.
Punktet er sat på dagsorden til møde i Rådets skovgruppe den 11. oktober, og
jeg har skrevet til de ansvarlige kommissærer, at jeg forventer en udførlig
redegørelse på det møde, hvor Kommissionen også præcist oplyser, hvornår
analysen vil ligge klar. Jeg har nævnt det samme under et møde med
landbrugskommissær Mariann Fischer Boel i mandags.
Som svar på spørgsmål B til E vil jeg kort gennemgå udmøntning
af 9-punkts-planen:
Det første punkt i 9-punkts-planen er, at indkøbspolitikken
udvides til al slags træ.
Dette er et kæmpeskridt, hvor vi går fra en ensidig politik for
tropisk træ til en ny politik, der gælder al slags træ. Dermed udvider vi
reelt
sigtet med noget, der ligner en faktor 100, idet Danmarks import af tropisk
træ
kun udgør nogle få procent af vores samlede træforbrug. Dertil kommer, at
papirvarer,
som ikke var omfattet af vejledningen om tropisk træ, pludselig bliver en
betydende faktor.
En sådan udvidelse kan ikke gennemføres med et snuptag. Vi
fokuserer derfor på en faseopdelt indsats, der tager højde for, at
mulighederne
for at dokumentere, at træ er lovligt og bæredygtigt varierer for forskellige
typer af træprodukter.
Det andet punkt i 9-punkts-planen relaterer direkte til
spørgsmål B. Det skal gøres lettere for brugere og leverandører at forstå og
efterleve
de krav, der stilles til lovligt og bæredygtig træ. Kernen i dette arbejde er
en revurdering af kriterierne for »lovligt« og »bæredygtigt« samt en
opdateret
vurdering af, hvilke certificeringsordninger m.v. der matcher disse
kriterier.
Det lyder måske nemt, men er det langt fra. Der eksisterer ikke
nogen entydig og bredt anerkendt definition hverken af »lovligt træ« eller
»bæredygtigt
træ«, og derfor skal revurderingen ske på et ordentligt grundlag, hvor de
berørte parter har været behørigt involveret. Samme melding har vi da også
fået
fra den styregruppe, der rådgiver om udmøntning af 9-punkts-planen – og
det
gælder såvel repræsentanterne fra erhvervet, de grønne organisationer og de
offentlige indkøbere.
Det er glædeligt – og viser lidt om, hvordan også et lille land
kan gøre en forskel – at de øvrige definitioner, vi ser, ligger tæt op
af det,
som Danmark – som det første land – spillede ud med i 2003 i
vejledningen for
offentligt indkøb af tropisk træ.
Der er imidlertid behov for yderligere harmonisering, for det er
forvirrende for producentlandene, at forskellige EU-lande – lighederne
til
trods – definerer begreberne forskelligt. Danmark afholdt i 2004 en
workshop om
indkøb af lovligt og bæredygtigt træ med deltagelse af Kommissionen og 11
medlemsstater. Det var startskuddet til en dialog, hvor vi nu er tæt på at
have
en fælles opfattelse af, hvordan vi formulerer krav til lovligt træ i
England,
Holland og Danmark.
Det vil være et stort og positivt skridt. Ved at vise, at flere
lande arbejder ud fra de samme kriterier, gør vi det også lettere for
producentlandene
at overskue, hvordan de skal tilrettelægge deres skovdrift, så de matcher
kravene. Og det er jo netop dét, der er formålet med hele indkøbspolitikken:
at
skovene drives godt og ansvarligt.
At Danmark har noget at byde på i de diskussioner kan man
overbevise sig om ved at kigge lidt ud over Danmarks egne grænser:
En af de toneangivende og mest kritiske NGO’er i
Europa, FERN fra England, havde i deres augustnummer i år fokus på offentlige
indkøbspolitikker for træ. De pegede her på indkøbspolitikkerne i Danmark og
Holland som de to mest lovende i EU, og fremhævede disse som det bedste bud
på
rollemodeller for en eventuel øget harmonisering.
Tilsvarende har en Parlamentarisk nedsat komite
i England opfordret den engelske regering til at kigge nærmere på den danske
indkøbspolitik for træ, fordi Danmark i højere grad end England har inddraget
sociale kriterier i bæredygtighedsbegrebet.
Jeg
synes også det er værd at hæfte sig ved, at Centret for Global Udvikling i
deres nye vurdering af en række landes dedikation til politikker der gavner
fattige lande har fremhævet den danske politik til regulering af illegalt
fældet træ som et af de områder, hvor Danmark står særlig stærkt.
Selv om det her med kriterier kan virke teknisk, hvad det
vitterlig også er, så har de valg, vi træffer afgørende betydning for alle
involverede.
Nogle certificeringsordninger er vidt udbredt i nogle lande,
andre i andre lande. Eksempelvis er størsteparten af Finlands skove
certificeret efter den store internationale ordning PEFC, mens der stort set
intet er med den ligeledes internationale FSC. I andre lande, som f.eks.
Polen,
forholder det sig omvendt.
Der findes også mærker, der har en rent national udbredelse,
f.eks. det malaysiske mærke MTCC.
Sådanne valg skal man ikke træffe på skrømt, men ud fra præcise
og velbegrundede kriterier, der så vidt muligt støtter sig til international
konsensus om grundelementerne.
Det arbejde er Miljøministeriet – i samarbejde med den
rådgivende styregruppe – i fuld gang med. Den rådgivende gruppe –
både erhvervets
og de grønne organisationers repræsentanter – har bedt om, at denne fase
i
arbejdet gives ekstra tid, så både medlemmerne og andre berørte parter kan få
god mulighed for at forholde sig til kriterierne inden de lægges fast. Det
samme gælder naturligvis Ministeriets efterfølgende anbefalinger om brug af
certificeringsordninger m.v.
Det ønske vil jeg naturligvis respektere, også selv om det
betyder, at arbejdet med en revideret vejledning vil blive tilsvarende
udskudt.
Jeg kan til sammenligning oplyse, at den seneste Schroeder-regering i
Tyskland
arbejdede målrettet med sådanne kriterier i 3½ år uden at nå noget resultat.
Og
Tyskland har stadig ikke spillet ud med nogen kriterier. Holland har brugt
endnu længere tid, og har heller ikke spillet ud endnu. Så lang tid vil vi
ikke
bruge herhjemme, men der vil godt kunne gå nogle måneder endnu, måske til ind
i
begyndelsen af det nye år.
Det betyder imidlertid ikke, at indkøberne ikke allerede nu kan
gå målrettet efter at købe lovligt produceret træ. Vi arbejder med en trinvis
model – og nu tager vi for al slags træ et første vigtigt skridt.
Miljøministeriet offentliggør i dag en ny udvidet liste over de
certificeringsordninger, der anerkendes som tilstrækkelige garanter for
lovligt
produceret træ. Der bliver tale om en midlertidig udmelding, hvor vi lægger
os
op ad den engelske, indtil vores eget arbejde med revurdering af kriterier
for »lovligt«
og »bæredygtig« træ er færdigt. Sådanne vurderinger vil naturligvis også
blive
opdateret, hvis nye oplysninger begrunder dette.
Den nye liste vil blive et nyttigt værktøj for alle danske indkøbere,
både offentlige og private, som gerne vil sikre sig lovligt produceret træ.
Det tredje punkt i 9-punkts-planen relaterer også til spørgsmål
B. Det er, at vejledningen skal målrettes bedre til brugernes behov.
Behovet herfor kom tydeligt frem under evalueringen af vejledningen
for tropisk træ. Det stod her klart, at der er behov for nye og mere
målrettede
tilgange til vejlednings- og rådgivningsindsatsen med flere praktiske
eksempler
og med fokus på de forskellige konkrete behov hos forskellige typer af
brugere
i forskellige indkøbssituationer.
Jeg er enig i styregruppens anbefalinger herom, og de vil også
blive udmøntet, så snart det giver mening – dvs. når arbejdet med
revision af
kriterier m.v. er afsluttet. Det er vigtigt at kriteriearbejdet er på plads,
for først da bliver der klarhed over, hvordan kravene vil kunne dokumenteres.
Det er styregruppen enig med mig i.
Det fjerde punkt relaterer direkte til spørgsmål D og E. Det
gælder min opfordring til brancheforeninger, indkøbsforeninger og andre
interessenter til at fokusere på lovlighed og bæredygtighed ved køb af træ.
Det har jeg jo allerede gjort med lanceringen af
9-punkts-planen, og jeg ved, at der i branchen ses positivt på dette. Når det
grundlæggende arbejde med udvikling af definitioner og kriterier er mere
fremskredet, vil jeg derfor mødes med repræsentanter fra branchen for at høre
nærmere om mulighederne. Jeg har allerede aftalt at mødes med Dansk
Træforening
og forventer også snart at mødes med andre brancherepræsentanter.
Det femte og sjette punkt i 9-punkts-planen
relaterer sig til spørgsmål C. Det handler om opfordringer til
ministerkolleger og borgmestre og om at styrke den generelle indsats for
fremme
af grønne og miljørigtige indkøb.
Finansministeriet kører for øjeblikket nogle store centraliserede
udbud for statens køb af møbler og kontorvarer, herunder papir. Som
forslagsstilleren selv var inde på under førstebehandlingen har møbelbranchen
generelt ikke stillet store spørgsmålstegn ved om det anvendte træ har lovlig
oprindelse. Jeg kan glæde forslagsstilleren med, at sådanne krav er indtænkt
i
de udbud, der kører nu, både for papir og for møbler. Branchen og markedet
skal
naturligvis bruge tid til at indstille sig på kravene, men det vigtige er, at
disse bliver stillet allerede nu med den sigtelinje, at branchen skal være
klar
til at kunne dokumentere lovligheden om nogle år.
Jeg vil også igen henvende mig mere bredt til ministerkollegaer
og borgmestre, når de mere operationelle værktøjer er på plads.
Det 7. punkt
er at vi
vil forsætte med at promovere offentlig indkøbspolitik for træ i relevante
internationale
fora.
Danmark lægger som sagt stor vægt på at udveksle erfaringer og
være i dialog med andre progressive EU-lande, der arbejder aktivt med
indkøbspolitik
for træ.
Der bliver også lyttet til Danmark i bredere internationale
fora, som f.eks. Den Internationale Tropiske Tømmerorganisation. Den havde
hovedfokus på offentlige indkøbspolitikker for træ under dens årlige
markedsdrøftelse i maj. Danmark var her – som et af de eneste EU-lande
– inviteret
til at holde indlæg, og det gjorde vi – om danske erfaringer på området
og om
de tiltag, som nu er ved at blive gennemført i medfør af 9-punkts-planen.
Det ottende og niende punkt i 9-punkts-planen handler om
certificering af skove og et projekt om sporing af lovligt træ i Rusland.
Pilotcertificering af statsskovene er afsluttet, og jeg har besluttet,
at resten af statsskovene skal følge efter. Statsskovene certificeres efter
de
to systemer, der er etableret i Danmark: FSC og PEFC. Samtidig har vi med den
nye skovlov indført nye tilskud, som gør det lettere også for private skove
at
opnå certificering. Fristen for årets ansøgninger om tilskud til bæredygtig
drift er netop udløbet, og jeg er glad for at kunne konstatere, at skovejerne
har ansøgt om ca. 18 mio. kr. til grøn driftsplaner for et areal på
50.000 ha.
Ruslandsprojektet er et lille projekt med stor bevågenhed og
stor gennemslagskraft. Det særlige ved det er, at det er meget praktisk
orienteret og bygger på et samarbejde mellem myndigheder, firmaer og
NGO’er i
både Rusland og Danmark. Formålet er at udvikle et praktisk værktøj, som skal
bruges til at kontrollere at det træet lovligt.
Projektet ventes afsluttet sidst på året.
Jeg håber, at udvalget med denne gennemgang og uddybning har
fået en dybere forståelse for de elementer, der indgår i både EU-arbejdet og
det danske arbejde med 9-punkts-planen – og dermed også en erkendelse
af, at
det er vidtrækkende beslutninger, der skal træffes og at det er vigtigt at
grundlaget
er i orden.
Lad mig i den sammenhæng minde om, at Danmarks samlede forbrug
af træ og træbaserede produkter under evalueringen af tropetræsvejledningen
blev anslået til en værdi af 28 mia kr.
Offentliggørelsen af en ny udvidet liste over certificeringsmærker
er et vigtigt skridt, der vil give indkøbere et stærkt og nyttigt værktøj,
når
de vil sikre sig lovligt træ.
Samtidig arbejdes der videre med at få de reviderede kriterier
for »lovligt« og »bæredygtigt« på plads. Først når de efter drøftelse i
styregruppen er klar – formentlig først i det nye år – vil arbejdet
med en mere
differentieret og målrettet vejledning til de offentlige indkøbere kunne tage
fart. Jeg er overbevist om, at det arbejde også vil have stor afsmittende
effekt i det private, og at store dele af branchen vil være indstillet på at
forpligte sig til at efterleve anbefalinger, f.eks. ved udformning af
adfærdskodeks
m.v.
Med hensyn til EU har jeg netop skrevet til Kommissærerne for
fortsat at lægge maksimalt pres på Kommissionen for at levere den lovede
analyse af mulighederne for yderligere lovgivning.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ Retsinformation · 27. juni 2001
- Betænkning over Forslag til lov om skove Retsinformation · 25. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ Retsinformation · 27. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om FSC-certificering af statsskovene Retsinformation · 11. oktober 2001
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af beskyttet naturområde i Øresund Retsinformation · 7. april 2018
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om lovgivning om offentligt indkøb af træ Retsinformation · 29. juni 2005