Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og salg af illegalt træ

2005/1 BRB 17Beretning over beslutningsforslagFolketinget2. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28.

september 2006

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod

import og salg af illegalt træ

[af Steen Gade (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. oktober 2005 og var

til 1. behandling den 24. februar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 7 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

BOS Danmark,

Dansk Træforening,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Nepenthes mundtligt over for udvalget redegjort

for sin holdning til beslutningsforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til miljøministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med

udvalget den 20. september 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget

det talepapir, der lå til grund for ministerens mundtlige besvarelse af

samrådsspørgsmålene.

Læs alt

Talepapiret er optrykt som bilag 2 til beretningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget

noterer sig

med tilfredshed, at ministerens udbyggede 9-punkts-plan, jf. ministerens

talepapir

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-F, er et skridt i den rigtige

retning.

Udvalget opfordrer samtidig ministeren til at arbejde for at

fremskynde tilvejebringelsen af grund-laget for en nærmere vurdering af, om

tømmer er fældet lovligt eller ulovligt i oprindelseslandet, og – når

dette

grundlag foreligger – at arbejde for et forbud mod ulovligt fældet

tømmer.

Endelig bemærker

udvalget,

at repræsentanter for erhvervet, de grønne organisationer og de offentlige

indkøbere peger på, at det er vigtigt, at fastsættelse af kriterier for

offentlige indkøb sker på et ordentligt grundlag, samt at ministeren i

samrådet

oplyste, at kriterierne vil blive meldt ud i begyndelsen af 2007.

P.u.v.

Christian Wedell-Neergaard

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 17

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 28/11-05 fra Dansk Træforening

2

Rapport over hovedtrækkene af evalueringen af

vejledningen om offentligt indkøb af tropisk træ, fra miljøministeren

3

Henvendelse af 22/2-06 fra Dansk Træforening

4

Henvendelse af 22/2-06 fra Nepenthes

5

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

6

Tysk lovforslag vedrørende illegalt træ

7

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

8

Henvendelse af 23/3-06 fra BOS Danmark

9

Henvendelse af 17/4-06 fra Nepenthes

10

Henvendelse af 24/4-06 fra WWF Verdensnaturfonden

11

1. udkast til beretning

12

Henvendelse af 18/9-06 fra Dansk Træforening

13

Talepapir fra samråd den 20/9-06, fra miljøministeren

14

2. udkast til beretning og skriftlig procedure

Oversigt over spørgsmål og

svar vedrørende B 17

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

28/11-05 fra Dansk Træforening, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/2-06

fra Dansk Træforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/2-06

fra Nepenthes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministerens kommentar til det tyske forslag vedrørende

illegalt træ, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om Nepenthes’ klage til OECD, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm. om oplysningerne om den kraftige ekspansion i Kinas

(illegale) handel med træ, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om rapporten fra miljøorganisationen Environmental

Investigation Agency (EIA), til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/3-06

fra BOS Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministerens kommentar til pressemeddelelse og

konklusionerne i Greenpeacerapporten »Sharing the Blame«, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm., om Dalhoff Larsen & Horneman A/S (DLH) har

handlet med træ, som er skovet i strid med oprindelseslandenes lovgivning,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om beskyldningerne fra Nepenthes om DLH’s

aktiviteter i Burma, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om oplysninger om DLH under anklage, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 17/4-06

fra Nepenthes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/4-06

fra WWF Verdensnaturfonden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvor lang tid ministeren forventer der vil gå,

før EU vedtager at gøre FLEGT-aftalen bindende, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

16

Spm., om handelen med ulovligt tømmer i Danmark kan være

med til at sænke træpriserne på det danske marked, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm., om regeringen holder fast i sin beslutning om, at

Danmark skal være foregangsland med hensyn til at sætte ind over for handelen

med ulovligt tømmer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om mulighederne for at retsforfølge virksomheder i

Danmark, som importerer ulovligt tømmer, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

19

Spm., om en frivillig vejledning til offentlige indkøbere

om bæredygtigt træ ikke i sig selv vil sætte et effektivt stop for importen

af ulovligt tømmer til Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

20

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/9-06

fra Dansk Træforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 17

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om en drøftelse af beslutningsforslaget, til

miljøministeren

B

Samrådsspm. om indholdet i den nye vejledning om indkøb

af træ til det offentlige, til miljøministeren

C

Samrådsspm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at

vejledningen bliver fulgt, til miljøministeren

D

Samrådsspm. om, hvad ministeren har tænkt sig at gøre,

for at også private indkøbere køber lovligt fældet træ, til miljøministeren

E

Samrådsspm., om ministeren har forhandlet med branchen

med henblik på at indgå en frivillig aftale om ikke at købe ulovligt fældet

træ, til miljøministeren

F

Samrådsspm. om status på bestræbelserne på at gøre

FLEGT-aftalen bindende i EU, til miljøministeren

Bilag 2

Miljøministerens talepapir til brug for

besvarelse af samrådsspørgsmål A-F

den 20. september 2006

Talepapiret er optrykt efter ønske fra SF.

Samrådsspørgsmål A:

Med henblik på udvalgets eventuelle afgivelse af beretning

anmodes ministeren om en drøftelse af beslutningsforslaget.

Samrådsspørgsmål B:

Hvad kan ministeren oplyse om indholdet i den nye vejledning om

indkøb af træ til det offentlige?

Samrådsspørgsmål C:

Hvordan vil ministeren sikre sig, at denne vejledning bliver

fulgt, jf. erfaringerne med opfølgningen af den tidligere vejledning?

Samrådsspørgsmål D:

Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for, at også private

indkøbere køber lovligt fældet træ?

Samrådsspørgsmål E:

Har ministeren forhandlet med branchen med henblik på at indgå

en frivillig aftale om ikke at købe ulovligt fældet træ?

Samrådsspørgsmål F:

Hvordan er status på bestræbelserne på at gøre FLEGT-aftalen

bindende i EU?

Svar:

Jeg vil gerne give en samlet besvarelse af de seks stillede

spørgsmål.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at ulovlig tømmerhugst og relateret

handel er uacceptabelt, og det er vigtigt, at Danmark bidrager aktivt og

konstruktivt til at få dæmmet op for problemet. Det gør vi i den grad –

som jeg

vil redegøre for i dag.

Jeg har under min tale ved førstebehandlingen af B 17 fortalt,

hvorfor jeg har indstillet beslutningsforslaget afvist, selv om jeg

sympatiserer

med hensigten.

Med hensyn til det foreslåede EU-forbud, vil jeg som bekendt

gerne se Kommissionens analyse af mulighederne, før jeg fastlægger min

holdning

til det.

Med hensyn til den nationale indsats, mener jeg, at vi skal

fortsætte og styrke den indsats som vi allerede er berømmet og anerkendt for

uden for Danmark, nemlig udvikling af vores offentlige indkøbspolitik for

træ.

Det er dér, Danmark for alvor har førertrøjen på og kan vise

vejen for andre med dialog, samarbejde og et gennemarbejdet grundlag –

som

vores kendetegn. Denne tilgang fremgår af min 9 punkts plan fra februar.

Jeg mener derimod ikke, som forslagsstilleren, at Danmark skal

gå forrest med ensidigt fastlagte handelsrestriktioner, som ensidigt vil

ramme

virksomheder i Danmark. Og det tilmed med omvendt bevisbyrde på et område,

hvor

vi ved, at bevisbyrden kan være nærmest umulig at løfte.

Lad mig først give en status for EU-arbejdet. Det er så samtidig

mit svar på spørgsmål F:

Licensordningen, som Rådet vedtog sidste år, er i udgangspunktet

frivillig. Den bliver bindende for de lande, der indgår i partnerskaberne.

Der

forhandles pt. med flere potentielle partnerlande, som naturligvis er

interesserede i at kende de nøjere betingelser godt, før de beslutter sig.

Det

er jo et helt nyt instrument. Hvornår de første aftaler kan være i hus kan

jeg

ikke sige noget om endnu.

Kommissionen har endnu ikke leveret sin analyse af mulighederne

for yderligere regulering udover licensordningen, men de har fået Royal

Institute of International Affairs i London til at gennemføre nogle

foreløbige

analyser. De konkluderer, at en udbredt og effektiv implementering af

EU’s

frivillige licensordning, kombineret med aktiv brug af offentlige

indkøbspolitikker for træ er de instrumenter, der har bedst chance for at

løse

problemet med ulovligt træ. Og det er jo præcis den strategi, vi hidtil har

fulgt fra dansk side.

Det ændrer dog ikke på, at det er utilfredsstillende, at Kommissionens

egen analyse endnu ikke er leveret, og Danmark har derfor rykket for den på

ny.

Punktet er sat på dagsorden til møde i Rådets skovgruppe den 11. oktober, og

jeg har skrevet til de ansvarlige kommissærer, at jeg forventer en udførlig

redegørelse på det møde, hvor Kommissionen også præcist oplyser, hvornår

analysen vil ligge klar. Jeg har nævnt det samme under et møde med

landbrugskommissær Mariann Fischer Boel i mandags.

Som svar på spørgsmål B til E vil jeg kort gennemgå udmøntning

af 9-punkts-planen:

Det første punkt i 9-punkts-planen er, at indkøbspolitikken

udvides til al slags træ.

Dette er et kæmpeskridt, hvor vi går fra en ensidig politik for

tropisk træ til en ny politik, der gælder al slags træ. Dermed udvider vi

reelt

sigtet med noget, der ligner en faktor 100, idet Danmarks import af tropisk

træ

kun udgør nogle få procent af vores samlede træforbrug. Dertil kommer, at

papirvarer,

som ikke var omfattet af vejledningen om tropisk træ, pludselig bliver en

betydende faktor.

En sådan udvidelse kan ikke gennemføres med et snuptag. Vi

fokuserer derfor på en faseopdelt indsats, der tager højde for, at

mulighederne

for at dokumentere, at træ er lovligt og bæredygtigt varierer for forskellige

typer af træprodukter.

Det andet punkt i 9-punkts-planen relaterer direkte til

spørgsmål B. Det skal gøres lettere for brugere og leverandører at forstå og

efterleve

de krav, der stilles til lovligt og bæredygtig træ. Kernen i dette arbejde er

en revurdering af kriterierne for »lovligt« og »bæredygtigt« samt en

opdateret

vurdering af, hvilke certificeringsordninger m.v. der matcher disse

kriterier.

Det lyder måske nemt, men er det langt fra. Der eksisterer ikke

nogen entydig og bredt anerkendt definition hverken af »lovligt træ« eller

»bæredygtigt

træ«, og derfor skal revurderingen ske på et ordentligt grundlag, hvor de

berørte parter har været behørigt involveret. Samme melding har vi da også

fået

fra den styregruppe, der rådgiver om udmøntning af 9-punkts-planen – og

det

gælder såvel repræsentanterne fra erhvervet, de grønne organisationer og de

offentlige indkøbere.

Det er glædeligt – og viser lidt om, hvordan også et lille land

kan gøre en forskel – at de øvrige definitioner, vi ser, ligger tæt op

af det,

som Danmark – som det første land – spillede ud med i 2003 i

vejledningen for

offentligt indkøb af tropisk træ.

Der er imidlertid behov for yderligere harmonisering, for det er

forvirrende for producentlandene, at forskellige EU-lande – lighederne

til

trods – definerer begreberne forskelligt. Danmark afholdt i 2004 en

workshop om

indkøb af lovligt og bæredygtigt træ med deltagelse af Kommissionen og 11

medlemsstater. Det var startskuddet til en dialog, hvor vi nu er tæt på at

have

en fælles opfattelse af, hvordan vi formulerer krav til lovligt træ i

England,

Holland og Danmark.

Det vil være et stort og positivt skridt. Ved at vise, at flere

lande arbejder ud fra de samme kriterier, gør vi det også lettere for

producentlandene

at overskue, hvordan de skal tilrettelægge deres skovdrift, så de matcher

kravene. Og det er jo netop dét, der er formålet med hele indkøbspolitikken:

at

skovene drives godt og ansvarligt.

At Danmark har noget at byde på i de diskussioner kan man

overbevise sig om ved at kigge lidt ud over Danmarks egne grænser:

En af de toneangivende og mest kritiske NGO’er i

Europa, FERN fra England, havde i deres augustnummer i år fokus på offentlige

indkøbspolitikker for træ. De pegede her på indkøbspolitikkerne i Danmark og

Holland som de to mest lovende i EU, og fremhævede disse som det bedste bud

på

rollemodeller for en eventuel øget harmonisering.

Tilsvarende har en Parlamentarisk nedsat komite

i England opfordret den engelske regering til at kigge nærmere på den danske

indkøbspolitik for træ, fordi Danmark i højere grad end England har inddraget

sociale kriterier i bæredygtighedsbegrebet.

Jeg

synes også det er værd at hæfte sig ved, at Centret for Global Udvikling i

deres nye vurdering af en række landes dedikation til politikker der gavner

fattige lande har fremhævet den danske politik til regulering af illegalt

fældet træ som et af de områder, hvor Danmark står særlig stærkt.

Selv om det her med kriterier kan virke teknisk, hvad det

vitterlig også er, så har de valg, vi træffer afgørende betydning for alle

involverede.

Nogle certificeringsordninger er vidt udbredt i nogle lande,

andre i andre lande. Eksempelvis er størsteparten af Finlands skove

certificeret efter den store internationale ordning PEFC, mens der stort set

intet er med den ligeledes internationale FSC. I andre lande, som f.eks.

Polen,

forholder det sig omvendt.

Der findes også mærker, der har en rent national udbredelse,

f.eks. det malaysiske mærke MTCC.

Sådanne valg skal man ikke træffe på skrømt, men ud fra præcise

og velbegrundede kriterier, der så vidt muligt støtter sig til international

konsensus om grundelementerne.

Det arbejde er Miljøministeriet – i samarbejde med den

rådgivende styregruppe – i fuld gang med. Den rådgivende gruppe –

både erhvervets

og de grønne organisationers repræsentanter – har bedt om, at denne fase

i

arbejdet gives ekstra tid, så både medlemmerne og andre berørte parter kan få

god mulighed for at forholde sig til kriterierne inden de lægges fast. Det

samme gælder naturligvis Ministeriets efterfølgende anbefalinger om brug af

certificeringsordninger m.v.

Det ønske vil jeg naturligvis respektere, også selv om det

betyder, at arbejdet med en revideret vejledning vil blive tilsvarende

udskudt.

Jeg kan til sammenligning oplyse, at den seneste Schroeder-regering i

Tyskland

arbejdede målrettet med sådanne kriterier i 3½ år uden at nå noget resultat.

Og

Tyskland har stadig ikke spillet ud med nogen kriterier. Holland har brugt

endnu længere tid, og har heller ikke spillet ud endnu. Så lang tid vil vi

ikke

bruge herhjemme, men der vil godt kunne gå nogle måneder endnu, måske til ind

i

begyndelsen af det nye år.

Det betyder imidlertid ikke, at indkøberne ikke allerede nu kan

gå målrettet efter at købe lovligt produceret træ. Vi arbejder med en trinvis

model – og nu tager vi for al slags træ et første vigtigt skridt.

Miljøministeriet offentliggør i dag en ny udvidet liste over de

certificeringsordninger, der anerkendes som tilstrækkelige garanter for

lovligt

produceret træ. Der bliver tale om en midlertidig udmelding, hvor vi lægger

os

op ad den engelske, indtil vores eget arbejde med revurdering af kriterier

for »lovligt«

og »bæredygtig« træ er færdigt. Sådanne vurderinger vil naturligvis også

blive

opdateret, hvis nye oplysninger begrunder dette.

Den nye liste vil blive et nyttigt værktøj for alle danske indkøbere,

både offentlige og private, som gerne vil sikre sig lovligt produceret træ.

Det tredje punkt i 9-punkts-planen relaterer også til spørgsmål

B. Det er, at vejledningen skal målrettes bedre til brugernes behov.

Behovet herfor kom tydeligt frem under evalueringen af vejledningen

for tropisk træ. Det stod her klart, at der er behov for nye og mere

målrettede

tilgange til vejlednings- og rådgivningsindsatsen med flere praktiske

eksempler

og med fokus på de forskellige konkrete behov hos forskellige typer af

brugere

i forskellige indkøbssituationer.

Jeg er enig i styregruppens anbefalinger herom, og de vil også

blive udmøntet, så snart det giver mening – dvs. når arbejdet med

revision af

kriterier m.v. er afsluttet. Det er vigtigt at kriteriearbejdet er på plads,

for først da bliver der klarhed over, hvordan kravene vil kunne dokumenteres.

Det er styregruppen enig med mig i.

Det fjerde punkt relaterer direkte til spørgsmål D og E. Det

gælder min opfordring til brancheforeninger, indkøbsforeninger og andre

interessenter til at fokusere på lovlighed og bæredygtighed ved køb af træ.

Det har jeg jo allerede gjort med lanceringen af

9-punkts-planen, og jeg ved, at der i branchen ses positivt på dette. Når det

grundlæggende arbejde med udvikling af definitioner og kriterier er mere

fremskredet, vil jeg derfor mødes med repræsentanter fra branchen for at høre

nærmere om mulighederne. Jeg har allerede aftalt at mødes med Dansk

Træforening

og forventer også snart at mødes med andre brancherepræsentanter.

Det femte og sjette punkt i 9-punkts-planen

relaterer sig til spørgsmål C. Det handler om opfordringer til

ministerkolleger og borgmestre og om at styrke den generelle indsats for

fremme

af grønne og miljørigtige indkøb.

Finansministeriet kører for øjeblikket nogle store centraliserede

udbud for statens køb af møbler og kontorvarer, herunder papir. Som

forslagsstilleren selv var inde på under førstebehandlingen har møbelbranchen

generelt ikke stillet store spørgsmålstegn ved om det anvendte træ har lovlig

oprindelse. Jeg kan glæde forslagsstilleren med, at sådanne krav er indtænkt

i

de udbud, der kører nu, både for papir og for møbler. Branchen og markedet

skal

naturligvis bruge tid til at indstille sig på kravene, men det vigtige er, at

disse bliver stillet allerede nu med den sigtelinje, at branchen skal være

klar

til at kunne dokumentere lovligheden om nogle år.

Jeg vil også igen henvende mig mere bredt til ministerkollegaer

og borgmestre, når de mere operationelle værktøjer er på plads.

Det 7. punkt

er at vi

vil forsætte med at promovere offentlig indkøbspolitik for træ i relevante

internationale

fora.

Danmark lægger som sagt stor vægt på at udveksle erfaringer og

være i dialog med andre progressive EU-lande, der arbejder aktivt med

indkøbspolitik

for træ.

Der bliver også lyttet til Danmark i bredere internationale

fora, som f.eks. Den Internationale Tropiske Tømmerorganisation. Den havde

hovedfokus på offentlige indkøbspolitikker for træ under dens årlige

markedsdrøftelse i maj. Danmark var her – som et af de eneste EU-lande

– inviteret

til at holde indlæg, og det gjorde vi – om danske erfaringer på området

og om

de tiltag, som nu er ved at blive gennemført i medfør af 9-punkts-planen.

Det ottende og niende punkt i 9-punkts-planen handler om

certificering af skove og et projekt om sporing af lovligt træ i Rusland.

Pilotcertificering af statsskovene er afsluttet, og jeg har besluttet,

at resten af statsskovene skal følge efter. Statsskovene certificeres efter

de

to systemer, der er etableret i Danmark: FSC og PEFC. Samtidig har vi med den

nye skovlov indført nye tilskud, som gør det lettere også for private skove

at

opnå certificering. Fristen for årets ansøgninger om tilskud til bæredygtig

drift er netop udløbet, og jeg er glad for at kunne konstatere, at skovejerne

har ansøgt om ca. 18 mio. kr. til grøn driftsplaner for et areal på

50.000 ha.

Ruslandsprojektet er et lille projekt med stor bevågenhed og

stor gennemslagskraft. Det særlige ved det er, at det er meget praktisk

orienteret og bygger på et samarbejde mellem myndigheder, firmaer og

NGO’er i

både Rusland og Danmark. Formålet er at udvikle et praktisk værktøj, som skal

bruges til at kontrollere at det træet lovligt.

Projektet ventes afsluttet sidst på året.

Jeg håber, at udvalget med denne gennemgang og uddybning har

fået en dybere forståelse for de elementer, der indgår i både EU-arbejdet og

det danske arbejde med 9-punkts-planen – og dermed også en erkendelse

af, at

det er vidtrækkende beslutninger, der skal træffes og at det er vigtigt at

grundlaget

er i orden.

Lad mig i den sammenhæng minde om, at Danmarks samlede forbrug

af træ og træbaserede produkter under evalueringen af tropetræsvejledningen

blev anslået til en værdi af 28 mia kr.

Offentliggørelsen af en ny udvidet liste over certificeringsmærker

er et vigtigt skridt, der vil give indkøbere et stærkt og nyttigt værktøj,

når

de vil sikre sig lovligt træ.

Samtidig arbejdes der videre med at få de reviderede kriterier

for »lovligt« og »bæredygtigt« på plads. Først når de efter drøftelse i

styregruppen er klar – formentlig først i det nye år – vil arbejdet

med en mere

differentieret og målrettet vejledning til de offentlige indkøbere kunne tage

fart. Jeg er overbevist om, at det arbejde også vil have stor afsmittende

effekt i det private, og at store dele af branchen vil være indstillet på at

forpligte sig til at efterleve anbefalinger, f.eks. ved udformning af

adfærdskodeks

m.v.

Med hensyn til EU har jeg netop skrevet til Kommissærerne for

fortsat at lægge maksimalt pres på Kommissionen for at levere den lovede

analyse af mulighederne for yderligere lovgivning.

Lignende dokumenter