Betænkning over Forslag til lov om skove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5.
maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om skove
[af
miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 42 ændringsforslag til lovforslaget.
Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 11, 31 og 37-39.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-10, 12-30, 32-36 og
40-42.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1.
behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 24. oktober 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 112. Den 28. januar 2004 sendte
miljøministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk Golf Union,
Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Skovforening,
Friluftsrådet,
Høje Taastrup Kommune,
Nepenthes og
WWF Verdensnaturfonden.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Skovforening,
Friluftsrådet,
Nepenthes og
WWF Verdensnaturfonden.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 50 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra miljøministeren
I forlængelse af besvarelsen af udvalgets ønsker om teknisk
bistand til en række ændringsforslag har miljøministeren oplyst følgende om
baggrunden for sin holdning til ændringsforslagene:
Lovforslaget imødekommer et ønske fra såvel de grønne
organisationer som fra erhvervet om friere rammer for skovdriften.
Udgangspunktet er således via en positiv dialog med dem, der ejer og
forvalter
skovene, at give naturen bedre vilkår. Lovforslaget implementerer desuden
EU’s
naturbeskyttelsesdirektiver, og herudover skal naturskove defineres,
registreres og beskyttes gennem aftaler med skovejerne.
Under udvalgsbehandlingen er der foreslået dels yderligere
restriktioner i skovdriften, dels udvidede muligheder for f.eks. naturlig
hydrologi, som har til formål at øge naturindholdet både geografisk og
indholdsmæssigt. Forslagene ligger langt ud over også den tidligere regerings
forslag ved revisionen af skovloven i 1996.
Jeg finder derfor, at yderligere restriktioner i skovdriften vil
være i modstrid med tankegangen i lovforslaget. Hertil kommer, at jeg har
tillid til, at skovdriften udvikler sig i en bæredygtig retning, da der er
bred
opbakning til retningslinjerne for bæredygtig skovdrift både hos erhverv og
de
grønne organisationer, jf. bemærkningerne til lovforslagets punkt 1.2.4.
Nye forbud i skovdriften vil have negative økonomiske
konsekvenser for skovejerne i en situation, hvor erhvervet i forvejen er
hårdt
trængt. Desuden vil behovet for at anvende pesticider, gødskning og dræning
under alle omstændigheder mindskes til et minimum med den forventede overgang
til naturnær skovdrift.
Med lovforslaget indføres den nødvendige beskyttelse af
naturtyper og levesteder for arter for at leve op til EU’s
naturbeskyttelsesdirektiver. Reguleringen sker konkret først og fremmest
gennem
frivillige aftaler, hvor der gives kompensation for tab som følge af
rådighedsindskrænkningen. Det er mit udgangspunkt, at den konkrete regulering
giver de bedste betingelser for ejerens positive medvirken samt en større
sikkerhed for, at beskyttelsen tilpasses bedst muligt til behovet for
beskyttelse
på den enkelte lokalitet.
Der er under udvalgsbehandlingen fremkommet en række indbyrdes
delvis modstridende forslag om beskyttelse af naturskov. Lovforslaget
indeholder allerede en generel indsats over for de naturmæssigt særlig
værdifulde skove – både inden for og uden for de internationale
naturbeskyttelsesområder. Jeg har til hensigt at
registrere
de naturmæssigt særlig værdifulde skove og indgå aftaler om deres
beskyttelse,
så snart naturskovsbegrebet er revurderet.
Forskere fra Landbohøjskolen
har tidligere påpeget, at der er behov for at revurdere
naturskovsdefinitionen
fra 1992, inden den kan anvendes som grundlag for en beskyttelse. D
ette arbejde påbegyndes umiddelbart efter lovens vedtagelse.
Under udvalgsarbejdet er der stillet spørgsmål om, hvorvidt der
kunne lukkes op for en mere lempelig administration af golfbaner og lignende
anlæg for friluftslivet. Jeg har forståelse for ønsket, idet der har været
flere eksempler på golfbaneprojekter, som både landskabeligt og rekreativt
fint
har kunnet indpasses i fredskov. Et vigtigt formål med loven er at tilgodese
bl.a. hensynet til landskab og friluftsliv, og jeg tilkendegiver derfor, at
der
fremover i højere grad vil blive anlagt en helhedsbetragtning, hvorved der i
visse tilfælde kan gives tilladelse til denne type anlæg. Den skov, der
derved
inddrages til andet end skovdrift, må dog ikke besidde væsentlige kvaliteter
til opfyldelse af lovens formål. Desuden skal der samlet set være tale om en
forbedring af de landskabelige, natur- og miljømæssige forhold og rekreative
interesser. Endelig bør tilladelse kun gives til nye golfbaner eller til
større
udvidelser, hvis der forud har været en offentlig debat om projektet, f.eks.
i
forbindelse med, at der er udarbejdet en lokalplan.
Under udvalgsarbejdet er der fremkommet ønsker om en ændret
repræsentation i Skovrådet. Jeg har til hensigt at invitere både
Verdensnaturfonden og Nepenthes til at deltage i rådets arbejde.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten udtaler
følgende:
Skovenes rolle
Der er behov for en helt ny skovlov, der afspejler, at skovenes
vigtigste rolle i samfundet ikke længere er at sikre stabile forsyninger af
træ, men at sikre borgerne rekreative muligheder, en varieret natur og rent
drikkevand. Der er ikke mangel på træ, men på natur, rekreative muligheder og
rent drikkevand. Skovene er et af de mest populære udflugtsmål for danskerne.
De bruges langt mere end biblioteker, museer eller sportspladser. Alene
Dyrehaven nord for København modtager skønsmæssigt over 7 mio. besøg om året.
Befolkningen ønsker sig varierede skove med gamle og unge træer, våde og
tørre
partier med mange dyr og planter af forskellig slags. Det skovbillede svarer
dårligt til størstedelen af produktionsskovene, der er at sammenligne med
dyrkede marker, men passer godt på naturgenoprettede, urørte og ekstensivt
drevne skove. Samfundet kunne formentlig spare penge ved at ekstensivere
driften og samtidig få mere spændende skove med plads til mennesker, dyr og
planter. Dette afspejles ikke i regeringens lovforslag, som kun i begrænset
omfang skifter retning i forhold til de forgangne 200 års prioritering af de
danske skove. Og ministeren har konsekvent afvist alle forslag, som afspejler
en mere moderne prioritering af natur og hensynet til befolkningens
rekreative
muligheder.
Naturskove
Udvalgsbehandlingen har efterladt det indtryk, at uanset hvilke
ændringsforslag der måtte fremkomme, ville de ikke blive imødekommet af
ministeren – på nær et enkelt forslag om klageadgang, som er
imødekommet, fordi
det retter en fejl i lovforslaget. Ministeren har f.eks. helt generelt afvist
at ændre lovens formål således, at skovloven fremover vil have til formål at
beskytte og udvide arealet med naturskov i Danmark. Regeringen ønsker heller
ikke, at det af loven skal fremgå, at skovloven også skal have til formål at
sikre rent drikkevand og stabile forsyninger af rent, næringsfattigt vand til
danske søer, åer og farvande.
Skovloven blev sidst revideret i 1996. Regeringens 2004-revision
vil blive en beklagelig parentes, som forhåbentlig snart vil blive afløst af
en
egentlig naturreform omfattende skovloven, naturbeskyttelsesloven,
miljømålsloven m.fl. love under et andet folketingsflertal.
Skovområdet er økonomisk udsultet. Det skyldes ikke kun, at der
ikke længere er den samme efterspørgsel efter træ. Det skyldes også, at
staten
ikke påtager sig et medansvar, men i stedet nedprioriterer naturområdet
økonomisk. Regeringen har i et vist omfang fortsat skovrejsningen især af
bynær
skov på baggrund af de finansieringsmuligheder, der blev skabt under den
tidligere regering. Til gengæld er ventelisten for statslig skovrejsning på
arealer, hvor der ikke er umiddelbar medfinansiering fra kommuner eller
vandværker, generelt stillet i bero på grund af regeringens nedskæringer af
naturforvaltningsmidlerne.
Med lovforslaget får skovejere retskrav på, at alle ændringer
eller begrænsninger i råderetten og driften fremover kun kan ske mod fuld
erstatning til ejerne. Hvis regeringen tager sin egen retorik om bevarelse af
naturværdierne alvorligt og samtidig sikrer gennemførelse af
EU’s-habitatdirektiv, udskrives en kæmperegning til skatteyderne. Disse
penge
findes ikke i ministerens pengekasse og heller ikke i amternes. Der er
hverken
økonomiske midler eller mandskab til stede til at løse opgaven.
Lovforslaget sikrer ikke naturskovene tilstrækkeligt, selv om
disse er i en klasse for sig selv, hvad angår biologisk mangfoldighed.
Sammenholdt med, at halvdelen af Danmarks mest truede arter kommer fra
skovene,
er det et stærkt argument for at sikre naturskovene, hvis man virkelig ønsker
at sikre naturen. På trods af, at naturskoven, som engang dækkede det meste
af
Danmarks areal, nu blot udgør under 1 pct. af landet, kan naturskov i
fredskove
med regeringens nye forslag stadig ryddes til fordel for juletræsplantager.
Det
afslører, at regeringen enten ikke ønsker at opfylde det, den siger den vil,
eller bevidst fravælger de redskaber, der ville sikre mest natur for
pengene.
Naturskov uden for fredskov kan stadig ryddes uanset
naturindhold.
Ministeren afviser partiernes ændringsforslag, som giver
skovloven til formål at bevare og udvide arealet med naturskov, som pålægger
ministeren at registrere naturskov og indgå aftale med ejeren, og som
foreslår,
at aktiviteter efter bilag 1 til loven ikke må gennemføres på registreret
naturskov eller andre typer af naturmæssigt særlig værdifulde skove.
Naturbeskyttelsesloven
Egekrat er allerede beskyttet af skovloven, men ministeren
afviser at give lignende værdifulde skovtyper såsom bøgekrat og gamle
biologisk
værdifulde skove af hjemmehørende nåletræsarter eller vore gamle træer samme
beskyttelse. En simpel foranstaltning af begrænset økonomisk betydning for
skovejeren og samfundet, men af stor værdi for skovens biologi og bevarelse
af
arter er at efterlade en håndfuld (over)modne træer til naturligt henfald,
men
heller ikke dette ændringsforslag har ministeren kunnet tilslutte sig.
Miljøministeren viser derved endnu en gang sin manglende vilje
til i virkeligheden at sikre naturen i skovene. Beskyttelsen af bl.a. disse
naturtyper
må derfor vente til den dag,
partierne igen udgør et flertal i Folketinget. Til den tid vil partierne også
sørge for, at beskyttelsen af de naturtyper, som i dag er omfattet af
skovloven, samt de nye naturtyper, som partierne foreslår omfattet, vil blive
overflyttet til naturbeskyttelsesloven fra skovloven. Derved vil man sikre,
at
naturen bliver forvaltet som et hele, hvilket vil styrke naturbevarelsen,
forenkle lovgivningen og spare ressourcer for samfundet. Skovloven vil da
blive
en lov, som regulerer produktionsarealerne, mens beskyttelsen af skovnaturen
vil ligge i naturbeskyttelsesloven. Der vil derved blive skabt den samme
situation som på landbrugsområdet, hvor landbrugslovene regulerer
produktionsarealerne, mens naturbeskyttelsesloven regulerer visse af
naturområderne i det åbne land. Dette vil ikke medføre en A- og en B-natur,
for
reguleringen af produktionsarealerne skal ske under bredt hensyn til
omgivelserne og naturen.
2010-målsætningen
Det er ikke overraskende, at ministeren heller ikke ønsker at
gøre en EU- og FN-målsætning om at standse tilbagegangen i arter og
levesteder
inden 2010 til en dansk lovforpligtelse som foreslået af partierne, men det
vil
være en overraskelse, hvis ikke ministeren i resten af sin ministertid
fremhæver
netop denne målsætning som supplement til statsministerens absurde påstand på
Venstres landsmøde i efteråret 2003 om, at ingen frø, fugl eller fisk har
fået
det værre under VK-regeringen. Det ved statsministeren nemlig ikke noget om,
bl.a. fordi det ikke er blevet undersøgt endnu, og fordi han selv har været
med
til at nedprioritere området økonomisk og fagligt. For andre
organismegrupper,
såsom orkideer og dagsommerfugle, er billedet klart. Her kan det konstateres,
at ud af blot 259 undersøgte sjældne arter er blot 4 gået frem, mens 25 er
gået
tilbage siden 1997. Dette er i sig selv et godt billede på regeringens
naturpolitik. Den går 4 skridt frem, men 25 tilbage.
Pesticider og gødskning
På trods af miljøministerens festtaler om at passe på
grundvandet og sikre en bæredygtig udvikling har han afvist partiernes
moderate
forslag om at forbyde anvendelse af pesticider og gødskning i de skove, hvor
det ikke har været en del af den hidtidige praksis. Som udgangspunkt har
pesticider
intet at gøre i den daglige
drift og har intet med naturnær drift at gøre. De kan helt undværes, hvis man
fremover tilpasser skovene til de fysiske forhold og holder op med at
tilpasse
de fysiske forhold til en bestemt type skov. Det kunne f.eks. være at plante
varierede skove af hjemmehørende arter i stedet for store plantager af ens
træer, importeret fra den anden side af jorden. De eneste nye tilfælde, hvor
pesticidanvendelse bør kunne finde sted i skovene, er efter partiernes mening
i
forbindelse med en kampagne mod invasive arter, som truer med at ødelægge
skove
eller andre arealer. Her kan pesticider være den sidste udvej.
Skovene vil fortsat kunne drænes og dybdepløjes som en mark på
landbrugsjord. Det på trods af, at naturlige vandstandsforhold i skoven er et
af de mest afgørende forhold at sikre, hvis man virkelig ønsker at sikre en
varieret natur i alle skovene og ikke blot i de få skove, som er direkte
omfattet af EU-beskyttelsen. Men det er tydeligvis heller ikke regeringens
ønske med revisionen af skovloven.
Byggeri i skovene
Gemt bag gode intentioner om sikring af børne- og ungdomsaktiviteter
i skovbørnehaver og spejderhytter skjuler der sig en ladeport af muligheder
for
fremtidigt byggeri i skovene. Det er det eneste argument, der er for
ministerens forslag, som er det seneste forsøg på at åbne for byggeri i
skovene.
Miljøministeren prøver derved at luske sit gamle forslag om mere byggeri i
skovene ind ad bagdøren under dække af hensyntagen til børn og spejdere, selv
om et reelt behov for flere skovbørnehaver eller spejderhytter ikke kan
dokumenteres. Partierne foreslår i stedet, at den nuværende
dispensationspraksis fortsætter, og afviser regeringens forslag. Partierne
følger derved bl.a. Friluftsrådets anbefalinger i Friluftsrådets høringssvar
til skovlovsrevisionen. Partierne vil føre denne ændring tilbage efter et
regeringsskifte og et nyt flertal i Folketinget.
Afslutning
Revisionen af skovloven havde været en oplagt anledning til at
få bragt forvaltningen af skovene i overensstemmelse med skovenes rolle i vor
tid og en god anledning til at få efterlevet anbefalingerne fra
Wilhjelmudvalget,
Adgangsudvalget og OECD. Revisionen af skovloven burde også have været brugt
til at implementere EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektiv
ordentligt. Lidt
er blevet gjort, men det er langtfra nok.
Skovloven skulle også have indeholdt en målsætning om ikke alene
biologisk bæredygtig drift, men også en målsætning om økonomisk bæredygtig
drift.
Partierne finder derfor, at regeringens lovforslag er et helt
utilstrækkeligt skridt i den rigtige retning, og at langt mere burde gøres.
Det
har ellers ikke skortet på gode råd til regeringen i denne sag både gennem de
omfattende høringssvar og eksempelvis udspillet »Naturens grundlov«.
Partierne
kan ikke støtte lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
Til § 1
1)
Stk.
1
affattes således:
»Loven har til formål at
bevare og værne landets skove og hertil forøge
skovarealet,
beskytte og udvide arealet med naturskov i Danmark,
sikre rent drikkevand samt stabile forsyninger af rent,
næringsfattigt vand til danske søer, åer og farvande og
bidrage til at gennemføre målsætningen om at vende
tilbagegangen i arter og levesteder senest i år 2010.«
[Udvidelse af formålsbestemmelsen]
2)
I
stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »miljøbeskyttelse«: »,
folkesundhed«.
[Indarbejdelse af formål om beskyttelse af naturskov,
drikkevand, arter og levesteder]
Til § 2
3)
Stk.
1
affattes således:
»I offentligt ejede skove skal der lægges større vægt på de
hensyn, der er nævnt § 1, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 3 og 4, end på
hensynet til træproduktionen.«
[Hensynet til træproduktionen underordnes hensynet til
biologisk mangfoldighed m.v. i de offentlige skove]
Til § 8
4)
Som
nr. 5-9
indsættes:
»5) Ved
hugst af hugstmoden skov skal der efterlades mindst 5 modne træer pr. hektar
til naturligt
henfald.
Miljøministeren skal fastsætte regler om, at indsamling
af brænde, mosser og laver fra skoven skal ske på et biologisk bæredygtigt
grundlag.
Pesticider og gødning må kun anvendes i hidtidigt
omfang og kun på arealer, hvor det har været hidtidig praksis.
Det er forbudt at etablere nye dræn og at dybdepløje.
Forbuddet mod at etablere nye dræn gælder dog ikke for sædvanlige
vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Ministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Foryngelse af løvskov, der består hovedsagelig af
hjemmehørende træarter, må kun ske ved naturlig regeneration af den
bevoksning,
der er på stedet, dvs. ved selvforyngelse, naturforyngelse, stævning
el.lign.«
[Krav til driften, forbud mod dræn og dybdepløjning, mod
konvertering af skov med hjemmehørende træarter og mod anvendelse af
pesticider
og gødning]
Til § 9
5)
Nr.
2
affattes således:
»2)
Arealer med juletræer
og pyntegrønt må højst udgøre 10 pct. af arealet. Det er kun tilladt at dyrke
juletræer og pyntegrønt på arealer, der umiddelbart forinden har været
anvendt
til dette formål.«
[Krav vedrørende plantning af juletræer og pyntegrønt]
Til § 11
6)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Stk. 1 gælder
dog ikke for byggeri, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for
skovdriften.«
[Retskrav på byggeri til arbejdsskure på op til 10 m
2
,
spejderhytter og skovbørnehaver udgår]
7)
Stk.
3
og
4
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 2]
Til § 14
8)
I
stk. 1
ændres »Miljøministeren skal udarbejde« til:
»Miljøministeren skal senest i 2007 have udarbejdet«.
[Tidsfrist for ministeren for udarbejdelse af Natura
2000-skovplaner]
Ny paragraf
9)
Efter § 16 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01.
På baggrund af kortlægningen efter § 15, stk. 1, skal miljøministeren udpege
arealer, som indeholder skovnaturtyper og levesteder for arter, der er nævnt
i
§ 15, stk. 2.
Stk. 2.
På de udpegede
arealer må foryngelse af løvskov kun ske ved naturlig regeneration af den
bevoksning, der er på stedet, dvs. ved selvforyngelse, naturforyngelse,
stævning el.lign.
Stk. 3.
Ministeren skal
underrette ejere og brugere om udpegning efter stk. 1.
Stk. 4.
Bestemmelsen i
stk. 2 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig
underretning
om udpegningen efter stk. 3.
Stk. 5.
Ministeren kan
allerede ved udpegningen bestemme, at kravet i stk. 2 ikke skal gælde, når
dette ikke vil bidrage til at undgå forringelse af skovnaturtypen eller
levestedet eller forstyrrelse af de arter, som området er udpeget for, jf. §
38.
Stk. 6.
Ministeren kan
revidere udpegningen på baggrund af den løbende udvikling af naturtypernes og
arternes tilstand.
Stk. 7.
Ministeren kan
fastsætte regler om
udpegningen efter stk. 1, herunder om offentliggørelse
heraf, og
hvad der skal forstås ved naturlig regeneration efter
stk. 2.«
[Erstatningsfri regulering af udpegede arealer i internationale
naturbeskyttelsesområder]
Til § 20
10)
I
stk. 1
ændres ordet »varig« til: »væsentlig«.
[Udvidelse af ministerens mulighed for at pålægge ejeren en
særlig drift af sin ejendom]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
11)
I
stk. 1
ændres »skovnaturtyper« til: »naturtyper«.
[Pålæggelse af driftsforanstaltninger ved varig forringelse af
alle naturtyper m.v.]
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
Til § 24
12)
I
stk. 1
indsættes efter »§§ 19-21«: »eller forbuddet i § 25, stk.
2«.
[Konsekvens af ændringen af § 25]
13)
Efter stk. 2 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Spørgsmålet om
eventuel erstatning som følge af forbuddet i § 25, stk. 2, afgøres i
forbindelse
med, at der indgås aftale, eller snarest muligt efter, at det har vist sig
umuligt at indgå en aftale på rimelige vilkår.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Konsekvens af ændringen af § 25]
Til § 25
14)
Paragraffen affattes således:
»§ 25.
Miljøministeren skal udpege
andre naturmæssigt særlig værdifulde skove, der ligger
i de internationale naturbeskyttelsesområder, end dem, der er omfattet af
kortlægningen efter § 15, og
særligt naturmæssigt værdifulde skove uden for de
internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2.
På de udpegede
arealer må ikke gennemføres aktiviteter nævnt i bilag 1.
Stk. 3.
Ministeren skal
underrette ejere eller brugere om udpegningen efter stk. 1.
Stk. 4.
Bestemmelsen i
stk. 2 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig
underretning
om udpegningen efter stk. 3.
Stk. 5.
På grundlag af
udpegningen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan ministeren indgå
aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den
biologiske mangfoldighed.
Stk. 6.
Ministeren kan i
aftalen bestemme, at stk. 2 fremover ikke skal gælde for hele arealet eller
dele deraf.
Stk. 7.
Ministeren skal
fastsætte regler om, hvilke skove der er særligt naturmæssigt værdifulde.«
[Udpegning (registrering) af anden naturmæssigt værdifuld skov
samt forbud mod visse aktiviteter]
Til § 26
15)
Paragraffen affattes således:
»§ 26.
Følgende skovtyper og træer skal bevares:
Bevaringsværdige egekrat.
Bøgerøller (bøgekrat).
Biologisk værdifulde skove af hjemmehørende
nåletræsarter.
Gamle biologisk værdifulde træer.
Redetræer for store sky fuglearter.
Naturskove.
Selvgroede skove, som ikke er vokset til som et led i
naturnær skovdrift.
Stk. 2.
Miljøministeren
skal på baggrund af en registrering udpege arealer med skovtyper og træer,
der
er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren skal
underrette ejere eller brugere om udpegningen efter stk. 2.
Stk. 4.
Bestemmelsen i
stk. 1 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig
underretning
om udpegningen efter stk. 3.
Stk. 5.
På grundlag af
udpegningen kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre arealernes
eller træernes bevaring.
Stk. 6.
Ministeren kan
fastsætte regler om afgrænsning af de skovtyper og træer, der er omfattet af
stk. 1.«
[Udpegning og beskyttelse af diverse værdifulde skovtyper og
træer]
Ny paragraf
16)
Efter § 28 indsættes i
kapitel 4
som ny paragraf:
»§ 02.
For arter, der er optaget på bilag 2, er der forbud mod at beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder på fredskovspligtige arealer.«
[Implementering af EF-habitatdirektivets artikel 12, stk. 1,
litra d, i skovloven]
Til § 38
17)
Efter »§ 12« indsættes: », § 01,
stk. 2,«
[Mulighed for at dispensere fra kravet i § 01, stk. 2]
18)
I
stk. 1
ændres »28« til: »02«.
[Konsekvensændring]
19)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Dispensation fra § 02 kan dog kun ske, når de betingelser, der
er nævnt i EF-habitatdirektivets artikel 16, er opfyldt.«
[Særlige forudsætninger for dispensation]
Til § 39
20)
I
stk. 2
indsættes som
nr. 5:
»5)
at det så vidt muligt
sikres, at erstatningsskoven får mindst samme biologiske værdi som den skov,
der skal erstattes.«
[Krav om hensyn til erstatningsskovens biologiske værdi]
Til § 41
21)
I
stk. 1
indsættes efter »ændringer heraf«: »samt udpegning af
lokaliteter efter § 01, stk. 1,«.
[Registrering i matriklen af arealer, der udpeges efter § 01,
stk. 1]
22)
I
stk. 2
indsættes efter »§ 3«: »og udpegning af lokaliteter efter §
01, stk. 1«
[Notering i tingbogen på ejendomme omfattet af udpegning efter
§ 01a, stk. 1]
Til § 45
23)
Nr.
3
udgår.
[Mærkningsbestemmelse ændres]
24)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at
skovprodukter
kan mærkes som lovligt, bæredygtigt eller økologisk produceret. Skovprodukter
kan
kun mærkes som bæredygtigt produceret, hvis mærkningsordningen er udarbejdet
i
et forum med ligelig repræsentation af økonomiske, sociale og miljømæssige
interesser og er baseret på målbare krav til bæredygtighed.«
[Krav til mærkningsordning for bæredygtigt producerede
skovprodukter]
Til § 47
25)
I
stk. 2
indsættes som
3. pkt.:
»I rådet skal der være en ligelig repræsentation af foreninger
og organisationer, der repræsenterer henholdsvis erhvervsmæssige, rekreative
og
biologiske interesser.«
[Ligelig repræsentation af visse organisationer og foreninger]
Til § 60
26)
I
stk. 1
indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 01, stk. 1«.
[Mulighed for at klage over afgørelser om udpegning efter § 01,
stk. 1]
27)
I
stk. 1
indsættes efter »§§ 19-21«: », § 25, stk. 1«.
[Konsekvens af ændringen af § 25]
Til § 62
Principalt:
28)
I
stk. 1
indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø,
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen
berører
sådanne interesser, og
lokale foreninger og organisationer, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen.«
[Klageret for organisationer og foreninger om afgørelser
truffet i henhold til loven]
29)
Stk.
2
udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]
Subsidiært:
30)
I
stk. 2
indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 01, stk. 1«, og efter
»jf. § 11, stk. 1« indsættes: », og § 01, stk. 2«.
[Mulighed for, at foreninger og organisationer kan klage over
afgørelser om udpegning efter § 01, stk. 1, og afgørelser om dispensation fra
§
01, stk. 2]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KD):
31)
I
stk. 2
indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 17, stk. 3«.
[Adgang for foreninger og organisationer til at klage over
afgørelser efter § 17, stk. 3]
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
32)
I
stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres »Ved klage efter stk. 2, nr. 1 og
2« til: »Ved klage efter stk. 1, nr. 3 og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]
33)
Stk.
4,
der bliver stk. 3, affattes således:
»De foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 1, nr.
3-5, skal underrettes skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1,
hvis
de anmoder om det.«
[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]
Til § 65
34)
I
stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », § 01, stk. 2«.
[Mulighed for at straffe for overtrædelse af kravet i § 01,
stk. 2]
35)
I
stk. 1,
nr. 1,
indsættes
efter »§ 11, stk. 1«: », § 25, stk. 2«.
[Konsekvens af ændringen af § 25]
36)
I
stk. 1, nr. 1,
ændres »28« til: »02«.
[Konsekvens af § 02]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 69
37)
Henvisningen »§ 65« ændres til: »§
67«.
[Henvisning korrigeres]
Til § 71
38)
Henvisningen »§ 65« ændres til: »§
67«.
[Henvisning korrigeres]
Til § 72
39)
I
stk. 3
ændres »§ 24« til: »§ 26«.
[Henvisning korrigeres]
Af
et
mindretal
(S, SF, RV og EL):
Til bilag 1
40)
Nr.
2
affattes således:
»2)
Træartsskifte fra
hjemmehørende til ikkehjemmehørende arter.«
[Konsekvens af, at der indføres krav om foryngelse af løvskov
ved naturlig regeneration på arealer udpeget efter § 01]
41)
Nr.
3
udgår.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
[Konsekvens af, at der indføres krav om foryngelse af løvskov
ved naturlig regeneration på arealer udpeget efter § 01]
Nyt bilag
42)
Efter bilag 1 indsættes som nyt
bilag:
»Bilag 2
Liste over arter omfattet af § 02
Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede
efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a, jf. art. 12
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk
enhed
PATTEDYR
MAMMALIA
Småflagermus
Alle arter
Microchiroptera
GNAVERE
RODENTIA
Syvsovere
Hasselmus
Sicista betulina
Gliridae
Hoppemus
Birkemus
Sicista betulina
Zapodidae
ROVDYR
CARNIVORA
Mårfamilien
Odder
Lutra lutra
Mustelidae
HVALER
CETACEA
Alle arter
KRYBDYR
REPTILIA
Sumpskildpadder
Europæisk
sumpskildpadde
Emys orbicularis
Emydidae
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk
enhed
Firben
Markfirben
Lacerta agilis
Lacertidae
Snoge
Glatsnog
Æskulapsnog
Coronella austriaca
Elaphe longissima
Colubridae
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk
enhed
PADDER
AMPHIBIA
Salamandre
Salamandridae
Stor vandsalamander
Triturus cristatus
Skivetungede frøer
Discoglossidae
Klokkefrø
Bombina bombina
Løgfrøer
Pelobatidae
Løgfrø
Pelobates fuscus
Løvfrøer
Hylidae
Løvfrø
Hyla arborea
Ægte frøer
Ranidae
Spidssnudet frø
Springfrø
Rana arvalis
Rana dalmatina
Tudser
Strandtudse
Grønbroget tudse
Bufo calamita
Bufo viridis
Bufonidae
FISK
PISCES
Laksefisk
Snæbel
Coregonus
Oxyrhynchus
Salmoniformes
INSEKTER
INSECTA
Biller
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Dytiscus latissimus
Graphoderus
Bilineatus
Coleoptera
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk
enhed
Torbister
Eremit
Osmoderma eremita
Scarabaeidae
Sommerfugle
Sortplettet blåfugl
Maculinea arion
Lepidoptera
Guldsmede
Grøn mosaik-
guldsmed
Stor kærguldsmed
Grøn kølleguldsmed
Aeshna viridis
Leucorrhinia
pectoralis
Ophiogomphus cecilia
Odonata
BLØDDYR
MOLLUSCA
Muslinger
Tykskallet
malermusling
Unio crassus
Bivalvia
Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede
efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b, jf. art. 13
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk
enhed
BREGNER
FILICOPSIDA
Slangetungefamilien
Enkelt månerude
Botrychium simplex
Ophioglossaceae
ENKIMBLADEDE
MONOCOTYLEDONES
Skebladfamilien
Vandranke
Luronium natans
Alismataceae
Najadefamilien
Liden Najade
Najas flexilis
Najadaceae
Gøgeurtfamilien
Fruesko
Mygblomst
Cypripedium
calceolus
Liparis loeselii
Orchidaceae
TOKIMBLADEDE
DICOTYLEDONES
Stenbrækfamilien
Gul Stenbræk
Saxifraga hirculus
Saxifragaceae«
[Liste over danske arter på habitatdirektivets bilag IV]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene udvider lovens formålsbestemmelse.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget underordnes hensynet til træproduktion
hensynet til biologisk mangfoldighed i de offentlige skove.
Til nr. 4
Den foreslåede § 4, nr. 5,
indebærer, at mindst 5 modne træer pr. hektar skal efterlades til naturligt
henfald i alle skove.
Den foreslåede § 4, nr. 6,
indebærer en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at
indsamling af brænde, mosser og laver fra skoven skal ske på et biologisk
bæredygtigt grundlag.
Den foreslåede § 4, nr. 7, indebærer, at pesticider og gødning
kun må anvendes i hidtidigt omfang og kun på arealer, hvor det har været
hidtidig praksis.
Den foreslåede § 4, nr. 8,
indebærer et forbud mod at etablere nye dræn i skovene.
Den foreslåede § 4, nr. 9,
indebærer, at foryngelse af løvskov, der består at hovedsagelig hjemmehørende
træarter, kun må ske ved naturlig regeneration af den bevoksning, der er på
stedet.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer
et forbud mod plantning af træer og pyntegrønt på skovarealer, medmindre
disse
umiddelbart forinden har været anvendt til dette formål.
Til nr. 6 og 7
Ændringsforslaget medfører,
at retskravet i § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, erstattes af en
dispensationsmulighed
i særlige tilfælde.
Til nr. 8
Ændringsforslaget sikrer, at
naturplaner udarbejdes senest i 2007.
Til nr. 9, 17, 21, 22, 26, 30, 34, 40 og 41
Ændringsforslagene medfører,
at bestemmelsen i høringsudkastets § 16 om, at ministeren skal udpege arealer
osv. efter lovens § 15, stk. 2, og om forvaltningen af disse arealer, kommer
med i den endelige lov.
Til nr. 10
Ændringsforslaget udvider
ministerens mulighed for at pålægge ejeren en særlig drift af sin ejendom.
Til nr. 11
Der er tale om en redaktionel ændring. En Natura 2000-skovplan
kan omfatte andet end skovnaturtyper. Reaktionsmulighederne ved akut fare for
forringelse og forstyrrelse skal derfor også kunne rette sig mod andre
naturtyper end skovnaturtyperne. De naturtyper, som ikke er skovnaturtyper,
og
som omfattes af bestemmelsen, er naturtyperne nævnt i lovforslagets § 28.
Til nr. 12-14, 27 og 35
Ændringsforslaget medfører, at miljøministeren pålægges at
registrere naturskov og herefter forsøge at indgå aftaler med skovejerne om
sikring af naturskovenes bevaring, og at aktiviteter nævnt i bilag 1 ikke må
gennemføres på registreret naturskov eller andre typer af naturmæssigt særlig
værdifulde skove.
Til nr. 15
Ændringsforslaget medfører,
at bøgerøller (bøgekrat) og gamle biologisk værdifulde skove af hjemmehørende
nåletræsarter beskyttes i skovloven på linje med egekrat, og at biologisk
værdifulde gamle træer samt redetræer for store sky fuglearter også
beskyttes.
Til nr. 16, 18, 19, 36 og 42
Ændringsforslaget
gennemfører implementering af EF-habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
d, i skovloven.
Til nr. 20
Ændringsforslaget medfører,
at udlagte erstatningsskove sikres at få en biologisk værdi, der som minimum
svarer til det område, hvor fredskovspligten ophæves.
Til nr. 23 og 24
Ændringsforslaget medfører,
at skovprodukter kun kan mærkes som bæredygtigt produceret, hvis
mærkningsordningen er baseret på en ligelig hensyntagen til økonomiske,
sociale
og miljømæssige interesser og på målbare krav frem for konkrete
hensigtserklæringer.
Til nr. 25
Ændringsforslaget indebærer, at der sikres en ligelig
repræsentation af erhvervsmæssige, rekreative og biologiske interesser i
Skovrådet fordelt på et bredt udsnit af de relevante landsdækkende
medlemsorganisationer på bekostning af rene erhvervsorganisationer.
Til nr. 28, 29, 32 og 33
Ændringsforslaget medfører,
at afgørelser truffet i henhold til loven skal kunne påklages af
landsdækkende
organisationer og foreninger, hvis formål dækker hele eller væsentlige dele
af
skovlovens formål.
Til nr. 31
Ændringsforslaget har karakter af en redaktionel ændring. Efter
§ 17, stk. 3, kan ministeren træffe afgørelser om vurdering af en aktivitet,
som er anmeldt efter § 17, stk. 1, jf. bilag 1. Bestemmelsen svarer til § 19
b,
stk. 4, i forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven. Efter
naturbeskyttelsesloven har foreninger og organisationer adgang til at klage
over de afgørelser, der træffes efter denne bestemmelse. Ændringsforslaget
betyder, at adgangen til at klage over afgørelser vedrørende beskyttede
naturtyper
og levesteder for arter bliver ens i forslag til ændring af
naturbeskyttelsesloven (L 146) og forslag til lov om skove (L 145).
Til nr. 37-39
Der er tale om lovtekniske og redaktionelle ændringer.
Svend Aage Jensby (V)
Helga Moos (V)
Eyvind Vesselbo (V)
fmd.
Jens Vibjerg (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Freddie H. Madsen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Lars Barfoed (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
nfmd.
Inger Bierbaum (S)
Helge Mortensen (S)
Bjørn Westh (S)
Jacob Buksti (S)
Torben Hansen (S)
Jørn Jespersen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 145
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat, fra miljøministeren
2
Henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje
Taastrup Kommune, til miljøministeren
4
Spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i
lovforslaget efter høringen, til miljøministeren
5
Henvendelse af 19/2-04 fra WWF Verdensnaturfonden
6
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 19/2-04 fra WWF
Verdensnaturfonden, til miljøministeren
7
Svar på spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i
lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren
8
Henvendelse af 25/2-04 fra Nepenthes
9
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra
Nehenthes, til miljøministeren
10
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04
fra Høje Taastrup Kommune, fra miljøministeren
11
Tidsplan
12
Henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet
13
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra
Friluftsrådet, til miljøministeren
14
Henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening
15
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk
Skovforening, til miljøministeren
16
Spm. 7 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og
tidsplan, til miljøministeren
17
Henvendelse af 11/3-04 fra Danmarks
Naturfredningsforening
18
Spm. 8 om ændring af et areal med landbrugspligt til
fredskov og ophævelse af bopælspligten, til miljøministeren
19
Materiale vedr. WWF’s foretræde 17/3-04
20
Spm. 9 om kommentar til materiale fra WWF i forbindelse
med foretræde 17/3-04, til miljøministeren
21
Materiale fra Nepenthes i forbindelse med foretræde
17/3-04
22
Spm. 10 om kommentar til materiale fra Nepenthes i
forbindelse med foretræde 17/3-04, til miljøministeren
23
Spm. 11, om ministeren mener, at det er et problem, at
myndighederne kan få adgang til private hjem for at øve tilsyn uden først at
give ejer eller bruger besked herom, til miljøministeren
Spm. 12, om ministeren vil stille ændringsforslag til
lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, til miljøministeren
24
Henvendelse af 18/3-04 fra Høje Taastrup Kommune om kopi
af brev til miljøministeren vedrørende kommende revision af skovloven
25
Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra Høje
Taastrup Kommune, jf. L 145 – bilag 24, til miljøministeren
26
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04
fra Nepenthes, fra miljøministeren
27
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 19/2-04
fra WWF Verdensnaturfonden, fra miljøministeren
28
Materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening
under foretræde 24/3-04
29
Spm. 14 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks
Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, til miljøministeren
30
Spm. 15 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag vedrørende fjernelse af bygninger i skove efter endt brug,
til miljøministeren
Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om registrering af naturskov, til miljøministeren
Spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om restriktioner i anvendelse af pesticider og gødning i
skovområder, til miljøministeren
Spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der sikrer, at der ikke etableres nye dræn eller dybdepløjes
i fredskov, til miljøministeren
31
Spm. 19 om en liste over de arter, for hvilke der vil
blive foretaget en kortlægning af beliggenhed af deres levesteder, til
miljøministeren
Spm. 20 om at indføre forbud for lodsejeren mod at
forringe naturtyper og levesteder for arter, til miljøministeren
Spm. 21 om hensigten med påbudsbestemmelsen i § 20, til
miljøministeren
32
Oversigt over lov- og beslutningsforslag i udvalget
33
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 10/3-04
fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren
34
Svar på spm. 7 om fremsendelse af den lovede
parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren
35
Svar på spm. 8 om ændring af et areal med landbrugspligt
til fredskov og ophævelse af bopælspligten, fra miljøministeren
36
Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 18/3-04
fra Høje Taastrup Kommune, jf. L 145 – bilag 24, fra miljøministeren
37
Spm. 22 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 23 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 24 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 25 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 27 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 29 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 30 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 31 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 32 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 34 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 37 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
38
Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 40 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 46 om en redegørelse for antal bemyndigelser til
ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, til miljøministeren
39
Spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
Spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til miljøministeren
40
Svar på spm. 9 om kommentar til materiale fra WWF i
forbindelse med foretræde 17/3-04, fra miljøministeren
41
Svar på spm. 11, om ministeren mener, at det er et
problem, at myndighederne kan få adgang til private hjem for at øve tilsyn
uden først at give ejer eller bruger besked herom, fra miljøministeren
Svar på spm. 12, om ministeren vil stille ændringsforslag
til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, fra miljøministeren
42
Svar på spm. 10 om kommentar til materiale fra Nepenthes
i forbindelse med foretræde 17/3-04, fra miljøministeren
43
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra
Friluftsrådet, fra miljøministeren
44
Virksomhedspanelets vurdering af lovforslaget samt
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens konklusioner, fra miljøministeren
45
Svar på spm. 14 om kommentar til materiale udleveret af
Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, fra miljøministeren
46
Svar på spm. 23 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 32 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 34 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 37 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
47
Svar på spm. 15 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag vedrørende fjernelse af bygninger i skove efter endt brug,
fra miljøministeren
Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om registrering af naturskov, fra miljøministeren
Svar på spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om restriktioner i anvendelse af pesticider og gødning i
skovområder, fra miljøministeren
Svar på spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der sikrer, at der ikke etableres nye dræn eller dybdepløjes
i fredskov, fra miljøministeren
48
Svar på spm. 19 om en liste over de arter, for hvilke der
vil blive foretaget en kortlægning af beliggenhed af deres levesteder, fra
miljøministeren
Svar på spm. 20 om at indføre forbud for lodsejeren mod
at forringe naturtyper og levesteder for arter, fra miljøministeren
Svar på spm. 21 om hensigten med påbudsbestemmelsen i §
20, fra miljøministeren
49
Ændringsforslag fra miljøministeren
50
Svar på spm. 22 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 24 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 25 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 27 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 29 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 30 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 31 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 40 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 46 om en redegørelse for antal bemyndigelser
til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, fra miljøministeren
Svar på spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
Svar på spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra miljøministeren
51
Svar på spm. 7 om fremsendelse af den lovede
parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren
52
Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening
53
Spm. 49 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk
Ornitologisk Forening, til miljøministeren
54
Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Golf Union
55
Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk
Golf Union, til miljøministeren
56
Svar på spm. 49 om kommentar til henvendelse af 27/4-04
fra Dansk Ornitologisk Forening, fra miljøministeren
57
Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 27/4-04
fra Dansk Golf Union, fra miljøministeren
58
1. udkast til betænkning
59
Ændringsforslag til tillægsbetænkning fra miljøministeren
60
Bidrag til betænkning, fra miljøministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om skove Retsinformation · 21. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer Retsinformation · 23. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen) Retsinformation · 8. april 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.) Retsinformation · 21. maj 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) Retsinformation · 26. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen) Retsinformation · 28. maj 2004