Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om skove

2003/1 BTL 145Betænkning over lovforslagFolketinget25. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5.

maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om skove

[af

miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 42 ændringsforslag til lovforslaget.

Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 11, 31 og 37-39.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-10, 12-30, 32-36 og

40-42.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1.

behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 24. oktober 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 112. Den 28. januar 2004 sendte

miljøministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Danmarks

Naturfredningsforening,

Dansk Golf Union,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Friluftsrådet,

Høje Taastrup Kommune,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Danmarks

Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Friluftsrådet,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 50 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

I forlængelse af besvarelsen af udvalgets ønsker om teknisk

bistand til en række ændringsforslag har miljøministeren oplyst følgende om

baggrunden for sin holdning til ændringsforslagene:

Lovforslaget imødekommer et ønske fra såvel de grønne

organisationer som fra erhvervet om friere rammer for skovdriften.

Udgangspunktet er således via en positiv dialog med dem, der ejer og

forvalter

skovene, at give naturen bedre vilkår. Lovforslaget implementerer desuden

EU’s

naturbeskyttelsesdirektiver, og herudover skal naturskove defineres,

registreres og beskyttes gennem aftaler med skovejerne.

Under udvalgsbehandlingen er der foreslået dels yderligere

restriktioner i skovdriften, dels udvidede muligheder for f.eks. naturlig

hydrologi, som har til formål at øge naturindholdet både geografisk og

indholdsmæssigt. Forslagene ligger langt ud over også den tidligere regerings

forslag ved revisionen af skovloven i 1996.

Jeg finder derfor, at yderligere restriktioner i skovdriften vil

være i modstrid med tankegangen i lovforslaget. Hertil kommer, at jeg har

tillid til, at skovdriften udvikler sig i en bæredygtig retning, da der er

bred

opbakning til retningslinjerne for bæredygtig skovdrift både hos erhverv og

de

grønne organisationer, jf. bemærkningerne til lovforslagets punkt 1.2.4.

Nye forbud i skovdriften vil have negative økonomiske

konsekvenser for skovejerne i en situation, hvor erhvervet i forvejen er

hårdt

trængt. Desuden vil behovet for at anvende pesticider, gødskning og dræning

under alle omstændigheder mindskes til et minimum med den forventede overgang

til naturnær skovdrift.

Med lovforslaget indføres den nødvendige beskyttelse af

naturtyper og levesteder for arter for at leve op til EU’s

naturbeskyttelsesdirektiver. Reguleringen sker konkret først og fremmest

gennem

frivillige aftaler, hvor der gives kompensation for tab som følge af

rådighedsindskrænkningen. Det er mit udgangspunkt, at den konkrete regulering

giver de bedste betingelser for ejerens positive medvirken samt en større

sikkerhed for, at beskyttelsen tilpasses bedst muligt til behovet for

beskyttelse

på den enkelte lokalitet.

Der er under udvalgsbehandlingen fremkommet en række indbyrdes

delvis modstridende forslag om beskyttelse af naturskov. Lovforslaget

indeholder allerede en generel indsats over for de naturmæssigt særlig

værdifulde skove – både inden for og uden for de internationale

naturbeskyttelsesområder. Jeg har til hensigt at

registrere

de naturmæssigt særlig værdifulde skove og indgå aftaler om deres

beskyttelse,

så snart naturskovsbegrebet er revurderet.

Forskere fra Landbohøjskolen

har tidligere påpeget, at der er behov for at revurdere

naturskovsdefinitionen

fra 1992, inden den kan anvendes som grundlag for en beskyttelse. D

ette arbejde påbegyndes umiddelbart efter lovens vedtagelse.

Under udvalgsarbejdet er der stillet spørgsmål om, hvorvidt der

kunne lukkes op for en mere lempelig administration af golfbaner og lignende

anlæg for friluftslivet. Jeg har forståelse for ønsket, idet der har været

flere eksempler på golfbaneprojekter, som både landskabeligt og rekreativt

fint

har kunnet indpasses i fredskov. Et vigtigt formål med loven er at tilgodese

bl.a. hensynet til landskab og friluftsliv, og jeg tilkendegiver derfor, at

der

fremover i højere grad vil blive anlagt en helhedsbetragtning, hvorved der i

visse tilfælde kan gives tilladelse til denne type anlæg. Den skov, der

derved

inddrages til andet end skovdrift, må dog ikke besidde væsentlige kvaliteter

til opfyldelse af lovens formål. Desuden skal der samlet set være tale om en

forbedring af de landskabelige, natur- og miljømæssige forhold og rekreative

interesser. Endelig bør tilladelse kun gives til nye golfbaner eller til

større

udvidelser, hvis der forud har været en offentlig debat om projektet, f.eks.

i

forbindelse med, at der er udarbejdet en lokalplan.

Under udvalgsarbejdet er der fremkommet ønsker om en ændret

repræsentation i Skovrådet. Jeg har til hensigt at invitere både

Verdensnaturfonden og Nepenthes til at deltage i rådets arbejde.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren

stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige

ændringsforslag.

Et

mindretal

i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet,

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten udtaler

følgende:

Skovenes rolle

Der er behov for en helt ny skovlov, der afspejler, at skovenes

vigtigste rolle i samfundet ikke længere er at sikre stabile forsyninger af

træ, men at sikre borgerne rekreative muligheder, en varieret natur og rent

drikkevand. Der er ikke mangel på træ, men på natur, rekreative muligheder og

rent drikkevand. Skovene er et af de mest populære udflugtsmål for danskerne.

De bruges langt mere end biblioteker, museer eller sportspladser. Alene

Dyrehaven nord for København modtager skønsmæssigt over 7 mio. besøg om året.

Befolkningen ønsker sig varierede skove med gamle og unge træer, våde og

tørre

partier med mange dyr og planter af forskellig slags. Det skovbillede svarer

dårligt til størstedelen af produktionsskovene, der er at sammenligne med

dyrkede marker, men passer godt på naturgenoprettede, urørte og ekstensivt

drevne skove. Samfundet kunne formentlig spare penge ved at ekstensivere

driften og samtidig få mere spændende skove med plads til mennesker, dyr og

planter. Dette afspejles ikke i regeringens lovforslag, som kun i begrænset

omfang skifter retning i forhold til de forgangne 200 års prioritering af de

danske skove. Og ministeren har konsekvent afvist alle forslag, som afspejler

en mere moderne prioritering af natur og hensynet til befolkningens

rekreative

muligheder.

Naturskove

Udvalgsbehandlingen har efterladt det indtryk, at uanset hvilke

ændringsforslag der måtte fremkomme, ville de ikke blive imødekommet af

ministeren – på nær et enkelt forslag om klageadgang, som er

imødekommet, fordi

det retter en fejl i lovforslaget. Ministeren har f.eks. helt generelt afvist

at ændre lovens formål således, at skovloven fremover vil have til formål at

beskytte og udvide arealet med naturskov i Danmark. Regeringen ønsker heller

ikke, at det af loven skal fremgå, at skovloven også skal have til formål at

sikre rent drikkevand og stabile forsyninger af rent, næringsfattigt vand til

danske søer, åer og farvande.

Skovloven blev sidst revideret i 1996. Regeringens 2004-revision

vil blive en beklagelig parentes, som forhåbentlig snart vil blive afløst af

en

egentlig naturreform omfattende skovloven, naturbeskyttelsesloven,

miljømålsloven m.fl. love under et andet folketingsflertal.

Skovområdet er økonomisk udsultet. Det skyldes ikke kun, at der

ikke længere er den samme efterspørgsel efter træ. Det skyldes også, at

staten

ikke påtager sig et medansvar, men i stedet nedprioriterer naturområdet

økonomisk. Regeringen har i et vist omfang fortsat skovrejsningen især af

bynær

skov på baggrund af de finansieringsmuligheder, der blev skabt under den

tidligere regering. Til gengæld er ventelisten for statslig skovrejsning på

arealer, hvor der ikke er umiddelbar medfinansiering fra kommuner eller

vandværker, generelt stillet i bero på grund af regeringens nedskæringer af

naturforvaltningsmidlerne.

Med lovforslaget får skovejere retskrav på, at alle ændringer

eller begrænsninger i råderetten og driften fremover kun kan ske mod fuld

erstatning til ejerne. Hvis regeringen tager sin egen retorik om bevarelse af

naturværdierne alvorligt og samtidig sikrer gennemførelse af

EU’s-habitatdirektiv, udskrives en kæmperegning til skatteyderne. Disse

penge

findes ikke i ministerens pengekasse og heller ikke i amternes. Der er

hverken

økonomiske midler eller mandskab til stede til at løse opgaven.

Lovforslaget sikrer ikke naturskovene tilstrækkeligt, selv om

disse er i en klasse for sig selv, hvad angår biologisk mangfoldighed.

Sammenholdt med, at halvdelen af Danmarks mest truede arter kommer fra

skovene,

er det et stærkt argument for at sikre naturskovene, hvis man virkelig ønsker

at sikre naturen. På trods af, at naturskoven, som engang dækkede det meste

af

Danmarks areal, nu blot udgør under 1 pct. af landet, kan naturskov i

fredskove

med regeringens nye forslag stadig ryddes til fordel for juletræsplantager.

Det

afslører, at regeringen enten ikke ønsker at opfylde det, den siger den vil,

eller bevidst fravælger de redskaber, der ville sikre mest natur for

pengene.

Naturskov uden for fredskov kan stadig ryddes uanset

naturindhold.

Ministeren afviser partiernes ændringsforslag, som giver

skovloven til formål at bevare og udvide arealet med naturskov, som pålægger

ministeren at registrere naturskov og indgå aftale med ejeren, og som

foreslår,

at aktiviteter efter bilag 1 til loven ikke må gennemføres på registreret

naturskov eller andre typer af naturmæssigt særlig værdifulde skove.

Naturbeskyttelsesloven

Egekrat er allerede beskyttet af skovloven, men ministeren

afviser at give lignende værdifulde skovtyper såsom bøgekrat og gamle

biologisk

værdifulde skove af hjemmehørende nåletræsarter eller vore gamle træer samme

beskyttelse. En simpel foranstaltning af begrænset økonomisk betydning for

skovejeren og samfundet, men af stor værdi for skovens biologi og bevarelse

af

arter er at efterlade en håndfuld (over)modne træer til naturligt henfald,

men

heller ikke dette ændringsforslag har ministeren kunnet tilslutte sig.

Miljøministeren viser derved endnu en gang sin manglende vilje

til i virkeligheden at sikre naturen i skovene. Beskyttelsen af bl.a. disse

naturtyper

må derfor vente til den dag,

partierne igen udgør et flertal i Folketinget. Til den tid vil partierne også

sørge for, at beskyttelsen af de naturtyper, som i dag er omfattet af

skovloven, samt de nye naturtyper, som partierne foreslår omfattet, vil blive

overflyttet til naturbeskyttelsesloven fra skovloven. Derved vil man sikre,

at

naturen bliver forvaltet som et hele, hvilket vil styrke naturbevarelsen,

forenkle lovgivningen og spare ressourcer for samfundet. Skovloven vil da

blive

en lov, som regulerer produktionsarealerne, mens beskyttelsen af skovnaturen

vil ligge i naturbeskyttelsesloven. Der vil derved blive skabt den samme

situation som på landbrugsområdet, hvor landbrugslovene regulerer

produktionsarealerne, mens naturbeskyttelsesloven regulerer visse af

naturområderne i det åbne land. Dette vil ikke medføre en A- og en B-natur,

for

reguleringen af produktionsarealerne skal ske under bredt hensyn til

omgivelserne og naturen.

2010-målsætningen

Det er ikke overraskende, at ministeren heller ikke ønsker at

gøre en EU- og FN-målsætning om at standse tilbagegangen i arter og

levesteder

inden 2010 til en dansk lovforpligtelse som foreslået af partierne, men det

vil

være en overraskelse, hvis ikke ministeren i resten af sin ministertid

fremhæver

netop denne målsætning som supplement til statsministerens absurde påstand på

Venstres landsmøde i efteråret 2003 om, at ingen frø, fugl eller fisk har

fået

det værre under VK-regeringen. Det ved statsministeren nemlig ikke noget om,

bl.a. fordi det ikke er blevet undersøgt endnu, og fordi han selv har været

med

til at nedprioritere området økonomisk og fagligt. For andre

organismegrupper,

såsom orkideer og dagsommerfugle, er billedet klart. Her kan det konstateres,

at ud af blot 259 undersøgte sjældne arter er blot 4 gået frem, mens 25 er

gået

tilbage siden 1997. Dette er i sig selv et godt billede på regeringens

naturpolitik. Den går 4 skridt frem, men 25 tilbage.

Pesticider og gødskning

På trods af miljøministerens festtaler om at passe på

grundvandet og sikre en bæredygtig udvikling har han afvist partiernes

moderate

forslag om at forbyde anvendelse af pesticider og gødskning i de skove, hvor

det ikke har været en del af den hidtidige praksis. Som udgangspunkt har

pesticider

intet at gøre i den daglige

drift og har intet med naturnær drift at gøre. De kan helt undværes, hvis man

fremover tilpasser skovene til de fysiske forhold og holder op med at

tilpasse

de fysiske forhold til en bestemt type skov. Det kunne f.eks. være at plante

varierede skove af hjemmehørende arter i stedet for store plantager af ens

træer, importeret fra den anden side af jorden. De eneste nye tilfælde, hvor

pesticidanvendelse bør kunne finde sted i skovene, er efter partiernes mening

i

forbindelse med en kampagne mod invasive arter, som truer med at ødelægge

skove

eller andre arealer. Her kan pesticider være den sidste udvej.

Skovene vil fortsat kunne drænes og dybdepløjes som en mark på

landbrugsjord. Det på trods af, at naturlige vandstandsforhold i skoven er et

af de mest afgørende forhold at sikre, hvis man virkelig ønsker at sikre en

varieret natur i alle skovene og ikke blot i de få skove, som er direkte

omfattet af EU-beskyttelsen. Men det er tydeligvis heller ikke regeringens

ønske med revisionen af skovloven.

Byggeri i skovene

Gemt bag gode intentioner om sikring af børne- og ungdomsaktiviteter

i skovbørnehaver og spejderhytter skjuler der sig en ladeport af muligheder

for

fremtidigt byggeri i skovene. Det er det eneste argument, der er for

ministerens forslag, som er det seneste forsøg på at åbne for byggeri i

skovene.

Miljøministeren prøver derved at luske sit gamle forslag om mere byggeri i

skovene ind ad bagdøren under dække af hensyntagen til børn og spejdere, selv

om et reelt behov for flere skovbørnehaver eller spejderhytter ikke kan

dokumenteres. Partierne foreslår i stedet, at den nuværende

dispensationspraksis fortsætter, og afviser regeringens forslag. Partierne

følger derved bl.a. Friluftsrådets anbefalinger i Friluftsrådets høringssvar

til skovlovsrevisionen. Partierne vil føre denne ændring tilbage efter et

regeringsskifte og et nyt flertal i Folketinget.

Afslutning

Revisionen af skovloven havde været en oplagt anledning til at

få bragt forvaltningen af skovene i overensstemmelse med skovenes rolle i vor

tid og en god anledning til at få efterlevet anbefalingerne fra

Wilhjelmudvalget,

Adgangsudvalget og OECD. Revisionen af skovloven burde også have været brugt

til at implementere EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektiv

ordentligt. Lidt

er blevet gjort, men det er langtfra nok.

Skovloven skulle også have indeholdt en målsætning om ikke alene

biologisk bæredygtig drift, men også en målsætning om økonomisk bæredygtig

drift.

Partierne finder derfor, at regeringens lovforslag er et helt

utilstrækkeligt skridt i den rigtige retning, og at langt mere burde gøres.

Det

har ellers ikke skortet på gode råd til regeringen i denne sag både gennem de

omfattende høringssvar og eksempelvis udspillet »Naturens grundlov«.

Partierne

kan ikke støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

Til § 1

1)

Stk.

1

affattes således:

»Loven har til formål at

bevare og værne landets skove og hertil forøge

skovarealet,

beskytte og udvide arealet med naturskov i Danmark,

sikre rent drikkevand samt stabile forsyninger af rent,

næringsfattigt vand til danske søer, åer og farvande og

bidrage til at gennemføre målsætningen om at vende

tilbagegangen i arter og levesteder senest i år 2010.«

[Udvidelse af formålsbestemmelsen]

2)

I

stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »miljøbeskyttelse«: »,

folkesundhed«.

[Indarbejdelse af formål om beskyttelse af naturskov,

drikkevand, arter og levesteder]

Til § 2

3)

Stk.

1

affattes således:

»I offentligt ejede skove skal der lægges større vægt på de

hensyn, der er nævnt § 1, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 3 og 4, end på

hensynet til træproduktionen.«

[Hensynet til træproduktionen underordnes hensynet til

biologisk mangfoldighed m.v. i de offentlige skove]

Til § 8

4)

Som

nr. 5-9

indsættes:

»5) Ved

hugst af hugstmoden skov skal der efterlades mindst 5 modne træer pr. hektar

til naturligt

henfald.

Miljøministeren skal fastsætte regler om, at indsamling

af brænde, mosser og laver fra skoven skal ske på et biologisk bæredygtigt

grundlag.

Pesticider og gødning må kun anvendes i hidtidigt

omfang og kun på arealer, hvor det har været hidtidig praksis.

Det er forbudt at etablere nye dræn og at dybdepløje.

Forbuddet mod at etablere nye dræn gælder dog ikke for sædvanlige

vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Ministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.

Foryngelse af løvskov, der består hovedsagelig af

hjemmehørende træarter, må kun ske ved naturlig regeneration af den

bevoksning,

der er på stedet, dvs. ved selvforyngelse, naturforyngelse, stævning

el.lign.«

[Krav til driften, forbud mod dræn og dybdepløjning, mod

konvertering af skov med hjemmehørende træarter og mod anvendelse af

pesticider

og gødning]

Til § 9

5)

Nr.

2

affattes således:

»2)

Arealer med juletræer

og pyntegrønt må højst udgøre 10 pct. af arealet. Det er kun tilladt at dyrke

juletræer og pyntegrønt på arealer, der umiddelbart forinden har været

anvendt

til dette formål.«

[Krav vedrørende plantning af juletræer og pyntegrønt]

Til § 11

6)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Stk. 1 gælder

dog ikke for byggeri, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for

skovdriften.«

[Retskrav på byggeri til arbejdsskure på op til 10 m

2

,

spejderhytter og skovbørnehaver udgår]

7)

Stk.

3

og

4

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 2]

Til § 14

8)

I

stk. 1

ændres »Miljøministeren skal udarbejde« til:

»Miljøministeren skal senest i 2007 have udarbejdet«.

[Tidsfrist for ministeren for udarbejdelse af Natura

2000-skovplaner]

Ny paragraf

9)

Efter § 16 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01.

På baggrund af kortlægningen efter § 15, stk. 1, skal miljøministeren udpege

arealer, som indeholder skovnaturtyper og levesteder for arter, der er nævnt

i

§ 15, stk. 2.

Stk. 2.

På de udpegede

arealer må foryngelse af løvskov kun ske ved naturlig regeneration af den

bevoksning, der er på stedet, dvs. ved selvforyngelse, naturforyngelse,

stævning el.lign.

Stk. 3.

Ministeren skal

underrette ejere og brugere om udpegning efter stk. 1.

Stk. 4.

Bestemmelsen i

stk. 2 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig

underretning

om udpegningen efter stk. 3.

Stk. 5.

Ministeren kan

allerede ved udpegningen bestemme, at kravet i stk. 2 ikke skal gælde, når

dette ikke vil bidrage til at undgå forringelse af skovnaturtypen eller

levestedet eller forstyrrelse af de arter, som området er udpeget for, jf. §

38.

Stk. 6.

Ministeren kan

revidere udpegningen på baggrund af den løbende udvikling af naturtypernes og

arternes tilstand.

Stk. 7.

Ministeren kan

fastsætte regler om

udpegningen efter stk. 1, herunder om offentliggørelse

heraf, og

hvad der skal forstås ved naturlig regeneration efter

stk. 2.«

[Erstatningsfri regulering af udpegede arealer i internationale

naturbeskyttelsesområder]

Til § 20

10)

I

stk. 1

ændres ordet »varig« til: »væsentlig«.

[Udvidelse af ministerens mulighed for at pålægge ejeren en

særlig drift af sin ejendom]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

11)

I

stk. 1

ændres »skovnaturtyper« til: »naturtyper«.

[Pålæggelse af driftsforanstaltninger ved varig forringelse af

alle naturtyper m.v.]

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

Til § 24

12)

I

stk. 1

indsættes efter »§§ 19-21«: »eller forbuddet i § 25, stk.

2«.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

13)

Efter stk. 2 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Spørgsmålet om

eventuel erstatning som følge af forbuddet i § 25, stk. 2, afgøres i

forbindelse

med, at der indgås aftale, eller snarest muligt efter, at det har vist sig

umuligt at indgå en aftale på rimelige vilkår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

Til § 25

14)

Paragraffen affattes således:

»§ 25.

Miljøministeren skal udpege

andre naturmæssigt særlig værdifulde skove, der ligger

i de internationale naturbeskyttelsesområder, end dem, der er omfattet af

kortlægningen efter § 15, og

særligt naturmæssigt værdifulde skove uden for de

internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 2.

På de udpegede

arealer må ikke gennemføres aktiviteter nævnt i bilag 1.

Stk. 3.

Ministeren skal

underrette ejere eller brugere om udpegningen efter stk. 1.

Stk. 4.

Bestemmelsen i

stk. 2 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig

underretning

om udpegningen efter stk. 3.

Stk. 5.

På grundlag af

udpegningen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan ministeren indgå

aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den

biologiske mangfoldighed.

Stk. 6.

Ministeren kan i

aftalen bestemme, at stk. 2 fremover ikke skal gælde for hele arealet eller

dele deraf.

Stk. 7.

Ministeren skal

fastsætte regler om, hvilke skove der er særligt naturmæssigt værdifulde.«

[Udpegning (registrering) af anden naturmæssigt værdifuld skov

samt forbud mod visse aktiviteter]

Til § 26

15)

Paragraffen affattes således:

»§ 26.

Følgende skovtyper og træer skal bevares:

Bevaringsværdige egekrat.

Bøgerøller (bøgekrat).

Biologisk værdifulde skove af hjemmehørende

nåletræsarter.

Gamle biologisk værdifulde træer.

Redetræer for store sky fuglearter.

Naturskove.

Selvgroede skove, som ikke er vokset til som et led i

naturnær skovdrift.

Stk. 2.

Miljøministeren

skal på baggrund af en registrering udpege arealer med skovtyper og træer,

der

er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren skal

underrette ejere eller brugere om udpegningen efter stk. 2.

Stk. 4.

Bestemmelsen i

stk. 1 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig

underretning

om udpegningen efter stk. 3.

Stk. 5.

På grundlag af

udpegningen kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre arealernes

eller træernes bevaring.

Stk. 6.

Ministeren kan

fastsætte regler om afgrænsning af de skovtyper og træer, der er omfattet af

stk. 1.«

[Udpegning og beskyttelse af diverse værdifulde skovtyper og

træer]

Ny paragraf

16)

Efter § 28 indsættes i

kapitel 4

som ny paragraf:

»§ 02.

For arter, der er optaget på bilag 2, er der forbud mod at beskadige eller

ødelægge yngle- eller rasteområder på fredskovspligtige arealer.«

[Implementering af EF-habitatdirektivets artikel 12, stk. 1,

litra d, i skovloven]

Til § 38

17)

Efter »§ 12« indsættes: », § 01,

stk. 2,«

[Mulighed for at dispensere fra kravet i § 01, stk. 2]

18)

I

stk. 1

ændres »28« til: »02«.

[Konsekvensændring]

19)

I

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»Dispensation fra § 02 kan dog kun ske, når de betingelser, der

er nævnt i EF-habitatdirektivets artikel 16, er opfyldt.«

[Særlige forudsætninger for dispensation]

Til § 39

20)

I

stk. 2

indsættes som

nr. 5:

»5)

at det så vidt muligt

sikres, at erstatningsskoven får mindst samme biologiske værdi som den skov,

der skal erstattes.«

[Krav om hensyn til erstatningsskovens biologiske værdi]

Til § 41

21)

I

stk. 1

indsættes efter »ændringer heraf«: »samt udpegning af

lokaliteter efter § 01, stk. 1,«.

[Registrering i matriklen af arealer, der udpeges efter § 01,

stk. 1]

22)

I

stk. 2

indsættes efter »§ 3«: »og udpegning af lokaliteter efter §

01, stk. 1«

[Notering i tingbogen på ejendomme omfattet af udpegning efter

§ 01a, stk. 1]

Til § 45

23)

Nr.

3

udgår.

[Mærkningsbestemmelse ændres]

24)

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Miljøministeren

fastsætter regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at

skovprodukter

kan mærkes som lovligt, bæredygtigt eller økologisk produceret. Skovprodukter

kan

kun mærkes som bæredygtigt produceret, hvis mærkningsordningen er udarbejdet

i

et forum med ligelig repræsentation af økonomiske, sociale og miljømæssige

interesser og er baseret på målbare krav til bæredygtighed.«

[Krav til mærkningsordning for bæredygtigt producerede

skovprodukter]

Til § 47

25)

I

stk. 2

indsættes som

3. pkt.:

»I rådet skal der være en ligelig repræsentation af foreninger

og organisationer, der repræsenterer henholdsvis erhvervsmæssige, rekreative

og

biologiske interesser.«

[Ligelig repræsentation af visse organisationer og foreninger]

Til § 60

26)

I

stk. 1

indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 01, stk. 1«.

[Mulighed for at klage over afgørelser om udpegning efter § 01,

stk. 1]

27)

I

stk. 1

indsættes efter »§§ 19-21«: », § 25, stk. 1«.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

Til § 62

Principalt:

28)

I

stk. 1

indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3)

landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø,

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter

deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen

berører

sådanne interesser, og

lokale foreninger og organisationer, som har en

væsentlig interesse i afgørelsen.«

[Klageret for organisationer og foreninger om afgørelser

truffet i henhold til loven]

29)

Stk.

2

udgår.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]

Subsidiært:

30)

I

stk. 2

indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 01, stk. 1«, og efter

»jf. § 11, stk. 1« indsættes: », og § 01, stk. 2«.

[Mulighed for, at foreninger og organisationer kan klage over

afgørelser om udpegning efter § 01, stk. 1, og afgørelser om dispensation fra

§

01, stk. 2]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KD):

31)

I

stk. 2

indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 17, stk. 3«.

[Adgang for foreninger og organisationer til at klage over

afgørelser efter § 17, stk. 3]

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

32)

I

stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »Ved klage efter stk. 2, nr. 1 og

2« til: »Ved klage efter stk. 1, nr. 3 og 4«.

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]

33)

Stk.

4,

der bliver stk. 3, affattes således:

»De foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 1, nr.

3-5, skal underrettes skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1,

hvis

de anmoder om det.«

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]

Til § 65

34)

I

stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », § 01, stk. 2«.

[Mulighed for at straffe for overtrædelse af kravet i § 01,

stk. 2]

35)

I

stk. 1,

nr. 1,

indsættes

efter »§ 11, stk. 1«: », § 25, stk. 2«.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

36)

I

stk. 1, nr. 1,

ændres »28« til: »02«.

[Konsekvens af § 02]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 69

37)

Henvisningen »§ 65« ændres til: »§

67«.

[Henvisning korrigeres]

Til § 71

38)

Henvisningen »§ 65« ændres til: »§

67«.

[Henvisning korrigeres]

Til § 72

39)

I

stk. 3

ændres »§ 24« til: »§ 26«.

[Henvisning korrigeres]

Af

et

mindretal

(S, SF, RV og EL):

Til bilag 1

40)

Nr.

2

affattes således:

»2)

Træartsskifte fra

hjemmehørende til ikkehjemmehørende arter.«

[Konsekvens af, at der indføres krav om foryngelse af løvskov

ved naturlig regeneration på arealer udpeget efter § 01]

41)

Nr.

3

udgår.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

[Konsekvens af, at der indføres krav om foryngelse af løvskov

ved naturlig regeneration på arealer udpeget efter § 01]

Nyt bilag

42)

Efter bilag 1 indsættes som nyt

bilag:

»Bilag 2

Liste over arter omfattet af § 02

Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede

efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a, jf. art. 12

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PATTEDYR

MAMMALIA

Småflagermus

Alle arter

Microchiroptera

GNAVERE

RODENTIA

Syvsovere

Hasselmus

Sicista betulina

Gliridae

Hoppemus

Birkemus

Sicista betulina

Zapodidae

ROVDYR

CARNIVORA

Mårfamilien

Odder

Lutra lutra

Mustelidae

HVALER

CETACEA

Alle arter

KRYBDYR

REPTILIA

Sumpskildpadder

Europæisk

sumpskildpadde

Emys orbicularis

Emydidae

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Firben

Markfirben

Lacerta agilis

Lacertidae

Snoge

Glatsnog

Æskulapsnog

Coronella austriaca

Elaphe longissima

Colubridae

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PADDER

AMPHIBIA

Salamandre

Salamandridae

Stor vandsalamander

Triturus cristatus

Skivetungede frøer

Discoglossidae

Klokkefrø

Bombina bombina

Løgfrøer

Pelobatidae

Løgfrø

Pelobates fuscus

Løvfrøer

Hylidae

Løvfrø

Hyla arborea

Ægte frøer

Ranidae

Spidssnudet frø

Springfrø

Rana arvalis

Rana dalmatina

Tudser

Strandtudse

Grønbroget tudse

Bufo calamita

Bufo viridis

Bufonidae

FISK

PISCES

Laksefisk

Snæbel

Coregonus

Oxyrhynchus

Salmoniformes

INSEKTER

INSECTA

Biller

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Dytiscus latissimus

Graphoderus

Bilineatus

Coleoptera

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Torbister

Eremit

Osmoderma eremita

Scarabaeidae

Sommerfugle

Sortplettet blåfugl

Maculinea arion

Lepidoptera

Guldsmede

Grøn mosaik-

guldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn kølleguldsmed

Aeshna viridis

Leucorrhinia

pectoralis

Ophiogomphus cecilia

Odonata

BLØDDYR

MOLLUSCA

Muslinger

Tykskallet

malermusling

Unio crassus

Bivalvia

Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede

efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b, jf. art. 13

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

BREGNER

FILICOPSIDA

Slangetungefamilien

Enkelt månerude

Botrychium simplex

Ophioglossaceae

ENKIMBLADEDE

MONOCOTYLEDONES

Skebladfamilien

Vandranke

Luronium natans

Alismataceae

Najadefamilien

Liden Najade

Najas flexilis

Najadaceae

Gøgeurtfamilien

Fruesko

Mygblomst

Cypripedium

calceolus

Liparis loeselii

Orchidaceae

TOKIMBLADEDE

DICOTYLEDONES

Stenbrækfamilien

Gul Stenbræk

Saxifraga hirculus

Saxifragaceae«

[Liste over danske arter på habitatdirektivets bilag IV]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene udvider lovens formålsbestemmelse.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget underordnes hensynet til træproduktion

hensynet til biologisk mangfoldighed i de offentlige skove.

Til nr. 4

Den foreslåede § 4, nr. 5,

indebærer, at mindst 5 modne træer pr. hektar skal efterlades til naturligt

henfald i alle skove.

Den foreslåede § 4, nr. 6,

indebærer en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at

indsamling af brænde, mosser og laver fra skoven skal ske på et biologisk

bæredygtigt grundlag.

Den foreslåede § 4, nr. 7, indebærer, at pesticider og gødning

kun må anvendes i hidtidigt omfang og kun på arealer, hvor det har været

hidtidig praksis.

Den foreslåede § 4, nr. 8,

indebærer et forbud mod at etablere nye dræn i skovene.

Den foreslåede § 4, nr. 9,

indebærer, at foryngelse af løvskov, der består at hovedsagelig hjemmehørende

træarter, kun må ske ved naturlig regeneration af den bevoksning, der er på

stedet.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer

et forbud mod plantning af træer og pyntegrønt på skovarealer, medmindre

disse

umiddelbart forinden har været anvendt til dette formål.

Til nr. 6 og 7

Ændringsforslaget medfører,

at retskravet i § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, erstattes af en

dispensationsmulighed

i særlige tilfælde.

Til nr. 8

Ændringsforslaget sikrer, at

naturplaner udarbejdes senest i 2007.

Til nr. 9, 17, 21, 22, 26, 30, 34, 40 og 41

Ændringsforslagene medfører,

at bestemmelsen i høringsudkastets § 16 om, at ministeren skal udpege arealer

osv. efter lovens § 15, stk. 2, og om forvaltningen af disse arealer, kommer

med i den endelige lov.

Til nr. 10

Ændringsforslaget udvider

ministerens mulighed for at pålægge ejeren en særlig drift af sin ejendom.

Til nr. 11

Der er tale om en redaktionel ændring. En Natura 2000-skovplan

kan omfatte andet end skovnaturtyper. Reaktionsmulighederne ved akut fare for

forringelse og forstyrrelse skal derfor også kunne rette sig mod andre

naturtyper end skovnaturtyperne. De naturtyper, som ikke er skovnaturtyper,

og

som omfattes af bestemmelsen, er naturtyperne nævnt i lovforslagets § 28.

Til nr. 12-14, 27 og 35

Ændringsforslaget medfører, at miljøministeren pålægges at

registrere naturskov og herefter forsøge at indgå aftaler med skovejerne om

sikring af naturskovenes bevaring, og at aktiviteter nævnt i bilag 1 ikke må

gennemføres på registreret naturskov eller andre typer af naturmæssigt særlig

værdifulde skove.

Til nr. 15

Ændringsforslaget medfører,

at bøgerøller (bøgekrat) og gamle biologisk værdifulde skove af hjemmehørende

nåletræsarter beskyttes i skovloven på linje med egekrat, og at biologisk

værdifulde gamle træer samt redetræer for store sky fuglearter også

beskyttes.

Til nr. 16, 18, 19, 36 og 42

Ændringsforslaget

gennemfører implementering af EF-habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra

d, i skovloven.

Til nr. 20

Ændringsforslaget medfører,

at udlagte erstatningsskove sikres at få en biologisk værdi, der som minimum

svarer til det område, hvor fredskovspligten ophæves.

Til nr. 23 og 24

Ændringsforslaget medfører,

at skovprodukter kun kan mærkes som bæredygtigt produceret, hvis

mærkningsordningen er baseret på en ligelig hensyntagen til økonomiske,

sociale

og miljømæssige interesser og på målbare krav frem for konkrete

hensigtserklæringer.

Til nr. 25

Ændringsforslaget indebærer, at der sikres en ligelig

repræsentation af erhvervsmæssige, rekreative og biologiske interesser i

Skovrådet fordelt på et bredt udsnit af de relevante landsdækkende

medlemsorganisationer på bekostning af rene erhvervsorganisationer.

Til nr. 28, 29, 32 og 33

Ændringsforslaget medfører,

at afgørelser truffet i henhold til loven skal kunne påklages af

landsdækkende

organisationer og foreninger, hvis formål dækker hele eller væsentlige dele

af

skovlovens formål.

Til nr. 31

Ændringsforslaget har karakter af en redaktionel ændring. Efter

§ 17, stk. 3, kan ministeren træffe afgørelser om vurdering af en aktivitet,

som er anmeldt efter § 17, stk. 1, jf. bilag 1. Bestemmelsen svarer til § 19

b,

stk. 4, i forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven. Efter

naturbeskyttelsesloven har foreninger og organisationer adgang til at klage

over de afgørelser, der træffes efter denne bestemmelse. Ændringsforslaget

betyder, at adgangen til at klage over afgørelser vedrørende beskyttede

naturtyper

og levesteder for arter bliver ens i forslag til ændring af

naturbeskyttelsesloven (L 146) og forslag til lov om skove (L 145).

Til nr. 37-39

Der er tale om lovtekniske og redaktionelle ændringer.

Svend Aage Jensby (V)

Helga Moos (V)

Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Vibjerg (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Freddie H. Madsen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Lars Barfoed (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

nfmd.

Inger Bierbaum (S)

Helge Mortensen (S)

Bjørn Westh (S)

Jacob Buksti (S)

Torben Hansen (S)

Jørn Jespersen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 145

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra miljøministeren

2

Henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje

Taastrup Kommune, til miljøministeren

4

Spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i

lovforslaget efter høringen, til miljøministeren

5

Henvendelse af 19/2-04 fra WWF Verdensnaturfonden

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 19/2-04 fra WWF

Verdensnaturfonden, til miljøministeren

7

Svar på spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i

lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren

8

Henvendelse af 25/2-04 fra Nepenthes

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra

Nehenthes, til miljøministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04

fra Høje Taastrup Kommune, fra miljøministeren

11

Tidsplan

12

Henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet

13

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra

Friluftsrådet, til miljøministeren

14

Henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening

15

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk

Skovforening, til miljøministeren

16

Spm. 7 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og

tidsplan, til miljøministeren

17

Henvendelse af 11/3-04 fra Danmarks

Naturfredningsforening

18

Spm. 8 om ændring af et areal med landbrugspligt til

fredskov og ophævelse af bopælspligten, til miljøministeren

19

Materiale vedr. WWF’s foretræde 17/3-04

20

Spm. 9 om kommentar til materiale fra WWF i forbindelse

med foretræde 17/3-04, til miljøministeren

21

Materiale fra Nepenthes i forbindelse med foretræde

17/3-04

22

Spm. 10 om kommentar til materiale fra Nepenthes i

forbindelse med foretræde 17/3-04, til miljøministeren

23

Spm. 11, om ministeren mener, at det er et problem, at

myndighederne kan få adgang til private hjem for at øve tilsyn uden først at

give ejer eller bruger besked herom, til miljøministeren

Spm. 12, om ministeren vil stille ændringsforslag til

lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, til miljøministeren

24

Henvendelse af 18/3-04 fra Høje Taastrup Kommune om kopi

af brev til miljøministeren vedrørende kommende revision af skovloven

25

Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra Høje

Taastrup Kommune, jf. L 145 – bilag 24, til miljøministeren

26

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04

fra Nepenthes, fra miljøministeren

27

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 19/2-04

fra WWF Verdensnaturfonden, fra miljøministeren

28

Materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening

under foretræde 24/3-04

29

Spm. 14 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks

Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, til miljøministeren

30

Spm. 15 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag vedrørende fjernelse af bygninger i skove efter endt brug,

til miljøministeren

Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om registrering af naturskov, til miljøministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om restriktioner i anvendelse af pesticider og gødning i

skovområder, til miljøministeren

Spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der sikrer, at der ikke etableres nye dræn eller dybdepløjes

i fredskov, til miljøministeren

31

Spm. 19 om en liste over de arter, for hvilke der vil

blive foretaget en kortlægning af beliggenhed af deres levesteder, til

miljøministeren

Spm. 20 om at indføre forbud for lodsejeren mod at

forringe naturtyper og levesteder for arter, til miljøministeren

Spm. 21 om hensigten med påbudsbestemmelsen i § 20, til

miljøministeren

32

Oversigt over lov- og beslutningsforslag i udvalget

33

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 10/3-04

fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren

34

Svar på spm. 7 om fremsendelse af den lovede

parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

35

Svar på spm. 8 om ændring af et areal med landbrugspligt

til fredskov og ophævelse af bopælspligten, fra miljøministeren

36

Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 18/3-04

fra Høje Taastrup Kommune, jf. L 145 – bilag 24, fra miljøministeren

37

Spm. 22 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 23 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 24 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 25 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 27 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 29 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 30 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 31 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 32 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 34 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 37 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

38

Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 40 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 46 om en redegørelse for antal bemyndigelser til

ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, til miljøministeren

39

Spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til miljøministeren

40

Svar på spm. 9 om kommentar til materiale fra WWF i

forbindelse med foretræde 17/3-04, fra miljøministeren

41

Svar på spm. 11, om ministeren mener, at det er et

problem, at myndighederne kan få adgang til private hjem for at øve tilsyn

uden først at give ejer eller bruger besked herom, fra miljøministeren

Svar på spm. 12, om ministeren vil stille ændringsforslag

til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, fra miljøministeren

42

Svar på spm. 10 om kommentar til materiale fra Nepenthes

i forbindelse med foretræde 17/3-04, fra miljøministeren

43

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra

Friluftsrådet, fra miljøministeren

44

Virksomhedspanelets vurdering af lovforslaget samt

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens konklusioner, fra miljøministeren

45

Svar på spm. 14 om kommentar til materiale udleveret af

Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, fra miljøministeren

46

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 32 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 34 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 37 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

47

Svar på spm. 15 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag vedrørende fjernelse af bygninger i skove efter endt brug,

fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om registrering af naturskov, fra miljøministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om restriktioner i anvendelse af pesticider og gødning i

skovområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der sikrer, at der ikke etableres nye dræn eller dybdepløjes

i fredskov, fra miljøministeren

48

Svar på spm. 19 om en liste over de arter, for hvilke der

vil blive foretaget en kortlægning af beliggenhed af deres levesteder, fra

miljøministeren

Svar på spm. 20 om at indføre forbud for lodsejeren mod

at forringe naturtyper og levesteder for arter, fra miljøministeren

Svar på spm. 21 om hensigten med påbudsbestemmelsen i §

20, fra miljøministeren

49

Ændringsforslag fra miljøministeren

50

Svar på spm. 22 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 24 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 25 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 27 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 29 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 30 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 40 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 46 om en redegørelse for antal bemyndigelser

til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, fra miljøministeren

Svar på spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra miljøministeren

51

Svar på spm. 7 om fremsendelse af den lovede

parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

52

Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening

53

Spm. 49 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk

Ornitologisk Forening, til miljøministeren

54

Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Golf Union

55

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk

Golf Union, til miljøministeren

56

Svar på spm. 49 om kommentar til henvendelse af 27/4-04

fra Dansk Ornitologisk Forening, fra miljøministeren

57

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 27/4-04

fra Dansk Golf Union, fra miljøministeren

58

1. udkast til betænkning

59

Ændringsforslag til tillægsbetænkning fra miljøministeren

60

Bidrag til betænkning, fra miljøministeren

Lignende dokumenter