Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. april 2001 af
Jørn Jespersen (SF), Margrete Auken (SF),
Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om anvendelse af tropisk træ
Folketinget opfordrer regeringen til:
1. At foretage de nødvendige ændringer i den offentlige
indkøbspolitik, således at det sikres, at det træ fra
tropiske skove, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover
køber, er lovligt og bæredygtigt produceret.
2. At anerkende det internationale miljømærke FSC (Forest
Stewardship Council) som et eksempel på en troværdig garant for,
at træ bærende dette miljømærke er lovligt og
bæredygtigt produceret.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Siden slutningen af firserne har det været
almindeligt kendt, at tropeskovene er under stærkt pres. Et skøn
fra FAO siger, at der på verdensplan årligt fældes et
skovareal svarende til 3 gange Danmarks areal (World Resources Institute
2000) heraf langt størstedelen i tropiske områder. Dertil
kommer, at kvaliteten af mange af de eksisterende skove forringes, naturlige
og seminaturlige skove overudnyttes eller konverteres til intensivt drevet
skov, som for eksempel plantagedrift. Resultatet af såvel afskovning
som ikke-bæredygtig skovdrift er tab af økosystemet skov,
øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet og ofte forringede
livsbetingelser for de mennesker, der er afhængige af skovenes
mangeartede ydelser.
Årsagerne til skovenes kritiske tilstand er
mangfoldige. Af vigtige årsager kan nævnes det nuværende
Læs alt
høje forbrug af træ, ikke-bæredygtig og
uhensigtsmæssig skovforvaltning, behov for landbrugsjord, korruption,
befolkningstryk og fattigdom. Der er ingen enkle løsninger på
skovenes problemer. Mange af årsagerne til skovenes problemer har deres
rod uden for skovsektoren. Et særligt problem er den omfattende
ulovlige tømmerhugst, som frarøver lande deres
tømmerressourcer og ødelægger lokale befolkningers
levevilkår. Det skønnes, at et sted mellem 20 og 80 pct. af det
træ, som kommer fra naturskove, fældes og forhandles illegalt
(tal fra Greenpeace) dvs. at tømmeret i realiteten er stjålet
fra oprindelseslandet. Det er vigtigt, at regeringer arbejder for at
løse de underliggende årsager til skovenes problemer, og det er
vigtigt at man støtter initiativer, der fremmer bæredygtig
skovforvaltning.
I folketingsåret 1990-91 fremsatte Socialdemokratiet
forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af regnskovstræ - B 16
af Helen Beim, Dorte Bennedsen, Baadsgaard, Henning Gjellerod, Martin Glerup,
Lise Hækkerup, Henrik Dam Kristensen, Henning Nielsen, Løvig
Simonsen og Trøjborg, se Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne
sp. 979, 1792 og 2290 og tillæg A sp. 2085.
Forslaget gik blandt andet ud på, at offentlige og
halvoffentlige institutioner kun skal anvende træ fra tropiske skove,
hvis det er bæredygtigt produceret. Der var dengang bred enighed i
Folketinget om, at man skulle stræbe imod bæredygtig udnyttelse
af tropeskovene, men forslaget blev forkastet, fordi modstanderne mente, at
forslaget sendte det forkerte signal til de fattige ulande. Man mente, at
forslaget i realiteten ville betyde et uhensigtsmæssigt boykot af
træ fra tropiske områder, og der var desuden store forventninger
til, at den forestående konference om miljø og udvikling i Rio
de Janeiro i 1992 (UNCED, Rio-konferencen) ville tage de første skridt
i retning af at løse skovenes problemer.
På Rio-konferencen blev der vedtaget konventioner om
biodiversitet og klima, som i et vist omfang omhandler
skovspørgsmål. Man kunne ikke enes om at starte forhandlinger
til en skovkonvention, da der var helt grundlæggende uenigheder om en
sådan konventions omfang og beskaffenhed. I stedet enedes man om et
sæt ikke-juridisk bindende principper for skovene
(Skoverklæringen) samt et kapitel i Agenda 21 om bekæmpelse af
skovrydning.
Regeringen udarbejdede forud for Rio-konferencen (1992) en
national handlingsplan for de tropiske skove, der blandt andet havde til
formål at bevare og genoprette de tropiske skove ved at indføre
bæredygtige driftsformer. Målet med handlingsplanen er blandt
andet at sikre, at den danske import af tropisk tømmer senest i
år 2000 kommer fra områder, der er under eller på vej mod
bæredygtig produktion. Målsætningen lægger sig
tæt op ad ITTO s (Den Internationale Tropetømmer Organisation)
»Year 2000
Target« om, at alt
tropisk tømmer senest i år 2000 skal være
bæredygtigt produceret.
Rio-konferencen havde skovene højt på
dagsordenen, og siden har mange lande ikke mindst Danmark støttet
projekter til fremme af bæredygtig skovudnyttelse i troperne. Her otte
år efter konferencen må det dog konstateres, at skovrydning og
ikke bæredygtig udnyttelse af skove stadig er meget vidt udbredt.
Målsætningerne om bæredygtighed i år 2000 formuleret
af ITTO og i »Regeringens handlingsplan for de tropiske skove« fra 1992 har ikke i
tilstrækkelig grad ført til de nødvendige handlinger ude
i skovene.
Miljømærket træ
I 1993 tog repræsentanter for
miljøorganisationer, træforhandlere, skovbrugserhverv,
arbejdstagerorganisationer, indfødte folks organisationer, skovejere
og certificeringsfirmaer initiativ til at danne FSC (Forest Stewardship
Council). Formålet med FSC er verden over at støtte skovbrug,
der er bæredygtigt i både økonomisk,
miljømæssig og social henseende. FSC fremmer sit mål ved
at få certificeret skovområder, der drives på en
hensynsfuld måde og ved at fremme udviklingen af nationale
certificeringsinitiativer. Der er i dag nationale initiativer i mere end 40
lande herunder Danmark.
FSC har på verdensplan 461 medlemmer fordelt
på 54 lande. De fleste medlemmer er organisationer, og de fordeles i
tre kamre med henholdsvis økonomisk-, socialt- og
miljørelaterede medlemmer. I FSC's bestyrelse er der ligelig fordeling
af medlemmer fra de tre kamre, ligesom der også er balance i
fordelingen af stemmer mellem ilande og ulande. Stemmefordelingen sikrer, at
alle aspekter af bæredygtigheden tilgodeses. I Danmark har FSC
følgende medlemmer:
BAT-Kartellet (social),
Danmarks Naturfredningsforening (miljø),
Erik W. Pedersen, privat skovejer (økonomisk),
Nature, Environmental and People Consult (økonomisk),
Nepenthes (miljø),
SID (social),
ScanCom International (økonomisk) og
WWF Verdensnaturfonden (miljø).
21,5 millioner hektar skov er til dato FSC-certificeret
verden over, og arealet stiger støt måned for måned. FSC
er indtil videre det eneste globale miljømærke for
træprodukter, som sikrer, at træet er bæredygtigt
produceret.
Mærkning skal ses som et - blandt mange - tiltag for
at fremme et mere bæredygtigt skovbrug. Det kan på ingen
måde løse de komplicerede problemstillinger, som ligger til
grund for skovenes kritiske tilstand, men det er et skridt i den rigtige
retning, og ved at købe FSC-certificerede produkter støtter og
fremmer man bæredygtigt skovbrug i troperne. Under de internationale
skovforhandlinger i regi af FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling,
som har fundet sted siden Rio-konferencen, har verdens lande anerkendt
frivillig certificering og mærkning af træprodukter som et muligt
redskab til at fremme bæredygtig skovforvaltning (Intergovernmental
Panel on Forests, IPF-anbefaling 123.).
Udmøntning af den nye indkøbspolitik i praksis
Som følge af beslutningsforslaget skal offentlige
og halvoffentlige institutioner aktivt arbejde på, at det tropiske
tømmer, der anvendes, kommer fra lovlig og bæredygtig produktion
for eksempel tømmer, som kommer fra skove, der er underlagt et
uafhængigt certificeringssystem såsom FSC.
Der lægges endvidere op til, at offentlige og
halvoffentlige institutioner årligt tilbagerapporterer om deres
indkøb af tropisk tømmer og i den forbindelse gør rede
for:
Hvad der er gjort for at opfylde målsætningen om
køb af lovligt og bæredygtigt tømmer,
hvor meget og hvilke typer tropisk tømmer der er
indkøbt, og
hvilke garantier institutionerne har modtaget for, at træet er
lovligt og bæredygtigt produceret.
Processen bør overvåges af et
tværministerielt udvalg, som koordineres af Miljøstyrelsen, og
som således refererer til miljø- og energiministeren. Dette
udvalg bør:
Bistå offentlige og halvoffentlige institutioner i deres
samarbejde med tømmerleverandører og producenter,
give vejleding til offentlige og halvoffentlige institutioner om
deres indkøbspolitik i forhold til tropisk tømmer,
fastsætte progressive, overordnede målsætninger for
de offentlige og halvoffentlige institutioners indkøb af tropisk
træ fra lovlig og bæredygtig produktion og
vedtage individuelle målsætninger for de enkelte
offentlige og halvoffentlige institutioner.
Offentlige og halvoffentlige institutioner bruger
betydelige mængder af tropisk træ i forbindelse med bygge- og
anlægsprojekter og et skift til kun at anvende træ fra lovlig og
bæredygtig produktion kan ikke gennemføres konsekvent fra den
ene dag til den anden. Beslutningsforslaget lægger ikke op til en
boykot af træprodukter, som ikke beviseligt er lovligt og
bæredygtigt produceret. Der er i dag ikke nok af den slags
tømmer på markedet til at tilfredsstille efterspørgslen
selv om udbudet af certificeret bæredygtigt tømmer er hastigt
stigende.
Beslutningsforslaget vil være en opmuntring til
tømmerproducenter og -leverandører, der følger landenes
love, og som er indstillet på at forvalte tropeskovenes
tømmerressourcer på en forsvarlig måde.
Beslutningsforslaget vil ligeledes betyde, at ansvarlige
tømmerproducenter og -leverandører ikke underbydes af
producenter og leverandører, der driver ulovlig og uforsvarlig
tømmerhugst.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad punkt 1
Ved offentlige og halvoffentlige institutioner skal
forstås stat, amter, kommuner samt institutioner, der helt eller
delvist finansieres ved offentlige tilskud.
Ad punkt 2
FSC (Forest Stewardship Council) er til dato det eneste
globale miljømærke, som på en troværdig måde
garanterer træprodukters bæredygtighed. Hvis der fremkommer andre
globale mærkningsordninger for træprodukter med tilsvarende
høje standarder for økonomisk, miljømæssig og
social bæredygtighed, og som bygger på uvildig
tredjepartscertificering og efterfølgende kontrol, kan
træprodukter bærende disse mærker ligeledes betragtes som
værende bæredygtigt produceret.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af
tropisk træ.
(Beslutningsforslag nr. B 197).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ Retsinformation · 27. juni 2001
- Folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ Retsinformation · 1. juni 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om FSC-certificering af statsskovene Retsinformation · 25. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 25. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om lovgivning om offentligt indkøb af træ Retsinformation · 1. april 2005
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og salg af illegalt træ Retsinformation · 2. oktober 2006