Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ

2000/1 BSF 197Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. april 2001 af

Jørn Jespersen (SF), Margrete Auken (SF),

Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om anvendelse af tropisk træ

Folketinget opfordrer regeringen til:

1. At foretage de nødvendige ændringer i den offentlige

indkøbspolitik, således at det sikres, at det træ fra

tropiske skove, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover

køber, er lovligt og bæredygtigt produceret.

2. At anerkende det internationale miljømærke FSC (Forest

Stewardship Council) som et eksempel på en troværdig garant for,

at træ bærende dette miljømærke er lovligt og

bæredygtigt produceret.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Siden slutningen af firserne har det været

almindeligt kendt, at tropeskovene er under stærkt pres. Et skøn

fra FAO siger, at der på verdensplan årligt fældes et

skovareal svarende til 3 gange Danmarks areal (World Resources Institute

2000) heraf langt størstedelen i tropiske områder. Dertil

kommer, at kvaliteten af mange af de eksisterende skove forringes, naturlige

og seminaturlige skove overudnyttes eller konverteres til intensivt drevet

skov, som for eksempel plantagedrift. Resultatet af såvel afskovning

som ikke-bæredygtig skovdrift er tab af økosystemet skov,

øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet og ofte forringede

livsbetingelser for de mennesker, der er afhængige af skovenes

mangeartede ydelser.

Årsagerne til skovenes kritiske tilstand er

mangfoldige. Af vigtige årsager kan nævnes det nuværende

Læs alt

høje forbrug af træ, ikke-bæredygtig og

uhensigtsmæssig skovforvaltning, behov for landbrugsjord, korruption,

befolkningstryk og fattigdom. Der er ingen enkle løsninger på

skovenes problemer. Mange af årsagerne til skovenes problemer har deres

rod uden for skovsektoren. Et særligt problem er den omfattende

ulovlige tømmerhugst, som frarøver lande deres

tømmerressourcer og ødelægger lokale befolkningers

levevilkår. Det skønnes, at et sted mellem 20 og 80 pct. af det

træ, som kommer fra naturskove, fældes og forhandles illegalt

(tal fra Greenpeace) dvs. at tømmeret i realiteten er stjålet

fra oprindelseslandet. Det er vigtigt, at regeringer arbejder for at

løse de underliggende årsager til skovenes problemer, og det er

vigtigt at man støtter initiativer, der fremmer bæredygtig

skovforvaltning.

I folketingsåret 1990-91 fremsatte Socialdemokratiet

forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af regnskovstræ - B 16

af Helen Beim, Dorte Bennedsen, Baadsgaard, Henning Gjellerod, Martin Glerup,

Lise Hækkerup, Henrik Dam Kristensen, Henning Nielsen, Løvig

Simonsen og Trøjborg, se Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne

sp. 979, 1792 og 2290 og tillæg A sp. 2085.

Forslaget gik blandt andet ud på, at offentlige og

halvoffentlige institutioner kun skal anvende træ fra tropiske skove,

hvis det er bæredygtigt produceret. Der var dengang bred enighed i

Folketinget om, at man skulle stræbe imod bæredygtig udnyttelse

af tropeskovene, men forslaget blev forkastet, fordi modstanderne mente, at

forslaget sendte det forkerte signal til de fattige ulande. Man mente, at

forslaget i realiteten ville betyde et uhensigtsmæssigt boykot af

træ fra tropiske områder, og der var desuden store forventninger

til, at den forestående konference om miljø og udvikling i Rio

de Janeiro i 1992 (UNCED, Rio-konferencen) ville tage de første skridt

i retning af at løse skovenes problemer.

På Rio-konferencen blev der vedtaget konventioner om

biodiversitet og klima, som i et vist omfang omhandler

skovspørgsmål. Man kunne ikke enes om at starte forhandlinger

til en skovkonvention, da der var helt grundlæggende uenigheder om en

sådan konventions omfang og beskaffenhed. I stedet enedes man om et

sæt ikke-juridisk bindende principper for skovene

(Skoverklæringen) samt et kapitel i Agenda 21 om bekæmpelse af

skovrydning.

Regeringen udarbejdede forud for Rio-konferencen (1992) en

national handlingsplan for de tropiske skove, der blandt andet havde til

formål at bevare og genoprette de tropiske skove ved at indføre

bæredygtige driftsformer. Målet med handlingsplanen er blandt

andet at sikre, at den danske import af tropisk tømmer senest i

år 2000 kommer fra områder, der er under eller på vej mod

bæredygtig produktion. Målsætningen lægger sig

tæt op ad ITTO s (Den Internationale Tropetømmer Organisation)

»Year 2000

Target« om, at alt

tropisk tømmer senest i år 2000 skal være

bæredygtigt produceret.

Rio-konferencen havde skovene højt på

dagsordenen, og siden har mange lande ikke mindst Danmark støttet

projekter til fremme af bæredygtig skovudnyttelse i troperne. Her otte

år efter konferencen må det dog konstateres, at skovrydning og

ikke bæredygtig udnyttelse af skove stadig er meget vidt udbredt.

Målsætningerne om bæredygtighed i år 2000 formuleret

af ITTO og i »Regeringens handlingsplan for de tropiske skove« fra 1992 har ikke i

tilstrækkelig grad ført til de nødvendige handlinger ude

i skovene.

Miljømærket træ

I 1993 tog repræsentanter for

miljøorganisationer, træforhandlere, skovbrugserhverv,

arbejdstagerorganisationer, indfødte folks organisationer, skovejere

og certificeringsfirmaer initiativ til at danne FSC (Forest Stewardship

Council). Formålet med FSC er verden over at støtte skovbrug,

der er bæredygtigt i både økonomisk,

miljømæssig og social henseende. FSC fremmer sit mål ved

at få certificeret skovområder, der drives på en

hensynsfuld måde og ved at fremme udviklingen af nationale

certificeringsinitiativer. Der er i dag nationale initiativer i mere end 40

lande herunder Danmark.

FSC har på verdensplan 461 medlemmer fordelt

på 54 lande. De fleste medlemmer er organisationer, og de fordeles i

tre kamre med henholdsvis økonomisk-, socialt- og

miljørelaterede medlemmer. I FSC's bestyrelse er der ligelig fordeling

af medlemmer fra de tre kamre, ligesom der også er balance i

fordelingen af stemmer mellem ilande og ulande. Stemmefordelingen sikrer, at

alle aspekter af bæredygtigheden tilgodeses. I Danmark har FSC

følgende medlemmer:

BAT-Kartellet (social),

Danmarks Naturfredningsforening (miljø),

Erik W. Pedersen, privat skovejer (økonomisk),

Nature, Environmental and People Consult (økonomisk),

Nepenthes (miljø),

SID (social),

ScanCom International (økonomisk) og

WWF Verdensnaturfonden (miljø).

21,5 millioner hektar skov er til dato FSC-certificeret

verden over, og arealet stiger støt måned for måned. FSC

er indtil videre det eneste globale miljømærke for

træprodukter, som sikrer, at træet er bæredygtigt

produceret.

Mærkning skal ses som et - blandt mange - tiltag for

at fremme et mere bæredygtigt skovbrug. Det kan på ingen

måde løse de komplicerede problemstillinger, som ligger til

grund for skovenes kritiske tilstand, men det er et skridt i den rigtige

retning, og ved at købe FSC-certificerede produkter støtter og

fremmer man bæredygtigt skovbrug i troperne. Under de internationale

skovforhandlinger i regi af FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling,

som har fundet sted siden Rio-konferencen, har verdens lande anerkendt

frivillig certificering og mærkning af træprodukter som et muligt

redskab til at fremme bæredygtig skovforvaltning (Intergovernmental

Panel on Forests, IPF-anbefaling 123.).

Udmøntning af den nye indkøbspolitik i praksis

Som følge af beslutningsforslaget skal offentlige

og halvoffentlige institutioner aktivt arbejde på, at det tropiske

tømmer, der anvendes, kommer fra lovlig og bæredygtig produktion

for eksempel tømmer, som kommer fra skove, der er underlagt et

uafhængigt certificeringssystem såsom FSC.

Der lægges endvidere op til, at offentlige og

halvoffentlige institutioner årligt tilbagerapporterer om deres

indkøb af tropisk tømmer og i den forbindelse gør rede

for:

Hvad der er gjort for at opfylde målsætningen om

køb af lovligt og bæredygtigt tømmer,

hvor meget og hvilke typer tropisk tømmer der er

indkøbt, og

hvilke garantier institutionerne har modtaget for, at træet er

lovligt og bæredygtigt produceret.

Processen bør overvåges af et

tværministerielt udvalg, som koordineres af Miljøstyrelsen, og

som således refererer til miljø- og energiministeren. Dette

udvalg bør:

Bistå offentlige og halvoffentlige institutioner i deres

samarbejde med tømmerleverandører og producenter,

give vejleding til offentlige og halvoffentlige institutioner om

deres indkøbspolitik i forhold til tropisk tømmer,

fastsætte progressive, overordnede målsætninger for

de offentlige og halvoffentlige institutioners indkøb af tropisk

træ fra lovlig og bæredygtig produktion og

vedtage individuelle målsætninger for de enkelte

offentlige og halvoffentlige institutioner.

Offentlige og halvoffentlige institutioner bruger

betydelige mængder af tropisk træ i forbindelse med bygge- og

anlægsprojekter og et skift til kun at anvende træ fra lovlig og

bæredygtig produktion kan ikke gennemføres konsekvent fra den

ene dag til den anden. Beslutningsforslaget lægger ikke op til en

boykot af træprodukter, som ikke beviseligt er lovligt og

bæredygtigt produceret. Der er i dag ikke nok af den slags

tømmer på markedet til at tilfredsstille efterspørgslen

selv om udbudet af certificeret bæredygtigt tømmer er hastigt

stigende.

Beslutningsforslaget vil være en opmuntring til

tømmerproducenter og -leverandører, der følger landenes

love, og som er indstillet på at forvalte tropeskovenes

tømmerressourcer på en forsvarlig måde.

Beslutningsforslaget vil ligeledes betyde, at ansvarlige

tømmerproducenter og -leverandører ikke underbydes af

producenter og leverandører, der driver ulovlig og uforsvarlig

tømmerhugst.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Ved offentlige og halvoffentlige institutioner skal

forstås stat, amter, kommuner samt institutioner, der helt eller

delvist finansieres ved offentlige tilskud.

Ad punkt 2

FSC (Forest Stewardship Council) er til dato det eneste

globale miljømærke, som på en troværdig måde

garanterer træprodukters bæredygtighed. Hvis der fremkommer andre

globale mærkningsordninger for træprodukter med tilsvarende

høje standarder for økonomisk, miljømæssig og

social bæredygtighed, og som bygger på uvildig

tredjepartscertificering og efterfølgende kontrol, kan

træprodukter bærende disse mærker ligeledes betragtes som

værende bæredygtigt produceret.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af

tropisk træ.

(Beslutningsforslag nr. B 197).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter