Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)

2005/1 TBL 170Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj

2006

Tillægsbetænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk

og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test,

præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for

evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har, efter at lovforslaget

blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 11 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.

behandling den 28. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. maj

2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2006, hvorefter det blev

henvist til fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Johan Juul Jensen, Maine, USA.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som

denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet en række

ændringsforslag, som har til formål at korrigere lovforslaget, således at

lovforslaget iværksætter en skoleudvikling på grundlag at de styrker, som

folkeskolen har, og som modvirker den centrale styring og kontrol, der kan

hæmme

skoleledelsernes, lærernes, elevernes og forældrenes engagement i hele

folkeskolens udvikling. Der er således ingen ændringer, for så vidt angår

målsætningen med lovforslaget, herunder styrkelsen af udviklingen af en

evalueringskultur.

Ændringsforslagene indeholder tre overordnede ændringer til

lovforslaget:

1.

Den nuværende

formålsparagraf fastholdes.

2.

Test skal bruges

pædagogisk i stedet for til kontrol. De med lov nr. 313 af 19. april 2006

indførte

statslige nationale og obligatoriske test vendes indad mod skolens arbejde

med

at udvikle hele den konkrete skole og undervisningen. Der offentliggøres

derfor

hverken en national præstationsprofil eller indføres et statsligt

kvalitetssystem via ensartede og sammenlignelige kommunale

kvalitetsrapporter.

3.

Rådgivning og

vurdering af folkeskolen gøres mere uafhængig af ministeren og rettes også

mod

offentligheden, bl.a. for at berige den offentlige debat om folkeskolen og

dens

udvikling.

Enhedslistens medlem af udvalget er bekymret for, at indførelse

af obligatoriske nationale test bliver et nederlagselement i folkeskolen frem

for et pædagogisk redskab til gavn for lærerne. Indførelse af test vil blot

medføre, at de elever, der har svært ved skolearbejdet, skal opleve flere

nederlag.

Offentliggørelsen af testresultater skal officielt give forældre

mulighed for at vælge skole efter fagligt niveau, men det faglige niveau vil

i

virkeligheden primært afspejle den sociale sammensætning af forældre.

Offentliggørelsen af testresultater vil blive brugt til at skabe konkurrence

mellem

kommunerne. Derudover presses kommunerne, idet de skal lave

kvalitetsrapporter,

hvis skolerne i kommunen ikke lever op til de ministerielle faglige

målsætninger

og test.

Enhedslisten er imod obligatoriske afgangsprøver for alle

elever, idet det vil hindre svagere elever i at tage enkelteksaminer.

Med elevplanerne får lærerne pålagt endnu en opgave uden ekstra

bevillinger. Det vil komme til at gå ud over den ordinære undervisning og de

øvrige

aktiviteter på skolerne.

Enhedslisten er bekymret over den centralisering, der sker med

oprettelse af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, hvor

ministeren får beføjelser til at fastlægge, hvad rådet skal undersøge i

folkeskolen. Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

Til titlen

1)

Undertitlen affattes således:

»(Ekstra timer i dansk og historie, elevplaner for elever

med særlige behov, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt

råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2, 4 og 5]

Til § 1

2)

Nr.

1

udgår.

[Opretholdelse af formålsparagraffens nuværende formulering]

3)

Nr.

3

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

4)

I den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§

13, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »hver elev« til: »elever med særlige behov«.

[Krav om elevplaner kun for elever med særlige behov]

5)

Nr.

5

udgår.

[Ingen offentliggørelse af landsresultat af test]

6)

Den under

nr. 7

foreslåede

§

40 a

affattes således:

»§ 40 a.

Kommunalbestyrelsen kan årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Rapporten skal

beskrive kommunens skolevæsen, skolernes undervisningsmiljø og skolernes

opfyldelse af § 1, herunder det faglige niveau. Arbejdet med

kvalitetsrapporten

forankres på kommunens skoler og skal tage udgangspunkt i § 1.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan anvende andre metoder end kvalitetsrapporten, jf. stk. 1, til

skoleudviklingen

i kommunen. Det angives på kommunens hjemmeside, hvordan kommunen arbejder

med

udviklingen af skolerne i kommunen.

Stk. 3.

Hvis

kvalitetsrapporten eller andre indikatorer, jf. stk. 1 og 2, viser, at

undervisningsmiljøet og efterlevelsen af § 1, herunder det faglige niveau

m.v.,

ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med skolen

udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre forholdene.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal offentliggøre kvalitetsrapporter, anden dokumentation for

skoleudviklingen

og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet.

Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.«

[Forankring af arbejde med kvalitetsrapporten, andre måder at

arbejde med skoleudvikling på end kvalitetsrapporter og opfølgning på

kvalitetsrapporten eller andre indikatorer]

7)

I den under

nr. 9

foreslåede

§ 57

indsættes

som

stk. 3:

»Stk. 3.

Rådet skal

formidle sine vurderinger til offentligheden.«

[Rådet får til opgave at formidle gennem deltagelse i den

offentlige debat m.v.]

8)

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§

57 b, stk. 2, 1, pkt.,

ændres »Formandskabet« til: »Rådet«.

[Det samlede råd afgiver den årlige skriftlig beretning]

9)

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§

57 b, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »beretningen«: », ligesom der kan

afgives mindretalsudtalelser«.

[Mulighed for afgivelse af mindretalsudtalelse]

10)

Den under

nr. 9

foreslåede

§ 57 c

affattes således:

»§ 57 c.

Danmarks Evalueringsinstitut varetager sekretariatsfunktionerne for rådet.

Stk. 2.

Styrelsen for

Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen varetager

sekretariatsfunktionerne

for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. §

51 a.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan henlægge opgaver til styrelsen.«

[Rådets sekretariatsfunktioner varetages af Danmarks

Evalueringsinstitut]

11)

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

kapitel

11

udgår

§ 57 d.

§ 57 e bliver herefter § 57 d.

[Spørgsmål om manglende kommunal opgaveløsning henvises til det

almindelige kommunale tilsynssystem]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, 4 og

5.

Til nr. 2

Ændringsforslaget medfører, at folkeskolelovens formålsparagraf

fastholdes i den nuværende formulering. Den nuværende formålsparagraf

afspejler

et moderne, videnbaseret syn på læring uden at pålægge eleven et »ansvar for

egen læring«. Tværtimod er det i formålsparagraffen tydeligt, at ansvaret er

folkeskolens i samarbejde med forældrene. Samtidig fastholdes det, at der er

ét

mål med skolens virke, nemlig elevens alsidige personlige udvikling, og at

vejen til dette er elevens tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

arbejdsmetoder og udtryksformer. Skolen holdes således fast på, at

fagligheden

er fundament og metode – og at fagligheden afspejles i både kundskaber,

færdigheder,

arbejdsmetoder og udtryksformer.

Endelig er det allerede i den nuværende folkeskolelovs § 1, stk.

2, klart, at lysten til at lære skal fremmes af folkeskolen og dermed også en

forberedelse til videre uddannelse efter grundskolen.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 4

Ændringsforslaget medfører, at elevplaner kun skal udarbejdes

for elever med særlige behov. Med særlige behov menes i forhold til

folkeskolelovens § 1.

Til nr. 5

Ændringsforslaget skal sikre, at de statslige nationale og

obligatoriske test bliver anvendt til at skabe en evalueringskultur og

styrker

lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen. Der skal således

ikke

ske nogen form for national, regional eller lokal offentliggørelse af

testresultater. Det er en central pointe for at de statslige test kan

anvendes

pædagogisk, og at resultaterne ikke anvendes til direkte eller indirekte

kontrol. Derfor er det interessante, hvis det lykkes at udvikle

hensigtsmæssige

test, hvilken kunnen den enkelte elev viser, for så vidt angår

undervisningens

målsætning og ikke landsresultatet. Derved bliver det også lettere at

fokusere

på elevens progression i forhold til undervisningens mål og en vurdering af

præstation i forhold til elevernes sociale baggrund bliver irrelevant som en

generel betragtning.

Til nr. 6

Ændringsforslaget betyder, at arbejdet med kvalitetsrapporten

forankres på den enkelte skole, således at kvalitetsrapporteringen tager

udgangspunkt i den enkelte skoles samlede sæt variable, der kan give et

dækkende billede af skolens virke og resultater. Det er således den enkelte

skole, der skal udarbejde og have ejerskab til rapport og handlingsplan med

skolebestyrelsen som ansvarlig i samarbejde med skolelederen. Arbejdet skal

naturligvis ske med inddragelse af lærere, elever og forældre.

Samtidig slår ændringsforslaget fast, at skolens kvalitet er en

helhed af skolens undervisningsmiljø, der afdækkes hvert tredje år gennem en

undervisningsmiljøvurdering med tilhørende plan for opfølgning, opfyldelsen

af

§ 1 og herunder de faglige resultater. Det betyder, at en skole med generelt

gode faglige resultater godt kan finde, at kvaliteten ikke er god nok, fordi

skolen er plaget af mobning, eller at der er mindretal af elever, der ikke

klarer sig godt.

Der gives med det nye §

40

a, stk. 2, metodefrihed til kommunerne, hvad angår måden,

hvorpå man arbejder med skoleudvikling. Også dette skal bidrage til, at

skolerne ikke rangordnes, eller at skoleudviklingen ensidigt fokuserer på

faglige resultater.

Som følge af at kvalitetsrapporten og skoleudviklingen er

forankret på skolen, men i respekt for at folkeskolen er en kommunal opgave,

hvad

angår økonomi og tilsyn, fastslås, at kommunalbestyrelse og skole skal

samarbejde om at udarbejde en handlingsplan for at rette op på eventuel

dårlig

kvalitet.

For at modvirke uønskede risici for rangordning af skoler afstås

der fra centrale regler om kvalitetsrapporter og skoleudvikling. Samtidig

undgås en statslig detailstyring af kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af

arbejdet med skoleudvikling. Det sikrer også, at kvalitetsarbejdet ikke

bliver

snævert eller skævt i forhold til de konkrete lokale udfordringer og

problemer.

Til nr. 7

Det er væsentligt, at den offentlige debat om folkeskolen

styrkes. Det vil være en væsentlig berigelse, at Rådet for Evaluering og

Kvalitetsudvikling af Folkeskolen med ændringsforslaget får til opgave at

formidle sine vurderinger gennem deltagelse i den offentlige debat,

afholdelse

af konferencer m.v.

Til nr. 8 og 9

Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen er

bredt sammensat, men med det tunge ministerudpegede formandskab er der risiko

for, at rådgivning og vurderinger bliver ensidige, hvis ikke hele rådet er

ansvarlig for rådgivningen. For at sikre, at der bliver spændvidde i rådets

vurderinger, gives mulighed for egentlige mindretalsudtalelser.

Til nr. 10

For at give Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af

Folkeskolen det bedste og bredeste grundlag for dets rådgivning og

vurderinger,

findes det hensigtsmæssigt, at Danmarks Evalueringsinstitut varetager

sekretariatsfunktionen for rådet. Evalueringsinstituttet har en bred og dyb

erfaring med evaluering i folkeskolen og har med kendskabet til

uddannelsessystemet i øvrigt et fundament for, at rådets rådgivning kan tage

læringsperspektivet og det videre uddannelsesperspektiv med i betragtning.

Det

giver samtidig rådet en større uafhængighed af regeringen og dermed en

bredere

legitimitet i rådets rådgivning.

Til nr. 11

Af hensyn til at sikre, at statens nationale obligatoriske test

og kvalitetsrapporter ikke direkte eller indirekte bliver centraliserede

kontrolredskaber, findes det ikke hensigtsmæssigt, at undervisningsministeren

har så vidtgående beføjelser, for så vidt angår det ansvar, som kommunen har

for skolernes udvikling. Disse spørgsmål må afklares i det almindelige

kommunale tilsynssystem.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

36

Henvendelse fra Johan Juul Jensen, Maine, USA

37

Betænkning afgivet den 9. maj 2006

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170 stillet

efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

58

Spm. om kommentar til henvendelse fra Johan Juul Jensen,

Maine, USA, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter