Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj
2006
Tillægsbetænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk
og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test,
præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har, efter at lovforslaget
blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 11 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.
behandling den 28. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. maj
2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2006, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Johan Juul Jensen, Maine, USA.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet en række
ændringsforslag, som har til formål at korrigere lovforslaget, således at
lovforslaget iværksætter en skoleudvikling på grundlag at de styrker, som
folkeskolen har, og som modvirker den centrale styring og kontrol, der kan
hæmme
skoleledelsernes, lærernes, elevernes og forældrenes engagement i hele
folkeskolens udvikling. Der er således ingen ændringer, for så vidt angår
målsætningen med lovforslaget, herunder styrkelsen af udviklingen af en
evalueringskultur.
Ændringsforslagene indeholder tre overordnede ændringer til
lovforslaget:
1.
Den nuværende
formålsparagraf fastholdes.
2.
Test skal bruges
pædagogisk i stedet for til kontrol. De med lov nr. 313 af 19. april 2006
indførte
statslige nationale og obligatoriske test vendes indad mod skolens arbejde
med
at udvikle hele den konkrete skole og undervisningen. Der offentliggøres
derfor
hverken en national præstationsprofil eller indføres et statsligt
kvalitetssystem via ensartede og sammenlignelige kommunale
kvalitetsrapporter.
3.
Rådgivning og
vurdering af folkeskolen gøres mere uafhængig af ministeren og rettes også
mod
offentligheden, bl.a. for at berige den offentlige debat om folkeskolen og
dens
udvikling.
Enhedslistens medlem af udvalget er bekymret for, at indførelse
af obligatoriske nationale test bliver et nederlagselement i folkeskolen frem
for et pædagogisk redskab til gavn for lærerne. Indførelse af test vil blot
medføre, at de elever, der har svært ved skolearbejdet, skal opleve flere
nederlag.
Offentliggørelsen af testresultater skal officielt give forældre
mulighed for at vælge skole efter fagligt niveau, men det faglige niveau vil
i
virkeligheden primært afspejle den sociale sammensætning af forældre.
Offentliggørelsen af testresultater vil blive brugt til at skabe konkurrence
mellem
kommunerne. Derudover presses kommunerne, idet de skal lave
kvalitetsrapporter,
hvis skolerne i kommunen ikke lever op til de ministerielle faglige
målsætninger
og test.
Enhedslisten er imod obligatoriske afgangsprøver for alle
elever, idet det vil hindre svagere elever i at tage enkelteksaminer.
Med elevplanerne får lærerne pålagt endnu en opgave uden ekstra
bevillinger. Det vil komme til at gå ud over den ordinære undervisning og de
øvrige
aktiviteter på skolerne.
Enhedslisten er bekymret over den centralisering, der sker med
oprettelse af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, hvor
ministeren får beføjelser til at fastlægge, hvad rådet skal undersøge i
folkeskolen. Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
Til titlen
1)
Undertitlen affattes således:
»(Ekstra timer i dansk og historie, elevplaner for elever
med særlige behov, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt
råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2, 4 og 5]
Til § 1
2)
Nr.
1
udgår.
[Opretholdelse af formålsparagraffens nuværende formulering]
3)
Nr.
3
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
4)
I den under
nr. 4
foreslåede affattelse af
§
13, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »hver elev« til: »elever med særlige behov«.
[Krav om elevplaner kun for elever med særlige behov]
5)
Nr.
5
udgår.
[Ingen offentliggørelse af landsresultat af test]
6)
Den under
nr. 7
foreslåede
§
40 a
affattes således:
»§ 40 a.
Kommunalbestyrelsen kan årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Rapporten skal
beskrive kommunens skolevæsen, skolernes undervisningsmiljø og skolernes
opfyldelse af § 1, herunder det faglige niveau. Arbejdet med
kvalitetsrapporten
forankres på kommunens skoler og skal tage udgangspunkt i § 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan anvende andre metoder end kvalitetsrapporten, jf. stk. 1, til
skoleudviklingen
i kommunen. Det angives på kommunens hjemmeside, hvordan kommunen arbejder
med
udviklingen af skolerne i kommunen.
Stk. 3.
Hvis
kvalitetsrapporten eller andre indikatorer, jf. stk. 1 og 2, viser, at
undervisningsmiljøet og efterlevelsen af § 1, herunder det faglige niveau
m.v.,
ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med skolen
udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre forholdene.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
skal offentliggøre kvalitetsrapporter, anden dokumentation for
skoleudviklingen
og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet.
Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.«
[Forankring af arbejde med kvalitetsrapporten, andre måder at
arbejde med skoleudvikling på end kvalitetsrapporter og opfølgning på
kvalitetsrapporten eller andre indikatorer]
7)
I den under
nr. 9
foreslåede
§ 57
indsættes
som
stk. 3:
»Stk. 3.
Rådet skal
formidle sine vurderinger til offentligheden.«
[Rådet får til opgave at formidle gennem deltagelse i den
offentlige debat m.v.]
8)
I den under
nr. 9
foreslåede affattelse af
§
57 b, stk. 2, 1, pkt.,
ændres »Formandskabet« til: »Rådet«.
[Det samlede råd afgiver den årlige skriftlig beretning]
9)
I den under
nr. 9
foreslåede affattelse af
§
57 b, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter »beretningen«: », ligesom der kan
afgives mindretalsudtalelser«.
[Mulighed for afgivelse af mindretalsudtalelse]
10)
Den under
nr. 9
foreslåede
§ 57 c
affattes således:
»§ 57 c.
Danmarks Evalueringsinstitut varetager sekretariatsfunktionerne for rådet.
Stk. 2.
Styrelsen for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen varetager
sekretariatsfunktionerne
for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. §
51 a.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan henlægge opgaver til styrelsen.«
[Rådets sekretariatsfunktioner varetages af Danmarks
Evalueringsinstitut]
11)
I den under
nr. 9
foreslåede affattelse af
kapitel
11
udgår
§ 57 d.
§ 57 e bliver herefter § 57 d.
[Spørgsmål om manglende kommunal opgaveløsning henvises til det
almindelige kommunale tilsynssystem]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, 4 og
5.
Til nr. 2
Ændringsforslaget medfører, at folkeskolelovens formålsparagraf
fastholdes i den nuværende formulering. Den nuværende formålsparagraf
afspejler
et moderne, videnbaseret syn på læring uden at pålægge eleven et »ansvar for
egen læring«. Tværtimod er det i formålsparagraffen tydeligt, at ansvaret er
folkeskolens i samarbejde med forældrene. Samtidig fastholdes det, at der er
ét
mål med skolens virke, nemlig elevens alsidige personlige udvikling, og at
vejen til dette er elevens tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
arbejdsmetoder og udtryksformer. Skolen holdes således fast på, at
fagligheden
er fundament og metode – og at fagligheden afspejles i både kundskaber,
færdigheder,
arbejdsmetoder og udtryksformer.
Endelig er det allerede i den nuværende folkeskolelovs § 1, stk.
2, klart, at lysten til at lære skal fremmes af folkeskolen og dermed også en
forberedelse til videre uddannelse efter grundskolen.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 4
Ændringsforslaget medfører, at elevplaner kun skal udarbejdes
for elever med særlige behov. Med særlige behov menes i forhold til
folkeskolelovens § 1.
Til nr. 5
Ændringsforslaget skal sikre, at de statslige nationale og
obligatoriske test bliver anvendt til at skabe en evalueringskultur og
styrker
lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen. Der skal således
ikke
ske nogen form for national, regional eller lokal offentliggørelse af
testresultater. Det er en central pointe for at de statslige test kan
anvendes
pædagogisk, og at resultaterne ikke anvendes til direkte eller indirekte
kontrol. Derfor er det interessante, hvis det lykkes at udvikle
hensigtsmæssige
test, hvilken kunnen den enkelte elev viser, for så vidt angår
undervisningens
målsætning og ikke landsresultatet. Derved bliver det også lettere at
fokusere
på elevens progression i forhold til undervisningens mål og en vurdering af
præstation i forhold til elevernes sociale baggrund bliver irrelevant som en
generel betragtning.
Til nr. 6
Ændringsforslaget betyder, at arbejdet med kvalitetsrapporten
forankres på den enkelte skole, således at kvalitetsrapporteringen tager
udgangspunkt i den enkelte skoles samlede sæt variable, der kan give et
dækkende billede af skolens virke og resultater. Det er således den enkelte
skole, der skal udarbejde og have ejerskab til rapport og handlingsplan med
skolebestyrelsen som ansvarlig i samarbejde med skolelederen. Arbejdet skal
naturligvis ske med inddragelse af lærere, elever og forældre.
Samtidig slår ændringsforslaget fast, at skolens kvalitet er en
helhed af skolens undervisningsmiljø, der afdækkes hvert tredje år gennem en
undervisningsmiljøvurdering med tilhørende plan for opfølgning, opfyldelsen
af
§ 1 og herunder de faglige resultater. Det betyder, at en skole med generelt
gode faglige resultater godt kan finde, at kvaliteten ikke er god nok, fordi
skolen er plaget af mobning, eller at der er mindretal af elever, der ikke
klarer sig godt.
Der gives med det nye §
40
a, stk. 2, metodefrihed til kommunerne, hvad angår måden,
hvorpå man arbejder med skoleudvikling. Også dette skal bidrage til, at
skolerne ikke rangordnes, eller at skoleudviklingen ensidigt fokuserer på
faglige resultater.
Som følge af at kvalitetsrapporten og skoleudviklingen er
forankret på skolen, men i respekt for at folkeskolen er en kommunal opgave,
hvad
angår økonomi og tilsyn, fastslås, at kommunalbestyrelse og skole skal
samarbejde om at udarbejde en handlingsplan for at rette op på eventuel
dårlig
kvalitet.
For at modvirke uønskede risici for rangordning af skoler afstås
der fra centrale regler om kvalitetsrapporter og skoleudvikling. Samtidig
undgås en statslig detailstyring af kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af
arbejdet med skoleudvikling. Det sikrer også, at kvalitetsarbejdet ikke
bliver
snævert eller skævt i forhold til de konkrete lokale udfordringer og
problemer.
Til nr. 7
Det er væsentligt, at den offentlige debat om folkeskolen
styrkes. Det vil være en væsentlig berigelse, at Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen med ændringsforslaget får til opgave at
formidle sine vurderinger gennem deltagelse i den offentlige debat,
afholdelse
af konferencer m.v.
Til nr. 8 og 9
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen er
bredt sammensat, men med det tunge ministerudpegede formandskab er der risiko
for, at rådgivning og vurderinger bliver ensidige, hvis ikke hele rådet er
ansvarlig for rådgivningen. For at sikre, at der bliver spændvidde i rådets
vurderinger, gives mulighed for egentlige mindretalsudtalelser.
Til nr. 10
For at give Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af
Folkeskolen det bedste og bredeste grundlag for dets rådgivning og
vurderinger,
findes det hensigtsmæssigt, at Danmarks Evalueringsinstitut varetager
sekretariatsfunktionen for rådet. Evalueringsinstituttet har en bred og dyb
erfaring med evaluering i folkeskolen og har med kendskabet til
uddannelsessystemet i øvrigt et fundament for, at rådets rådgivning kan tage
læringsperspektivet og det videre uddannelsesperspektiv med i betragtning.
Det
giver samtidig rådet en større uafhængighed af regeringen og dermed en
bredere
legitimitet i rådets rådgivning.
Til nr. 11
Af hensyn til at sikre, at statens nationale obligatoriske test
og kvalitetsrapporter ikke direkte eller indirekte bliver centraliserede
kontrolredskaber, findes det ikke hensigtsmæssigt, at undervisningsministeren
har så vidtgående beføjelser, for så vidt angår det ansvar, som kommunen har
for skolernes udvikling. Disse spørgsmål må afklares i det almindelige
kommunale tilsynssystem.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 170 omdelt
efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
36
Henvendelse fra Johan Juul Jensen, Maine, USA
37
Betænkning afgivet den 9. maj 2006
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170 stillet
efter afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
58
Spm. om kommentar til henvendelse fra Johan Juul Jensen,
Maine, USA, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (1. marts 2006) - L 170 Retsinformation · 1. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 16. maj 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 2. juni 2006
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om folkeskolen Retsinformation · 8. juli 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) Retsinformation · 24. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.) Retsinformation · 28. april 2022