Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)

2005/1 BTL 170Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk

og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test,

præcisering

af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for

evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 1

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.

behandling den 28. marts 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget

henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om

ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. L 101).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 31. januar 2006 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 165. Den 3. marts 2006 sendte

Læs alt

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Lærerforening,

Egedal Lærerkreds,

Fredericia Lærerkreds,

Frederiksværk-Kredsen,

Furesøkredsen,

Gladsaxe Lærerforening,

Haldum-Hinnerup Skolen,

Hashøjskolen,

Herlev Lærerforening,

Hørsholm Lærerforening,

Ishøj Lærerkreds,

Professor Per Schultz Jørgensen m.fl.,

Kredsstyrelsen i Vestfyns

Lærerkreds,

Lærerkredsen for Vordingborg,

Langebæk og Møn,

Nordfyns Lærerkreds,

Odense Lærerforening,

Bent Skovgaard Olsen, Skørping,

Pædagogiske Psykologers

Forening,

Silkeborg Lærerforening,

Slagelseegnens Lærerkreds,

Vestfyns Lærerkreds,

Vesthimmerlands Lærerkreds,

Vestlollands Lærerkreds,

Vårst/Fjellerad Skole,

Østhimmerlands Lærerkreds og

Århus Lærerforening.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Lærerforening,

Fredericia Lærerkreds,

Per Kjeldsen m.fl.,

Vestfyns Lærerkreds og

Århus Lærerforening.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4.

april 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå

til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret de 54. De sidste 2

spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling. 11 af udvalgets spørgsmål

til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod det stillede

ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at Danmark har en god

folkeskole. Folkeskolen har engagerede lærere, pædagoger og andet personale.

Den har selvsikre og glade elever, der får god støtte. Der er i mange

tilfælde

tilfredsstillende lokaler og udstyr, og der er rigelige

medarbejderressourcer.

Det er nogle af de positive træk, som eksempelvis OECD fremhæver.

Desværre er der også en gruppe af børn og unge, som efter

grundskolen ikke føler sig tilstrækkeligt rustede til at starte på eller

gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er givetvis mange årsager, men det er

forligskredsens mål at reducere de barrierer, der hindrer, at barnet gennem

sit

skoleforløb erhverver de kvalifikationer og kompetencer, som er afgørende for

at klare sig i videre uddannelse og i livet som helhed. Det er ligeledes

forligskredsens målsætning at styrke fagligheden i folkeskolen generelt.

Der har været indvendinger imod dele af udkastet til lovforslaget

fra flere høringsparter. På baggrund af høringssvarene blev udkastet til

lovforslaget justeret på tre punkter:

For det første er nummereringen af delmålene i forslag til

ændringer af folkeskolelovens formålsparagraf fjernet, da nogle opfattede

nummereringen som udtryk for en prioritering af delmålene, jf. ministerens

besvarelse af spørgsmål 29, 30, 31 og 34, der er optrykt som bilag til

betænkningen.

For det andet er det blevet præciseret, at der i elevplanerne

alene bliver krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens

og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af

undervisningen. Elevplanerne skal derudover indeholde oplysninger om

resultater

af den løbende evaluering og angive den besluttede opfølgning på den løbende

evaluering. Elevplanen vil således bygge på de oplysninger, læreren allerede

i

dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Det gælder

f.eks. lærerens iagttagelser, notater om resultater af test og notater i

øvrigt

om elevens udbytte m.v. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af

undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige. Elevplanen skal

udleveres til forældrene. I en række skoler anvendes allerede i dag

skriftlighed i underretningen af hjemmene. Det er ikke tanken at indføre en

fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Allerede eksisterende

udformninger heraf kan således fortsat anvendes, hvis de indeholder de

angivne

oplysninger. Det vil også fortsat være op til skolebestyrelsen at fastsætte

principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af

undervisningen.

For det tredje er det blevet præciseret, at det er den enkelte

kommunalbestyrelse, der har ansvaret for kvalitetsrapportens nærmere indhold,

herunder at rapporten giver en dækkende beskrivelse af status for kommunens

skolevæsen med udgangspunkt i lokale beslutninger om værdier og målsætninger

for folkeskolen. Undervisningsministeren kan fastsætte visse mindstekrav til,

hvilke elementer der skal indgå i rapporterne, samtidig med at den enkelte

kommunalbestyrelse bevarer betydelig frihed til at beslutte det nærmere

indhold.

Ministeren

kan i yderste konsekvens pålægge en kommune at udarbejde en handlingsplan.

Lovforslaget medfører desuden en styrkelse af fagligheden ved at

tilføre ekstra timer til fagene dansk og historie. Det sker for at forbedre

mulighederne for at opfange f.eks. læsevanskeligheder i tide og derved kunne

planlægge en undervisning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med

styrkelsen af historieundervisningen er det hensigten at give alle elever et

godt fundament i form af et solidt kendskab til historie og den danske

kulturarv.

Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om offentliggørelse

af de samlede landsresultater af de nationale test. Det vil bl.a. ske i form

af

en national præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan i

de

forskellige fag og på de forskellige klassetrin fordeler sig inddelt efter

relevante

resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har

tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Herved får kommunerne og

skolerne et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, således at

aktørerne får viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med

det samlede landsresultat. Kommunalbestyrelserne og skolelederne vil blive

informeret om skolens resultater i testene set i forhold til

landsresultaterne,

herunder skolens resultater, når de vurderes under hensyntagen til elevernes

sociale baggrund.

Den enkelte skoles resultater, herunder de korrigerede

resultater, må ikke offentliggøres eller bruges til at rangordne hverken

elever

eller skoler. Dette følger af lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov

om folkeskolen, hvorefter oplysninger om testresultater for den enkelte elev,

grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner (fra den

1.

januar 2007 regioner) m.v. er fortrolige. Opgørelser af testresultater på

landsplan kan ikke bruges til at rangordne elever eller skoler og er derfor

ikke fortrolige.

Der vil blive gennemført supplerende undersøgelser, der har til

formål at belyse elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte fag og

klassetrin på områder (trinmål), der ikke er omfattet af testene. Det gælder

f.eks. trinmål, som retter sig mod, at eleven demonstrerer evne til

selvstændig

formulering, analyse, problemorientering og -løsning m.v. Der vil samtidig

blive gennemført et arbejde med udvikling af metoder til statistisk

korrektion af

testresultater.

Ministeren vil, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 101 om

ændring af lov om folkeskolen, senest 3 år efter ibrugtagning af de første

test,

give Folketinget en redegørelse om virkningerne af den pågældende lov, for så

vidt angår forslaget om obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte

klassetrin,

og om eventuelle behov for ændringer heraf. Som led i aftalen om nærværende

lovforslag vil redegørelsen endvidere komme til at indeholde indhøstede

erfaringer fra arbejdet med udvikling af egnede metoder til gennemførelse af

ovennævnte supplerende undersøgelser og udvikling af metoder til statistisk

korrektion af testresultater.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om oprettelse af et

uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvis

opgave

bliver at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolen, for så vidt angår

det

faglige niveau og den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af

undervisningen, skolens evne til at nedbryde elevers negative sociale arv og

skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end

dansk. Det nye råd vil erstatte Grundskolerådet.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalgets påstand er, at børn

ikke kan tvinges til at lære; børn skal have lyst til at lære, før vi kommer

nogen vegne. Derfor vil SF styrke fagligheden ved at stille krav om

efteruddannelse af alle lærere. SF vil styrke erfaringsopsamlingen og

udviklingen af de test, som den enkelte lærer eller skole kan bruge i

hverdagen. SF vil styrke elevernes indlæringsevne ved at tilbyde et gratis og

sundt måltid mad. SF vil sikre udviklingen af hele mennesker ved at styrke

fokus på motion og motorik både på og uden for skolen og styrke samarbejdet

med

forældrene. SF ønsker at gøre skolen mere rummelig og bedre til at bryde den

negative sociale arv ved at sætte målrettet ind med tolærerordninger og

specialuddannede lærere. Kort sagt vil SF en anden vej end forligspartierne.

Selv om det står klart, at forligspartierne vil en anden vej end

SF, er lovforslaget voldsomt uklart på to centrale områder. To åbenlyse

spørgsmål savner på trods af 1. behandling i Folketingssalen, diverse

skriftlige spørgsmål og et samråd stadig svar: Hvad skal den nationale

præstationsprofil og den enkelte skoles sammenligning med gennemsnittet

egentlig bruges til? Og hvorfor ændrer forligspartierne folkeskolelovens

formålsparagraf?

For så vidt angår hele testspørgsmålet, har det på den ene side

været så vigtigt for forligspartierne at få indført testene, at de ikke har

kunnet vente på at få området ordentligt analyseret og mulige test udviklet.

På

den anden side har argumenterne været en konstant nedtoning af testenes

betydning for folkeskolen. SF frygter, at den nationale præstationsprofil får

stor og negativ betydning. SF frygter en ensretning af undervisningen i

retning

mod det, der kan måles i testene. SF frygter en markant øget opdeling i

skoler

for stærke og skoler for svagere elever. SF frygter, at de ressourcestærke

familier

samles i kvarterer omkring bestemte skoler, hvor huspriserne så vil stige. SF

frygter, at lærerne søger hen til de stærkeste skoler, hvor kommunerne satser

på udvikling for at trække givtige skatteydere til lige netop deres kommune.

Den negative udvikling får virkelig vind i sejlene, når kommuner begynder at

aflønne lærere og skoleledelser på baggrund af skolernes testresultater og

den

årlige kvalitetsrapport, der skal udarbejdes på baggrund af testresultaterne.

Det tvinger undervisningen i en retning, der udelukkende fokuserer på målbare

færdigheder. Samarbejdsevne, sociale kompetencer, kreativitet og evnen til at

tænke selvstændigt er eksempler på områder, der herved bliver nedprioriteret.

Desuden er den nemmeste måde for en klasse eller en skole at hæve sine

testresultater

på at gøre skolen mindre rummelig, så de fagligt svageste elever henvises til

andre

tilbud. Den vej ønsker SF for alt i verden ikke, at folkeskolen skal gå.

Derfor

har SF stillet et ændringsforslag, der skal afbøde virkningerne ved at

forbyde

kommunerne at aflønne lærere og skoleledelser på baggrund af

testresultaterne.

For så vidt angår ændringen af folkeskolelovens formålsparagraf,

skal der ifølge lovforslaget nu lægges vægt på at »give kundskaber og

færdigheder«, hvilket signalerer et gammeldags og reduceret syn på læring,

hvor

elevens aktive læring ikke længere er i centrum. Det betyder selvfølgelig en

kraftig nedtoning af andre, men mindst lige så vigtige kompetencer såsom

evnen

til at samarbejde i tværfaglige forløb, evnen til at forstå andres behov,

evnen

til at finde på nye ting, evnen til at tilpasse sig og evnen til at se større

sammenhænge – væsentlige, for ikke at sige uundværlige, kompetencer i

den

globaliserede verden, vi lever i. Faglighed gør det ikke alene. Det er netop

evnen til innovation og samarbejde, der har været årsagen til de danske

elevers

konkurrenceevne på verdensmarkedet.

Forligspartierne har udlagt ændringen af formålsparagraffen

meget forskelligt, og det er endnu ikke lykkedes at få

undervisningsministeren

til at svare klart på, om det er Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti,

der

tolker den kommende formålsparagraf korrekt, men det står klart, at

tilegnelsen

af kundskaber har forrang frem for de delmål, der nævnes i den nye

formålsparagraf. Men partierne i forligskredsen tilslutter sig altså et

lovforslag, som de hver især læser og forstår forskelligt! Skal eleverne kun

påfyldes kundskaber, eller vil man også bidrage til børnenes personlige

udvikling,

udvide deres horisont og stimulere dem til at udvikle deres kreative evner

m.v.? Dansk Folkeparti siger et, og Socialdemokratiet siger noget andet. Men

der er altså kun ét lovforslag, så én af parterne må jo have misforstået det!

Hvordan skal folkeskolen og lærerne forholde sig til en lov, som

forligspartierne

forstår grundlæggende forskelligt?

Enhedslistens medlem af udvalget er imod den obligatoriske brug

af test og imod obligatoriske afgangsprøver for alle elever. Enhedslisten er

bekymret for, at indførelse af obligatoriske nationale test bliver et

nederlagselement i folkeskolen frem for et pædagogisk redskab til gavn for

lærerne. Lærerne har allerede i dag indsigt i, hvilke elever der har brug for

ekstra hjælp. Indførelse af test vil blot medføre, at de elever, der har

svært

ved skolearbejdet, skal opleve flere nederlag. Test er kun sjovt for dem, der

kan opnå gode resultater.

Enhedslisten frygter, at de styrkesider, som folkeskolen har i

dag, og som alle internationale eksperter opfordrer politikerne til at værne

om, vil gå tabt. Der er brug for en folkeskole, som kan ruste alle børnene

til

at tage del i samfundet, både arbejdsmarkedet og demokratiet. I stedet får

man

en folkeskole, der er bagudrettet mod et arbejdsmarked, der ikke længere

eksisterer, og som ikke styrker børnenes demokratikompetence.

Forslaget om elevplaner kan komme til at dræne skolen for

ressourcer, idet der med forliget ikke følger midler med som kompensation med

hensyn til skolelærernes hverdag. Det kan komme til at gå ud over

forberedelse,

udførelse og evaluering af undervisningen.

Lovforslaget medfører mere administration og bureaukrati i

folkeskolen, men det er noget helt andet, folkeskolen har brug for i dag. Der

er brug for ressourcer til at forbedre undervisningen, og der er brug for

tillid til lærerne. De sidste 20 år er lærernes arbejdsbetingelser blevet

stadig ringere, og politikerne har gennem forskellige tiltag og love udtrykt

mistillid til lærergerningen. Det går kraftigt ud over lærernes arbejdsglæde.

Denne arbejdsglæde skal man værne om, idet den er en forudsætning for

kvalitet

i folkeskolen. Lovforslaget trækker i den helt forkerte retning på alle

områder.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved. 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det

stillede

ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget fastholder, at

folkeskolens udfordringer skal løftes konkret af skolen, og foreslår derfor,

at

hver enkelt skole udarbejder en handlingsplan med et 5-årigt sigte, der ved

gennemførelsen løser netop den skoles problemer og klarer udfordringerne. Det

kan være fagligt inden for områder, der ikke været så højt prioriterede,

fordi

der har været en meget højt prioriteret læseindsats. Det kan være med hensyn

til undervisningsmiljøet, enten fysisk eller psykisk. Hvis skolen er fagligt

velfungerende, men plages af udbredt mobning, er der noget at gøre. Det kan

være evalueringskulturen og dens bidrag til stadig bedre undervisning på

skolen

og læring hos eleverne. Det er skolens ledelse (skolelederen og

skolebestyrelsen),

der er ansvarlig for planens udarbejdelse og gennemførelse efter forhandling

med kommunen om ressourcer og tilsyn. En forudsætning for udarbejdelsen af

planen er naturligvis, at lærere, elever og forældre inddrages, og at

omverdenen tænkes med i gennemførelsen. Samtidig kunne der gives flere

redskaber, f.eks. at der til landets pædagogiske CVU’er knyttes

skolekonsulenter som en udvidelse af den opgave, som amtscentralerne

tidligere

har løftet.

Regeringens lovforslag trækker i den helt forkerte retning.

Resultatet af regeringens lovforslag er en direkte og indirekte statslig

styring, der risikerer at medføre desillusion og mangel på engagement med

hensyn til folkeskolens brede og nødvendige opgave.

For det første etableres der en styringslogik fra statens

obligatoriske nationale test til ministerens eventuelle indgreb over for den

enkelte skole. Skolens testresultater skal indgå som et centralt

vurderingsparameter

i den lovpligtige kommunale kvalitetsrapport – vel en slags karakterbog

til kommunens

skoler – som er udarbejdet efter de centralt fastsatte regler, der gør

sammenligning mulig i kommunen og mellem kommuner. Hvis staten finder, at der

ikke gøres tilstrækkelige faglige fremskridt, har ministeren bemyndigelse til

at gribe ind med anvisning på, hvad der skal gøres, og så må der ikke gøres

andet eller mere.

For det andet har initiativerne karakter af landsdækkende

forsøg. Ikke engang udformningen af den nationale præstationsprofil kan der

siges noget om, før der er indgået kontrakt med en leverandør af statens test

m.v. Spørgsmålet om, hvorvidt forældre kan finde deres barns placering i

forhold til det nationale niveau, er heller ikke afklaret endnu, jf.

ministerens svar på spørgsmål 38. De na-tionale krav til kvalitetsrapporterne

er ikke fastlagt. Det synes oplagt, at der skal gennemføres noget af et

kunstgreb, når testresultater ikke må offentliggøres, men samtidig skal

spille

en central rolle i kvalitetsvurderingen. Det kan derfor forudses, at der vil

blive en række omskrivninger af dårlige såvel som gode testresultater, da

læserne af kvalitetsrapporten ellers ikke kan vide, hvorfor kommunerne

vurderer

kvaliteten som god et sted, men dårlig et andet, hvis de to skoler f.eks. har

samme ressourcer, elevgrundlag og fysiske forhold m.v.

For det tredje sker der en bureaukratisering af folkeskolen. Der

indføres en skriftkultur, der fordrer regler, ensartethed og styring, hvilket

alt andet lige tager ressourcer fra det egentlige: undervisningen og mødet

mellem lærer og elev. Det gælder især forslaget om, at alle elever uden

undtagelse skal have en skriftlig elevplan udformet efter ministerens regler.

Endelig finder Det Radikale Venstre, at man burde have fastholdt

formuleringen af den nuværende formålsparagraf, især da ministeren i en række

svar udtaler, at der ikke er »materiel forskel« mellem den nuværende

formulering af formålsparagraffen og den foreslåede formulering. Samtidig gør

ministeren dog en del ud af, at skolens »primære opgave« at give eleverne

kundskaber og færdigheder, men altså ikke arbejdsmetoder og udtryksformer,

der

leder frem mod de fem delformål. Elevens alsidige udvikling er blot et af

disse

delmål. Der forekommer også at være egentlige ændringer i synet på læring: at

kundskaber er noget, læreren giver, og ikke noget, eleven tilegner sig. Det

Radikale

Venstre fastholder, at elevens aktive deltagelse og tilegnelse af stoffet,

metoderne m.v. er en forudsætning for at lære.

I svaret på spørgsmål 48 sammenligner ministeren det foreslåede

formandskab for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen med

formandskabet for Det Økonomiske Råd. Det må vel så betyde, at ministeren har

den ambition at udnævne et formandskab, der har samme legitimitet som de

økonomiske vismænd. Det Radikale Venstre går ud fra, at ministeren er klar

over, at Det Økonomiske Råd har et uafhængigt sekretariat og ikke som

ministerens formandskab betjenes af en af ministerens styrelser.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte SF’s ændringsforslag men

vil stemme hverken for eller imod det. Ændringsforslaget er velment, men det

giver blot anledning til endnu mere forbudstænkning. Kommunens karakterbog

til

skolen kunne også være genstand for løntillæg, karakterer ved afgangsprøver

osv. Det Radikale Venstre har tillid til, at kommunerne vil forsøge at skabe

en

levende og ansvarlig folkeskole trods regeringens kontrollerende rammer, og

finder derfor ikke, at der skal stikkes flere forbud ud.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 1

1)

Efter nr. 6 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 40

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen må ikke aflønne skoleledere og lærere på grundlag af den

enkelte skoles testresultater eller det samlede landsresultat.««

[Forbud mod aflønning på grundlag af testresultater]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med, at folkeskolernes testresultater skal sammenlignes

med den nationale præstationsprofil, er meget uklart. SF frygter, at det

giver

en ensidig fokusering på det, testene kan afsløre, og en deraf følgende

opdeling i stærke og svage skoler. Den ensidige fokusering bliver yderligere

optrappet,

hvis testresultaterne bliver brugt til aflønning af lærere og skoleledelse.

Den

nemmeste måde at hæve et testresultat på er ved at få de fagligt svageste

elever sendt et andet sted hen, altså gøre folkeskolen mindre rummelig.

Derfor

er det vigtigt for SF at få præciseret et forbud mod aflønning på grundlag af

den enkelte skoles eller kommunes testresultater. Skoleledere og lærere har

vidt forskellige arbejdsbetingelser afhængigt af, hvilken skole de er

inspektører eller undervisere på. Nogle børn kommer fra særdeles

velfungerende

familier, der kan støtte dem hele vejen igennem folkeskolen, mens andre

elever

har mange sociale omstændigheder at slås med og mod, hvilket alt andet lige

giver

en sværere skoletid. Intentionen med ændringsforslaget er derfor at få

præciseret, at skoleledere og lærere ikke skal aflønnes udelukkende på

grundlag

af den enkelte skoles testresultater. Hvis ansvaret for det faglige niveau og

skolens testresultater udelukkende pålægges den enkelte skole, må det også

forudses, at nogle skoler vil få meget svært ved at rekruttere skoleledere og

velkvalificerede lærere.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 9/2-06 fra Fredericia Lærerkreds

2

Henvendelse af 8/2-06 fra Kredsstyrelsen i Vestfyns

Lærerkreds

3

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

4

Henvendelse af 26/2-2006 fra Hashøjskolen

5

Henvendelse af 13/3-06 fra Slagelseegnens Lærerkreds

6

Henvendelse af 9/3-06 fra Herlev Lærerforening

7

Henvendelse af 13/3-06 fra Frederiksværk-Kredsen

8

Henvendelse af 8/3-06 fra Haldum-Hinnerup Skolen

9

Henvendelse af 14/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds

10

Henvendelse af 16/3-06 fra Bent Skovgaard Olsen, Skørping

11

Henvendelse af 16/3-06 fra Hørsholm Lærerforening

12

Henvendelse af 15/3-06 fra Pædagogiske Psykologers

Forening

13

Henvendelse af 22/3-06 fra Vestfyns Lærerkreds

14

Henvendelse af 22/3-06 fra Furesøkredsen

15

Henvendelse af 21/3-06 fra Nordfyns Lærerkreds

16

Henvendelse af 21/3-06 fra Østhimmerlands Lærerkreds

17

Henvendelse af 20/3-06 fra Vestlollands Lærerkreds

18

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

19

Henvendelse af 23/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds

20

Henvendelse af 22/3-06 fra Egedal Lærerkreds

21

Materiale modtaget i forbindelse med Fredericia

Lærerkreds’ foretræde for udvalget 14/3-06

22

Henvendelse af 24/3-06 fra Lærerkredsen for Vordingborg,

Langebæk og Møn

23

Henvendelse fra Gladsaxe Lærerforening

24

Henvendelse af 22/2-06 fra Vårst/Fjellerad skole

25

Henvendelse af 22/3-06 fra Odense Lærerforening

26

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

27

Henvendelse af 28/3-06 fra Silkeborg Lærerforening

28

Henvendelser modtaget før fremsættelsen af lovforslaget

29

Talepapir fra samråd 4/4-06, fra undervisningsministeren

30

Henvendelse af 2/4-06 fra professor Per Schultz Jørgensen

m.fl.

31

Henvendelse af 5/4-06 fra Ishøj Lærerkreds

32

Henvendelse af 20/4-06 fra Danmarks Lærerforening

33

Materiale modtaget i forbindelse med Per Kjeldsen m.fl.s foretræde

for udvalget 25/4-06

34

Henvendelse af 27/4-06 fra Århus Lærerforening

35

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-06 fra

Fredericia Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-06 fra

Kredsstyrelsen i Vestfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/2-06 fra

Hashøjskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil sikre, at lovforslaget undergår

nogle grundigere og politisk bredere overvejelser m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-06 fra

Slagelseegnens Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-06 fra Herlev

Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-06 fra

Frederiksværk-Kredsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/3-06 fra

Haldum-Hinnerup Skolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-06 fra

Vesthimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-2006 fra Bent

Skovgaard Olsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-06 fra

Hørsholm Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-06 fra Pædagogiske

Psykologers Forening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra

Vestfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra

Furesøkredsen, Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-06 fra

Nordfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-06 fra

Østhimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-06 fra

Vestlollands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-06 fra

Vesthimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Egedal Lærerforening,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spørgsmål tilbagetaget

21

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Fredericia Lærerkreds’ foretræde for udvalget 14/3-06, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/3-06 fra

Lærerkredsen for

Vordingsborg,

Langebæk og Møn, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Gladsaxe

Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/2-06 fra

Vårst/Fjellerad Skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Odense

Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/3-06 fra

Silkeborg Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/4-06 fra professor

Per Schultz Jørgensen m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-06 fra Ishøj

Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om der i lovforslaget er foreslået en ligeværdig

balance mellem at give eleverne kundskaber og den enkelte elevs alsidige

udvikling,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om kundskaber og færdigheder er prioriteret højere

i den foreslåede nye formulering af formålsparagraffen end i den nuværende

formulering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om de foreslåede ændringer af formålsparagraffen

skal forstås som en understregning af, at skolen og kommunen har ansvaret

for, at børnene får kundskaber og færdigheder, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

32

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-06 fra

Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

33

Spm. om, hvad de substantielle forskelle mellem

folkeskolelovens nuværende formålsparagraf og den formålsparagraf, der

foreslås i § 1, nr. 1, er, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

34

Spm., om den enkelte elevs alsidige udvikling har samme

prioritet i den foreslåede formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, som i

folkeskolelovens nuværende formålsparagraf, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvorfor man ikke længere skal fremme den enkelte

elevs alsidige personlige udvikling, men derimod den enkelte elevs alsidige

udvikling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvorfor eleven ikke længere skal forberedes til

medansvar, men derimod til deltagelse, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

37

Spm. om, i hvilken form og i hvilket medie ministeren vil

offentliggøre landsresultaterne af de afholdte test, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

38

Spm., om forældre vil kunne vurdere, hvor deres eget barn

er placeret i forhold til landsresultatet, efter lærerens tilbagemelding til

forældrene af elevens resultater i den obligatoriske statslige test, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvordan man vil vurdere skolens testresultater i

forhold til elevernes sociale baggrund, og hvilke parametre der vil indgå i

denne vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvilke krav ministeren vil stille til den

kommunale kvalitetsrapport, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

41

Spm. om, hvilke krav der skal stilles til

kvalitetsrapporten, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner og

sammenligne hen over landet, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

42

Spm., om ministeren vil hindre, at kvalitetsrapporterne

kan bruges til at rangordne skoler og kommuners skolevæsen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvordan Styrelsen for Evaluering og

Kvalitetsudvikling af Grundskolen vil holde sig orienteret om kommunernes

kvalitetsrapporter, kommunalbestyrelsernes drøftelser af rapporterne og

opfølgningen

på rapporterne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om ministeren skal have en årlig afrapportering fra

Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen om kommunernes

kvalitetsrapporter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvad skolebestyrelsens kompetence med hensyn til

kvalitetsrapporten er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm., om en skolebestyrelse kan gøre mere, end hvad der

måtte stå i en eventuel handlingsplan, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

47

Spm., om kommunalbestyrelsens stillingtagen til

kvalitetsrapporten og en opfølgning herpå vil kunne ske på baggrund af en

indstilling fra det relevante fagudvalg, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvorfor det ikke er Rådet for Evaluering og

Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, men kun rådets ministerudpegede

formandskab

der skal afgive en årlig skriftlig beretning og andre udtalelser til

ministeren,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm., om ministeren ikke er bekymret for at få netop den

rådgivning, som ministeren ønsker, og ikke en rådgivning, der er relevant for

folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm., om rådet skal sagsbehandle ud fra den enkelte

skoles resultater i de obligatoriske statslige test med hensyn til at vurdere

skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative sociale arv og

evne til at øge integrationen, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

51

Spm., om ministeren har fastsat målepunkter eller målbare

succeskriterier med hensyn til skolens evne til at bidrage til at bekæmpe

elevernes

negative sociale arv og evne til at øge integrationen, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvilke regler ministeren vil lave for

elevplaner, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvilke midler ministeren har afsat til, at alle

elever får en skriftlig elevplan, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

54

Spm. om, hvilken forskningsbaseret opfølgning ministeren

har iværksat i relation til lovforslag nr. L 101 og dette lovforslag, for så

vidt angår effekten af de obligatoriske statslige test, kvalitetsrapporter og

offentliggørelse, skriftlige elevplaner m.v., til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

55

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Per Kjeldsen m.fl.s foretræde for udvalget 25/4-06, til

undervisningsministeren

56

Spm., om Undervisningsministeriet fører nogen form for

tilsyn med den praktiske afvikling af danske elevers deltagelse i

PISA-undersøgelser og i givet fald hvordan, til undervisningsministeren

57

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-06 fra Århus

Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 170

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om udmøntning af folkeskoleforliget, til

undervisningsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 10, 23 og 51 er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål

29 og 34 er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og RV. Spørgsmål 30 er

optrykt

efter ønske fra V, S, DF, KF og SF. Spørgsmål 31 og 42 er optrykt efter ønske

fra V, S, DF og KF. Spørgsmål 35, 38 og 39 er optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. marts 2006 fra

Bent Skovgaard Olsen, jf.

L 170 – bilag 10.

Svar:

Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har

sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.

Det er forkert, at folkeskolens målsætning indsnævres til at

være en forskole til videre ungdomsuddannelser. De foreslåede præciseringer

af

formålsparagraffen tjener til at tydeliggøre, at formålet er at give eleverne

kundskaber og færdigheder. Desuden kommer det udtrykkeligt til at fremgå af

formålet, at folkeskolens opgave bl.a. er at forberede eleverne til videre

uddannelse. Endelig understreges betydningen af, at eleverne bliver

fortrolige

med dansk kultur og historie som et naturligt led i den danske kulturarv og

opnår forståelse for andre lande og kulturer.

Henvendelsen giver mig

ikke anledning til yderligere kommentarer.

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes kommentere

henvendelsen fra Gladsaxe Lærerforening, jf. L 170 – bilag 23.

Svar:

Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har

sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.

Henvendelsen

giver mig anledning til at gentage, at der ikke er indeholdt nogen

prioritering

af de fem delformål, der er opregnet i forslaget til § 1, stk. 1. Det var der

heller ikke i det udkast til lovforslag, der tidligere har været sendt til

høring, og hvor delformålene var stillet op i numre. Skolens primære opgave

er

således at give eleverne kundskaber og færdigheder, der leder frem mod disse

delformål.

Henvendelsen giver mig ikke i øvrigt anledning til yderligere

kommentarer.

Spørgsmål 29:

Er der i forslaget til en ny

formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, foreslået en ligeværdig balance mellem at

give

eleverne kundskaber og den enkelte elevs alsidige udvikling?

Svar:

Som jeg har anført i mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål

23, er s

kolens primære

opgave i henhold til forslaget at give eleverne kundskaber og færdigheder,

der

leder frem mod de fem delformål, der er angivet i forslaget til en ny § 1,

stk.

1, i folkeskoleloven. Ét af disse delformål er fremme af den enkelte elevs

alsidige udvikling.

Også efter den nuværende formulering af § 1, stk. 1, er det

først og fremmest arbejdet med kundskaber m.v., der er udgangspunktet for

skolens arbejde: »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at

fremme

elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og

udtryksformer,

der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.«

Med den nye formulering bliver slutmålet præciseret, og det er

fortsat arbejdet med fagenes kundskaber m.v. – både fagopdelt og i

tværgående

emner og problemstillinger – der er den primære begrundelse for at holde

skole.

Jeg finder, at balancen mellem

at give

eleverne kundskaber m.v. og den enkelte elevs alsidige udvikling

med

forslaget har fundet et godt udtryk.

Spørgsmål 30:

Er kundskaber og færdigheder

prioriteret højere i den foreslåede nye formulering af formålsparagraffen,

jf.

§ 1, nr. 1, end i den nuværende formulering af formålsparagraffen?

Svar:

Det er min opfattelse, at den nuværende formulering af

folkeskolelovens § 1, stk. 1, i kraft af ordene »der medvirker til den

enkelte

elevs alsidige personlige udvikling« har bidraget til en forståelse hos

mange,

hvorefter hele folkeskolens virksomhed alene har til formål at sikre elevens

alsidige personlige udvikling, og hvorefter dette formål er vigtigere end

selve

tilegnelsen af kundskaber og færdigheder. Jeg mener faktisk ikke, at denne

forståelse

har noget for sig, heller ikke rent sprogligt, idet det jo – jf. også

mit svar

på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 29 – af bestemmelsen fremgår, at den

alsidige

personlige udvikling først og fremmest tilgodeses gennem tilegnelsen af

kundskaber

m.v.

Ikke desto mindre ønsker jeg med forslaget at tydeliggøre, at

skolens primære opgave er at give eleverne kundskaber og færdigheder.

Spørgsmål 31:

Kan de foreslåede ændringer af

formålsparagraffen, jf. § 1, nr. 1, forstås som en understregning af, at

skolen

og kommunen har ansvaret for, at børnene får kundskaber og færdigheder?

Svar:

Ja. Formuleringen »(f)olkeskolen skal give eleverne kundskaber

og færdigheder « tjener netop til at understrege, at det er

skolen og kommunen, der har ansvaret for, at børnene får

kundskaber og færdigheder. Det er omvendt med denne formulering hverken

hensigten at blåstemple eller hensigten at forkaste bestemte undervisnings-

og

læringssyn, således som det ellers har været anført i en række høringssvar

over

et udkast til lovforslaget.

Spørgsmål 34:

Har den enkelte elevs alsidige udvikling samme prioritet i den foreslåede

formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, som i folkeskolelovens nuværende

formålsparagraf?

Svar:

Den enkelte elevs

alsidige udvikling har samme prioritet i forslaget som i den nuværende

formålsparagraf,

jf. hertil også mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 30.

Efter min opfattelse

er det vigtigt, at skolen fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Den

nye

formulering af § 1, stk. 1, præciserer, at skolen skal give eleverne

kundskaber

og færdigheder, der leder frem mod fem delformål, hvoraf ét er fremme af den

enkelte elevs alsidige udvikling. Det er jeg meget tilfreds med, idet jeg

finder, at den nye formulering bedre beskriver bredden i skolens opgave. De

fem

delformål skal og kan dog ikke ses isoleret. At eleverne forberedes til

videre

uddannelse, bliver fortrolige med dansk kultur og historie osv., er jo også

et

led i deres alsidige udvikling.

Spørgsmål 35:

Hvorfor skal man ikke længere fremme den enkelte elevs alsidige

personlige udvikling, men derimod den enkelte elevs alsidige udvikling?

Svar:

Jeg skal henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

1, hvoraf det fremgår, at undladelsen af at anvende ordet

”personlige” tjener

til at præcisere, at den enkelte elevs dannelse ikke har et rent

individorienteret

(altså indadrettet) perspektiv. Der er således ikke tale om en materiel

ændring.

Spørgsmål 38:

Vil forældre kunne vurdere, hvor deres eget barn er placeret i

forhold til landsresultatet efter lærerens tilbagemelding til forældrene af

elevens resultater i den obligatoriske statslige test?

Svar:

Hovedformålet med offentliggørelsen af landsresultater af test

(den nationale præstationsprofil og landsgennemsnit for den enkelte test) er,

at man skal kunne følge udviklingen i fagligheden over tid. Den information,

der forventes at ligge heri, vil være mere enkel og ikke direkte

sammenlignelig

med den mere nuancerede tilbagemelding om den enkelte elevs testresultater,

der

tilgår forældrene.

Den konkrete udformning af den tilbagemelding beror dels på

løsningen, der vælges som følge af det verserende udbud om »Fremme af

evalueringskulturen i folkeskolen« (den konkrete udformning af rapport på

elevniveau til læreren med henblik på information af forældre om elevens

testresultat),

dels af det forestående udviklingsarbejde, der ligger forud for endelig

fastlæggelse indholdet i den nationale præstationsprofil.

Spørgsmål 39:

Hvordan vil man vurdere skolens testresultater i forhold til elevernes

sociale baggrund, og hvilke parametre vil indgå i denne vurdering?

Svar:

Formålet er at tilvejebringe et bedre grundlag for at kunne

vurdere betydningen af skolens indsats. Da skolerne har forskelligt

elevgrundlag, vil der blive foretaget statistiske analyser af og

efterfølgende

korrektion for forskelle i elevgrundlaget, der vil gøre skolernes resultater

mere sammenlignelige. Der vil være følgende grundlæggende krav til de

parametre, der kan inddrages i analysen:

–

at de er objektivt konstaterbare,

–

at de skal være

registreret af Danmarks Statistik på personniveau, samt

–

at de ikke må kunne

påvirkes af skolen selv.

Analyser af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver antyder,

at forældrenes uddannelsesbaggrund vil udgøre en helt central parameter, men

hvilke faktorer der spiller en rolle for testresultaterne, må bero på en helt

konkret statistisk analyse af samvariationen mellem elevernes socioøkonomiske

baggrund og deres resultater i den enkelte test.

Spørgsmål 42:

Vil ministeren hindre, at kvalitetsrapporterne kan bruges til at

rangordne skoler og kommuners skolevæsen?

Svar:

Med forslaget om kvalitetsrapporter opnås der en høj grad af synlighed om

forhold i det kommunale skolevæsen, herunder om, hvordan der arbejdes med

kvalitetsudvikling i den enkelte kommune. Dette er en væsentlig del af

forslagets begrundelse, og det ligger i naturlig forlængelse af lov om

gennemsigtighed

og åbenhed i uddannelserne m.v. fra 2002. I henhold til den lov er det

obligatorisk for kommunalbestyrelserne at offentliggøre bestemte nøgletal om

skolerne på internettet. De fleste af disse tal vil også være relevante i en

kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapporterne vil komme til at indeholde en bred vifte af information,

herunder en lang række konkrete data, herunder tal, men også beskrivelser,

vurderinger m.v. Endvidere vil de lokale beslutninger og prioriteringer

medføre

en variation i rapporterne.

Særligt hvad angår resultater af de kommende nationale test opgjort på

skole- og kommuneniveau, vil disse dog som bekendt blive omfattet af

tavshedspligt i henhold til det vedtagne lovforslag nr. L 101 (lov nr. 313 af

19. april 2006). Dette er bl.a. begrundet i hensynet til at undgå rangordning

på baggrund af disse resultater. Derfor præciseres det i § 1, nr. 7, i L 170

med forslaget til §

40 a, stk. 4, 2.

pkt., i folkeskoleloven for en god ordens skyld, at oplysninger omfattet af

tavshedspligt

–

og altså

herunder fortrolige testresultater

–

ikke må offentliggøres på intranettet i forbindelse med den pligtige

offentliggørelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt

skolebestyrelsers udtalelser herom.

Spørgsmål 51:

Har ministeren fastsat målepunkter eller målbare succeskriterier med

hensyn til skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative

sociale arv og evne til at øge integrationen?

Svar:

Det er en

vanskelig opgave at bekæmpe den negative sociale arv og at få integrationen

til

at lykkes, og ethvert skridt i den rigtige retning er naturligvis bedre end

intet. Endemålet må dog ubetinget være, at alle elever uanset social baggrund

eller etnisk herkomst klarer sig på lige fod med den gennemsnitlige danske

elev.

Afgørende er at få iværksat initiativer, der virker m.v.,

herunder at få udbredt kendskabet til de gode eksempler. Rådet for Evaluering

og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen får her en central opgave.

Lignende dokumenter