Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk
og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test,
præcisering
af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.
behandling den 28. marts 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget
henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. L 101).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 31. januar 2006 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 165. Den 3. marts 2006 sendte
Læs alt
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Danmarks Lærerforening,
Egedal Lærerkreds,
Fredericia Lærerkreds,
Frederiksværk-Kredsen,
Furesøkredsen,
Gladsaxe Lærerforening,
Haldum-Hinnerup Skolen,
Hashøjskolen,
Herlev Lærerforening,
Hørsholm Lærerforening,
Ishøj Lærerkreds,
Professor Per Schultz Jørgensen m.fl.,
Kredsstyrelsen i Vestfyns
Lærerkreds,
Lærerkredsen for Vordingborg,
Langebæk og Møn,
Nordfyns Lærerkreds,
Odense Lærerforening,
Bent Skovgaard Olsen, Skørping,
Pædagogiske Psykologers
Forening,
Silkeborg Lærerforening,
Slagelseegnens Lærerkreds,
Vestfyns Lærerkreds,
Vesthimmerlands Lærerkreds,
Vestlollands Lærerkreds,
Vårst/Fjellerad Skole,
Østhimmerlands Lærerkreds og
Århus Lærerforening.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Danmarks Lærerforening,
Fredericia Lærerkreds,
Per Kjeldsen m.fl.,
Vestfyns Lærerkreds og
Århus Lærerforening.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4.
april 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå
til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 56 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret de 54. De sidste 2
spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling. 11 af udvalgets spørgsmål
til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod det stillede
ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at Danmark har en god
folkeskole. Folkeskolen har engagerede lærere, pædagoger og andet personale.
Den har selvsikre og glade elever, der får god støtte. Der er i mange
tilfælde
tilfredsstillende lokaler og udstyr, og der er rigelige
medarbejderressourcer.
Det er nogle af de positive træk, som eksempelvis OECD fremhæver.
Desværre er der også en gruppe af børn og unge, som efter
grundskolen ikke føler sig tilstrækkeligt rustede til at starte på eller
gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er givetvis mange årsager, men det er
forligskredsens mål at reducere de barrierer, der hindrer, at barnet gennem
sit
skoleforløb erhverver de kvalifikationer og kompetencer, som er afgørende for
at klare sig i videre uddannelse og i livet som helhed. Det er ligeledes
forligskredsens målsætning at styrke fagligheden i folkeskolen generelt.
Der har været indvendinger imod dele af udkastet til lovforslaget
fra flere høringsparter. På baggrund af høringssvarene blev udkastet til
lovforslaget justeret på tre punkter:
For det første er nummereringen af delmålene i forslag til
ændringer af folkeskolelovens formålsparagraf fjernet, da nogle opfattede
nummereringen som udtryk for en prioritering af delmålene, jf. ministerens
besvarelse af spørgsmål 29, 30, 31 og 34, der er optrykt som bilag til
betænkningen.
For det andet er det blevet præciseret, at der i elevplanerne
alene bliver krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens
og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af
undervisningen. Elevplanerne skal derudover indeholde oplysninger om
resultater
af den løbende evaluering og angive den besluttede opfølgning på den løbende
evaluering. Elevplanen vil således bygge på de oplysninger, læreren allerede
i
dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Det gælder
f.eks. lærerens iagttagelser, notater om resultater af test og notater i
øvrigt
om elevens udbytte m.v. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af
undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige. Elevplanen skal
udleveres til forældrene. I en række skoler anvendes allerede i dag
skriftlighed i underretningen af hjemmene. Det er ikke tanken at indføre en
fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Allerede eksisterende
udformninger heraf kan således fortsat anvendes, hvis de indeholder de
angivne
oplysninger. Det vil også fortsat være op til skolebestyrelsen at fastsætte
principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af
undervisningen.
For det tredje er det blevet præciseret, at det er den enkelte
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for kvalitetsrapportens nærmere indhold,
herunder at rapporten giver en dækkende beskrivelse af status for kommunens
skolevæsen med udgangspunkt i lokale beslutninger om værdier og målsætninger
for folkeskolen. Undervisningsministeren kan fastsætte visse mindstekrav til,
hvilke elementer der skal indgå i rapporterne, samtidig med at den enkelte
kommunalbestyrelse bevarer betydelig frihed til at beslutte det nærmere
indhold.
Ministeren
kan i yderste konsekvens pålægge en kommune at udarbejde en handlingsplan.
Lovforslaget medfører desuden en styrkelse af fagligheden ved at
tilføre ekstra timer til fagene dansk og historie. Det sker for at forbedre
mulighederne for at opfange f.eks. læsevanskeligheder i tide og derved kunne
planlægge en undervisning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med
styrkelsen af historieundervisningen er det hensigten at give alle elever et
godt fundament i form af et solidt kendskab til historie og den danske
kulturarv.
Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om offentliggørelse
af de samlede landsresultater af de nationale test. Det vil bl.a. ske i form
af
en national præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan i
de
forskellige fag og på de forskellige klassetrin fordeler sig inddelt efter
relevante
resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har
tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Herved får kommunerne og
skolerne et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, således at
aktørerne får viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med
det samlede landsresultat. Kommunalbestyrelserne og skolelederne vil blive
informeret om skolens resultater i testene set i forhold til
landsresultaterne,
herunder skolens resultater, når de vurderes under hensyntagen til elevernes
sociale baggrund.
Den enkelte skoles resultater, herunder de korrigerede
resultater, må ikke offentliggøres eller bruges til at rangordne hverken
elever
eller skoler. Dette følger af lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov
om folkeskolen, hvorefter oplysninger om testresultater for den enkelte elev,
grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner (fra den
1.
januar 2007 regioner) m.v. er fortrolige. Opgørelser af testresultater på
landsplan kan ikke bruges til at rangordne elever eller skoler og er derfor
ikke fortrolige.
Der vil blive gennemført supplerende undersøgelser, der har til
formål at belyse elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte fag og
klassetrin på områder (trinmål), der ikke er omfattet af testene. Det gælder
f.eks. trinmål, som retter sig mod, at eleven demonstrerer evne til
selvstændig
formulering, analyse, problemorientering og -løsning m.v. Der vil samtidig
blive gennemført et arbejde med udvikling af metoder til statistisk
korrektion af
testresultater.
Ministeren vil, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 101 om
ændring af lov om folkeskolen, senest 3 år efter ibrugtagning af de første
test,
give Folketinget en redegørelse om virkningerne af den pågældende lov, for så
vidt angår forslaget om obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte
klassetrin,
og om eventuelle behov for ændringer heraf. Som led i aftalen om nærværende
lovforslag vil redegørelsen endvidere komme til at indeholde indhøstede
erfaringer fra arbejdet med udvikling af egnede metoder til gennemførelse af
ovennævnte supplerende undersøgelser og udvikling af metoder til statistisk
korrektion af testresultater.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om oprettelse af et
uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvis
opgave
bliver at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolen, for så vidt angår
det
faglige niveau og den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af
undervisningen, skolens evne til at nedbryde elevers negative sociale arv og
skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end
dansk. Det nye råd vil erstatte Grundskolerådet.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalgets påstand er, at børn
ikke kan tvinges til at lære; børn skal have lyst til at lære, før vi kommer
nogen vegne. Derfor vil SF styrke fagligheden ved at stille krav om
efteruddannelse af alle lærere. SF vil styrke erfaringsopsamlingen og
udviklingen af de test, som den enkelte lærer eller skole kan bruge i
hverdagen. SF vil styrke elevernes indlæringsevne ved at tilbyde et gratis og
sundt måltid mad. SF vil sikre udviklingen af hele mennesker ved at styrke
fokus på motion og motorik både på og uden for skolen og styrke samarbejdet
med
forældrene. SF ønsker at gøre skolen mere rummelig og bedre til at bryde den
negative sociale arv ved at sætte målrettet ind med tolærerordninger og
specialuddannede lærere. Kort sagt vil SF en anden vej end forligspartierne.
Selv om det står klart, at forligspartierne vil en anden vej end
SF, er lovforslaget voldsomt uklart på to centrale områder. To åbenlyse
spørgsmål savner på trods af 1. behandling i Folketingssalen, diverse
skriftlige spørgsmål og et samråd stadig svar: Hvad skal den nationale
præstationsprofil og den enkelte skoles sammenligning med gennemsnittet
egentlig bruges til? Og hvorfor ændrer forligspartierne folkeskolelovens
formålsparagraf?
For så vidt angår hele testspørgsmålet, har det på den ene side
været så vigtigt for forligspartierne at få indført testene, at de ikke har
kunnet vente på at få området ordentligt analyseret og mulige test udviklet.
På
den anden side har argumenterne været en konstant nedtoning af testenes
betydning for folkeskolen. SF frygter, at den nationale præstationsprofil får
stor og negativ betydning. SF frygter en ensretning af undervisningen i
retning
mod det, der kan måles i testene. SF frygter en markant øget opdeling i
skoler
for stærke og skoler for svagere elever. SF frygter, at de ressourcestærke
familier
samles i kvarterer omkring bestemte skoler, hvor huspriserne så vil stige. SF
frygter, at lærerne søger hen til de stærkeste skoler, hvor kommunerne satser
på udvikling for at trække givtige skatteydere til lige netop deres kommune.
Den negative udvikling får virkelig vind i sejlene, når kommuner begynder at
aflønne lærere og skoleledelser på baggrund af skolernes testresultater og
den
årlige kvalitetsrapport, der skal udarbejdes på baggrund af testresultaterne.
Det tvinger undervisningen i en retning, der udelukkende fokuserer på målbare
færdigheder. Samarbejdsevne, sociale kompetencer, kreativitet og evnen til at
tænke selvstændigt er eksempler på områder, der herved bliver nedprioriteret.
Desuden er den nemmeste måde for en klasse eller en skole at hæve sine
testresultater
på at gøre skolen mindre rummelig, så de fagligt svageste elever henvises til
andre
tilbud. Den vej ønsker SF for alt i verden ikke, at folkeskolen skal gå.
Derfor
har SF stillet et ændringsforslag, der skal afbøde virkningerne ved at
forbyde
kommunerne at aflønne lærere og skoleledelser på baggrund af
testresultaterne.
For så vidt angår ændringen af folkeskolelovens formålsparagraf,
skal der ifølge lovforslaget nu lægges vægt på at »give kundskaber og
færdigheder«, hvilket signalerer et gammeldags og reduceret syn på læring,
hvor
elevens aktive læring ikke længere er i centrum. Det betyder selvfølgelig en
kraftig nedtoning af andre, men mindst lige så vigtige kompetencer såsom
evnen
til at samarbejde i tværfaglige forløb, evnen til at forstå andres behov,
evnen
til at finde på nye ting, evnen til at tilpasse sig og evnen til at se større
sammenhænge – væsentlige, for ikke at sige uundværlige, kompetencer i
den
globaliserede verden, vi lever i. Faglighed gør det ikke alene. Det er netop
evnen til innovation og samarbejde, der har været årsagen til de danske
elevers
konkurrenceevne på verdensmarkedet.
Forligspartierne har udlagt ændringen af formålsparagraffen
meget forskelligt, og det er endnu ikke lykkedes at få
undervisningsministeren
til at svare klart på, om det er Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti,
der
tolker den kommende formålsparagraf korrekt, men det står klart, at
tilegnelsen
af kundskaber har forrang frem for de delmål, der nævnes i den nye
formålsparagraf. Men partierne i forligskredsen tilslutter sig altså et
lovforslag, som de hver især læser og forstår forskelligt! Skal eleverne kun
påfyldes kundskaber, eller vil man også bidrage til børnenes personlige
udvikling,
udvide deres horisont og stimulere dem til at udvikle deres kreative evner
m.v.? Dansk Folkeparti siger et, og Socialdemokratiet siger noget andet. Men
der er altså kun ét lovforslag, så én af parterne må jo have misforstået det!
Hvordan skal folkeskolen og lærerne forholde sig til en lov, som
forligspartierne
forstår grundlæggende forskelligt?
Enhedslistens medlem af udvalget er imod den obligatoriske brug
af test og imod obligatoriske afgangsprøver for alle elever. Enhedslisten er
bekymret for, at indførelse af obligatoriske nationale test bliver et
nederlagselement i folkeskolen frem for et pædagogisk redskab til gavn for
lærerne. Lærerne har allerede i dag indsigt i, hvilke elever der har brug for
ekstra hjælp. Indførelse af test vil blot medføre, at de elever, der har
svært
ved skolearbejdet, skal opleve flere nederlag. Test er kun sjovt for dem, der
kan opnå gode resultater.
Enhedslisten frygter, at de styrkesider, som folkeskolen har i
dag, og som alle internationale eksperter opfordrer politikerne til at værne
om, vil gå tabt. Der er brug for en folkeskole, som kan ruste alle børnene
til
at tage del i samfundet, både arbejdsmarkedet og demokratiet. I stedet får
man
en folkeskole, der er bagudrettet mod et arbejdsmarked, der ikke længere
eksisterer, og som ikke styrker børnenes demokratikompetence.
Forslaget om elevplaner kan komme til at dræne skolen for
ressourcer, idet der med forliget ikke følger midler med som kompensation med
hensyn til skolelærernes hverdag. Det kan komme til at gå ud over
forberedelse,
udførelse og evaluering af undervisningen.
Lovforslaget medfører mere administration og bureaukrati i
folkeskolen, men det er noget helt andet, folkeskolen har brug for i dag. Der
er brug for ressourcer til at forbedre undervisningen, og der er brug for
tillid til lærerne. De sidste 20 år er lærernes arbejdsbetingelser blevet
stadig ringere, og politikerne har gennem forskellige tiltag og love udtrykt
mistillid til lærergerningen. Det går kraftigt ud over lærernes arbejdsglæde.
Denne arbejdsglæde skal man værne om, idet den er en forudsætning for
kvalitet
i folkeskolen. Lovforslaget trækker i den helt forkerte retning på alle
områder.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved. 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det
stillede
ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget fastholder, at
folkeskolens udfordringer skal løftes konkret af skolen, og foreslår derfor,
at
hver enkelt skole udarbejder en handlingsplan med et 5-årigt sigte, der ved
gennemførelsen løser netop den skoles problemer og klarer udfordringerne. Det
kan være fagligt inden for områder, der ikke været så højt prioriterede,
fordi
der har været en meget højt prioriteret læseindsats. Det kan være med hensyn
til undervisningsmiljøet, enten fysisk eller psykisk. Hvis skolen er fagligt
velfungerende, men plages af udbredt mobning, er der noget at gøre. Det kan
være evalueringskulturen og dens bidrag til stadig bedre undervisning på
skolen
og læring hos eleverne. Det er skolens ledelse (skolelederen og
skolebestyrelsen),
der er ansvarlig for planens udarbejdelse og gennemførelse efter forhandling
med kommunen om ressourcer og tilsyn. En forudsætning for udarbejdelsen af
planen er naturligvis, at lærere, elever og forældre inddrages, og at
omverdenen tænkes med i gennemførelsen. Samtidig kunne der gives flere
redskaber, f.eks. at der til landets pædagogiske CVU’er knyttes
skolekonsulenter som en udvidelse af den opgave, som amtscentralerne
tidligere
har løftet.
Regeringens lovforslag trækker i den helt forkerte retning.
Resultatet af regeringens lovforslag er en direkte og indirekte statslig
styring, der risikerer at medføre desillusion og mangel på engagement med
hensyn til folkeskolens brede og nødvendige opgave.
For det første etableres der en styringslogik fra statens
obligatoriske nationale test til ministerens eventuelle indgreb over for den
enkelte skole. Skolens testresultater skal indgå som et centralt
vurderingsparameter
i den lovpligtige kommunale kvalitetsrapport – vel en slags karakterbog
til kommunens
skoler – som er udarbejdet efter de centralt fastsatte regler, der gør
sammenligning mulig i kommunen og mellem kommuner. Hvis staten finder, at der
ikke gøres tilstrækkelige faglige fremskridt, har ministeren bemyndigelse til
at gribe ind med anvisning på, hvad der skal gøres, og så må der ikke gøres
andet eller mere.
For det andet har initiativerne karakter af landsdækkende
forsøg. Ikke engang udformningen af den nationale præstationsprofil kan der
siges noget om, før der er indgået kontrakt med en leverandør af statens test
m.v. Spørgsmålet om, hvorvidt forældre kan finde deres barns placering i
forhold til det nationale niveau, er heller ikke afklaret endnu, jf.
ministerens svar på spørgsmål 38. De na-tionale krav til kvalitetsrapporterne
er ikke fastlagt. Det synes oplagt, at der skal gennemføres noget af et
kunstgreb, når testresultater ikke må offentliggøres, men samtidig skal
spille
en central rolle i kvalitetsvurderingen. Det kan derfor forudses, at der vil
blive en række omskrivninger af dårlige såvel som gode testresultater, da
læserne af kvalitetsrapporten ellers ikke kan vide, hvorfor kommunerne
vurderer
kvaliteten som god et sted, men dårlig et andet, hvis de to skoler f.eks. har
samme ressourcer, elevgrundlag og fysiske forhold m.v.
For det tredje sker der en bureaukratisering af folkeskolen. Der
indføres en skriftkultur, der fordrer regler, ensartethed og styring, hvilket
alt andet lige tager ressourcer fra det egentlige: undervisningen og mødet
mellem lærer og elev. Det gælder især forslaget om, at alle elever uden
undtagelse skal have en skriftlig elevplan udformet efter ministerens regler.
Endelig finder Det Radikale Venstre, at man burde have fastholdt
formuleringen af den nuværende formålsparagraf, især da ministeren i en række
svar udtaler, at der ikke er »materiel forskel« mellem den nuværende
formulering af formålsparagraffen og den foreslåede formulering. Samtidig gør
ministeren dog en del ud af, at skolens »primære opgave« at give eleverne
kundskaber og færdigheder, men altså ikke arbejdsmetoder og udtryksformer,
der
leder frem mod de fem delformål. Elevens alsidige udvikling er blot et af
disse
delmål. Der forekommer også at være egentlige ændringer i synet på læring: at
kundskaber er noget, læreren giver, og ikke noget, eleven tilegner sig. Det
Radikale
Venstre fastholder, at elevens aktive deltagelse og tilegnelse af stoffet,
metoderne m.v. er en forudsætning for at lære.
I svaret på spørgsmål 48 sammenligner ministeren det foreslåede
formandskab for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen med
formandskabet for Det Økonomiske Råd. Det må vel så betyde, at ministeren har
den ambition at udnævne et formandskab, der har samme legitimitet som de
økonomiske vismænd. Det Radikale Venstre går ud fra, at ministeren er klar
over, at Det Økonomiske Råd har et uafhængigt sekretariat og ikke som
ministerens formandskab betjenes af en af ministerens styrelser.
Det Radikale Venstre kan ikke støtte SF’s ændringsforslag men
vil stemme hverken for eller imod det. Ændringsforslaget er velment, men det
giver blot anledning til endnu mere forbudstænkning. Kommunens karakterbog
til
skolen kunne også være genstand for løntillæg, karakterer ved afgangsprøver
osv. Det Radikale Venstre har tillid til, at kommunerne vil forsøge at skabe
en
levende og ansvarlig folkeskole trods regeringens kontrollerende rammer, og
finder derfor ikke, at der skal stikkes flere forbud ud.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 1
1)
Efter nr. 6 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 40
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen må ikke aflønne skoleledere og lærere på grundlag af den
enkelte skoles testresultater eller det samlede landsresultat.««
[Forbud mod aflønning på grundlag af testresultater]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med, at folkeskolernes testresultater skal sammenlignes
med den nationale præstationsprofil, er meget uklart. SF frygter, at det
giver
en ensidig fokusering på det, testene kan afsløre, og en deraf følgende
opdeling i stærke og svage skoler. Den ensidige fokusering bliver yderligere
optrappet,
hvis testresultaterne bliver brugt til aflønning af lærere og skoleledelse.
Den
nemmeste måde at hæve et testresultat på er ved at få de fagligt svageste
elever sendt et andet sted hen, altså gøre folkeskolen mindre rummelig.
Derfor
er det vigtigt for SF at få præciseret et forbud mod aflønning på grundlag af
den enkelte skoles eller kommunes testresultater. Skoleledere og lærere har
vidt forskellige arbejdsbetingelser afhængigt af, hvilken skole de er
inspektører eller undervisere på. Nogle børn kommer fra særdeles
velfungerende
familier, der kan støtte dem hele vejen igennem folkeskolen, mens andre
elever
har mange sociale omstændigheder at slås med og mod, hvilket alt andet lige
giver
en sværere skoletid. Intentionen med ændringsforslaget er derfor at få
præciseret, at skoleledere og lærere ikke skal aflønnes udelukkende på
grundlag
af den enkelte skoles testresultater. Hvis ansvaret for det faglige niveau og
skolens testresultater udelukkende pålægges den enkelte skole, må det også
forudses, at nogle skoler vil få meget svært ved at rekruttere skoleledere og
velkvalificerede lærere.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 170
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 9/2-06 fra Fredericia Lærerkreds
2
Henvendelse af 8/2-06 fra Kredsstyrelsen i Vestfyns
Lærerkreds
3
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
4
Henvendelse af 26/2-2006 fra Hashøjskolen
5
Henvendelse af 13/3-06 fra Slagelseegnens Lærerkreds
6
Henvendelse af 9/3-06 fra Herlev Lærerforening
7
Henvendelse af 13/3-06 fra Frederiksværk-Kredsen
8
Henvendelse af 8/3-06 fra Haldum-Hinnerup Skolen
9
Henvendelse af 14/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds
10
Henvendelse af 16/3-06 fra Bent Skovgaard Olsen, Skørping
11
Henvendelse af 16/3-06 fra Hørsholm Lærerforening
12
Henvendelse af 15/3-06 fra Pædagogiske Psykologers
Forening
13
Henvendelse af 22/3-06 fra Vestfyns Lærerkreds
14
Henvendelse af 22/3-06 fra Furesøkredsen
15
Henvendelse af 21/3-06 fra Nordfyns Lærerkreds
16
Henvendelse af 21/3-06 fra Østhimmerlands Lærerkreds
17
Henvendelse af 20/3-06 fra Vestlollands Lærerkreds
18
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
19
Henvendelse af 23/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds
20
Henvendelse af 22/3-06 fra Egedal Lærerkreds
21
Materiale modtaget i forbindelse med Fredericia
Lærerkreds’ foretræde for udvalget 14/3-06
22
Henvendelse af 24/3-06 fra Lærerkredsen for Vordingborg,
Langebæk og Møn
23
Henvendelse fra Gladsaxe Lærerforening
24
Henvendelse af 22/2-06 fra Vårst/Fjellerad skole
25
Henvendelse af 22/3-06 fra Odense Lærerforening
26
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
27
Henvendelse af 28/3-06 fra Silkeborg Lærerforening
28
Henvendelser modtaget før fremsættelsen af lovforslaget
29
Talepapir fra samråd 4/4-06, fra undervisningsministeren
30
Henvendelse af 2/4-06 fra professor Per Schultz Jørgensen
m.fl.
31
Henvendelse af 5/4-06 fra Ishøj Lærerkreds
32
Henvendelse af 20/4-06 fra Danmarks Lærerforening
33
Materiale modtaget i forbindelse med Per Kjeldsen m.fl.s foretræde
for udvalget 25/4-06
34
Henvendelse af 27/4-06 fra Århus Lærerforening
35
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-06 fra
Fredericia Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-06 fra
Kredsstyrelsen i Vestfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/2-06 fra
Hashøjskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil sikre, at lovforslaget undergår
nogle grundigere og politisk bredere overvejelser m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-06 fra
Slagelseegnens Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-06 fra Herlev
Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-06 fra
Frederiksværk-Kredsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/3-06 fra
Haldum-Hinnerup Skolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-06 fra
Vesthimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-2006 fra Bent
Skovgaard Olsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-06 fra
Hørsholm Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-06 fra Pædagogiske
Psykologers Forening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra
Vestfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra
Furesøkredsen, Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-06 fra
Nordfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-06 fra
Østhimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-06 fra
Vestlollands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-06 fra
Vesthimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Egedal Lærerforening,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spørgsmål tilbagetaget
21
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse
med Fredericia Lærerkreds’ foretræde for udvalget 14/3-06, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/3-06 fra
Lærerkredsen for
Vordingsborg,
Langebæk og Møn, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Gladsaxe
Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/2-06 fra
Vårst/Fjellerad Skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Odense
Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/3-06 fra
Silkeborg Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
27
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/4-06 fra professor
Per Schultz Jørgensen m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-06 fra Ishøj
Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om der i lovforslaget er foreslået en ligeværdig
balance mellem at give eleverne kundskaber og den enkelte elevs alsidige
udvikling,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om kundskaber og færdigheder er prioriteret højere
i den foreslåede nye formulering af formålsparagraffen end i den nuværende
formulering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om de foreslåede ændringer af formålsparagraffen
skal forstås som en understregning af, at skolen og kommunen har ansvaret
for, at børnene får kundskaber og færdigheder, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-06 fra
Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
33
Spm. om, hvad de substantielle forskelle mellem
folkeskolelovens nuværende formålsparagraf og den formålsparagraf, der
foreslås i § 1, nr. 1, er, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
34
Spm., om den enkelte elevs alsidige udvikling har samme
prioritet i den foreslåede formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, som i
folkeskolelovens nuværende formålsparagraf, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorfor man ikke længere skal fremme den enkelte
elevs alsidige personlige udvikling, men derimod den enkelte elevs alsidige
udvikling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvorfor eleven ikke længere skal forberedes til
medansvar, men derimod til deltagelse, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
37
Spm. om, i hvilken form og i hvilket medie ministeren vil
offentliggøre landsresultaterne af de afholdte test, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
38
Spm., om forældre vil kunne vurdere, hvor deres eget barn
er placeret i forhold til landsresultatet, efter lærerens tilbagemelding til
forældrene af elevens resultater i den obligatoriske statslige test, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvordan man vil vurdere skolens testresultater i
forhold til elevernes sociale baggrund, og hvilke parametre der vil indgå i
denne vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvilke krav ministeren vil stille til den
kommunale kvalitetsrapport, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
41
Spm. om, hvilke krav der skal stilles til
kvalitetsrapporten, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner og
sammenligne hen over landet, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
42
Spm., om ministeren vil hindre, at kvalitetsrapporterne
kan bruges til at rangordne skoler og kommuners skolevæsen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvordan Styrelsen for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Grundskolen vil holde sig orienteret om kommunernes
kvalitetsrapporter, kommunalbestyrelsernes drøftelser af rapporterne og
opfølgningen
på rapporterne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm., om ministeren skal have en årlig afrapportering fra
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen om kommunernes
kvalitetsrapporter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvad skolebestyrelsens kompetence med hensyn til
kvalitetsrapporten er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm., om en skolebestyrelse kan gøre mere, end hvad der
måtte stå i en eventuel handlingsplan, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
47
Spm., om kommunalbestyrelsens stillingtagen til
kvalitetsrapporten og en opfølgning herpå vil kunne ske på baggrund af en
indstilling fra det relevante fagudvalg, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvorfor det ikke er Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, men kun rådets ministerudpegede
formandskab
der skal afgive en årlig skriftlig beretning og andre udtalelser til
ministeren,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm., om ministeren ikke er bekymret for at få netop den
rådgivning, som ministeren ønsker, og ikke en rådgivning, der er relevant for
folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm., om rådet skal sagsbehandle ud fra den enkelte
skoles resultater i de obligatoriske statslige test med hensyn til at vurdere
skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative sociale arv og
evne til at øge integrationen, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
51
Spm., om ministeren har fastsat målepunkter eller målbare
succeskriterier med hensyn til skolens evne til at bidrage til at bekæmpe
elevernes
negative sociale arv og evne til at øge integrationen, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvilke regler ministeren vil lave for
elevplaner, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, hvilke midler ministeren har afsat til, at alle
elever får en skriftlig elevplan, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
54
Spm. om, hvilken forskningsbaseret opfølgning ministeren
har iværksat i relation til lovforslag nr. L 101 og dette lovforslag, for så
vidt angår effekten af de obligatoriske statslige test, kvalitetsrapporter og
offentliggørelse, skriftlige elevplaner m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
55
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse
med Per Kjeldsen m.fl.s foretræde for udvalget 25/4-06, til
undervisningsministeren
56
Spm., om Undervisningsministeriet fører nogen form for
tilsyn med den praktiske afvikling af danske elevers deltagelse i
PISA-undersøgelser og i givet fald hvordan, til undervisningsministeren
57
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-06 fra Århus
Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 170
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om udmøntning af folkeskoleforliget, til
undervisningsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 10, 23 og 51 er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål
29 og 34 er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og RV. Spørgsmål 30 er
optrykt
efter ønske fra V, S, DF, KF og SF. Spørgsmål 31 og 42 er optrykt efter ønske
fra V, S, DF og KF. Spørgsmål 35, 38 og 39 er optrykt efter ønske fra RV.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. marts 2006 fra
Bent Skovgaard Olsen, jf.
L 170 – bilag 10.
Svar:
Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har
sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.
Det er forkert, at folkeskolens målsætning indsnævres til at
være en forskole til videre ungdomsuddannelser. De foreslåede præciseringer
af
formålsparagraffen tjener til at tydeliggøre, at formålet er at give eleverne
kundskaber og færdigheder. Desuden kommer det udtrykkeligt til at fremgå af
formålet, at folkeskolens opgave bl.a. er at forberede eleverne til videre
uddannelse. Endelig understreges betydningen af, at eleverne bliver
fortrolige
med dansk kultur og historie som et naturligt led i den danske kulturarv og
opnår forståelse for andre lande og kulturer.
Henvendelsen giver mig
ikke anledning til yderligere kommentarer.
Spørgsmål 23:
Ministeren bedes kommentere
henvendelsen fra Gladsaxe Lærerforening, jf. L 170 – bilag 23.
Svar:
Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har
sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.
Henvendelsen
giver mig anledning til at gentage, at der ikke er indeholdt nogen
prioritering
af de fem delformål, der er opregnet i forslaget til § 1, stk. 1. Det var der
heller ikke i det udkast til lovforslag, der tidligere har været sendt til
høring, og hvor delformålene var stillet op i numre. Skolens primære opgave
er
således at give eleverne kundskaber og færdigheder, der leder frem mod disse
delformål.
Henvendelsen giver mig ikke i øvrigt anledning til yderligere
kommentarer.
Spørgsmål 29:
Er der i forslaget til en ny
formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, foreslået en ligeværdig balance mellem at
give
eleverne kundskaber og den enkelte elevs alsidige udvikling?
Svar:
Som jeg har anført i mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål
23, er s
kolens primære
opgave i henhold til forslaget at give eleverne kundskaber og færdigheder,
der
leder frem mod de fem delformål, der er angivet i forslaget til en ny § 1,
stk.
1, i folkeskoleloven. Ét af disse delformål er fremme af den enkelte elevs
alsidige udvikling.
Også efter den nuværende formulering af § 1, stk. 1, er det
først og fremmest arbejdet med kundskaber m.v., der er udgangspunktet for
skolens arbejde: »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at
fremme
elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og
udtryksformer,
der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.«
Med den nye formulering bliver slutmålet præciseret, og det er
fortsat arbejdet med fagenes kundskaber m.v. – både fagopdelt og i
tværgående
emner og problemstillinger – der er den primære begrundelse for at holde
skole.
Jeg finder, at balancen mellem
at give
eleverne kundskaber m.v. og den enkelte elevs alsidige udvikling
med
forslaget har fundet et godt udtryk.
Spørgsmål 30:
Er kundskaber og færdigheder
prioriteret højere i den foreslåede nye formulering af formålsparagraffen,
jf.
§ 1, nr. 1, end i den nuværende formulering af formålsparagraffen?
Svar:
Det er min opfattelse, at den nuværende formulering af
folkeskolelovens § 1, stk. 1, i kraft af ordene »der medvirker til den
enkelte
elevs alsidige personlige udvikling« har bidraget til en forståelse hos
mange,
hvorefter hele folkeskolens virksomhed alene har til formål at sikre elevens
alsidige personlige udvikling, og hvorefter dette formål er vigtigere end
selve
tilegnelsen af kundskaber og færdigheder. Jeg mener faktisk ikke, at denne
forståelse
har noget for sig, heller ikke rent sprogligt, idet det jo – jf. også
mit svar
på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 29 – af bestemmelsen fremgår, at den
alsidige
personlige udvikling først og fremmest tilgodeses gennem tilegnelsen af
kundskaber
m.v.
Ikke desto mindre ønsker jeg med forslaget at tydeliggøre, at
skolens primære opgave er at give eleverne kundskaber og færdigheder.
Spørgsmål 31:
Kan de foreslåede ændringer af
formålsparagraffen, jf. § 1, nr. 1, forstås som en understregning af, at
skolen
og kommunen har ansvaret for, at børnene får kundskaber og færdigheder?
Svar:
Ja. Formuleringen »(f)olkeskolen skal give eleverne kundskaber
og færdigheder « tjener netop til at understrege, at det er
skolen og kommunen, der har ansvaret for, at børnene får
kundskaber og færdigheder. Det er omvendt med denne formulering hverken
hensigten at blåstemple eller hensigten at forkaste bestemte undervisnings-
og
læringssyn, således som det ellers har været anført i en række høringssvar
over
et udkast til lovforslaget.
Spørgsmål 34:
Har den enkelte elevs alsidige udvikling samme prioritet i den foreslåede
formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, som i folkeskolelovens nuværende
formålsparagraf?
Svar:
Den enkelte elevs
alsidige udvikling har samme prioritet i forslaget som i den nuværende
formålsparagraf,
jf. hertil også mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 30.
Efter min opfattelse
er det vigtigt, at skolen fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Den
nye
formulering af § 1, stk. 1, præciserer, at skolen skal give eleverne
kundskaber
og færdigheder, der leder frem mod fem delformål, hvoraf ét er fremme af den
enkelte elevs alsidige udvikling. Det er jeg meget tilfreds med, idet jeg
finder, at den nye formulering bedre beskriver bredden i skolens opgave. De
fem
delformål skal og kan dog ikke ses isoleret. At eleverne forberedes til
videre
uddannelse, bliver fortrolige med dansk kultur og historie osv., er jo også
et
led i deres alsidige udvikling.
Spørgsmål 35:
Hvorfor skal man ikke længere fremme den enkelte elevs alsidige
personlige udvikling, men derimod den enkelte elevs alsidige udvikling?
Svar:
Jeg skal henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1, hvoraf det fremgår, at undladelsen af at anvende ordet
”personlige” tjener
til at præcisere, at den enkelte elevs dannelse ikke har et rent
individorienteret
(altså indadrettet) perspektiv. Der er således ikke tale om en materiel
ændring.
Spørgsmål 38:
Vil forældre kunne vurdere, hvor deres eget barn er placeret i
forhold til landsresultatet efter lærerens tilbagemelding til forældrene af
elevens resultater i den obligatoriske statslige test?
Svar:
Hovedformålet med offentliggørelsen af landsresultater af test
(den nationale præstationsprofil og landsgennemsnit for den enkelte test) er,
at man skal kunne følge udviklingen i fagligheden over tid. Den information,
der forventes at ligge heri, vil være mere enkel og ikke direkte
sammenlignelig
med den mere nuancerede tilbagemelding om den enkelte elevs testresultater,
der
tilgår forældrene.
Den konkrete udformning af den tilbagemelding beror dels på
løsningen, der vælges som følge af det verserende udbud om »Fremme af
evalueringskulturen i folkeskolen« (den konkrete udformning af rapport på
elevniveau til læreren med henblik på information af forældre om elevens
testresultat),
dels af det forestående udviklingsarbejde, der ligger forud for endelig
fastlæggelse indholdet i den nationale præstationsprofil.
Spørgsmål 39:
Hvordan vil man vurdere skolens testresultater i forhold til elevernes
sociale baggrund, og hvilke parametre vil indgå i denne vurdering?
Svar:
Formålet er at tilvejebringe et bedre grundlag for at kunne
vurdere betydningen af skolens indsats. Da skolerne har forskelligt
elevgrundlag, vil der blive foretaget statistiske analyser af og
efterfølgende
korrektion for forskelle i elevgrundlaget, der vil gøre skolernes resultater
mere sammenlignelige. Der vil være følgende grundlæggende krav til de
parametre, der kan inddrages i analysen:
–
at de er objektivt konstaterbare,
–
at de skal være
registreret af Danmarks Statistik på personniveau, samt
–
at de ikke må kunne
påvirkes af skolen selv.
Analyser af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver antyder,
at forældrenes uddannelsesbaggrund vil udgøre en helt central parameter, men
hvilke faktorer der spiller en rolle for testresultaterne, må bero på en helt
konkret statistisk analyse af samvariationen mellem elevernes socioøkonomiske
baggrund og deres resultater i den enkelte test.
Spørgsmål 42:
Vil ministeren hindre, at kvalitetsrapporterne kan bruges til at
rangordne skoler og kommuners skolevæsen?
Svar:
Med forslaget om kvalitetsrapporter opnås der en høj grad af synlighed om
forhold i det kommunale skolevæsen, herunder om, hvordan der arbejdes med
kvalitetsudvikling i den enkelte kommune. Dette er en væsentlig del af
forslagets begrundelse, og det ligger i naturlig forlængelse af lov om
gennemsigtighed
og åbenhed i uddannelserne m.v. fra 2002. I henhold til den lov er det
obligatorisk for kommunalbestyrelserne at offentliggøre bestemte nøgletal om
skolerne på internettet. De fleste af disse tal vil også være relevante i en
kvalitetsrapport.
Kvalitetsrapporterne vil komme til at indeholde en bred vifte af information,
herunder en lang række konkrete data, herunder tal, men også beskrivelser,
vurderinger m.v. Endvidere vil de lokale beslutninger og prioriteringer
medføre
en variation i rapporterne.
Særligt hvad angår resultater af de kommende nationale test opgjort på
skole- og kommuneniveau, vil disse dog som bekendt blive omfattet af
tavshedspligt i henhold til det vedtagne lovforslag nr. L 101 (lov nr. 313 af
19. april 2006). Dette er bl.a. begrundet i hensynet til at undgå rangordning
på baggrund af disse resultater. Derfor præciseres det i § 1, nr. 7, i L 170
med forslaget til §
40 a, stk. 4, 2.
pkt., i folkeskoleloven for en god ordens skyld, at oplysninger omfattet af
tavshedspligt
–
og altså
herunder fortrolige testresultater
–
ikke må offentliggøres på intranettet i forbindelse med den pligtige
offentliggørelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt
skolebestyrelsers udtalelser herom.
Spørgsmål 51:
Har ministeren fastsat målepunkter eller målbare succeskriterier med
hensyn til skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative
sociale arv og evne til at øge integrationen?
Svar:
Det er en
vanskelig opgave at bekæmpe den negative sociale arv og at få integrationen
til
at lykkes, og ethvert skridt i den rigtige retning er naturligvis bedre end
intet. Endemålet må dog ubetinget være, at alle elever uanset social baggrund
eller etnisk herkomst klarer sig på lige fod med den gennemsnitlige danske
elev.
Afgørende er at få iværksat initiativer, der virker m.v.,
herunder at få udbredt kendskabet til de gode eksempler. Rådet for Evaluering
og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen får her en central opgave.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 31. maj 2006
- Skriftlig fremsættelse (1. marts 2006) - L 170 Retsinformation · 1. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 2. juni 2006
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om folkeskolen Retsinformation · 8. juli 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) Retsinformation · 24. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Evalueringer på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet) Retsinformation · 6. december 2006