Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (1. marts 2006) - L 170

2005/1 SF. L 170Skriftlig fremsættelse af lovforslagUndervisningsministeriet1. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (1. marts 2006)

Undervisningsministeren

(Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov

om ændring af lov om folkeskolen

(Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie,

elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det

kommunale

ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af

folkeskolen)

(Lovforslag nr. L 170).

Lovforslaget udgør næste led i den fornyelse af folkeskolen,

som ønskes iværksat for at forbedre det faglige niveau i folkeskolen.

Lovforslaget indeholder en præcisering af folkeskolens

formålsparagraf for bl.a. at tydeliggøre, at formålet er at give eleverne

kundskaber og færdigheder, og at folkeskolen skal forberede eleverne til

videre

uddannelse efter folkeskolen.

Ifølge lovforslaget tilføres ekstra timer til fagene dansk

og historie. Det sker for at forbedre mulighederne for at opfange f.eks.

læsevanskeligheder i tide og derved kunne planlægge en undervisning, der

styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med styrkelsen af

historieundervisningen er det hensigten at give alle elever et godt fundament

i

form af et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv.

Efter lovforslaget skal hver elev fremover have en elevplan,

som indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den

besluttede opfølgning herpå. Elevplanen skal danne grundlag for skolens

samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Elevplanen

Læs alt

bygger på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at

tilvejebringe som led i evalueringen. Evalueringen omfatter allerede i dag

alle

aspekter af undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige, men i

elevplanen bliver der alene krav om at notere oplysninger af betydning for

lærerens,

elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af

undervisningen. Undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte

regler om elevplanerne.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om offentliggørelse

af de samlede landsresultater af de nationale test, der foreslås indført med

lovforslag nr. L 101. Det vil bl.a. ske i form af en national

præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan - i de

forskellige fag og på de forskellige klassetrin - fordeler sig inddelt efter

relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad

eleverne

har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Kommunalbestyrelserne og

skolelederne vil blive informeret om skolens resultater af testene set i

forhold til landsresultaterne, herunder skolens resultater, når de vurderes

under hensyntagen til elevernes sociale baggrund. Den enkelte skoles

resultater, herunder de korrigerede resultater, må ikke offentliggøres eller

bruges til at rangordne hverken elever eller skoler.

Lovforslaget har til hensigt at præcisere

kommunalbestyrelsernes ansvar for folkeskolen. Der ændres ikke på den

gældende

opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen,

men

kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen præciseres og

tydeliggøres

ved, at kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport skal tage stilling

til

status for kommunens skolevæsen. Undervisningsministeren gives bemyndigelse

til

at fastsætte regler om kvalitetsrapporterne. Kommunalbestyrelsen skal vedtage

en handlingsplan for forbedring af det faglige niveau på den enkelte skole,

hvis den konstaterer dårlig kvalitet på skolen. Undervisningsministeren får

adgang

til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan i tilfælde

af vedvarende dårlig kvalitet på en skole.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om etablering af et

uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvis

opgave

bliver at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolen for så vidt angår det

faglige niveau og den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af

undervisningen,

skolens evne til at bekæmpe elevers negative sociale arv samt skolens evne

til

øget integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det nye råd

vil

erstatte Grundskolerådet. Rådets formandskab skal afgive en årlig beretning

om

rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i

folkeskolen. De øvrige rådsmedlemmer vil have mulighed for at lade deres

synspunkter ledsage beretningen. Rådet understøttes af en ny statslig

styrelse

for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen. Styrelsen skal varetage

opgaver med sekretariatsbetjening af rådet og Klagenævnet for vidtgående

specialundervisning og kan herudover få henlagt andre opgaver af

Undervisningsministeriet.

Det foreslås, at loven sættes i kraft trinvist, således at

hovedparten af loven træder i kraft den 1. august 2006, mens bestemmelserne

om

ekstra timer i faget historie træder i kraft den 1. august 2008.

Bestemmelserne

om råd og styrelse m.v. i folkeskolelovens kapitel 11 sættes i kraft ved

undervisningsministerens

bestemmelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende

bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og

velvillig

behandling i det høje Ting.

Lignende dokumenter