Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. s statsrefusion af alle overførselsindkomster
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 18. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. s
statsrefusion af alle
overførselsindkomster
[af Line Barfod (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2005 og var
til 1. behandling den 24. november 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling. Svar på
spørgsmål 94 – KOU alm. del er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlem af
udvalget mener, at kommuner med mange borgere på overførselsindkomst har
Læs alt
urimeligt store udgifter, fordi der ikke er 100 pct. statsrefusion.
Dette
forslag vil løse den økonomiske klemme, kommunerne sidder i, og afskaffe de
incitamenter, som virker urimelige over for borgerne.
Meningen med lave
refusionssatser er, at kommunerne skal have et incitament til at få borgerne
i
beskæftigelse. Et sådant incitament findes ikke for arbejdsløse på dagpenge,
efterlønsmodtagere eller personer over 65 år. Her betaler staten hele
udgiften,
og der er altså en logisk brist. For de resterende
overførselsindkomster
er problemet med de lave refusionssatser, at kommunerne ikke har
tilstrækkelige
redskaber til at få borgerne i lønnet arbejde eller i gang med en
SU-berettiget
uddannelse.
Det skyldes, at det er
meget svært eller nærmest umuligt at få helbredt syge og førtidspensionister,
og at det er meget vanskeligt at få disse og kontanthjælpsmodtagere i gang
med et passende arbejde. KL har i sit aktuelle velfærdsudspil ligefrem
kaldt det umuligt at ansætte ekstra personale til at tage hånd om sygemeldte,
fordi regeringen har lagt så stramme og stive rammer ned over den kommunale
økonomi. Enhedslisten mener, at med bedre økonomiske rammer og friere
forhold vil kommunerne kunne få mange af de nuværende
overførselsindkomstmodtagere
i fleksjob eller skånejob.
Når man ser på tallene fra
de senere år, hvor refusionssatsen på 35 pct. for førtidspension er
blevet
indfaset, må konklusionen være, at incitamentet ikke virker. I den
seneste
prognose fra KL over budgetgaranterede udgifter i 2005 ses nemlig igen en
vækst
i udgifter til førtidspension, så man nu forventer udgifter på 12 mia. kr.
for
2005. Hvis kommunerne får bedre rammer til at forbedre
arbejdsmiljøet, vil
nedslidningen fremover kunne nedbringes for kommunalt og regionalt ansatte og
dermed tilgangen til førtidspension og efterløn.
Hvis regeringens
velfærdsudspil fra april realiseres, vil kommunerne miste refusion for
25-29-årige
kontanthjælpsmodtagere i perioden efter 3 måneder. Det vil give økonomiske
problemer for kommunerne og selvfølgelig især for kommuner, der har relativt
mange kontanthjælpsmodtagere.
F.eks. viser beregninger
fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Københavns Kommune vil miste 50
mio.
kr., og at Albertslund Kommune vil miste endnu mere, målt pr. indbygger.
Forklaringen er, at det næppe vil lykkes at skaffe de unge praktikpladser og
job bagefter, og så kan det blive meget svært at motivere de unge til at gå i
gang med en udsigtsløs uddannelse. Hvor meget det drejer sig om for den
enkelte
kommune, kan ses i svaret på spørgsmål 94 i Kommunaludvalget, som er
optrykt som
bilag til betænkningen.
Incitamenterne virker
tilmed urimelige og tarvelige, fordi kommunerne opmuntres til at genere
udsatte
borgere. Dels kan kommunerne hindre tilflytning af
overførselsindkomstmodtagere
ved at rive almene boliger og billige, faldefærdige ejerboliger ned, hvilket
der er set eksempler på bl.a. i Lollands Kommune, dels kan kommunerne –
mere
eller mindre bevidst – snyde borgere for bevilling af førtidspension,
hvilket
de mange sager i de sociale nævn illustrerer. En kommunalt ansat læge, Ellen
Ryg Olsen, beskriver i sin bog »Syge på tvangsarbejde«, hvordan
incitamentsstrukturen
bød kommunen at sende syge i tvangsarbejde.
Enhedslisten ønsker
tværtimod, at kommunerne skal være villige til at modtage alle typer af
tilflyttere
og at behandle borgere på overførselsindkomst ordentligt og efter, hvad
der tjener den enkelte bedst. Derfor skal kommunerne have fuld refusion for
de
direkte udgifter til forsørgelse og have mulighed for at tilbyde
beskæftigelse
under mange forskellige former for beskyttelse og indenfor flere forskellige
brancher.
Fuld statsrefusion betyder
ikke, at kommunerne vil få incitament til at fastholde borgere på passiv
forsørgelse, for al erfaring viser, at trækket på sundhedsudgifter og
supplerende sociale udgifter reduceres og skatteindtægterne øges, når
borgerne
kommer i lønnet beskæftigelse.
Enhedslisten
erkender, at forslaget vil betyde store ekstraudgifter for staten, men som
der
står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, vil kommunerne kunne nedsætte
kommuneskatten. Den samlede effekt vil således være en større grad af lighed
–
både mellem kommunerne og mellem skatteborgerne – i finansieringen af de
samlede direkte og indirekte udgifter til forsørgelse og til at få udsatte
borgere
tilbage i fast lønnet beskæftigelse.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Erling Bonnesen (V)
Troels Christensen (V)
Flemming
Damgaard Larsen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Jens Vibjerg (V)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Pia Gjellerup (S)
Ole Stavad (S)
Arne Toft (S)
Magnus Heunicke (S)
Margrethe Vestager (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 12
Bilagsnr.
Titel
1
Svar på spm. S 63 om Grenaa Kommunes tab på 113 mio. kr.
på grund af statens manglende kompensation for sociale udgifter samt
supplerende svar på spm. S 443 herom, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 12
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor meget ekstra den enkelte kommune ville få i
statsrefusion, hvis forslaget om fuld statsrefusion for overførselsindkomster
blev vedtaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor meget den enkelte kommune kunne nedsætte
sin udskrivningsprocent, hvis forslaget om fuld statsrefusion for
overførselsindkomster
blev vedtaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 94 – alm. del:
Ministeren bedes oplyse, hvilke 20 kommuner inden
sammenlægningen der vil opleve det største relative tab målt i forhold til
indbyggertal og beskatningsgrundlag ved regeringens udspil om fuld kommunal
finansiering af kontanthjælp til unge under 30 år efter 3 måneders varighed.
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en beregning af de
kommunaløkonomiske konsekvenser medregnet kompensationen over bloktilskuddet
af
forslaget i regeringens velfærdsudspil om, at kommunerne ikke kan få
refunderet
udgifterne til kontant- og starthjælp i passive perioder for unge under 30
år,
når den unge har modtaget offentlig forsørgelse i 3 sammenhængende måneder.
Da
forslaget ikke kan forventes udmøntet med virkning for 2006, er beregningen
foretaget
på den nye kommunestruktur og på det foreslåede nye tilskuds- og
udligningssystem, jf. lovforslag nr. L 194.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er beregnet under
forudsætning af uændret adfærd i kommunerne. Denne forudsætning må anses for
ikke at være realistisk, da forslaget netop sigter mod en aktivering af de
unge. De beregnede tab i den enkelte kommune må i forlængelse heraf forventes
ikke at blive realiseret.
Tab i forhold til indbyggertal
(kr. pr. indbygger)
Albertslund
134
København
101
Lolland
92
Aalborg
90
Århus
82
Glostrup
68
Herlev
59
Langeland
57
Brøndby
52
Odense
51
Sorø
46
Ishøj
42
Høje Taastrup
39
Fredericia
35
Ringsted
35
Herning
30
Helsingør
26
Slagelse
20
Vordingborg
18
Holbæk
15
Tab i procent af
beskatningsgrundlag
Albertslund
0,10
Lolland
0,08
Aalborg
0,07
København
0,07
Århus
0,06
Langeland
0,05
Glostrup
0,04
Odense
0,04
Herlev
0,04
Brøndby
0,04
Sorø
0,04
Ishøj
0,03
Ringsted
0,03
Fredericia
0,03
Høje Taastrup
0,03
Herning
0,02
Slagelse
0,02
Helsingør
0,02
Vordingborg
0,02
Holbæk
0,01
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 ad
L 194.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. statsrefusion af alle overførselsindkomster Retsinformation · 4. april 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af vederlaget til de medlemmer af sammenlægningsudvalgene og forberedelsesudvalgene, der samtidig er medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd Retsinformation · 22. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om social service (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedrørende grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering) Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning Retsinformation · 28. maj 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for opkrævning af grundskyld Retsinformation · 1. juni 2013