Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. s statsrefusion af alle overførselsindkomster

2005/1 BTB 12Betænkning over beslutningsforslagFolketinget13. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 18. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. s

statsrefusion af alle

overførselsindkomster

[af Line Barfod (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2005 og var

til 1. behandling den 24. november 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling. Svar på

spørgsmål 94 – KOU alm. del er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlem af

udvalget mener, at kommuner med mange borgere på overførselsindkomst har

Læs alt

urimeligt store udgifter, fordi der ikke er 100 pct. statsrefusion.

Dette

forslag vil løse den økonomiske klemme, kommunerne sidder i, og afskaffe de

incitamenter, som virker urimelige over for borgerne.

Meningen med lave

refusionssatser er, at kommunerne skal have et incitament til at få borgerne

i

beskæftigelse. Et sådant incitament findes ikke for arbejdsløse på dagpenge,

efterlønsmodtagere eller personer over 65 år. Her betaler staten hele

udgiften,

og der er altså en logisk brist. For de resterende

overførselsindkomster

er problemet med de lave refusionssatser, at kommunerne ikke har

tilstrækkelige

redskaber til at få borgerne i lønnet arbejde eller i gang med en

SU-berettiget

uddannelse.

Det skyldes, at det er

meget svært eller nærmest umuligt at få helbredt syge og førtidspensionister,

og at det er meget vanskeligt at få disse og kontanthjælpsmodtagere i gang

med et passende arbejde. KL har i sit aktuelle velfærdsudspil ligefrem

kaldt det umuligt at ansætte ekstra personale til at tage hånd om sygemeldte,

fordi regeringen har lagt så stramme og stive rammer ned over den kommunale

økonomi. Enhedslisten mener, at med bedre økonomiske rammer og friere

forhold vil kommunerne kunne få mange af de nuværende

overførselsindkomstmodtagere

i fleksjob eller skånejob.

Når man ser på tallene fra

de senere år, hvor refusionssatsen på 35 pct. for førtidspension er

blevet

indfaset, må konklusionen være, at incitamentet ikke virker. I den

seneste

prognose fra KL over budgetgaranterede udgifter i 2005 ses nemlig igen en

vækst

i udgifter til førtidspension, så man nu forventer udgifter på 12 mia. kr.

for

2005. Hvis kommunerne får bedre rammer til at forbedre

arbejdsmiljøet, vil

nedslidningen fremover kunne nedbringes for kommunalt og regionalt ansatte og

dermed tilgangen til førtidspension og efterløn.

Hvis regeringens

velfærdsudspil fra april realiseres, vil kommunerne miste refusion for

25-29-årige

kontanthjælpsmodtagere i perioden efter 3 måneder. Det vil give økonomiske

problemer for kommunerne og selvfølgelig især for kommuner, der har relativt

mange kontanthjælpsmodtagere.

F.eks. viser beregninger

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Københavns Kommune vil miste 50

mio.

kr., og at Albertslund Kommune vil miste endnu mere, målt pr. indbygger.

Forklaringen er, at det næppe vil lykkes at skaffe de unge praktikpladser og

job bagefter, og så kan det blive meget svært at motivere de unge til at gå i

gang med en udsigtsløs uddannelse. Hvor meget det drejer sig om for den

enkelte

kommune, kan ses i svaret på spørgsmål 94 i Kommunaludvalget, som er

optrykt som

bilag til betænkningen.

Incitamenterne virker

tilmed urimelige og tarvelige, fordi kommunerne opmuntres til at genere

udsatte

borgere. Dels kan kommunerne hindre tilflytning af

overførselsindkomstmodtagere

ved at rive almene boliger og billige, faldefærdige ejerboliger ned, hvilket

der er set eksempler på bl.a. i Lollands Kommune, dels kan kommunerne –

mere

eller mindre bevidst – snyde borgere for bevilling af førtidspension,

hvilket

de mange sager i de sociale nævn illustrerer. En kommunalt ansat læge, Ellen

Ryg Olsen, beskriver i sin bog »Syge på tvangsarbejde«, hvordan

incitamentsstrukturen

bød kommunen at sende syge i tvangsarbejde.

Enhedslisten ønsker

tværtimod, at kommunerne skal være villige til at modtage alle typer af

tilflyttere

og at behandle borgere på overførselsindkomst ordentligt og efter, hvad

der tjener den enkelte bedst. Derfor skal kommunerne have fuld refusion for

de

direkte udgifter til forsørgelse og have mulighed for at tilbyde

beskæftigelse

under mange forskellige former for beskyttelse og indenfor flere forskellige

brancher.

Fuld statsrefusion betyder

ikke, at kommunerne vil få incitament til at fastholde borgere på passiv

forsørgelse, for al erfaring viser, at trækket på sundhedsudgifter og

supplerende sociale udgifter reduceres og skatteindtægterne øges, når

borgerne

kommer i lønnet beskæftigelse.

Enhedslisten

erkender, at forslaget vil betyde store ekstraudgifter for staten, men som

der

står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, vil kommunerne kunne nedsætte

kommuneskatten. Den samlede effekt vil således være en større grad af lighed

–

både mellem kommunerne og mellem skatteborgerne – i finansieringen af de

samlede direkte og indirekte udgifter til forsørgelse og til at få udsatte

borgere

tilbage i fast lønnet beskæftigelse.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Erling Bonnesen (V)

Troels Christensen (V)

Flemming

Damgaard Larsen (V)

Leif Mikkelsen (V)

Jens Vibjerg (V)

Poul Nødgaard (DF)

fmd.

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Pia Gjellerup (S)

Ole Stavad (S)

Arne Toft (S)

Magnus Heunicke (S)

Margrethe Vestager (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 12

Bilagsnr.

Titel

1

Svar på spm. S 63 om Grenaa Kommunes tab på 113 mio. kr.

på grund af statens manglende kompensation for sociale udgifter samt

supplerende svar på spm. S 443 herom, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 12

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor meget ekstra den enkelte kommune ville få i

statsrefusion, hvis forslaget om fuld statsrefusion for overførselsindkomster

blev vedtaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor meget den enkelte kommune kunne nedsætte

sin udskrivningsprocent, hvis forslaget om fuld statsrefusion for

overførselsindkomster

blev vedtaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 94 – alm. del:

Ministeren bedes oplyse, hvilke 20 kommuner inden

sammenlægningen der vil opleve det største relative tab målt i forhold til

indbyggertal og beskatningsgrundlag ved regeringens udspil om fuld kommunal

finansiering af kontanthjælp til unge under 30 år efter 3 måneders varighed.

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en beregning af de

kommunaløkonomiske konsekvenser medregnet kompensationen over bloktilskuddet

af

forslaget i regeringens velfærdsudspil om, at kommunerne ikke kan få

refunderet

udgifterne til kontant- og starthjælp i passive perioder for unge under 30

år,

når den unge har modtaget offentlig forsørgelse i 3 sammenhængende måneder.

Da

forslaget ikke kan forventes udmøntet med virkning for 2006, er beregningen

foretaget

på den nye kommunestruktur og på det foreslåede nye tilskuds- og

udligningssystem, jf. lovforslag nr. L 194.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er beregnet under

forudsætning af uændret adfærd i kommunerne. Denne forudsætning må anses for

ikke at være realistisk, da forslaget netop sigter mod en aktivering af de

unge. De beregnede tab i den enkelte kommune må i forlængelse heraf forventes

ikke at blive realiseret.

Tab i forhold til indbyggertal

(kr. pr. indbygger)

Albertslund

134

København

101

Lolland

92

Aalborg

90

Århus

82

Glostrup

68

Herlev

59

Langeland

57

Brøndby

52

Odense

51

Sorø

46

Ishøj

42

Høje Taastrup

39

Fredericia

35

Ringsted

35

Herning

30

Helsingør

26

Slagelse

20

Vordingborg

18

Holbæk

15

Tab i procent af

beskatningsgrundlag

Albertslund

0,10

Lolland

0,08

Aalborg

0,07

København

0,07

Århus

0,06

Langeland

0,05

Glostrup

0,04

Odense

0,04

Herlev

0,04

Brøndby

0,04

Sorø

0,04

Ishøj

0,03

Ringsted

0,03

Fredericia

0,03

Høje Taastrup

0,03

Herning

0,02

Slagelse

0,02

Helsingør

0,02

Vordingborg

0,02

Holbæk

0,01

Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 ad

L 194.

Lignende dokumenter