Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om social service (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedrørende grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 8. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om
social service
(Indførelse af udligningstillæg, omlægning af
refusionsordningen vedrørende grundtakstmodellen og
andre justeringer i kommunernes finansiering)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2003 og var til 1.
behandling den 25. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 7. marts 2003 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 191. Den 21. marts 2003 sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Mindretallet understreger, at regeringen i aftalen med
kommunerne for 2003 lovede at gennemføre en udligningsreform fra 2004. Dette
tilsagn er regeringen løbet fra og har i stedet fremsat dette lovforslag,
hvis
hovedindhold alene er at forlænge forskellige midlertidige
overgangsordninger,
som ellers ville ophøre ved udgangen af 2003. Endvidere lægges der op til at
fortsætte med en støtte til vanskeligt stillede kommuner på stort set det
samme
niveau som i 2004. Alt i alt en cementering af de regler, som gælder i 2003,
og
som har givet et meget stort antal kommuner store – ja for en gruppe
kommuner
næsten uoverstigelige – problemer. Eksempelvis viser budgetterne for
2003, at
100 kommuner har oplevet negativ vækst på de borgervendte serviceområder, som
det fremgik i forbindelse med formandens beretning ved Kommunernes
Landsforenings delegeretmøde for små to måneder siden.
På en række områder indeholder lovforslaget endog fremtidige
forringelser i forhold til situationen for 2003. Det gælder eksempelvis
puljen
til vanskeligt stillede kommuner, hvor regeringen inddrager det statstilskud
på
100 mio. kr., som blev aftalt for 2003, for i stedet at modregne beløbet i
bloktilskuddet til kommunerne. Derudover gennemføres en fastfrysning af
fordelingen af de ca. 5,5 mia. kr. under grundtakstmodellen på et historisk
grundlag. Det betyder, at kommuner, som kommer til at opleve stigende
udgifter,
ikke vil blive kompenseret. Omvendt vil kommuner, som får faldende udgifter,
blive overkompenseret. Derfor risikerer fastfrysningen af fordelingen på et
historisk grundlag yderligere at bidrage til de økonomiske uligheder mellem
kommunerne. De kommuner, som rammes af ændringerne, vil blive tvunget til nye
nedskæringer i servicen over for borgerne.
Hele situationen for kommunerne forværres herudover generelt af
den endnu snævrere økonomiske ramme, som regeringen har udmeldt efter sit
skatteudspil. I realiteten har regeringen næsten halveret den økonomiske
ramme
for kommunerne i forhold til tidligere løfter, hvor målsætningen var en vækst
på 1 pct. og med et tillæg for en ubrugt ramme for 2003 på 0,3 pct.
Regeringens
udmeldinger efter skatteaftalen betyder derfor reelt en nedsættelse af
vækstrammen
for 2004 fra 1,3 pct. til nu kun 0,7 pct. Når dertil lægges skattestoppet,
som
reelt forhindrer hårdt trængte kommuner i at skaffe merindtægter, kan man
frygte, at beskæringerne i den borgervendte service kan blive meget dramatisk
for 2004 i et stort antal kommuner.
Socialdemokratiet har gentagne gange forsøgt at samle et
flertal, som kan tvinge regeringen til at leve op til sit løfte om en
udligningsreform for 2004. Desværre må vi konstatere, at det ikke er
lykkedes,
da Dansk Folkeparti utvetydigt har støttet regeringen i dens løftebrud over
for
kommunerne.
På den baggrund ser Socialdemokratiet ikke andre muligheder end
at stemme hverken for eller imod lovforslaget for ikke at forhindre lovens
vedtagelse. Det skyldes, at en forkastelse af dette lovforslag vil være endnu
værre for kommunerne, da en række af de overgangsordninger, som forlænges med
lovforslaget, ellers vil ophøre helt med udgangen af 2003. På den anden side
vil Socialdemokratiet ikke gennem sin stemmeafgivning medvirke til de
forringelser, som lovforslaget indeholder, og gøre sig medskyldig i
regeringens
løftebrud over for kommunerne.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, fordi det betyder, at
staten nedbringer sit bidrag til finansieringen med 161 mio. kr. Desuden
finder
partiet, at det er en vanskeligt gennemskuelig lappeløsning på nogle stigende
økonomiske uligheder, som mange kommuner slås med, og at kommunerne og
Kommunernes Landsforeningen er i deres gode ret, når de taler om aftalebrud
fra
regeringens side. Også finansieringsudvalget anbefalede, da man i 1999 vedtog
et overgangstilskud til udsatte kommuner, at man samtidig med revisionen 4 år
senere – og det er nu –
»vurderer, om
der er grundlag for at ændre den generelle udgiftsbehovsudligning som følge
af
de øgede kommunale udgifter til førtidspension
«
(citat fra bemærkningerne til lov nr. 1099 af 29. december 1999, her citeret
fra
Kommunaludvalgets alm. del – bilag
164, side 33 i indeværende folketingsår). At der nu i stedet laves en
lappeløsning, som ikke vil fungere retfærdigt, ses blandt andet af, at de
tildelingskriterier, der anvendes, er historiske data, f.eks. antallet af
elever i vidtgående specialundervisning i 1998. Disse elever kan jo for
længst
være færdige med uddannelsen eller ude af støttebehovet, eller de kan være
flyttet til en anden kommune, men tilskuddet fortsætter.
Omvendt må andre kommuner undvære tilskud til elever i
vidtgående specialundervisning, fordi de ingen havde i 1998.
Enhedslisten er kort sagt enig med kommunerne i, at der hurtigst
muligt skal laves en grundlæggende reform af udligningssystemet, og finder,
at
nedsættelsen af Strukturkommissionen er et påskud for udskydelse. Der skal
udlignes bedre mellem kommuner og amter, uanset hvor store eller små, de er,
eller hvilke offentlige opgaver, de tildeles.
En af Enhedslistens store bekymringer er, at det nuværende
system ikke kommer de kommuner til hjælp, som har en stor andel af borgere på
indkomstoverførsler, og at disse kommuner griber til kassetænkning frem for
at
koncentrere sig om, hvad der er den bedste løsning for borgerne med
støttebehov. Da indkomstoverførslerne er individuelle rettigheder, som
kommunerne ikke kan og bør graduere, finder Enhedslisten, at staten bør
betale
eller refundere den fulde overførsel. Derfor har Enhedslisten fremsat
beslutningsforslag nr. B 100 om fuld statsrefusion af overførselsindkomster.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Thor Gunnar Kofoed (V)
Gudrun Laub (V)
Ester Larsen (V)
Marianne Pedersen (V)
nfmd.
Jens Vibjerg (V)
Uno Larsson (DF)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Helle Sjelle (KF)
Arne Toft (S)
Inger Bierbaum (S)
Jørn Pedersen (S)
Karen J. Klint (S)
Ole Stavad (S)
Kristen Touborg (SF)
Marianne Jelved (RV)
Line Barfod (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 187
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Meddelelse om, at der er åbnet for spørgsmål, og at
tidsplanen vil blive drøftet på næste udvalgsmøde
3
Spm. 1 om generelle tilskud, som kommunerne har modtaget
i den seneste 5-års-periode, og kommunernes samlede nettoudgifter til
indkomstoverførsler, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om en beregning af, hvorledes de sociale indeks
har udviklet sig over en 5-års-periode, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 3 om en oversigt, der viser gevinster eller tab i
2003, til indenrigs- og sundhedsministeren
4
Spm. 4 om ministerens uddybning af den regionale
konsekvensvurdering af forslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren
5
Spm. 5 om, hvorfor staten finansierer en mindre del af
udligningstillægget fremover, end der blev aftalt med KL i aftalen for 2003,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 6 om, hvornår regeringen forventer at kunne
fremsætte forslag til en egentlig udligningsreform, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 7 om udskydelse af en udligningsreform, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 8 om, hvad der reelt forhindrer en udligningsreform
i at blive gennemført, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 9, om ministeren kan forsikre, at han ikke endnu
engang vil udskyde finansieringsudvalgets arbejde, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 10, om der vil ske nogen afgørende ændringer i
fordelingen mellem kommunerne, såfremt lovforslaget vedtages som fremsat af
ministeren, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 11 om, hvordan lovforslaget vil påvirke kommunerne,
så de får et større økonomisk råderum, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 12 om regeringens medansvar for nedskæringer i den
enkelte kommune og det enkelte amt, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 13, om regeringen i de kommende forhandlinger vil
fastholde sin politik uændret i forhold til at straffe kommuner og amter, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 14 om, hvorfor regeringen indgår en kollektiv aftale
med hhv. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, som åbner mulighed
for,
at det enkelte amt og den enkelte kommune kan ændre i sin skatteudskrivning,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 15 om, hvor lang tid regeringen skønner, at det vil
være forsvarligt at fastlåse refusionstilskuddet, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 16 om en beregning omfattende f.eks. de 25 kommuner,
der kan forvente at opleve de største udsving i refusionsbeløbet fra 2002 til
2003, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 17 om, hvor stort et sammenfald der har været i de
kommuner, der i 2003 har opnået tilskud fra puljen til vanskeligt stillede
kommuner og fra
»140 mio. kr. puljen
«
, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 18, om ministeren kan vælge at overføre beløb fra
»140 mio. kr. puljen
«
til puljen for vanskeligt stillede kommuner i 2005 uden en
lovændring, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 19 om en liste over den seneste fordeling af
»140 mio. kr. puljen
«
fordelt på kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 20 om, hvilke 55 kommuner der får del i puljen for
refusionsomlægninger fra 1999, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 21, om overgangsordningen fra
1999-refusionsomlægningen blev fordelt ud fra et skøn over konsekvenserne
efter 5 års indfasning, til indenrigs- og sundhedsministeren
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Spm. 22 om opgørelse over udviklingen i
overførselsindkomsterne, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 23 om, hvor meget amternes medicinudgifter i 2002
vil overstige det beregningsgrundlag, der blev anvendt i forbindelse med
kommuneforhandlingerne i foråret 2002, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 24, om regeringen i forbindelse med sit skatteudspil
reelt har halveret vækstrammen for primærkommunerne for 2004, til indenrigs-
og sundhedsministeren
8
Svar på spm. 1 om generelle tilskud, som kommunerne har
modtaget i den seneste 5-års-periode, og kommunernes samlede nettoudgifter
til indkomstoverførsler, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om en beregning af, hvorledes de sociale
indeks har udviklet sig over en 5-års-periode, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om en oversigt, der viser gevinster eller
tab i 2003, fra indenrigs- og sundhedsministeren
9
Spm. 25 om uddybning af svarene på spørgsmål 1 og 2 om
generelle tilskud, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 26 om uddybning af svarene på spørgsmål 1 og 2 om en
vurdering af det sociale indeks som indikator for det sociale udgiftsbehov,
til indenrigs- og sundhedsministeren
10
Svar på spm. 4 om ministerens uddybning af den regionale
konsekvensvurdering af forslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om, hvorfor staten finansierer en mindre
del af udligningstillægget fremover, end der blev aftalt med KL i aftalen for
2003, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om, hvornår regeringen forventer at kunne
fremsætte forslag til en egentlig udligningsreform, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om udskydelse af en udligningsreform, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 8 om, hvad der reelt forhindrer en
udligningsreform i at blive gennemført, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 9, om ministeren kan forsikre, at han ikke
endnu engang vil udskyde finansieringsudvalgets arbejde, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 10, om der vil ske nogen afgørende ændringer
i fordelingen mellem kommunerne, såfremt lovforslaget vedtages som fremsat af
ministeren, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 11 om, hvordan lovforslaget vil påvirke
kommunerne, så de får et større økonomisk råderum, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 12 om regeringens medansvar for nedskæringer
i den enkelte kommune og det enkelte amt, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 13, om regeringen i de kommende
forhandlinger vil fastholde sin politik uændret i forhold til at straffe
kommuner og amter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 14 om, hvorfor regeringen indgår en
kollektiv aftale med hhv. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen,
som åbner mulighed for, at det enkelte amt og den enkelte kommune kan ændre i
sin skatteudskrivning, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 15 om, hvor lang tid regeringen skønner, at
det vil være forsvarligt at fastlåse refusionstilskuddet, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 16 om en beregning omfattende f.eks. de 25
kommuner, der kan forvente at opleve de største udsving i refusionsbeløbet
fra 2002 til 2003, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 17 om, hvor stort et sammenfald der har
været i de kommuner, der i 2003 har opnået tilskud fra puljen til vanskeligt
stillede kommuner og fra
»140 mio.
kr. puljen
«
, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 18, om ministeren kan vælge at overføre
beløb fra
»140 mio. kr. puljen
«
til puljen for vanskeligt stillede
kommuner i 2005 uden en lovændring, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 19 om en liste over den seneste fordeling af
»140 mio. kr. puljen
«
fordelt på kommuner, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 20 om, hvilke 55 kommuner der får del i
puljen for refusionsomlægninger fra 1999, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 21, om overgangsordningen fra
1999-refusionsomlægningen blev fordelt ud fra et skøn over konsekvenserne
efter 5 års indfasning, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 22 om opgørelse over udviklingen i
overførselsindkomsterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
11
Svar på spm. 23 om, hvor meget amternes medicinudgifter i
2002 vil overstige det beregningsgrundlag, der blev anvendt i forbindelse med
kommuneforhandlingerne i foråret 2002, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 24, om regeringen i forbindelse med sit
skatteudspil reelt har halveret vækstrammen for primærkommunerne for 2004,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
12
Svar på spm. 25 om uddybning af svarene på spørgsmål 1 og
2 om generelle tilskud, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 26 om uddybning af svarene på spørgsmål 1 og
2 om en vurdering af det sociale indeks som indikator for det sociale
udgiftsbehov, fra indenrigs- og sundhedsministeren
13
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 187 Retsinformation · 13. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om social service (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedrørende grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering) Retsinformation · 23. maj 2003
- 1991 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRING AF VÆGTE FOR UDGIFTSBEHOVSKRITERIER OG ÆNDRING AF HOVEDSTADSUDLIGNING) NR L 202 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juni 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen Retsinformation · 11. juli 2000
- Fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2000, 2001 og 2002. Der klages over, at vurderingsankenævnet ikke har godkendt fradrag for en… Landsskatteretten · 12. marts 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Forhøjelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner og til kommuner på øer samt lovfæstelse af tilskuddet til et generelt løft på ældreområdet) Retsinformation · 26. januar 2005