Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 48 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.
behandling den 14. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Andre møder
Udvalget afholdt den 28. marts 2006 et internt ekspertmøde om
den del af lovforslaget, som vedrører en nævningereform.
Udvalget afholdt den 20. april 2006 et møde med Den Danske
Dommerforening om bl.a. lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og justitsministeren sendte den 16. december 2005 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 219. Den 3. marts 2006 sendte
justitsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Lovforslaget bygger på forarbejde i forskellige sagkyndige
udvalg. Den foreslåede politireform bygger især på anbefalingerne i
Visionsudvalgets rapport »Fremtidens Politi«. Den foreslåede domstolsreform
Læs alt
bygger navnlig på betænkning nr. 1398/2001 fra Domstolenes
Strukturkommission,
Retsplejerådets betænkninger nr. 1352/1998, 1401/2001 og 1436/2004 og
betænkning nr. 1461/2005 fra Tinglysningsudvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København,
Advokatsamfundet,
advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund,
Bornholms Regionskommune,
Danmarks Rederiforening,
Dansk Biavlerforening,
advokat Steen Djurtoft, Korsør,
Dommerfuldmægtigforeningen,
retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,
Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens
Peter Lotinga, Vemmelev,
advokat Lars Nauheimer, Tønder,
Personalet ved Retten i Holbæk og Retten i Nykøbing
Sjælland,
Præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus,
Odense, Aalborg og Roskilde,
Retssikkerhedsfonden,
Retten i Odense,
Retten i Aabenraa m.fl.,
Silkeborg Kommune,
advokat Henrik Thorstholm, Skjern,
advokat Christian Vinaa, Gentofte,
advokat Olav Willadsen, Glostrup, og
professor Henrik Zahle, Københavns Universitet.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Endvidere har udvalget forud for lovforslagets fremsættelse
modtaget en række skriftlige henvendelser vedrørende politi- og
domstolsreformen.
Deputationer
Følgende har mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget:
Advokater i Slagelse,
advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund,
Bornholms Regionskommune,
Dansk Politiforbund,
advokat Steen Djurtoft, Korsør,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,
Peter Lotinga, Vemmelev,
Ny Aabenraa Kommune,
Silkeborg Kommune og
Sønderborg Kommune m.fl.
Endvidere har følgende forud for lovforslagets fremsættelse
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til politi- og
domstolsreformen:
Dommere i Sønderjylland,
Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande-Aaskov,
Fredericia Kommune og Fredericia Erhvervsforum,
Frederikshavn Kommune m.fl.,
Haderslev Kommune,
Herning Advokatforening,
Herning Kommune,
HK-Klubben og DTF Lokalafdeling, Københavns Byret,
Holstebro Kommune,
Horsens Kommune,
Ny Billund Kommune og Grindsted Erhvervsfremme,
Ny Randers Kommune,
Ny Vordingborg Kommune,
Retten i Vejle,
Skive Kommune,
dommer Henrik Stamp, Retten i Herning,
Svendborg Kommune m.fl., ,og
advokat Olav Willadsen, Glostrup.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 160 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål
til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) til
slutter sig de
generelle mål med den foreslåede samlede reform, der vil styrke og udvikle
politiets og domstolenes evne til at løse deres opgaver i overensstemmelse
med
fremtidens krav og muligheder, med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i
landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af
arbejdet. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at politikredsene og
byretterne styrkes og får tilført nye ansvarsområder.
Det omfattende og vigtige arbejde med den praktiske gennemførelse af den
samlede reform vil strække sig over flere år. Flertallet finder det
tilfredsstillende, at justitsministeren over for Retsudvalget har givet
tilsagn
om at etablere en »følgegruppe«, hvor de partier, der står bag reformen,
løbende
vil blive orienteret om implementeringsprocessen i de år, hvor reformen
gennemføres.
Særligt
om politireformen
Politiets
struktur, ledelse og styring
Flertallet lægger vægt på sammenhængen mellem ændringen af
politikredsstrukturen og de forudsatte ændringer af politiorganisationens
ledelse og styring, der bl.a. vil indebære, at der skal ske en reel
decentralisering af beslutningskompetence til politikredsene, samtidig med at
den overordnede faglige styring af politiet skal varetages af
Rigspolitichefen.
Det er et væsentligt element i reformen, at der i videst muligt omfang vil
blive overført ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, og at langt
hovedparten af politikredsenes bevillinger fremover vil blive administreret
decentralt af kredsene.
Det er forudsat, at Rigsadvokaten vil få en styrket rolle i forhold til
anklagemyndighedens
økonomiske, administrative og personalemæssige forhold. Flertallet lægger
vægt
på, at denne ændring ikke ændrer ved justitsministerens beføjelser i forhold
til Rigsadvokaten og ved justitsministerens overordnede ansvar for
anklagemyndighedens forhold og heller ikke ved, at politidirektøren vil have
det fulde daglige ledelsesansvar for hele politikredsens personale.
Flertallet understreger betydningen af, at der som forudsat i lovforslagets
bemærkninger i endnu højere grad vil blive indført mål- og resultatstyring af
politiet og anklagemyndigheden med udgangspunkt i de overordnede mål, som
fremgår af flerårsaftaler m.v.
Responstider
og døgnbetjening
Det er et centralt mål med reformen, at borgerne får en bedre og hurtigere
politibetjening end i dag. Borgerne tillægger responstiden meget stor
betydning, og flertallet lægger afgørende vægt på, at der som led i
politireformen vil blive sikret korte responstider i alle egne af landet, så
borgerne kan have tillid til, at politiet overalt kommer hurtigt til stede,
når
der er brug for det. Flertallet noterer derfor med tilfredshed, at
Rigspolitiet
og de enkelte politidirektører fremover vil skulle fastsætte mål for
politiets
responstider i politikredsene, herunder i forhold til kredsenes yderområder,
og
at der løbende vil blive foretaget måling af responstider og opfølgning på,
hvordan det sikres, at de fastsatte mål overholdes. Flertallet lægger også
stor
vægt på, at der fortsat skal være et samarbejde mellem politikredsene ved
ekstraordinære situationer, som en politikreds ikke kan håndtere på egen
hånd,
f.eks. fordi der samtidig indtræffer flere begivenheder, der kræver en stor
politiindsats, jf. pkt. 3.2.2.3 (afsnit II) i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvorefter Rigspolitiet skal fastlægge rammerne for en sådan
bistand.
Selv om responstiden – og dermed tilrettelæggelsen af beredskabet og
patruljeringen – i det praktiske liv vil have størst betydning for
borgerne,
har den offentlige debat om lovforslaget vist, at spørgsmålet om døgnåbning
af
politistationerne også kan have væsentlig betydning for befolkningens
oplevelse
af tryghed. Flertallet lægger derfor vægt på, at justitsministeren i
besvarelsen af spørgsmål nr. 153 har uddybet, i hvilket omfang der vil være
døgnåbent på politistationerne i de nye, store politikredse. Flertallet har
bl.a. noteret sig, at Rigspolitiet har tilkendegivet, at politiarbejdet i en
række større byer, hvor der ikke vil være en hovedstation, forventes at kunne
tilrettelægges hensigtsmæssigt på en sådan måde, at der også på disse
politistationer
året rundt på alle tidspunkter af døgnet vil være politifolk, som er
beskæftiget med forskellige politimæssige opgaver, og som bl.a. vil kunne
tage
sig af personlige henvendelser fra borgerne. Flertallet har også noteret sig,
at politistationer, hvor der ellers ikke er døgnåbent, efter en konkret
vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter
eller
i en kortere eller længere periode, f.eks. i visse byer i weekenderne eller
på
grund af særlige lokale begivenheder. Flertallet lægger vægt på, at
justitsministeren
i den pågældende besvarelse har tilkendegivet, at politireformen fortsat
vurderes at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.
Politiets
lokale forankring
Etableringen af de nye, store politikredse og den forudsatte ledelses- og
styringsreform vil medføre en række fordele med hensyn til mulighederne for
at
sikre en mere effektiv og målrettet politibetjening af borgerne overalt i
politikredsen, men det er samtidig helt afgørende, at politiets lokalkendskab
og samarbejde med de enkelte kommuner og lokalsamfund om de nære
kriminalitetsproblemer og det lokale kriminalpræventive arbejde bevares og
styrkes yderligere i de nye, store enheder. Etableringen af kredsråd og den
forudsatte etablering af et stærkt lokalpoliti på de forskellige
politistationer er positivt, men flertallet lægger herudover vægt på, at der
med justitsministerens ændringsforslag nr.
10 og 11
i loven indføres en pligt for politidirektøren til at
virke for, at der etableres et kriminalpræventivt samarbejde (SSP-samarbejde)
mellem politiet og hver enkelt kommune i politikredsen.
Flertallet understreger også betydningen af, at den konkrete udmøntning af
de overordnede rammer og mål med hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen og den
kriminalpræventive indsats i politikredsen drøftes lokalt i et konstruktivt
forum med deltagelse af politiet, kommunen og repræsentanter for
lokalsamfundet. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig
justitsministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 158, hvor det anføres, at det vil være naturligt,
at der efter politidirektørens nærmere bestemmelse med henblik herpå
etableres
lokale samarbejdsfora (lokalråd) i de enkelte kommuner med repræsentanter for
politiet, kommunen og det øvrige lokalsamfund.
Andre
spørgsmål
Flertallet lægger vægt på, at politiet bl.a. gennem de øgede muligheder for
specialisering og kompetenceudvikling i kredsene også vil kunne udvikle og
styrke samarbejdet med relevante myndigheder og organisationer m.v. om
indsatsen vedrørende særlige former for organiseret kriminalitet, jf.
justitsministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 160.
Flertallet lægger vægt på, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål
nr. 155 har uddybet, hvordan politikredsenes indsats på det færdsels- og
trafiksikkerhedsmæssige
område vil blive tilrettelagt i den nye struktur, og at der i
politidirektørernes resultatkontrakter vil kunne fastsættes specifikke mål
for
og krav til indsatsen på færdselsområdet.
Flertallet kan tilslutte sig justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr.
154, hvor det bl.a. er anført, at de to nye grænsepolitikredse (Syd- og
Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) vil skulle
have tilført ekstra ressourcer i forhold til de øvrige politikredse med
henblik
på at sikre en tilfredsstillende opgaveløsning vedrørende kontrollen på
udlændingeområdet,
at der vil blive oprettet særskilte »udlændingekontrolafdelinger« i disse
kredse, og at der i resultatkontrakterne for de pågældende politidirektører
kan
opstilles konkrete målepunkter med hensyn til politiets kontrolindsats på
udlændingeområdet.
Flertallet henviser til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 159,
hvor det bl.a. er uddybet, at politiets nye struktur vil give mulighed for at
styrke politiets samarbejde med de lokale offerrådgivninger og yderligere
styrke arbejdet med ofre for forbrydelser.
Flertallet finder, at etableringen af politiets nye struktur bør give
anledning til fornyede overvejelser om at gøre ordningen med konfliktråd
landsdækkende, når der til efteråret skal forhandles om en ny økonomisk
flerårsaftale for politiet. Erfaringerne med de hidtil gennemførte
konfliktråd
har generelt været meget positive for både ofre og gerningsmænd. Som påpeget
i
den seneste evalueringsrapport fra Rambøll Management vil det dog være
nødvendigt at overveje organiseringen af konfliktrådene nærmere, hvis man
skal
opnå det fulde udbytte af en eventuel landsdækkende ordning.
Flertallet lægger vægt på, at politiregionernes hidtidige opgaver i
relation til totalforsvarssamarbejdet fremover vil blive varetaget af de nye
politikredse, og at Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet i
forbindelse med den videre gennemførelse af politireformen vil drøfte den
nærmere organisering af totalforsvarssamarbejdet med de øvrige myndigheder,
der
indgår i totalforsvarssamarbejdet.
Et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti understreger herudover, at hjemmeværnet udgør en værdifuld
ressource
for samfundet, og at hjemmeværnet også fremover vil kunne bistå politiet i en
række forskellige situationer, hvor det ikke er afgørende, at opgaven løses
af
politiuddannet personale. Også i ulykkes- og katastrofesituationer eller,
hvor
der opstår en sikkerhedsmæssig trussel, kan hjemmeværnet med sit gode
lokalkendskab yde væsentlig bistand til f.eks. overvågnings- og
bevogtningsopgaver og dermed frigøre politifolk til egentlige politiopgaver
til
gavn for borgerne. Dette flertal (V, DF og KF) lægger derfor vægt på, at
politiet i de nye, store kredse løbende vil være opmærksomt på at udvikle
kontakten med hjemmeværnet, så denne beredskabsenhed nyttiggøres bedst
muligt.
Dette flertal (V, DF og KF) bemærker, at politiet fortsat i forskellige
situationer, f.eks. ved større ulykker, vil samarbejde med
Beredskabsstyrelsen,
der i den forbindelse vil kunne trække på bistand fra det frivillige
beredskab,
der således vil indgå i den samlede opgavevaretagelse.
Særligt om domstolsreformen
Kredsstruktur og lokal tilgængelighed m.v.
Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) understreger, at en markant
omlægning af retskredsene med etablering af færre og større byretter end i
dag
er en forudsætning for den væsentlige forøgelse af byretternes opgaver og
ansvarsområder, som er et centralt element i reformen.
Flertallet finder, at der med justitsministerens ændringsforslag nr. 44-46,
hvorefter der etableres
yderligere to retskredse, så det samlede antal bliver 24, og hvor det er
forudsat, at der oprettes yderligere to afdelingskontorer, er fundet en
tilfredsstillende
balance mellem nærhedshensyn og hensynet til at sikre de enkelte embeders
bæredygtighed og evne til at løse deres opgaver effektivt og med høj faglig
kvalitet.
Flertallet finder det ud fra nærhedshensyn afgørende, at »borgernære«
opgaver som navnlig fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager,
notarialforretninger og visse mindre bødesager efter lokalt behov vil kunne
behandles uden for hovedtingstedet, f.eks. efter aftale med kommunen i
lokaler
på rådhuset, sådan at borgerne i disse sager kan møde et fast sted i
lokalområdet.
Det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der ved vurderingen af
behovet for at afholde sådanne retsmøder uden for hovedtingstedet bør lægges
stor vægt på de lokale behov, og flertallet lægger vægt på justitsministerens
bevarelse af spørgsmål nr. 157, hvor det bl.a. er anført, at omfanget af
sagsbehandling uden for hovedtingstedet vil indgå i byretternes
handlingsplaner
og embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge
udviklingen og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter.
Flertallet understreger lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår: »Som
eksempler på byer, hvor det klart må forventes, at sager af den angivne
karakter vil blive behandlet uden for de pågældende retters hovedtingsteder,
kan nævnes Frederikshavn, Silkeborg, Vejle, Nakskov, Slagelse og Kalundborg.«
Socialdemokratiet
bemærker endvidere:
Væsentlige dele af grundlaget for L 168 har sit afsæt i omfattende
forarbejder, som blev igangsat af den tidligere SR-regering i 1998.
Hovedlinjerne
i reformen af politi og domstole ligger i forlængelse af resultatet af dette
arbejde.
Socialdemokratiet mener, at den samlede reform giver de rette
muligheder for at sikre et bedre politi og domstole, der matcher
kriminalitetsudviklingen, forbedrer servicen for borgerne og styrker
retssikkerheden
i vort samfund.
For Socialdemokratiet spiller dansk politi en central rolle i
den fortsatte udvikling af vort velfærdssamfund og vores muligheder for, at
vi
alle trygt kan udfolde os i hverdagen. Tryghed er forudsætningen for velfærd.
Og et engageret politi, som er i tæt dialog med lokalsamfundene om deres
udfordringer,
spiller en afgørende rolle i sikringen heraf.
Politiets arbejdsvilkår er forskellige og vil blive ved med at
være det. Men politiets struktur og organisation må ikke i sig selv være
årsag
til manglende udnyttelse af politiets eget potentiale for udvikling og større
effektivitet. Desværre er det tilfældet i dag. Konsekvenserne mærker borgerne
i
hverdagen.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at reformen sikrer, at
fremtidens politi
–
i alle dele af landet
er stort nok til at tackle udvikling i kriminaliteten og nærværende nok til
at
styrke tilstedeværelsen i lokalsamfundene og virke imødekommende over for
borgerne i hverdagen,
–
er til stede med
beslutningskraft i lokalsamfundene, så problemer kan forebygges og løses
hurtigt
og politiets troværdighed og autoritet i befolkningen kan udbygges,
–
styrker sin deltagelse
i det kriminalpræventive arbejde og involveres mere i samarbejdet med
kommunale
myndigheder, organisationer og lokale netværk,
–
styrker dialogen og
åbenheden over for befolkningen, så lokalsamfundene kender til
kriminalitetens
reelle omfang og politiets strategi for løsningen af problemerne, og
–
kan håndtere et
kriminalitetsmønster med lokale særpræg og tilstedeværelsen af
grænseoverskridende
og organiseret kriminalitet.
Til at løse disse afgørende opgaver er midlet ikke kun at ændre kredsgrænser
og struktur for dansk politi. Langtidsholdbar tryghed skabes i samarbejde. I
fremtiden
er godt politiarbejde derfor også evnen til at engagere samfundets mange
netværk i sikringen af trygheden som forudsætning for fortsat høj velfærd og
flere udfoldelsesmuligheder for alle.
Socialdemokratiet lægger derfor afgørende vægt på, at forhandlingerne
om politireformen resulterede i en styrkelse af politiets lokale forankring i
form af lovfæstet SSP-samarbejde, ledelser af lokalpolitiet med
beslutningskraft og oprettelse af nye lokalråd til styrkelse af det
kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi, kommuner, skoler og
lokalsamfundenes øvrige foreninger og netværk. I forlængelse heraf skal
Socialdemokratiet henvise til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr.
158 og ændringsforslag nr. 10 og 11 stillet af justitsministeren.
Socialdemokratiet lægger derudover afgørende vægt på, at nye,
større politikredse styrker indsatsen mod organiseret kriminalitet. Nye,
større
efterforskningsafdelinger vil give efterforskningsindsatsen et løft, men
Socialdemokratiet understreger vigtigheden af, at politiet også her benytter
sig af den viden, de mange netværk, som findes i lokalsamfundene, har om
omfanget
af den organiserede kriminalitet. Socialdemokratiet henviser i den
forbindelse
til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 160.
Socialdemokratiet har desuden med politireformen ønsket at
styrke hjælpen til ofrene for kriminaliteten. Socialdemokratiet har i den
forbindelse arbejdet for at styrke offerrådgivningen i politikredsene og for,
at
de nuværende forsøg med konfliktråd – i et meget begrænset antal
politikredse –
bliver udvidet til en permanent ordning i alle tolv fremtidige politikredse.
Med politireformen styrkes offerrådgivningen, som det fremgår af
justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 159.
Desværre var det ikke muligt at nå til enighed om at udbrede
konfliktrådsordningen til hele landet. Socialdemokratiet tilslutter sig
derfor
betænkningsbidraget om konfliktråd, jf. ovenfor, og vil på den baggrund
benytte
efterårets forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet til på ny at
presse på for en landsdækkende konfliktrådsordning.
Socialdemokratiet henviser endvidere til justitsministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 6 om nye regler for klageadgang i
dispositionssager
og spørgsmål nr. 70 om styrkelse af bl.a. de regionale statsadvokaters tilsyn
med politikredsenes straffesagsbehandling.
For Socialdemokratiet er domstolene en hjørnesten i vores
retssystem og velfærdssamfund. For Socialdemokratiet er det helt centralt for
vort samfunds sammenhængskraft og retfærdighed, at domstolene fungerer
optimalt, med let adgang for borgerne, effektiv sagsbehandling og den bedste
kompetence som grundlag for afgørelserne.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at en reform af
domstolene sikrer
–
en generel styrkelse
af domstolene, så de i fremtiden kan håndtere krav om hurtigere
sagsbehandling,
bedre borgerservice og effektiv ressourceanvendelse,
–
en specifik styrkelse
af byretterne, så sårbarheden over for eksempelvis sygdom og større sager
mindskes og nærheden til lokalsamfundene bevares, og
–
en styrkelse af
domstolenes rolle som det centrale tvistløsningsorgan, herunder indførelse af
en særlig småsagsproces, som gør det nemmere og billigere for borgerne og
virksomhederne at få løst mindre sager ved domstolene.
Til at disse mål kan nås, mener Socialdemokratiet, at der i
forhandlingerne om domstolsreformen er fundet den rette balance mellem
hensynet
til en generel styrkelse af domstolene og ønsket om at sikre domstolenes
fortsatte
lokale forankring og tilgængelighed. Socialdemokratiet henviser i den
forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 157.
Socialdemokratiet henviser endvidere til justitsministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 90 om, at småsagsprocessen kan foregå uden for
normal arbejdstid.
Med domstolsreformen flyttes behandlingen af skattesager til
byretterne. Fra flere sider er der fremført usikkerhed over for, om de nye,
styrkede byretter vil have kompetencerne til at løfte disse sager.
Socialdemokraterne har lyttet til indvendingerne og vil følge udviklingen
nøje
for at sikre, at kvaliteten i behandlingen af skattesager også styrkes som et
led i den samlede domstolsreform.
Socialistisk Folkeparti
bemærker endvidere:
Socialistisk Folkeparti skal særskilt gøre opmærksom på, at SF
er dybt bekymret over forslaget om fællesvotering for nævninge og dommere. I
den forbindelse skal SF henvise til Enhedslistens betænkningsbidrag herom,
jf.
nedenfor. SF er samtidig usikker på, om fællesvotering er i overensstemmelse
med grundloven. I den forbindelse skal SF henvise til professor, dr.jur.
Henrik
Zahles og professor, dr.jur. Eva Smidts bemærkninger herom (bilag 2 og 21).
SF
forventer, at der sker en afklaring via domstolene af denne usikkerhed.
Socialistisk Folkeparti støtter dog det samlede forslag om en
politi- og domstolsreform, da SF ser så store fordele ved disse reformer, at
SF’s
samlede vurdering af hele den store reform falder positivt ud.
Enhedslisten bemærker:
Enhedslisten har haft to overordnede ledetråde i forbindelse med
politi- og domstolsreformen: Den skal være til gavn for borgerne, og den skal
forbedre retssikkerheden.
Enhedslisten tilkendegav i forbindelse med 1. behandling af
lovforslaget, at Enhedslisten så mange positive elementer i forslaget. Det
gjaldt såvel i forhold til politireformen som i forhold til domstolsreformen.
Men Enhedslisten havde også en række kritiske bemærkninger til forslaget. I
den
videre behandling af forslaget er langt de fleste af disse punkter blevet
imødekommet.
Det gælder eksempelvis i forhold til mere fokusering på ofrene.
Det er således glædeligt, når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 159
skriver, at der vil være mulighed for at knytte en eller flere politifolk til
de lokale offerrådgivninger i hver enkelt politikreds, således at en eller
flere medarbejdere har offerrådgivning som deres særlige arbejdsområde. Det
har
været vigtigt for Enhedslisten at få sat fokus på netop offerrådgivningen.
Enhedslisten er ligeledes tilfreds med, at det i forbindelse med
etablering af de kommende byretter sikres, at vidner ikke bringes i en
situation,
hvor de skal vente sammen med tiltalte.
Et af Enhedslistens kritikpunkter, hvad angår politireformen,
er, at man ikke benytter lejligheden til at lave en adskillelse af politi og
anklagemyndighed, sådan som man har det i næsten alle andre lande, vi normalt
sammenligner os med. Enhedslisten anerkender, at der sker en lille
forbedring,
en lidt større selvstændiggørelse af anklagemyndigheden, men grundlæggende er
den stadig under politidirektøren og Rigspolitichefen, og det er et problem.
For så vidt angår domstolsreformen, er der sket enkelte
forbedringer i forbindelse med lovforslagets behandling. Men på et for
Enhedslisten afgørende område er der intet sket: Enhedslisten mener, at
retssikkerheden svækkes alvorligt, såfremt nævninge og dommere fremover skal
votere sammen.
Det nuværende system giver en ekstra retssikkerhedsgaranti, for
ikke bare skal et kvalificeret flertal af nævninge kende den anklagede
skyldig;
efterfølgende skal også et flertal af dommerne være enige heri, ellers skal
retssagen gå om. De to parter, nævninge og dommere, skal altså uafhængigt af
hinanden være enige om skyldsspørgsmålet. Det nuværende system har en
dobbeltgaranti for, at det er den rigtige dom.
Uafhængigheden forsvinder, når nævninge og dommere fremover skal
votere sammen. Selv om det stadig er et kvalificeret flertal blandt
nævningene
og et flertal blandt dommerne, der skal være enige om skyldsspørgsmålet, er
og
bliver det en alvorlig svækkelse af retssikkerheden og af nævningesystemet,
som
Enhedslisten ikke vil være med til.
Enhedslisten er mod fælles votering og peger i den forbindelse
på, at det muligvis er brud på grundloven, jf. professor, dr.jur. Henrik
Zahles
bemærkninger i bilag 2 samt professor, dr.jur. Eva Smiths bemærkninger, som
fremgår af bilag 21.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
1)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§
1, stk. 1, § 14, stk. 1, § 16, stk. 1, 1.
og
3. pkt., § 17,
stk. 1, stk.
2, 1. pkt.,
og
stk. 4-6,
og
§ 19, stk. 1, stk. 2,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Handelsretten«
til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
2)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§
9, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »22« til: »24«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 44 og 45]
3)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§
9
udgår
stk. 3-8,
og i stedet
indsættes:
»Stk. 3.
Retten i
Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.
Stk. 4.
Retten på
Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.
Stk. 5.
Retterne i Århus
og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Stk. 6.
Retten i Aalborg
består af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 7.
Retten i
Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.
Stk. 8.
Retterne i
Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 9.
Retterne i
Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre
dommere.
Stk. 10.
Retterne i
Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og
mindst 6 andre dommere.
Stk. 11.
Retterne i
Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en
præsident
og mindst 5 andre dommere.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 12 og 13.
[Ændring af antallet af retskredse til 24 og antallet af
udnævnte byretsdommere ved de foreslåede nye byretter]
4)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§
9, stk. 10,
der bliver stk. 13, ændres i
1. pkt. »
stk. 2-9« til: »stk. 2-12« og i
2. pkt. »
stk. 5-8« til: »stk. 5-11«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
5)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§
15, stk. 1
og
2,
og
§ 17, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Handelsrettens«
til: »Sø- og Handelsrettens«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
6)
Nr.
17-19
affattes således:
»17.
I
§ 42, stk. 4,
ændres »eller Sø- og
Handelsretten« til: », Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten«.
18.
I
§
43 a, stk. 1, nr. 4,
udgår »,
administrerende byretsdommer«.
19.
I
§
43 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) præsident i Tinglysningsretten,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
7)
I det under
nr. 24
foreslåede affattelse af
§ 48, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
8)
I den under
nr. 30
foreslåede affattelse af
§
57, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
9)
I den under
nr. 46
foreslåede affattelse af
§
92, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 94, stk. 1,
3. pkt.,
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
10)
I den under
nr. 54
foreslåede affattelse af
§
112, stk. 2,
indsættes efter »forløbne år«: », herunder om det kriminalitetsforebyggende
samarbejde mellem politiet og hver kommune, jf. § 114.
[Pligt for politidirektøren til at orientere kredsrådet om
samarbejdet mellem politi og kommuner om forebyggelse af kriminalitet
(SSP-samarbejde m.v.)]
11)
I den under
nr. 54
foreslåede affattelse af
kapitel
11
indsættes § 114:
§ »§ 114.
Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende
samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med
inddragelse af skoler og sociale myndigheder.«
§§ 114 og 115 bliver herefter §§ 115 og 116.
[Pligt for politidirektøren til at virke for at etablere et
kriminalitetsforebyggende samarbejde med kommunerne i politikredsen
(SSP-samarbejde m.v.)]
12)
Nr.
56
affattes således:
»56.
I
§ 132, § 133,
stk. 1, § 136, stk. 3,
og
stk.
4, 1. pkt., § 368, stk. 3,
og
stk. 5,
1. pkt., § 372, stk. 1, 1. pkt.,
og
§
393, stk. 4, 2. pkt.,
udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
13)
I de under
nr. 70
foreslåede
§ 214, stk.
5, 1.
og
2. pkt.,
ændres
»Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
14)
I den under
nr. 74
foreslåede affattelse af
§
219, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
15)
I den under
nr. 77
foreslåede affattelse af
§
225, stk. 1, stk. 2,
og
stk. 3, 1.
pkt.,
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
16)
I den under
nr. 77
foreslåede affattelse af
§
227
ændres i
stk. 1
og 3 steder i
stk. 2
»Handelsretten« til: »Sø- og
Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
17)
I de under
nr. 86
foreslåede affattelser af
§ 353, stk. 1, nr. 6,
og
§
357, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
18)
I det under
nr. 159
foreslåede
§ 1013,
stk. 3, 1. pkt.,
udgår »offentlige anklagere og«.
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 53]
Til § 3
19)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
4
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
20)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
21)
Nr.
5
affattes således:
»5.
I
§ 252, stk. 1
og
2,
ændres »Sø- og Handelsrettens skifteafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 6
22)
Efter nr. 12 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 34, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.«
[Konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 11]
Til § 30
23)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
159
ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 31
24)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 76, 2. pkt.,
ændres »Sø- og Handelsrettens
skifteretsafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 32
25)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§
43 a
, § 43 c, stk. 1,
og
§ 43 d,
1. pkt.,
udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
26)
Nr.
3
udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 33
27)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 50, 1. pkt.,
udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 34
28)
Nr.
1
udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 35
29)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 42, stk. 2,
der bliver stk. 1, og
§ 43, stk. 2
og
3,
udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
30)
Nr.
3
udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 36
31)
Paragraffen udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 37
32)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Sager«
til: »Borgerlige sager«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 40
33)
Nr.
3
affattes således:
»3.
I
§ 177, stk. 1,
§ 179, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk.
2
og
3, § 189, stk. 4, § 195, stk. 1,
2. pkt.,
og
stk. 5,
§ 203, stk. 5, § 204, stk. 4, § 217, stk. 1,
2. pkt.,
og
stk. 5, § 224, stk. 5, § 225,
stk. 4,
og
§ 231, stk. 2,
udgår »i
København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
34)
Nr.
4
udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Ny paragraf
35)
Efter § 46 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01
I lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
691 af 2. juli 2003, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 453 af 22. maj 2006,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 29 d, stk. 1,
og
§ 29 e, 2. pkt.,
ændres »landsretten« til: »retten«.«
[Konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 118]
Til § 64
36)
Paragraffen affattes således:
»§ 64
I lov nr. 450 af 22. maj 2006 om biavl foretages følgende ændringer:
1.
§ 11
affattes
således:
§ »§ 11.
Tvister om erstatning efter § 10 kan indbringes for et voldgiftsnævn.
Stk. 2.
Parterne kan,
når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for
domstolene,
uden at voldgiftsnævnet har behandlet sagen.«
2.
§ 14
affattes
således:
§ »§ 14.
Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.««
[Konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 149]
Til § 94
37)
Paragraffen udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 106
38)
I
stk. 1
ændres »stk. 2-21« til: »stk. 2-22«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 43]
39)
I
stk. 2
indsættes efter »37-41,«: »01,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 35]
40)
I
stk. 10
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Advokater, der er antaget ved retten i Tårnby, anses dog ikke
for antaget ved Københavns Byret.«
[Overgangsregel vedrørende beneficerede advokater ved retten i
Tårnby]
41)
I
stk. 11
indsættes efter »stk. 10«: », 1. og 3.-5. pkt.,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 40]
42)
I
stk. 17
indsættes efter »Holstebro,«: »Herning,« og efter
»Sønderborg,«: »Svendborg,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 44 og 45]
43)
Som
stk. 22
indsættes:
»Stk. 22.
Arresthusene
uden for København bestyres indtil den 1. januar 2008 af politidirektørerne.«
[Udskydelse af tidspunktet for kriminalforsorgens overtagelse
af bestyrelsen af arresthusene uden for København]
Til § 109
44)
Nr.
5-7
udgår, og i stedet indsættes:
»5)
Retten i Viborg
: Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg
Kommune.
6)
Retten i Holstebro
: Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune,
Struer Kommune og Thisted Kommune.
7)
Retten i Herning
: Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og
Ringkøbing-Skjern Kommune.
8)
Retten i Horsens
: Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Skanderborg
Kommune.«
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.
[Oprettelse af retten i Herning og ændring af Viborg, Holstebro
og Horsens retskredse]
45)
Nr.
11,
der bliver nr. 12, udgår, og i stedet indsættes:
»12)
Retten i Odense
:
Assens Kommune, Bogense Kommune, Kerteminde Kommune, Middelfart Kommune og
Odense Kommune.
13)
Retten i Svendborg
: Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune,
Nyborg Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.«
Nr. 12-22 bliver herefter nr. 14-24.
[Oprettelse af retten i Odense og retten i Svendborg i stedet
for retten på Fyn]
46)
Nr.
13-15,
der bliver nr. 15-17, affattes således:
»15)
Retten i Næstved
:
Fakse Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.
16)
Retten i Holbæk
: Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred
Kommune.
17)
Retten i Roskilde
: Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune,
Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.«
[Ændring af Næstved, Holbæk og Roskilde retskredse]
Til § 110
47)
Nr.
3
og
4
affattes således:
»3)
Midt- og Vestjyllands Politi
: Herning Kommune, Holstebro Kommune,
Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune, Ringkøbing-Skjern
Kommune,
Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Thisted Kommune og Viborg
Kommune.
4)
Sydøstjyllands Politi
: Billund Kommune, Fredericia Kommune,
Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Skanderborg Kommune og
Vejle Kommune.«
[Ændring af Vestjyllands Politis navn og ændring af Midt- og
Vestjyllands og Sydøstjyllands politikredse]
48)
Nr.
7
og
8
affattes således:
»7)
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
: Fakse Kommune, Guldborgsund
Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune og
Vordingborg Kommune.
8)
Midt- og Vestsjællands Politi
: Greve Kommune, Holbæk Kommune,
Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted
Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.«
[Ændring af Sydsjællands og Lolland-Falsters og Midt- og
Vestsjællands politikredse]
Bemærkninger
Til nr. 1, 5-9, 12-17, 19-21, 23-34 og 37
I det fremsatte lovforslag foreslås det at videreføre Sø- og
Handelsretten under navnet »Handelsretten« som en specialdomstol i første
instans, hvis afgørelser i retssager kan appelleres umiddelbart til
Højesteret.
Det foreslås at udvide rettens stedlige kompetence i retssager til hele
landet
og at indskrænke rettens saglige kompetenceområde til visse civile sager. Med
lovforslaget videreføres den medvirken af sagkyndige meddommere, som bl.a.
giver Sø- og Handelsretten mulighed for at kunne behandle en række
erhvervsrelaterede sager med betydelig indsigt i erhvervslivets forhold, jf.
nærmere
om Sø- og Handelsrettens fremtidige opgaver i pkt. 3.2.2 (afsnit III) i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Retten skal efter lovforslaget bl.a. fortsat behandle civile
søsager i samme omfang, som retten skal behandle andre erhvervssager.
Med ændringsforslagene foreslås det at bevare Sø- og
Handelsrettens navn uændret.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
oprette retten i Herning og retterne i Odense og Svendborg i stedet for
retten
på Fyn, jf. ændringsforslag nr. 44 og 45 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det foreslås, at der udnævnes yderligere 25 byretsdommere,
således at antallet af byretsdommere med lovforslaget samlet set forhøjes til
i
alt 252, når domstolsreformen er fuldt gennemført. Efter gennemførelsen af
reformen vil Justitsministeriet løbende følge udviklingen med henblik på at
vurdere,
om de foreslåede 25 yderligere dommerstillinger er tilstrækkelige bl.a. under
hensyn til Domstolsudvalgets anbefalinger i betænkning nr. 1319/1996, hvor
det
anføres, at principielle synspunkter taler for, at anvendelse af
ikke-udnævnte
dommere ved byretterne i højere grad end i dag begrænses til tilfælde, hvor
uddannelsesmæssige hensyn og hensyn til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse
taler for, at retsarbejdet varetages af ikke-udnævnte dommere. Med den
foreslåede tilførsel af dommerstillinger vil andelen af retssager, der
varetages af udnævnte dommere, blive hævet fra de ca. 60 procent på
landsplan,
som er forudsat i lovforslaget, til omkring 75 procent.
Ud over det nævnte hensyn til en mere hensigtsmæssig fordeling
af retsarbejdet mellem udnævnte og ikke-udnævnte dommere på landsplan er
ændringsforslaget begrundet i, at nogle byretter i de større byer, hvor der i
dag er anden fordeling af retsarbejdet mellem dommere og ikke-udnævnte
dommere
end på landsplan, med det fremsatte lovforslag ville opleve et reelt fald i
andelen af sager, som behandles af udnævnte dommere, jf. herved
justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 57 vedrørende
lovforslaget. Den foreslåede forøgelse af antallet af udnævnte dommere vil
afhjælpe dette forhold, og forøgelsen vil samtidig bidrage til, at det kan
undgås, at et antal dommere eventuelt skulle flytte til andre dele af landet
som led i etableringen af de nye byretter. Endelig vil en forøgelse af
antallet
af udnævnte byretsdommere, hvor der samtidig i en overgangsperiode i et vist
omfang tilføres yderligere ressourcer til domstolene, kunne medvirke til, at
overgangen fra det gamle til det nye domstolssystem med mange nye opgaver og
udfordringer for byretterne (bygningsmæssigt, organisatorisk og
sagsbehandlingsmæssigt m.v.) sker så effektivt som muligt.
Minimumsantallet for antallet af udnævnte dommere ved de enkelte
byretter foreslås således ændret som konsekvens af forslaget om at udnævne
yderligere 25 byretsdommere, og herudover ændres minimumsantallet som følge
af
forslaget om at oprette retten i Herning og at ændre Viborg, Holstebro og
Horsens retskredse (jf. ændringsforslag nr. 44), forslaget om at oprette
retterne i Odense og Svendborg i stedet for retten på Fyn (jf.
ændringsforslag
nr. 45), og forslaget om at ændre Næstved, Holbæk og Roskilde retskredse (jf.
ændringsforslag nr. 46).
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget
henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 44-46.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr.
3.
Til nr. 10 og 11
Med ændringsforslagene fastsættes det i loven, at
politidirektøren har pligt til at virke for og søge at etablere og fastholde
et
samarbejde mellem politiet og hver enkelt kommune i politikredsen vedrørende
det kriminalitetsforebyggende arbejde, i praksis navnlig inden for rammerne
af
samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet).
Desuden skal politidirektøren beskrive tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
dette samarbejde i forbindelse med den årlige redegørelse, der efter
lovforslaget skal afgives til kredsrådet om politiets virksomhed i
politikredsen.
De overordnede rammer for den kriminalpræventive indsats i
politikredsen vil skulle fastlægges af politidirektøren bl.a. på grundlag af
drøftelser i kredsrådet, jf. forslaget til retsplejelovens § 112.
Samtidig
bør den praktiske kriminalpræventive indsats og rammerne herfor i vidt omfang
tilrettelægges under hensyntagen til de ønsker og behov, der måtte være i den
enkelte kommune i politikredsen, og ændringsforslaget vil medvirke til
yderligere at sikre, at der efter gennemførelsen af den foreslåede
politireform
fokuseres på behovet for et kriminalpræventivt samarbejde mellem politiet og
den enkelte kommune. Den kriminalpræventive indsats i lokalområdet vil også
være en naturlig del af opgaverne for de lokale samarbejdsfora (»lokalråd«),
der er beskrevet nærmere i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 158
vedrørende lovforslaget.
Det vil normalt være lokalpolitiet på politikredsens enkelte
politistationer, der skal varetage det daglige lokale SSP-samarbejde med den
enkelte kommune, jf. også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 55
vedrørende lovforslaget. Der vil (ligesom i dag) kunne etableres forskellige
SSP-samarbejdsfora alt efter de lokale forhold rundt om i politikredsen og i
de
enkelte kommuner.
Det bør endvidere være det klare udgangspunkt, at der skal
etableres en central SSP-sekretariatsfunktion i politikredsen, der kan
varetage
tværgående funktioner og støtte de enkelte lokalpolitienheder. Det vil være
hensigtsmæssigt, hvis et sådant sekretariat efter aftale med kommunerne også
kunne omfatte repræsentanter for de relevante kommunale forvaltninger.
Til nr. 18
Efter lovforslagets § 1, nr. 53, ophæves retsplejelovens § 107,
2. pkt., hvorefter vederlaget til personer, der virker som anklagere i en
enkelt sag (jf. retsplejelovens § 100, stk. 2, § 103, stk. 3, og § 104, stk.
2), fastsættes af retten. Da vederlaget efter lovforslaget således ikke
længere
skal fastsættes af retten, foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i
retsplejelovens § 1013, stk. 3, om kære ikke skal omfatte kære af rettens
afgørelser om vederlag til offentlige anklagere.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
6, nr. 11.
Til nr. 35
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 118 om ændring af lov om
omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje
og
lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (Oprettelse
af
et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af oplysningspligt m.v.)
skal
der bl.a. oprettes et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, og der indsættes
regler i lov om omsætning af fast ejendom om indbringelse af nævnets
afgørelser
for domstolene, jf. lov om omsætning af fast ejendom §§ 29 d og 29 e.
Som følge af den foreslåede nye instansordning, hvorefter civile
sager som udgangspunkt behandles ved byret i første instans (jf. pkt. 3.2.1
(afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger), foreslås §§ 29 d
og 29 e i lov om omsætning af fast ejendom ændret, således at også disse
sager vil
være omfattet af de foreslåede almindelige regler om retternes saglige
kompetence.
Det drejer sig om tilfælde, hvor en ejendomsmægler, der af Disciplinærnævnet
for ejendomsmæglere har fået begrænset adgangen til at udøve
ejendomsformidling
eller har fået frataget registreringen eller har fået afslag på ophævelse af
en
frakendelse, anmoder om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indbringer
Disciplinærnævnet for ejendomsmægleres afgørelse for domstolene.
Til nr. 36
Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af
lovforslag nr. L 149 om biavl, hvor der gennemføres en ny lov om biavl til
erstatning for den gældende lov om biavl, der foreslås ændret ved § 64 i
lovforslag nr. L 168. Lovforslagets § 64 foreslås ændret, så paragraffen
kommer
til at angå den nye lov om biavl.
Til nr. 38
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 43.
Til nr. 39
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 35.
Til nr. 40 og 41
Det foreslås, at advokater, der er antaget ved retten i Tårnby
til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller til at beskikkes
som
offentlig forsvarer, ikke skal anses for antaget også ved Københavns Byret
som
følge af, at den nuværende Tårnby retskreds efter lovforslaget vil indgå i
den
foreslåede Københavns Byrets kreds.
Alle beneficerede advokater, der er antaget ved retten i Tårnby,
er i dag samtidig antaget ved retten på Frederiksberg og ved retterne i
Brøndbyerne, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Gladsaxe, Tåstrup, Lyngby, Ballerup
og Gentofte (de såkaldte omegnsretter). De pågældende advokater anses som
følge
heraf efter lovforslagets § 106, stk. 10, fra lovens ikrafttræden som antaget
ved de foreslåede retter på Frederiksberg og i Lyngby og Glostrup samt
eventuelt (afhængigt af, hvor advokaten har sit kontor eller nærmeste
tilknytning) ved den foreslåede ret i Hillerød, og det ville være
uhensigtsmæssigt, hvis de pågældende advokater herudover også skulle anses
som
antaget ved Københavns Byret, hvor der i forvejen er et stort antal
beneficerede advokater.
Det foreslås i nr. 41, at den foreslåede særregel for beneficerede
advokater i Tårnby retskreds ikke skal være omfattet af henvisningen i det
foreslåede § 106, stk. 11, og dermed ikke skal finde tilsvarende anvendelse
på
autoriserede bobestyrere og auktionsledere. Bl.a. henset til det begrænsede
antal bobestyrere og auktionsledere i Tårnby retskreds findes der ikke at
være
behov herfor. Autoriserede bobestyrere og auktionsledere ved retten i Tårnby
vil
således i overensstemmelse med den foreslåede hovedregel i § 106, stk. 10, 1.
pkt., fra lovens ikrafttræden skulle anses som autoriseret henholdsvis
beskikket ved den nye Københavns Byret.
Til nr. 42
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
oprette retten i Herning og retterne i Odense og Svendborg i stedet for
retten
på Fyn, jf. ændringsforslag nr. 44 og 45 og bemærkningerne hertil. Det
foreslås
således, at præsidenterne for retterne i Herning og Svendborg skal kunne
udnævnes indtil 6 måneder før lovens ikrafttræden ligesom embedscheferne for
de
øvrige nye præsidentledede byretter. Stillingen som præsident for retten i
Odense forudsættes fortsat ikke opslået, idet retten i Odense allerede i dag
ledes af en præsident, jf. herved pkt. 11.2 (afsnit III) i
lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 43
Med lovforslagets § 28, nr. 1, foreslås det at ophæve § 4, stk.
4, i lov om udgifterne i strafferetsplejen, hvorefter arresthusene i
København
bestyres af fængselsinspektøren og uden for København af politimestrene.
Forslaget indebærer, at politimesterens funktion som arrestinspektør ophører
i
forbindelse med den foreslåede politireform, og at ledelsen af alle
arresthuse
fremover varetages af kriminalforsorgen. Med henblik på at sikre den fornødne
tid til at etablere en ny ledelsesstruktur for arresthusene går
ændringsforslaget ud på, at politidirektørerne uden for København i en
overgangsperiode
indtil den 1. januar 2008 ligesom politimestrene i dag skal fungere som
arrestinspektør for arresthusene i politikredsen.
Til nr. 44-46
Det foreslås at etablere en retskreds, der omfatter Herning,
Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner (retten i Herning). De pågældende
kommuner hører efter det fremsatte lovforslag under retten i Holstebro. Med
henblik på at sikre, at den resterende Holstebro retskreds fortsat vil have
en
tilstrækkelig størrelse til, at retten kan have mindst 6 udnævnte dommere,
foreslås det, at Holstebro retskreds også skal omfatte Morsø og Thisted
Kommuner. Viborg retskreds, der således ikke vil skulle omfatte Morsø og
Thisted Kommuner, foreslås i stedet at skulle omfatte Silkeborg Kommune (ud
over Skive og Viborg Kommuner), således at retten i Viborg fortsat vil have
en
tilstrækkelig størrelse til, at retten kan have mindst 6 udnævnte dommere.
Horsens retskreds vil herefter alene omfatte Hedensted, Horsens og
Skanderborg
Kommuner og vil kunne have mindst 6 udnævnte dommere.
Det foreslås endvidere at opdele den foreslåede retskreds på Fyn
i to retskredse: Retten i Odense, der omfatter Assens, Bogense, Kerteminde,
Middelfart og Odense Kommuner, og retten i Svendborg, der omfatter
Faaborg-Midtfyn,
Langeland, Nyborg, Svendborg og Ærø Kommuner.
Det foreslås herudover, at Stevns og Ringsted Kommuner kommer
til at høre under retten i Roskilde i stedet for henholdsvis retten i Næstved
og retten i Holbæk.
Det forudsættes i tilknytning hertil, at der under hensyn til de
geografiske forhold i de pågældende retskredse – ud over de
afdelingskontorer i
Tønder og Thisted, der er omtalt i pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i
lovforslagets almindelige bemærkninger – oprettes yderligere et
permanent
bemandet afdelingskontor i henholdsvis Grenaa og Haderslev.
Der henvises i øvrigt til
bilaget
til ændringsforslagene, der indeholder et oversigtskort over de foreslåede
politi- og retskredse med de ændringer, som følger af ændringsforslagene.
Byretterne vil således være organiseret med 24
hovedtingsteder. Her vil byretternes
medarbejdere som udgangspunkt være samlet, og her vil alle typer af sager
kunne
behandles, herunder civile sager med flere dommere og nævningesager, der
efter
lovforslaget som noget nyt skal behandles ved byretten i første instans.
Der vil blive etableret 4
afdelingskontorer
,
som vil være permanent bemandet. Afdelingskontorerne vil ud over de
sagstyper,
som er nævnt nedenfor (de særligt »borgernære« sager), også kunne behandle
f.eks. tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med mange lokale
vidner, jf. herved justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål
nr.
62 vedrørende lovforslaget.
Endelig kan særligt »borgernære« opgaver som navnlig fogedsager,
dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og visse mindre
bødesager efter lokalt behov behandles
uden
for hovedtingstedet, f.eks. i egnede lokaler i en kommunal bygning
, jf.
pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det vil være embedschefen, der efter drøftelse med Domstolsstyrelsen på
grundlag af en løbende vurdering af de lokale muligheder og behov tager
stilling til, i hvilket omfang sådanne sager skal behandles uden for
hovedtingstedet, og der bør i den forbindelse lægges stor vægt på de lokale
behov. Som eksempler på byer, hvor det klart må forventes, at sager af den
angivne karakter vil blive behandlet uden for de pågældende retters
hovedtingsteder, kan nævnes Frederikshavn, Silkeborg, Vejle, Nakskov,
Slagelse
og Kalundborg.
Ændringsforslag nr. 3 og 44-46 vil medføre løbende merudgifter
for domstolene på ca. 14 mio. kr. årligt.
Til nr. 47 og 48
Ændringsforslagene har til formål at sikre, at Viborg og
Roskilde retskredse ikke som følge af ændringsforslag nr. 44 og 46 deles
mellem
flere politikredse, jf. herved pkt. 3.2.2.1 (afsnit II) og 2.2.1.8
(afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som følge af
forslaget om, at Silkeborg Kommune skal høre til den vestjyske politikreds,
foreslås det, at denne politikreds betegnes
Midt-
og Vestjyllands Politi.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 2/3-06 fra Dommerfuldmægtigforeningen
2
Henvendelse af 2/3-06 fra professor Henrik Zahle,
Københavns Universitet
3
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra
justitsministeren
4
Henvendelse af 2/3-06 fra Retten i Odense
5
Henvendelse af 3/3-06 fra advokat Christian Vinaa,
Gentofte
6
Henvendelser modtaget på alm. del før fremsættelsen af
lovforslaget
7
Henvendelse af 2/2-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev
8
Henvendelse af 12/1-06 fra advokat Steen Djurtoft, Korsør
9
Henvendelse af 8/3-06 fra Advokatsamfundet
10
Tidligere modtagne svar på spørgsmål på alm. del
vedrørende politi- og domstolsreformen
11
Henvendelse af 10/3-06 fra Retten i Aabenraa m.fl.
12
Kopi af spørgsmål nr. S 2879 på alm. del vedrørende
fysisk tilgængelighed i de nye politi- og retsbygninger
13
Foreløbig tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget
14
Henvendelse af 16/3-06 fra Advokatfirmaet
Gangsted-Rasmussen, København
15
Henvendelse af 22/3-06 fra Foreningen Industriel
Retsbeskyttelse
16
Materiale til ekspertmøde om nævningereformen
17
Henvendelse af 27/3-06 fra personalet ved Retten i Holbæk
og Retten i Nykøbing Sjælland
18
Henvendelse af 28/3-06 fra advokat Olav Willadsen,
Glostrup
19
Henvendelse af 28/3-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev
20
Henvendelse af 30/3-06 fra advokat Henrik Thorstholm,
Skjern
21
Oplæg fra internt ekspertmøde om nævningereformen
22
Invitation til møde 6/4-06, fra Justitsministeriet
23
Henvendelse af 3/4-06 fra advokaterne Bak, Børresen &
Lunn, Frederikssund
24
Henvendelse af 30/3-06 fra Hannah Holmberg m.fl.,
Tinglysningen, Retten i Horsens
25
Henvendelse af 4/4-06 fra retsassessor Hans Engberg,
Retten i Faaborg
26
Henvendelse af 3/4-06 fra præsidenterne for Københavns
Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde.
27
Materiale fra Foreningen Industriel Beskyttelse modtaget
i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06
28
Materiale modtaget fra Peter Lotinga i forbindelse med
foretræde for udvalget 6/4-06
29
Retsudvalgets brev til Henrik Linde, Den Danske
Dommerforening, vedrørende møde med Retsudvalget om L 168 og L 217
30
Henvendelse af 12/4-06 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
31
Henvendelse af 18/4-06 fra Retssikkerhedsfonden
32
Henvendelse af 18/5-06 fra Silkeborg Kommune
33
Tidsplan for den videre udvalgsbehandling af lovforslaget
34
Henvendelse af 28/4-06 fra Bornholms Regionskommune
35
Indlæg holdt af tidl. landsdommer Holger Kallehauge i
forbindelse med Retssikkerhedsfondens seminar 26/4-06
36
1. udkast til betænkning
37
Henvendelse af 5/5-06 fra advokat Olav Willadsen,
Glostrup
38
Henvendelse af 10/5-06 fra Danmarks Rederiforening
39
Henvendelse af 10/5-06 fra advokat Henrik Thorstholm,
Skjern
40
Henvendelse af 11/5-06 fra Dansk Biavlerforening
41
Kronik af professor, dr. jur. et phil. Ditlev Tamm vedrørende
nævningereformen
42
Evalueringsrapport vedrørende organiseringen af
konfliktråd i Danmark fra Det Kriminalpræventive Råd
43
Henvendelse af 18/5-06 fra advokat Lars Nauheimer, Tønder
44
Ændringsforslag fra justitsministeren
45
Henvendelse af 18/5-06 fra advokat Olav Willadsen,
Glostrup
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/3-06
fra Dommerfuldmægtigforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/3-06
fra professor Henrik Zahle, Københavns Universitet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om kopisager om medicin, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/3-06 fra Retten i
Odense, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om ansvaret for bevillings- og økonomistyringen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om model for klageinstans, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om oprettelse af et HR-forum, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om oprettelse af et HR-forum, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorledes udgifterne deles mellem Rigspolitiet
og de nye politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorledes udgifterne deles mellem Rigspolitiet
og de nye politikredse ved f.eks. krisesituationer, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm. om den Nationale Operative Stab, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om en beskrivelse af vicepolitidirektørens rolle og
opgaver i den kommende ledelse, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/3-06 fra advokat
Christian Vinaa, Gentofte, og ministerens svar herpå
14
Spm. om de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af
vicepolitidirektørstillingen, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm. om den centrale vagtcentral, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
16
Spm. om detentionerne vil blive opretholdt på de nye
underpolitistationer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om opretholdelse af døgnbemandingen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om lange køretider i forbindelse med detentionsanbringelser,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om organiseringen af detentionsanbringelser i
Sverige og Norge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om centrale vagtcentraler, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
21
Spm. om den daglige briefring med færre vagtcentraler,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om placering af politiledelsen i de enkelte kredse,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om de kommende kredsråd, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om udstedelse af alkoholbevillinger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om de planlagte teknologiske nyskabelser i
forbindelse med reformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, på hvilke områder den planlagte reform vil være
afhængig af de teknologiske forbedringer, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
27
Spm. om årsværk til operativt politiarbejde, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om en opdateret statusredegørelse fra Rigspolitiet
om organiseret kriminalitet i Danmark, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
29
Spm. om rekrutteringen af domsmænd og nævninge, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om den geografiske rekruttering af domsmænd og
nævninge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om rekruttering af domsmænd og nævninge, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om udnævnelse af retspræsidenter og
politidirektører, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/2-06
fra Peter Lotinga, Vemmelev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/1-06
fra advokat Steen Djurtoft, Korsør, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
40
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/3-06
fra Advokatsamfundet vedrørende advokatbranchens struktur, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
41
Spm., om reformen ikke kan realiseres, medmindre it-investeringerne
er gennemført, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om beregninger om flere betjente på gaden, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om en redegørelse for kriterierne for
grænsedragningen af henholdsvis politikredse og domstolskredse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om redegørelse om grænsedragningen af kredse, hvor
de faglige anbefalinger ikke imødekommes, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
45
Spm. om sammenhængskraften i samfundet, når kredsene ikke
tager udgangspunkt i regionskredsene, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
46
Spm. om merudgifterne ved ikke at bruge de bedste og
nyrenoverede/nybyggede bygninger, der allerede eksisterer, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm., om antallet af ekstra betjente på gaden er beregnet
ud fra, at det kun er hovedpolitistationerne, der har døgnåbent, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvad begrundelserne er for, at politi- og
domstolskredsene hører til i samme by, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
49
Spm. om regionale hensyn i forbindelse med politi- og
domstolsreformen, til justitministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om kommentar til henvendelse fra Frederikshavn
Kommune m.fl. om Ny Jammerbugt Kommune, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
51
Spm. om ministerens kommentar til to kronikker af Eva Smith,
Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/3-06
fra Retten i Aabenraa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om retsmøder uden for hovedtingstedet, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm., om det er muligt at afholde retsmøder lokalt, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om det lokale arbejde på politistationerne, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm., om borgmestre kan indkalde til ekstraordinære
kredsmøder udover de fire, der lægges op til, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
57
Spm. om ikkeudnævnte dommeres arbejde, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om ændring af klagesystemet, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
59
Spm. om indførelse af landsdækkende konfliktråd, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, hvilket geografisk område afdelingskontoret i
Thisted skal dække, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om lukning af afdelingskontorer, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvilke typer sager der forventes behandlet ved
afdelingskontorerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvilken bemanding der forventes tilknyttet de
foreslåede afdelingskontorer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
64
Spm. om Visionsudvalgets anefalinger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om notat om nævningereformen i forhold til
grundloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om at pålægge dommerne at afholde retsmøder m.v.
andre steder i retskredsen end i hovedtingstedet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
67
Spm. om en uddybende redegørelse om den norske ordning
for medvirken af nævninge i straffesager, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
68
Spm. om en uddybende redegørelse for forholdet mellem
politi og anklagemyndighed i Sverige, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
69
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/3-06
fra Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
70
Spm. om behovet for at styrke og målrette tilsynet med
behandlingen af straffesager i politikredsene, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
71
Spm. om Rigsadvokatens høringssvar, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om behovet for kontrol med kvaliteten og
effektiviteten af politikredsenes straffesagsbehandling, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm., om Rigsadvokatens arbejde med en overordnet
planlægning og tilrettelæggelse af tilsyn og kontrol bør styrkes, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om udførlig kommentar til Forbrugerombudsmandens
høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om behandlingen om domsmandssager og voldsager, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om statistik m.v. over sagsbehandlingstiden ved
domstolene i forbindelse med domsmandssager om voldssager, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. om sagsbehandlingstider, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
78
Spm. om initiativer til at forhindre, at f.eks.
domsmandssager om voldssager forsinkes, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
79
Spm. om sagsomkostninger i voldssager, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om ministerens kommentarer til henvendelsen af 24/2-06
fra Retten i Vejle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om Foreningen af Statsadvokaters høringssvar, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om klager over afgørelser truffet af Rigspolitiet,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om en regionsordning i det storkøbenhavnske område,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om høringssvaret fra Dansk Fængselsforbund, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. om høringssvaret fra Foreningen af
vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om begrundelsen for, at anklagemyndigheden ikke er
fast medlem af koncernledelsen, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
87
Spm. om begrundelsen for, at anklagemyndigheden ikke er
fast medlem af kredsrådene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om ikkejurister kan udnævnes til politidirektører,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om uenighed mellem en ikkejuridisk uddannet
politidirektør og den juridisk uddannede chefanklager om behandlingen af en
straffesag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om småsagsprocessen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
91
Spm. om høringssvaret fra HK Landsklubben Danmarks
Domstole, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om årsagen til faldet i antallet af
detentionsanbragte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm. om transportopgaver for politiet, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om videokonferencer under visse retshandlinger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om transportopgaver i de større politikredse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. om, hvornår reglerne om videomøder forventes
iværksat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm. om en oversigt over udviklingen i antal
detentionsanbragte de seneste 5 år fordelt på nuværende politikredse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om en oversigt over udviklingen i antal
detentionsanbragte de seneste 5 år fordelt på hovedpolitistationer og
politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm. om afholdelse af retsmøder uden for hovedtingstedet,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. om en redegørelse i oversigtsform vedrørende typisk
forekommende sager efter den nuværende proces og den forslåede småsagsproces,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm. om politiets seniorpolitik, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
102
Spm. om ændringer af pensionsrettigheder/muligheder, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm. om overvejelser med hensyn til seniorpolitikken i
politiet i forbindelse med politi- og domstolsreformen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
104
Spm. om en uafhængig klageinstans, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
105
Spm. om ministerens kommentarer til høringssvar af
20/1-06 fra bistandsværge Ole Schack, Haderslev, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
106
Spm. om en redegørelse for den nuværende
offerrådgivningsordning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm. om en beskrivelse af forløbet af nogle typiske sager
med offerrådgivning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
108
Spm. om, hvem der foretager offerrådgivningen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm. om en redegørelse for den fremtidige struktur på
færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
110
Spm. om en beskrivelse af ledelsesforholdene på
færdselssikkerhedsområdet i de kommende politikredse, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
111
Spm., om færdselspolitiet skal indgå i politiets
almindelige beredskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
112
Spm. om, hvilke konsekvenser reformen får for
færdselspolitiets muligheder for at gennemføre specielle indsatser og
initiativer på færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
113
Spm. om de kommende underpolitistationers opdeling på
lokalpoliti og beredskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. om, hvordan lokalkendskabet sikres i beredskabet på
underpolitistationerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
115
Spm., om ministeren vil tilsende udvalget et
organisationsdiagram for Rigspolitiet henholdsvis før og efter reformen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm. trukket tilbage
117
Spm. om radiodækning, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
118
Spm. om ministerens kommentarer til høringssvaret fra
Sammenlægningsudvalget (Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse), til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
119
Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af
10/1-06 fra Procesbevillingsnævnet, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
120
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-06 fra
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
121
Spm. om en redegørelse for samarbejdsordningen mellem
Vordingborg og Næstved politikredse, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
122
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/3-06
fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
123
Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af
23/1-06 fra Sø- og Handelsretten, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
124
Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af
23/1-06 fra Danmarks Rederiforening, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
125
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/3-06
fra Peter Lotinga, Vemmelev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
126
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/3-06
fra personalet ved Retten i Holbæk og Retten i Nykøbing Sjælland, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
127
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06
fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
128
Spm. om, hvor megen mertid og hvor mange
mertransportudgifter en advokat fra Skjern skal påregne, når retsmøderne
foregår i Holstebro i stedet for i Skjern, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
129
Spm. trukket tilbage
130
Spm. om ministerens kommentar til indlæg på internt
ekspertmøde om nævningereformen 28/3-06, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
131
Spm. om kommentar til fhv. PET-chef Ole Stig Andersens
indlæg på Retsudvalgets høring 31/3-06 om overførslen af NEC til PET, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
132
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06
fra Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
133
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 4/4-06
fra retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg, til justitsministeren, og
ministerens
svar herpå
134
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 3/4-06
fra præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg
og Roskilde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
135
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 3/4-06
fra advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
136
Spm. om undersøgelse om lægdommeres tilfredshed, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
137
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra
Foreningen Industriel Beskyttelse, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
138
Spm. om ministerens kommentar til materialet fra Peter
Lotinga, Vemmelev, modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
139
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/4-06
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til justitsministeren, og
ministerens
svar herpå
140
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/4-06
fra Silkeborg Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
141
Spm. om en redegørelse for antallet af udnævnte dommere i
forhold til indbyggertal i Danmark sammenholdt med andre lande, som vi
normalt sammenligner os med, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
142
Spm. om udnævnelse af dommere i Sverige i forbindelse med
omorganisering, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
143
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-06
fra Bornholms Regionskommune, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
144
Spm. om ministerens kommentar til indlægget holdt af
tidl. landsdommer Holger Kallehauge i forbindelse med Retssikkerhedsfondens
seminar 26/4-06, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
145
Spm. om en bekræftelse på, at Bornholm vil blive
inddraget i arbejdet med udmøntningen af domstolsreformen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
146
Spm. om, hvordan Bornholm er stillet med hensyn til
retskreds og antal dommere m.v. i forhold til øer i Sverige med en
sammenlignelig størrelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
147
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-06
fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
148
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06
fra Danmarks Rederiforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
149
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06
fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
150
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-06
fra Danmarks Biavlerforening, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
151
Spm. om separate venterum for vidner i retsbygninger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
152
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 17/5-06
fra Det Kriminalpræventive Råd, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
153
Spm. om, i hvilket omfang der vil være døgnåbent på
politistationerne i de nye, store politikredse, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
154
Spm. om, hvordan politiets kontrol på udlændingeområdet
vil blive varetaget i de foreslåede to grænsepolitikredse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
155
Spm. om tilrettelæggelsen og organiseringen af
færdselspolitiets opgavevaretagelse i de nye politikredse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
156
Spm. om en løbende orientering af de partier, der står
bag reformen, om den praktiske gennemførelse af reformen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
157
Spm. om at sikre domstolenes lokale tilgængelighed i de
foreslåede nye retskredse i f.eks. fogedsager og skiftesager, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
158
Spm. om, hvordan der i de foreslåede store politikredse
sikres en stærk lokal forankring af de enkelte politistationer med
inddragelse af relevante aktører i nærmiljøet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
159
Spm. om, hvilken betydning gennemførelsen af forslaget
til politi- og domstolsreform vil have for offerrådgivningsordningen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
160
Spm. om, hvordan politiet efter gennemførelsen af den
foreslåede politireform vil inddrage relevante myndigheder og organisationer
m.v. på særlige områder vedrørende organiseret kriminalitet, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
161
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06
fra advokat Lars Nauheimer, Tønder, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
162
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06
fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 6:
Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 79 fremgår det
bl.a., at man med lovforslaget vil ændre på klagegangen i forbindelse med
dispositionssager. Med lovforslaget vil den nye klagegang gå fra
politidirektøren
til rigspolitichefen.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes der i den påtænkte
model for klageinstans over politifaglige afgørelser sikres en tilstrækkelig
grad af uafhængighed mellem de to klageinstanser?
Svar:
Med lovforslaget vil politidirektørerne få det samlede ansvar
for politiets virksomhed i politikredsen, herunder ligesom i dag for
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af politiets operative arbejde.
Rigspolitichefen
vil i kraft af det foreslåede almindelige over-/underordnelsesforhold bl.a.
skulle behandle klager over politidirektørernes afgørelser og dispositioner
uden for strafferetsplejen mv.
Rigspolitiet vil fungere som en overordnet styrelse for dansk
politi og vil kunne give politidirektørerne generelle og konkrete
tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål mv., men det er forudsat, at
rigspolitichefen vil være tilbageholdende med at gribe ind i kredsenes
behandling
af konkrete sager og tilrettelæggelsen af det daglige arbejde mv.
Rigspolitiet vil i praksis sjældent have været inddraget i en
politikreds’ konkrete dispositioner, og i givet fald vil der normalt
alene være
tale om bistand fra en eller flere af Rigspolitiets afdelinger, f.eks. med
analyseopgaver eller tværgående koordineringsopgaver i forbindelse med en
større politiindsats, der f.eks. involverer flere politikredse (statsbesøg,
større katastrofer mv.).
På denne baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse
antages, at Rigspolitiets behandling af klager som almindelig overordnet
myndighed i almindelighed vil ske med den fornødne uafhængighed i forhold til
politikredsenes dispositioner mv.
Hvis det imidlertid undtagelsesvis skulle forekomme, at
Rigspolitiet har ydet konkret og detaljeret vejledning i en konkret sag eller
i
forbindelse med en konkret politiindsats mv. forud for politikredsens
afgørelse
eller disposition, vil Rigspolitiet efter omstændighederne kunne være
afskåret
fra at behandle en eventuel klage over politikredsens afgørelse mv. i medfør
af
almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet. En sådan klage vil
i
givet fald i stedet blive behandlet af Justitsministeriet.
D
et skal
herudover bemærkes, at den foreslåede ordning for behandling af klager over
politiets dispositioner mv. ikke afskærer Justitsministeriet fra som
tilsynsmyndighed at gribe ind i konkrete sager, hvis der f.eks. er truffet en
forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl. Endvidere vil b
ehandlingen af klager over politipersonalets
adfærd og anmeldelser om strafbare forhold i tjenesten fortsat ske efter de
særlige regler i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.4 (afsnit II) i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Spørgsmål 12:
Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 88 og 89 fremgår
den kommende arbejdsdeling mellem de forskellige ledere i politikredsens
topledelse. Vicepolitidirektørens rolle er dog ikke beskrevet detaljeret i
lovforslaget.
Ministeren bedes beskrive vicepolitidirektørens rolle og opgaver
i den kommende ledelse i de enkelte politikredse. Kunne disse opgaver tænkes
varetaget af andre i organisationen?
Svar:
Det foreslås, at vicepolitidirektøren skal være stedfortræder
for politidirektøren, således at vicepolitidirektøren i dennes fravær har den
øverste ledelse af politikredsen, jf. forslaget til retsplejelovens § 110,
stk.
3 (lovforslagets § 1, nr. 54). Som anført i lovforslagets bemærkninger vil
vicepolitidirektøren samtidig være en del af politikredsens øverste ledelse
sammen med politidirektøren, chefpolitiinspektøren, som skal lede
varetagelsen
af de politimæssige opgaver, og chefanklageren, som skal lede
anklagemyndigheden. Vicepolitidirektøren vil således generelt skulle bistå
politidirektøren med varetagelsen af de overordnede ledelsesopgaver i
politikredsen.
De nye politikredse vil være store statslige organisationer med
mange hundrede ansatte, årlige budgetter på flere hundrede millioner kr. og
betydelige administrative og driftsmæssige ledelsesopgaver. Varetagelsen af
de
økonomiske og administrative ledelsesopgaver, som decentraliseres til
kredsene
i medfør af reformen, vil således være en central opgave for politikredsens
øverste ledelse, og det ligger i den forudsatte organisering af
politikredsens
øverste ledelse, at vicepolitidirektøren leder politikredsens overordnede
administration, herunder i forhold til budgettering, personale, regnskab, it,
indkøbsaftaler, intern service osv.
Vicepolitidirektøren vil således bl.a. skulle bistå
politidirektøren med at tilrettelægge og gennemføre den løbende budgetstyring
og resultatopfølgning mv. (controlling), med henblik på at sikre, at
budgetterne overholdes, og at de mål- og resultatkrav, som efter lovforslaget
fremover skal fastsættes af rigspolitichefen og rigsadvokaten, indfries og
afrapporteres samlet for politikredsen. Hertil kommer de betydelige
personaleadministrative opgaver, som tidligere blev varetaget centralt, og
som
fremover vil skulle varetages af politikredsene.
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er det efter Justitsministeriets
opfattelse væsentligt, at den overordnede varetagelse af centrale økonomiske
og
administrative driftsopgaver som udgangspunkt sker samlet for hele
politikredsen. Herved sikres det nødvendige overblik og helhedssyn i relation
til alle politikredsens aktiviteter. Det er endvidere væsentligt, at
varetagelsen
af denne tværgående opgave får en selvstændig forankring i politikredsens
øverste ledelse ligesom varetagelsen af kredsens politimæssige opgaver og
anklagervirksomhed. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det således ikke
være hensigtsmæssigt at placere ansvaret for politikredsens samlede
administration
og resultatopfølgning hos chefpolitiinspektøren eller chefanklageren, der som
ovenfor nævnt vil have som hovedfunktion at varetage den meget betydelige
opgave med at lede henholdsvis kredsens politimæssige virksomhed og kredsens
anklagervirksomhed.
Der vil ud over de nævnte opgaver vedrørende den overordnede
administration mv. være en række generelle opgaver af mere
juridisk/administrativ karakter, som det efter Justitsministeriets opfattelse
vil være naturligt at placere i en tværgående stabsfunktion under
vicepolitidirektørens ledelse. Det vil bl.a. kunne være tilfældet med visse
generelle opgaver vedrørende landsdækkende tværgående initiativer mv.
vedrørende politiets og anklagemyndighedens virksomhed og/eller generelle
forvaltningsmæssige
spørgsmål mv., der angår alle dele af politikredsens virksomhed.
Spørgsmål 62:
Hvilke typer sager forventes behandlet ved afdelingskontorerne?
Svar:
I lovforslagets bemærkninger anvendes betegnelsen
afdelingskontor om et bitingsted, der er permanent bemandet. Det er forudsat
i
lovforslagets bemærkninger, at der oprettes et afdelingskontor i Tønder og i
Thisted.
Efter lovforslaget er det den lokale embedschef, der efter forhandling
med Domstolsstyrelsen afgør, hvilke typer af sager der skal behandles ved
afdelingskontoret. Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen supplerende
anført
følgende:
»Som det fremgår af Domstolsstyrelsens høringssvar af 23. januar
2006, har den geografiske nærhed efter Domstolsstyrelsens opfattelse særlig
betydning for borgerne inden for de sagsområder, hvor der typisk afholdes
kortere retsmøder, og hvor de berørte borgere hyppigt skal møde i retten,
eller
hvor hensynet til, at retten ligger tæt ved borgerens bolig, er særlig stort.
Som eksempler på sådanne sagsområder nævnes i Strukturkommissionens
betænkning
1398/2001 blandt andet dødsboskiftesager, notarialforretninger, almindelige
fogedsager, gældssaneringssager og mindre straffesager.
Hensynet til borgerne og retternes funktionsdygtighed i
retskredse med stor geografisk udstrækning kan derfor tale for, at retten i
foged-, dødsboskifte- og gældssaneringssager samt ved foretagelse af
notarialforretninger
efter behov sættes uden for hovedtingstedet, og at de pågældende personer
således indkaldes til retten i nærheden af deres bopæl. Samme ordning kan
overvejes for så vidt angår mindre bødesager.
Det er naturligt, at et afdelingskontor, som har permanent
bemanding, som minimum har de samme funktioner. Det vil også være naturligt
at
overveje yderligere funktioner ved afdelingskontorerne, herunder at andre
sager
som for eksempel tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med
mange lokale vidner efter en konkret vurdering kan behandles dér, særlig hvis
borgerens afstand til hovedtingstedet er meget stor.
Den endelige afgørelse om, hvilke sager der skal behandles ved
afdelingskontorerne, vil blive truffet af den enkelte byretspræsident efter
forhandling med Domstolsstyrelsen.
Afgørelsen vil blive truffet på grundlag af nøje overvejelser om
de lokale behov i den enkelte retskreds, herunder overvejelser om særlige
geografiske forhold og infrastrukturen i retskredsen. Retsbygningernes
indretning og muligheden for afholdelse af telefonmøder og videokonferencer
er
eksempler på andre forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om, hvilke
sager der skal behandles på afdelingskontoret.«
Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af
Domstolsstyrelsen.
Spørgsmål 70:
Det fremgår af Rigsadvokatens høringssvar, at etableringen af
nye, store politikredse medfører, at der på nogle punkter bliver behov for at
styrke og målrette tilsynet med behandlingen af straffesager i
politikredsene.
Ministeren bedes konkret uddybe, på hvilke områder der bliver
behov for et styrket tilsyn, og hvordan en sådan styrkelsen konkret vil blive
tilrettelagt.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
»Under den nuværende
ordning fører politimestrene og de regionale statsadvokater tilsyn og kontrol
med
behandlingen af straffesager i politikredsene i en række forskellige
sammenhænge.
Politimesteren har det overordnede ansvar for, at straffesagsbehandlingen i
politikredsen sker med den fornødne kvalitet og hurtighed, og anklagerne
kontrollerer i en løbende dialog med efterforskerne legaliteten af politiets
arbejde, f.eks. i forbindelse med tvangsindgreb under efterforskningen
(aflytninger,
ransagninger, anholdelser m.v.). Herudover sker der internt i
anklagemyndigheden en løbende kontrol med kvaliteten og effektiviteten af
anklagernes arbejde, idet de regionale statsadvokater fører tilsyn med
anklagemyndigheden i politikredsene, og Rigsadvokaten fører tilsyn med
statsadvokaterne.
Sådanne tilsyn sker på grundlag af forelagte sager og ved egentlige
tilsynsbesøg
i politikredsen. Tilsynet i politikredsene kan vedrøre hele
straffesagsbehandlingen,
men det kan også vedrøre konkrete temaer som f.eks. kredsens
anholdelsespraksis
eller håndtering af anmeldelser i særlige sagstyper. Den interne kontrol i og
tilsynet med politikredsene er nærmere fastlagt i Rigsadvokatens Meddelelse
nr.
4/2004 (Kvalitetssikringsmeddelelsen).
De nye, store
politikredse indebærer, at der på nogle punkter bliver behov for at styrke og
målrette dette tilsyn. Ændringerne i organiseringen af politiets arbejde
nødvendiggør således, at også anklagemyndighedens tilsyn og kontrol med
politiet organiseres på nye måder.
Rigsadvokaten forventer
derfor, at der i kredsene i et samarbejde mellem politidirektørerne og den
overordnede anklagemyndighed vil blive etableret nye tilsynsprocedurer m.v.,
som sikrer, at kvaliteten i straffesagsbehandlingen opretholdes i alle dele
af
kredsen.
Også for så vidt angår
de regionale statsadvokaters tilsyn med straffesagsbehandlingen i
politikredsene
indebærer de nye, større kredse et behov for en styrket indsats. Som en
naturlig konsekvens af opbygningen af store og slagkraftige enheder i både
politi og anklagemyndighed i politikredsene vil der således i
statsadvokaturerne blive etableret særlige enheder, som vil få til
hovedopgave
at forestå kontrollen med kvaliteten og effektiviteten af politikredsenes
straffesagsbehandling. Enhederne vil samarbejde, således at der f.eks. kan
gennemføres en tværgående undersøgelse af »best practice« på et givet
sagsområde i et antal politikredse.
I den forbindelse
bemærkes, at spørgsmålet om tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til
statsadvokaternes tilsynsarbejde efter Rigsadvokatens opfattelse bør indgå i
drøftelserne om en ny økonomisk flerårsaftale for politi og anklagemyndighed.
Med henblik på at
forberede det nye tilsyns- og kontrolkoncept har den arbejdsgruppe, som
forberedte
den ovennævnte Kvalitetssikringsmeddelelse (RM 4/2004), genoptaget sit
arbejde.
Arbejdsgruppen har afholdt sit første møde herom, men det er endnu for
tidligt
at sige noget konkret om, hvordan det styrkede tilsyn konkret vil blive
tilrettelagt.
I tillæg til det ovenfor
skitserede faglige tilsyns- og kontrolarbejde kommer, at Rigsadvokaten som
led
i indførelsen af en moderne mål- og resultatstyring for hele
anklagemyndigheden
forventer at etablere informationssystemer, som sikrer løbende overblik over
bl.a. anklagemyndighedens sagsbehandlingstider, ressourceforbrug m.v. Der vil
blive indgået kontrakter med politidirektørerne med indsatsmål vedrørende
bl.a.
kvalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen, og der vil blive målt på
resultatopfyldelsen. Arbejdet hermed vil blive forankret i en særlig
controller-enhed, som forventes etableret hos Rigsadvokaten.«
Justitsministeriet kan
henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.
Spørgsmål 81:
Foreningen af Statsadvokater påpeger i sit høringssvar, at det
er afgørende, at der tilføres de regionale statsadvokaturer tilstrækkelige
ressourcer til, at der også i statsadvokaturerne bliver mulighed for i
fornødent
omfang at etablere specialenheder og ikke mindst en tilsynsmyndighed. Hvis
der
ikke tilføres statsadvokaterne ressourcer, der gør det muligt, at intensivere
det eksterne tilsyn nærer foreningen betænkeligheder ved etablering af de
store
politikredse. Ministeren bedes kommentere denne del af høringssvaret.
Ministeren bedes herunder
a)
redegøre for, om de
regionale statsadvokaturer får tilført de tilstrækkelige ressourcer, og
omfanget
heraf
b)
redegøre for, hvilke
specialenheder og egentlig tilsynsenhed, det drejer sig om, og om sådanne vil
blive etableret
c)
redegøre for, hvordan
ministeren vil imødegå de betænkeligheder der anføres, hvis Foreningen af
Statsadvokaters forslag ikke følges.
Svar:
Med hensyn til de igangværende overvejelser om tilrettelæggelsen
af det fremtidige tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene
henvises til
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 70 vedrørende lovforslaget. Som
det
fremgår af den udtalelse fra Rigsadvokaten, som er gengivet i besvarelsen,
har
Rigsadvokaten nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. skal overveje
tilrettelæggelsen og udførelsen af statsadvokaternes fremtidige
tilsynsarbejde
i den nye struktur.
I lyset af disse overvejelser vil Justitsministeriet sammen med
bl.a. Rigsadvokaten vurdere, om der er behov for at omprioritere ressourcer
inden for politiet og anklagemyndigheden eller for at søge yderligere
ressourcer tilført med henblik på at sikre, at statsadvokaterne har de
ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at kunne udføre
tilsynsopgaven.
Spørgsmål 90:
For så vidt angår småsagsprocessen fremgår det vedrørende
afholdelsen af retsmøder uden for sædvanlig kontortid, at der eventuelt kan
være anledning til i første omgang at iværksætte en sådan ordning i udvalgte
retskredse efter nærmere drøftelser med de berørte embeder. Ministerens bedes
i
fortsættelse heraf
a)
Oplyse, om en service
om retsmøder efter sædvanlig kontortid ikke efter ministerens opfattelse vil
lette processen ganske betydelig for mange med småsager
b)
oplyse, om en sådan ordning
ikke efter ministerens opfattelse bør gælde alle steder i landet og ikke kun
i
få retskredse og beroende på de pågældende retskredses indstilling hertil
c)
oplyse, om det ikke
vil være mere i overensstemmelse med intentionen bag småsagsreformen, at
bl.a.
muligheden for at afholde retsmøder uden for sædvanlig kontortid i hele
landet
kommer til at gælde straks fra reformens ikrafttræden.
Svar:
Forslaget om, at Domstolsstyrelsen for sager, der behandles i
småsagsprocessen, skal kunne fastsætte regler om afholdelse af retsmøder uden
for sædvanlig kontortid er begrundet i, at parterne i småsager ikke bør
pådrages unødvendige indtægtstab ved at skulle møde i retten, jf.
bemærkningerne
til forslaget til retsplejelovens § 405 (lovforslagets § 1, nr. 102).
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Domstolsstyrelsen
oplyst følgende:
»Domstolsstyrelsen er enig i, at bedre muligheder for, at retten
i forbindelse med behandling af sager om mindre krav, jf. forslaget til ny
affattelse af retsplejelovens kapitel 39 (småsagsprocessen), kan tilbyde
parterne at afholde retsmøder uden for sædvanlig kontortid, må opfattes som
en
betydelig fordel for parterne.
Da reglerne om småsagsprocessen, herunder § 405, efter
lovforslagets § 106, stk. 5, først træder i kraft den 1. januar 2008, vil det
først være aktuelt at fastsætte bestemmelser om afholdelse af retsmøder uden
for sædvanlig kontortid fra denne dato.
Regler om afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid
fastsættes efter forslaget til retsplejelovens § 405 af Domstolsstyrelsen.
Fastsættelsen vil ske efter drøftelse med byretspræsidenterne under hensyn
til
det forventede behov for afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig
kontortid,
retternes ressourcer og de praktiske muligheder for afholdelse af retsmøder
uden
for sædvanlig kontortid.
Domstolsstyrelsen er enig i, at det som udgangspunkt vil være
mest hensigtsmæssigt, at der gælder de samme regler for alle de nye byretter.
Inden sådanne regler fastsættes endeligt for alle byretter,
finder Domstolsstyrelsen dog, at det kan være hensigtsmæssigt at iværksætte
en
forsøgsordning. I perioden frem til alle de nye byretter er samlet ved
hovedtingstederne, kan en række praktiske forhold endvidere gøre det
vanskeligt
at tilbyde parterne at få deres sager behandlet uden for sædvanlig
kontortid.«
Justitsministeriet kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens
udtalelse.
Spørgsmål 123:
Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig kommentar til
høringssvaret af 23/1-06 fra Sø- og Handelsretten, som punkt for punkt
forholder sig til de enkelte punkter i høringssvaret.
Svar:
1. Sø- og Handelsretten anfører i høringssvaret bl.a.,
at de foreslåede regler om Handelsrettens kompetence ikke i tilstrækkeligt
omfang tilgodeser erhvervslivets behov for, at de væsentligste erhvervssager
afgøres ved Handelsretten under medvirken af sagkyndige dommere med indgående
kendskab til erhvervslivets forhold og med omfattende erhvervsøkonomisk
indsigt.
Sø- og Handelsretten finder, at Handelsretten ud over det foreslåede saglige
kompetenceområde også bør have kompetence til at behandle it-sager, ankesager
vedrørende byretternes domme i civile erhvervssager, kæremål over
fogedretternes
afgørelser i handelssager, sager om produktsikkerhed samt søforklaringer.
Lovforslaget går bl.a. ud på som udgangspunkt at gøre byretterne
til den almindelige førsteinstans i alle civile sager. De foreslåede nye
byretter vil efter Justitsministeriets opfattelse være i stand til at
behandle
de sager, som Sø- og Handelsretten nævner, på fuldt kvalificeret måde.
Byretterne vil således (med Bornholm som eneste undtagelse) alle have mindst
6-8 udnævnte dommere og vil kunne behandle civile sager med tre juridiske
dommere og/eller med sagkyndige meddommere. Der vil også være mulighed for en
øget specialisering af dommerne.
Som der nærmere er redegjort for i den kommenterede
høringsoversigt (L 168 – bilag 3), er Justitsministeriet enig med
Retsplejerådet i, at det egentlig ville være en naturlig følge af forslaget
om
at gøre byretterne til den almindelige førsteinstans at gøre Handelsretten
til
en specialbyret, dvs. med sædvanlig appeladgang til landsretten. Det foreslås
imidlertid at opretholde den nuværende direkte appeladgang fra Handelsretten
til Højesteret under hensyn til det meget stærke ønske herom, som (ud over af
Sø- og Handelsretten) bl.a. er fremført af berørte erhvervsorganisationer mv.
På den baggrund har forslaget om, hvilke sagstyper Handelsretten bør kunne
behandle, karakter af et kompromis, der sikrer en passende sagsmængde til
Handelsretten
samtidig med, at det i videst muligt omfang fastholdes, at de sager, der kan
ankes til Højesteret uden særlig tilladelse, bør være af en sådan karakter og
væsentlig betydning, at det er hensigtsmæssigt, at de skal behandles af
landets
øverste domstol. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.2 (afsnit III) i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet, at
Handelsretten bør have kompetence til at behandle de typer af sager, der er
nævnt i Sø- og Handelsrettens høringssvar.
Særligt med hensyn til Sø- og Handelsrettens forslag om at gøre
Handelsretten til appelinstans i forhold til byretterne i visse
erhvervsmæssige
sager bemærkes, at Sø- og Handelsrettens styrke som anført i lovforslagets
bemærkninger er den kvalificerede sagkyndige medvirken, som navnlig hører
hjemme i første instans, hvor langt de fleste sager bør finde deres endelige
afgørelse. Hertil kommer efter Justitsministeriets opfattelse, at der under
hensyn til landets størrelse ikke bør være en tredje appelinstans på
landsretsniveau.
2. Sø- og Handelsretten anfører, at udformningen af forslaget
til retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 1, er udtryk for en uheldig
indskrænkning af Handelsrettens kompetence i forhold til Retsplejerådets
forslag, idet kriteriet »sager, hvor fagkundskab til internationale
erhvervsforhold har væsentlig betydning« er ændret til »internationale sager,
hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning«.
Efter Sø- og Handelsrettens opfattelse bør f.eks. en sag mellem en dansk
ladningsejer
og et dansk rederi, hvis afgørelse kræver indgående kendskab til
internationale
køberetlige og søretlige kontraktforhold og til anvendelsen af komplicerede
internationale konventionsregler, høre under Handelsrettens kompetence, selv
om
sagen angår en levering af varer eller tjenesteydelser i Danmark.
Sø- og Handelsretten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, hvis
det i visse tilfælde skal være afgørende for rettens kompetence i
olieforureningssager mv., om der oprettes en begrænsningsfond efter reglerne
i
søloven.
Som anført i lovforslagets bemærkninger og den kommenterede
høringsoversigt blev der allerede i forbindelse med høringen over
Retsplejerådets
betænkning nr. 1401/2001 rejst spørgsmål om forståelsen af rådets kriterium
for, hvornår en sag havde international karakter, jf. pkt. 3.2.2.2 (afsnit
III)
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, har
Justitsministeriet på denne baggrund og på baggrund af høringssvarene over et
udkast til lovforslaget fundet det rigtigst at præcisere i lovforslaget, at
det afgørende ikke er, om retsgrundlaget er internationalt. Efter
Justitsministeriets
opfattelse bør det således som udgangspunkt ikke gøre nogen forskel, om de
regler, som en intern dansk sag skal afgøres på grundlag af, er rent danske
eller gennemfører internationale regler. I begge tilfælde bør sagen som
udgangspunkt behandles i byretten som første instans.
En sag må derimod anses for international og dermed omfattet af
Handelsrettens umiddelbare kompetence, hvis den f.eks. vedrører en
erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i forskellige lande eller en
erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i samme land, der udspringer
af en international vejtransport eller en international søtransport. En sag
må
også anses for international, hvis f.eks. anvendelse af internationale
standardkontrakter indgår som et væsentligt element i sagen. Andre eksempler
på, at sagens genstand i væsentlig grad er international, kunne være, at der
er
anvendt et udenlandsk skib ved en national søtransport, eller at danske skibe
er kollideret i fremmed farvand.
Særligt med hensyn til olieforureningssager mv. og spørgsmålet
om begrænsningsfonde bemærkes, at lovforslaget viderefører Sø- og
Handelsrettens eksisterende kompetence i sager om ansvar for skade forvoldt
af
bunkerolie, om ansvar for olieskade og om ansvar for skade i forbindelse med
søtransport af farlige og forurenende stoffer (sølovens kapitel 9 a-11) samt
i
sager om globalbegrænsning, når der er oprettet en begrænsningsfond (sølovens
kapitel 9). Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er
hensigtsmæssigt, at alle krav, der kan begrænses i medfør af sølovens kapitel
9, indbringes for den domstol, hvor der er oprettet en begrænsningsfond, og
som
i givet fald skal fordele midlerne i begrænsningsfonden. I tilfælde, hvor der
ikke
er oprettet en begrænsningsfond, er
der derimod efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for, at sagerne
behandles ved samme domstol, og sagerne bør i overensstemmelse med den
foreslåede generelle omlægning af instansordningen fremover behandles af
byretterne, medmindre der konkret er tale om en erhvervssag af international
eller principiel karakter, jf. pkt. 1 ovenfor.
3. Sø- og Handelsretten anfører, at principielle
erhvervssager bør kunne anlægges direkte ved Handelsretten i stedet for som
efter lovforslaget efter anmodning at kunne henvises fra byretten, idet den
foreslåede henvisningsordning dels ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at
principielle erhvervssager bliver behandlet ved Handelsretten, dels ikke
giver
tilstrækkeligt værn mod, at sager, som ikke er principielle, henvises til
Handelsretten med mulighed for direkte anke til Højesteret.
Det er et centralt element i lovforslaget og forslaget om
styrkede byretter, at byretten skal fungere som den almindelige
»indgangsinstans«,
hvor alle retssager sorteres og henvises til behandling dér, hvor det er mest
hensigtsmæssigt i den konkrete sag, jf. pkt. 3.2.1 (afsnit III) i
lovforslagets
almindelige bemærkninger. Byretterne bør således efter Justitsministeriets
opfattelse
også vurdere, om en erhvervssag efter anmodning fra en part bør henvises til
behandling ved Handelsretten, fordi sagen har principiel karakter, på samme
måde som byretterne efter forslaget skal vurdere, om en sag efter anmodning
fra
en part bør henvises til landsretten af denne grund. De foreslåede styrkede
byretter
vil efter Justitsministeriets opfattelse fuldt ud være i stand til at
varetage
denne opgave. Som anført i den kommenterede høringsoversigt har
Justitsministeriet
på denne baggrund ikke fundet grundlag for at følge Sø- og Handelsrettens
forslag
om, at principielle erhvervssager, der ikke er internationale eller vedrører
immaterialret mv., jf. lovforslagets § 1, nr. 77 (forslaget til
retsplejelovens
§ 225), skal kunne anlægges umiddelbart ved Handelsretten, således at
Handelsretten i givet fald skulle henvise sagen til byretten, hvis sagen ikke
havde principiel karakter.
4. Sø- og Handelsretten anfører, at de foreslåede
bestemmelser om, hvilke sager der skal høre til Handelsrettens kerneområde,
også er utilstrækkelige i forhold til erhvervslivets behov på
immaterialretsområdet.
Det anføres, at det er af afgørende betydning for erhvervslivet, at
Handelsrettens
kompetence omfatter alle immaterialretlige erhvervssager. Handelsrettens
kompetence bør således også omfatte sager om produktefterligning, der
bedømmes
efter markedsføringsloven, erhvervsmæssige sager om ophavsret og sager om
navne- og kendetegnsbeskyttelse i medfør af markedsføringsloven,
aktieselskabsloven
og anpartsselskabsloven.
I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 120 vedrørende
lovforslaget har Justitsministeriet nærmere redegjort for, hvorfor
lovforslaget
er udformet sådan, at Handelsretten ikke får kompetence til at behandle disse
sagstyper, jf. også pkt. 1 ovenfor.
5. Sø- og Handelsretten har endelig i et bilag til
høringssvaret fremført forskellige mere detaljerede bemærkninger vedrørende
de
foreslåede regler om sagsforberedelsen og hovedforhandlingen mv.
Der kan herom henvises til den kommenterede høringsoversigt pkt.
4, 5.1, 5.2 og 12 (afsnit III), som bl.a. indeholder kommentarer til de
enkelte
punkter i bilaget til Sø- og Handelsrettens høringssvar.
Spørgsmål 151:
I forbindelse med den forestående politi- og domstolsereform
bedes ministeren redegøre for, hvorledes udsigten er til en indretning af
retsbygningerne, således at der etableres separate venterum for vidner,
således
at vidner ikke, som det ofte sker nu, bringes i en situation, hvor de mødes
med
og venter sammen med den tiltalte i de samme lokaliteter udenfor retssalen.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet
indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
»I forbindelse med etableringen af de kommende byretter vil der
overalt blive indrettet særskilte ventefaciliteter til vidner i straffesager
med henblik på at sikre, at vidnerne ikke bringes i en situation, hvor de
skal
vente sammen med tiltalte.
Det bemærkes, at det enkelte steder eventuelt kan blive
nødvendigt at etablere vidneventefaciliteterne i ikke-umiddelbar tilknytning
til retssalene på grund af indretningen af visse historiske og fredede
retsbygninger.«
Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens
udtalelse.
Spørgsmål 153:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der vil være
døgnåbent på politistationerne i de nye store politikredse.
Svar:
De nye hovedpolitistationer, hvor politikredsens vagtcentral vil
være placeret, vil være døgnbemandede og åbne for borgerhenvendelser året
rundt
på alle tidspunkter af døgnet. Det drejer sig efter lovforslaget om
politistationerne (hovedstationerne) i Aalborg, Århus, Holstebro, Horsens,
Esbjerg, Odense, Næstved, Roskilde, Helsingør, Glostrup, København og Rønne.
På baggrund af den politiske interesse, der har været omkring
politiets tilstedeværelse på landets øvrige politistationer i aften- og
nattetimerne, har Justitsministeriet haft en række drøftelser med
Rigspolitiet
om spørgsmålet. Rigspolitiet har i den forbindelse tilkendegivet, at
politiarbejdet
i en række større byer forventes at kunne tilrettelægges på en sådan måde, at
der også på politistationerne i disse byer året rundt på alle tidspunkter af
døgnet vil være politifolk, som bl.a. vil kunne tage sig af personlige
henvendelser fra borgerne. Det drejer sig om politistationerne i Slagelse,
Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn
og
Aabenraa. På disse politistationer forventes politiets opgaveløsning at få et
sådant
omfang, at det med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne
sikres,
at der til hver en tid vil være politifolk på stationen beskæftiget med
forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for
sagsbehandling, tilsyn med detentioner mv.). Politireformen vurderes derfor
fortsat at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.
Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) i
lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås der herudover en fleksibel
døgnbetjening, således at også andre politistationer, hvor der ellers ikke er
døgnåbent, efter en konkret vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes
på
bestemte tidspunkter eller i en kortere eller længere periode. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet i andre større byer som bl.a. Fredericia og Køge, hvis
der
i weekenderne (fredag-lørdag aften/nat) eller i øvrigt er et særligt behov.
Døgnåbning vil også kunne etableres ved særlige lokale begivenheder som
f.eks.
en byfest, en stor koncert eller et større sportsstævne (f.eks. ved
musikfestivalerne i Skanderborg og Tønder). Der vil også i sommerperioden
kunne
være behov for mere intensivt at døgnbetjene større ferieområder, f.eks. i
tilknytning til politistationerne i Nykøbing Falster eller Skagen, og efter
behov døgnåbne politistationerne i sådanne områder. Det bør i vidt omfang
overlades
til de lokale ledelser i de nye politikredse at tilrettelægge denne fleksible
døgnbetjening i lyset af de lokale ønsker og behov, således at politikredsens
døgnberedskab tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige og effektive måde,
og
politikredsens ressourcer anvendes bedst muligt.
Som anført i pkt. 3.2.2 og 3.2.4 (afsnit II) i
lovforslagets almindelige bemærkninger vil politikredsens døgnberedskab
(døgnvagttjenesten) blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil
udgå fra de forskellige politistationer i kredsen, og de betjente, der indgår
i
beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil
møde på arbejde og foretage patruljering mv. derfra. Dette indebærer, at der
også på politistationer, hvor der ikke er døgnåbent, også uden for den
normale
åbningstid på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være
politifolk på stationen, f.eks. i forbindelse med vagtskifte,
rapportskrivning,
blodprøveudtagning i forbindelse med mistanke om spirituskørsel og efter
omstændighederne løsning af forskellige sagsbehandlingsopgaver som f.eks.
mere
omfattende afhøringer.
Spørgsmålet om døgnåbning må naturligvis også ses i sammenhæng
med det samlede beredskab, herunder den løbende patruljering i kredsens
forskellige
områder. I visse områder vil der på grund af områdets karakter endvidere være
behov for en særlig patruljeringsindsats med henblik på overvågning, f.eks. i
Hellerup/Gentofte og på Frederiksberg. I alle de byer, hvor der i dag er en
hovedpolitistation – herunder f.eks. på Frederiksberg og i Gentofte
– vil der
fortsat være en politistation i den nye struktur, jf. om politiets
tjenestesteder pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) og pkt. 4.3 (afsnit II) i
lovforslagets
almindelige bemærkninger.
På alle politistationer, som ikke er døgnåbne, vil der i øvrigt
være installeret en ”dørtelefon” med direkte forbindelse til
politikredsens
vagtcentral, således at der – selv om stationen er lukket – vil
være mulighed
for at komme i kontakt med politiet fra politistationen, hvorefter
vagtcentralen i givet fald kan sende den nærmeste patruljevogn til stedet.
På grund af de ressourcemæssige konsekvenser, der generelt er
forbundet med politiets tilstedeværelse på stationerne i aften- og
nattetimerne, vil jeg finde det naturligt, at spørgsmålet inddrages i
forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet, således at de
tilkendegivelser, der er anført ovenfor, inden for aftaleperioden kun kan
fraviges, hvis de partier, der deltager i flerårsaftalen, er indforstået
hermed.
Spørgsmål 154:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan politiets kontrol på
udlændingeområdet vil blive varetaget i de foreslåede to grænsepolitikredse
henholdsvis i Sønderjylland og på Lolland-Falster.
Svar:
Politiet har efter udlændingelovgivningen en forpligtelse til at
udføre den nødvendige og hensigtsmæssige kontrol på udlændingeområdet mv.
Efter
den foreslåede politireforms ikrafttræden vil kontrollen med
udlændingelovgivningen blive løst af personale i politikredsenes
beredskabsafdelinger (døgnvagttjeneste). De nye grænsepolitikredse (Syd- og
Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) vil få
særlige opgaver på dette område, og disse politikredse vil skulle have ekstra
ressourcer i forhold til de øvrige politikredse med henblik på at sikre en
nødvendig
og tilfredsstillende opgaveløsning på dette område. I disse politikredse vil
der under kredsenes beredskabsafdelinger blive oprettet særskilte
»udlændingekontrolafdelinger«,
hvis leder refererer til ledelsen af politikredsens beredskabsafdeling, og
som
vil have ansvaret for kontrollen på udlændingeområdet, herunder
grænsekontrollen
mv.
»Udlændingekontrolafdelingen« vil helt overvejende skulle
beskæftige sig med opgaver vedrørende kontrol på udlændingeområdet, men vil
undtagelsesvis
også kunne bistå den øvrige del af beredskabsafdelingen (døgnvagttjenesten)
– f.eks.
i forbindelse med større planlagte politiindsatser eller ved pludseligt
opståede situationer, hvor der er behov for at samle meget store
politistyrker.
Det vil kunne være hensigtsmæssigt at etablere en særlig
organisering omfattende de to »udlændingekontrolafdelinger« og Rigspolitiet
(Udlændingeafdelingen) med henblik på at sikre, at der løbende sker en tæt
erfarings- og vidensudveksling både vedrørende generelle spørgsmål af
betydning
for kontrollen med udlændingelovgivningen og mere specifikke
problemstillinger,
f.eks. hvis kontrollen med udlændinge fra et eller flere bestemte lande giver
anledning til særlige problemer. Der vil endvidere være mulighed for
udvekslingsophold mv. for personalet i de to »udlændingekontrolafdelinger«,
og
der vil kunne afholdes fælles efteruddannelseskurser, seminarer og temadage
mv.
Hertil kommer, at der med de foreslåede nye politikredse skabes bedre
muligheder for intern turnus i kredsene. Dette vil også kunne styrke
rekrutteringen til »udlændingekontrolafdelingerne«, så der skabes den
tilstrækkelige bredde i personalesammensætningen.
Herudover vil Rigspolitiet (Udlændingeafdelingen) løbende være i
kontakt med de to grænsepolitikredses »udlændingekontrolafdelinger« og andre
politikredse med særlige opgaver i relation til udlændinge bl.a. med henblik
på
at sikre en ensartet og sammenhængende opgaveløsning for hele landet.
Efter behov vil Rigspolitiet endvidere kunne nedsætte
arbejdsgrupper mv. med deltagelse af medarbejdere fra de to politikredses
»udlændingekontrolafdelinger«
med henblik på f.eks. at overveje særlige problemstillinger i relation til
kontrollen med udlændingelovgivningen.
De to politikredses »udlændingekontrolafdelinger« vil ligesom i
dag have et løbende samarbejde med tysk politi og tyske
udlændingemyndigheder,
og der vil også fremover gennem Rigspolitiet være mulighed for at udveksle
informationer mv. med danske politifolk i udlandet (»forbindelsesofficerer«).
Justitsministeriet vil tage kontakt til Forsvarsministeriet med henblik på,
at
det sikres, at der er en hensigtsmæssig og forsvarlig kontrol på den danske
del
af søterritoriet.
Som følge af den yderligere kontrolindsats med hensyn til
udlændingelovgivningen i de to grænsepolitikredse, vil der som nævnt blive
afsat ekstra ressourcer til disse to politikredse i forhold til de øvrige
politikredse, og der vil bl.a. i resultatkontrakterne for de pågældende
politidirektører blive opstillet konkrete målepunkter med hensyn til
anvendelsen
af disse ekstra ressourcer og politiets indsats med kontrol af
udlændingelovgivningen. De konkrete mål og de hertil afsatte ressourcer,
herunder
til bygningsmæssige forhold mv., vil skulle fastlægges i forbindelse med de
politiske drøftelser om en ny flerårsaftale for politiet.
Resultatkontrakterne vil bl.a. indeholde mål for antallet af
kontroller og resultatet af denne indsats. Indsatsen med kontrol vedrørende
udlændingelovgivningen vil kunne opdeles på en række undermålepunkter som
f.eks. daglig patruljering i det grænsenære område og større kontroller med
veje, togtrafik og havne, herunder kontroller med deltagelse af andre
myndigheder,
hvor udlændingekontrollen kombineres med f.eks. told- eller veterinærkontrol
ved grænsen. Herudover vil der skulle måles på den faglige og
ressourcemæssige
bistand til andre politikredse vedrørende udlændingeområdet og
grænseoverskridende
kriminalitet samt samarbejdet med andre nationale og internationale
myndigheder. Resultatkontrakterne vil også indeholde mål for
sagsbehandlingstider
og afgørelsesprocenter vedrørende udlændingesager.
Mulighederne for at foretage personkontrol (grænsekontrol) ved
selve grænsen er reguleret i Schengen-konventionen, hvoraf det fremgår, at
personkontrollen kan genindføres ved de indre grænser mellem
Schengen-medlemsstater
i en begrænset periode, når den offentlige orden eller den nationale
sikkerhed
kræver det (konventionens artikel 2, stk. 1). Bestemmelsen er primært blevet
anvendt i forbindelse med afholdelse af topmøder og statsbesøg, f.eks. i
forbindelse
med afholdelsen af Det Europæiske Råds møde i København i december 2002.
Politiet vil også fremover være opmærksom på situationer, hvor der kan være
anledning til at indstille til integrationsministeren at genindføre
grænsekontrollen
for en begrænset periode.
Spørgsmål 155:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr.
110-112 redegøre nærmere for tilrettelæggelsen og organiseringen af
færdselspolitiets opgavevaretagelse i de nye politikredse.
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til, at politikredsenes
politimæssige opgaver organiseres med udgangspunkt i følgende tre
hovedopgaver
for politiet: Beredskab (døgnvagttjeneste), efterforskning og nær- og
lokalpolitiopgaver. Disse hovedopgaver vil som udgangspunkt blive forankret i
tre afdelinger, der hver ledes af en linjechef (politiinspektør), der
refererer
til chefpolitiinspektøren, jf. pkt. 3.2.3.4 (afsnit II) i lovforslagets
almindelige
bemærkninger.
Som det også er anført i lovforslagets bemærkninger, vil der som
udgangspunkt i hver politikreds blive oprettet en særskilt færdselsafdeling,
som kan varetage kredsens samlede opgaver på færdsels- og trafikområdet,
herunder præventive færdselskontrolaktiviteter. Færdselspolitiet vil skulle
operere i hele politikredsen og bør derfor placeres under politikredsens
beredskabsafdeling.
Færdselssikkerhedsarbejdet i politikredsen vil således organisatorisk være
forankret i en særlig afdeling, hvis leder refererer til den politiinspektør,
som leder politikredsens beredskabsafdeling, jf. også besvarelsen af
Retsudvalgets spørgsmål nr. 110-111 vedrørende lovforslaget.
Politikredsenes tilrettelæggelse af det operative arbejde vil
også på færdselsområdet skulle ske inden for rammerne af bl.a.
resultatkontrakter med rigspolitichefen (hvor der vil kunne fastsættes
specifikke
mål for og krav til politikredsenes indsats på færdselsområdet) og generelle
og
konkrete retningslinjer fra Rigspolitiet, f.eks. om særligt prioriterede
indsatsområder. Politidirektørerne vil således skulle tilrettelægge indsatsen
på færdselsområdet sådan, at kredsen lever op til de mål og krav, som er
fastsat for færdselsområdet (f.eks. vedrørende hastighedskontroller og
indsatsen mod spirituskørsel). Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
Retsudvalgets spørgsmål nr. 112 vedrørende lovforslaget.
Der lægges således med lovforslaget op til, at der i alle
politikredse etableres professionelle og bæredygtige færdselspolitienheder
med
typisk 40-60 ansatte, som vil kunne løse politikredsens lokale
færdselsopgaver
med en høj grad af faglighed. Disse lokale færdselspolitiafdelinger vil
desuden
(i samarbejde med Rigspolitiet) på lige fod kunne indgå i tværgående og/eller
landsdækkende færdselsinitiativer.
Denne model, hvor politikredsenes færdselspolitiafdelinger
organiseres som en del af kredsenes beredskabsafdelinger, sikrer, at
politikredsene efter behov fleksibelt og effektivt kan sætte kraftigt ind på
løsningen af større færdselsmæssige problemer og f.eks. inden for kort tid
indsætte et større antal politifolk til færdselskontroller, både i
forbindelse
med planlagte målrettede aktioner og ved pludseligt opståede behov for en
særlig politiindsats på færdselsområdet. Tilsvarende vil
færdselspolitiafdelingen
kunne bistå den øvrige del af beredskabsafdelingen (døgnvagttjenesten) f.eks.
med løsning af større planlagte politiindsatser med behov for at samle meget
store politienheder og ved akutte behov som led i politikredsens løsning af
beredskabsmæssige
opgaver (f.eks. vejkontroller og afspærringer i forbindelse med bankrøverier
mv.).
Denne model for organiseringen af politikredsens opgaver på
færdsels- og trafikområdet sikrer således den fornødne prioritering af og
lokale faglighed på dette område og samtidig en betydelig fleksibilitet i
politikredsens samlede ressourceanvendelse.
Spørgsmål 157:
Vil ministeren uddybe besvarelsen af L 168 – spm. nr. 53 og 99
med hensyn til at sikre domstolenes lokale tilgængelighed i de foreslåede nye
retskredse i f.eks. fogedsager og skiftesager.
Svar:
Som det fremgår af de besvarelser, der er nævnt i spørgsmålet,
er det med lovforslaget forudsat, at »borgernære« opgaver som navnlig
fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og
visse mindre bødesager i den nye retskredsstruktur efter lokalt behov vil
kunne
behandles uden for hovedtingstedet, jf. også pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den nærmere stillingtagen til behovet og mulighederne for på en
hensigtsmæssig måde at afholde retsmøder uden for hovedtingstedet vil skulle
foretages af den lokale embedschef efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Det
er forudsat, at der ved samtlige nye byretter i samarbejde med
Domstolsstyrelsen
vil blive foretaget en nøje vurdering af behovet for at afholde de nævnte
retsmøder uden for hovedtingstedet, og at der ved vurderingen heraf lægges
stor
vægt på de lokale behov. I denne vurdering vil bl.a. indgå geografiske og
trafikale forhold samt befolkningsgrundlag og sagsmængde mv. i de forskellige
dele af retskredsen. Som anført i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr.
53
vedrørende lovforslaget vil der i den forbindelse efter behov blive afholdt
møder med kommunerne om bl.a. rettens tilgængelighed, således at kommunerne i
retskredsen får mulighed for at fremkomme med ønsker og synspunkter herom.
De nævnte retsmøder vil f.eks. efter aftale med kommunen kunne
afholdes i lokaler på rådhuset, således at borgerne i disse sager kan møde et
fast sted i lokalsamfundet. Uanset om en sag skal behandles ved
hovedtingstedet
eller et andet sted i retskredsen, vil det af indkaldelsen til retsmødet
naturligvis fremgå, hvor det afholdes. Den enkelte borger, der f.eks. skal
møde
i fogedretten eller i skifteretten, vil således ikke være i tvivl om, hvor
hans
eller hendes sag skal behandles (ved hovedtingstedet eller et andet sted i
retskredsen, f.eks. i et lokale på et rådhus tæt på den pågældendes bopæl).
Efter gennemførelsen af den foreslåede domstolsreform vil det
være væsentligt at kunne følge udviklingen med hensyn til behandling af sager
uden for hovedtingstedet. Bl.a. med henblik herpå vil omfanget af
sagsbehandling uden for hovedtingstedet indgå i byretternes handlingsplaner
og
embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge
udviklingen
og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter, jf. også
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 99 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 158:
Vil ministeren uddybe, hvordan der i de foreslåede store
politikredse sikres en stærk lokal forankring af de enkelte politistationer
med
inddragelse af relevante aktører i nærmiljøet, også i forbindelse med
udmøntningen
af de overordnede mål og retningslinjer for politiindsatsen.
Svar:
Som det fremgår af pkt. 3.2.5.1 (afsnit II) i
lovforslagets almindelige bemærkninger, er der i dag en tæt kontakt mellem
politiet
og lokalsamfundet. En væsentlig del af denne kontakt er tilrettelagt ud fra
principperne om lokal- og nærpoliti, som bl.a. er karakteriseret ved, at
politiet arbejder med konkrete kriminalitetsproblemer i et tæt samarbejde med
lokalsamfundet med deltagelse af repræsentanter for politi og andre
offentlige
myndigheder, institutioner, organisationer og enkeltpersoner fra
lokalsamfundet
(f.eks. beboerrådsformænd, klubledere, forældregrupper m.v.).
Det overordnede samarbejde mellem politiet og kommunerne på
ledelsesniveau foregår i dag især i lokalnævnene. Herudover er der på en lang
række områder samarbejde og kontakt mellem politiet og kommunerne på
sagsbehandlerniveau, f.eks. inden for rammerne af SSP-samarbejdet og i form
af
faste kontaktmøder, særlige indsatsgrupper med fokus på potentielle
kriminelle
(ungdomsbander m.v.), bekæmpelse af socialt bedrageri og illegal
arbejdskraft.
I pkt. 3.2.5.2 (afsnit II) i lovforslagets almindelige
bemærkninger er det fremhævet, at der må lægges afgørende vægt på, at
politiet
inden for den foreslåede nye struktur med store politikredse bevarer og
udbygger det fornødne lokalkendskab og en tæt kontakt til lokalsamfundet. Som
det fremgår af bemærkningerne, vil det fremover være en naturlig opgave for
lokalpolitiet at varetage de løbende formelle og uformelle kontakter med de
enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund. Lokalpolitiet vil være placeret
på
de forskellige politistationer i politikredsen (både hovedstationen og de
øvrige stationer), og den daglige leder af den enkelte lokalpolitienhed vil
inden for de rammer, som fastsættes af politikredsens ledelse, have mulighed
for at prioritere og anvende lokalpolitiets ressourcer på den mest
hensigtsmæssige måde i forhold til lokale ønsker og behov. Lederen af
lokalpolitiet
på den enkelte politistation vil desuden i vidt omfang kunne fungere som
kontaktperson i det daglige for den pågældende kommune.
Overordnede rammer og mål for politiets praktiske virksomhed i
kredsene vil i praksis blive fastlagt dels i flerårsaftaler m.v., i
direktørkontrakter mellem Justitsministeriet og rigspolitichefen og i
resultatkontrakter mellem rigspolitichefen (og rigsadvokaten) og
politidirektørerne, dels på grundlag af generelle drøftelser i politiets
»koncernledelse« og på grundlag af drøftelser i de foreslåede kredsråd i de
enkelte politikredse med deltagelse af politidirektøren og borgmestrene i de
kommuner, som politikredsen dækker.
Der vil i vidt omfang kunne være behov for, at de overordnede
rammer og mål med hensyn til både konkret kriminalitetsbekæmpelse og den
kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt, bl.a. i samarbejde mellem
lokalpolitiet på den enkelte politistation og de lokale myndigheder,
institutioner,
organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet.
Med henblik herpå og med henblik på i øvrigt at fremme det
løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer
vil
det efter Justitsministeriets opfattelse være naturligt, at der efter
politidirektørens nærmere bestemmelse etableres lokale samarbejdsfora
(»lokalråd«) i de enkelte kommuner med repræsentanter for politiet, kommunen
og
det øvrige lokalsamfund. Den daglige leder af den lokalpolitienhed, der
dækker
området, bør normalt have ansvaret for at forberede og lede et sådant
»lokalråds« møder, så lokalpolitiet får det bredest mulige kendskab til, hvad
der rører sig i lokalsamfundet. Også andre medarbejdere vil kunne deltage i
»lokalrådets«
møder med henblik på at sikre, at den nødvendige sagkundskab i forhold til de
pågældende emner er repræsenteret.
Sådanne »lokalråd« vil have nærmere bestemte opgaver navnlig med
hensyn til at drøfte den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive
indsats
i lokalområdet – herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Et
»lokalråd« vil
også kunne bidrage ved udarbejdelsen af en eventuel handlingsplan for
lokalpolitiets arbejde i den pågældende kommune og vil bl.a. kunne drøfte,
hvordan lokalsamfundet, herunder f.eks. foreninger, skoler, ungdomsklubber
m.v., kan inddrages aktivt i det lokale kriminalpræventive arbejde.
Det vil være naturligt at omtale eventuelle handlingsplaner for
lokalpolitiet i den årlige samarbejdsplan for politikredsen (jf. nærmere
herom
under pkt. 3.2.5.5 (afsnit II) i lovforslagets almindelige
bemærkninger),
og en sådan plan vil også kunne offentliggøres på politikredsens hjemmeside.
Som anført i pkt. 3.2.5.3 (afsnit II) i lovforslagets
almindelige bemærkninger, overvejer Det Kriminalpræventive Råd i lyset af de
foreslåede nye politikredse og de større kommuner, som etableres pr. 1.
januar
2007, den fremtidige organisering af det kriminalpræventive arbejde, herunder
arbejdet i SSP-regi. Disse overvejelser vil naturligt kunne indgå i
forbindelse
med den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet i »lokalrådene«.
Spørgsmål 159:
Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning gennemførelsen af
forslaget til politi- og domstolsreform vil have for
offerrådgivningsordningen?
Svar:
I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 106-108 vedrørende
lovforslaget er der redegjort nærmere for den nuværende
offerrådgivningsordning, herunder for det typiske sagsforløb i forbindelse
med
offerrådgivning, og for, hvem der fungerer som offerrådgivere.
Som det fremgår af de nævnte besvarelser, består politiets
opgave i relation til offerrådgivningen først og fremmest i at vejlede ofret
om
muligheden for offerrådgivning og i givet fald at bistå med at formidle
kontakten mellem ofret og offerrådgivningen. Selve offerrådgivningen er
udelukkende baseret på indsatsen fra frivillige og ulønnede offerrådgivere
(støttepersoner). Der er i Rigspolitiet etableret et
Offerrådgivningssekretariat,
der har en koordinerende funktion i forhold til de lokale offerrådgivninger,
og
som bl.a. udarbejder en årlig statusrapport om offerrådgivningsordningen.
Lovforslaget om en politi- og domstolsreform lægger ikke i sig
selv op til ændringer af den nuværende offerrådgivningsordning, og politiet
vil
således også fremover først og fremmest have til opgave at vejlede ofre om
muligheden for offerrådgivning og i givet fald at henvise dem til en
offerrådgivning
i politikredsen. Der vil endvidere fortsat i Rigspolitiet være et
Offerrådgivningssekretariat,
der kan bistå politikredsene og de lokale offerrådgivninger med forskellige
generelle og koordinerende funktioner m.v.
Forslaget om at etablere større politikredse giver mulighed for
at styrke politiets samarbejde med de lokale offerrådgivninger. Der vil
f.eks.
i videre omfang end i dag være mulighed for at knytte en eller flere
politifolk
til de lokale offerrådgivninger i hver enkelt politikreds, således at en
eller
flere medarbejdere har offerrådgivning som sit særlige arbejdsområde. Disse
politifolk vil bl.a. kunne fungere som offerrådgivningens faste
kontaktpersoner
i politikredsen og vil f.eks. løbende kunne drøfte samarbejdet mellem
politiet
og offerrådgivningen, herunder anvendelsen af de midler, som politikredsene
råder over til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i de lokale
offerrådgivninger.
Der vil også være
mulighed for at specialuddanne de pågældende medarbejdere i politiet med
henblik på, at de i dialog med de lokale offerrådgivninger yderligere kan
styrke arbejdet med ofre for forbrydelser.
Offerrådgivningerne er som nævnt ovenfor baseret på indsatsen
fra frivillige støttepersoner, og både ud fra hensynet til offerrådgiverne og
til ofrene for forbrydelser er det væsentligt med en vis lokal forankring af
offerrådgivningsordningen. Afhængigt af de lokale ønsker og behov vil det
således
f.eks. kunne være hensigtsmæssigt, at der i politikredsene er flere
offerrådgivninger,
som har tilknytning til forskellige politistationer i kredsen. Forslaget om
større politikredse og etableringen af større kommuner fra den 1. januar 2007
som led i kommunalreformen vil dog i nogle tilfælde kunne medføre, at navnlig
mindre offerrådgivninger sammenlægges, således at der vil være flere
rådgivere/støttepersoner tilknyttet den enkelte offerrådgivning, hvilket
bl.a.
vil kunne bidrage til en styrkelse af offerrådgivningsordningen i de
pågældende
områder som følge af de forbedrede muligheder for en løbende og bredere
erfaringsudveksling m.v.
Justitsministeriet vil i en kommende cirkulæreskrivelse om
offerrådgivning iværksætte en række tiltag med henblik på at forbedre og
udvikle offerrådgivningsordningen. Det vil bl.a. blive præciseret, at også
andre end voldsofre – som i dag er den gruppe af ofre, som først og
fremmest
henvises til offerrådgivningerne – vil kunne henvises til
offerrådgivningerne,
f.eks. ofre for gaderøverier og andre røverier, trick- og tasketyverier,
indbrud i beboelser eller fritidshuse samt ofre for bl.a.
blufærdighedskrænkelser.
Justitsministeriet vil endvidere i cirkulæreskrivelsen opfordre
politikredsene til at sikre, at ofrene får den fornødne vejledning m.v. om
mulighederne for offerrådgivning eller efter omstændighederne vejledes om
mulighederne for hjælp og bistand fra det offentlige behandlingssystem. I
forbindelse med udviklingen af politiets nye sagsbehandlingssystem (POLSAG)
vil
Rigspolitiet desuden undersøge mulighederne for, at den enkelte sagsbehandler
i
de relevante sagstyper gøres opmærksom på, at ofret skal vejledes som anført.
Spørgsmål 160:
Vil ministeren uddybe, hvordan politiet efter gennemførelse af
den foreslåede politireform vil inddrage relevante myndigheder og
organisationer mv. på særlige områder vedrørende organiseret kriminalitet,
jf.
f.eks. de eksisterende netværk til bekæmpelse af illegal arbejdskraft?
Svar:
Politiet samarbejder i dag med myndigheder og organisationer mv.
i forbindelse med politiets opgaveløsning inden for en række forskellige
områder. Det drejer sig bl.a. om formelle og uformelle kontakter i
forbindelse
med politiets indsats inden for bestemte kriminalitetsområder, herunder
særlige
former for organiseret kriminalitet.
Politiets kontakt- og samarbejdsflader med relevante myndigheder
og organisationer m.v. vil kunne videreføres og styrkes i forbindelse med
gennemførelsen af den foreslåede politireform, idet etableringen af større
politikredse bl.a. vil give mulighed for en øget specialisering og
kompetenceudvikling
i politikredsene, f.eks. sådan, at der efter behov etableres særlige
enheder/grupper
i de enkelte kredse, som beskæftiger sig med særlige kriminalitetsområder som
f.eks. skatte- og afgiftsunddragelse, menneskehandel,
narkotikaforbrydelselser,
illegalt arbejde m.v. Der vil også i hver politikreds være en analyse- og
planlægningsenhed,
som vil have til opgave løbende at indsamle, bearbejde og analysere
oplysninger
om kriminalitetsudviklingen og kriminalitetsbekæmpelsen mv. på forskellige
områder i politikredsen. Der vil også generelt være mulighed for efter behov
at
afsætte flere ressourcer i politikredsene til at varetage løbende kontakter
til
relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder i relation til bekæmpelse af
særlige former for organiseret kriminalitet mv.
Ved siden af det løbende samarbejde om konkrete sager vil det
være af væsentlig betydning, at politiet og andre offentlige myndigheder også
mødes efter behov for at drøfte generelle spørgsmål om myndighedsindsatsen på
området, som de konkrete sager giver anledning til.
Etableringen af større politikredse og de nævnte muligheder for
øget specialisering og kompetenceudvikling i kredsene vil også give mulighed
for efter lokalt behov at etablere mere faste kontaktfora mellem politiet og
relevante myndigheder og organisationer m.v., hvis f.eks.
kriminalitetsudviklingen
på et bestemt område giver anledning til en særlig indsats i en periode eller
i
et bestemt geografisk område. Der vil f.eks. kunne være behov for at
koordinere
målrettede kontrolindsatser eller oplysningskampagner m.v., således at
organisationer m.v., som har en særlig ekspertise på det pågældende område,
bliver inddraget.
Som berørt i spørgsmålet har der de seneste år været etableret
regionale netværk til bekæmpelse af illegal arbejdskraft i 14 regioner med
deltagelse af ledelsesrepræsentanter for de relevante myndigheder og
arbejdsmarkedets parter. Disse særlige netværk har til formål at sikre
klarhed
over den aktuelle situation på området og at skabe mulighed for løbende at
drøfte eventuelle nye tiltag. Disse netværk vil i lyset af erfaringerne fra
evalueringen af indsatsen mod illegal arbejdskraft og med de fornødne
geografiske tilpasninger blive videreført efter en gennemførelse af den
foreslåede politireform.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) Retsinformation · 3. juli 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.) Retsinformation · 7. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser) Retsinformation · 18. april 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder) Retsinformation · 19. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Forbedret vidnebeskyttelse) Retsinformation · 28. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige Retsinformation · 30. maj 2003