Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

2005/1 BTL 168Betænkning over lovforslagFolketinget26. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

og forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 48 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.

behandling den 14. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Andre møder

Udvalget afholdt den 28. marts 2006 et internt ekspertmøde om

den del af lovforslaget, som vedrører en nævningereform.

Udvalget afholdt den 20. april 2006 et møde med Den Danske

Dommerforening om bl.a. lovforslaget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 16. december 2005 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 219. Den 3. marts 2006 sendte

justitsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Lovforslaget bygger på forarbejde i forskellige sagkyndige

udvalg. Den foreslåede politireform bygger især på anbefalingerne i

Visionsudvalgets rapport »Fremtidens Politi«. Den foreslåede domstolsreform

Læs alt

bygger navnlig på betænkning nr. 1398/2001 fra Domstolenes

Strukturkommission,

Retsplejerådets betænkninger nr. 1352/1998, 1401/2001 og 1436/2004 og

betænkning nr. 1461/2005 fra Tinglysningsudvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København,

Advokatsamfundet,

advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund,

Bornholms Regionskommune,

Danmarks Rederiforening,

Dansk Biavlerforening,

advokat Steen Djurtoft, Korsør,

Dommerfuldmægtigforeningen,

retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,

Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens

Peter Lotinga, Vemmelev,

advokat Lars Nauheimer, Tønder,

Personalet ved Retten i Holbæk og Retten i Nykøbing

Sjælland,

Præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus,

Odense, Aalborg og Roskilde,

Retssikkerhedsfonden,

Retten i Odense,

Retten i Aabenraa m.fl.,

Silkeborg Kommune,

advokat Henrik Thorstholm, Skjern,

advokat Christian Vinaa, Gentofte,

advokat Olav Willadsen, Glostrup, og

professor Henrik Zahle, Københavns Universitet.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Endvidere har udvalget forud for lovforslagets fremsættelse

modtaget en række skriftlige henvendelser vedrørende politi- og

domstolsreformen.

Deputationer

Følgende har mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning til lovforslaget:

Advokater i Slagelse,

advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund,

Bornholms Regionskommune,

Dansk Politiforbund,

advokat Steen Djurtoft, Korsør,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,

Peter Lotinga, Vemmelev,

Ny Aabenraa Kommune,

Silkeborg Kommune og

Sønderborg Kommune m.fl.

Endvidere har følgende forud for lovforslagets fremsættelse

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til politi- og

domstolsreformen:

Dommere i Sønderjylland,

Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande-Aaskov,

Fredericia Kommune og Fredericia Erhvervsforum,

Frederikshavn Kommune m.fl.,

Haderslev Kommune,

Herning Advokatforening,

Herning Kommune,

HK-Klubben og DTF Lokalafdeling, Københavns Byret,

Holstebro Kommune,

Horsens Kommune,

Ny Billund Kommune og Grindsted Erhvervsfremme,

Ny Randers Kommune,

Ny Vordingborg Kommune,

Retten i Vejle,

Skive Kommune,

dommer Henrik Stamp, Retten i Herning,

Svendborg Kommune m.fl., ,og

advokat Olav Willadsen, Glostrup.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 160 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål

til

justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) til

slutter sig de

generelle mål med den foreslåede samlede reform, der vil styrke og udvikle

politiets og domstolenes evne til at løse deres opgaver i overensstemmelse

med

fremtidens krav og muligheder, med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i

landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af

arbejdet. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at politikredsene og

byretterne styrkes og får tilført nye ansvarsområder.

Det omfattende og vigtige arbejde med den praktiske gennemførelse af den

samlede reform vil strække sig over flere år. Flertallet finder det

tilfredsstillende, at justitsministeren over for Retsudvalget har givet

tilsagn

om at etablere en »følgegruppe«, hvor de partier, der står bag reformen,

løbende

vil blive orienteret om implementeringsprocessen i de år, hvor reformen

gennemføres.

Særligt

om politireformen

Politiets

struktur, ledelse og styring

Flertallet lægger vægt på sammenhængen mellem ændringen af

politikredsstrukturen og de forudsatte ændringer af politiorganisationens

ledelse og styring, der bl.a. vil indebære, at der skal ske en reel

decentralisering af beslutningskompetence til politikredsene, samtidig med at

den overordnede faglige styring af politiet skal varetages af

Rigspolitichefen.

Det er et væsentligt element i reformen, at der i videst muligt omfang vil

blive overført ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, og at langt

hovedparten af politikredsenes bevillinger fremover vil blive administreret

decentralt af kredsene.

Det er forudsat, at Rigsadvokaten vil få en styrket rolle i forhold til

anklagemyndighedens

økonomiske, administrative og personalemæssige forhold. Flertallet lægger

vægt

på, at denne ændring ikke ændrer ved justitsministerens beføjelser i forhold

til Rigsadvokaten og ved justitsministerens overordnede ansvar for

anklagemyndighedens forhold og heller ikke ved, at politidirektøren vil have

det fulde daglige ledelsesansvar for hele politikredsens personale.

Flertallet understreger betydningen af, at der som forudsat i lovforslagets

bemærkninger i endnu højere grad vil blive indført mål- og resultatstyring af

politiet og anklagemyndigheden med udgangspunkt i de overordnede mål, som

fremgår af flerårsaftaler m.v.

Responstider

og døgnbetjening

Det er et centralt mål med reformen, at borgerne får en bedre og hurtigere

politibetjening end i dag. Borgerne tillægger responstiden meget stor

betydning, og flertallet lægger afgørende vægt på, at der som led i

politireformen vil blive sikret korte responstider i alle egne af landet, så

borgerne kan have tillid til, at politiet overalt kommer hurtigt til stede,

når

der er brug for det. Flertallet noterer derfor med tilfredshed, at

Rigspolitiet

og de enkelte politidirektører fremover vil skulle fastsætte mål for

politiets

responstider i politikredsene, herunder i forhold til kredsenes yderområder,

og

at der løbende vil blive foretaget måling af responstider og opfølgning på,

hvordan det sikres, at de fastsatte mål overholdes. Flertallet lægger også

stor

vægt på, at der fortsat skal være et samarbejde mellem politikredsene ved

ekstraordinære situationer, som en politikreds ikke kan håndtere på egen

hånd,

f.eks. fordi der samtidig indtræffer flere begivenheder, der kræver en stor

politiindsats, jf. pkt. 3.2.2.3 (afsnit II) i lovforslagets almindelige

bemærkninger, hvorefter Rigspolitiet skal fastlægge rammerne for en sådan

bistand.

Selv om responstiden – og dermed tilrettelæggelsen af beredskabet og

patruljeringen – i det praktiske liv vil have størst betydning for

borgerne,

har den offentlige debat om lovforslaget vist, at spørgsmålet om døgnåbning

af

politistationerne også kan have væsentlig betydning for befolkningens

oplevelse

af tryghed. Flertallet lægger derfor vægt på, at justitsministeren i

besvarelsen af spørgsmål nr. 153 har uddybet, i hvilket omfang der vil være

døgnåbent på politistationerne i de nye, store politikredse. Flertallet har

bl.a. noteret sig, at Rigspolitiet har tilkendegivet, at politiarbejdet i en

række større byer, hvor der ikke vil være en hovedstation, forventes at kunne

tilrettelægges hensigtsmæssigt på en sådan måde, at der også på disse

politistationer

året rundt på alle tidspunkter af døgnet vil være politifolk, som er

beskæftiget med forskellige politimæssige opgaver, og som bl.a. vil kunne

tage

sig af personlige henvendelser fra borgerne. Flertallet har også noteret sig,

at politistationer, hvor der ellers ikke er døgnåbent, efter en konkret

vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter

eller

i en kortere eller længere periode, f.eks. i visse byer i weekenderne eller

på

grund af særlige lokale begivenheder. Flertallet lægger vægt på, at

justitsministeren

i den pågældende besvarelse har tilkendegivet, at politireformen fortsat

vurderes at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.

Politiets

lokale forankring

Etableringen af de nye, store politikredse og den forudsatte ledelses- og

styringsreform vil medføre en række fordele med hensyn til mulighederne for

at

sikre en mere effektiv og målrettet politibetjening af borgerne overalt i

politikredsen, men det er samtidig helt afgørende, at politiets lokalkendskab

og samarbejde med de enkelte kommuner og lokalsamfund om de nære

kriminalitetsproblemer og det lokale kriminalpræventive arbejde bevares og

styrkes yderligere i de nye, store enheder. Etableringen af kredsråd og den

forudsatte etablering af et stærkt lokalpoliti på de forskellige

politistationer er positivt, men flertallet lægger herudover vægt på, at der

med justitsministerens ændringsforslag nr.

10 og 11

i loven indføres en pligt for politidirektøren til at

virke for, at der etableres et kriminalpræventivt samarbejde (SSP-samarbejde)

mellem politiet og hver enkelt kommune i politikredsen.

Flertallet understreger også betydningen af, at den konkrete udmøntning af

de overordnede rammer og mål med hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen og den

kriminalpræventive indsats i politikredsen drøftes lokalt i et konstruktivt

forum med deltagelse af politiet, kommunen og repræsentanter for

lokalsamfundet. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig

justitsministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 158, hvor det anføres, at det vil være naturligt,

at der efter politidirektørens nærmere bestemmelse med henblik herpå

etableres

lokale samarbejdsfora (lokalråd) i de enkelte kommuner med repræsentanter for

politiet, kommunen og det øvrige lokalsamfund.

Andre

spørgsmål

Flertallet lægger vægt på, at politiet bl.a. gennem de øgede muligheder for

specialisering og kompetenceudvikling i kredsene også vil kunne udvikle og

styrke samarbejdet med relevante myndigheder og organisationer m.v. om

indsatsen vedrørende særlige former for organiseret kriminalitet, jf.

justitsministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 160.

Flertallet lægger vægt på, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål

nr. 155 har uddybet, hvordan politikredsenes indsats på det færdsels- og

trafiksikkerhedsmæssige

område vil blive tilrettelagt i den nye struktur, og at der i

politidirektørernes resultatkontrakter vil kunne fastsættes specifikke mål

for

og krav til indsatsen på færdselsområdet.

Flertallet kan tilslutte sig justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr.

154, hvor det bl.a. er anført, at de to nye grænsepolitikredse (Syd- og

Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) vil skulle

have tilført ekstra ressourcer i forhold til de øvrige politikredse med

henblik

på at sikre en tilfredsstillende opgaveløsning vedrørende kontrollen på

udlændingeområdet,

at der vil blive oprettet særskilte »udlændingekontrolafdelinger« i disse

kredse, og at der i resultatkontrakterne for de pågældende politidirektører

kan

opstilles konkrete målepunkter med hensyn til politiets kontrolindsats på

udlændingeområdet.

Flertallet henviser til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 159,

hvor det bl.a. er uddybet, at politiets nye struktur vil give mulighed for at

styrke politiets samarbejde med de lokale offerrådgivninger og yderligere

styrke arbejdet med ofre for forbrydelser.

Flertallet finder, at etableringen af politiets nye struktur bør give

anledning til fornyede overvejelser om at gøre ordningen med konfliktråd

landsdækkende, når der til efteråret skal forhandles om en ny økonomisk

flerårsaftale for politiet. Erfaringerne med de hidtil gennemførte

konfliktråd

har generelt været meget positive for både ofre og gerningsmænd. Som påpeget

i

den seneste evalueringsrapport fra Rambøll Management vil det dog være

nødvendigt at overveje organiseringen af konfliktrådene nærmere, hvis man

skal

opnå det fulde udbytte af en eventuel landsdækkende ordning.

Flertallet lægger vægt på, at politiregionernes hidtidige opgaver i

relation til totalforsvarssamarbejdet fremover vil blive varetaget af de nye

politikredse, og at Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet i

forbindelse med den videre gennemførelse af politireformen vil drøfte den

nærmere organisering af totalforsvarssamarbejdet med de øvrige myndigheder,

der

indgår i totalforsvarssamarbejdet.

Et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti understreger herudover, at hjemmeværnet udgør en værdifuld

ressource

for samfundet, og at hjemmeværnet også fremover vil kunne bistå politiet i en

række forskellige situationer, hvor det ikke er afgørende, at opgaven løses

af

politiuddannet personale. Også i ulykkes- og katastrofesituationer eller,

hvor

der opstår en sikkerhedsmæssig trussel, kan hjemmeværnet med sit gode

lokalkendskab yde væsentlig bistand til f.eks. overvågnings- og

bevogtningsopgaver og dermed frigøre politifolk til egentlige politiopgaver

til

gavn for borgerne. Dette flertal (V, DF og KF) lægger derfor vægt på, at

politiet i de nye, store kredse løbende vil være opmærksomt på at udvikle

kontakten med hjemmeværnet, så denne beredskabsenhed nyttiggøres bedst

muligt.

Dette flertal (V, DF og KF) bemærker, at politiet fortsat i forskellige

situationer, f.eks. ved større ulykker, vil samarbejde med

Beredskabsstyrelsen,

der i den forbindelse vil kunne trække på bistand fra det frivillige

beredskab,

der således vil indgå i den samlede opgavevaretagelse.

Særligt om domstolsreformen

Kredsstruktur og lokal tilgængelighed m.v.

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) understreger, at en markant

omlægning af retskredsene med etablering af færre og større byretter end i

dag

er en forudsætning for den væsentlige forøgelse af byretternes opgaver og

ansvarsområder, som er et centralt element i reformen.

Flertallet finder, at der med justitsministerens ændringsforslag nr. 44-46,

hvorefter der etableres

yderligere to retskredse, så det samlede antal bliver 24, og hvor det er

forudsat, at der oprettes yderligere to afdelingskontorer, er fundet en

tilfredsstillende

balance mellem nærhedshensyn og hensynet til at sikre de enkelte embeders

bæredygtighed og evne til at løse deres opgaver effektivt og med høj faglig

kvalitet.

Flertallet finder det ud fra nærhedshensyn afgørende, at »borgernære«

opgaver som navnlig fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager,

notarialforretninger og visse mindre bødesager efter lokalt behov vil kunne

behandles uden for hovedtingstedet, f.eks. efter aftale med kommunen i

lokaler

på rådhuset, sådan at borgerne i disse sager kan møde et fast sted i

lokalområdet.

Det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der ved vurderingen af

behovet for at afholde sådanne retsmøder uden for hovedtingstedet bør lægges

stor vægt på de lokale behov, og flertallet lægger vægt på justitsministerens

bevarelse af spørgsmål nr. 157, hvor det bl.a. er anført, at omfanget af

sagsbehandling uden for hovedtingstedet vil indgå i byretternes

handlingsplaner

og embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge

udviklingen og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter.

Flertallet understreger lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår: »Som

eksempler på byer, hvor det klart må forventes, at sager af den angivne

karakter vil blive behandlet uden for de pågældende retters hovedtingsteder,

kan nævnes Frederikshavn, Silkeborg, Vejle, Nakskov, Slagelse og Kalundborg.«

Socialdemokratiet

bemærker endvidere:

Væsentlige dele af grundlaget for L 168 har sit afsæt i omfattende

forarbejder, som blev igangsat af den tidligere SR-regering i 1998.

Hovedlinjerne

i reformen af politi og domstole ligger i forlængelse af resultatet af dette

arbejde.

Socialdemokratiet mener, at den samlede reform giver de rette

muligheder for at sikre et bedre politi og domstole, der matcher

kriminalitetsudviklingen, forbedrer servicen for borgerne og styrker

retssikkerheden

i vort samfund.

For Socialdemokratiet spiller dansk politi en central rolle i

den fortsatte udvikling af vort velfærdssamfund og vores muligheder for, at

vi

alle trygt kan udfolde os i hverdagen. Tryghed er forudsætningen for velfærd.

Og et engageret politi, som er i tæt dialog med lokalsamfundene om deres

udfordringer,

spiller en afgørende rolle i sikringen heraf.

Politiets arbejdsvilkår er forskellige og vil blive ved med at

være det. Men politiets struktur og organisation må ikke i sig selv være

årsag

til manglende udnyttelse af politiets eget potentiale for udvikling og større

effektivitet. Desværre er det tilfældet i dag. Konsekvenserne mærker borgerne

i

hverdagen.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at reformen sikrer, at

fremtidens politi

–

i alle dele af landet

er stort nok til at tackle udvikling i kriminaliteten og nærværende nok til

at

styrke tilstedeværelsen i lokalsamfundene og virke imødekommende over for

borgerne i hverdagen,

–

er til stede med

beslutningskraft i lokalsamfundene, så problemer kan forebygges og løses

hurtigt

og politiets troværdighed og autoritet i befolkningen kan udbygges,

–

styrker sin deltagelse

i det kriminalpræventive arbejde og involveres mere i samarbejdet med

kommunale

myndigheder, organisationer og lokale netværk,

–

styrker dialogen og

åbenheden over for befolkningen, så lokalsamfundene kender til

kriminalitetens

reelle omfang og politiets strategi for løsningen af problemerne, og

–

kan håndtere et

kriminalitetsmønster med lokale særpræg og tilstedeværelsen af

grænseoverskridende

og organiseret kriminalitet.

Til at løse disse afgørende opgaver er midlet ikke kun at ændre kredsgrænser

og struktur for dansk politi. Langtidsholdbar tryghed skabes i samarbejde. I

fremtiden

er godt politiarbejde derfor også evnen til at engagere samfundets mange

netværk i sikringen af trygheden som forudsætning for fortsat høj velfærd og

flere udfoldelsesmuligheder for alle.

Socialdemokratiet lægger derfor afgørende vægt på, at forhandlingerne

om politireformen resulterede i en styrkelse af politiets lokale forankring i

form af lovfæstet SSP-samarbejde, ledelser af lokalpolitiet med

beslutningskraft og oprettelse af nye lokalråd til styrkelse af det

kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi, kommuner, skoler og

lokalsamfundenes øvrige foreninger og netværk. I forlængelse heraf skal

Socialdemokratiet henvise til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr.

158 og ændringsforslag nr. 10 og 11 stillet af justitsministeren.

Socialdemokratiet lægger derudover afgørende vægt på, at nye,

større politikredse styrker indsatsen mod organiseret kriminalitet. Nye,

større

efterforskningsafdelinger vil give efterforskningsindsatsen et løft, men

Socialdemokratiet understreger vigtigheden af, at politiet også her benytter

sig af den viden, de mange netværk, som findes i lokalsamfundene, har om

omfanget

af den organiserede kriminalitet. Socialdemokratiet henviser i den

forbindelse

til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 160.

Socialdemokratiet har desuden med politireformen ønsket at

styrke hjælpen til ofrene for kriminaliteten. Socialdemokratiet har i den

forbindelse arbejdet for at styrke offerrådgivningen i politikredsene og for,

at

de nuværende forsøg med konfliktråd – i et meget begrænset antal

politikredse –

bliver udvidet til en permanent ordning i alle tolv fremtidige politikredse.

Med politireformen styrkes offerrådgivningen, som det fremgår af

justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 159.

Desværre var det ikke muligt at nå til enighed om at udbrede

konfliktrådsordningen til hele landet. Socialdemokratiet tilslutter sig

derfor

betænkningsbidraget om konfliktråd, jf. ovenfor, og vil på den baggrund

benytte

efterårets forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet til på ny at

presse på for en landsdækkende konfliktrådsordning.

Socialdemokratiet henviser endvidere til justitsministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 6 om nye regler for klageadgang i

dispositionssager

og spørgsmål nr. 70 om styrkelse af bl.a. de regionale statsadvokaters tilsyn

med politikredsenes straffesagsbehandling.

For Socialdemokratiet er domstolene en hjørnesten i vores

retssystem og velfærdssamfund. For Socialdemokratiet er det helt centralt for

vort samfunds sammenhængskraft og retfærdighed, at domstolene fungerer

optimalt, med let adgang for borgerne, effektiv sagsbehandling og den bedste

kompetence som grundlag for afgørelserne.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at en reform af

domstolene sikrer

–

en generel styrkelse

af domstolene, så de i fremtiden kan håndtere krav om hurtigere

sagsbehandling,

bedre borgerservice og effektiv ressourceanvendelse,

–

en specifik styrkelse

af byretterne, så sårbarheden over for eksempelvis sygdom og større sager

mindskes og nærheden til lokalsamfundene bevares, og

–

en styrkelse af

domstolenes rolle som det centrale tvistløsningsorgan, herunder indførelse af

en særlig småsagsproces, som gør det nemmere og billigere for borgerne og

virksomhederne at få løst mindre sager ved domstolene.

Til at disse mål kan nås, mener Socialdemokratiet, at der i

forhandlingerne om domstolsreformen er fundet den rette balance mellem

hensynet

til en generel styrkelse af domstolene og ønsket om at sikre domstolenes

fortsatte

lokale forankring og tilgængelighed. Socialdemokratiet henviser i den

forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 157.

Socialdemokratiet henviser endvidere til justitsministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 90 om, at småsagsprocessen kan foregå uden for

normal arbejdstid.

Med domstolsreformen flyttes behandlingen af skattesager til

byretterne. Fra flere sider er der fremført usikkerhed over for, om de nye,

styrkede byretter vil have kompetencerne til at løfte disse sager.

Socialdemokraterne har lyttet til indvendingerne og vil følge udviklingen

nøje

for at sikre, at kvaliteten i behandlingen af skattesager også styrkes som et

led i den samlede domstolsreform.

Socialistisk Folkeparti

bemærker endvidere:

Socialistisk Folkeparti skal særskilt gøre opmærksom på, at SF

er dybt bekymret over forslaget om fællesvotering for nævninge og dommere. I

den forbindelse skal SF henvise til Enhedslistens betænkningsbidrag herom,

jf.

nedenfor. SF er samtidig usikker på, om fællesvotering er i overensstemmelse

med grundloven. I den forbindelse skal SF henvise til professor, dr.jur.

Henrik

Zahles og professor, dr.jur. Eva Smidts bemærkninger herom (bilag 2 og 21).

SF

forventer, at der sker en afklaring via domstolene af denne usikkerhed.

Socialistisk Folkeparti støtter dog det samlede forslag om en

politi- og domstolsreform, da SF ser så store fordele ved disse reformer, at

SF’s

samlede vurdering af hele den store reform falder positivt ud.

Enhedslisten bemærker:

Enhedslisten har haft to overordnede ledetråde i forbindelse med

politi- og domstolsreformen: Den skal være til gavn for borgerne, og den skal

forbedre retssikkerheden.

Enhedslisten tilkendegav i forbindelse med 1. behandling af

lovforslaget, at Enhedslisten så mange positive elementer i forslaget. Det

gjaldt såvel i forhold til politireformen som i forhold til domstolsreformen.

Men Enhedslisten havde også en række kritiske bemærkninger til forslaget. I

den

videre behandling af forslaget er langt de fleste af disse punkter blevet

imødekommet.

Det gælder eksempelvis i forhold til mere fokusering på ofrene.

Det er således glædeligt, når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 159

skriver, at der vil være mulighed for at knytte en eller flere politifolk til

de lokale offerrådgivninger i hver enkelt politikreds, således at en eller

flere medarbejdere har offerrådgivning som deres særlige arbejdsområde. Det

har

været vigtigt for Enhedslisten at få sat fokus på netop offerrådgivningen.

Enhedslisten er ligeledes tilfreds med, at det i forbindelse med

etablering af de kommende byretter sikres, at vidner ikke bringes i en

situation,

hvor de skal vente sammen med tiltalte.

Et af Enhedslistens kritikpunkter, hvad angår politireformen,

er, at man ikke benytter lejligheden til at lave en adskillelse af politi og

anklagemyndighed, sådan som man har det i næsten alle andre lande, vi normalt

sammenligner os med. Enhedslisten anerkender, at der sker en lille

forbedring,

en lidt større selvstændiggørelse af anklagemyndigheden, men grundlæggende er

den stadig under politidirektøren og Rigspolitichefen, og det er et problem.

For så vidt angår domstolsreformen, er der sket enkelte

forbedringer i forbindelse med lovforslagets behandling. Men på et for

Enhedslisten afgørende område er der intet sket: Enhedslisten mener, at

retssikkerheden svækkes alvorligt, såfremt nævninge og dommere fremover skal

votere sammen.

Det nuværende system giver en ekstra retssikkerhedsgaranti, for

ikke bare skal et kvalificeret flertal af nævninge kende den anklagede

skyldig;

efterfølgende skal også et flertal af dommerne være enige heri, ellers skal

retssagen gå om. De to parter, nævninge og dommere, skal altså uafhængigt af

hinanden være enige om skyldsspørgsmålet. Det nuværende system har en

dobbeltgaranti for, at det er den rigtige dom.

Uafhængigheden forsvinder, når nævninge og dommere fremover skal

votere sammen. Selv om det stadig er et kvalificeret flertal blandt

nævningene

og et flertal blandt dommerne, der skal være enige om skyldsspørgsmålet, er

og

bliver det en alvorlig svækkelse af retssikkerheden og af nævningesystemet,

som

Enhedslisten ikke vil være med til.

Enhedslisten er mod fælles votering og peger i den forbindelse

på, at det muligvis er brud på grundloven, jf. professor, dr.jur. Henrik

Zahles

bemærkninger i bilag 2 samt professor, dr.jur. Eva Smiths bemærkninger, som

fremgår af bilag 21.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

1)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

1, stk. 1, § 14, stk. 1, § 16, stk. 1, 1.

og

3. pkt., § 17,

stk. 1, stk.

2, 1. pkt.,

og

stk. 4-6,

og

§ 19, stk. 1, stk. 2,

og

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »Handelsretten«

til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

2)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »22« til: »24«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 44 og 45]

3)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

9

udgår

stk. 3-8,

og i stedet

indsættes:

»Stk. 3.

Retten i

Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.

Stk. 4.

Retten på

Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.

Stk. 5.

Retterne i Århus

og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Stk. 6.

Retten i Aalborg

består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Stk. 7.

Retten i

Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.

Stk. 8.

Retterne i

Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Stk. 9.

Retterne i

Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre

dommere.

Stk. 10.

Retterne i

Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og

mindst 6 andre dommere.

Stk. 11.

Retterne i

Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en

præsident

og mindst 5 andre dommere.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 12 og 13.

[Ændring af antallet af retskredse til 24 og antallet af

udnævnte byretsdommere ved de foreslåede nye byretter]

4)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

9, stk. 10,

der bliver stk. 13, ændres i

1. pkt. »

stk. 2-9« til: »stk. 2-12« og i

2. pkt. »

stk. 5-8« til: »stk. 5-11«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

5)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§

15, stk. 1

og

2,

og

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Handelsrettens«

til: »Sø- og Handelsrettens«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

6)

Nr.

17-19

affattes således:

»17.

I

§ 42, stk. 4,

ændres »eller Sø- og

Handelsretten« til: », Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten«.

18.

I

§

43 a, stk. 1, nr. 4,

udgår »,

administrerende byretsdommer«.

19.

I

§

43 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt

nummer:

»5) præsident i Tinglysningsretten,«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

7)

I det under

nr. 24

foreslåede affattelse af

§ 48, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

8)

I den under

nr. 30

foreslåede affattelse af

§

57, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

9)

I den under

nr. 46

foreslåede affattelse af

§

92, stk. 1, 2. pkt.,

og

§ 94, stk. 1,

3. pkt.,

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

10)

I den under

nr. 54

foreslåede affattelse af

§

112, stk. 2,

indsættes efter »forløbne år«: », herunder om det kriminalitetsforebyggende

samarbejde mellem politiet og hver kommune, jf. § 114.

[Pligt for politidirektøren til at orientere kredsrådet om

samarbejdet mellem politi og kommuner om forebyggelse af kriminalitet

(SSP-samarbejde m.v.)]

11)

I den under

nr. 54

foreslåede affattelse af

kapitel

11

indsættes § 114:

§ »§ 114.

Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende

samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med

inddragelse af skoler og sociale myndigheder.«

§§ 114 og 115 bliver herefter §§ 115 og 116.

[Pligt for politidirektøren til at virke for at etablere et

kriminalitetsforebyggende samarbejde med kommunerne i politikredsen

(SSP-samarbejde m.v.)]

12)

Nr.

56

affattes således:

»56.

I

§ 132, § 133,

stk. 1, § 136, stk. 3,

og

stk.

4, 1. pkt., § 368, stk. 3,

og

stk. 5,

1. pkt., § 372, stk. 1, 1. pkt.,

og

§

393, stk. 4, 2. pkt.,

udgår »i København«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

13)

I de under

nr. 70

foreslåede

§ 214, stk.

5, 1.

og

2. pkt.,

ændres

»Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

14)

I den under

nr. 74

foreslåede affattelse af

§

219, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

15)

I den under

nr. 77

foreslåede affattelse af

§

225, stk. 1, stk. 2,

og

stk. 3, 1.

pkt.,

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

16)

I den under

nr. 77

foreslåede affattelse af

§

227

ændres i

stk. 1

og 3 steder i

stk. 2

»Handelsretten« til: »Sø- og

Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

17)

I de under

nr. 86

foreslåede affattelser af

§ 353, stk. 1, nr. 6,

og

§

357, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

18)

I det under

nr. 159

foreslåede

§ 1013,

stk. 3, 1. pkt.,

udgår »offentlige anklagere og«.

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 53]

Til § 3

19)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

4

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

20)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »i København«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

21)

Nr.

5

affattes således:

»5.

I

§ 252, stk. 1

og

2,

ændres »Sø- og Handelsrettens skifteafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 6

22)

Efter nr. 12 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 34, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.«

[Konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 11]

Til § 30

23)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

159

ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 31

24)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 76, 2. pkt.,

ændres »Sø- og Handelsrettens

skifteretsafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 32

25)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§

43 a

, § 43 c, stk. 1,

og

§ 43 d,

1. pkt.,

udgår »i København«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

26)

Nr.

3

udgår.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 33

27)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 50, 1. pkt.,

udgår »i København«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 34

28)

Nr.

1

udgår.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 35

29)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 42, stk. 2,

der bliver stk. 1, og

§ 43, stk. 2

og

3,

udgår »i København«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

30)

Nr.

3

udgår.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 36

31)

Paragraffen udgår.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 37

32)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Sager«

til: »Borgerlige sager«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 40

33)

Nr.

3

affattes således:

»3.

I

§ 177, stk. 1,

§ 179, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk.

2

og

3, § 189, stk. 4, § 195, stk. 1,

2. pkt.,

og

stk. 5,

§ 203, stk. 5, § 204, stk. 4, § 217, stk. 1,

2. pkt.,

og

stk. 5, § 224, stk. 5, § 225,

stk. 4,

og

§ 231, stk. 2,

udgår »i

København«.«

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

34)

Nr.

4

udgår.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Ny paragraf

35)

Efter § 46 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01

I lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.

691 af 2. juli 2003, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 453 af 22. maj 2006,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 29 d, stk. 1,

og

§ 29 e, 2. pkt.,

ændres »landsretten« til: »retten«.«

[Konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 118]

Til § 64

36)

Paragraffen affattes således:

»§ 64

I lov nr. 450 af 22. maj 2006 om biavl foretages følgende ændringer:

1.

§ 11

affattes

således:

§ »§ 11.

Tvister om erstatning efter § 10 kan indbringes for et voldgiftsnævn.

Stk. 2.

Parterne kan,

når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for

domstolene,

uden at voldgiftsnævnet har behandlet sagen.«

2.

§ 14

affattes

således:

§ »§ 14.

Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.««

[Konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 149]

Til § 94

37)

Paragraffen udgår.

[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]

Til § 106

38)

I

stk. 1

ændres »stk. 2-21« til: »stk. 2-22«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 43]

39)

I

stk. 2

indsættes efter »37-41,«: »01,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 35]

40)

I

stk. 10

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Advokater, der er antaget ved retten i Tårnby, anses dog ikke

for antaget ved Københavns Byret.«

[Overgangsregel vedrørende beneficerede advokater ved retten i

Tårnby]

41)

I

stk. 11

indsættes efter »stk. 10«: », 1. og 3.-5. pkt.,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 40]

42)

I

stk. 17

indsættes efter »Holstebro,«: »Herning,« og efter

»Sønderborg,«: »Svendborg,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 44 og 45]

43)

Som

stk. 22

indsættes:

»Stk. 22.

Arresthusene

uden for København bestyres indtil den 1. januar 2008 af politidirektørerne.«

[Udskydelse af tidspunktet for kriminalforsorgens overtagelse

af bestyrelsen af arresthusene uden for København]

Til § 109

44)

Nr.

5-7

udgår, og i stedet indsættes:

»5)

Retten i Viborg

: Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg

Kommune.

6)

Retten i Holstebro

: Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune,

Struer Kommune og Thisted Kommune.

7)

Retten i Herning

: Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og

Ringkøbing-Skjern Kommune.

8)

Retten i Horsens

: Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Skanderborg

Kommune.«

Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.

[Oprettelse af retten i Herning og ændring af Viborg, Holstebro

og Horsens retskredse]

45)

Nr.

11,

der bliver nr. 12, udgår, og i stedet indsættes:

»12)

Retten i Odense

:

Assens Kommune, Bogense Kommune, Kerteminde Kommune, Middelfart Kommune og

Odense Kommune.

13)

Retten i Svendborg

: Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune,

Nyborg Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.«

Nr. 12-22 bliver herefter nr. 14-24.

[Oprettelse af retten i Odense og retten i Svendborg i stedet

for retten på Fyn]

46)

Nr.

13-15,

der bliver nr. 15-17, affattes således:

»15)

Retten i Næstved

:

Fakse Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.

16)

Retten i Holbæk

: Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred

Kommune.

17)

Retten i Roskilde

: Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune,

Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.«

[Ændring af Næstved, Holbæk og Roskilde retskredse]

Til § 110

47)

Nr.

3

og

4

affattes således:

»3)

Midt- og Vestjyllands Politi

: Herning Kommune, Holstebro Kommune,

Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune, Ringkøbing-Skjern

Kommune,

Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Thisted Kommune og Viborg

Kommune.

4)

Sydøstjyllands Politi

: Billund Kommune, Fredericia Kommune,

Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Skanderborg Kommune og

Vejle Kommune.«

[Ændring af Vestjyllands Politis navn og ændring af Midt- og

Vestjyllands og Sydøstjyllands politikredse]

48)

Nr.

7

og

8

affattes således:

»7)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

: Fakse Kommune, Guldborgsund

Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune og

Vordingborg Kommune.

8)

Midt- og Vestsjællands Politi

: Greve Kommune, Holbæk Kommune,

Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.«

[Ændring af Sydsjællands og Lolland-Falsters og Midt- og

Vestsjællands politikredse]

Bemærkninger

Til nr. 1, 5-9, 12-17, 19-21, 23-34 og 37

I det fremsatte lovforslag foreslås det at videreføre Sø- og

Handelsretten under navnet »Handelsretten« som en specialdomstol i første

instans, hvis afgørelser i retssager kan appelleres umiddelbart til

Højesteret.

Det foreslås at udvide rettens stedlige kompetence i retssager til hele

landet

og at indskrænke rettens saglige kompetenceområde til visse civile sager. Med

lovforslaget videreføres den medvirken af sagkyndige meddommere, som bl.a.

giver Sø- og Handelsretten mulighed for at kunne behandle en række

erhvervsrelaterede sager med betydelig indsigt i erhvervslivets forhold, jf.

nærmere

om Sø- og Handelsrettens fremtidige opgaver i pkt. 3.2.2 (afsnit III) i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Retten skal efter lovforslaget bl.a. fortsat behandle civile

søsager i samme omfang, som retten skal behandle andre erhvervssager.

Med ændringsforslagene foreslås det at bevare Sø- og

Handelsrettens navn uændret.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at

oprette retten i Herning og retterne i Odense og Svendborg i stedet for

retten

på Fyn, jf. ændringsforslag nr. 44 og 45 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det foreslås, at der udnævnes yderligere 25 byretsdommere,

således at antallet af byretsdommere med lovforslaget samlet set forhøjes til

i

alt 252, når domstolsreformen er fuldt gennemført. Efter gennemførelsen af

reformen vil Justitsministeriet løbende følge udviklingen med henblik på at

vurdere,

om de foreslåede 25 yderligere dommerstillinger er tilstrækkelige bl.a. under

hensyn til Domstolsudvalgets anbefalinger i betænkning nr. 1319/1996, hvor

det

anføres, at principielle synspunkter taler for, at anvendelse af

ikke-udnævnte

dommere ved byretterne i højere grad end i dag begrænses til tilfælde, hvor

uddannelsesmæssige hensyn og hensyn til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse

taler for, at retsarbejdet varetages af ikke-udnævnte dommere. Med den

foreslåede tilførsel af dommerstillinger vil andelen af retssager, der

varetages af udnævnte dommere, blive hævet fra de ca. 60 procent på

landsplan,

som er forudsat i lovforslaget, til omkring 75 procent.

Ud over det nævnte hensyn til en mere hensigtsmæssig fordeling

af retsarbejdet mellem udnævnte og ikke-udnævnte dommere på landsplan er

ændringsforslaget begrundet i, at nogle byretter i de større byer, hvor der i

dag er anden fordeling af retsarbejdet mellem dommere og ikke-udnævnte

dommere

end på landsplan, med det fremsatte lovforslag ville opleve et reelt fald i

andelen af sager, som behandles af udnævnte dommere, jf. herved

justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 57 vedrørende

lovforslaget. Den foreslåede forøgelse af antallet af udnævnte dommere vil

afhjælpe dette forhold, og forøgelsen vil samtidig bidrage til, at det kan

undgås, at et antal dommere eventuelt skulle flytte til andre dele af landet

som led i etableringen af de nye byretter. Endelig vil en forøgelse af

antallet

af udnævnte byretsdommere, hvor der samtidig i en overgangsperiode i et vist

omfang tilføres yderligere ressourcer til domstolene, kunne medvirke til, at

overgangen fra det gamle til det nye domstolssystem med mange nye opgaver og

udfordringer for byretterne (bygningsmæssigt, organisatorisk og

sagsbehandlingsmæssigt m.v.) sker så effektivt som muligt.

Minimumsantallet for antallet af udnævnte dommere ved de enkelte

byretter foreslås således ændret som konsekvens af forslaget om at udnævne

yderligere 25 byretsdommere, og herudover ændres minimumsantallet som følge

af

forslaget om at oprette retten i Herning og at ændre Viborg, Holstebro og

Horsens retskredse (jf. ændringsforslag nr. 44), forslaget om at oprette

retterne i Odense og Svendborg i stedet for retten på Fyn (jf.

ændringsforslag

nr. 45), og forslaget om at ændre Næstved, Holbæk og Roskilde retskredse (jf.

ændringsforslag nr. 46).

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget

henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 44-46.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr.

3.

Til nr. 10 og 11

Med ændringsforslagene fastsættes det i loven, at

politidirektøren har pligt til at virke for og søge at etablere og fastholde

et

samarbejde mellem politiet og hver enkelt kommune i politikredsen vedrørende

det kriminalitetsforebyggende arbejde, i praksis navnlig inden for rammerne

af

samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet).

Desuden skal politidirektøren beskrive tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

dette samarbejde i forbindelse med den årlige redegørelse, der efter

lovforslaget skal afgives til kredsrådet om politiets virksomhed i

politikredsen.

De overordnede rammer for den kriminalpræventive indsats i

politikredsen vil skulle fastlægges af politidirektøren bl.a. på grundlag af

drøftelser i kredsrådet, jf. forslaget til retsplejelovens § 112.

Samtidig

bør den praktiske kriminalpræventive indsats og rammerne herfor i vidt omfang

tilrettelægges under hensyntagen til de ønsker og behov, der måtte være i den

enkelte kommune i politikredsen, og ændringsforslaget vil medvirke til

yderligere at sikre, at der efter gennemførelsen af den foreslåede

politireform

fokuseres på behovet for et kriminalpræventivt samarbejde mellem politiet og

den enkelte kommune. Den kriminalpræventive indsats i lokalområdet vil også

være en naturlig del af opgaverne for de lokale samarbejdsfora (»lokalråd«),

der er beskrevet nærmere i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 158

vedrørende lovforslaget.

Det vil normalt være lokalpolitiet på politikredsens enkelte

politistationer, der skal varetage det daglige lokale SSP-samarbejde med den

enkelte kommune, jf. også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 55

vedrørende lovforslaget. Der vil (ligesom i dag) kunne etableres forskellige

SSP-samarbejdsfora alt efter de lokale forhold rundt om i politikredsen og i

de

enkelte kommuner.

Det bør endvidere være det klare udgangspunkt, at der skal

etableres en central SSP-sekretariatsfunktion i politikredsen, der kan

varetage

tværgående funktioner og støtte de enkelte lokalpolitienheder. Det vil være

hensigtsmæssigt, hvis et sådant sekretariat efter aftale med kommunerne også

kunne omfatte repræsentanter for de relevante kommunale forvaltninger.

Til nr. 18

Efter lovforslagets § 1, nr. 53, ophæves retsplejelovens § 107,

2. pkt., hvorefter vederlaget til personer, der virker som anklagere i en

enkelt sag (jf. retsplejelovens § 100, stk. 2, § 103, stk. 3, og § 104, stk.

2), fastsættes af retten. Da vederlaget efter lovforslaget således ikke

længere

skal fastsættes af retten, foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i

retsplejelovens § 1013, stk. 3, om kære ikke skal omfatte kære af rettens

afgørelser om vederlag til offentlige anklagere.

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §

6, nr. 11.

Til nr. 35

Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 118 om ændring af lov om

omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje

og

lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (Oprettelse

af

et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af oplysningspligt m.v.)

skal

der bl.a. oprettes et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, og der indsættes

regler i lov om omsætning af fast ejendom om indbringelse af nævnets

afgørelser

for domstolene, jf. lov om omsætning af fast ejendom §§ 29 d og 29 e.

Som følge af den foreslåede nye instansordning, hvorefter civile

sager som udgangspunkt behandles ved byret i første instans (jf. pkt. 3.2.1

(afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger), foreslås §§ 29 d

og 29 e i lov om omsætning af fast ejendom ændret, således at også disse

sager vil

være omfattet af de foreslåede almindelige regler om retternes saglige

kompetence.

Det drejer sig om tilfælde, hvor en ejendomsmægler, der af Disciplinærnævnet

for ejendomsmæglere har fået begrænset adgangen til at udøve

ejendomsformidling

eller har fået frataget registreringen eller har fået afslag på ophævelse af

en

frakendelse, anmoder om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indbringer

Disciplinærnævnet for ejendomsmægleres afgørelse for domstolene.

Til nr. 36

Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af

lovforslag nr. L 149 om biavl, hvor der gennemføres en ny lov om biavl til

erstatning for den gældende lov om biavl, der foreslås ændret ved § 64 i

lovforslag nr. L 168. Lovforslagets § 64 foreslås ændret, så paragraffen

kommer

til at angå den nye lov om biavl.

Til nr. 38

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 43.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 35.

Til nr. 40 og 41

Det foreslås, at advokater, der er antaget ved retten i Tårnby

til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller til at beskikkes

som

offentlig forsvarer, ikke skal anses for antaget også ved Københavns Byret

som

følge af, at den nuværende Tårnby retskreds efter lovforslaget vil indgå i

den

foreslåede Københavns Byrets kreds.

Alle beneficerede advokater, der er antaget ved retten i Tårnby,

er i dag samtidig antaget ved retten på Frederiksberg og ved retterne i

Brøndbyerne, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Gladsaxe, Tåstrup, Lyngby, Ballerup

og Gentofte (de såkaldte omegnsretter). De pågældende advokater anses som

følge

heraf efter lovforslagets § 106, stk. 10, fra lovens ikrafttræden som antaget

ved de foreslåede retter på Frederiksberg og i Lyngby og Glostrup samt

eventuelt (afhængigt af, hvor advokaten har sit kontor eller nærmeste

tilknytning) ved den foreslåede ret i Hillerød, og det ville være

uhensigtsmæssigt, hvis de pågældende advokater herudover også skulle anses

som

antaget ved Københavns Byret, hvor der i forvejen er et stort antal

beneficerede advokater.

Det foreslås i nr. 41, at den foreslåede særregel for beneficerede

advokater i Tårnby retskreds ikke skal være omfattet af henvisningen i det

foreslåede § 106, stk. 11, og dermed ikke skal finde tilsvarende anvendelse

på

autoriserede bobestyrere og auktionsledere. Bl.a. henset til det begrænsede

antal bobestyrere og auktionsledere i Tårnby retskreds findes der ikke at

være

behov herfor. Autoriserede bobestyrere og auktionsledere ved retten i Tårnby

vil

således i overensstemmelse med den foreslåede hovedregel i § 106, stk. 10, 1.

pkt., fra lovens ikrafttræden skulle anses som autoriseret henholdsvis

beskikket ved den nye Københavns Byret.

Til nr. 42

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at

oprette retten i Herning og retterne i Odense og Svendborg i stedet for

retten

på Fyn, jf. ændringsforslag nr. 44 og 45 og bemærkningerne hertil. Det

foreslås

således, at præsidenterne for retterne i Herning og Svendborg skal kunne

udnævnes indtil 6 måneder før lovens ikrafttræden ligesom embedscheferne for

de

øvrige nye præsidentledede byretter. Stillingen som præsident for retten i

Odense forudsættes fortsat ikke opslået, idet retten i Odense allerede i dag

ledes af en præsident, jf. herved pkt. 11.2 (afsnit III) i

lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Med lovforslagets § 28, nr. 1, foreslås det at ophæve § 4, stk.

4, i lov om udgifterne i strafferetsplejen, hvorefter arresthusene i

København

bestyres af fængselsinspektøren og uden for København af politimestrene.

Forslaget indebærer, at politimesterens funktion som arrestinspektør ophører

i

forbindelse med den foreslåede politireform, og at ledelsen af alle

arresthuse

fremover varetages af kriminalforsorgen. Med henblik på at sikre den fornødne

tid til at etablere en ny ledelsesstruktur for arresthusene går

ændringsforslaget ud på, at politidirektørerne uden for København i en

overgangsperiode

indtil den 1. januar 2008 ligesom politimestrene i dag skal fungere som

arrestinspektør for arresthusene i politikredsen.

Til nr. 44-46

Det foreslås at etablere en retskreds, der omfatter Herning,

Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner (retten i Herning). De pågældende

kommuner hører efter det fremsatte lovforslag under retten i Holstebro. Med

henblik på at sikre, at den resterende Holstebro retskreds fortsat vil have

en

tilstrækkelig størrelse til, at retten kan have mindst 6 udnævnte dommere,

foreslås det, at Holstebro retskreds også skal omfatte Morsø og Thisted

Kommuner. Viborg retskreds, der således ikke vil skulle omfatte Morsø og

Thisted Kommuner, foreslås i stedet at skulle omfatte Silkeborg Kommune (ud

over Skive og Viborg Kommuner), således at retten i Viborg fortsat vil have

en

tilstrækkelig størrelse til, at retten kan have mindst 6 udnævnte dommere.

Horsens retskreds vil herefter alene omfatte Hedensted, Horsens og

Skanderborg

Kommuner og vil kunne have mindst 6 udnævnte dommere.

Det foreslås endvidere at opdele den foreslåede retskreds på Fyn

i to retskredse: Retten i Odense, der omfatter Assens, Bogense, Kerteminde,

Middelfart og Odense Kommuner, og retten i Svendborg, der omfatter

Faaborg-Midtfyn,

Langeland, Nyborg, Svendborg og Ærø Kommuner.

Det foreslås herudover, at Stevns og Ringsted Kommuner kommer

til at høre under retten i Roskilde i stedet for henholdsvis retten i Næstved

og retten i Holbæk.

Det forudsættes i tilknytning hertil, at der under hensyn til de

geografiske forhold i de pågældende retskredse – ud over de

afdelingskontorer i

Tønder og Thisted, der er omtalt i pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i

lovforslagets almindelige bemærkninger – oprettes yderligere et

permanent

bemandet afdelingskontor i henholdsvis Grenaa og Haderslev.

Der henvises i øvrigt til

bilaget

til ændringsforslagene, der indeholder et oversigtskort over de foreslåede

politi- og retskredse med de ændringer, som følger af ændringsforslagene.

Byretterne vil således være organiseret med 24

hovedtingsteder. Her vil byretternes

medarbejdere som udgangspunkt være samlet, og her vil alle typer af sager

kunne

behandles, herunder civile sager med flere dommere og nævningesager, der

efter

lovforslaget som noget nyt skal behandles ved byretten i første instans.

Der vil blive etableret 4

afdelingskontorer

,

som vil være permanent bemandet. Afdelingskontorerne vil ud over de

sagstyper,

som er nævnt nedenfor (de særligt »borgernære« sager), også kunne behandle

f.eks. tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med mange lokale

vidner, jf. herved justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål

nr.

62 vedrørende lovforslaget.

Endelig kan særligt »borgernære« opgaver som navnlig fogedsager,

dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og visse mindre

bødesager efter lokalt behov behandles

uden

for hovedtingstedet, f.eks. i egnede lokaler i en kommunal bygning

, jf.

pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil være embedschefen, der efter drøftelse med Domstolsstyrelsen på

grundlag af en løbende vurdering af de lokale muligheder og behov tager

stilling til, i hvilket omfang sådanne sager skal behandles uden for

hovedtingstedet, og der bør i den forbindelse lægges stor vægt på de lokale

behov. Som eksempler på byer, hvor det klart må forventes, at sager af den

angivne karakter vil blive behandlet uden for de pågældende retters

hovedtingsteder, kan nævnes Frederikshavn, Silkeborg, Vejle, Nakskov,

Slagelse

og Kalundborg.

Ændringsforslag nr. 3 og 44-46 vil medføre løbende merudgifter

for domstolene på ca. 14 mio. kr. årligt.

Til nr. 47 og 48

Ændringsforslagene har til formål at sikre, at Viborg og

Roskilde retskredse ikke som følge af ændringsforslag nr. 44 og 46 deles

mellem

flere politikredse, jf. herved pkt. 3.2.2.1 (afsnit II) og 2.2.1.8

(afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som følge af

forslaget om, at Silkeborg Kommune skal høre til den vestjyske politikreds,

foreslås det, at denne politikreds betegnes

Midt-

og Vestjyllands Politi.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 2/3-06 fra Dommerfuldmægtigforeningen

2

Henvendelse af 2/3-06 fra professor Henrik Zahle,

Københavns Universitet

3

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra

justitsministeren

4

Henvendelse af 2/3-06 fra Retten i Odense

5

Henvendelse af 3/3-06 fra advokat Christian Vinaa,

Gentofte

6

Henvendelser modtaget på alm. del før fremsættelsen af

lovforslaget

7

Henvendelse af 2/2-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev

8

Henvendelse af 12/1-06 fra advokat Steen Djurtoft, Korsør

9

Henvendelse af 8/3-06 fra Advokatsamfundet

10

Tidligere modtagne svar på spørgsmål på alm. del

vedrørende politi- og domstolsreformen

11

Henvendelse af 10/3-06 fra Retten i Aabenraa m.fl.

12

Kopi af spørgsmål nr. S 2879 på alm. del vedrørende

fysisk tilgængelighed i de nye politi- og retsbygninger

13

Foreløbig tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

14

Henvendelse af 16/3-06 fra Advokatfirmaet

Gangsted-Rasmussen, København

15

Henvendelse af 22/3-06 fra Foreningen Industriel

Retsbeskyttelse

16

Materiale til ekspertmøde om nævningereformen

17

Henvendelse af 27/3-06 fra personalet ved Retten i Holbæk

og Retten i Nykøbing Sjælland

18

Henvendelse af 28/3-06 fra advokat Olav Willadsen,

Glostrup

19

Henvendelse af 28/3-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev

20

Henvendelse af 30/3-06 fra advokat Henrik Thorstholm,

Skjern

21

Oplæg fra internt ekspertmøde om nævningereformen

22

Invitation til møde 6/4-06, fra Justitsministeriet

23

Henvendelse af 3/4-06 fra advokaterne Bak, Børresen &

Lunn, Frederikssund

24

Henvendelse af 30/3-06 fra Hannah Holmberg m.fl.,

Tinglysningen, Retten i Horsens

25

Henvendelse af 4/4-06 fra retsassessor Hans Engberg,

Retten i Faaborg

26

Henvendelse af 3/4-06 fra præsidenterne for Københavns

Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde.

27

Materiale fra Foreningen Industriel Beskyttelse modtaget

i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06

28

Materiale modtaget fra Peter Lotinga i forbindelse med

foretræde for udvalget 6/4-06

29

Retsudvalgets brev til Henrik Linde, Den Danske

Dommerforening, vedrørende møde med Retsudvalget om L 168 og L 217

30

Henvendelse af 12/4-06 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

31

Henvendelse af 18/4-06 fra Retssikkerhedsfonden

32

Henvendelse af 18/5-06 fra Silkeborg Kommune

33

Tidsplan for den videre udvalgsbehandling af lovforslaget

34

Henvendelse af 28/4-06 fra Bornholms Regionskommune

35

Indlæg holdt af tidl. landsdommer Holger Kallehauge i

forbindelse med Retssikkerhedsfondens seminar 26/4-06

36

1. udkast til betænkning

37

Henvendelse af 5/5-06 fra advokat Olav Willadsen,

Glostrup

38

Henvendelse af 10/5-06 fra Danmarks Rederiforening

39

Henvendelse af 10/5-06 fra advokat Henrik Thorstholm,

Skjern

40

Henvendelse af 11/5-06 fra Dansk Biavlerforening

41

Kronik af professor, dr. jur. et phil. Ditlev Tamm vedrørende

nævningereformen

42

Evalueringsrapport vedrørende organiseringen af

konfliktråd i Danmark fra Det Kriminalpræventive Råd

43

Henvendelse af 18/5-06 fra advokat Lars Nauheimer, Tønder

44

Ændringsforslag fra justitsministeren

45

Henvendelse af 18/5-06 fra advokat Olav Willadsen,

Glostrup

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/3-06

fra Dommerfuldmægtigforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/3-06

fra professor Henrik Zahle, Københavns Universitet, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om kopisager om medicin, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/3-06 fra Retten i

Odense, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ansvaret for bevillings- og økonomistyringen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om model for klageinstans, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om oprettelse af et HR-forum, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

8

Spm. om oprettelse af et HR-forum, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorledes udgifterne deles mellem Rigspolitiet

og de nye politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvorledes udgifterne deles mellem Rigspolitiet

og de nye politikredse ved f.eks. krisesituationer, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm. om den Nationale Operative Stab, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en beskrivelse af vicepolitidirektørens rolle og

opgaver i den kommende ledelse, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/3-06 fra advokat

Christian Vinaa, Gentofte, og ministerens svar herpå

14

Spm. om de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af

vicepolitidirektørstillingen, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm. om den centrale vagtcentral, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

16

Spm. om detentionerne vil blive opretholdt på de nye

underpolitistationer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om opretholdelse af døgnbemandingen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om lange køretider i forbindelse med detentionsanbringelser,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om organiseringen af detentionsanbringelser i

Sverige og Norge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om centrale vagtcentraler, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

21

Spm. om den daglige briefring med færre vagtcentraler,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om placering af politiledelsen i de enkelte kredse,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om de kommende kredsråd, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om udstedelse af alkoholbevillinger, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om de planlagte teknologiske nyskabelser i

forbindelse med reformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, på hvilke områder den planlagte reform vil være

afhængig af de teknologiske forbedringer, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

27

Spm. om årsværk til operativt politiarbejde, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om en opdateret statusredegørelse fra Rigspolitiet

om organiseret kriminalitet i Danmark, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

29

Spm. om rekrutteringen af domsmænd og nævninge, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om den geografiske rekruttering af domsmænd og

nævninge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om rekruttering af domsmænd og nævninge, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om udnævnelse af retspræsidenter og

politidirektører, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/2-06

fra Peter Lotinga, Vemmelev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/1-06

fra advokat Steen Djurtoft, Korsør, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

40

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/3-06

fra Advokatsamfundet vedrørende advokatbranchens struktur, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

41

Spm., om reformen ikke kan realiseres, medmindre it-investeringerne

er gennemført, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om beregninger om flere betjente på gaden, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om en redegørelse for kriterierne for

grænsedragningen af henholdsvis politikredse og domstolskredse, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om redegørelse om grænsedragningen af kredse, hvor

de faglige anbefalinger ikke imødekommes, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

45

Spm. om sammenhængskraften i samfundet, når kredsene ikke

tager udgangspunkt i regionskredsene, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

46

Spm. om merudgifterne ved ikke at bruge de bedste og

nyrenoverede/nybyggede bygninger, der allerede eksisterer, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om antallet af ekstra betjente på gaden er beregnet

ud fra, at det kun er hovedpolitistationerne, der har døgnåbent, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvad begrundelserne er for, at politi- og

domstolskredsene hører til i samme by, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

49

Spm. om regionale hensyn i forbindelse med politi- og

domstolsreformen, til justitministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om kommentar til henvendelse fra Frederikshavn

Kommune m.fl. om Ny Jammerbugt Kommune, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

51

Spm. om ministerens kommentar til to kronikker af Eva Smith,

Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/3-06

fra Retten i Aabenraa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om retsmøder uden for hovedtingstedet, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om det er muligt at afholde retsmøder lokalt, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om det lokale arbejde på politistationerne, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm., om borgmestre kan indkalde til ekstraordinære

kredsmøder udover de fire, der lægges op til, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

57

Spm. om ikkeudnævnte dommeres arbejde, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om ændring af klagesystemet, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

59

Spm. om indførelse af landsdækkende konfliktråd, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, hvilket geografisk område afdelingskontoret i

Thisted skal dække, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om lukning af afdelingskontorer, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvilke typer sager der forventes behandlet ved

afdelingskontorerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvilken bemanding der forventes tilknyttet de

foreslåede afdelingskontorer, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

64

Spm. om Visionsudvalgets anefalinger, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om notat om nævningereformen i forhold til

grundloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om at pålægge dommerne at afholde retsmøder m.v.

andre steder i retskredsen end i hovedtingstedet, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

67

Spm. om en uddybende redegørelse om den norske ordning

for medvirken af nævninge i straffesager, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

68

Spm. om en uddybende redegørelse for forholdet mellem

politi og anklagemyndighed i Sverige, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

69

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/3-06

fra Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

70

Spm. om behovet for at styrke og målrette tilsynet med

behandlingen af straffesager i politikredsene, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

71

Spm. om Rigsadvokatens høringssvar, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om behovet for kontrol med kvaliteten og

effektiviteten af politikredsenes straffesagsbehandling, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm., om Rigsadvokatens arbejde med en overordnet

planlægning og tilrettelæggelse af tilsyn og kontrol bør styrkes, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om udførlig kommentar til Forbrugerombudsmandens

høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om behandlingen om domsmandssager og voldsager, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om statistik m.v. over sagsbehandlingstiden ved

domstolene i forbindelse med domsmandssager om voldssager, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om sagsbehandlingstider, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

78

Spm. om initiativer til at forhindre, at f.eks.

domsmandssager om voldssager forsinkes, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

79

Spm. om sagsomkostninger i voldssager, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om ministerens kommentarer til henvendelsen af 24/2-06

fra Retten i Vejle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om Foreningen af Statsadvokaters høringssvar, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om klager over afgørelser truffet af Rigspolitiet,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om en regionsordning i det storkøbenhavnske område,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om høringssvaret fra Dansk Fængselsforbund, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om høringssvaret fra Foreningen af

vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om begrundelsen for, at anklagemyndigheden ikke er

fast medlem af koncernledelsen, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

87

Spm. om begrundelsen for, at anklagemyndigheden ikke er

fast medlem af kredsrådene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om ikkejurister kan udnævnes til politidirektører,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om uenighed mellem en ikkejuridisk uddannet

politidirektør og den juridisk uddannede chefanklager om behandlingen af en

straffesag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om småsagsprocessen, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

91

Spm. om høringssvaret fra HK Landsklubben Danmarks

Domstole, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om årsagen til faldet i antallet af

detentionsanbragte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm. om transportopgaver for politiet, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om videokonferencer under visse retshandlinger, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om transportopgaver i de større politikredse, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om, hvornår reglerne om videomøder forventes

iværksat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om en oversigt over udviklingen i antal

detentionsanbragte de seneste 5 år fordelt på nuværende politikredse, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om en oversigt over udviklingen i antal

detentionsanbragte de seneste 5 år fordelt på hovedpolitistationer og

politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om afholdelse af retsmøder uden for hovedtingstedet,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om en redegørelse i oversigtsform vedrørende typisk

forekommende sager efter den nuværende proces og den forslåede småsagsproces,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om politiets seniorpolitik, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

102

Spm. om ændringer af pensionsrettigheder/muligheder, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om overvejelser med hensyn til seniorpolitikken i

politiet i forbindelse med politi- og domstolsreformen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm. om en uafhængig klageinstans, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

105

Spm. om ministerens kommentarer til høringssvar af

20/1-06 fra bistandsværge Ole Schack, Haderslev, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

106

Spm. om en redegørelse for den nuværende

offerrådgivningsordning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om en beskrivelse af forløbet af nogle typiske sager

med offerrådgivning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om, hvem der foretager offerrådgivningen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om en redegørelse for den fremtidige struktur på

færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm. om en beskrivelse af ledelsesforholdene på

færdselssikkerhedsområdet i de kommende politikredse, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

111

Spm., om færdselspolitiet skal indgå i politiets

almindelige beredskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

112

Spm. om, hvilke konsekvenser reformen får for

færdselspolitiets muligheder for at gennemføre specielle indsatser og

initiativer på færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

113

Spm. om de kommende underpolitistationers opdeling på

lokalpoliti og beredskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, hvordan lokalkendskabet sikres i beredskabet på

underpolitistationerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm., om ministeren vil tilsende udvalget et

organisationsdiagram for Rigspolitiet henholdsvis før og efter reformen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. trukket tilbage

117

Spm. om radiodækning, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

118

Spm. om ministerens kommentarer til høringssvaret fra

Sammenlægningsudvalget (Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse), til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

119

Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af

10/1-06 fra Procesbevillingsnævnet, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

120

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-06 fra

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

121

Spm. om en redegørelse for samarbejdsordningen mellem

Vordingborg og Næstved politikredse, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

122

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/3-06

fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

123

Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af

23/1-06 fra Sø- og Handelsretten, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

124

Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af

23/1-06 fra Danmarks Rederiforening, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

125

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/3-06

fra Peter Lotinga, Vemmelev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

126

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/3-06

fra personalet ved Retten i Holbæk og Retten i Nykøbing Sjælland, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

127

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06

fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

128

Spm. om, hvor megen mertid og hvor mange

mertransportudgifter en advokat fra Skjern skal påregne, når retsmøderne

foregår i Holstebro i stedet for i Skjern, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

129

Spm. trukket tilbage

130

Spm. om ministerens kommentar til indlæg på internt

ekspertmøde om nævningereformen 28/3-06, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

131

Spm. om kommentar til fhv. PET-chef Ole Stig Andersens

indlæg på Retsudvalgets høring 31/3-06 om overførslen af NEC til PET, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

132

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06

fra Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

133

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 4/4-06

fra retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg, til justitsministeren, og

ministerens

svar herpå

134

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 3/4-06

fra præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg

og Roskilde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

135

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 3/4-06

fra advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

136

Spm. om undersøgelse om lægdommeres tilfredshed, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

137

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra

Foreningen Industriel Beskyttelse, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

138

Spm. om ministerens kommentar til materialet fra Peter

Lotinga, Vemmelev, modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

139

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/4-06

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til justitsministeren, og

ministerens

svar herpå

140

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/4-06

fra Silkeborg Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

141

Spm. om en redegørelse for antallet af udnævnte dommere i

forhold til indbyggertal i Danmark sammenholdt med andre lande, som vi

normalt sammenligner os med, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

142

Spm. om udnævnelse af dommere i Sverige i forbindelse med

omorganisering, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

143

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-06

fra Bornholms Regionskommune, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

144

Spm. om ministerens kommentar til indlægget holdt af

tidl. landsdommer Holger Kallehauge i forbindelse med Retssikkerhedsfondens

seminar 26/4-06, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

145

Spm. om en bekræftelse på, at Bornholm vil blive

inddraget i arbejdet med udmøntningen af domstolsreformen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

146

Spm. om, hvordan Bornholm er stillet med hensyn til

retskreds og antal dommere m.v. i forhold til øer i Sverige med en

sammenlignelig størrelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

147

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-06

fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

148

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06

fra Danmarks Rederiforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

149

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06

fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

150

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-06

fra Danmarks Biavlerforening, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

151

Spm. om separate venterum for vidner i retsbygninger, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

152

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 17/5-06

fra Det Kriminalpræventive Råd, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

153

Spm. om, i hvilket omfang der vil være døgnåbent på

politistationerne i de nye, store politikredse, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

154

Spm. om, hvordan politiets kontrol på udlændingeområdet

vil blive varetaget i de foreslåede to grænsepolitikredse, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

155

Spm. om tilrettelæggelsen og organiseringen af

færdselspolitiets opgavevaretagelse i de nye politikredse, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

156

Spm. om en løbende orientering af de partier, der står

bag reformen, om den praktiske gennemførelse af reformen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

157

Spm. om at sikre domstolenes lokale tilgængelighed i de

foreslåede nye retskredse i f.eks. fogedsager og skiftesager, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

158

Spm. om, hvordan der i de foreslåede store politikredse

sikres en stærk lokal forankring af de enkelte politistationer med

inddragelse af relevante aktører i nærmiljøet, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

159

Spm. om, hvilken betydning gennemførelsen af forslaget

til politi- og domstolsreform vil have for offerrådgivningsordningen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

160

Spm. om, hvordan politiet efter gennemførelsen af den

foreslåede politireform vil inddrage relevante myndigheder og organisationer

m.v. på særlige områder vedrørende organiseret kriminalitet, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

161

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06

fra advokat Lars Nauheimer, Tønder, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

162

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06

fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 6:

Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 79 fremgår det

bl.a., at man med lovforslaget vil ændre på klagegangen i forbindelse med

dispositionssager. Med lovforslaget vil den nye klagegang gå fra

politidirektøren

til rigspolitichefen.

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes der i den påtænkte

model for klageinstans over politifaglige afgørelser sikres en tilstrækkelig

grad af uafhængighed mellem de to klageinstanser?

Svar:

Med lovforslaget vil politidirektørerne få det samlede ansvar

for politiets virksomhed i politikredsen, herunder ligesom i dag for

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af politiets operative arbejde.

Rigspolitichefen

vil i kraft af det foreslåede almindelige over-/underordnelsesforhold bl.a.

skulle behandle klager over politidirektørernes afgørelser og dispositioner

uden for strafferetsplejen mv.

Rigspolitiet vil fungere som en overordnet styrelse for dansk

politi og vil kunne give politidirektørerne generelle og konkrete

tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål mv., men det er forudsat, at

rigspolitichefen vil være tilbageholdende med at gribe ind i kredsenes

behandling

af konkrete sager og tilrettelæggelsen af det daglige arbejde mv.

Rigspolitiet vil i praksis sjældent have været inddraget i en

politikreds’ konkrete dispositioner, og i givet fald vil der normalt

alene være

tale om bistand fra en eller flere af Rigspolitiets afdelinger, f.eks. med

analyseopgaver eller tværgående koordineringsopgaver i forbindelse med en

større politiindsats, der f.eks. involverer flere politikredse (statsbesøg,

større katastrofer mv.).

På denne baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse

antages, at Rigspolitiets behandling af klager som almindelig overordnet

myndighed i almindelighed vil ske med den fornødne uafhængighed i forhold til

politikredsenes dispositioner mv.

Hvis det imidlertid undtagelsesvis skulle forekomme, at

Rigspolitiet har ydet konkret og detaljeret vejledning i en konkret sag eller

i

forbindelse med en konkret politiindsats mv. forud for politikredsens

afgørelse

eller disposition, vil Rigspolitiet efter omstændighederne kunne være

afskåret

fra at behandle en eventuel klage over politikredsens afgørelse mv. i medfør

af

almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet. En sådan klage vil

i

givet fald i stedet blive behandlet af Justitsministeriet.

D

et skal

herudover bemærkes, at den foreslåede ordning for behandling af klager over

politiets dispositioner mv. ikke afskærer Justitsministeriet fra som

tilsynsmyndighed at gribe ind i konkrete sager, hvis der f.eks. er truffet en

forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl. Endvidere vil b

ehandlingen af klager over politipersonalets

adfærd og anmeldelser om strafbare forhold i tjenesten fortsat ske efter de

særlige regler i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.4 (afsnit II) i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Spørgsmål 12:

Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 88 og 89 fremgår

den kommende arbejdsdeling mellem de forskellige ledere i politikredsens

topledelse. Vicepolitidirektørens rolle er dog ikke beskrevet detaljeret i

lovforslaget.

Ministeren bedes beskrive vicepolitidirektørens rolle og opgaver

i den kommende ledelse i de enkelte politikredse. Kunne disse opgaver tænkes

varetaget af andre i organisationen?

Svar:

Det foreslås, at vicepolitidirektøren skal være stedfortræder

for politidirektøren, således at vicepolitidirektøren i dennes fravær har den

øverste ledelse af politikredsen, jf. forslaget til retsplejelovens § 110,

stk.

3 (lovforslagets § 1, nr. 54). Som anført i lovforslagets bemærkninger vil

vicepolitidirektøren samtidig være en del af politikredsens øverste ledelse

sammen med politidirektøren, chefpolitiinspektøren, som skal lede

varetagelsen

af de politimæssige opgaver, og chefanklageren, som skal lede

anklagemyndigheden. Vicepolitidirektøren vil således generelt skulle bistå

politidirektøren med varetagelsen af de overordnede ledelsesopgaver i

politikredsen.

De nye politikredse vil være store statslige organisationer med

mange hundrede ansatte, årlige budgetter på flere hundrede millioner kr. og

betydelige administrative og driftsmæssige ledelsesopgaver. Varetagelsen af

de

økonomiske og administrative ledelsesopgaver, som decentraliseres til

kredsene

i medfør af reformen, vil således være en central opgave for politikredsens

øverste ledelse, og det ligger i den forudsatte organisering af

politikredsens

øverste ledelse, at vicepolitidirektøren leder politikredsens overordnede

administration, herunder i forhold til budgettering, personale, regnskab, it,

indkøbsaftaler, intern service osv.

Vicepolitidirektøren vil således bl.a. skulle bistå

politidirektøren med at tilrettelægge og gennemføre den løbende budgetstyring

og resultatopfølgning mv. (controlling), med henblik på at sikre, at

budgetterne overholdes, og at de mål- og resultatkrav, som efter lovforslaget

fremover skal fastsættes af rigspolitichefen og rigsadvokaten, indfries og

afrapporteres samlet for politikredsen. Hertil kommer de betydelige

personaleadministrative opgaver, som tidligere blev varetaget centralt, og

som

fremover vil skulle varetages af politikredsene.

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er det efter Justitsministeriets

opfattelse væsentligt, at den overordnede varetagelse af centrale økonomiske

og

administrative driftsopgaver som udgangspunkt sker samlet for hele

politikredsen. Herved sikres det nødvendige overblik og helhedssyn i relation

til alle politikredsens aktiviteter. Det er endvidere væsentligt, at

varetagelsen

af denne tværgående opgave får en selvstændig forankring i politikredsens

øverste ledelse ligesom varetagelsen af kredsens politimæssige opgaver og

anklagervirksomhed. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det således ikke

være hensigtsmæssigt at placere ansvaret for politikredsens samlede

administration

og resultatopfølgning hos chefpolitiinspektøren eller chefanklageren, der som

ovenfor nævnt vil have som hovedfunktion at varetage den meget betydelige

opgave med at lede henholdsvis kredsens politimæssige virksomhed og kredsens

anklagervirksomhed.

Der vil ud over de nævnte opgaver vedrørende den overordnede

administration mv. være en række generelle opgaver af mere

juridisk/administrativ karakter, som det efter Justitsministeriets opfattelse

vil være naturligt at placere i en tværgående stabsfunktion under

vicepolitidirektørens ledelse. Det vil bl.a. kunne være tilfældet med visse

generelle opgaver vedrørende landsdækkende tværgående initiativer mv.

vedrørende politiets og anklagemyndighedens virksomhed og/eller generelle

forvaltningsmæssige

spørgsmål mv., der angår alle dele af politikredsens virksomhed.

Spørgsmål 62:

Hvilke typer sager forventes behandlet ved afdelingskontorerne?

Svar:

I lovforslagets bemærkninger anvendes betegnelsen

afdelingskontor om et bitingsted, der er permanent bemandet. Det er forudsat

i

lovforslagets bemærkninger, at der oprettes et afdelingskontor i Tønder og i

Thisted.

Efter lovforslaget er det den lokale embedschef, der efter forhandling

med Domstolsstyrelsen afgør, hvilke typer af sager der skal behandles ved

afdelingskontoret. Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen supplerende

anført

følgende:

»Som det fremgår af Domstolsstyrelsens høringssvar af 23. januar

2006, har den geografiske nærhed efter Domstolsstyrelsens opfattelse særlig

betydning for borgerne inden for de sagsområder, hvor der typisk afholdes

kortere retsmøder, og hvor de berørte borgere hyppigt skal møde i retten,

eller

hvor hensynet til, at retten ligger tæt ved borgerens bolig, er særlig stort.

Som eksempler på sådanne sagsområder nævnes i Strukturkommissionens

betænkning

1398/2001 blandt andet dødsboskiftesager, notarialforretninger, almindelige

fogedsager, gældssaneringssager og mindre straffesager.

Hensynet til borgerne og retternes funktionsdygtighed i

retskredse med stor geografisk udstrækning kan derfor tale for, at retten i

foged-, dødsboskifte- og gældssaneringssager samt ved foretagelse af

notarialforretninger

efter behov sættes uden for hovedtingstedet, og at de pågældende personer

således indkaldes til retten i nærheden af deres bopæl. Samme ordning kan

overvejes for så vidt angår mindre bødesager.

Det er naturligt, at et afdelingskontor, som har permanent

bemanding, som minimum har de samme funktioner. Det vil også være naturligt

at

overveje yderligere funktioner ved afdelingskontorerne, herunder at andre

sager

som for eksempel tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med

mange lokale vidner efter en konkret vurdering kan behandles dér, særlig hvis

borgerens afstand til hovedtingstedet er meget stor.

Den endelige afgørelse om, hvilke sager der skal behandles ved

afdelingskontorerne, vil blive truffet af den enkelte byretspræsident efter

forhandling med Domstolsstyrelsen.

Afgørelsen vil blive truffet på grundlag af nøje overvejelser om

de lokale behov i den enkelte retskreds, herunder overvejelser om særlige

geografiske forhold og infrastrukturen i retskredsen. Retsbygningernes

indretning og muligheden for afholdelse af telefonmøder og videokonferencer

er

eksempler på andre forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om, hvilke

sager der skal behandles på afdelingskontoret.«

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af

Domstolsstyrelsen.

Spørgsmål 70:

Det fremgår af Rigsadvokatens høringssvar, at etableringen af

nye, store politikredse medfører, at der på nogle punkter bliver behov for at

styrke og målrette tilsynet med behandlingen af straffesager i

politikredsene.

Ministeren bedes konkret uddybe, på hvilke områder der bliver

behov for et styrket tilsyn, og hvordan en sådan styrkelsen konkret vil blive

tilrettelagt.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

»Under den nuværende

ordning fører politimestrene og de regionale statsadvokater tilsyn og kontrol

med

behandlingen af straffesager i politikredsene i en række forskellige

sammenhænge.

Politimesteren har det overordnede ansvar for, at straffesagsbehandlingen i

politikredsen sker med den fornødne kvalitet og hurtighed, og anklagerne

kontrollerer i en løbende dialog med efterforskerne legaliteten af politiets

arbejde, f.eks. i forbindelse med tvangsindgreb under efterforskningen

(aflytninger,

ransagninger, anholdelser m.v.). Herudover sker der internt i

anklagemyndigheden en løbende kontrol med kvaliteten og effektiviteten af

anklagernes arbejde, idet de regionale statsadvokater fører tilsyn med

anklagemyndigheden i politikredsene, og Rigsadvokaten fører tilsyn med

statsadvokaterne.

Sådanne tilsyn sker på grundlag af forelagte sager og ved egentlige

tilsynsbesøg

i politikredsen. Tilsynet i politikredsene kan vedrøre hele

straffesagsbehandlingen,

men det kan også vedrøre konkrete temaer som f.eks. kredsens

anholdelsespraksis

eller håndtering af anmeldelser i særlige sagstyper. Den interne kontrol i og

tilsynet med politikredsene er nærmere fastlagt i Rigsadvokatens Meddelelse

nr.

4/2004 (Kvalitetssikringsmeddelelsen).

De nye, store

politikredse indebærer, at der på nogle punkter bliver behov for at styrke og

målrette dette tilsyn. Ændringerne i organiseringen af politiets arbejde

nødvendiggør således, at også anklagemyndighedens tilsyn og kontrol med

politiet organiseres på nye måder.

Rigsadvokaten forventer

derfor, at der i kredsene i et samarbejde mellem politidirektørerne og den

overordnede anklagemyndighed vil blive etableret nye tilsynsprocedurer m.v.,

som sikrer, at kvaliteten i straffesagsbehandlingen opretholdes i alle dele

af

kredsen.

Også for så vidt angår

de regionale statsadvokaters tilsyn med straffesagsbehandlingen i

politikredsene

indebærer de nye, større kredse et behov for en styrket indsats. Som en

naturlig konsekvens af opbygningen af store og slagkraftige enheder i både

politi og anklagemyndighed i politikredsene vil der således i

statsadvokaturerne blive etableret særlige enheder, som vil få til

hovedopgave

at forestå kontrollen med kvaliteten og effektiviteten af politikredsenes

straffesagsbehandling. Enhederne vil samarbejde, således at der f.eks. kan

gennemføres en tværgående undersøgelse af »best practice« på et givet

sagsområde i et antal politikredse.

I den forbindelse

bemærkes, at spørgsmålet om tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til

statsadvokaternes tilsynsarbejde efter Rigsadvokatens opfattelse bør indgå i

drøftelserne om en ny økonomisk flerårsaftale for politi og anklagemyndighed.

Med henblik på at

forberede det nye tilsyns- og kontrolkoncept har den arbejdsgruppe, som

forberedte

den ovennævnte Kvalitetssikringsmeddelelse (RM 4/2004), genoptaget sit

arbejde.

Arbejdsgruppen har afholdt sit første møde herom, men det er endnu for

tidligt

at sige noget konkret om, hvordan det styrkede tilsyn konkret vil blive

tilrettelagt.

I tillæg til det ovenfor

skitserede faglige tilsyns- og kontrolarbejde kommer, at Rigsadvokaten som

led

i indførelsen af en moderne mål- og resultatstyring for hele

anklagemyndigheden

forventer at etablere informationssystemer, som sikrer løbende overblik over

bl.a. anklagemyndighedens sagsbehandlingstider, ressourceforbrug m.v. Der vil

blive indgået kontrakter med politidirektørerne med indsatsmål vedrørende

bl.a.

kvalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen, og der vil blive målt på

resultatopfyldelsen. Arbejdet hermed vil blive forankret i en særlig

controller-enhed, som forventes etableret hos Rigsadvokaten.«

Justitsministeriet kan

henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.

Spørgsmål 81:

Foreningen af Statsadvokater påpeger i sit høringssvar, at det

er afgørende, at der tilføres de regionale statsadvokaturer tilstrækkelige

ressourcer til, at der også i statsadvokaturerne bliver mulighed for i

fornødent

omfang at etablere specialenheder og ikke mindst en tilsynsmyndighed. Hvis

der

ikke tilføres statsadvokaterne ressourcer, der gør det muligt, at intensivere

det eksterne tilsyn nærer foreningen betænkeligheder ved etablering af de

store

politikredse. Ministeren bedes kommentere denne del af høringssvaret.

Ministeren bedes herunder

a)

redegøre for, om de

regionale statsadvokaturer får tilført de tilstrækkelige ressourcer, og

omfanget

heraf

b)

redegøre for, hvilke

specialenheder og egentlig tilsynsenhed, det drejer sig om, og om sådanne vil

blive etableret

c)

redegøre for, hvordan

ministeren vil imødegå de betænkeligheder der anføres, hvis Foreningen af

Statsadvokaters forslag ikke følges.

Svar:

Med hensyn til de igangværende overvejelser om tilrettelæggelsen

af det fremtidige tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene

henvises til

besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 70 vedrørende lovforslaget. Som

det

fremgår af den udtalelse fra Rigsadvokaten, som er gengivet i besvarelsen,

har

Rigsadvokaten nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. skal overveje

tilrettelæggelsen og udførelsen af statsadvokaternes fremtidige

tilsynsarbejde

i den nye struktur.

I lyset af disse overvejelser vil Justitsministeriet sammen med

bl.a. Rigsadvokaten vurdere, om der er behov for at omprioritere ressourcer

inden for politiet og anklagemyndigheden eller for at søge yderligere

ressourcer tilført med henblik på at sikre, at statsadvokaterne har de

ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at kunne udføre

tilsynsopgaven.

Spørgsmål 90:

For så vidt angår småsagsprocessen fremgår det vedrørende

afholdelsen af retsmøder uden for sædvanlig kontortid, at der eventuelt kan

være anledning til i første omgang at iværksætte en sådan ordning i udvalgte

retskredse efter nærmere drøftelser med de berørte embeder. Ministerens bedes

i

fortsættelse heraf

a)

Oplyse, om en service

om retsmøder efter sædvanlig kontortid ikke efter ministerens opfattelse vil

lette processen ganske betydelig for mange med småsager

b)

oplyse, om en sådan ordning

ikke efter ministerens opfattelse bør gælde alle steder i landet og ikke kun

i

få retskredse og beroende på de pågældende retskredses indstilling hertil

c)

oplyse, om det ikke

vil være mere i overensstemmelse med intentionen bag småsagsreformen, at

bl.a.

muligheden for at afholde retsmøder uden for sædvanlig kontortid i hele

landet

kommer til at gælde straks fra reformens ikrafttræden.

Svar:

Forslaget om, at Domstolsstyrelsen for sager, der behandles i

småsagsprocessen, skal kunne fastsætte regler om afholdelse af retsmøder uden

for sædvanlig kontortid er begrundet i, at parterne i småsager ikke bør

pådrages unødvendige indtægtstab ved at skulle møde i retten, jf.

bemærkningerne

til forslaget til retsplejelovens § 405 (lovforslagets § 1, nr. 102).

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Domstolsstyrelsen

oplyst følgende:

»Domstolsstyrelsen er enig i, at bedre muligheder for, at retten

i forbindelse med behandling af sager om mindre krav, jf. forslaget til ny

affattelse af retsplejelovens kapitel 39 (småsagsprocessen), kan tilbyde

parterne at afholde retsmøder uden for sædvanlig kontortid, må opfattes som

en

betydelig fordel for parterne.

Da reglerne om småsagsprocessen, herunder § 405, efter

lovforslagets § 106, stk. 5, først træder i kraft den 1. januar 2008, vil det

først være aktuelt at fastsætte bestemmelser om afholdelse af retsmøder uden

for sædvanlig kontortid fra denne dato.

Regler om afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid

fastsættes efter forslaget til retsplejelovens § 405 af Domstolsstyrelsen.

Fastsættelsen vil ske efter drøftelse med byretspræsidenterne under hensyn

til

det forventede behov for afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig

kontortid,

retternes ressourcer og de praktiske muligheder for afholdelse af retsmøder

uden

for sædvanlig kontortid.

Domstolsstyrelsen er enig i, at det som udgangspunkt vil være

mest hensigtsmæssigt, at der gælder de samme regler for alle de nye byretter.

Inden sådanne regler fastsættes endeligt for alle byretter,

finder Domstolsstyrelsen dog, at det kan være hensigtsmæssigt at iværksætte

en

forsøgsordning. I perioden frem til alle de nye byretter er samlet ved

hovedtingstederne, kan en række praktiske forhold endvidere gøre det

vanskeligt

at tilbyde parterne at få deres sager behandlet uden for sædvanlig

kontortid.«

Justitsministeriet kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens

udtalelse.

Spørgsmål 123:

Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig kommentar til

høringssvaret af 23/1-06 fra Sø- og Handelsretten, som punkt for punkt

forholder sig til de enkelte punkter i høringssvaret.

Svar:

1. Sø- og Handelsretten anfører i høringssvaret bl.a.,

at de foreslåede regler om Handelsrettens kompetence ikke i tilstrækkeligt

omfang tilgodeser erhvervslivets behov for, at de væsentligste erhvervssager

afgøres ved Handelsretten under medvirken af sagkyndige dommere med indgående

kendskab til erhvervslivets forhold og med omfattende erhvervsøkonomisk

indsigt.

Sø- og Handelsretten finder, at Handelsretten ud over det foreslåede saglige

kompetenceområde også bør have kompetence til at behandle it-sager, ankesager

vedrørende byretternes domme i civile erhvervssager, kæremål over

fogedretternes

afgørelser i handelssager, sager om produktsikkerhed samt søforklaringer.

Lovforslaget går bl.a. ud på som udgangspunkt at gøre byretterne

til den almindelige førsteinstans i alle civile sager. De foreslåede nye

byretter vil efter Justitsministeriets opfattelse være i stand til at

behandle

de sager, som Sø- og Handelsretten nævner, på fuldt kvalificeret måde.

Byretterne vil således (med Bornholm som eneste undtagelse) alle have mindst

6-8 udnævnte dommere og vil kunne behandle civile sager med tre juridiske

dommere og/eller med sagkyndige meddommere. Der vil også være mulighed for en

øget specialisering af dommerne.

Som der nærmere er redegjort for i den kommenterede

høringsoversigt (L 168 – bilag 3), er Justitsministeriet enig med

Retsplejerådet i, at det egentlig ville være en naturlig følge af forslaget

om

at gøre byretterne til den almindelige førsteinstans at gøre Handelsretten

til

en specialbyret, dvs. med sædvanlig appeladgang til landsretten. Det foreslås

imidlertid at opretholde den nuværende direkte appeladgang fra Handelsretten

til Højesteret under hensyn til det meget stærke ønske herom, som (ud over af

Sø- og Handelsretten) bl.a. er fremført af berørte erhvervsorganisationer mv.

På den baggrund har forslaget om, hvilke sagstyper Handelsretten bør kunne

behandle, karakter af et kompromis, der sikrer en passende sagsmængde til

Handelsretten

samtidig med, at det i videst muligt omfang fastholdes, at de sager, der kan

ankes til Højesteret uden særlig tilladelse, bør være af en sådan karakter og

væsentlig betydning, at det er hensigtsmæssigt, at de skal behandles af

landets

øverste domstol. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.2 (afsnit III) i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet, at

Handelsretten bør have kompetence til at behandle de typer af sager, der er

nævnt i Sø- og Handelsrettens høringssvar.

Særligt med hensyn til Sø- og Handelsrettens forslag om at gøre

Handelsretten til appelinstans i forhold til byretterne i visse

erhvervsmæssige

sager bemærkes, at Sø- og Handelsrettens styrke som anført i lovforslagets

bemærkninger er den kvalificerede sagkyndige medvirken, som navnlig hører

hjemme i første instans, hvor langt de fleste sager bør finde deres endelige

afgørelse. Hertil kommer efter Justitsministeriets opfattelse, at der under

hensyn til landets størrelse ikke bør være en tredje appelinstans på

landsretsniveau.

2. Sø- og Handelsretten anfører, at udformningen af forslaget

til retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 1, er udtryk for en uheldig

indskrænkning af Handelsrettens kompetence i forhold til Retsplejerådets

forslag, idet kriteriet »sager, hvor fagkundskab til internationale

erhvervsforhold har væsentlig betydning« er ændret til »internationale sager,

hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning«.

Efter Sø- og Handelsrettens opfattelse bør f.eks. en sag mellem en dansk

ladningsejer

og et dansk rederi, hvis afgørelse kræver indgående kendskab til

internationale

køberetlige og søretlige kontraktforhold og til anvendelsen af komplicerede

internationale konventionsregler, høre under Handelsrettens kompetence, selv

om

sagen angår en levering af varer eller tjenesteydelser i Danmark.

Sø- og Handelsretten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, hvis

det i visse tilfælde skal være afgørende for rettens kompetence i

olieforureningssager mv., om der oprettes en begrænsningsfond efter reglerne

i

søloven.

Som anført i lovforslagets bemærkninger og den kommenterede

høringsoversigt blev der allerede i forbindelse med høringen over

Retsplejerådets

betænkning nr. 1401/2001 rejst spørgsmål om forståelsen af rådets kriterium

for, hvornår en sag havde international karakter, jf. pkt. 3.2.2.2 (afsnit

III)

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, har

Justitsministeriet på denne baggrund og på baggrund af høringssvarene over et

udkast til lovforslaget fundet det rigtigst at præcisere i lovforslaget, at

det afgørende ikke er, om retsgrundlaget er internationalt. Efter

Justitsministeriets

opfattelse bør det således som udgangspunkt ikke gøre nogen forskel, om de

regler, som en intern dansk sag skal afgøres på grundlag af, er rent danske

eller gennemfører internationale regler. I begge tilfælde bør sagen som

udgangspunkt behandles i byretten som første instans.

En sag må derimod anses for international og dermed omfattet af

Handelsrettens umiddelbare kompetence, hvis den f.eks. vedrører en

erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i forskellige lande eller en

erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i samme land, der udspringer

af en international vejtransport eller en international søtransport. En sag

må

også anses for international, hvis f.eks. anvendelse af internationale

standardkontrakter indgår som et væsentligt element i sagen. Andre eksempler

på, at sagens genstand i væsentlig grad er international, kunne være, at der

er

anvendt et udenlandsk skib ved en national søtransport, eller at danske skibe

er kollideret i fremmed farvand.

Særligt med hensyn til olieforureningssager mv. og spørgsmålet

om begrænsningsfonde bemærkes, at lovforslaget viderefører Sø- og

Handelsrettens eksisterende kompetence i sager om ansvar for skade forvoldt

af

bunkerolie, om ansvar for olieskade og om ansvar for skade i forbindelse med

søtransport af farlige og forurenende stoffer (sølovens kapitel 9 a-11) samt

i

sager om globalbegrænsning, når der er oprettet en begrænsningsfond (sølovens

kapitel 9). Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er

hensigtsmæssigt, at alle krav, der kan begrænses i medfør af sølovens kapitel

9, indbringes for den domstol, hvor der er oprettet en begrænsningsfond, og

som

i givet fald skal fordele midlerne i begrænsningsfonden. I tilfælde, hvor der

ikke

er oprettet en begrænsningsfond, er

der derimod efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for, at sagerne

behandles ved samme domstol, og sagerne bør i overensstemmelse med den

foreslåede generelle omlægning af instansordningen fremover behandles af

byretterne, medmindre der konkret er tale om en erhvervssag af international

eller principiel karakter, jf. pkt. 1 ovenfor.

3. Sø- og Handelsretten anfører, at principielle

erhvervssager bør kunne anlægges direkte ved Handelsretten i stedet for som

efter lovforslaget efter anmodning at kunne henvises fra byretten, idet den

foreslåede henvisningsordning dels ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at

principielle erhvervssager bliver behandlet ved Handelsretten, dels ikke

giver

tilstrækkeligt værn mod, at sager, som ikke er principielle, henvises til

Handelsretten med mulighed for direkte anke til Højesteret.

Det er et centralt element i lovforslaget og forslaget om

styrkede byretter, at byretten skal fungere som den almindelige

»indgangsinstans«,

hvor alle retssager sorteres og henvises til behandling dér, hvor det er mest

hensigtsmæssigt i den konkrete sag, jf. pkt. 3.2.1 (afsnit III) i

lovforslagets

almindelige bemærkninger. Byretterne bør således efter Justitsministeriets

opfattelse

også vurdere, om en erhvervssag efter anmodning fra en part bør henvises til

behandling ved Handelsretten, fordi sagen har principiel karakter, på samme

måde som byretterne efter forslaget skal vurdere, om en sag efter anmodning

fra

en part bør henvises til landsretten af denne grund. De foreslåede styrkede

byretter

vil efter Justitsministeriets opfattelse fuldt ud være i stand til at

varetage

denne opgave. Som anført i den kommenterede høringsoversigt har

Justitsministeriet

på denne baggrund ikke fundet grundlag for at følge Sø- og Handelsrettens

forslag

om, at principielle erhvervssager, der ikke er internationale eller vedrører

immaterialret mv., jf. lovforslagets § 1, nr. 77 (forslaget til

retsplejelovens

§ 225), skal kunne anlægges umiddelbart ved Handelsretten, således at

Handelsretten i givet fald skulle henvise sagen til byretten, hvis sagen ikke

havde principiel karakter.

4. Sø- og Handelsretten anfører, at de foreslåede

bestemmelser om, hvilke sager der skal høre til Handelsrettens kerneområde,

også er utilstrækkelige i forhold til erhvervslivets behov på

immaterialretsområdet.

Det anføres, at det er af afgørende betydning for erhvervslivet, at

Handelsrettens

kompetence omfatter alle immaterialretlige erhvervssager. Handelsrettens

kompetence bør således også omfatte sager om produktefterligning, der

bedømmes

efter markedsføringsloven, erhvervsmæssige sager om ophavsret og sager om

navne- og kendetegnsbeskyttelse i medfør af markedsføringsloven,

aktieselskabsloven

og anpartsselskabsloven.

I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 120 vedrørende

lovforslaget har Justitsministeriet nærmere redegjort for, hvorfor

lovforslaget

er udformet sådan, at Handelsretten ikke får kompetence til at behandle disse

sagstyper, jf. også pkt. 1 ovenfor.

5. Sø- og Handelsretten har endelig i et bilag til

høringssvaret fremført forskellige mere detaljerede bemærkninger vedrørende

de

foreslåede regler om sagsforberedelsen og hovedforhandlingen mv.

Der kan herom henvises til den kommenterede høringsoversigt pkt.

4, 5.1, 5.2 og 12 (afsnit III), som bl.a. indeholder kommentarer til de

enkelte

punkter i bilaget til Sø- og Handelsrettens høringssvar.

Spørgsmål 151:

I forbindelse med den forestående politi- og domstolsereform

bedes ministeren redegøre for, hvorledes udsigten er til en indretning af

retsbygningerne, således at der etableres separate venterum for vidner,

således

at vidner ikke, som det ofte sker nu, bringes i en situation, hvor de mødes

med

og venter sammen med den tiltalte i de samme lokaliteter udenfor retssalen.

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet

indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

»I forbindelse med etableringen af de kommende byretter vil der

overalt blive indrettet særskilte ventefaciliteter til vidner i straffesager

med henblik på at sikre, at vidnerne ikke bringes i en situation, hvor de

skal

vente sammen med tiltalte.

Det bemærkes, at det enkelte steder eventuelt kan blive

nødvendigt at etablere vidneventefaciliteterne i ikke-umiddelbar tilknytning

til retssalene på grund af indretningen af visse historiske og fredede

retsbygninger.«

Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens

udtalelse.

Spørgsmål 153:

Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der vil være

døgnåbent på politistationerne i de nye store politikredse.

Svar:

De nye hovedpolitistationer, hvor politikredsens vagtcentral vil

være placeret, vil være døgnbemandede og åbne for borgerhenvendelser året

rundt

på alle tidspunkter af døgnet. Det drejer sig efter lovforslaget om

politistationerne (hovedstationerne) i Aalborg, Århus, Holstebro, Horsens,

Esbjerg, Odense, Næstved, Roskilde, Helsingør, Glostrup, København og Rønne.

På baggrund af den politiske interesse, der har været omkring

politiets tilstedeværelse på landets øvrige politistationer i aften- og

nattetimerne, har Justitsministeriet haft en række drøftelser med

Rigspolitiet

om spørgsmålet. Rigspolitiet har i den forbindelse tilkendegivet, at

politiarbejdet

i en række større byer forventes at kunne tilrettelægges på en sådan måde, at

der også på politistationerne i disse byer året rundt på alle tidspunkter af

døgnet vil være politifolk, som bl.a. vil kunne tage sig af personlige

henvendelser fra borgerne. Det drejer sig om politistationerne i Slagelse,

Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn

og

Aabenraa. På disse politistationer forventes politiets opgaveløsning at få et

sådant

omfang, at det med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne

sikres,

at der til hver en tid vil være politifolk på stationen beskæftiget med

forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for

sagsbehandling, tilsyn med detentioner mv.). Politireformen vurderes derfor

fortsat at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.

Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) i

lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås der herudover en fleksibel

døgnbetjening, således at også andre politistationer, hvor der ellers ikke er

døgnåbent, efter en konkret vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes

på

bestemte tidspunkter eller i en kortere eller længere periode. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet i andre større byer som bl.a. Fredericia og Køge, hvis

der

i weekenderne (fredag-lørdag aften/nat) eller i øvrigt er et særligt behov.

Døgnåbning vil også kunne etableres ved særlige lokale begivenheder som

f.eks.

en byfest, en stor koncert eller et større sportsstævne (f.eks. ved

musikfestivalerne i Skanderborg og Tønder). Der vil også i sommerperioden

kunne

være behov for mere intensivt at døgnbetjene større ferieområder, f.eks. i

tilknytning til politistationerne i Nykøbing Falster eller Skagen, og efter

behov døgnåbne politistationerne i sådanne områder. Det bør i vidt omfang

overlades

til de lokale ledelser i de nye politikredse at tilrettelægge denne fleksible

døgnbetjening i lyset af de lokale ønsker og behov, således at politikredsens

døgnberedskab tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige og effektive måde,

og

politikredsens ressourcer anvendes bedst muligt.

Som anført i pkt. 3.2.2 og 3.2.4 (afsnit II) i

lovforslagets almindelige bemærkninger vil politikredsens døgnberedskab

(døgnvagttjenesten) blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil

udgå fra de forskellige politistationer i kredsen, og de betjente, der indgår

i

beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil

møde på arbejde og foretage patruljering mv. derfra. Dette indebærer, at der

også på politistationer, hvor der ikke er døgnåbent, også uden for den

normale

åbningstid på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være

politifolk på stationen, f.eks. i forbindelse med vagtskifte,

rapportskrivning,

blodprøveudtagning i forbindelse med mistanke om spirituskørsel og efter

omstændighederne løsning af forskellige sagsbehandlingsopgaver som f.eks.

mere

omfattende afhøringer.

Spørgsmålet om døgnåbning må naturligvis også ses i sammenhæng

med det samlede beredskab, herunder den løbende patruljering i kredsens

forskellige

områder. I visse områder vil der på grund af områdets karakter endvidere være

behov for en særlig patruljeringsindsats med henblik på overvågning, f.eks. i

Hellerup/Gentofte og på Frederiksberg. I alle de byer, hvor der i dag er en

hovedpolitistation – herunder f.eks. på Frederiksberg og i Gentofte

– vil der

fortsat være en politistation i den nye struktur, jf. om politiets

tjenestesteder pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) og pkt. 4.3 (afsnit II) i

lovforslagets

almindelige bemærkninger.

På alle politistationer, som ikke er døgnåbne, vil der i øvrigt

være installeret en ”dørtelefon” med direkte forbindelse til

politikredsens

vagtcentral, således at der – selv om stationen er lukket – vil

være mulighed

for at komme i kontakt med politiet fra politistationen, hvorefter

vagtcentralen i givet fald kan sende den nærmeste patruljevogn til stedet.

På grund af de ressourcemæssige konsekvenser, der generelt er

forbundet med politiets tilstedeværelse på stationerne i aften- og

nattetimerne, vil jeg finde det naturligt, at spørgsmålet inddrages i

forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet, således at de

tilkendegivelser, der er anført ovenfor, inden for aftaleperioden kun kan

fraviges, hvis de partier, der deltager i flerårsaftalen, er indforstået

hermed.

Spørgsmål 154:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan politiets kontrol på

udlændingeområdet vil blive varetaget i de foreslåede to grænsepolitikredse

henholdsvis i Sønderjylland og på Lolland-Falster.

Svar:

Politiet har efter udlændingelovgivningen en forpligtelse til at

udføre den nødvendige og hensigtsmæssige kontrol på udlændingeområdet mv.

Efter

den foreslåede politireforms ikrafttræden vil kontrollen med

udlændingelovgivningen blive løst af personale i politikredsenes

beredskabsafdelinger (døgnvagttjeneste). De nye grænsepolitikredse (Syd- og

Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) vil få

særlige opgaver på dette område, og disse politikredse vil skulle have ekstra

ressourcer i forhold til de øvrige politikredse med henblik på at sikre en

nødvendig

og tilfredsstillende opgaveløsning på dette område. I disse politikredse vil

der under kredsenes beredskabsafdelinger blive oprettet særskilte

»udlændingekontrolafdelinger«,

hvis leder refererer til ledelsen af politikredsens beredskabsafdeling, og

som

vil have ansvaret for kontrollen på udlændingeområdet, herunder

grænsekontrollen

mv.

»Udlændingekontrolafdelingen« vil helt overvejende skulle

beskæftige sig med opgaver vedrørende kontrol på udlændingeområdet, men vil

undtagelsesvis

også kunne bistå den øvrige del af beredskabsafdelingen (døgnvagttjenesten)

– f.eks.

i forbindelse med større planlagte politiindsatser eller ved pludseligt

opståede situationer, hvor der er behov for at samle meget store

politistyrker.

Det vil kunne være hensigtsmæssigt at etablere en særlig

organisering omfattende de to »udlændingekontrolafdelinger« og Rigspolitiet

(Udlændingeafdelingen) med henblik på at sikre, at der løbende sker en tæt

erfarings- og vidensudveksling både vedrørende generelle spørgsmål af

betydning

for kontrollen med udlændingelovgivningen og mere specifikke

problemstillinger,

f.eks. hvis kontrollen med udlændinge fra et eller flere bestemte lande giver

anledning til særlige problemer. Der vil endvidere være mulighed for

udvekslingsophold mv. for personalet i de to »udlændingekontrolafdelinger«,

og

der vil kunne afholdes fælles efteruddannelseskurser, seminarer og temadage

mv.

Hertil kommer, at der med de foreslåede nye politikredse skabes bedre

muligheder for intern turnus i kredsene. Dette vil også kunne styrke

rekrutteringen til »udlændingekontrolafdelingerne«, så der skabes den

tilstrækkelige bredde i personalesammensætningen.

Herudover vil Rigspolitiet (Udlændingeafdelingen) løbende være i

kontakt med de to grænsepolitikredses »udlændingekontrolafdelinger« og andre

politikredse med særlige opgaver i relation til udlændinge bl.a. med henblik

på

at sikre en ensartet og sammenhængende opgaveløsning for hele landet.

Efter behov vil Rigspolitiet endvidere kunne nedsætte

arbejdsgrupper mv. med deltagelse af medarbejdere fra de to politikredses

»udlændingekontrolafdelinger«

med henblik på f.eks. at overveje særlige problemstillinger i relation til

kontrollen med udlændingelovgivningen.

De to politikredses »udlændingekontrolafdelinger« vil ligesom i

dag have et løbende samarbejde med tysk politi og tyske

udlændingemyndigheder,

og der vil også fremover gennem Rigspolitiet være mulighed for at udveksle

informationer mv. med danske politifolk i udlandet (»forbindelsesofficerer«).

Justitsministeriet vil tage kontakt til Forsvarsministeriet med henblik på,

at

det sikres, at der er en hensigtsmæssig og forsvarlig kontrol på den danske

del

af søterritoriet.

Som følge af den yderligere kontrolindsats med hensyn til

udlændingelovgivningen i de to grænsepolitikredse, vil der som nævnt blive

afsat ekstra ressourcer til disse to politikredse i forhold til de øvrige

politikredse, og der vil bl.a. i resultatkontrakterne for de pågældende

politidirektører blive opstillet konkrete målepunkter med hensyn til

anvendelsen

af disse ekstra ressourcer og politiets indsats med kontrol af

udlændingelovgivningen. De konkrete mål og de hertil afsatte ressourcer,

herunder

til bygningsmæssige forhold mv., vil skulle fastlægges i forbindelse med de

politiske drøftelser om en ny flerårsaftale for politiet.

Resultatkontrakterne vil bl.a. indeholde mål for antallet af

kontroller og resultatet af denne indsats. Indsatsen med kontrol vedrørende

udlændingelovgivningen vil kunne opdeles på en række undermålepunkter som

f.eks. daglig patruljering i det grænsenære område og større kontroller med

veje, togtrafik og havne, herunder kontroller med deltagelse af andre

myndigheder,

hvor udlændingekontrollen kombineres med f.eks. told- eller veterinærkontrol

ved grænsen. Herudover vil der skulle måles på den faglige og

ressourcemæssige

bistand til andre politikredse vedrørende udlændingeområdet og

grænseoverskridende

kriminalitet samt samarbejdet med andre nationale og internationale

myndigheder. Resultatkontrakterne vil også indeholde mål for

sagsbehandlingstider

og afgørelsesprocenter vedrørende udlændingesager.

Mulighederne for at foretage personkontrol (grænsekontrol) ved

selve grænsen er reguleret i Schengen-konventionen, hvoraf det fremgår, at

personkontrollen kan genindføres ved de indre grænser mellem

Schengen-medlemsstater

i en begrænset periode, når den offentlige orden eller den nationale

sikkerhed

kræver det (konventionens artikel 2, stk. 1). Bestemmelsen er primært blevet

anvendt i forbindelse med afholdelse af topmøder og statsbesøg, f.eks. i

forbindelse

med afholdelsen af Det Europæiske Råds møde i København i december 2002.

Politiet vil også fremover være opmærksom på situationer, hvor der kan være

anledning til at indstille til integrationsministeren at genindføre

grænsekontrollen

for en begrænset periode.

Spørgsmål 155:

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr.

110-112 redegøre nærmere for tilrettelæggelsen og organiseringen af

færdselspolitiets opgavevaretagelse i de nye politikredse.

Svar:

Med lovforslaget lægges der op til, at politikredsenes

politimæssige opgaver organiseres med udgangspunkt i følgende tre

hovedopgaver

for politiet: Beredskab (døgnvagttjeneste), efterforskning og nær- og

lokalpolitiopgaver. Disse hovedopgaver vil som udgangspunkt blive forankret i

tre afdelinger, der hver ledes af en linjechef (politiinspektør), der

refererer

til chefpolitiinspektøren, jf. pkt. 3.2.3.4 (afsnit II) i lovforslagets

almindelige

bemærkninger.

Som det også er anført i lovforslagets bemærkninger, vil der som

udgangspunkt i hver politikreds blive oprettet en særskilt færdselsafdeling,

som kan varetage kredsens samlede opgaver på færdsels- og trafikområdet,

herunder præventive færdselskontrolaktiviteter. Færdselspolitiet vil skulle

operere i hele politikredsen og bør derfor placeres under politikredsens

beredskabsafdeling.

Færdselssikkerhedsarbejdet i politikredsen vil således organisatorisk være

forankret i en særlig afdeling, hvis leder refererer til den politiinspektør,

som leder politikredsens beredskabsafdeling, jf. også besvarelsen af

Retsudvalgets spørgsmål nr. 110-111 vedrørende lovforslaget.

Politikredsenes tilrettelæggelse af det operative arbejde vil

også på færdselsområdet skulle ske inden for rammerne af bl.a.

resultatkontrakter med rigspolitichefen (hvor der vil kunne fastsættes

specifikke

mål for og krav til politikredsenes indsats på færdselsområdet) og generelle

og

konkrete retningslinjer fra Rigspolitiet, f.eks. om særligt prioriterede

indsatsområder. Politidirektørerne vil således skulle tilrettelægge indsatsen

på færdselsområdet sådan, at kredsen lever op til de mål og krav, som er

fastsat for færdselsområdet (f.eks. vedrørende hastighedskontroller og

indsatsen mod spirituskørsel). Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

Retsudvalgets spørgsmål nr. 112 vedrørende lovforslaget.

Der lægges således med lovforslaget op til, at der i alle

politikredse etableres professionelle og bæredygtige færdselspolitienheder

med

typisk 40-60 ansatte, som vil kunne løse politikredsens lokale

færdselsopgaver

med en høj grad af faglighed. Disse lokale færdselspolitiafdelinger vil

desuden

(i samarbejde med Rigspolitiet) på lige fod kunne indgå i tværgående og/eller

landsdækkende færdselsinitiativer.

Denne model, hvor politikredsenes færdselspolitiafdelinger

organiseres som en del af kredsenes beredskabsafdelinger, sikrer, at

politikredsene efter behov fleksibelt og effektivt kan sætte kraftigt ind på

løsningen af større færdselsmæssige problemer og f.eks. inden for kort tid

indsætte et større antal politifolk til færdselskontroller, både i

forbindelse

med planlagte målrettede aktioner og ved pludseligt opståede behov for en

særlig politiindsats på færdselsområdet. Tilsvarende vil

færdselspolitiafdelingen

kunne bistå den øvrige del af beredskabsafdelingen (døgnvagttjenesten) f.eks.

med løsning af større planlagte politiindsatser med behov for at samle meget

store politienheder og ved akutte behov som led i politikredsens løsning af

beredskabsmæssige

opgaver (f.eks. vejkontroller og afspærringer i forbindelse med bankrøverier

mv.).

Denne model for organiseringen af politikredsens opgaver på

færdsels- og trafikområdet sikrer således den fornødne prioritering af og

lokale faglighed på dette område og samtidig en betydelig fleksibilitet i

politikredsens samlede ressourceanvendelse.

Spørgsmål 157:

Vil ministeren uddybe besvarelsen af L 168 – spm. nr. 53 og 99

med hensyn til at sikre domstolenes lokale tilgængelighed i de foreslåede nye

retskredse i f.eks. fogedsager og skiftesager.

Svar:

Som det fremgår af de besvarelser, der er nævnt i spørgsmålet,

er det med lovforslaget forudsat, at »borgernære« opgaver som navnlig

fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og

visse mindre bødesager i den nye retskredsstruktur efter lokalt behov vil

kunne

behandles uden for hovedtingstedet, jf. også pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den nærmere stillingtagen til behovet og mulighederne for på en

hensigtsmæssig måde at afholde retsmøder uden for hovedtingstedet vil skulle

foretages af den lokale embedschef efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Det

er forudsat, at der ved samtlige nye byretter i samarbejde med

Domstolsstyrelsen

vil blive foretaget en nøje vurdering af behovet for at afholde de nævnte

retsmøder uden for hovedtingstedet, og at der ved vurderingen heraf lægges

stor

vægt på de lokale behov. I denne vurdering vil bl.a. indgå geografiske og

trafikale forhold samt befolkningsgrundlag og sagsmængde mv. i de forskellige

dele af retskredsen. Som anført i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr.

53

vedrørende lovforslaget vil der i den forbindelse efter behov blive afholdt

møder med kommunerne om bl.a. rettens tilgængelighed, således at kommunerne i

retskredsen får mulighed for at fremkomme med ønsker og synspunkter herom.

De nævnte retsmøder vil f.eks. efter aftale med kommunen kunne

afholdes i lokaler på rådhuset, således at borgerne i disse sager kan møde et

fast sted i lokalsamfundet. Uanset om en sag skal behandles ved

hovedtingstedet

eller et andet sted i retskredsen, vil det af indkaldelsen til retsmødet

naturligvis fremgå, hvor det afholdes. Den enkelte borger, der f.eks. skal

møde

i fogedretten eller i skifteretten, vil således ikke være i tvivl om, hvor

hans

eller hendes sag skal behandles (ved hovedtingstedet eller et andet sted i

retskredsen, f.eks. i et lokale på et rådhus tæt på den pågældendes bopæl).

Efter gennemførelsen af den foreslåede domstolsreform vil det

være væsentligt at kunne følge udviklingen med hensyn til behandling af sager

uden for hovedtingstedet. Bl.a. med henblik herpå vil omfanget af

sagsbehandling uden for hovedtingstedet indgå i byretternes handlingsplaner

og

embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge

udviklingen

og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter, jf. også

besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 99 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 158:

Vil ministeren uddybe, hvordan der i de foreslåede store

politikredse sikres en stærk lokal forankring af de enkelte politistationer

med

inddragelse af relevante aktører i nærmiljøet, også i forbindelse med

udmøntningen

af de overordnede mål og retningslinjer for politiindsatsen.

Svar:

Som det fremgår af pkt. 3.2.5.1 (afsnit II) i

lovforslagets almindelige bemærkninger, er der i dag en tæt kontakt mellem

politiet

og lokalsamfundet. En væsentlig del af denne kontakt er tilrettelagt ud fra

principperne om lokal- og nærpoliti, som bl.a. er karakteriseret ved, at

politiet arbejder med konkrete kriminalitetsproblemer i et tæt samarbejde med

lokalsamfundet med deltagelse af repræsentanter for politi og andre

offentlige

myndigheder, institutioner, organisationer og enkeltpersoner fra

lokalsamfundet

(f.eks. beboerrådsformænd, klubledere, forældregrupper m.v.).

Det overordnede samarbejde mellem politiet og kommunerne på

ledelsesniveau foregår i dag især i lokalnævnene. Herudover er der på en lang

række områder samarbejde og kontakt mellem politiet og kommunerne på

sagsbehandlerniveau, f.eks. inden for rammerne af SSP-samarbejdet og i form

af

faste kontaktmøder, særlige indsatsgrupper med fokus på potentielle

kriminelle

(ungdomsbander m.v.), bekæmpelse af socialt bedrageri og illegal

arbejdskraft.

I pkt. 3.2.5.2 (afsnit II) i lovforslagets almindelige

bemærkninger er det fremhævet, at der må lægges afgørende vægt på, at

politiet

inden for den foreslåede nye struktur med store politikredse bevarer og

udbygger det fornødne lokalkendskab og en tæt kontakt til lokalsamfundet. Som

det fremgår af bemærkningerne, vil det fremover være en naturlig opgave for

lokalpolitiet at varetage de løbende formelle og uformelle kontakter med de

enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund. Lokalpolitiet vil være placeret

på

de forskellige politistationer i politikredsen (både hovedstationen og de

øvrige stationer), og den daglige leder af den enkelte lokalpolitienhed vil

inden for de rammer, som fastsættes af politikredsens ledelse, have mulighed

for at prioritere og anvende lokalpolitiets ressourcer på den mest

hensigtsmæssige måde i forhold til lokale ønsker og behov. Lederen af

lokalpolitiet

på den enkelte politistation vil desuden i vidt omfang kunne fungere som

kontaktperson i det daglige for den pågældende kommune.

Overordnede rammer og mål for politiets praktiske virksomhed i

kredsene vil i praksis blive fastlagt dels i flerårsaftaler m.v., i

direktørkontrakter mellem Justitsministeriet og rigspolitichefen og i

resultatkontrakter mellem rigspolitichefen (og rigsadvokaten) og

politidirektørerne, dels på grundlag af generelle drøftelser i politiets

»koncernledelse« og på grundlag af drøftelser i de foreslåede kredsråd i de

enkelte politikredse med deltagelse af politidirektøren og borgmestrene i de

kommuner, som politikredsen dækker.

Der vil i vidt omfang kunne være behov for, at de overordnede

rammer og mål med hensyn til både konkret kriminalitetsbekæmpelse og den

kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt, bl.a. i samarbejde mellem

lokalpolitiet på den enkelte politistation og de lokale myndigheder,

institutioner,

organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet.

Med henblik herpå og med henblik på i øvrigt at fremme det

løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer

vil

det efter Justitsministeriets opfattelse være naturligt, at der efter

politidirektørens nærmere bestemmelse etableres lokale samarbejdsfora

(»lokalråd«) i de enkelte kommuner med repræsentanter for politiet, kommunen

og

det øvrige lokalsamfund. Den daglige leder af den lokalpolitienhed, der

dækker

området, bør normalt have ansvaret for at forberede og lede et sådant

»lokalråds« møder, så lokalpolitiet får det bredest mulige kendskab til, hvad

der rører sig i lokalsamfundet. Også andre medarbejdere vil kunne deltage i

»lokalrådets«

møder med henblik på at sikre, at den nødvendige sagkundskab i forhold til de

pågældende emner er repræsenteret.

Sådanne »lokalråd« vil have nærmere bestemte opgaver navnlig med

hensyn til at drøfte den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive

indsats

i lokalområdet – herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Et

»lokalråd« vil

også kunne bidrage ved udarbejdelsen af en eventuel handlingsplan for

lokalpolitiets arbejde i den pågældende kommune og vil bl.a. kunne drøfte,

hvordan lokalsamfundet, herunder f.eks. foreninger, skoler, ungdomsklubber

m.v., kan inddrages aktivt i det lokale kriminalpræventive arbejde.

Det vil være naturligt at omtale eventuelle handlingsplaner for

lokalpolitiet i den årlige samarbejdsplan for politikredsen (jf. nærmere

herom

under pkt. 3.2.5.5 (afsnit II) i lovforslagets almindelige

bemærkninger),

og en sådan plan vil også kunne offentliggøres på politikredsens hjemmeside.

Som anført i pkt. 3.2.5.3 (afsnit II) i lovforslagets

almindelige bemærkninger, overvejer Det Kriminalpræventive Råd i lyset af de

foreslåede nye politikredse og de større kommuner, som etableres pr. 1.

januar

2007, den fremtidige organisering af det kriminalpræventive arbejde, herunder

arbejdet i SSP-regi. Disse overvejelser vil naturligt kunne indgå i

forbindelse

med den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet i »lokalrådene«.

Spørgsmål 159:

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning gennemførelsen af

forslaget til politi- og domstolsreform vil have for

offerrådgivningsordningen?

Svar:

I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 106-108 vedrørende

lovforslaget er der redegjort nærmere for den nuværende

offerrådgivningsordning, herunder for det typiske sagsforløb i forbindelse

med

offerrådgivning, og for, hvem der fungerer som offerrådgivere.

Som det fremgår af de nævnte besvarelser, består politiets

opgave i relation til offerrådgivningen først og fremmest i at vejlede ofret

om

muligheden for offerrådgivning og i givet fald at bistå med at formidle

kontakten mellem ofret og offerrådgivningen. Selve offerrådgivningen er

udelukkende baseret på indsatsen fra frivillige og ulønnede offerrådgivere

(støttepersoner). Der er i Rigspolitiet etableret et

Offerrådgivningssekretariat,

der har en koordinerende funktion i forhold til de lokale offerrådgivninger,

og

som bl.a. udarbejder en årlig statusrapport om offerrådgivningsordningen.

Lovforslaget om en politi- og domstolsreform lægger ikke i sig

selv op til ændringer af den nuværende offerrådgivningsordning, og politiet

vil

således også fremover først og fremmest have til opgave at vejlede ofre om

muligheden for offerrådgivning og i givet fald at henvise dem til en

offerrådgivning

i politikredsen. Der vil endvidere fortsat i Rigspolitiet være et

Offerrådgivningssekretariat,

der kan bistå politikredsene og de lokale offerrådgivninger med forskellige

generelle og koordinerende funktioner m.v.

Forslaget om at etablere større politikredse giver mulighed for

at styrke politiets samarbejde med de lokale offerrådgivninger. Der vil

f.eks.

i videre omfang end i dag være mulighed for at knytte en eller flere

politifolk

til de lokale offerrådgivninger i hver enkelt politikreds, således at en

eller

flere medarbejdere har offerrådgivning som sit særlige arbejdsområde. Disse

politifolk vil bl.a. kunne fungere som offerrådgivningens faste

kontaktpersoner

i politikredsen og vil f.eks. løbende kunne drøfte samarbejdet mellem

politiet

og offerrådgivningen, herunder anvendelsen af de midler, som politikredsene

råder over til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i de lokale

offerrådgivninger.

Der vil også være

mulighed for at specialuddanne de pågældende medarbejdere i politiet med

henblik på, at de i dialog med de lokale offerrådgivninger yderligere kan

styrke arbejdet med ofre for forbrydelser.

Offerrådgivningerne er som nævnt ovenfor baseret på indsatsen

fra frivillige støttepersoner, og både ud fra hensynet til offerrådgiverne og

til ofrene for forbrydelser er det væsentligt med en vis lokal forankring af

offerrådgivningsordningen. Afhængigt af de lokale ønsker og behov vil det

således

f.eks. kunne være hensigtsmæssigt, at der i politikredsene er flere

offerrådgivninger,

som har tilknytning til forskellige politistationer i kredsen. Forslaget om

større politikredse og etableringen af større kommuner fra den 1. januar 2007

som led i kommunalreformen vil dog i nogle tilfælde kunne medføre, at navnlig

mindre offerrådgivninger sammenlægges, således at der vil være flere

rådgivere/støttepersoner tilknyttet den enkelte offerrådgivning, hvilket

bl.a.

vil kunne bidrage til en styrkelse af offerrådgivningsordningen i de

pågældende

områder som følge af de forbedrede muligheder for en løbende og bredere

erfaringsudveksling m.v.

Justitsministeriet vil i en kommende cirkulæreskrivelse om

offerrådgivning iværksætte en række tiltag med henblik på at forbedre og

udvikle offerrådgivningsordningen. Det vil bl.a. blive præciseret, at også

andre end voldsofre – som i dag er den gruppe af ofre, som først og

fremmest

henvises til offerrådgivningerne – vil kunne henvises til

offerrådgivningerne,

f.eks. ofre for gaderøverier og andre røverier, trick- og tasketyverier,

indbrud i beboelser eller fritidshuse samt ofre for bl.a.

blufærdighedskrænkelser.

Justitsministeriet vil endvidere i cirkulæreskrivelsen opfordre

politikredsene til at sikre, at ofrene får den fornødne vejledning m.v. om

mulighederne for offerrådgivning eller efter omstændighederne vejledes om

mulighederne for hjælp og bistand fra det offentlige behandlingssystem. I

forbindelse med udviklingen af politiets nye sagsbehandlingssystem (POLSAG)

vil

Rigspolitiet desuden undersøge mulighederne for, at den enkelte sagsbehandler

i

de relevante sagstyper gøres opmærksom på, at ofret skal vejledes som anført.

Spørgsmål 160:

Vil ministeren uddybe, hvordan politiet efter gennemførelse af

den foreslåede politireform vil inddrage relevante myndigheder og

organisationer mv. på særlige områder vedrørende organiseret kriminalitet,

jf.

f.eks. de eksisterende netværk til bekæmpelse af illegal arbejdskraft?

Svar:

Politiet samarbejder i dag med myndigheder og organisationer mv.

i forbindelse med politiets opgaveløsning inden for en række forskellige

områder. Det drejer sig bl.a. om formelle og uformelle kontakter i

forbindelse

med politiets indsats inden for bestemte kriminalitetsområder, herunder

særlige

former for organiseret kriminalitet.

Politiets kontakt- og samarbejdsflader med relevante myndigheder

og organisationer m.v. vil kunne videreføres og styrkes i forbindelse med

gennemførelsen af den foreslåede politireform, idet etableringen af større

politikredse bl.a. vil give mulighed for en øget specialisering og

kompetenceudvikling

i politikredsene, f.eks. sådan, at der efter behov etableres særlige

enheder/grupper

i de enkelte kredse, som beskæftiger sig med særlige kriminalitetsområder som

f.eks. skatte- og afgiftsunddragelse, menneskehandel,

narkotikaforbrydelselser,

illegalt arbejde m.v. Der vil også i hver politikreds være en analyse- og

planlægningsenhed,

som vil have til opgave løbende at indsamle, bearbejde og analysere

oplysninger

om kriminalitetsudviklingen og kriminalitetsbekæmpelsen mv. på forskellige

områder i politikredsen. Der vil også generelt være mulighed for efter behov

at

afsætte flere ressourcer i politikredsene til at varetage løbende kontakter

til

relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder i relation til bekæmpelse af

særlige former for organiseret kriminalitet mv.

Ved siden af det løbende samarbejde om konkrete sager vil det

være af væsentlig betydning, at politiet og andre offentlige myndigheder også

mødes efter behov for at drøfte generelle spørgsmål om myndighedsindsatsen på

området, som de konkrete sager giver anledning til.

Etableringen af større politikredse og de nævnte muligheder for

øget specialisering og kompetenceudvikling i kredsene vil også give mulighed

for efter lokalt behov at etablere mere faste kontaktfora mellem politiet og

relevante myndigheder og organisationer m.v., hvis f.eks.

kriminalitetsudviklingen

på et bestemt område giver anledning til en særlig indsats i en periode eller

i

et bestemt geografisk område. Der vil f.eks. kunne være behov for at

koordinere

målrettede kontrolindsatser eller oplysningskampagner m.v., således at

organisationer m.v., som har en særlig ekspertise på det pågældende område,

bliver inddraget.

Som berørt i spørgsmålet har der de seneste år været etableret

regionale netværk til bekæmpelse af illegal arbejdskraft i 14 regioner med

deltagelse af ledelsesrepræsentanter for de relevante myndigheder og

arbejdsmarkedets parter. Disse særlige netværk har til formål at sikre

klarhed

over den aktuelle situation på området og at skabe mulighed for løbende at

drøfte eventuelle nye tiltag. Disse netværk vil i lyset af erfaringerne fra

evalueringen af indsatsen mod illegal arbejdskraft og med de fornødne

geografiske tilpasninger blive videreført efter en gennemførelse af den

foreslåede politireform.

Lignende dokumenter