Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

2002/1 BTL 168Betænkning over lovforslagFolketinget30. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske

arrestordre m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2003 og var til 1.

behandling den 14. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Herudover har

udvalget afholdt et internt ekspertmøde den 14. maj 2003.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 19. december 2002 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 463. Den 11. marts 2003 sendte

justitsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med

udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokaterne Ret & Råd Vest

og Landsforeningen LEV.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de

Læs alt

skriftlige henvendelser til udvalget.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren og embedsmænd fra Justitsministeriet har den

15. maj 2003 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra spørgsmål 38, som

forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i udvalget

(DF, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk

Folkeparti stemte imod rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre m.v.,

som

Folketinget meddelte sit samtykke til den 4. juni 2002. I forlængelse heraf

kan

Dansk Folkeparti ikke medvirke til ændringerne i udleveringslovens

bestemmelser, fordi Dansk Folkeparti finder, at den europæiske arrestordre på

afgørende måde tilsidesætter retssikkerhedshensyn, der hidtil har været

betragtet som selvfølgelige i det danske retssamfund.

Loven om den europæiske arrestordre indebærer, at en dansk

statsborger efter den 1. januar 2004 – i modsætning til i dag – kan

udsættes

for retsforfølgning i et andet europæisk land, uanset hvordan det pågældende

lands retsplejelov og retsplejegarantier er affattet.

En dansk statsborger kan således ikke være sikker på – som i dag

– at tiltalerejsningen, afhøringen, forsvaret, vidneførsler, votering og

andre

retshandlinger finder sted på tiltaltes eget sprog eller oversættes til

tiltaltes eget sprog. Det vil fremover helt og aldeles afhænge af, hvordan

det

pågældende lands retsplejeregler er udformet. Der har været et eksempel på

danske statsborgere, der blev dømt ved en græsk domstol efter en rettergang,

der var kritisabel og kun tillod de tiltalte et forsvar, der var meget

anderledes, end hvad der er standard i Danmark.

Dansk Folkeparti mener, at et af hovedformålene med

statsborgerskabsregler er, at det enkelte land er forpligtet til i mange

forskellige situationer at yde egne statsborgere en grundlæggende

beskyttelse.

I tilfælde, hvor en person retsforfølges ved domstolene, består beskyttelsen

bl.a. i, at den anklagede har ret til at få forelagt anklagen på dansk og ret

til at forsvare sig på dansk.

Dansk Folkeparti finder, at afgørende retssikkerhedshensyn

tilsidesættes med lovforslaget og indstiller det derfor til forkastelse.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget

bemærker, at der er mange områder, som der ikke er taget højde for ved

vedtagelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i EU, f.eks.

hele

problemet med psykisk syge og udviklingshæmmede. Der er en bestemmelse om, at

man ikke skal udlevere, hvis der er tale om en person, der ikke kan straffes,

fordi den pågældende er under den kriminelle lavalder. Men der er ikke en

tilsvarende bestemmelse, der hindrer udlevering af psykisk syge og

udviklingshæmmede. Efter dansk ret kan man ikke straffe sindssyge og

udviklingshæmmede, men det er uklart, hvorvidt man kan i de øvrige EU-lande.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten deler derfor bekymringen i

Landsforeningen LEV, jf. LEV´s henvendelse på bilag 21 om, at det kan være

højst usikkert, hvordan udviklingshæmmede fra Danmark kan risikere at blive

behandlet, hvis de bliver udleveret til andre lande. F.eks. om der vil være

kvalificeret tolkebistand, der kan sikre, at de forstår, hvad der foregår, og

ikke bliver dømt på forkerte vilkår. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

håber derfor, at justitsministeren også reelt vil arbejde for at forhindre,

at

sindssyge og udviklingshæmmede og andre omfattet af straffelovens § 16 bliver

udleveret til retsforfølgning. Det kræver bl.a., at Justitsministeriet i

forbindelse med undersøgelse af, om en udleveringsbegæring skal efterkommes,

altid undersøger, om den pågældende person er psykisk syg eller

udviklingshæmmet. I henhold til arrestordren kan en udleveringsbegæring kun

udsættes, og det vil altid være betænkeligt i forhold til den tilstand, som

denne persongruppe er i, at have en udleveringsbegæring hængende over

hovedet.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten håber derfor, at justitsministeren

vil

udsætte udleveringen så længe ad gangen som muligt, så det bliver sjældent,

at

en psykisk syg eller udviklingshæmmet skal udsættes for det pres, at sagen

genoptages.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig i

intentionen om at bekæmpe international kriminalitet, men kan ikke støtte

lovforslaget ud fra hensynet til de enkelte personer, idet de europæiske

retssystemer på nuværende tidspunkt er for forskellige. SF finder endvidere

afskaffelsen af kravet om dobbelt strafbarhed ganske problematisk.

Enhedslistens medlem af udvalget henviser til sit

betænkningsbidrag ved vedtagelsen af rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre (B 93 i folketingsåret 2001-02, 2. samling) og bemærker desuden:

Enhedslisten finder, at lovforslaget indeholder en meget

vidtgående ændring i forhold til den traditionelle strafferet. Den europæiske

arrestordre forpligter danske myndigheder til at udlevere mistænkte danske

statsborgere og udlændinge til andre landes straffemyndigheder uden garantier

for retsbeskyttelse, der svarer til dansk retssikkerhedsstandard, og uden at

der overhovedet er klarhed over, hvor omfattende vores forpligtelser er, og

uden

at der er klarhed over, hvilke forbrydelser der kan være tale om.

Enhedslisten støtter bekæmpelse af den internationale

kriminalitet. Det være sig f.eks. bekæmpelse af international terrorisme

såvel

som international miljøkriminalitet. Der er derfor behov for, at politi og

myndigheder kan samarbejde og udveksle oplysninger på tværs af landegrænserne

for effektivt at kunne bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

Enhedslisten er tillige tilhængere af opbygningen af en international

straffedomstol og retlige initiativer, som sigter mod at sikre det enkelte

menneskes rettigheder på globalt plan.

Men den harmonisering på det strafferetlige område, der indføres

med den europæiske arrestordre, er lige så omfattende som ØMU’en på det

økonomiske. Og retssystemerne i EU’s medlemslande er så fundamentalt

forskelligartede på afgørende punkter – såsom almene

strafbarhedsbetingelser,

definition af strafbare forhold, strafferammer, forsøg, medvirken, forældelse

etc. – at det vil give en række problemer og nogle mennesker vil komme i

klemme

og blive fængslet uskyldigt i lang tid. Arrestordren indebærer en

harmonisering

af EU-landenes straffesystemer.

Alle, der arbejder med området, er betænkelige ved arrestordren.

Både Rigsadvokaten, Politimesterforeningen, Politidirektøren i København,

Dommerforeningen, Advokatrådet og Foreningen af Beskikkede Advokater fandt

forslaget for vidtgående.

Enhedslisten finder, at folketingsflertallets beslutning om at

tilslutte sig den europæiske arrestordre uden nogen folkelig debat i Danmark

reelt medfører en tilsidesættelse af befolkningen, da arrestordren medfører

en

stor udhuling af forbeholdene vedrørende retlige og indre anliggender samt

unionsborgerskabet.

En af statens grundlæggende opgaver er at beskytte dens borgere

mod overgreb hjemme såvel som i udlandet. Når staten ikke har fundet en

handling strafværdig, er det foruroligende, at Danmark med denne lov skal

hjælpe andre lande med at foretage denne afstraffelse. F.eks. er det i

gennemførelsen mangelfuldt, hvad der ligger i så forskellige forbrydelser som

it-kriminalitet, sabotage, kriminel organisation og lign.

Et andet stort problem er adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Justitsministeren lader forsvarerbeskikkelse være op til de enkelte landes

fortolkninger af den europæiske menneskerettighedskonvention. Statens ansvar

for at beskytte sine borgere vil dermed være fraveget. Specielt når det i

nogle

tilfælde vil kunne betyde udlevering for handlinger, som end ikke er

kriminaliserede i Danmark. Der vil her efter Enhedslistens opfattelse være

tale

om en svækkelse af retsgarantier i forbindelse med udlevering af danske

statsborgere til retsforfølgning, jf. høringssvaret fra Landsforeningen af

Beskikkede Advokater samt justitsministerens besvarelse af spørgsmål 2.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar

2

Henvendelse af 13/2-03 fra Advokaterne Ret & Råd Vest

3

Spm. 1, om Udenrigsministeriet har ydet bidrag/juridisk

bistand under behandlingen af sagen ved underretten og ved landsretten, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spm. 2, om der ydes retshjælp til danske statsborgere,

når den europæiske arrestordre gennemføres, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Meddelelse om eventuel afholdelse af ekspertmøde om den

europæiske arrestordre

7

Svar på spm. 2, om der ydes retshjælp til danske

statsborgere, når den europæiske arrestordre gennemføres, fra

justitsministeren

8

Svar på spm. 1, om Udenrigsministeriet har ydet bidrag/juridisk

bistand under behandlingen af sagen ved underretten og ved landsretten, fra

justitsministeren

9

Spm. 3, om en beslutning om udlevering kan indbringes for

domstolene, til justitsministeren

Spm. 4 om, hvilke elementer af udleveringsbeslutningen

domstolene kan prøve, til justitsministeren

Spm. 5, om ministeren vil være indstillet på at nægte

udlevering, til justitsministeren

10

Svar på spm. 3, om en beslutning om udlevering kan

indbringes for domstolene, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke elementer af

udleveringsbeslutningen domstolene kan prøve, fra justitsministeren

Svar på spm. 5, om ministeren vil være indstillet på at

nægte udlevering, fra justitsministeren

11

Spm. 6 om en retfærdig rettergang i de andre europæiske

lande, til justitsministeren

Spm. 7, om der er krav om, at man skal have tolkeadgang

og oversat de papirer, der indgår i retssagen, til justitsministeren

Spm. 8, om der er krav om, at man ikke må sidde mere end

en vis tid i varetægt, til justitsministeren

Spm. 9 om, hvordan en dansk advokat skal kunne

dokumentere, at der kan være tale om risiko for uretfærdig rettergang, til

justitsministeren

12

Svar på spm. 6 om en retfærdig rettergang i de andre

europæiske lande, fra justitsministeren

Svar på spm. 7, om der er krav om, at man skal have

tolkeadgang og oversat de papirer, der indgår i retssagen, fra

justitsministeren

Svar på spm. 8, om der er krav om, at man ikke må sidde

mere end en vis tid i varetægt, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan en dansk advokat skal kunne

dokumentere, at der kan være tale om risiko for uretfærdig rettergang, fra

justitsministeren

13

Meddelelse om internt ekspertmøde 14/5-03

14

Spm. 10 om Tysklands undtagelsesklausul til den

europæiske arrestordre, til justitsministeren

Spm. 11, om Danmark vil kræve personer, der er eftersøgt

for deres virksomhed under Anden Verdenskrig, udleveret, til

justitsministeren

15

Spm. 12 om, hvorledes en udlevering afvises som politisk,

når domstolen ikke må tage stilling til beviserne, men kun til de formelle

afslagsgrunde, til justitsministeren

16

Spm. 13, om der reelt ikke er noget land, som vil kunne

defineres som et land, der kan tænkes at krænke retten til en retfærdig

rettergang, til justitsministeren

Spm. 14 om, hvordan bevisbyrden skal løftes over for den

danske domstol, til justitsministeren

Spm. 15 om, hvilke muligheder en dansk statsborger har

for at få retten til at få tolkebistand m.v. overholdt, til justitsministeren

Spm. 16, om den danske stat yder støtte til en dansk statsborger,

der er udsat for en uretfærdig rettergang, til justitsministeren

Spm. 17, om man kan risikere at skulle sidde i

varetægtsarrest i den periode, som det måtte tage at få fat i en tolk, til

justitsministeren

Spm. 18 om overtrædelse af den europæiske

menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Spm. 19 om åbenbar krænkelse, til justitsministeren

Spm. 20, om den danske domstolskontrol vil kunne beskytte

danske statsborgere, til justitsministeren

Spm. 21 om, hvordan en person, der står foran udlevering,

skal kunne bevise, at der foreligger afslagsgrund, til justitsministeren

17

Spm. 22, om der er lande inden for Den Europæiske Union,

som ministeren ikke finder det forsvarligt at udlevere danske statsborgere

til, til justitsministeren

Spm. 23 om, hvordan ministeren forholder sig til Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols kritik af Italien i relation til

udlevering, til justitsministeren

Spm. 24 om det processuelle forløb i forbindelse med

udleveringsbegæring, til justitsministeren

Spm. 25, om der bliver foretaget undersøgelse af, om en

person, der forlanges udleveret, efter dansk lovgivning vil kunne være

omfattet af straffelovens § 16, til justitsministeren

Spm. 26 om, i hvor lang tid en udsættelse af udlevering

af f.eks. en psykisk syg vil gælde, til justitsministeren

Spm. 27, om ministeren finder, at en udsættelse af

udlevering er en forsvarlig behandling i relation til psykisk syge og

udviklingshæmmede, til justitsministeren

18

Svar på spm. 10 om Tysklands undtagelsesklausul til den

europæiske arrestordre, fra justitsministeren

Svar på spm. 11, om Danmark vil kræve personer, der er

eftersøgt for deres virksomhed under Anden Verdenskrig, udleveret, fra

justitsministeren

19

Svar på spm. 12 om, hvorledes en udlevering afvises som

politisk, når domstolen ikke må tage stilling til beviserne, men kun til de

formelle afslagsgrunde, fra justitsministeren

20

Spm. 28, om det er nødvendigt med frihedsberøvelse i alle

tilfælde, hvor den europæiske arrestordre er udstedt for en lovovertrædelse,

der efter kapitel 2 a kan medføre udlevering, til justitsministeren

Spm. 29 om, hvorfor der ikke er medtaget en bestemmelse

om, at udlevering ikke kan finde sted, hvis der er en uretfærdig rettergang i

det land, som begærer udlevering, til justitsministeren

Spm. 30 om, hvorfor man i forslagets § 10 h ikke har

medtaget

»fare for forfølgelse på

grund af en persons seksuelle orientering

«

som grund til ikke at udlevere en person, til justitsministeren

Spm. 31, om en sindssyg eller udviklingshæmmet person

efter udlevering bliver fængslet i det land, vedkommende udleveres til, til

justitsministeren

21

Henvendelse af 14/5 03 fra Landsforeningen LEV

22

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 14/5 03 fra

Landsforeningen LEV, til justitsministeren

23

Spm. 33 om oversendelse af talepapir i forbindelse med

den tekniske gennemgang 15/5-03, til justitsministeren

Spm. 34, om ministeren vil redegøre for, om det er muligt

at afslå en anmodning om udlevering med den begrundelse, at den, der kræves

udleveret, vil blive udsat for politisk forfølgelse, til justitsministeren

24

Spm. 35, om ministeren kan redegøre for, om der ved

gennemførelse af lovforslaget vil kunne foretages udlevering for handlinger

begået før lovens ikrafttræden, til justitsministeren

25

Spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, så §§ 6 og 10 h kommer til at indeholde samme

beskyttelsesgrunde som præamblen til rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre, til justitsministeren

Spm. 37 tilbagetaget

26

Svar på spm. 28, om det er nødvendigt med

frihedsberøvelse i alle tilfælde, hvor den europæiske arrestordre er udstedt

for en lovovertrædelse, der efter kapitel 2 a kan medføre udlevering, fra

justitsministeren

Svar på spm. 29 om, hvorfor der ikke er medtaget en

bestemmelse om, at udlevering ikke kan finde sted, hvis der er en uretfærdig

rettergang i det land, som begærer udlevering, fra justitsministeren

Svar på spm. 30 om, hvorfor man i forslagets § 10 h ikke

har medtaget

»fare for forfølgelse på

grund af en persons seksuelle orientering

«

som grund til ikke at udlevere en person, fra justitsministeren

Svar på spm. 31, om en sindssyg eller udviklingshæmmet

person efter udlevering bliver fængslet i det land, vedkommende udleveres

til, fra justitsministeren

27

1. udkast til betænkning

28

Svar på spm. 13, om der reelt ikke er noget land, som vil

kunne defineres som et land, der kan tænkes at krænke retten til en retfærdig

rettergang, fra justitsministeren

Svar på spm. 14 om, hvordan bevisbyrden skal løftes over

for den danske domstol, fra justitsminsiteren

Svar på spm. 15 om, hvilke muligheder en dansk

statsborger har for at få retten til at få tolkebistand m.v. overholdt, fra

justitsministeren

Svar på spm. 16, om den danske stat yder støtte til en

dansk statsborger, der er udsat for en uretfærdig rettergang, fra

justitsminsiteren

Svar på spm. 17, om man kan risikere at skulle sidde i

varetægtsarrest i den periode, som det måtte tage at få fat i en tolk, fra

justitsminsiteren

Svar på spm. 18 om overtrædelse af den europæiske

menneskerettighedskonvention, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om åbenbar krænkelse, fra

justitsministeren

Svar på spm. 20, om den danske domstolskontrol vil kunne

beskytte danske statsborgere, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om, hvordan en person, der står foran

udlevering, skal kunne bevise, at der foreligger en afslagsgrund, fra

justitsministeren

29

Svar på spm. 35, om ministeren kan redegøre for, om der

ved gennemførelse af lovforslaget vil kunne foretages udlevering for

handlinger

begået før lovens ikrafttræden, fra justisministeren

30

Svar på spm. 22, om der er lande inden for Den Europæiske

Union, som ministeren ikke finder det forsvarligt at udlevere danske

statsborgere til, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om, hvordan ministeren forholder sig til

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kritik af Italien i relation til

udlevering, fra justitsministeren

Svar på spm. 24 om det processuelle forløb i forbindelse

med udleveringsbegæring, fra justitsministeren

Svar på spm. 25, om der bliver foretaget undersøgelse af,

om en person, der forlanges udleveret, efter dansk lovgivning vil kunne være

omfattet af straffelovens § 16, fra justitsministeren

Svar på spm. 26 om, i hvor lang tid en udsættelse af

udlevering af f.eks. en psykisk syg vil gælde, fra justitsministeren

Svar på spm. 27, om ministeren finder, at en udsættelse

af udlevering er en forsvarlig behandling i relation til psykisk syge og

udviklingshæmmede, fra justitsministeren

31

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 14/5 03

fra Landsforeningen LEV, fra justitsministeren

32

Svar på spm. 33 om oversendelse af talepapir i

forbindelse med den tekniske gennemgang 15/5-03, fra justitsministeren

Svar på spm. 34, om ministeren vil redegøre for, om det

er muligt at afslå en anmodning om udlevering med den begrundelse, at den,

der kræves udleveret, vil blive udsat for politisk forfølgelse, fra

justitsministeren

33

Svar på spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, så §§ 6 og 10 h kommer til at indeholde samme

beskyttelsesgrunde som præamblen til rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre, fra justitsministeren

34

2. udkast til betænkning

35

Spm. 38, om danske statsborgere, som har indsamlet penge

i Danmark til pårørende til fængslede i Spanien, til justitsministeren

Lignende dokumenter