Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform)

2005/1 TBL 168Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget3. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 1. juni 2006

Tillægsbetænkning

over

Forslag

til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.

behandling den 14. marts 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2006.

Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2006, hvorefter det blev

henvist

til fornyet behandling i Retsudvalget.

Dispensation fra §

8 a, stk. 2, i Folketingets

forretningsorden

Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i

forretningsordenen

om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af tillægsbetænkning til 3.

behandling.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Samråd

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 1 spørgsmål til justitsministeren og fødevareministeren til mundtlig

Læs alt

besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den

1.

juni 2006. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå

til grund for ministrenes mundtlige besvarelse af spørgsmålet.

Justitsministerens og fødevareministerens talepapirer er optrykt

som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Folketingsmedlem Ole Vagn

Christensen, Thisted,

Fredericia Kommune,

Køge Kommune,

Lars Nauheimer, Tønder,

advokat Olav Willadsen,

Glostrup, og

professor, dr. jur. Henrik

Zahle, Københavns Universitet

Justitsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret

henvendelserne til udvalget.

Deputation

Endvidere har Fredericia Kommune m.fl. mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som

denne

har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Udvalget havde konstateret en vis usikkerhed om spørgsmålet om

voldgift og domstolsbehandling af sager om forgiftning af bier. Der henvises

til Fødevareudvalgets betænkning til lovforslag nr.

L 149 om biavl. Udvalget havde derfor

kaldt både justitsministeren og fødevareministeren i samråd herom. Under

samrådet har justitsministeren anført, at sager om forgiftning af bier

fortsat

kan indbringes for en voldgift. Kun hvis begge parter – dvs. både

biavleren og

landmanden – er enige om at springe voldgiftsnævnet over, kan sagen

indbringes

direkte for domstolene. Voldgiftsnævnets behandling kan altså ikke springes

over imod biavlerens ønske. Endvidere fremhævede justitsministeren under

samrådet den særlige inkassoproces, som allerede er gennemført, og den nye

småsagsproces, som foreslås med dette lovforslag.

Fødevareministeren anførte under samrådet, at der med dette

lovforslag ikke er noget til hinder for, at voldgiftsmændene fortsat kan

komme

hurtigt ud. Der henvises til ministrenes talepapir, som er optrykt som bilag

til betænkningen.

For Dansk Folkeparti har det været afgørende, at der bliver

etableret døgnbemanding i de større byer. Det har resulteret i, at der ud

over

de 12 hovedstationer etableres døgnbemanding i følgende 10 byer: Slagelse,

Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn

og

Åbenrå.

Dansk Folkeparti havde gerne set flere døgnbemandinger, bl.a. i

Fredericia, som har været meget bekymret over manglende døgnbemanding.

Der er gennem Retsudvalget stillet spørgsmål om

kriminalitetsudviklingen i Fredericia og om sikkerheden omkring havneanlægget

samt

om, hvorvidt dette kunne nødvendiggøre en døgnbemanding. Ud fra en

politimæssigt

faglig vurdering skønner rigspolitiet ikke, at der er behov for døgnbemanding

alle ugens dage i Fredericia, men at der vil blive opretholdt en fleksibel

døgnbemanding i weekenden.

Dansk Folkeparti tager rigspolitiets vurdering til efterretning,

men vil holde ekstra fokus på udviklingen i Fredericia og andre større byer,

hvor der ikke etableres permanent døgnbemanding, således at behovet løbende

evalueres og reguleres i takt med befolknings- og kriminalitetsudviklingen.

Dansk Folkeparti glæder sig over, at Sø- og Handelsretten

bevares med dette navn, da søsager vil fylde en del i rettens arbejde,

ligesom

Danmark som maritim nation fortsat har glæde af, at principielle søsager

behandles

i den særlige Sø- og Handelsret.

Det Radikale Venstre anerkender diskussionen vedrørende fælles

votering mellem dommere og nævninge. Det Radikale Venstre meddelte allerede

ved

1. behandling af lovforslaget, at Det Radikale Venstre principielt støttede

lovforslaget,

men selvfølgelig ville afvente endelig stillingtagen til dette efter den

interne eksperthøring, som blev afholdt af Retsudvalget. Efter ekspertmødet

står den oprindelige melding fast: Det Radikale Venstre støtter den fælles

votering, som efter Det Radikale Venstres opfattelse også bliver til fordel

for

nævningene. Det Radikale Venstre føler sig fuldt ud trygt ved og er

overbevist

om, at fællesvoteringen ikke kommer i konflikt med grundloven.

Det Radikale Venstre noterer sig endvidere med tilfredshed, at

offerrådgivningen

er blevet styrket i forhold til det oprindelige lovforslag, ligesom Det

Radikale

Venstre i forlængelse af Justitsministerens tilsagn om adskilte venterum for

vidner og anklagede i alle byretter er meget tilfreds med den øgede

beskyttelse

af vidner i forbindelse med retssager.

Det Radikale Venstre konstaterer, at flertallet bag politi- og

domstolsreformen mener, at etableringen af de nye politikredse bør give

anledning

til fornyet overvejelse om at gøre ordningen med konfliktråd landsdækkende.

Det

Radikale Venstre håber, at det også vil blive realiseret ved efterårets

forhandlinger om en ny økonomisk flerårsaftale for politiet.

Endelig bemærker Det Radikale Venstre, at det ikke har været Det

Radikale Venstres ønske, at der er indført krav om faste døgnåbne stationer

uden for politikredsenes hovedstationer. Den beslutning burde ligge hos

politidirektørerne. Det Radikale Venstre accepterer det dog som en

forudsætning

for, at der kan skabes en bred opbakning bag politi- og domstolsreformen.

Siumut, Tjoðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Ændringsforslag

Til § 110

Af

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

1)

I

stk. 3

indsættes efter »29,«: »46,«.

[Konsekvens af lovforslagets § 46]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §

46 som optrykt efter 2. behandling, jf. ændringsforslag nr. 35 i

Retsudvalgets

betænkning af 23. maj 2006.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjoðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

47

Henvendelse af 26/5-06 fra Lars Nauheimer, Tønder

48

Henvendelse af 25/5-06 fra advokat Olav Willadsen,

Glostrup

49

Betænkning afgivet 23/5-06

50

Henvendelse af 22/5-06 fra MF Ole Vagn Christensen,

Thisted

51

Henvendelse af 24/5-06 fra Køge Kommune

52

1. udkast til tillægsbetænkning

53

Henvendelse af 29/5-06 fra Fredericia Kommune vedrørende

materiale til dens foretræde for Retsudvalget 31/5-06

54

2. udkast til tillægsbetænkning

55

Ændringsforslag fra justitsministeren

56

3. udkast til tillægsbetænkning

57

Henvendelse af 29/5-06 fra professor, dr. jur. Henrik

Zahle, Københavns Universitet

58

Ændringsforslag fra justitsministeren

59

Tilbagetagelse af ændringsforslag fra justitsministeren

60

4. udkast til tillægsbetænkning

61

Henvendelse af 31/5-06 fra Olav Willadsen, Glostrup

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

163

Spm. om ministerens kommentar til pressemeddelelse fra

Politiforbundet i Danmark: »Døgnåbne stationer koster mindst 250 politifolk«,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

164

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/5-06

fra Lars Nauheimer, Tønder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

165

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/5-06

fra Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

166

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-06

fra MF Ole Vagn Christensen (S), Thisted, til justitsministeren, og

ministerens

svar herpå

167

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-06

fra Køge Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

168

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/5-06

fra Fredericia Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

169

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som

sikrer et obligatorisk voldgiftssystem for biforgiftningssager, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

170

Spm. om politifaglige overvejelser, der ligger bag

udpegning af 10 politistationer, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

171

Spm. om kriminalitetsniveauet i Fredericia, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

172

Spm. om beredskabsmæssige hensyn, til justitsministeren,

og ministeren svar herpå

173

Spm. om elektronisk overvågning af farlige virksomheder,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

174

Spm. om beredskabet for farlige virksomheder, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

175

Spm. om, hvorvidt betjente hos Fredericia Politi har en

beredskabsmæssig uddannelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

176

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-06

fra Olav Willadsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 168 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om voldgift i sager om bier, til

justitsministeren og fødevareministeren

Bilag 2

Fødevareministerens og justitsministerens

talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A den 1. juni 2006

Talepapirerne er optrykt efter ønske fra udvalget.

Justitsministerens talepapir:

Samrådsspørgsmål A:

Ministrene bedes uddybe besvarelserne af L 168 – spørgsmålene

150 og 169 om obligatorisk voldgift i sager om bier.

Svar:

Reglerne om det særlige voldgiftsnævn for biforgiftningsskader

findes som bekendt i lov om biavl, som hører under fødevareministeren.

Som nævnt i Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 150

og 169 er det i dag sådan, at sager om erstatning for forgiftningsskader for

bier først kan indbringes for domstolene, når sagen har været behandlet ved

voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader – der gælder altså en regel om

obligatorisk

behandling ved voldgiftsnævnet i alle sager, uanset hvad parterne selv

ønsker.

Med lovforslaget om politi- og domstolsreformen gennemføres et

princip om, at parterne i en privatretlig tvist skal kunne aftale, at den

konkrete tvist indbringes direkte for domstolene, uden at sagen først har

været

behandlet ved et eventuelt nævn.

Lovforslaget vedrører således på dette punkt ikke kun sager, der

hører under voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader, men bl.a. også sager,

der

hører under huslejenævnet og beboerklagenævnet.

Gennemførelsen af det nævnte princip om, at lovgivningsmagten

ikke bør forhindre private parter i at gå direkte til domstolene, hvis de er

enige om det, hænger sammen med et centralt, overordnet mål med

domstolsreformen, nemlig at styrke domstolenes rolle som det primære forum

for

løsningen af retlige tvister.

Jeg vil understrege, at det efter forslaget vil være sådan, at

kun hvis begge parter – dvs. både biavleren og landmanden – er

enige om at

springe voldgiftsnævnet over, kan sagen indbringes direkte for domstolene.

Voldgiftsnævnsbehandling kan altså ikke springes over imod biavlerens ønske.

Jeg vil også understrege, at det først er efter, at der er

opstået en konkret tvist

om en

forgiftning af bier, at parterne kan aftale at springe voldgiftsbehandling

over. På den måde er der sikkerhed for, at en aftale om at springe nævnet

over

først kan indgås, når den konkrete skade er sket og biavleren derfor kan

overskue konsekvenserne af en sådan aftale. Hvis biavleren – eller

landmanden –

er det mindste i tvivl om rækkevidden af en aftale om direkte

domstolsbehandling,

kan han eller hun som nævnt blot holde fast i udgangspunktet om, at sagen

skal behandles

i nævnet.

Muligheden for at aftale at gå direkte til domstolene vil

således ikke svække biavlerens mulighed for at opnå den hurtige

bevisoptagelse,

som kan ske ved voldgiftsnævnet. Hvis biavleren vil fastholde

nævnsbehandlingen, kan han eller hun således ligesom i dag straks efter, at

forgiftningen er opdaget, kontakte en voldgiftsmand, der kan foretage en

besigtigelse.

Omvendt kan man tænke sig sager, hvor der ikke er behov for en

sådan hurtig bevisoptagelse. Det kan f.eks. være, fordi skaden først opdages

nogen tid efter, at den er sket, eller fordi der er enighed om omfanget og

årsagen til forgiftningsskaden, så tvisten f.eks. alene drejer sig om,

hvorvidt

landmanden har begået ansvarspådragende fejl, eller drejer sig om den nærmere

opgørelse af bestemte erstatningsposter.

I disse sager bør man efter min opfattelse ikke tvinge parterne

til voldgiftsnævnsbehandling, hvis de ikke ønsker det, men er enige om at gå

direkte til domstolene.

Hvis jeg skal sammenfatte lovforslaget på dette punkt, vil biavleren

altså fortsat have et ubetinget krav på at få sit erstatningskrav behandlet

ved

voldgiftsnævnet, hvis han eller hun ønsker det. Og der foreslås ingen

ændringer

i voldgiftsnævnets muligheder for en hurtig bevisoptagelse i de sager, hvor

der

er behov for det.

Lovforslaget er alene udtryk for, at biavleren og landmanden får

frihed til – hvis de er enige om det – at gå direkte til

domstolene, hvis de

mener, at det er den rigtigste og mest hensigtsmæssige behandling af den

konkrete

sag.

Udkast til beredskabstalepunkt vedrørende tvangsfuldbyrdelse af

afgørelser truffet af voldgiftsnævnet vedrørende biforgiftningsskader til

brug

for besvarelsen af samrådsspørgsmål A til justitsministeren og

fødevareministeren vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love. (Politi- og domstolsreform) (L 168) torsdag den 1.

juni

2006 kl. 11.00

[Lovforslaget indeholder

to ændringer af lov om biavl.

Den ene ændring går ud

på at indføre mulighed for, at parterne i enighed skal kunne vælge at gå

direkte til domstolene med en tvist om en biforgiftning (jf.

samrådsspørgsmålet).

Den anden ændring går ud

på at afskaffe den eksisterende mulighed for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse

gennem fogedretten (såkaldt eksigibilitet) af afgørelser truffet af

voldgiftsnævnet

for biforgiftningsskader. Hvis skadevolderen ikke frivilligt opfylder nævnets

afgørelse, må sagen således indbringes for domstolene. Der henvises herom til

pkt. 7.2.3 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, og som det

fremgår heraf, er forslaget navnlig begrundet i, at afgørelser i sager mellem

private parter, som umiddelbart skal kunne tvangsfuldbyrdes gennem

fogedretten,

af principielle grunde bør træffes af domstolene.]

Svar (hvis der spørges om eksigibilitet):

Der findes i dag en regel i lov om biavl om, at en afgørelse fra

voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader kan tvangsfuldbyrdes umiddelbart

gennem fogedretten.

Det betyder, at hvis voldgiftsnævnet f.eks. afsiger en kendelse

om, at en landmand skal betale 10.000 kr. i erstatning til en biavler, så kan

biavleren gå direkte til fogedretten for at få tvangsfuldbyrdet denne

afgørelse, hvis landmanden ikke frivilligt betaler.

Med lovforslaget om en politi- og domstolsreform gennemføres det

princip, at tvangsfuldbyrdelse gennem fogedretten af afgørelser i sager

mellem

private som udgangspunkt kun kan ske, hvis afgørelsen er truffet af

domstolene.

Muligheden for i sidste ende at anvende tvang over for den

enkelte borger i sådanne sager bør efter min opfattelse af principielle

grunde

som udgangspunkt forbeholdes de tilfælde, hvor der er tale om en

domstolsafgørelse. Behandlingen ved domstolene er således omgærdet af særlige

retssikkerhedsgarantier, og domstolene er samfundets centrale og primære

forum

for løsning af retlige konflikter.

Der er redegjort nærmere for disse overvejelser i lovforslagets

bemærkninger [pkt. 7.2.3 (afsnit III) i de almindelige bemærkninger], og som

det fremgår heraf, finder jeg, at en samlet afvejning af de principielle

synspunkter over for de praktiske fordele f.eks. for den biavler, der har

fået

medhold i nævnet, må føre til, at muligheden for tvangsfuldbyrdelse af

administrative afgørelser bl.a. på biforgiftningsområdet bør afskaffes. Det

betyder, at biavleren i givet fald må gå til domstolene, hvis modparten ikke

opfylder nævnets afgørelse.

Dette må også ses i sammenhæng med, hvilke muligheder en

biavler, som har fået medhold ved nævnet, i øvrigt har for at komme igennem

med

sit krav mod landmanden. Her vil jeg navnlig fremhæve den særlige

inkassoproces, som allerede er gennemført, og den nye småsagsproces, som

foreslås med lovforslaget om en politi- og domstolsreform. En biavler, der

har

fået medhold ved voldgiftsnævnet, kan således få behandlet sager om krav på

indtil 50.000 kr. efter en særlig hurtig og enkel procesform ved domstolene.

[Hvis modparten ikke bestrider kravet, men

blot ikke betaler: den forenklede inkassoproces. Hvis modparten bestrider

kravet: den nye småsagsproces].

Jeg har i øvrigt forstået, at der er tale om ganske få

voldgiftsnævnssager om året, og at den enkelte sag typisk angår et

forholdsvis

begrænset beløb. Jeg finder derfor heller ikke, at der foreligger særlige

praktiske

hensyn på biforgiftningsområdet, som kan begrunde en fravigelse af det

principielle udgangspunkt, som jeg netop har redegjort for.

Fødevareministerens talepapir:

Samrådsspørgsmål A:

Ministrene bedes uddybe besvarelserne af L 168 – spørgsmålene

150 og 169 om obligatoriske voldgift i sager om biavl.

Svar:

[Fødevareministeren henviste indledningsvis til justitsministerens

tale om L 168 og sammenhængen til L 149]

Om lovens formål:

Hovedformålet ved den nye bilov har været at styrke dansk biavl og

at sikre rammer, som understøtter det store frivillige arbejde, der sker

rundtomkring i landet.

Der er væsentlige samfundsmæssige hensyn bag dette formål.

Bierne er nemlig

den væsentligste

bestøver af den danske natur og landbrugsafgrøder – så vi ville vågne op

til en

helt anden verden, hvis ikke vi havde bierne.

Under førstebehandlingen af biloven blev der udtrykt støtte til

en grundig udvalgsbehandling med det formål at få en bred opbakning til en ny

bilov, måske belært af, hvor vigtigt det er at søge enighed på dette område

– jeg

tror, I alle har hørt om den brune bi.

Et meget væsentligt element i både høringssvar og fødevareudvalgets

behandling har været spørgsmål om obligatorisk voldgift, som anvendes i sager

om biforgiftning.

Systemet af voldgiftsmænd og voldgiftsnævn har stor symbolsk

betydning for biavlerne.

En biforgiftningsskade kan opstå, hvis fx en landmand har spøjtet

forkert med et pesticid, der er markeret som farligt for bier.

Biavleren kommer ud til sit bistade og ser bier ligge døde eller

halvdøde udenfor. Typisk vil biavleren straks kontakte sin rådgiver –

han

tænker hurtigt over, hvem i området der har en afgrøde, som bierne har været

i,

og som kan være sprøjtet med noget farligt for bier. Hvis han ikke allerede

har

kontaktet en voldgiftsmand, så gør han det nu.

Så kommer voldgiftsmanden på biavlerside ud med det samme –

sammen med en fra frøavlerside. Der er flere at vælge mellem i hvert område,

så

de kan komme hurtigt. Sammen ser de to voldgiftsmænd, biavleren og måske

frøavleren så på skaden, tager prøver af bier og taler om, hvorvidt det kan

være

en biforgiftning, og hvem der har ansvaret for skaden.

Så sender de prøver til Danmarks JordbrugsForskning, som laver

analyser. Det er det endelige bevis for, om der er en skade. Hvis der så er

bevis for en biforgiftningsskade og man har en ansvarlig, så går man i gang

med

at finde en løsning. Hvis det ikke lykkes, går man til voldgiftsnævnet. Det

sker meget sjældent.

Jeg forstår, at der med forslaget ikke er noget til hinder for,

at voldgiftsmændene fortsat kan komme hurtigt ud. Dette er meget vigtigt, det

tror jeg godt biavlerne kan forstå, og derfor kan jeg godt leve med denne

ændring.

Bilag 3

Udvalgets spørgsmål 168 og 170-175 samt

ministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske

fra udvalget

Spørgsmål 168:

Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 29/5-06 fra

Fredericia Kommune, jf. REU L 168 – bilag 53.

Svar:

Fredericia Kommune har med den pågældende henvendelse fremsendt

forskelligt statistisk materiale om kriminalitetsudviklingen m.v. i

Fredericia.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen oplyst, at der efter

Rigspolitiets opfattelse generelt ikke gør sig særlige forhold gældende for

Fredericia i forhold til andre større byer for så vidt angår

kriminalitetsudviklingen

m.v.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der i den nuværende

Fredericia politikreds er et lavere antal politimæssige aktiviteter (opgjort

uden inddragelse af automatisk trafikkontrol) i tidsrummet fra kl. 16.00

– kl.

07.59 end i de øvrige politikredse, som vil indgå i den foreslåede

sydøstjyske

politikreds (dvs. Horsens, Kolding og Vejle politikredse).

Spørgsmål 170:

Ministeren bedes redegøre for de politifaglige overvejelser, der

ligger bag udpegning af de 10 politistationer, som fortsat skal have

døgnåbent.

Svar:

Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af Retsudvalgets

spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget, har Rigspolitiet tilkendegivet, at

politiarbejdet i en række større byer, hvor der efter lovforslaget ikke er

placeret en hovedpolitistation, forventes at få et sådant omfang, at der med

en

hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse til hver en tid vil være politifolk på

stationen beskæftiget med forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse,

afhøringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentioner m.v). Det

drejer sig om politistationerne i Slagelse, Hillerød, Herning, Viborg,

Silkeborg,

Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn og Aabenraa. Som anført i besvarelsen

af

spørgsmål nr. 163 vedrørende lovforslaget vil der således ikke være tale om

på

disse politistationer at etablere et »passivt« beredskab, som alene har til

opgave

at vente på, at opgaver eventuelt skal opstå.

Spørgsmål 171:

Ministeren bedes redegøre for kriminalitetsudviklingen i

Fredericia sammenholdt med de 10 byer, som fortsat skal have døgnåbne

politistationer, og herunder redegøre for, hvilke politimæssige overvejelser

der

ligger bag, at Fredericia Politi ikke skal have døgnåbent.

Svar:

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst

følgende om antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Fredericia

sammenholdt med de 10 byer, der er nævnt i besvarelsen af Retsudvalgets

spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget:

* Opmærksomheden henledes på, at oplysningerne vedrører de

nuværende politikredse og ikke de enkelte byer.

Rigspolitiet har oplyst, at antallet af anmeldte

lovovertrædelser kun er en blandt mange faktorer, som anvendes ved

beskrivelsen

af arbejdsbelastningen i en politikreds.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at kriminalitetsniveauet i

Fredericia i forhold til niveauet i de 10 byer (ud over de 12 byer med

hovedpolitistationer), hvor der som anført i Justitsministeriets besvarelse

af

spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget vil være døgnåbent, ikke i sig selv

kan begrunde, at den nævnte politistation holdes døgnåbent.

Med hensyn til politibetjeningen i Fredericia er det Rigspolitiets

vurdering, at politiets opgaveløsning ikke vil have et sådant omfang, at det

med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne sikres, at der til

hver

en tid vil være politifolk på politistationen i Fredericia beskæftiget med

forskellige

opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for

sagsbehandling,

tilsyn med detentioner mv.). I denne vurdering er også indgået, at der er

meget

kort afstand til både Kolding og Vejle, hvor der vil være døgnåbne

politistationer med bl.a. detentioner mv.

Der ville således i givet fald blive tale om, at der på

politistationen i Fredericia i et vist omfang skulle være et »passivt«

beredskab,

som alene har til opgave at vente på, at politiopgaver eventuelt skal opstå,

jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 163 vedrørende lovforslaget.

Det kan tilføjes, at Fredericia i givet fald ville være den

fjerde by i den foreslåede sydøstjyske politikreds med en permanent døgnåben

politistation.

Det er på denne baggrund Rigspolitiets opfattelse, at det ud fra

en politifaglig vurdering ikke kan begrundes, at politistationen i Fredericia

skulle

være døgnåben.

Som bl.a. anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 153 vedrørende

lovforslaget vil der i de byer, hvor der ikke er permanent døgnåbent, være en

fleksibel døgnbetjening, således at politistationen efter en konkret

vurdering

af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter eller i en

kortere eller længere periode. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i

Fredericia, hvis der i weekenderne (fredag-lørdag aften/nat) eller i øvrigt

er

et særligt behov. Døgnåbning vil bl.a. også kunne etableres ved særlige

lokale

begivenheder som f.eks. en byfest, en stor koncert eller et større

sportsstævne.

Endvidere vil politikredsens døgnberedskab (døgnvagttjenesten)

blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil udgå fra de

forskellige politistationer i kredsen, og de betjente, der indgår i

beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil

møde på arbejde og foretage patruljering mv. derfra. Dette indebærer, at der

f.eks. i Fredericia også uden for den normale åbningstid på forskellige

tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være politifolk på stationen,

f.eks.

i forbindelse med vagtskifte, rapportskrivning, blodprøveudtagning i

forbindelse

med mistanke om spirituskørsel og efter omstændighederne løsning af

forskellige

sagsbehandlingsopgaver som f.eks. mere omfattende afhøringer.

Spørgsmål 172:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan beredskabsmæssige

hensyn vedrørende f.eks. Fredericia Havn kommer til at indgå i politiets

prioriteringer.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

»Ved dimensioneringen af det nødvendige og hensigtsmæssige beredskab

i de enkelte politikredse indgår en række forskellige forhold, herunder om

der

i politikredsen findes virksomheder med særligt farlige aktiviteter m.v.

Det forhold, at Fredericia har en havn, vil være et af de mange elementer,

som indgår i behovsvurderingen ved tilrettelæggelsen af beredskabet i

politikredsen, herunder i relation til politiets samarbejde med brandvæsenet

og

andre aktører i det civile beredskab. Dette vil fortsat være tilfældet efter

gennemførelsen af den foreslåede politireform, hvor Fredericia efter

lovforslaget vil indgå i Sydøstjyllands Politi.

Den politimæssige »overvågning« af de særlige virksomheder på

Fredericia Havn sker normalt ikke ved en særlig politipatruljering ved

virksomhederne, men i form af tekniske meldesystemer fra virksomhederne

til politiet og andre relevante beredskabsmyndigheder. Politiets

modtagelse af sådanne »alarmer« fra de nævnte virksomheder kan teknisk set

ske

til en hvilken som helst døgnbemandet politistation i området og vil efter

gennemførelsen af den foreslåede politireform ske til den sydøstjyske

politikreds’ døgnbemandede vagtcentral, der herefter hurtigt kan

iværksætte den

nødvendige indsats fra politiet og andre relevante myndigheder m.v.

Det kan endvidere oplyses, at politipersonalet ved Fredericia Politi

ikke i nyere tid har fået en særlig beredskabsmæssig uddannelse, men at alle

politifolk generelt har fået en uddannelse, der sikrer, at de kan indgå i et

samarbejde

med brandvæsenet, ambulanceberedskabet m.v. Den foreslåede politireform

indebærer ikke ændringer heri.

Efter Rigspolitiets opfattelse vil gennemførelsen af den

foreslåede politireform sikre, at der fortsat vil være det nødvendige og

hensigtsmæssige politimæssige beredskab vedrørende Fredericia Havn og de

virksomheder,

der ligger på havnen. Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, vil det

ikke få nogen betydning for dette beredskab, at der ikke længere vil være en

døgnåben politistation i Fredericia. Det bemærkes i den forbindelse, at der

naturligvis vil være kørende politipatruljer i Fredericia-området også uden

for

politistationens normale åbningstid, jf. om tilrettelæggelsen af

politikredsens

beredskab (døgnvagttjeneste) pkt. 3.2.4 (afsnit II) i lovforslagets

almindelige

bemærkninger.«

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.

Spørgsmål 173:

Ministeren bedes redegøre nærmere for den elektroniske

overvågning af farlige virksomheder, giftdepoter m.v. i Fredericia.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172

vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 174:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan de faktiske forhold er i

dag med hensyn til beredskabet for farlige virksomheder m.v. i Fredericia

havn.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172

vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 175:

Kan ministeren bekræfte, at alle betjente hos Fredericia Politi

har en beredskabsmæssig uddannelse, og vil ministeren oplyse, hvilke

konsekvenser det i den forbindelse vil få, at der ikke længere skal være

døgnåbent hos Fredericia Politi?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172

vedrørende lovforslaget.

Lignende dokumenter