Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 1. juni 2006
Tillægsbetænkning
over
Forslag
til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1.
behandling den 14. marts 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2006.
Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2006, hvorefter det blev
henvist
til fornyet behandling i Retsudvalget.
Dispensation fra §
8 a, stk. 2, i Folketingets
forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i
forretningsordenen
om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af tillægsbetænkning til 3.
behandling.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Samråd
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 1 spørgsmål til justitsministeren og fødevareministeren til mundtlig
Læs alt
besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den
1.
juni 2006. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå
til grund for ministrenes mundtlige besvarelse af spørgsmålet.
Justitsministerens og fødevareministerens talepapirer er optrykt
som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Folketingsmedlem Ole Vagn
Christensen, Thisted,
Fredericia Kommune,
Køge Kommune,
Lars Nauheimer, Tønder,
advokat Olav Willadsen,
Glostrup, og
professor, dr. jur. Henrik
Zahle, Københavns Universitet
Justitsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret
henvendelserne til udvalget.
Deputation
Endvidere har Fredericia Kommune m.fl. mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne
har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er
optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Udvalget havde konstateret en vis usikkerhed om spørgsmålet om
voldgift og domstolsbehandling af sager om forgiftning af bier. Der henvises
til Fødevareudvalgets betænkning til lovforslag nr.
L 149 om biavl. Udvalget havde derfor
kaldt både justitsministeren og fødevareministeren i samråd herom. Under
samrådet har justitsministeren anført, at sager om forgiftning af bier
fortsat
kan indbringes for en voldgift. Kun hvis begge parter – dvs. både
biavleren og
landmanden – er enige om at springe voldgiftsnævnet over, kan sagen
indbringes
direkte for domstolene. Voldgiftsnævnets behandling kan altså ikke springes
over imod biavlerens ønske. Endvidere fremhævede justitsministeren under
samrådet den særlige inkassoproces, som allerede er gennemført, og den nye
småsagsproces, som foreslås med dette lovforslag.
Fødevareministeren anførte under samrådet, at der med dette
lovforslag ikke er noget til hinder for, at voldgiftsmændene fortsat kan
komme
hurtigt ud. Der henvises til ministrenes talepapir, som er optrykt som bilag
til betænkningen.
For Dansk Folkeparti har det været afgørende, at der bliver
etableret døgnbemanding i de større byer. Det har resulteret i, at der ud
over
de 12 hovedstationer etableres døgnbemanding i følgende 10 byer: Slagelse,
Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn
og
Åbenrå.
Dansk Folkeparti havde gerne set flere døgnbemandinger, bl.a. i
Fredericia, som har været meget bekymret over manglende døgnbemanding.
Der er gennem Retsudvalget stillet spørgsmål om
kriminalitetsudviklingen i Fredericia og om sikkerheden omkring havneanlægget
samt
om, hvorvidt dette kunne nødvendiggøre en døgnbemanding. Ud fra en
politimæssigt
faglig vurdering skønner rigspolitiet ikke, at der er behov for døgnbemanding
alle ugens dage i Fredericia, men at der vil blive opretholdt en fleksibel
døgnbemanding i weekenden.
Dansk Folkeparti tager rigspolitiets vurdering til efterretning,
men vil holde ekstra fokus på udviklingen i Fredericia og andre større byer,
hvor der ikke etableres permanent døgnbemanding, således at behovet løbende
evalueres og reguleres i takt med befolknings- og kriminalitetsudviklingen.
Dansk Folkeparti glæder sig over, at Sø- og Handelsretten
bevares med dette navn, da søsager vil fylde en del i rettens arbejde,
ligesom
Danmark som maritim nation fortsat har glæde af, at principielle søsager
behandles
i den særlige Sø- og Handelsret.
Det Radikale Venstre anerkender diskussionen vedrørende fælles
votering mellem dommere og nævninge. Det Radikale Venstre meddelte allerede
ved
1. behandling af lovforslaget, at Det Radikale Venstre principielt støttede
lovforslaget,
men selvfølgelig ville afvente endelig stillingtagen til dette efter den
interne eksperthøring, som blev afholdt af Retsudvalget. Efter ekspertmødet
står den oprindelige melding fast: Det Radikale Venstre støtter den fælles
votering, som efter Det Radikale Venstres opfattelse også bliver til fordel
for
nævningene. Det Radikale Venstre føler sig fuldt ud trygt ved og er
overbevist
om, at fællesvoteringen ikke kommer i konflikt med grundloven.
Det Radikale Venstre noterer sig endvidere med tilfredshed, at
offerrådgivningen
er blevet styrket i forhold til det oprindelige lovforslag, ligesom Det
Radikale
Venstre i forlængelse af Justitsministerens tilsagn om adskilte venterum for
vidner og anklagede i alle byretter er meget tilfreds med den øgede
beskyttelse
af vidner i forbindelse med retssager.
Det Radikale Venstre konstaterer, at flertallet bag politi- og
domstolsreformen mener, at etableringen af de nye politikredse bør give
anledning
til fornyet overvejelse om at gøre ordningen med konfliktråd landsdækkende.
Det
Radikale Venstre håber, at det også vil blive realiseret ved efterårets
forhandlinger om en ny økonomisk flerårsaftale for politiet.
Endelig bemærker Det Radikale Venstre, at det ikke har været Det
Radikale Venstres ønske, at der er indført krav om faste døgnåbne stationer
uden for politikredsenes hovedstationer. Den beslutning burde ligge hos
politidirektørerne. Det Radikale Venstre accepterer det dog som en
forudsætning
for, at der kan skabes en bred opbakning bag politi- og domstolsreformen.
Siumut, Tjoðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Ændringsforslag
Til § 110
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
1)
I
stk. 3
indsættes efter »29,«: »46,«.
[Konsekvens af lovforslagets § 46]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
46 som optrykt efter 2. behandling, jf. ændringsforslag nr. 35 i
Retsudvalgets
betænkning af 23. maj 2006.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjoðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168 omdelt
efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
47
Henvendelse af 26/5-06 fra Lars Nauheimer, Tønder
48
Henvendelse af 25/5-06 fra advokat Olav Willadsen,
Glostrup
49
Betænkning afgivet 23/5-06
50
Henvendelse af 22/5-06 fra MF Ole Vagn Christensen,
Thisted
51
Henvendelse af 24/5-06 fra Køge Kommune
52
1. udkast til tillægsbetænkning
53
Henvendelse af 29/5-06 fra Fredericia Kommune vedrørende
materiale til dens foretræde for Retsudvalget 31/5-06
54
2. udkast til tillægsbetænkning
55
Ændringsforslag fra justitsministeren
56
3. udkast til tillægsbetænkning
57
Henvendelse af 29/5-06 fra professor, dr. jur. Henrik
Zahle, Københavns Universitet
58
Ændringsforslag fra justitsministeren
59
Tilbagetagelse af ændringsforslag fra justitsministeren
60
4. udkast til tillægsbetænkning
61
Henvendelse af 31/5-06 fra Olav Willadsen, Glostrup
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168 omdelt
efter afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
163
Spm. om ministerens kommentar til pressemeddelelse fra
Politiforbundet i Danmark: »Døgnåbne stationer koster mindst 250 politifolk«,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
164
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/5-06
fra Lars Nauheimer, Tønder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
165
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/5-06
fra Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
166
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-06
fra MF Ole Vagn Christensen (S), Thisted, til justitsministeren, og
ministerens
svar herpå
167
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-06
fra Køge Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
168
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/5-06
fra Fredericia Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
169
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som
sikrer et obligatorisk voldgiftssystem for biforgiftningssager, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
170
Spm. om politifaglige overvejelser, der ligger bag
udpegning af 10 politistationer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
171
Spm. om kriminalitetsniveauet i Fredericia, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
172
Spm. om beredskabsmæssige hensyn, til justitsministeren,
og ministeren svar herpå
173
Spm. om elektronisk overvågning af farlige virksomheder,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
174
Spm. om beredskabet for farlige virksomheder, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
175
Spm. om, hvorvidt betjente hos Fredericia Politi har en
beredskabsmæssig uddannelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
176
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-06
fra Olav Willadsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 168 omdelt
efter afgivelse af betænkning
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om voldgift i sager om bier, til
justitsministeren og fødevareministeren
Bilag 2
Fødevareministerens og justitsministerens
talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A den 1. juni 2006
Talepapirerne er optrykt efter ønske fra udvalget.
Justitsministerens talepapir:
Samrådsspørgsmål A:
Ministrene bedes uddybe besvarelserne af L 168 – spørgsmålene
150 og 169 om obligatorisk voldgift i sager om bier.
Svar:
Reglerne om det særlige voldgiftsnævn for biforgiftningsskader
findes som bekendt i lov om biavl, som hører under fødevareministeren.
Som nævnt i Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 150
og 169 er det i dag sådan, at sager om erstatning for forgiftningsskader for
bier først kan indbringes for domstolene, når sagen har været behandlet ved
voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader – der gælder altså en regel om
obligatorisk
behandling ved voldgiftsnævnet i alle sager, uanset hvad parterne selv
ønsker.
Med lovforslaget om politi- og domstolsreformen gennemføres et
princip om, at parterne i en privatretlig tvist skal kunne aftale, at den
konkrete tvist indbringes direkte for domstolene, uden at sagen først har
været
behandlet ved et eventuelt nævn.
Lovforslaget vedrører således på dette punkt ikke kun sager, der
hører under voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader, men bl.a. også sager,
der
hører under huslejenævnet og beboerklagenævnet.
Gennemførelsen af det nævnte princip om, at lovgivningsmagten
ikke bør forhindre private parter i at gå direkte til domstolene, hvis de er
enige om det, hænger sammen med et centralt, overordnet mål med
domstolsreformen, nemlig at styrke domstolenes rolle som det primære forum
for
løsningen af retlige tvister.
Jeg vil understrege, at det efter forslaget vil være sådan, at
kun hvis begge parter – dvs. både biavleren og landmanden – er
enige om at
springe voldgiftsnævnet over, kan sagen indbringes direkte for domstolene.
Voldgiftsnævnsbehandling kan altså ikke springes over imod biavlerens ønske.
Jeg vil også understrege, at det først er efter, at der er
opstået en konkret tvist
om en
forgiftning af bier, at parterne kan aftale at springe voldgiftsbehandling
over. På den måde er der sikkerhed for, at en aftale om at springe nævnet
over
først kan indgås, når den konkrete skade er sket og biavleren derfor kan
overskue konsekvenserne af en sådan aftale. Hvis biavleren – eller
landmanden –
er det mindste i tvivl om rækkevidden af en aftale om direkte
domstolsbehandling,
kan han eller hun som nævnt blot holde fast i udgangspunktet om, at sagen
skal behandles
i nævnet.
Muligheden for at aftale at gå direkte til domstolene vil
således ikke svække biavlerens mulighed for at opnå den hurtige
bevisoptagelse,
som kan ske ved voldgiftsnævnet. Hvis biavleren vil fastholde
nævnsbehandlingen, kan han eller hun således ligesom i dag straks efter, at
forgiftningen er opdaget, kontakte en voldgiftsmand, der kan foretage en
besigtigelse.
Omvendt kan man tænke sig sager, hvor der ikke er behov for en
sådan hurtig bevisoptagelse. Det kan f.eks. være, fordi skaden først opdages
nogen tid efter, at den er sket, eller fordi der er enighed om omfanget og
årsagen til forgiftningsskaden, så tvisten f.eks. alene drejer sig om,
hvorvidt
landmanden har begået ansvarspådragende fejl, eller drejer sig om den nærmere
opgørelse af bestemte erstatningsposter.
I disse sager bør man efter min opfattelse ikke tvinge parterne
til voldgiftsnævnsbehandling, hvis de ikke ønsker det, men er enige om at gå
direkte til domstolene.
Hvis jeg skal sammenfatte lovforslaget på dette punkt, vil biavleren
altså fortsat have et ubetinget krav på at få sit erstatningskrav behandlet
ved
voldgiftsnævnet, hvis han eller hun ønsker det. Og der foreslås ingen
ændringer
i voldgiftsnævnets muligheder for en hurtig bevisoptagelse i de sager, hvor
der
er behov for det.
Lovforslaget er alene udtryk for, at biavleren og landmanden får
frihed til – hvis de er enige om det – at gå direkte til
domstolene, hvis de
mener, at det er den rigtigste og mest hensigtsmæssige behandling af den
konkrete
sag.
Udkast til beredskabstalepunkt vedrørende tvangsfuldbyrdelse af
afgørelser truffet af voldgiftsnævnet vedrørende biforgiftningsskader til
brug
for besvarelsen af samrådsspørgsmål A til justitsministeren og
fødevareministeren vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love. (Politi- og domstolsreform) (L 168) torsdag den 1.
juni
2006 kl. 11.00
[Lovforslaget indeholder
to ændringer af lov om biavl.
Den ene ændring går ud
på at indføre mulighed for, at parterne i enighed skal kunne vælge at gå
direkte til domstolene med en tvist om en biforgiftning (jf.
samrådsspørgsmålet).
Den anden ændring går ud
på at afskaffe den eksisterende mulighed for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse
gennem fogedretten (såkaldt eksigibilitet) af afgørelser truffet af
voldgiftsnævnet
for biforgiftningsskader. Hvis skadevolderen ikke frivilligt opfylder nævnets
afgørelse, må sagen således indbringes for domstolene. Der henvises herom til
pkt. 7.2.3 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, og som det
fremgår heraf, er forslaget navnlig begrundet i, at afgørelser i sager mellem
private parter, som umiddelbart skal kunne tvangsfuldbyrdes gennem
fogedretten,
af principielle grunde bør træffes af domstolene.]
Svar (hvis der spørges om eksigibilitet):
Der findes i dag en regel i lov om biavl om, at en afgørelse fra
voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader kan tvangsfuldbyrdes umiddelbart
gennem fogedretten.
Det betyder, at hvis voldgiftsnævnet f.eks. afsiger en kendelse
om, at en landmand skal betale 10.000 kr. i erstatning til en biavler, så kan
biavleren gå direkte til fogedretten for at få tvangsfuldbyrdet denne
afgørelse, hvis landmanden ikke frivilligt betaler.
Med lovforslaget om en politi- og domstolsreform gennemføres det
princip, at tvangsfuldbyrdelse gennem fogedretten af afgørelser i sager
mellem
private som udgangspunkt kun kan ske, hvis afgørelsen er truffet af
domstolene.
Muligheden for i sidste ende at anvende tvang over for den
enkelte borger i sådanne sager bør efter min opfattelse af principielle
grunde
som udgangspunkt forbeholdes de tilfælde, hvor der er tale om en
domstolsafgørelse. Behandlingen ved domstolene er således omgærdet af særlige
retssikkerhedsgarantier, og domstolene er samfundets centrale og primære
forum
for løsning af retlige konflikter.
Der er redegjort nærmere for disse overvejelser i lovforslagets
bemærkninger [pkt. 7.2.3 (afsnit III) i de almindelige bemærkninger], og som
det fremgår heraf, finder jeg, at en samlet afvejning af de principielle
synspunkter over for de praktiske fordele f.eks. for den biavler, der har
fået
medhold i nævnet, må føre til, at muligheden for tvangsfuldbyrdelse af
administrative afgørelser bl.a. på biforgiftningsområdet bør afskaffes. Det
betyder, at biavleren i givet fald må gå til domstolene, hvis modparten ikke
opfylder nævnets afgørelse.
Dette må også ses i sammenhæng med, hvilke muligheder en
biavler, som har fået medhold ved nævnet, i øvrigt har for at komme igennem
med
sit krav mod landmanden. Her vil jeg navnlig fremhæve den særlige
inkassoproces, som allerede er gennemført, og den nye småsagsproces, som
foreslås med lovforslaget om en politi- og domstolsreform. En biavler, der
har
fået medhold ved voldgiftsnævnet, kan således få behandlet sager om krav på
indtil 50.000 kr. efter en særlig hurtig og enkel procesform ved domstolene.
[Hvis modparten ikke bestrider kravet, men
blot ikke betaler: den forenklede inkassoproces. Hvis modparten bestrider
kravet: den nye småsagsproces].
Jeg har i øvrigt forstået, at der er tale om ganske få
voldgiftsnævnssager om året, og at den enkelte sag typisk angår et
forholdsvis
begrænset beløb. Jeg finder derfor heller ikke, at der foreligger særlige
praktiske
hensyn på biforgiftningsområdet, som kan begrunde en fravigelse af det
principielle udgangspunkt, som jeg netop har redegjort for.
Fødevareministerens talepapir:
Samrådsspørgsmål A:
Ministrene bedes uddybe besvarelserne af L 168 – spørgsmålene
150 og 169 om obligatoriske voldgift i sager om biavl.
Svar:
[Fødevareministeren henviste indledningsvis til justitsministerens
tale om L 168 og sammenhængen til L 149]
Om lovens formål:
Hovedformålet ved den nye bilov har været at styrke dansk biavl og
at sikre rammer, som understøtter det store frivillige arbejde, der sker
rundtomkring i landet.
Der er væsentlige samfundsmæssige hensyn bag dette formål.
Bierne er nemlig
den væsentligste
bestøver af den danske natur og landbrugsafgrøder – så vi ville vågne op
til en
helt anden verden, hvis ikke vi havde bierne.
Under førstebehandlingen af biloven blev der udtrykt støtte til
en grundig udvalgsbehandling med det formål at få en bred opbakning til en ny
bilov, måske belært af, hvor vigtigt det er at søge enighed på dette område
– jeg
tror, I alle har hørt om den brune bi.
Et meget væsentligt element i både høringssvar og fødevareudvalgets
behandling har været spørgsmål om obligatorisk voldgift, som anvendes i sager
om biforgiftning.
Systemet af voldgiftsmænd og voldgiftsnævn har stor symbolsk
betydning for biavlerne.
En biforgiftningsskade kan opstå, hvis fx en landmand har spøjtet
forkert med et pesticid, der er markeret som farligt for bier.
Biavleren kommer ud til sit bistade og ser bier ligge døde eller
halvdøde udenfor. Typisk vil biavleren straks kontakte sin rådgiver –
han
tænker hurtigt over, hvem i området der har en afgrøde, som bierne har været
i,
og som kan være sprøjtet med noget farligt for bier. Hvis han ikke allerede
har
kontaktet en voldgiftsmand, så gør han det nu.
Så kommer voldgiftsmanden på biavlerside ud med det samme –
sammen med en fra frøavlerside. Der er flere at vælge mellem i hvert område,
så
de kan komme hurtigt. Sammen ser de to voldgiftsmænd, biavleren og måske
frøavleren så på skaden, tager prøver af bier og taler om, hvorvidt det kan
være
en biforgiftning, og hvem der har ansvaret for skaden.
Så sender de prøver til Danmarks JordbrugsForskning, som laver
analyser. Det er det endelige bevis for, om der er en skade. Hvis der så er
bevis for en biforgiftningsskade og man har en ansvarlig, så går man i gang
med
at finde en løsning. Hvis det ikke lykkes, går man til voldgiftsnævnet. Det
sker meget sjældent.
Jeg forstår, at der med forslaget ikke er noget til hinder for,
at voldgiftsmændene fortsat kan komme hurtigt ud. Dette er meget vigtigt, det
tror jeg godt biavlerne kan forstå, og derfor kan jeg godt leve med denne
ændring.
Bilag 3
Udvalgets spørgsmål 168 og 170-175 samt
ministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske
fra udvalget
Spørgsmål 168:
Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 29/5-06 fra
Fredericia Kommune, jf. REU L 168 – bilag 53.
Svar:
Fredericia Kommune har med den pågældende henvendelse fremsendt
forskelligt statistisk materiale om kriminalitetsudviklingen m.v. i
Fredericia.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen oplyst, at der efter
Rigspolitiets opfattelse generelt ikke gør sig særlige forhold gældende for
Fredericia i forhold til andre større byer for så vidt angår
kriminalitetsudviklingen
m.v.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der i den nuværende
Fredericia politikreds er et lavere antal politimæssige aktiviteter (opgjort
uden inddragelse af automatisk trafikkontrol) i tidsrummet fra kl. 16.00
– kl.
07.59 end i de øvrige politikredse, som vil indgå i den foreslåede
sydøstjyske
politikreds (dvs. Horsens, Kolding og Vejle politikredse).
Spørgsmål 170:
Ministeren bedes redegøre for de politifaglige overvejelser, der
ligger bag udpegning af de 10 politistationer, som fortsat skal have
døgnåbent.
Svar:
Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af Retsudvalgets
spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget, har Rigspolitiet tilkendegivet, at
politiarbejdet i en række større byer, hvor der efter lovforslaget ikke er
placeret en hovedpolitistation, forventes at få et sådant omfang, at der med
en
hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse til hver en tid vil være politifolk på
stationen beskæftiget med forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse,
afhøringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentioner m.v). Det
drejer sig om politistationerne i Slagelse, Hillerød, Herning, Viborg,
Silkeborg,
Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn og Aabenraa. Som anført i besvarelsen
af
spørgsmål nr. 163 vedrørende lovforslaget vil der således ikke være tale om
på
disse politistationer at etablere et »passivt« beredskab, som alene har til
opgave
at vente på, at opgaver eventuelt skal opstå.
Spørgsmål 171:
Ministeren bedes redegøre for kriminalitetsudviklingen i
Fredericia sammenholdt med de 10 byer, som fortsat skal have døgnåbne
politistationer, og herunder redegøre for, hvilke politimæssige overvejelser
der
ligger bag, at Fredericia Politi ikke skal have døgnåbent.
Svar:
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst
følgende om antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Fredericia
sammenholdt med de 10 byer, der er nævnt i besvarelsen af Retsudvalgets
spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget:
* Opmærksomheden henledes på, at oplysningerne vedrører de
nuværende politikredse og ikke de enkelte byer.
Rigspolitiet har oplyst, at antallet af anmeldte
lovovertrædelser kun er en blandt mange faktorer, som anvendes ved
beskrivelsen
af arbejdsbelastningen i en politikreds.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at kriminalitetsniveauet i
Fredericia i forhold til niveauet i de 10 byer (ud over de 12 byer med
hovedpolitistationer), hvor der som anført i Justitsministeriets besvarelse
af
spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget vil være døgnåbent, ikke i sig selv
kan begrunde, at den nævnte politistation holdes døgnåbent.
Med hensyn til politibetjeningen i Fredericia er det Rigspolitiets
vurdering, at politiets opgaveløsning ikke vil have et sådant omfang, at det
med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne sikres, at der til
hver
en tid vil være politifolk på politistationen i Fredericia beskæftiget med
forskellige
opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for
sagsbehandling,
tilsyn med detentioner mv.). I denne vurdering er også indgået, at der er
meget
kort afstand til både Kolding og Vejle, hvor der vil være døgnåbne
politistationer med bl.a. detentioner mv.
Der ville således i givet fald blive tale om, at der på
politistationen i Fredericia i et vist omfang skulle være et »passivt«
beredskab,
som alene har til opgave at vente på, at politiopgaver eventuelt skal opstå,
jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 163 vedrørende lovforslaget.
Det kan tilføjes, at Fredericia i givet fald ville være den
fjerde by i den foreslåede sydøstjyske politikreds med en permanent døgnåben
politistation.
Det er på denne baggrund Rigspolitiets opfattelse, at det ud fra
en politifaglig vurdering ikke kan begrundes, at politistationen i Fredericia
skulle
være døgnåben.
Som bl.a. anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 153 vedrørende
lovforslaget vil der i de byer, hvor der ikke er permanent døgnåbent, være en
fleksibel døgnbetjening, således at politistationen efter en konkret
vurdering
af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter eller i en
kortere eller længere periode. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i
Fredericia, hvis der i weekenderne (fredag-lørdag aften/nat) eller i øvrigt
er
et særligt behov. Døgnåbning vil bl.a. også kunne etableres ved særlige
lokale
begivenheder som f.eks. en byfest, en stor koncert eller et større
sportsstævne.
Endvidere vil politikredsens døgnberedskab (døgnvagttjenesten)
blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil udgå fra de
forskellige politistationer i kredsen, og de betjente, der indgår i
beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil
møde på arbejde og foretage patruljering mv. derfra. Dette indebærer, at der
f.eks. i Fredericia også uden for den normale åbningstid på forskellige
tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være politifolk på stationen,
f.eks.
i forbindelse med vagtskifte, rapportskrivning, blodprøveudtagning i
forbindelse
med mistanke om spirituskørsel og efter omstændighederne løsning af
forskellige
sagsbehandlingsopgaver som f.eks. mere omfattende afhøringer.
Spørgsmål 172:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan beredskabsmæssige
hensyn vedrørende f.eks. Fredericia Havn kommer til at indgå i politiets
prioriteringer.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
»Ved dimensioneringen af det nødvendige og hensigtsmæssige beredskab
i de enkelte politikredse indgår en række forskellige forhold, herunder om
der
i politikredsen findes virksomheder med særligt farlige aktiviteter m.v.
Det forhold, at Fredericia har en havn, vil være et af de mange elementer,
som indgår i behovsvurderingen ved tilrettelæggelsen af beredskabet i
politikredsen, herunder i relation til politiets samarbejde med brandvæsenet
og
andre aktører i det civile beredskab. Dette vil fortsat være tilfældet efter
gennemførelsen af den foreslåede politireform, hvor Fredericia efter
lovforslaget vil indgå i Sydøstjyllands Politi.
Den politimæssige »overvågning« af de særlige virksomheder på
Fredericia Havn sker normalt ikke ved en særlig politipatruljering ved
virksomhederne, men i form af tekniske meldesystemer fra virksomhederne
til politiet og andre relevante beredskabsmyndigheder. Politiets
modtagelse af sådanne »alarmer« fra de nævnte virksomheder kan teknisk set
ske
til en hvilken som helst døgnbemandet politistation i området og vil efter
gennemførelsen af den foreslåede politireform ske til den sydøstjyske
politikreds’ døgnbemandede vagtcentral, der herefter hurtigt kan
iværksætte den
nødvendige indsats fra politiet og andre relevante myndigheder m.v.
Det kan endvidere oplyses, at politipersonalet ved Fredericia Politi
ikke i nyere tid har fået en særlig beredskabsmæssig uddannelse, men at alle
politifolk generelt har fået en uddannelse, der sikrer, at de kan indgå i et
samarbejde
med brandvæsenet, ambulanceberedskabet m.v. Den foreslåede politireform
indebærer ikke ændringer heri.
Efter Rigspolitiets opfattelse vil gennemførelsen af den
foreslåede politireform sikre, at der fortsat vil være det nødvendige og
hensigtsmæssige politimæssige beredskab vedrørende Fredericia Havn og de
virksomheder,
der ligger på havnen. Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, vil det
ikke få nogen betydning for dette beredskab, at der ikke længere vil være en
døgnåben politistation i Fredericia. Det bemærkes i den forbindelse, at der
naturligvis vil være kørende politipatruljer i Fredericia-området også uden
for
politistationens normale åbningstid, jf. om tilrettelæggelsen af
politikredsens
beredskab (døgnvagttjeneste) pkt. 3.2.4 (afsnit II) i lovforslagets
almindelige
bemærkninger.«
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
Spørgsmål 173:
Ministeren bedes redegøre nærmere for den elektroniske
overvågning af farlige virksomheder, giftdepoter m.v. i Fredericia.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172
vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 174:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan de faktiske forhold er i
dag med hensyn til beredskabet for farlige virksomheder m.v. i Fredericia
havn.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172
vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 175:
Kan ministeren bekræfte, at alle betjente hos Fredericia Politi
har en beredskabsmæssig uddannelse, og vil ministeren oplyse, hvilke
konsekvenser det i den forbindelse vil få, at der ikke længere skal være
døgnåbent hos Fredericia Politi?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172
vedrørende lovforslaget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser) Retsinformation · 18. april 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om retsafgifter og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (Adgang til, at en dommer m.fl. kan færdigbehandle sager, der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder, visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoafhøringer af børn m.v.) Retsinformation · 27. marts 2012
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) Retsinformation · 14. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Retsinformation · 26. september 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) Retsinformation · 15. december 2018
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) Retsinformation · 2. marts 2022