Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bekæmpelse af uligheden i sundheden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 10. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en
national strategi for bekæmpelse af uligheden i sundheden
[af Charlotte Fischer (RV) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var
til 1. behandling den 24. januar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti
mener, det er vigtigt, at det offentlige løser sundhedsopgaverne over for
alle
grupper i det danske samfund.
Dansk Folkeparti mener også, det er vigtigt, at sundhedsvæsenet
betaler for alle basale ydelser, og at disse dækkes ind kollektivt over
skattebilletten.
Det bør der ikke ændres på.
Danmark har en model, hvor alle borgere har samme rettigheder.
Læs alt
Det er samfundet, som tilbyder og sikrer behandling, såfremt en borger bliver
syg, men det er tillige vigtigt, at den forebyggende sundhedsindsats også
tager
udgangspunkt i det enkelte menneskes fysiske og sociale dimension.
Dansk Folkeparti ønsker, at de økonomiske ressourcer skal bruges
på aktive sundhedstilbud i stedet for, at der skal satses yderligere på flere
rapporter og kommissioner. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte
beslutningsforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiet kan støtte forslaget om at nedsætte en kommission, der skal
udarbejde forslag til en national strategi for bekæmpelse af uligheden i
sundheden. Socialdemokratiet mener, at sundhedsproblemerne i Danmark skal ses
i
sammenhæng med de generelle levevilkår. Alles sundhed er i høj grad betinget
af
det samfund, man lever i. Et godt arbejdsmiljø, sunde fødevarer, ordentlige
boliger, sikker trafik og en ren natur er alt sammen med til at mindske
uligheden i sundheden, såfremt disse forhold er tilgængelige for hele
befolkningen.
Som det er i dag, udsættes mange for stress og fysisk nedslidning eller
udvikler allergier og kroniske lidelser. De nødvendige ændringer i
levevilkårene
må derfor ske i et samspil med ændringer i de samfundsmæssige forhold, f.eks.
gennem arbejdsmarkeds-, bolig- og uddannelsespolitikken. Hvordan og med
hvilke
midler dette kan ske, kan kommissionens arbejde være med til at udrede.
Det danske sundhedsvæsen skal bygge på fri og lige adgang til
behandling for alle borgere i Danmark, men det ser ud, som om der er opstået
nogle barrierer for visse befolkningsgrupper, der gør, at man de facto ikke
har
fri og lige adgang til behandlingstilbuddene. Sådanne forhold trænger til at
blive analyseret. Socialdemokratiet vil støtte ethvert tiltag, der kan
bekæmpe
den sociale ulighed inden for folkesundheden og sundhedsvæsenet i dagens
Danmark.
Socialdemokratiet kan desuden støtte, at en kommende kommission
analyserer de problemer, der særlig gør sig gældende inden for den
psykiatriske
behandling, specielt inden for ungdoms- og børnepsykiatrien, ligesom der også
bør anlægges en kønspolitisk vinkel på analyserne.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker følgende: Sundhed
er i stigende grad et ulige fordelt gode. Institut for Folkesundhed har i
flere
sammenhænge dokumenteret, at uligheden, når det gælder et sundt liv, er i
kraftig vækst både i absolutte og i relative tal (Københavnernes Sundhed
2005).
Dette blev ikke på noget tidspunkt modsagt under førstebehandlingen af
beslutningsforslaget,
hverken af indenrigs- og sundhedsministeren eller af de øvrige partiers
ordførere. Den voksende ulighed er derfor en kendsgerning, ingen bestrider.
Udviklingen er på alle måder en uhørt falliterklæring –
menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk. Det Radikale Venstre finder det
ubegribeligt, at en regering, der siger den vil mindske uligheden, accepterer
denne nedslående udvikling.
Det Radikale Venstre mener, der er behov for langt mere
målrettet at sætte ind på at vende udviklingen – og det gøres kun ved
hjælp af
en samlet strategisk indsats og ikke ved plukvise initiativer hist og pist,
hvilket hidtil har været regeringens foretrukne metode. Det skal være en
strategi, der omfatter både den patient- og borgerrettede forebyggelse. Den
skal opstille konkrete, realistiske mål for en mere ligeligt fordelt sundhed
med bud på, hvor vi først og fremmest skal sætte ind for at knække den
uacceptable udvikling. Det er på den baggrund, Det Radikale Venstre foreslår
at
nedsætte en kommission, der kan udarbejde et forslag til en national
strategi.
Indenrigs- og sundhedsministeren forsvarer sig med, at
regeringen gør en masse, og henviser navnlig til regeringens sundhedsprogram
»Sund
hele livet«. Men programmet har ikke virket. Grundene er flere. For det
første
er det helt og aldeles uforpligtende lagt op – uden kontante mål for,
hvad der
skal opnås på hvilke områder. Regeringen har heller aldrig fulgt op på
programmet
som lovet. I programmet loves der f.eks. »et samlet overblik over indsatsen
med
henblik på dens fremtidige tilrettelæggelse«, men det er aldrig sket.
Regeringen
har heller ikke holdt sit løfte om løbende at følge op på indikatorprogrammet
endsige foretaget de årlige afrapporteringer, der var stillet i udsigt.
Dertil
kommer, at regeringen ikke har knyttet midler til programmets implementering.
Alt sammen gør, at programmet fremstår vingeskudt og i det store billede uden
effekt.
En svaghed er også, at programmet er tænkt for snævert, når det
gælder uligheden i sundheden. Regeringen har valgt at lade uligheden i
sundheden være primært et spørgsmål om de udsatte befolkningsgrupper, bl.a.
hjemløse, narkomaner, alkoholmisbrugere og psykisk syge. Hvor vigtigt det end
er at hjælpe disse grupper til et sundere liv, er det nødvendigt at brede
perspektivet langt mere ud. Problemet med ulighed i sundheden handler om at
bryde den systematiske sammenhæng, der er mellem socialt tilhørsforhold og
helbred, dvs. den logik, der tilsiger, at lavtuddannede og lavtlønnede i snit
har dårligere helbred end mennesker med højere uddannelse og løn. Derfor skal
en strategi til bekæmpelse af den sociale ulighed i sundheden sigte langt
bredere end kun til at omfatte de udsatte grupper.
Sammenfattende er regeringens hidtidige indsats med hensyn til
folkesundheden udtryk for et helt utilstrækkeligt ambitionsniveau. Og her
hjælper det ikke, at indenrigs- og sundhedsministeren igen og igen henviser
til
kommunernes nye ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme, for her er der
heller ikke fulgt de nødvendige midler med.
Ministeren medgiver i et svar til udvalget, at det »at reducere
den sociale ulighed i sundhed er en kompleks og langsigtet opgave«, ligesom
ministeren konstaterer: »Vores viden om, hvilke tiltag der virker i forhold
til
social ulighed i sundhed er desværre mangelfuld.« Det understreger i Det
Radikale
Venstres øjne kun behovet for en samlet, gennemtænkt strategi.
Uligheden i sundheden handler også om brugerbetaling. Det
Radikale Venstre mener, at den eksisterende brugerbetaling på 16 mia. kr. i
sundhedsvæsenet har massive skavanker, ikke mindst set med de sociale briller
på. Systemet er ulogisk og skævt. Sårpatienter i den kommunale
hjemmesygepleje
må f.eks. selv betale for bandager og andet medicinsk udstyr, og patienter,
hvor der er baggrund for at søge om enkelttilskud til et lægemiddel, skal
direkte af egen lomme betale lægen for ansøgningen. Ingen kan forklare
logikken
bag disse eksempler.
Al brugerbetaling i sundhedsvæsenet, inklusive den kommunale
del, bør kulegraves med henblik på at skabe et mere retfærdigt system, hvor
den
offentlige støtte navnlig går til dem, der er mest syge, og dem, der har
færrest midler at gøre godt med. I dag sker ingen af delene. I Danmark er al
brugerbetaling uafhængig af indtægt. Det vil sige, at pædagogmedhjælperen må
betale det samme som direktøren. Det handler ikke om at øge, men blot om at
skabe en bedre fordeling af de 16 mia. kr., som allerede i dag kommer ind
årligt i brugerbetaling. Men regeringspartierne vil end ikke gå
brugerbetalingen efter i sømmene, til trods for at heller ikke de på noget
tidspunkt har forsvaret det nuværende system.
Den sociale ulighed i sundheden handler også om det frie
sygehusvalg. Regeringen medgiver selv, at det formentlig fortrinsvis er de
ressourcestærke, der benytter sig af tilbuddene. Samme forhold dokumenterede
SR-regeringens Middellevetidsudvalg. Alligevel afviser indenrigs- og
sundhedsministeren
at undersøge problemets omfang nærmere – eller i øvrigt at gøre noget
ved det.
Det er så meget mere uholdbart, som regeringen samtidig gør alt for at udvide
det frie sygehusvalg. Fra 2007 skal det frie valg træde i kraft allerede
efter
en måneds ventetid. Det Radikale Venstre støtter det frie sygehusvalg, men
vil
sikre, at det er en reel valgmulighed for alle, også dem, der ikke lige kan
klikke ind på nettet selv eller i øvrigt overskue valgmulighederne.
Debatten har efterladt et billede af en regering, der ikke
ønsker at gøre kampen mod mindre ulighed i sundheden til sin. Regeringen er
end
ikke interesseret i at vide, hvilke muligheder der er for at indrette det
danske sundhedsvæsen således, at det giver en bedre social profil end i dag.
Det Radikale Venstre vil med konkrete politiske initiativer fortsætte presset
for at mindske uligheden i sundheden – ud fra den erkendelse, at gør vi
som
hidtil, vil uligheden fortsætte med at vokse.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Joan Erlandsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
nfmd.
Jørgen Winther (V)
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF)
Helle Sjelle (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Lone Møller (S)
Karen Hækkerup (S)
Karen J. Klint (S)
Lene Hansen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Morten Østergaard (RV)
Kamal Qureshi (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 36
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning
3
2. udkast til betænkning
4
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse
5
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 36
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren kan bekræfte, at uligheden i sundheden
er stigende, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om den hidtidige effekt på folkesundheden af
regeringens sundhedsprogram »Sund hele livet«, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om opdatering af regeringens sundhedsprogram »Sund
hele livet«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der er en markant
social ulighed inden for voksentandplejen, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke muligheder der er for at indrette den
eksisterende brugerbetaling inden for voksentandplejen, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm. om, ministerens holdning til at give supplerende
tandplejetilbud til socialt svage borgere, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvem der gør brug af det frie sygehusvalg, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det snarere er
ressourcestærke end ressourcesvage borgere, der gør brug af det frie valg,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en national gigthandlingsplan Retsinformation · 13. juni 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi mod ensomhed Retsinformation · 18. december 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bekæmpelse af uligheden i sundheden Retsinformation · 16. november 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for ældre medicinske patienter Retsinformation · 1. juli 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister Retsinformation · 27. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af tilsætningsstoffer og aromastoffer, som forstærker tobaksvarers afhængighedsskabende egenskaber Retsinformation · 23. august 2005