Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til hjerneskadede børn, der ønsker at give deres børn hjemmetræning

2005/1 BSF 118Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2006 af Martin Lidegaard (RV),

Bente Dahl

(RV), Lise Von Selen (S), Thomas

Krog (SF) og

Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om støtte til forældre til hjerneskadede børn, der

ønsker at give deres børn hjemmetræning

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. januar

2007 at give forældre i hele landet mulighed for at modtage økonomisk støtte

i

en periode på 5 år til hjemmetræning af børn med funktionsnedsættelse som

følge

af dysfunktion i hjernen og hurtigst muligt at undersøge muligheden for at

igangsætte et nordisk initiativ til dokumentation af virkningerne af

forskellige former for hjemmetræning.

Bemærkninger til forslaget

En kommune skal i dag yde forældre, der ønsker at passe egne

børn med stærkt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kompensation for

tabt arbejdsfortjeneste (jf. § 29 i lov om social service).

Dog vurderer kommunen i hver enkelt sag, om

det er hensigtsmæssigt, at forældrene passer barnet i hjemmet på fuld eller

nedsat

tid. Forældre, der ønsker at træne deres barn efter f.eks. ABR- eller

Domanmetoden eller en anden af de 40 forskellige anvendte metoder, har

således

i alle kommuner ret til at modtage en kompensation, der svarer til den tabte

arbejdsfortjeneste.

De almindelige regler rummer mulighed for, at der i tillæg til

lønkompensationen ydes støtte til aflastningshjælp og hjælpemidler. Til

Læs alt

gengæld

er der ikke mulighed for, at forældrene kan få støtte til kursusafgifter,

hjælpere til træning, træningsredskaber, diæter m.v. Udgifterne til de

sidstnævnte ting beløber sig i gennemsnit til 300.000-350.000 kr. årligt pr.

barn.

Fra 2002 har det været muligt for kommunerne at tilbyde

forældre med hjerneskadede børn støtte til hjemmetræning. Der er p.t. 30

familier, der får støtte under forsøgsordningen,

som ultimo 2005

blev forlænget til udgangen af 2008.

Ordningen giver kommunerne dispensation til at yde støtte til

kursusafgifter, hjælpere til træning, træningsredskaber m.v. til forældre,

der

ønsker at træne deres skadede børn hjemme. Den såkaldte

Marselisborg-evaluering

af ordningen viser, at de samlede årlige udgifter til hjemmetræning inklusive

dækning af tabt arbejdsfortjeneste gennemsnitligt beløber sig til ca. 600.000

kr.

Til sammenligning

er de årlige omkostninger forbundet med en plads i en specialbørnehave ca.

326.000 kr. (jf. Amtsrådsforeningens gennemsnitsberegninger), skole- og

fritidstilbud ca. 500.000 kr. og en døgninstitutionsplads 808.000 kr.

Hertil kommer udgifter til tabt arbejdsfortjeneste,

da også forældre med børn i institution kan modtage kompensation for et vist

antal timers tabt arbejdsfortjeneste.

Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at man efter 3 års

forsøg fortsat får tilbudt fundamentalt forskellige muligheder som forældre

til

et hjerneskadet barn, alt efter hvilken kommune man tilfældigvis er bosat i.

Derudover vurderer Marselisborgevalueringen, at 74 pct. af børnene har fået

det

bedre gennem hjemmetræning. Evalueringen af det hidtidige forsøg peger

således

på, at der er store fordele forbundet med hjemmetræning af børn for både børn

og forældre, og især hvis hjemmetræningen foregår med god opbakning fra

kommunen og ikke fører til, at barnet i hele barndommen afskæres fra social

kontakt med andre børn.

Derfor foreslås det, at tilbuddet om støtte til hjemmetræning

indledningsvis kun gælder for en 5-årig periode for hvert barn, at der lægges

op til en meget tæt opfølgning fra kommunens side, så der både stilles krav

og

gives støtte til forældrenes træning af deres børn, og at der også er

mulighed

for at give hjemmetræning i kombination med anden form for pasning. Det

forudsættes

således, at kommunen som i dag aktivt følger familien og bistår med

etablering

af en effektiv hjemmetræning, hvor barnets sociale behov sikres ved et

deltidsdaginstitutionstilbud eller skoletilbud, såfremt familien og barnet

nærer ønske herom, eller ved, at familien fremlægger tilfredsstillende planer

for deltagelse i legegrupper eller fritidsaktiviteter. Når den 5-årige

periode

udløber, kan kommunen i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om der har

været så god fremgang for barnet, at familien skal have tilbud om fortsat

støtte.

Hvis en kommune grundet forhold i familien ikke finder det

forsvarligt at iværksætte et forløb med hjemmetræning, skal

kommunen naturligvis kunne afvise en ansøgning om hjemmetræning. En

sådan

afgørelse vil i givet fald kunne ankes til det sociale

nævn/Ankestyrelsen.

Det foreslås, at den økonomiske støtte – ud over kompensation

for tabt arbejdsfortjeneste efter gældende regler – beregnes til et

årligt

tilskud på 250.000 kr., hvilket for langt de fleste kommuner vil føre til

store

besparelser i forhold til de tilbud, der ellers skulle gives forældrene, da

børn med svære handicap generelt fordeler sig med nogenlunde halvdelen i

specialbørnehave

og halvdelen i døgninstitution.

Forslaget vurderes altså at være til økonomisk fordel for

kommunerne, og det vil derfor ikke indebære krav om kompensation fra statens

side.

Under alle omstændigheder er der tale om en mindre gruppe af

børn. I Norge, hvor en tilsvarende hjemmetræningsordning har fungeret i 4 år,

har antallet af børn, der modtager hjemmetræning, ligget stabilt omkring

30-40.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der er delte faglige

meninger om de forskellige metoder for hjemmetræning, og ønsker derfor, at

regeringen hurtigst muligt sonderer mulighederne for at iværksætte et fælles

initiativ mellem Danmark og et eller flere af de nordiske lande, som kan

vurdere virkningerne af forskellige former for hjemmetræning.

Forslagsstillerne ønsker dog ikke at afvente resultatet af en

sådan undersøgelse, som vil tage flere år, før man giver forældrene mulighed

for hjemmetræning. Dels er der et udbredt og stærkt ønske blandt mange

forældre

om at gennemføre hjemmetræning med deres børn, dels finder forslagsstillerne

det overvejende sandsynligt, at det nære samvær og træning med forældrene i

langt de fleste tilfælde er til gavn for både barn og familie, jf.

evalueringen

fra MarselisborgCentret.

Skriftlig fremsættelse

Martin Lidegaard

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om støtte til forældre til hjerneskadede børn, der

ønsker

at give deres børn hjemmetræning.

(Beslutningsforslag nr. B 118).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Jf. evaluering af forsøgsordningen:

http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/nyhedscenter/nyheder/index.aspx

?id=dca1e8b3-44fd-4ddb-b030-ba01c0ad2ee3

Oprettet med hjemmel i § 138 i lov om social service.

Tallet er behæftet med en stor grad af usikkerhed, da kompensationen for tabt

arbejdsfortjeneste varierer meget.

Lignende dokumenter