Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til hjerneskadede børn, der ønsker at give deres børn hjemmetræning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. april 2006 af Martin Lidegaard (RV),
Bente Dahl
(RV), Lise Von Selen (S), Thomas
Krog (SF) og
Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om støtte til forældre til hjerneskadede børn, der
ønsker at give deres børn hjemmetræning
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. januar
2007 at give forældre i hele landet mulighed for at modtage økonomisk støtte
i
en periode på 5 år til hjemmetræning af børn med funktionsnedsættelse som
følge
af dysfunktion i hjernen og hurtigst muligt at undersøge muligheden for at
igangsætte et nordisk initiativ til dokumentation af virkningerne af
forskellige former for hjemmetræning.
Bemærkninger til forslaget
En kommune skal i dag yde forældre, der ønsker at passe egne
børn med stærkt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kompensation for
tabt arbejdsfortjeneste (jf. § 29 i lov om social service).
Dog vurderer kommunen i hver enkelt sag, om
det er hensigtsmæssigt, at forældrene passer barnet i hjemmet på fuld eller
nedsat
tid. Forældre, der ønsker at træne deres barn efter f.eks. ABR- eller
Domanmetoden eller en anden af de 40 forskellige anvendte metoder, har
således
i alle kommuner ret til at modtage en kompensation, der svarer til den tabte
arbejdsfortjeneste.
De almindelige regler rummer mulighed for, at der i tillæg til
lønkompensationen ydes støtte til aflastningshjælp og hjælpemidler. Til
Læs alt
gengæld
er der ikke mulighed for, at forældrene kan få støtte til kursusafgifter,
hjælpere til træning, træningsredskaber, diæter m.v. Udgifterne til de
sidstnævnte ting beløber sig i gennemsnit til 300.000-350.000 kr. årligt pr.
barn.
Fra 2002 har det været muligt for kommunerne at tilbyde
forældre med hjerneskadede børn støtte til hjemmetræning. Der er p.t. 30
familier, der får støtte under forsøgsordningen,
som ultimo 2005
blev forlænget til udgangen af 2008.
Ordningen giver kommunerne dispensation til at yde støtte til
kursusafgifter, hjælpere til træning, træningsredskaber m.v. til forældre,
der
ønsker at træne deres skadede børn hjemme. Den såkaldte
Marselisborg-evaluering
af ordningen viser, at de samlede årlige udgifter til hjemmetræning inklusive
dækning af tabt arbejdsfortjeneste gennemsnitligt beløber sig til ca. 600.000
kr.
Til sammenligning
er de årlige omkostninger forbundet med en plads i en specialbørnehave ca.
326.000 kr. (jf. Amtsrådsforeningens gennemsnitsberegninger), skole- og
fritidstilbud ca. 500.000 kr. og en døgninstitutionsplads 808.000 kr.
Hertil kommer udgifter til tabt arbejdsfortjeneste,
da også forældre med børn i institution kan modtage kompensation for et vist
antal timers tabt arbejdsfortjeneste.
Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at man efter 3 års
forsøg fortsat får tilbudt fundamentalt forskellige muligheder som forældre
til
et hjerneskadet barn, alt efter hvilken kommune man tilfældigvis er bosat i.
Derudover vurderer Marselisborgevalueringen, at 74 pct. af børnene har fået
det
bedre gennem hjemmetræning. Evalueringen af det hidtidige forsøg peger
således
på, at der er store fordele forbundet med hjemmetræning af børn for både børn
og forældre, og især hvis hjemmetræningen foregår med god opbakning fra
kommunen og ikke fører til, at barnet i hele barndommen afskæres fra social
kontakt med andre børn.
Derfor foreslås det, at tilbuddet om støtte til hjemmetræning
indledningsvis kun gælder for en 5-årig periode for hvert barn, at der lægges
op til en meget tæt opfølgning fra kommunens side, så der både stilles krav
og
gives støtte til forældrenes træning af deres børn, og at der også er
mulighed
for at give hjemmetræning i kombination med anden form for pasning. Det
forudsættes
således, at kommunen som i dag aktivt følger familien og bistår med
etablering
af en effektiv hjemmetræning, hvor barnets sociale behov sikres ved et
deltidsdaginstitutionstilbud eller skoletilbud, såfremt familien og barnet
nærer ønske herom, eller ved, at familien fremlægger tilfredsstillende planer
for deltagelse i legegrupper eller fritidsaktiviteter. Når den 5-årige
periode
udløber, kan kommunen i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om der har
været så god fremgang for barnet, at familien skal have tilbud om fortsat
støtte.
Hvis en kommune grundet forhold i familien ikke finder det
forsvarligt at iværksætte et forløb med hjemmetræning, skal
kommunen naturligvis kunne afvise en ansøgning om hjemmetræning. En
sådan
afgørelse vil i givet fald kunne ankes til det sociale
nævn/Ankestyrelsen.
Det foreslås, at den økonomiske støtte – ud over kompensation
for tabt arbejdsfortjeneste efter gældende regler – beregnes til et
årligt
tilskud på 250.000 kr., hvilket for langt de fleste kommuner vil føre til
store
besparelser i forhold til de tilbud, der ellers skulle gives forældrene, da
børn med svære handicap generelt fordeler sig med nogenlunde halvdelen i
specialbørnehave
og halvdelen i døgninstitution.
Forslaget vurderes altså at være til økonomisk fordel for
kommunerne, og det vil derfor ikke indebære krav om kompensation fra statens
side.
Under alle omstændigheder er der tale om en mindre gruppe af
børn. I Norge, hvor en tilsvarende hjemmetræningsordning har fungeret i 4 år,
har antallet af børn, der modtager hjemmetræning, ligget stabilt omkring
30-40.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der er delte faglige
meninger om de forskellige metoder for hjemmetræning, og ønsker derfor, at
regeringen hurtigst muligt sonderer mulighederne for at iværksætte et fælles
initiativ mellem Danmark og et eller flere af de nordiske lande, som kan
vurdere virkningerne af forskellige former for hjemmetræning.
Forslagsstillerne ønsker dog ikke at afvente resultatet af en
sådan undersøgelse, som vil tage flere år, før man giver forældrene mulighed
for hjemmetræning. Dels er der et udbredt og stærkt ønske blandt mange
forældre
om at gennemføre hjemmetræning med deres børn, dels finder forslagsstillerne
det overvejende sandsynligt, at det nære samvær og træning med forældrene i
langt de fleste tilfælde er til gavn for både barn og familie, jf.
evalueringen
fra MarselisborgCentret.
Skriftlig fremsættelse
Martin Lidegaard
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om støtte til forældre til hjerneskadede børn, der
ønsker
at give deres børn hjemmetræning.
(Beslutningsforslag nr. B 118).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Jf. evaluering af forsøgsordningen:
http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/nyhedscenter/nyheder/index.aspx
?id=dca1e8b3-44fd-4ddb-b030-ba01c0ad2ee3
Oprettet med hjemmel i § 138 i lov om social service.
Tallet er behæftet med en stor grad af usikkerhed, da kompensationen for tabt
arbejdsfortjeneste varierer meget.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til handicappede børn, der giver deres børn undervisning og træning i hjemmet Retsinformation · 27. oktober 2006
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til handicappede børn, der giver deres børn undervisning og træning i hjemmet Retsinformation · 28. august 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret) Retsinformation · 28. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning) Retsinformation · 29. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.) Retsinformation · 12. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Maksimal forældrebetalingsandel for børn under skolealderen til en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning) Retsinformation · 22. maj 2006