Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 8. december 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
individuel boligstøtte
(Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for,
hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.
behandling den 25. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den
21. november 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et
notat
herom til udvalget. Den 23. november 2005 sendte socialministeren de
supplerende
høringssvar til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og
socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
Læs alt
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling
.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte
forslaget om at nedsætte aldersgrænsen for, hvornår hjemmeboende børn regnes
som børn i en husstand. Forslaget vil betyde en besparelse på 150 mio. kr.
over
de næste 4 år, som rammer de familier, der i forvejen har lave indkomster
−
en besparelse, som hentes direkte hos lejerne, som ikke har del i den enorme
velstandsstigning, som mange boligejere for tiden oplever. Regeringen og
Dansk
Folkeparti vælger at spare penge ved at nedsætte støtten til dem, der i
forvejen har mindst, mens man i forbindelse med finansloven for 2006 vælger
at
give i skattelettelser til nogle af de rigeste mennesker i landet med
forslaget
om aktieavancebeskatning. Det viser med al ønskelig tydelighed, at regeringen
fører en skæv fordelingspolitik til fordel for de rigeste i samfundet, mens
de
fattigste må holde for.
Næsten 15.000 familier vil blive ramt af dette spareforslag. En
enlig mor på kontanthjælp med et hjemmeboende barn mellem 18 og 23 år og en
husleje på 45.000 kr. om året står f.eks. til at miste 1.545 kr. om måneden i
forhold til den nuværende boligstøtte. Det er noget, der i den grad kan
mærkes
i et stramt budget, hvilket en lang række af høringssvarene også påpeger. Der
er dermed stor risiko for, at børn i de i forvejen fattigste familier vil få
ringere
levevilkår end i dag. Derfor er lovforslaget et asocialt forslag, som skaber
større ulighed i samfundet. Det understreges tydeligt i en række af
høringssvarene.
Socialdemokratiet mener, at lovforslaget er et uanstændigt lovforslag,
og kan på ingen måde støtte forslaget, som vil betyde markante økonomiske
forringelser for de fattigste lejere.
Endelig skal den meget korte høringsfrist påtales. Det er
utilfredsstillende for de hørte parter, at der ikke har været tid nok til at
foretage en grundig analyse af forslaget. Og det er lige så
utilfredsstillende
for Folketinget at arbejde med så stram en tidsplan, som det her er
tilfældet.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget,
der har karakter af at være et besparelsesforslag mere end et gennemtænkt og
konsekvent opgør med aldersgrænser. Lovforslaget øger alt andet lige den
sociale ulighed på boligmarkedet. Det rammer næsten 14.800 husstande, hvoraf
74
pct. er enlige forsørgere. Det betyder, at en enlig kontanthjælpsmodtager med
et barn vil opleve et fald i boligstøtten på mere end 1.500 kr. om måneden.
Heroverfor står, at boligejere navnlig i velstående dele af
landet oplever massive kapitalgevinster på deres ejendomme, som de grundet
skattestoppet ikke bliver beskattet af. Det giver samlet set en yderst skæv
og
uheldig tegning på boligmarkedet, hvor regeringen tilsyneladende alene ser et
behov for at ramme lejerne på pengepungen, alt imens boligejere får lov til
at
beholde store kapitalgevinster skattefrit. Vi ønsker en bedre balance på
boligmarkedet og finder derfor denne ensidige udvikling usympatisk og
uforsvarlig.
Regeringen argumenterer med, at det er konsekvent at lade unge
over 18 år blive betragtet som voksne. Men på den baggrund giver det f.eks.
ikke mening, når regeringen fortsat mener, det også fremover efter
udlejningsreglerne er i orden at tale om en »børnehusstand«, når der indgår
børn op til 23 år.
Det
understreger
blot, at forslaget ikke er et principielt tiltag, men et jordstrygende
besparelsesforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Mia Falkenberg (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Mette Frederiksen (S)
Hüseyin Arac (S)
Karen Hækkerup (S)
Lise von Seelen (S)
Martin Lidegaard (RV)
Bente Dahl (RV)
Villy Søvndal (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit, og havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 69
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsbrev vedrørende lovforslaget
2
Høringssvar, fra socialministeren
3
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
4
Supplerende høringssvar, fra socialministeren
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at oversende økonomiske konsekvensberegninger af
lovforslaget for forskellige familietyper, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om at redegøre for, hvorfor man i 1986 valgte en aldersgrænse
på 23 år for, hvornår børn ophører med at regnes for børn i en husstand, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vurderer, at lovforslaget isoleret
set vil medføre mindre eller mere ulighed i det danske samfund, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og socialministeren svar herpå er optrykt
efter ønske fra V.
Spørgsmål 3:
Vurderer ministeren, at L 69, isoleret set, vil medføre mindre
eller mere ulighed i det danske samfund?
Svar:
Lovforslaget, L 69, om nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år
til 18 år handler ikke om ulighed, og det vil ikke, med de metoder, der
sædvanligvis benyttes til at måle ulighed i et samfund, være muligt at
registrere
forslagets virkning. Forslaget handler om at harmonisere og forenkle
reglerne.
Når de unge bliver 18 år, bliver de myndige, og forældrene har ikke længere
forsørgelsespligten. I anden sammenhæng er det også denne grænse, der tæller.
Efter forslaget ændres aldersgrænsen i forhold til alle regler i
boligstøtteloven,
hvor børn indgår.
Det skal endvidere understreges, at forslaget kun har
fremadrettet virkning. Forslaget berører alene familier, hvor den unge fylder
18 år den 1. januar 2006 eller senere.
Herudover er det væsentligt at pointere, at de husstande, som
først på et senere tidspunkt vil have hjemmeboende børn over 18 år,
tilgodeses
med den foreslåede indfasningsordning. Indfasningsordningen betyder, at der i
den løbende beregning af boligydelsens eller boligsikringens størrelse
kompenseres
for en del af forskellen mellem boligstøtten efter den nye aldersgrænse og
den
boligstøtte, som husstanden ville have fået med den gamle aldersgrænse.
Kompensationen udgør 75 pct. i 2006, 50 pct. i 2007 og 25 pct. i 2008.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 69 Retsinformation · 16. november 2005
- Skrivelse med orientering om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.) (Til samtlige kommuner m.fl.) Retsinformation · 19. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Frit valg af ledsager m.v.) Retsinformation · 18. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Afrunding af indkomst, rente for boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser samt ændring af kompensationsordningen) Retsinformation · 11. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at omfatte lov om individuel boligstøtte) Retsinformation · 2. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte) Retsinformation · 12. december 2006