Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.)

2005/1 BTL 69Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 8. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

individuel boligstøtte

(Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for,

hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.

behandling den 25. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den

21. november 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et

notat

herom til udvalget. Den 23. november 2005 sendte socialministeren de

supplerende

høringssvar til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og

socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

Læs alt

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling

.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte

forslaget om at nedsætte aldersgrænsen for, hvornår hjemmeboende børn regnes

som børn i en husstand. Forslaget vil betyde en besparelse på 150 mio. kr.

over

de næste 4 år, som rammer de familier, der i forvejen har lave indkomster

−

en besparelse, som hentes direkte hos lejerne, som ikke har del i den enorme

velstandsstigning, som mange boligejere for tiden oplever. Regeringen og

Dansk

Folkeparti vælger at spare penge ved at nedsætte støtten til dem, der i

forvejen har mindst, mens man i forbindelse med finansloven for 2006 vælger

at

give i skattelettelser til nogle af de rigeste mennesker i landet med

forslaget

om aktieavancebeskatning. Det viser med al ønskelig tydelighed, at regeringen

fører en skæv fordelingspolitik til fordel for de rigeste i samfundet, mens

de

fattigste må holde for.

Næsten 15.000 familier vil blive ramt af dette spareforslag. En

enlig mor på kontanthjælp med et hjemmeboende barn mellem 18 og 23 år og en

husleje på 45.000 kr. om året står f.eks. til at miste 1.545 kr. om måneden i

forhold til den nuværende boligstøtte. Det er noget, der i den grad kan

mærkes

i et stramt budget, hvilket en lang række af høringssvarene også påpeger. Der

er dermed stor risiko for, at børn i de i forvejen fattigste familier vil få

ringere

levevilkår end i dag. Derfor er lovforslaget et asocialt forslag, som skaber

større ulighed i samfundet. Det understreges tydeligt i en række af

høringssvarene.

Socialdemokratiet mener, at lovforslaget er et uanstændigt lovforslag,

og kan på ingen måde støtte forslaget, som vil betyde markante økonomiske

forringelser for de fattigste lejere.

Endelig skal den meget korte høringsfrist påtales. Det er

utilfredsstillende for de hørte parter, at der ikke har været tid nok til at

foretage en grundig analyse af forslaget. Og det er lige så

utilfredsstillende

for Folketinget at arbejde med så stram en tidsplan, som det her er

tilfældet.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget,

der har karakter af at være et besparelsesforslag mere end et gennemtænkt og

konsekvent opgør med aldersgrænser. Lovforslaget øger alt andet lige den

sociale ulighed på boligmarkedet. Det rammer næsten 14.800 husstande, hvoraf

74

pct. er enlige forsørgere. Det betyder, at en enlig kontanthjælpsmodtager med

et barn vil opleve et fald i boligstøtten på mere end 1.500 kr. om måneden.

Heroverfor står, at boligejere navnlig i velstående dele af

landet oplever massive kapitalgevinster på deres ejendomme, som de grundet

skattestoppet ikke bliver beskattet af. Det giver samlet set en yderst skæv

og

uheldig tegning på boligmarkedet, hvor regeringen tilsyneladende alene ser et

behov for at ramme lejerne på pengepungen, alt imens boligejere får lov til

at

beholde store kapitalgevinster skattefrit. Vi ønsker en bedre balance på

boligmarkedet og finder derfor denne ensidige udvikling usympatisk og

uforsvarlig.

Regeringen argumenterer med, at det er konsekvent at lade unge

over 18 år blive betragtet som voksne. Men på den baggrund giver det f.eks.

ikke mening, når regeringen fortsat mener, det også fremover efter

udlejningsreglerne er i orden at tale om en »børnehusstand«, når der indgår

børn op til 23 år.

Det

understreger

blot, at forslaget ikke er et principielt tiltag, men et jordstrygende

besparelsesforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Mia Falkenberg (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Mette Frederiksen (S)

Hüseyin Arac (S)

Karen Hækkerup (S)

Lise von Seelen (S)

Martin Lidegaard (RV)

Bente Dahl (RV)

Villy Søvndal (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit, og havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 69

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsbrev vedrørende lovforslaget

2

Høringssvar, fra socialministeren

3

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

4

Supplerende høringssvar, fra socialministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at oversende økonomiske konsekvensberegninger af

lovforslaget for forskellige familietyper, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om at redegøre for, hvorfor man i 1986 valgte en aldersgrænse

på 23 år for, hvornår børn ophører med at regnes for børn i en husstand, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vurderer, at lovforslaget isoleret

set vil medføre mindre eller mere ulighed i det danske samfund, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og socialministeren svar herpå er optrykt

efter ønske fra V.

Spørgsmål 3:

Vurderer ministeren, at L 69, isoleret set, vil medføre mindre

eller mere ulighed i det danske samfund?

Svar:

Lovforslaget, L 69, om nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år

til 18 år handler ikke om ulighed, og det vil ikke, med de metoder, der

sædvanligvis benyttes til at måle ulighed i et samfund, være muligt at

registrere

forslagets virkning. Forslaget handler om at harmonisere og forenkle

reglerne.

Når de unge bliver 18 år, bliver de myndige, og forældrene har ikke længere

forsørgelsespligten. I anden sammenhæng er det også denne grænse, der tæller.

Efter forslaget ændres aldersgrænsen i forhold til alle regler i

boligstøtteloven,

hvor børn indgår.

Det skal endvidere understreges, at forslaget kun har

fremadrettet virkning. Forslaget berører alene familier, hvor den unge fylder

18 år den 1. januar 2006 eller senere.

Herudover er det væsentligt at pointere, at de husstande, som

først på et senere tidspunkt vil have hjemmeboende børn over 18 år,

tilgodeses

med den foreslåede indfasningsordning. Indfasningsordningen betyder, at der i

den løbende beregning af boligydelsens eller boligsikringens størrelse

kompenseres

for en del af forskellen mellem boligstøtten efter den nye aldersgrænse og

den

boligstøtte, som husstanden ville have fået med den gamle aldersgrænse.

Kompensationen udgør 75 pct. i 2006, 50 pct. i 2007 og 25 pct. i 2008.

Lignende dokumenter