Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. november 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social
service
(Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for
en plads i dagtilbud til børn og privat pasning)
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005 og var til 1.
behandling den 12. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Den 7. oktober 2005 sendte familie- og forbrugerministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget konstaterer, at siden
den borgerlige regering trådte til i 2001, er gennemsnitsprisen på
børnepasning
Læs alt
ifølge Danmarks Statistik steget med 19 pct.
Socialdemokratiet har længe arbejdet for at få nedsat
forældrebetalingen, og derfor er Socialdemokratiet også tilfredse med, at det
omsider er lykkedes at få regeringen til at ville arbejde for det samme.
Socialdemokratiet havde gerne set, at også forældre til børn
over 2 år med det samme fik en prisnedsættelse, men derfor er
Socialdemokratiet
stemmer for forslaget, fordi det på sigt også vil lette forældrebetalingen
for
forældre til de større børn.
Prisnedsættelserne må ikke føre til ringere kvalitet på
daginstitutionsområdet, og derfor hæfter
Socialdemokratiet sig ved, at der skal ske en
efterregulering.
Socialdemokratiet arbejder for at forbedre kvaliteten i
daginstitutionerne for herigennem at få et bedre værktøj til at bekæmpe den
negative sociale arv, ligesom derfor er Socialdemokratiet også mener, at den
stigning i forældrebetalingen, der har fundet sted i de sidste år, er
uacceptabel.
Gennemførelsen af lovforslaget indebærer, at kommunerne vil få
færre indtægter i form af forældrebetaling. Indtægtstabet bør kompenseres på
grundlag af det konkrete tab i den enkelte kommune og ikke efter de
almindelige
regler for bloktilskud, der i perioden frem til en ny udligningsreform giver
en
helt skæv kompensation.
Dette princip har Socialdemokratiet tidligere stillet
forslag om i Folketinget (beslutningsforslag nr. B 168, folketingsåret
2002-03).
Siden 2003 har alle partier i Folketinget erkendt, at det hidtidige
udligningssystem på grund af væsentlige ændringer i den økonomiske og sociale
udvikling er blevet utidsvarende og skævvridende. Regeringen har desværre
ikke
prioriteret arbejdet med en ændring af udligningssystemet så højt, at en
reform
er blevet gennemført, hverken i 2003, 2004 eller 2005.
I perioden frem til ikrafttrædelsen af en udligningsreform
(forventeligt den 1. januar 2007) bør større initiativer vedtaget af
Folketinget eller pålagt kommunerne af regeringen kompenseres konkret for
hver
enkelt kommune. Særlig indlysende er denne form for kompensation, hvor
der
som med dette lovforslag er tale om et indgreb i et budget for 2006, der er
vedtaget. En anvendelse af de almindelige regler giver det resultat, at der
for
cirka halvdelen af kommunerne vil være et indtægtstab, som er direkte påført
dem af regeringen, og som regeringen ikke dækker ind.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har den opfattelse, at forslaget lægger op til at sænke
den maksimale forældrebetaling for et pasningstilbud for et barn under 3 år
fra
33 til 25 pct. af udgifterne. Derudover lægges der op til, at man fra den 1.
januar 2007 ligeledes vil sænke forældrebetalingen fra 3-års-alderen og op
til
skolealderen. Det er en udmærket og fornuftig tanke.
Dansk Folkeparti finder,
at dette forslag er et sympatisk forslag, men det er partiets opfattelse at
visse kommuner ikke bliver kompenseret godt nok med det nuværende system.
Derfor har Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven fået afsat en pulje
på 10 mio. kr. ud af det samlede beløb til dette formål. Derudover vil Dansk
Folkeparti i forbindelse med udligningsreformen arbejde for en bedre
fordeling
kommunerne imellem.
Mange familier, som har
brug for det, vil få et løft i deres privatøkonomi. Der er gode og reelle
argumenter for at nedsætte forældrebetalingen.
Dansk Folkeparti støtter
de danske familier og dermed også lovforslaget.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan støtte
lovforslaget. SF’s politik på daginstitutionsområdet indbefatter lavere
forældrebetaling, hvorfor SF støtter lovforslaget om lavere forældrebetaling
i
daginstitutioner, som til forveksling ligner et forslag, SF har fremsat
tidligere.
Forslaget fra regeringen tager dog hverken initiativ til øget
kvalitet i daginstitutionerne, eller hensyn til de svageste børn, ligesom det
ikke tilgodeser børn, der i dag har økonomisk friplads, hvilket for SF og for
de pågældende familier og børn havde været ønskeligt.
Selv om kommunerne kompenseres over bloktilskuddet i forbindelse
med implementeringen af dette forslag, så er det dog til næste år kun med 400
mio. af de 500 mio. kr., som forslaget koster. Desuden bør kommunerne
kompenseres for den reelle økonomiske udgift i den enkelte kommune, og ikke,
som det er tilfældet med forslaget, hvor der mangler kompensation til flere
kommuner.
Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte forslaget,
selv om partiet hellere havde set, at den øvre grænse for økonomisk friplads
var blevet hævet til fordel for forældre med mellemindkomster frem for den
foreslåede model, som indebærer en generel nedsættelse af forældreandelen.
Dernæst frygter partiet, at nogle kommuner vil bruge dette
lovforslag til at forringe kvaliteten i dagtilbuddene, fordi de ikke
kompenseres økonomisk fra staten. Enhedslisten mener, at den mest retfærdige
model til kompensation er at fordele statstilskuddet efter antallet af børn
frem for beskatningsgrundlaget i den enkelte kommune. I høringsnotatet fra
ministeriet
står, at det gælder for alle lovforslag, at kompensationen sker over
bloktilskuddet. Det er ikke rigtigt. I forbindelse med loven om frit valg af
ældrebolig og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp
udbetales
fra den 1. januar 2003 og frem et statstilskud til kommunerne efter antallet
af
ældre.
Under 1.-behandlingen af nærværende forslag lovede Dansk
Folkeparti, at der ville ske en krone til krone-kompensation. Det viste sig,
at
Dansk Folkeparti i forbindelse med indgåelse af finanslovsforliget rendte fra
dette løfte. Det havde nok også været et besværligt regnestykke og virket
uretfærdigt for de kommuner, som i forvejen har nedsat
forældrebetalingsandelen.
Men tilbage står nu, at kommuner med et højt beskatningsgrundlag pr.
indbygger
får mere end kommuner med et lavt beskatningsgrundlag, og det er naturligvis
uretfærdigt for den fattige kommune, som har mange børn i dagtilbud. Dermed
er det
igen blevet bevist, at bloktilskudsfordelingen er hamrende uretfærdig, og at
regeringen og Dansk Folkeparti har øget uligheden mellem kommunerne ved i
flere
år at udskyde en udligningsreform.
Sluttelig skal det nævnes, at det er helt barokt, at der ikke
samtidig er en maksimumgrænse for forældrebetalingen i de profitbørnehaver,
som
regeringen og Dansk Folkeparti har ønsket.
Et
mindretal
i
udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget stemmer imod forslaget. For det første favoriserer
forslaget de 75 pct. rigeste familier i landet i forhold til de 25 pct.
fattigste, der allerede har en friplads. Forslaget er derfor i bund og grund
asocialt. For det andet ville pengene være langt bedre brugt til netop at
give
kommunerne det økonomiske råderum til − alt efter behovet og den
politiske vilje i den enkelte kommune og institution −
at forbedre kvaliteten og have større fokus på de socialt udsatte børn i
dagsinstitutionerne. Behovet for en sådan indsats er langt større end behovet
for at lette de rige børnefamilier for nogle hundrede kroner om måneden. Et
løft i kvaliteten er i øvrigt det, som både rige og fattige familier
ønsker, jf. de sidste undersøgelser på området. For det tredje har regeringen
selv regnet sig frem til, at forslaget ligefrem vil koste penge og føre
til besparelser − det vil sige ringere kvalitet og mindre fokus på de
svageste − i 150 ud af de eksisterende kommuner. Forslaget vil altså
direkte påtvinge 150 kommuner i Danmark at forringe deres tilbud inden
for
daginstitutioner eller alternativt finde anden finansiering. Dermed
bryder
forslaget både med det kommunale selvstyre og kan få skadelige konsekvenser
for
den udførte socialpolitik for en meget stor del af den danske befolkning.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Mia Falkenberg (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Mette Frederiksen (S)
Hüseyin Arac (S)
Karen Hækkerup (S)
Lise von Seelen (S)
Martin Lidegaard (RV)
Bente Dahl (RV)
Villy Søvndal (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 25
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og
forbrugerministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 25
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om konsekvensen af, at refusionen til kommunerne
bliver givet i forhold til, hvilken konkret økonomisk betydningen
lovforslaget har for den enkelte kommune, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om den økonomiske fordeling af refusionen til
kommunerne, såfremt man vælger at refundere i forhold til den konkrete
betydning, lovforslaget får for kommunerne, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor meget kommunerne mister i refusion i
forbindelse med f.eks. søskenderabat, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om bevillingen til øget kvalitet i daginstitutioner
er en midlertidig bevilling, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke kommuner der har fastsat en
forældrebetalingsandel, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm. om en redegørelse for den kompensation, kommunerne
får i forbindelse med lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Maksimal forældrebetalingsandel for børn under skolealderen til en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning) Retsinformation · 22. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Retsinformation · 16. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og indførelse af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger m.v.) Retsinformation · 21. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forbedring af muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling) Retsinformation · 3. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - 215 Retsinformation · 31. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Frokostmåltid i daginstitutioner m.v.) Retsinformation · 6. februar 2009