Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning)

2005/1 BTL 25Betænkning over lovforslagFolketinget29. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. november 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social

service

(Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for

en plads i dagtilbud til børn og privat pasning)

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005 og var til 1.

behandling den 12. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Den 7. oktober 2005 sendte familie- og forbrugerministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget konstaterer, at siden

den borgerlige regering trådte til i 2001, er gennemsnitsprisen på

børnepasning

Læs alt

ifølge Danmarks Statistik steget med 19 pct.

Socialdemokratiet har længe arbejdet for at få nedsat

forældrebetalingen, og derfor er Socialdemokratiet også tilfredse med, at det

omsider er lykkedes at få regeringen til at ville arbejde for det samme.

Socialdemokratiet havde gerne set, at også forældre til børn

over 2 år med det samme fik en prisnedsættelse, men derfor er

Socialdemokratiet

stemmer for forslaget, fordi det på sigt også vil lette forældrebetalingen

for

forældre til de større børn.

Prisnedsættelserne må ikke føre til ringere kvalitet på

daginstitutionsområdet, og derfor hæfter

Socialdemokratiet sig ved, at der skal ske en

efterregulering.

Socialdemokratiet arbejder for at forbedre kvaliteten i

daginstitutionerne for herigennem at få et bedre værktøj til at bekæmpe den

negative sociale arv, ligesom derfor er Socialdemokratiet også mener, at den

stigning i forældrebetalingen, der har fundet sted i de sidste år, er

uacceptabel.

Gennemførelsen af lovforslaget indebærer, at kommunerne vil få

færre indtægter i form af forældrebetaling. Indtægtstabet bør kompenseres på

grundlag af det konkrete tab i den enkelte kommune og ikke efter de

almindelige

regler for bloktilskud, der i perioden frem til en ny udligningsreform giver

en

helt skæv kompensation.

Dette princip har Socialdemokratiet tidligere stillet

forslag om i Folketinget (beslutningsforslag nr. B 168, folketingsåret

2002-03).

Siden 2003 har alle partier i Folketinget erkendt, at det hidtidige

udligningssystem på grund af væsentlige ændringer i den økonomiske og sociale

udvikling er blevet utidsvarende og skævvridende. Regeringen har desværre

ikke

prioriteret arbejdet med en ændring af udligningssystemet så højt, at en

reform

er blevet gennemført, hverken i 2003, 2004 eller 2005.

I perioden frem til ikrafttrædelsen af en udligningsreform

(forventeligt den 1. januar 2007) bør større initiativer vedtaget af

Folketinget eller pålagt kommunerne af regeringen kompenseres konkret for

hver

enkelt kommune. Særlig indlysende er denne form for kompensation, hvor

der

som med dette lovforslag er tale om et indgreb i et budget for 2006, der er

vedtaget. En anvendelse af de almindelige regler giver det resultat, at der

for

cirka halvdelen af kommunerne vil være et indtægtstab, som er direkte påført

dem af regeringen, og som regeringen ikke dækker ind.

Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget har den opfattelse, at forslaget lægger op til at sænke

den maksimale forældrebetaling for et pasningstilbud for et barn under 3 år

fra

33 til 25 pct. af udgifterne. Derudover lægges der op til, at man fra den 1.

januar 2007 ligeledes vil sænke forældrebetalingen fra 3-års-alderen og op

til

skolealderen. Det er en udmærket og fornuftig tanke.

Dansk Folkeparti finder,

at dette forslag er et sympatisk forslag, men det er partiets opfattelse at

visse kommuner ikke bliver kompenseret godt nok med det nuværende system.

Derfor har Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven fået afsat en pulje

på 10 mio. kr. ud af det samlede beløb til dette formål. Derudover vil Dansk

Folkeparti i forbindelse med udligningsreformen arbejde for en bedre

fordeling

kommunerne imellem.

Mange familier, som har

brug for det, vil få et løft i deres privatøkonomi. Der er gode og reelle

argumenter for at nedsætte forældrebetalingen.

Dansk Folkeparti støtter

de danske familier og dermed også lovforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan støtte

lovforslaget. SF’s politik på daginstitutionsområdet indbefatter lavere

forældrebetaling, hvorfor SF støtter lovforslaget om lavere forældrebetaling

i

daginstitutioner, som til forveksling ligner et forslag, SF har fremsat

tidligere.

Forslaget fra regeringen tager dog hverken initiativ til øget

kvalitet i daginstitutionerne, eller hensyn til de svageste børn, ligesom det

ikke tilgodeser børn, der i dag har økonomisk friplads, hvilket for SF og for

de pågældende familier og børn havde været ønskeligt.

Selv om kommunerne kompenseres over bloktilskuddet i forbindelse

med implementeringen af dette forslag, så er det dog til næste år kun med 400

mio. af de 500 mio. kr., som forslaget koster. Desuden bør kommunerne

kompenseres for den reelle økonomiske udgift i den enkelte kommune, og ikke,

som det er tilfældet med forslaget, hvor der mangler kompensation til flere

kommuner.

Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte forslaget,

selv om partiet hellere havde set, at den øvre grænse for økonomisk friplads

var blevet hævet til fordel for forældre med mellemindkomster frem for den

foreslåede model, som indebærer en generel nedsættelse af forældreandelen.

Dernæst frygter partiet, at nogle kommuner vil bruge dette

lovforslag til at forringe kvaliteten i dagtilbuddene, fordi de ikke

kompenseres økonomisk fra staten. Enhedslisten mener, at den mest retfærdige

model til kompensation er at fordele statstilskuddet efter antallet af børn

frem for beskatningsgrundlaget i den enkelte kommune. I høringsnotatet fra

ministeriet

står, at det gælder for alle lovforslag, at kompensationen sker over

bloktilskuddet. Det er ikke rigtigt. I forbindelse med loven om frit valg af

ældrebolig og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp

udbetales

fra den 1. januar 2003 og frem et statstilskud til kommunerne efter antallet

af

ældre.

Under 1.-behandlingen af nærværende forslag lovede Dansk

Folkeparti, at der ville ske en krone til krone-kompensation. Det viste sig,

at

Dansk Folkeparti i forbindelse med indgåelse af finanslovsforliget rendte fra

dette løfte. Det havde nok også været et besværligt regnestykke og virket

uretfærdigt for de kommuner, som i forvejen har nedsat

forældrebetalingsandelen.

Men tilbage står nu, at kommuner med et højt beskatningsgrundlag pr.

indbygger

får mere end kommuner med et lavt beskatningsgrundlag, og det er naturligvis

uretfærdigt for den fattige kommune, som har mange børn i dagtilbud. Dermed

er det

igen blevet bevist, at bloktilskudsfordelingen er hamrende uretfærdig, og at

regeringen og Dansk Folkeparti har øget uligheden mellem kommunerne ved i

flere

år at udskyde en udligningsreform.

Sluttelig skal det nævnes, at det er helt barokt, at der ikke

samtidig er en maksimumgrænse for forældrebetalingen i de profitbørnehaver,

som

regeringen og Dansk Folkeparti har ønsket.

Et

mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget stemmer imod forslaget. For det første favoriserer

forslaget de 75 pct. rigeste familier i landet i forhold til de 25 pct.

fattigste, der allerede har en friplads. Forslaget er derfor i bund og grund

asocialt. For det andet ville pengene være langt bedre brugt til netop at

give

kommunerne det økonomiske råderum til − alt efter behovet og den

politiske vilje i den enkelte kommune og institution −

at forbedre kvaliteten og have større fokus på de socialt udsatte børn i

dagsinstitutionerne. Behovet for en sådan indsats er langt større end behovet

for at lette de rige børnefamilier for nogle hundrede kroner om måneden. Et

løft i kvaliteten er i øvrigt det, som både rige og fattige familier

ønsker, jf. de sidste undersøgelser på området. For det tredje har regeringen

selv regnet sig frem til, at forslaget ligefrem vil koste penge og føre

til besparelser − det vil sige ringere kvalitet og mindre fokus på de

svageste − i 150 ud af de eksisterende kommuner. Forslaget vil altså

direkte påtvinge 150 kommuner i Danmark at forringe deres tilbud inden

for

daginstitutioner eller alternativt finde anden finansiering. Dermed

bryder

forslaget både med det kommunale selvstyre og kan få skadelige konsekvenser

for

den udførte socialpolitik for en meget stor del af den danske befolkning.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Mia Falkenberg (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Mette Frederiksen (S)

Hüseyin Arac (S)

Karen Hækkerup (S)

Lise von Seelen (S)

Martin Lidegaard (RV)

Bente Dahl (RV)

Villy Søvndal (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 25

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og

forbrugerministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 25

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om konsekvensen af, at refusionen til kommunerne

bliver givet i forhold til, hvilken konkret økonomisk betydningen

lovforslaget har for den enkelte kommune, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om den økonomiske fordeling af refusionen til

kommunerne, såfremt man vælger at refundere i forhold til den konkrete

betydning, lovforslaget får for kommunerne, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvor meget kommunerne mister i refusion i

forbindelse med f.eks. søskenderabat, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om bevillingen til øget kvalitet i daginstitutioner

er en midlertidig bevilling, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke kommuner der har fastsat en

forældrebetalingsandel, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens

svar herpå

6

Spm. om en redegørelse for den kompensation, kommunerne

får i forbindelse med lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

Lignende dokumenter