Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning)

2005/1 BTL 86Betænkning over lovforslagFolketinget5. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. marts 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v.

(

Udvidelse af

ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse

fra afsoning)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1.

behandling den 26. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 13. oktober 2005 dette udkast til

udvalget, jf. REU alm. del – bilag 48. Den 13. januar 2006 sendte

justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra M. Andersen og F. Kjeldsen, Årslev.

Justitsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret

den skriftlige henvendelse til udvalget.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget lægger vægt på, at fodlænkeordningen er en alternativ

afsoningsform for personer, der idømmes ubetinget frihedsstraf. Udvidelsen af

fodlænkeordningen til at omfatte gruppen af unge under 25 år må således ikke

medføre, at der fremover idømmes ubetingede frihedsstraffe i tilfælde, hvor

den

unge i dag ville få en betinget dom med eller uden vilkår om

samfundstjeneste.

Udvalget lægger endvidere vægt på, at justitsministeren – i

besvarelsen af spørgsmål nr. 8 og 9 til lovforslaget – har oplyst, at

der vil

blive foretaget en specifik evaluering af fodlænkeordningens anvendelse i

relation til gruppen af unge lovovertrædere under 25 år, og at denne

evaluering,

der vil blive iværksat 2 år efter lovens ikrafttræden, vil omfatte bl.a. en

undersøgelse af denne gruppes recidiv (tilbagefald til ny kriminalitet), en

undersøgelse af antallet af tilfælde, hvor strafafsoningen på bopælen

afbrydes

for denne gruppe af dømte på grund af vilkårsovertrædelser og en vurdering af

samarbejdet mellem de involverede myndigheder.

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget synes, det er positivt,

at fodlænkeordningen udvides til at omfatte andre forseelser end

færdselsforseelser. Det har hele tiden været et ønske fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti er naturligvis glad for, at regeringen har lyttet til dette.

Til gengæld undrer det Dansk Folkeparti, at justitsministeren

ikke gør arbejdet færdigt. Som vi har opfattet fodlænkeordningen, skulle den

være med til at fastholde personer i deres sædvanlige miljø – familie,

arbejde

m.m. – således at der ikke oven i straffen følger en social deroute.

Denne mulighed skal ifølge lovforslaget ikke gælde for personer

over 25 år. Det finder Dansk

Folkeparti mærkværdigt, da mange først for alvor starter deres erhvervsaktive

karriere efter, at de er fyldt 25 år. Dette kritiseres også i flere

høringssvar.

Den anden begrænsning, at ordningen kun skal gælde fængselsstraf

indtil 3 måneder, er heller ikke tilfredsstillende – kunne det ikke lige

så

godt være 6 måneder eller 8 måneder? Endelig kunne det jo også være en

individuel

vurdering.

Når man ser på situationen i fængslerne med overbelægning,

ventetid og dårligt arbejdsmiljø, er der et stort behov for, at

fodlænkeordningen bliver så omfattende som mulig. Dansk Folkeparti havde

gerne

set, at ordningen kunne anvendes i forbindelse med, at personer venter på

afsoning – som en del af straffen.

Den anden del af lovforslaget, om sanktioner i forbindelse med

udeblivelse fra afsoning, er også et område, hvor fodlænke kunne anvendes.

F.eks. kunne man vedtage, at fodlænke skulle bruges på alle udgange. Formålet

med,

at afsonere har udgang, er primært, at de skal kunne bevare kontakten med

familien; med en fodlænke kunne man sikre sig, at personen på udgang ikke

brugte tiden på alt andet, herunder kontakt til det kriminelle miljø eller

ligefrem kriminelle handlinger. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men

vil

opfordre regeringen til løbende at evaluere og udvide ordningen.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2.

behandling. Mindretallet kan stemme for det stillede ændringsforslag.

Et

andet

mindretal

i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3.

behandling

.

Mindretallet kan stemme

for det stillede ændringsforslag

Enhedslisten kritiserer, at man blander forskellige ting sammen

i samme lovforslag. Det er en uskik i forhold til at have en reel behandling

af

de forskellige dele. Enhedslisten er ikke begejstret for indførelse af

elektroniske fodlænker, især fordi det jo reelt bliver brugt som nødløsning

på

det problem, regeringen og Dansk Folkeparti selv har skabt: at man har sat

alt

for mange mennesker i fængsel, uden at man samtidig har gjort noget for at

sikre de fornødne pladser. Det har man gjort frem for at holde fast i den

politik, som der tidligere var bred enighed om i Danmark igennem 30 år,

nemlig

at Danmark ikke ville sætte flere folk i fængsel, og at vi, uanset hvordan

kriminalitetsudviklingen gik i samfundet, havde det samme antal siddende i

fængslerne frem for bare at åbne for, at der bliver sat flere og flere ind

bag

tremmer. Enhedslisten har den opfattelse, at hvis der er tale om personer,

som

man mener ikke reelt behøver at sidde i fængsel og have nogen til at passe på

sig, kan vi ikke se, hvorfor de så skal sidde i et elektronisk fængsel og

ikke

i stedet kunne få en betinget dom med samfundstjeneste. Enhedslisten er bange

for – som der også peges på i nogle af høringssvarene – at man

risikerer, at

der sker en udskridning, så man i nogle sager, hvor man tidligere ville have

givet en betinget dom med samfundstjeneste, nu i stedet giver en fodlænkedom,

og

det er en strengere straf, end en betinget dom med samfundstjeneste ville

have

været.

Den anden del af lovforslaget, om at straffe dem, som ikke møder

til afsoning til tiden, yderligere, vil, som Socialrådgiverforeningen også

peger på, ramme de svageste. Mange af dem, der her er tale om, er jo folk,

som

ikke har en kalender, som ikke har særlig godt styr på, hvilken dag det er,

eller hvad klokken er, eller hvornår togene kører, og som altså meget nemt

kommer til ikke at have styr på tingene, og som ikke møder op til aftaler.

Det problem

løser man ikke ved, at man så bare straffer dem yderligere. Det får man dem

ikke til at få større styr på deres liv af, men det kunne man måske gøre ved

at

sikre dem nogle mere faste rammer, hvor de så også havde mulighed for udgang

og

for at opretholde familielivet og andet. Desuden peger Foreningen af

Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører på, at det vil kunne medføre

en

forværring af situationen for de indsatte og dermed en øget risiko for, at

deres resocialisering ikke lykkes.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

1)

Paragraffen affattes således:

»§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. § 1, nr. 2, finder anvendelse på personer, der idømmes

fængselsstraf efter lovens ikrafttræden.«

[Udskudt ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, træder lovens § 1, nr. 1 (dvs.

bestemmelsen om, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at udeblivelse

efter tilsigelse til afsoning medfører fratagelse af mulighed for tilladelse

til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen), i kraft dagen efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende, mens lovens § 1, nr. 2 (dvs. bestemmelsen om udvidelse af

anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol), træder i kraft den 1. april 2006 og

finder anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter samme dato.

Med

ændringsforslaget foreslås det, at lovens ikrafttræden fastsættes til dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at lovens § 1, stk. 2, finder

anvendelse

på personer, der idømmes fængselsstraf efter lovens ikrafttræden.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 86

Bilagsnr.

Titel

1

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar.

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

Henvendelse af 31/1-06 fra M. Andersen og F. Kjeldsen, Årslev.

4

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning.

6

2. udkast til betænkning.

7

Ændringsforslag fra justitsministeren

8

Ændringsforslag fra justitsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 31/1-06

fra M. Andersen og F. Kjelsen, Årslev, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm., om brugen af den elektroniske fodlænke er at

betragte som en alternativ afsoningsform og ikke som en strafferetlig

sanktion, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om overtrædelse af vilkårene i forbindelse med

afsoning af straf med elektronisk fodlænke, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at elektronisk

fodlænke ikke vil blive anvendt ud fra økonomiske betragtninger som

alternativ til socialpædagogisk anbringelse, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren er enig i det af Dansk

Socialrådgiverforening i høringssvaret anførte om, at lovforslaget vender den

tunge ende ned- ad, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan det nødvendige samarbejde mellem de

sociale myndigheder og kriminalforsorgen sikres, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm., om det er muligt at udlede mere specifikke

oplysninger vedrørende persongruppen set i forhold til hjemløse og

misbrugere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om muligheden for at foretage specifik evaluering af

gruppen af unge under 25, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om evaluering af loven, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Lignende dokumenter