Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel

2005/1 BSF 101Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2006 af Line Barfod (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Majbrit Berlau (EL) og

Rune Lund (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

hjælp og frihed til ofre for menneskehandel

Folketinget pålægger

regeringen inden den 1. januar 2007 at gennemføre en række tiltag for at

hjælpe

og beskytte mennesker, der har været udsat for grove forbrydelser, der kan

relateres til menneskehandel.

Der skal oprettes et

center, som akut kan modtage og hjælpe disse mennesker.

Centeret skal endvidere

opsamle viden om problemstillinger i relation til menneskehandel, herunder

beskrive de nødvendige samarbejdsrelationer mellem forskellige instanser,

samt

formidle denne viden til relevante faggrupper.

Samtidig skal centeret

stå for internationalt samarbejde – med særligt fokus på nordisk

samarbejde – med

henblik på at forebygge menneskehandel og hjælpe ofrene til et værdigt liv i

deres hjemland.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 69 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se

Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2895 og tillæg A

side 6821 og 6825).

Forslagsstillerne ønsker, at der politisk sættes fokus på, at

ofre for menneskehandel ofte lever som slaver. Det vil sige, at børn, kvinder

Læs alt

og mænd lever under forhold, hvor de ikke frit kan bevæge sig, hvor andre

tager

deres indtjening, og som ofte bliver handlet eller narret til landet under

falske forudsætninger.

For mange er slavehandel noget, der hører til en fjern fortid,

noget, man har lært om i skolen, men som ikke findes længere, men

menneskehandel er et stærkt stigende problem i Norden, også i Danmark. Der er

mennesker, som bliver holdt som slaver enten til prostitution eller til andet

arbejde i sexindustrien, til husarbejde, til hårdt markarbejde eller til at

begå tyverier.

Der er internationalt taget forskellige initiativer mod

menneskehandel, f.eks. i FN, Europarådet og EU, men i Danmark halter vi noget

bagefter.

Menneskehandel i dens mange afskygninger er efterhånden ved at

komme på den politiske dagsorden. Eksempelvis har Folketinget i forbindelse

med

ændringen af de interne rejseregler taget skridt til at sikre, at de

hoteller,

som Folketinget anvender i forbindelse med udlandsrejser, ikke medvirker til

prostitution af nogen art

.

Det øgede fokus på området er et skridt i den rigtige retning,

men behovet for en øget indsats for at hjælpe ofrene for menneskehandel er

dog

blevet stærkt aktualiseret inden for den seneste tid:

Den 10. marts 2006 bragte Fagbladet en større reportage om

østeuropæiske kvinder, der handles til Danmark for at arbejde som

prostituerede,

i forbindelse med lanceringen af 3F’s kampagne mod kvindehandel.

Fagbladet

afdækkede bl.a. de elendige forhold, som kvinderne lever og arbejder under i

Danmark, samtidig med at der blev rejst kritik af den hjælp og de muligheder,

som de danske myndigheder tilbyder ofre for menneskehandel. Allerede den 7.

september 2005 påpegede lederen af Reden-Stop Kvindehandel i B.T. med

baggrund

i anbefalingerne i en rapport fra Europa-Kommissionen

, at der er behov for en

ændring af de danske regler, således at kvinder, der handles til Danmark,

sikres bedre hjælp og bl.a. får mulighed for at blive i Danmark i op til 3

måneder mod de nuværende 15 dage.

I en række artikler i Politiken fra november 2005 og februar

2006 rejses med baggrund i en konkret sag om op mod 100 kinesiske børn, der

er

forsvundet, mens de har opholdt sig på forskellige asylcentre i hele Norden,

og

som frygtes at være blevet ofre for organiseret menneskehandel, spørgsmålet

om

udbredelse af handel med børn i Danmark. Organisationer som Red Barnet

fremhæver i den forbindelse behovet for at få kortlagt omfanget af

børnehandel

og børneprostitution i Danmark. Disse konkrete sager har vist, at regeringen

og

myndighederne lægger større vægt på, om betingelserne for opholdstilladelse

og

asyl er opfyldt, end på, om børn som disse kan være ofre for menneskehandel.

Det seneste par år har man også kunnet læse flere beretninger i

danske medier om brug af illegal arbejdskraft, hvor mennesker eksempelvis har

arbejdet som landarbejdere eller au pair-piger, mens de har arbejdet og levet

under forhold, som kommer ind under FN’s definition af menneskehandel,

eller om

rumænske børn, som er blevet handlet til Danmark, stuvet sammen i små

lejligheder og tvunget til at arbejde som lommetyve.

Samlet set understreger dette behovet for, at der både

nationalt og internationalt fokuseres mere på hjælp til ofre for

menneskehandel. Der er behov for mere forskning i og udvikling af

arbejdsmetoder til gavn for ofrene, eksempelvis med hensyn til, hvordan vi

modtager og tager os af børn, der er mulige ofre for menneskehandel.

Definition af menneskehandel

Når man taler om slaver, vil de fleste tænke på mennesker, der

knokler i en plantage eller i en fabrik. Men når man taler om moderne

menneskehandel, er der tale om en mere bred definition.

FN er nået frem til, at

der er tale om menneskehandel, når en person

–

rekrutteres,

–

transporteres,

–

overføres,

–

skjules

eller

–

modtages

ved hjælp af

–

trusler,

–

tvang,

–

bortførelse,

–

bedrageri,

–

magtmisbrug,

–

udnyttelse

af en sårbar stilling eller

–

ved, at der

ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en

person,

der har myndighed over en anden person, og at det sker med det formål at

udnytte vedkommende.

Udnyttelse defineres

således, at det i hvert fald skal omfatte udnyttelse af en andens

prostitution

eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller

slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af

organer.

–

Typisk vil der i Danmark være tale om menneskehandel

til

–

prostitution

eller anden brug i sexindustrien,

–

børn,

der skal stjæle, især som lommetyve på gader, i busser m.v.,

–

unge

piger, der udfører husarbejde under elendige forhold, eller

–

arbejdere,

der f.eks. tvinges til at bo i en kælder under et bageri og arbejde alt for

mange timer i bageriet uden at få ordentlig mad og uden at måtte komme ud

eller

skal arbejde i landbrug eller gartneri under kummerlige forhold.

Internationale aftaler

FN’s Generalforsamling vedtog den 9. november 1998 resolution

nr. 53/111 og resolution nr. 53/114, hvorved det blev besluttet at etablere

en

åben ad hoc-komité med det formål at udarbejde en omfattende international

konvention til bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet

samt

supplerende internationale instrumenter til bl.a. bekæmpelse af handel med

kvinder og børn.

Den 15. november 2000 vedtog FN’s Generalforsamling en

konvention om grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, og bl.a.

protokollen om bekæmpelse af menneskehandel blev vedtaget af FN’s

Generalforsamling

ved resolution nr. 25 af 15. november 2000. Danmark undertegnede både

konventionen og protokollen den 12. december 2000.

Formålet med denne protokol til FN’s konvention om bekæmpelse

af grænseoverskridende kriminalitet er at forebygge og bekæmpe

menneskehandel,

herunder særlig handel med kvinder og børn, samt at beskytte og hjælpe ofrene

(jf. L 118 – bilag 7, folketingsåret 2001-02, 2. samling).

Ved protokollen forpligtes de lande, der ratificerer

protokollen, til at kriminalisere menneskehandel samt at sikre bistand til og

beskyttelse af ofrene for menneskehandel, herunder sikre, at ofrene kan

udtale

sig under straffesagen, og at de får mulighed for at opnå erstatning.

Der er taget flere initiativer i Nordisk Råd-regi, men her

sættes særligt fokus på de sidst vedtagne. Rådet vedtog den 27. oktober 2005

på

baggrund af et forslag fra Medborgerudvalget følgende:

»at tage initiativ til at undersøge, hvordan officiel

tilladelse til forlænget ophold for et offer for menneskehandel i et

modtagerland påvirker opklaringen af bagmandsvirksomheden. Undersøgelsen bør

indeholde indsamling af erfaringer fra andre europæiske lande og

sammenligning

af deres resultater.

at inden for det uformelle samarbejdsforum for bekæmpelse af

menneskehandel i den nordlige dimension sætte fokus på følgende punkter:

–

informations- og erfaringsudveksling om de mest

effektive virkemidler i arbejdet for at opsøge og finde frem til ofrene for

menneskehandel

–

identificere

og evaluere de beskyttelsestilbud, der står til rådighed for ofrene, herunder

ofrenes mulighed for at opnå beskyttelse på tværs af landegrænserne

Nordisk Råd ønsker at modtage en rapport om punkterne.«

Rådet vedtog desuden,

»at udenrigsministrene på Nordisk Råds 58. session 2006

rapporterer fra deres arbejde i arbejdsgruppen om nordisk-baltisk bekæmpelse

af

menneskehandel (Nordic-Baltic Task Force Against Trafficking in Human Beings)

som planlægges afsluttet i august 2006.«

Medborgerudvalgets forslag blev enstemmigt vedtaget.

I høringssvarene til forslaget stillet af den

venstresocialistiske grønne gruppe (VSG) er den norske regering positivt

indstillet. Den finske regering er ligeledes principielt positiv, mens den

svenske regering er delvis positiv, idet den bl.a. lægger stor vægt på det

nordisk-baltiske samarbejde og fremhæver vigtigheden af, at alle landene

undertegner Europarådets konvention vedrørende bekæmpelse af menneskehandel.

Forslagsstillerne ser således, at andre lande i Norden er klar

til at gå endnu videre end det, den danske regering hidtil har villet.

Regeringen har eksempelvis ikke undertegnet Europarådets konvention, hvilket

ville klæde Danmark i internationale sammenhænge. I svaret på spørgsmål S

3360

den 8. september 2005 giver den danske minister for nordisk samarbejde dog

udtryk for, at hun er positiv over for et samarbejde med de andre nordiske

lande.

Danmarks indsats

Med en ændring af straffeloven i 2002 har Folketinget i 2002

levet op til den del af de internationale aftaler, der handler om at gøre

menneskehandel strafbart, men har endnu ikke gjort særlig meget for at hjælpe

ofrene. Dog skal nævnes projekt Stop Kvindehandel, der som det eneste i

landet

yder en konkret indsats. Projektet skal efter planen afsluttes i oktober

2006.

Projektet har allerede efter et år haft 25 udenlandske kvinder i sit

beskyttelsestilbud.

Projektet har ved sammenligning med tilsvarende projekter i

udlandet kunnet opstille en meget stærk formodning om, at jo længere

kvinderne

kan være beskyttet, jo større er muligheden for, at de vil vidne.

Som loven er nu, kan ofrene normalt kun blive i Danmark i 15

dage. Der er imidlertid et stort behov for, at ofrene kan blive i Danmark i

en

længere periode end de 15 dage, både for at sikre retsforfølgelsen af dem,

der

står bag menneskehandel og udnyttelse af ofrene, og for at yde den nødvendige

omsorg og rehabilitering, ofrene har brug for. Endvidere er der et stort

behov

for at forbedre mulighederne for at yde ofrene hjælp til at vende tilbage til

deres hjemland, bl.a. i form af en »ny historie« og ved samarbejde med

organisationer i deres hjemland.

Regeringen har gentagne gange forsikret, at lovgivningen åbner

mulighed for, at ofrene kan blive så længe som nødvendigt, men i praksis er

denne mulighed stort set ikke blevet anvendt.

Det fremgår bl.a. af

ligestillingsministerens supplerende svar af 25. juni 2004 på spørgsmål S

3282,

at der er tale om meget få sager, hvor der gives visum med henblik på at få

afgivet

vidneforklaring i retssager. Det normale er, at udlændingemyndighederne

kræver,

at ofrene straks rejser ud. I ni sager i perioden oktober 2003 til juni 2004

har Udlændingestyrelsen givet en frist på 15 dage til udrejse af hensyn til,

at

politiet overvejede at efterforske et groft overgreb.

I sit svar på spørgsmål S 680 den 24. november 2004 undviger

integrationsministeren at oplyse, efter hvilke konkrete kriterier der vil

kunne

sikres visumfrit ophold eller udstedelse af visum eller midlertidig

opholdstilladelse.

Det bestyrker, at der må et øget fokus på ofres muligheder, og konsekvenserne

ved hjemsendelsen må beskrives og dokumenteres.

Socialministeren vil gennemføre initiativer over for børn, der

er handlet. De skal sikres en god kontakt og en god modtagelse i hjemlandet.

Ministeren vil dog i sit svar på spørgsmål S 3681 den 28. september 2005 ikke

oplyse, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at der er tale om

ansvarlig

og god modtagelse. Selve indsatsen overlader ministeren til ngo’er, der

jo

lever af projektmidler, og derfor ikke kan garantere en kontinuerlig indsats.

Set i lyset heraf ligger det forslagsstillerne meget på sinde,

at al den solide faglige erfaring, der er opsamlet i projekt Stop

Kvindehandel,

integreres i det foreslåede center, og det tydeliggør behovet for, at der

oprettes et center. Ligeledes skal al den viden, som bl.a. Tjekpunktet og Red

Barnet har om handel med børn, integreres i centeret.

Landsdækkende center for hjælp til ofre for menneskehandel

Konkrete tiltag er nødvendige, snak og holdninger er ikke nok.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at regeringen inden den 1. januar 2007 skal

sikre oprettelsen af et landsdækkende center, der kan modtage og hjælpe

mennesker, der er ofre for den grove forbrydelse, som menneskehandel er.

Med center menes en organisatorisk enhed med flere geografisk

adskilte underenheder, således at hjælpen til henholdsvis børn, kvinder og

mænd

foregår i hver sin enhed.

Centerets målgruppe skal være ofre for den grove forbrydelse, som

menneskehandel er, af følgende to grunde:

For det første fordi menneskehandel handler om andet end

prostitution, som der ellers mest er fokus på. Det vil sige, at mænd og børn

ikke er omfattet af tiltag, der sætter fokus på prostitution.

For det andet fordi et stempel som kriminel eller prostitueret

vil gøre det sværere for ofrene at blive integreret enten i deres hjemland

eller i Danmark. Det er en vigtig pointe, for når kvinderne, børnene og

mændene

via hjælpeprogrammer skal tilbage til deres hjemstavn, er det stort set

umuligt

at blive integreret, hvis man er stemplet som »en tidligere prostitueret«.

Ofrene skal have retten til at kunne få en »ny historie«, hvilket er

nødvendigt

for at kunne blive integreret socialt og på arbejdsmarkedet. Det tager

selvklart mere end 15 dage at få en »ny historie« og at få bearbejdet traumer

fra trusler, vold og anden tvang, som altid er forbundet med menneskehandel.

Centeret, der som ovenfor nævnt er tænkt som én organisation,

men geografisk opdelt i de nødvendige enheder for børn, for kvinder og for

mænd,

skal have følgende opgaver:

1.

Centeret

skal i døgndrift varetage her og nu-hjælp til ofrene. Ofrene skal kunne møde

op

selv, fordi de har hørt om centeret fra andre, eller de kan blive bragt af

politiet, socialforvaltningen, kvindekrisecentre, fagforeninger eller andre,

der møder ofrene. Det kræver et akutberedskab af personale med både

pædagogisk,

psykologisk og social viden, og som desuden bør have kendskab til mindst ét

sprog ud over dansk. Hjælpen kan både bestå i omsorg, akut krisehjælp og

andet,

afhængigt af den situation, offeret er i. I nogle tilfælde kan der også være

behov for at tilkalde sundhedspersonale, hvis der f.eks. er tale om børn, der

er underernærede og/eller har forskellige sygdomme, og der kan være behov for

juridisk hjælp, hvis en tvangsarbejder f.eks. skal have hjælp til en

erstatningssag mod den, der udnyttede ham.

2.

Centeret skal hjælpe ofrene i kontakten med

de danske myndigheder såsom politiet, socialforvaltningerne og

Udlændingestyrelsen. Med afsæt i de praktiske erfaringer fra samarbejdet skal

centeret løbende udarbejde modeller for samarbejdet, herunder beskrive sin

egen

rådgivende og vejledende funktion.

3.

Centeret skal have et tilbud om beskyttelse

til de ofre, som udsættes for trusler fra menneskehandlere og deres

håndlangere. Det betyder, at centeret må have beskyttede/hemmelige adresser,

hvor ofre kan opholde sig. Det kan også være relevant for de børn, som er

udnyttet til kriminalitet, og som nu spærres inde på de sikrede afdelinger,

eller som opholder sig i Røde Kors’ asylcentre.

4.

Centeret skal hjælpe ofrene med at komme

hjem. Der skal samarbejdes med såvel internationale organisationer som

organisationer i de lande, ofrene kommer fra, såfremt ofrene ønsker dette.

5.

Enkelte ofre vil dog ikke skulle have hjælp,

idet de ønsker at blive i Danmark og opfylder betingelserne for at få asyl

eller f.eks. af humanitære årsager kan få opholdstilladelse i Danmark. Med

afsæt i de praktiske erfaringer med dette samarbejde, skal centeret løbende

udarbejde modeller for samarbejdet samt bistå hjemlandene med at

tilrettelægge

oplysningskampagner om emnet.

6.

Centeret skal udarbejde en årlig

journalistisk rapport, der fremlægger og kommenterer centerets skriftlige

dokumentation, herunder komme med anbefalinger til lovjusteringer,

vejledninger

for arbejdet og andet, som centeret finder relevant.

7.

Den systematiske videnakkumulation skal

desuden bruges til, at centeret jævnligt tilbyder efteruddannelseskurser for

relevante faggrupper som f.eks. politi, sagsbehandlere, gademedarbejdere m.v.

Økonomi

De beskrevne opgaver for centeret kræver erfarent, veluddannet

og meget fleksibelt personale.

Når man skal løfte så mangeartede sociale opgaver, er det helt

nødvendigt, at man fraviger de vante tankesæt om belægningsprocenter og om

præcise takster for en døgnpris, da disse kan variere alt efter opgavens

omfang. En opgave kan være, at en retssag trækker så meget i langdrag, og at

offeret

bliver så selvhjulpent og kommer så meget uden for fare, at han/hun kan

fraflytte

centeret mod, at en ansat er støttekontaktperson nogle timer om ugen.

En anden opgave kan være, at et offer kan have hårdt brug for

psykologsamtaler eller et beskyttelsestilbud i hele perioden.

Sideløbende med den daglige og akutte modtagelse af ofre har

centeret opgaver som metodeudvikling og videnakkumulation, hvilket kræver

yderligere kvalifikationer hos personalet.

Det er forslagsstillernes umiddelbare vurdering, at der årligt

skal afsættes ca. 20 mio. kr. til den samlede drift af centerets opgaver. En

del af disse midler vil medføre en besparelse på andre områder, f.eks. hos

politi,

socialforvaltning, flygtningemyndigheder m.v. Men det er meget svært at sætte

tal på, hvor disse besparelser præcis vil ligge, da de ofte vil være spredt

ude

over landet. Forslagsstillerne er naturligvis indstillede på at aftale

finansieringen med de partier, der måtte støtte forslaget.

Fællesnordisk indsats

Centerets videnopsamling og internationale samarbejde bør være

et fællesnordisk projekt, hvor man kan lære af hinanden. Derfor vil

forslagsstillerne gennem Nordisk Råd fortsætte med at arbejde for flere

fællesnordiske

initiativer og et forstærket samarbejde på området.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

§

12 i Folketingets rejseregler som vedtaget af Udvalget for Forretningsorden

den

25. januar 2006.

Experts

Group on Trafficking in Human Beings: Opinion on reflection period and

residence permit for victims of trafficking in human beings. Rapport til

Europa-Kommissionen, maj 2004.

Lignende dokumenter