Forslag til folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. marts 2006 af Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Majbrit Berlau (EL) og
Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
hjælp og frihed til ofre for menneskehandel
Folketinget pålægger
regeringen inden den 1. januar 2007 at gennemføre en række tiltag for at
hjælpe
og beskytte mennesker, der har været udsat for grove forbrydelser, der kan
relateres til menneskehandel.
Der skal oprettes et
center, som akut kan modtage og hjælpe disse mennesker.
Centeret skal endvidere
opsamle viden om problemstillinger i relation til menneskehandel, herunder
beskrive de nødvendige samarbejdsrelationer mellem forskellige instanser,
samt
formidle denne viden til relevante faggrupper.
Samtidig skal centeret
stå for internationalt samarbejde – med særligt fokus på nordisk
samarbejde – med
henblik på at forebygge menneskehandel og hjælpe ofrene til et værdigt liv i
deres hjemland.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 69 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2895 og tillæg A
side 6821 og 6825).
Forslagsstillerne ønsker, at der politisk sættes fokus på, at
ofre for menneskehandel ofte lever som slaver. Det vil sige, at børn, kvinder
Læs alt
og mænd lever under forhold, hvor de ikke frit kan bevæge sig, hvor andre
tager
deres indtjening, og som ofte bliver handlet eller narret til landet under
falske forudsætninger.
For mange er slavehandel noget, der hører til en fjern fortid,
noget, man har lært om i skolen, men som ikke findes længere, men
menneskehandel er et stærkt stigende problem i Norden, også i Danmark. Der er
mennesker, som bliver holdt som slaver enten til prostitution eller til andet
arbejde i sexindustrien, til husarbejde, til hårdt markarbejde eller til at
begå tyverier.
Der er internationalt taget forskellige initiativer mod
menneskehandel, f.eks. i FN, Europarådet og EU, men i Danmark halter vi noget
bagefter.
Menneskehandel i dens mange afskygninger er efterhånden ved at
komme på den politiske dagsorden. Eksempelvis har Folketinget i forbindelse
med
ændringen af de interne rejseregler taget skridt til at sikre, at de
hoteller,
som Folketinget anvender i forbindelse med udlandsrejser, ikke medvirker til
prostitution af nogen art
.
Det øgede fokus på området er et skridt i den rigtige retning,
men behovet for en øget indsats for at hjælpe ofrene for menneskehandel er
dog
blevet stærkt aktualiseret inden for den seneste tid:
Den 10. marts 2006 bragte Fagbladet en større reportage om
østeuropæiske kvinder, der handles til Danmark for at arbejde som
prostituerede,
i forbindelse med lanceringen af 3F’s kampagne mod kvindehandel.
Fagbladet
afdækkede bl.a. de elendige forhold, som kvinderne lever og arbejder under i
Danmark, samtidig med at der blev rejst kritik af den hjælp og de muligheder,
som de danske myndigheder tilbyder ofre for menneskehandel. Allerede den 7.
september 2005 påpegede lederen af Reden-Stop Kvindehandel i B.T. med
baggrund
i anbefalingerne i en rapport fra Europa-Kommissionen
, at der er behov for en
ændring af de danske regler, således at kvinder, der handles til Danmark,
sikres bedre hjælp og bl.a. får mulighed for at blive i Danmark i op til 3
måneder mod de nuværende 15 dage.
I en række artikler i Politiken fra november 2005 og februar
2006 rejses med baggrund i en konkret sag om op mod 100 kinesiske børn, der
er
forsvundet, mens de har opholdt sig på forskellige asylcentre i hele Norden,
og
som frygtes at være blevet ofre for organiseret menneskehandel, spørgsmålet
om
udbredelse af handel med børn i Danmark. Organisationer som Red Barnet
fremhæver i den forbindelse behovet for at få kortlagt omfanget af
børnehandel
og børneprostitution i Danmark. Disse konkrete sager har vist, at regeringen
og
myndighederne lægger større vægt på, om betingelserne for opholdstilladelse
og
asyl er opfyldt, end på, om børn som disse kan være ofre for menneskehandel.
Det seneste par år har man også kunnet læse flere beretninger i
danske medier om brug af illegal arbejdskraft, hvor mennesker eksempelvis har
arbejdet som landarbejdere eller au pair-piger, mens de har arbejdet og levet
under forhold, som kommer ind under FN’s definition af menneskehandel,
eller om
rumænske børn, som er blevet handlet til Danmark, stuvet sammen i små
lejligheder og tvunget til at arbejde som lommetyve.
Samlet set understreger dette behovet for, at der både
nationalt og internationalt fokuseres mere på hjælp til ofre for
menneskehandel. Der er behov for mere forskning i og udvikling af
arbejdsmetoder til gavn for ofrene, eksempelvis med hensyn til, hvordan vi
modtager og tager os af børn, der er mulige ofre for menneskehandel.
Definition af menneskehandel
Når man taler om slaver, vil de fleste tænke på mennesker, der
knokler i en plantage eller i en fabrik. Men når man taler om moderne
menneskehandel, er der tale om en mere bred definition.
FN er nået frem til, at
der er tale om menneskehandel, når en person
–
rekrutteres,
–
transporteres,
–
overføres,
–
skjules
eller
–
modtages
ved hjælp af
–
trusler,
–
tvang,
–
bortførelse,
–
bedrageri,
–
magtmisbrug,
–
udnyttelse
af en sårbar stilling eller
–
ved, at der
ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en
person,
der har myndighed over en anden person, og at det sker med det formål at
udnytte vedkommende.
Udnyttelse defineres
således, at det i hvert fald skal omfatte udnyttelse af en andens
prostitution
eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller
slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af
organer.
–
Typisk vil der i Danmark være tale om menneskehandel
til
–
prostitution
eller anden brug i sexindustrien,
–
børn,
der skal stjæle, især som lommetyve på gader, i busser m.v.,
–
unge
piger, der udfører husarbejde under elendige forhold, eller
–
arbejdere,
der f.eks. tvinges til at bo i en kælder under et bageri og arbejde alt for
mange timer i bageriet uden at få ordentlig mad og uden at måtte komme ud
eller
skal arbejde i landbrug eller gartneri under kummerlige forhold.
Internationale aftaler
FN’s Generalforsamling vedtog den 9. november 1998 resolution
nr. 53/111 og resolution nr. 53/114, hvorved det blev besluttet at etablere
en
åben ad hoc-komité med det formål at udarbejde en omfattende international
konvention til bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet
samt
supplerende internationale instrumenter til bl.a. bekæmpelse af handel med
kvinder og børn.
Den 15. november 2000 vedtog FN’s Generalforsamling en
konvention om grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, og bl.a.
protokollen om bekæmpelse af menneskehandel blev vedtaget af FN’s
Generalforsamling
ved resolution nr. 25 af 15. november 2000. Danmark undertegnede både
konventionen og protokollen den 12. december 2000.
Formålet med denne protokol til FN’s konvention om bekæmpelse
af grænseoverskridende kriminalitet er at forebygge og bekæmpe
menneskehandel,
herunder særlig handel med kvinder og børn, samt at beskytte og hjælpe ofrene
(jf. L 118 – bilag 7, folketingsåret 2001-02, 2. samling).
Ved protokollen forpligtes de lande, der ratificerer
protokollen, til at kriminalisere menneskehandel samt at sikre bistand til og
beskyttelse af ofrene for menneskehandel, herunder sikre, at ofrene kan
udtale
sig under straffesagen, og at de får mulighed for at opnå erstatning.
Der er taget flere initiativer i Nordisk Råd-regi, men her
sættes særligt fokus på de sidst vedtagne. Rådet vedtog den 27. oktober 2005
på
baggrund af et forslag fra Medborgerudvalget følgende:
»at tage initiativ til at undersøge, hvordan officiel
tilladelse til forlænget ophold for et offer for menneskehandel i et
modtagerland påvirker opklaringen af bagmandsvirksomheden. Undersøgelsen bør
indeholde indsamling af erfaringer fra andre europæiske lande og
sammenligning
af deres resultater.
at inden for det uformelle samarbejdsforum for bekæmpelse af
menneskehandel i den nordlige dimension sætte fokus på følgende punkter:
–
informations- og erfaringsudveksling om de mest
effektive virkemidler i arbejdet for at opsøge og finde frem til ofrene for
menneskehandel
–
identificere
og evaluere de beskyttelsestilbud, der står til rådighed for ofrene, herunder
ofrenes mulighed for at opnå beskyttelse på tværs af landegrænserne
Nordisk Råd ønsker at modtage en rapport om punkterne.«
Rådet vedtog desuden,
»at udenrigsministrene på Nordisk Råds 58. session 2006
rapporterer fra deres arbejde i arbejdsgruppen om nordisk-baltisk bekæmpelse
af
menneskehandel (Nordic-Baltic Task Force Against Trafficking in Human Beings)
som planlægges afsluttet i august 2006.«
Medborgerudvalgets forslag blev enstemmigt vedtaget.
I høringssvarene til forslaget stillet af den
venstresocialistiske grønne gruppe (VSG) er den norske regering positivt
indstillet. Den finske regering er ligeledes principielt positiv, mens den
svenske regering er delvis positiv, idet den bl.a. lægger stor vægt på det
nordisk-baltiske samarbejde og fremhæver vigtigheden af, at alle landene
undertegner Europarådets konvention vedrørende bekæmpelse af menneskehandel.
Forslagsstillerne ser således, at andre lande i Norden er klar
til at gå endnu videre end det, den danske regering hidtil har villet.
Regeringen har eksempelvis ikke undertegnet Europarådets konvention, hvilket
ville klæde Danmark i internationale sammenhænge. I svaret på spørgsmål S
3360
den 8. september 2005 giver den danske minister for nordisk samarbejde dog
udtryk for, at hun er positiv over for et samarbejde med de andre nordiske
lande.
Danmarks indsats
Med en ændring af straffeloven i 2002 har Folketinget i 2002
levet op til den del af de internationale aftaler, der handler om at gøre
menneskehandel strafbart, men har endnu ikke gjort særlig meget for at hjælpe
ofrene. Dog skal nævnes projekt Stop Kvindehandel, der som det eneste i
landet
yder en konkret indsats. Projektet skal efter planen afsluttes i oktober
2006.
Projektet har allerede efter et år haft 25 udenlandske kvinder i sit
beskyttelsestilbud.
Projektet har ved sammenligning med tilsvarende projekter i
udlandet kunnet opstille en meget stærk formodning om, at jo længere
kvinderne
kan være beskyttet, jo større er muligheden for, at de vil vidne.
Som loven er nu, kan ofrene normalt kun blive i Danmark i 15
dage. Der er imidlertid et stort behov for, at ofrene kan blive i Danmark i
en
længere periode end de 15 dage, både for at sikre retsforfølgelsen af dem,
der
står bag menneskehandel og udnyttelse af ofrene, og for at yde den nødvendige
omsorg og rehabilitering, ofrene har brug for. Endvidere er der et stort
behov
for at forbedre mulighederne for at yde ofrene hjælp til at vende tilbage til
deres hjemland, bl.a. i form af en »ny historie« og ved samarbejde med
organisationer i deres hjemland.
Regeringen har gentagne gange forsikret, at lovgivningen åbner
mulighed for, at ofrene kan blive så længe som nødvendigt, men i praksis er
denne mulighed stort set ikke blevet anvendt.
Det fremgår bl.a. af
ligestillingsministerens supplerende svar af 25. juni 2004 på spørgsmål S
3282,
at der er tale om meget få sager, hvor der gives visum med henblik på at få
afgivet
vidneforklaring i retssager. Det normale er, at udlændingemyndighederne
kræver,
at ofrene straks rejser ud. I ni sager i perioden oktober 2003 til juni 2004
har Udlændingestyrelsen givet en frist på 15 dage til udrejse af hensyn til,
at
politiet overvejede at efterforske et groft overgreb.
I sit svar på spørgsmål S 680 den 24. november 2004 undviger
integrationsministeren at oplyse, efter hvilke konkrete kriterier der vil
kunne
sikres visumfrit ophold eller udstedelse af visum eller midlertidig
opholdstilladelse.
Det bestyrker, at der må et øget fokus på ofres muligheder, og konsekvenserne
ved hjemsendelsen må beskrives og dokumenteres.
Socialministeren vil gennemføre initiativer over for børn, der
er handlet. De skal sikres en god kontakt og en god modtagelse i hjemlandet.
Ministeren vil dog i sit svar på spørgsmål S 3681 den 28. september 2005 ikke
oplyse, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at der er tale om
ansvarlig
og god modtagelse. Selve indsatsen overlader ministeren til ngo’er, der
jo
lever af projektmidler, og derfor ikke kan garantere en kontinuerlig indsats.
Set i lyset heraf ligger det forslagsstillerne meget på sinde,
at al den solide faglige erfaring, der er opsamlet i projekt Stop
Kvindehandel,
integreres i det foreslåede center, og det tydeliggør behovet for, at der
oprettes et center. Ligeledes skal al den viden, som bl.a. Tjekpunktet og Red
Barnet har om handel med børn, integreres i centeret.
Landsdækkende center for hjælp til ofre for menneskehandel
Konkrete tiltag er nødvendige, snak og holdninger er ikke nok.
Derfor ønsker forslagsstillerne, at regeringen inden den 1. januar 2007 skal
sikre oprettelsen af et landsdækkende center, der kan modtage og hjælpe
mennesker, der er ofre for den grove forbrydelse, som menneskehandel er.
Med center menes en organisatorisk enhed med flere geografisk
adskilte underenheder, således at hjælpen til henholdsvis børn, kvinder og
mænd
foregår i hver sin enhed.
Centerets målgruppe skal være ofre for den grove forbrydelse, som
menneskehandel er, af følgende to grunde:
For det første fordi menneskehandel handler om andet end
prostitution, som der ellers mest er fokus på. Det vil sige, at mænd og børn
ikke er omfattet af tiltag, der sætter fokus på prostitution.
For det andet fordi et stempel som kriminel eller prostitueret
vil gøre det sværere for ofrene at blive integreret enten i deres hjemland
eller i Danmark. Det er en vigtig pointe, for når kvinderne, børnene og
mændene
via hjælpeprogrammer skal tilbage til deres hjemstavn, er det stort set
umuligt
at blive integreret, hvis man er stemplet som »en tidligere prostitueret«.
Ofrene skal have retten til at kunne få en »ny historie«, hvilket er
nødvendigt
for at kunne blive integreret socialt og på arbejdsmarkedet. Det tager
selvklart mere end 15 dage at få en »ny historie« og at få bearbejdet traumer
fra trusler, vold og anden tvang, som altid er forbundet med menneskehandel.
Centeret, der som ovenfor nævnt er tænkt som én organisation,
men geografisk opdelt i de nødvendige enheder for børn, for kvinder og for
mænd,
skal have følgende opgaver:
1.
Centeret
skal i døgndrift varetage her og nu-hjælp til ofrene. Ofrene skal kunne møde
op
selv, fordi de har hørt om centeret fra andre, eller de kan blive bragt af
politiet, socialforvaltningen, kvindekrisecentre, fagforeninger eller andre,
der møder ofrene. Det kræver et akutberedskab af personale med både
pædagogisk,
psykologisk og social viden, og som desuden bør have kendskab til mindst ét
sprog ud over dansk. Hjælpen kan både bestå i omsorg, akut krisehjælp og
andet,
afhængigt af den situation, offeret er i. I nogle tilfælde kan der også være
behov for at tilkalde sundhedspersonale, hvis der f.eks. er tale om børn, der
er underernærede og/eller har forskellige sygdomme, og der kan være behov for
juridisk hjælp, hvis en tvangsarbejder f.eks. skal have hjælp til en
erstatningssag mod den, der udnyttede ham.
2.
Centeret skal hjælpe ofrene i kontakten med
de danske myndigheder såsom politiet, socialforvaltningerne og
Udlændingestyrelsen. Med afsæt i de praktiske erfaringer fra samarbejdet skal
centeret løbende udarbejde modeller for samarbejdet, herunder beskrive sin
egen
rådgivende og vejledende funktion.
3.
Centeret skal have et tilbud om beskyttelse
til de ofre, som udsættes for trusler fra menneskehandlere og deres
håndlangere. Det betyder, at centeret må have beskyttede/hemmelige adresser,
hvor ofre kan opholde sig. Det kan også være relevant for de børn, som er
udnyttet til kriminalitet, og som nu spærres inde på de sikrede afdelinger,
eller som opholder sig i Røde Kors’ asylcentre.
4.
Centeret skal hjælpe ofrene med at komme
hjem. Der skal samarbejdes med såvel internationale organisationer som
organisationer i de lande, ofrene kommer fra, såfremt ofrene ønsker dette.
5.
Enkelte ofre vil dog ikke skulle have hjælp,
idet de ønsker at blive i Danmark og opfylder betingelserne for at få asyl
eller f.eks. af humanitære årsager kan få opholdstilladelse i Danmark. Med
afsæt i de praktiske erfaringer med dette samarbejde, skal centeret løbende
udarbejde modeller for samarbejdet samt bistå hjemlandene med at
tilrettelægge
oplysningskampagner om emnet.
6.
Centeret skal udarbejde en årlig
journalistisk rapport, der fremlægger og kommenterer centerets skriftlige
dokumentation, herunder komme med anbefalinger til lovjusteringer,
vejledninger
for arbejdet og andet, som centeret finder relevant.
7.
Den systematiske videnakkumulation skal
desuden bruges til, at centeret jævnligt tilbyder efteruddannelseskurser for
relevante faggrupper som f.eks. politi, sagsbehandlere, gademedarbejdere m.v.
Økonomi
De beskrevne opgaver for centeret kræver erfarent, veluddannet
og meget fleksibelt personale.
Når man skal løfte så mangeartede sociale opgaver, er det helt
nødvendigt, at man fraviger de vante tankesæt om belægningsprocenter og om
præcise takster for en døgnpris, da disse kan variere alt efter opgavens
omfang. En opgave kan være, at en retssag trækker så meget i langdrag, og at
offeret
bliver så selvhjulpent og kommer så meget uden for fare, at han/hun kan
fraflytte
centeret mod, at en ansat er støttekontaktperson nogle timer om ugen.
En anden opgave kan være, at et offer kan have hårdt brug for
psykologsamtaler eller et beskyttelsestilbud i hele perioden.
Sideløbende med den daglige og akutte modtagelse af ofre har
centeret opgaver som metodeudvikling og videnakkumulation, hvilket kræver
yderligere kvalifikationer hos personalet.
Det er forslagsstillernes umiddelbare vurdering, at der årligt
skal afsættes ca. 20 mio. kr. til den samlede drift af centerets opgaver. En
del af disse midler vil medføre en besparelse på andre områder, f.eks. hos
politi,
socialforvaltning, flygtningemyndigheder m.v. Men det er meget svært at sætte
tal på, hvor disse besparelser præcis vil ligge, da de ofte vil være spredt
ude
over landet. Forslagsstillerne er naturligvis indstillede på at aftale
finansieringen med de partier, der måtte støtte forslaget.
Fællesnordisk indsats
Centerets videnopsamling og internationale samarbejde bør være
et fællesnordisk projekt, hvor man kan lære af hinanden. Derfor vil
forslagsstillerne gennem Nordisk Råd fortsætte med at arbejde for flere
fællesnordiske
initiativer og et forstærket samarbejde på området.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel.
(Beslutningsforslag nr. B 101).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
§
12 i Folketingets rejseregler som vedtaget af Udvalget for Forretningsorden
den
25. januar 2006.
Experts
Group on Trafficking in Human Beings: Opinion on reflection period and
residence permit for victims of trafficking in human beings. Rapport til
Europa-Kommissionen, maj 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på besøgsvisum Retsinformation · 12. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en bred folkelig debat om fremtidens velfærd Retsinformation · 5. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 6. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om, at bevilget førtidspension gøres økonomisk uafhængig af ægtefælles eller samlevers indkomst Retsinformation · 27. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nationalt forbud mod at tilsætte fytosteroler til rugbrød og pølser Retsinformation · 1. november 2005