Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. maj
2006
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at
øremærke 12 uger af barselorloven til fædre.
[af Anne Grete Holmsgaard (SF),
Kirsten Brosbøl (S),
Lone Dybkjær (RV) og Majbrit Berlau (EL)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. januar 2006 og var til
1. behandling den 2. marts 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling
henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget ser gerne, at fædrene tager mere barselorlov, end det
er
tilfældet i dag. Men de tre partier ønsker, at det skal være op til den
enkelte
Læs alt
familie at afgøre, hvordan barselorloven bedst fordeles mellem moderen og
faderen.
Partierne er tilfredse med den etårige fleksible barselorlov, der blev
gennemført
i 2002. Den fleksible barselorlov er en stor forbedring og har allerede nu
været til gavn for tusinder af danske børnefamilier.
Hvis beslutningsforslaget blev vedtaget, ville det bevirke en
direkte forringelse af den fleksible barselorlov, da det dels ville betyde,
at
man ville fratage den enkelte børnefamilie fleksibiliteten til selv at
tilrettelægge og fordele barselorloven mellem sig, og dels ville man straffe
de
familier, hvor faderen ikke benytter sig af alle 12 ugers øremærkede
barselorlov. Det sker ved at fratage familien det antal uger, som faderen har
undladt at afholde. Forslaget betyder således, at hvis en far kun afholder 9
af
de 12 ugers øremærkede barselorlov, mister familien 3 ugers orlov. En sådan
forringelse ønsker de tre partier ikke at medvirke til.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at mænd skal have
ret
til en større del af barselorloven, end de har i dag. Kvinder tager stadig
langt
den største del af barselorloven – det gælder også den del af
barselperioden,
der frit kan deles mellem mænd og kvinder.
Det er et faktum, at indførelsen af den fleksible barselorlov
langtfra har betydet, at mænds brug af barselorlov er steget i stor stil.
Tværtimod ses nu en faldende tendens for mænds brug af orlov fra 2003 til
2004.
Ifølge Danmarks Statistik er det således blandt mændene, det største faktiske
fald i den gennemsnitlige orlovslængde ses, hvilket blot understreger
nødvendigheden af, at mænds ret til barselorlov lovsikres.
Flere undersøgelser peger på, at når orlov er til forhandling i
familien, er moderen oftest førstevælger, og at det kan være mere end svært
for
mænd at forhandle sig til mere end 14 dages orlov, da den skal tages fra
moderens
del (bl.a. Bente Marianne Olesen og Lea Drews), og ofte er det begges
opfattelse, at moderens krav på orlov er særlig vigtig. Fædrene får følgelig
den del, der bliver tilovers.
Samtidig frygter mange mænd fortsat barrierer på arbejdspladsen
i form af chikane, repressalier og egentlige fyringer, hvis de vil holde
barselorlov
(Kristeligt Dagblad den 25. august 2005).
Fædrene har derfor i høj grad brug for en løftestang i form af
en personlig lovsikret rettighed, hvis det skal lykkes at øge antallet af
fædre
på barsel.
Det er helt utilstrækkeligt blot at informere om mulighederne
for barsel til fædre, da der er mange faktorer i spil, når orloven fastlægges
–
sociologiske, psykologiske og strukturelle – der alle medvirker til at
fastholde et traditionelt kønsrollemønster, hvor moderen ses som den centrale
omsorgsperson og faderen som den primære forsørger, der henvises til rollen
som
andenviolin i forhold til sine børn.
De nordiske landes erfaringer med øremærkning af orlov til fædre
taler deres tydelige sprog om, at den del af barselorloven, der reserveres
til
fædrene, også bruges af fædrene i stor stil. I dag holder eksempelvis mellem
80
og 90 pct. af alle de islandske fædre hele deres barselorlov på 3 måneder.
Danske fædres brug af de øremærkede 14 dages barselorlov underbygger
ligeledes
påstanden om, at øremærkning er nødvendig, hvis fædre i højere grad skal
benytte
sig af muligheden for barselorlov.
En rundspørge til 3F’s webpanel viste i 2005, at tre ud af fire
mandlige 3F’ere mellem 18 og 40 år synes, det er en god idé at ændre den
danske
barselordning, så den kommer til at ligne den svenske, hvor en større del af
orloven
er reserveret til mændene.
Islands, Sveriges og Norges gode erfaringer med at reservere en
del af orlovsmuligheden til fædre viser således, at det et meget
virkningsfuldt
instrument, hvis man mener noget alvorligt med ønsket om at ville fremme en
mere
ligelig fordeling af barselorloven mellem mænd og kvinder.
Øremærkning af 12 ugers barselorlov til fædrene kommer
familierne og ikke mindst børnene til gode. Undersøgelser har desuden vist,
at
skilsmisseraten falder, når faderen tager en større del af barselorloven.
Samtidig er en øremærkning til fædre vigtig af hensyn til
samfundsøkonomien og kvindernes position på arbejdsmarkedet. Kvindernes lange
barselperiode, som ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit er 54,4 uger efter
fødslen for børn født i 2004, medfører, at de anses for at være en mere
ustabil
arbejdskraft, som der ikke satses på i samme omfang som mænd. Kvinders
overledighed, den manglende repræsentation af kvinder på lederniveau og ikke
mindst den voksende løn- og pensionsforskel mellem mænd og kvinder er nogle
af
de håndfaste beviser herpå.
Efter forslagsstillernes mening er det nødvendigt at øremærke 12
uger af barselorloven til fædre, da man ikke kan sætte sin lid til, at
udviklingen med flere fædre på barsel kommer af sig selv. Indtil videre har
den
fleksible barselorlov også vist det modsatte.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Inger Støjberg (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Thomas Adelskov (S)
Kirsten Brosbøl
(S)
Jytte Andersen (S)
nfmd.
Anne-Marie Meldgaard (S)
Lone Møller (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 66
Bilagsnr.
Titel
1
Frist for spørgsmål
2
1. udkast til betænkning
3
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 66
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om erfaringer med barselordninger i Norge, Sverige
og Island samt udviklingen i fordeling af barsel mellem mænd og kvinder, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om mænds og kvinders benyttelse af barselorloven fra
2002 til 2005, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til rapporten »Fathers on parental
leave« fra Center for Ligestillingsforskning, RUC, 2005, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om sammenhængen mellem fordelingen af barselorloven
mellem mænd og kvinder og den manglende ligestilling, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til citat fra ligestillingsministerens
perspektiv- og handlingsplan 2006 om samfundsnormen for opførsel m.v., til
familie-
og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om statens informationsindsats i forhold til
fædreorlov, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om ministeren vil lade sig inspirere af TDC’s
kampagne »Fars Kram«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens
svar herpå
8
Spm. om årsag til, at fædre i TDC i gennemsnit tager mere
forældreorlov end fædre i staten, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens
svar herpå
9
Spm. om ministerens målsætning for andelen af nybagte
fædre i staten, der tager forældreorlov, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren har en målsætning vedrørende, hvor
lang gennemsnitlig forældreorlov fædre tager i staten, til familie- og
forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren ser, at fædre i staten tager mere
forældreorlov, end tilfældet er i dag, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
12
Spm. om ligestilling imellem kønnene, hvad angår løn, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 27. juni 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 24. januar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et Ligestillingsudvalg) Retsinformation · 24. februar 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 18. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) Retsinformation · 3. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) Retsinformation · 18. maj 2006