Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre.

2005/1 BTB 66Betænkning over beslutningsforslagFolketinget15. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. maj

2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at

øremærke 12 uger af barselorloven til fædre.

[af Anne Grete Holmsgaard (SF),

Kirsten Brosbøl (S),

Lone Dybkjær (RV) og Majbrit Berlau (EL)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. januar 2006 og var til

1. behandling den 2. marts 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget ser gerne, at fædrene tager mere barselorlov, end det

er

tilfældet i dag. Men de tre partier ønsker, at det skal være op til den

enkelte

Læs alt

familie at afgøre, hvordan barselorloven bedst fordeles mellem moderen og

faderen.

Partierne er tilfredse med den etårige fleksible barselorlov, der blev

gennemført

i 2002. Den fleksible barselorlov er en stor forbedring og har allerede nu

været til gavn for tusinder af danske børnefamilier.

Hvis beslutningsforslaget blev vedtaget, ville det bevirke en

direkte forringelse af den fleksible barselorlov, da det dels ville betyde,

at

man ville fratage den enkelte børnefamilie fleksibiliteten til selv at

tilrettelægge og fordele barselorloven mellem sig, og dels ville man straffe

de

familier, hvor faderen ikke benytter sig af alle 12 ugers øremærkede

barselorlov. Det sker ved at fratage familien det antal uger, som faderen har

undladt at afholde. Forslaget betyder således, at hvis en far kun afholder 9

af

de 12 ugers øremærkede barselorlov, mister familien 3 ugers orlov. En sådan

forringelse ønsker de tre partier ikke at medvirke til.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at mænd skal have

ret

til en større del af barselorloven, end de har i dag. Kvinder tager stadig

langt

den største del af barselorloven – det gælder også den del af

barselperioden,

der frit kan deles mellem mænd og kvinder.

Det er et faktum, at indførelsen af den fleksible barselorlov

langtfra har betydet, at mænds brug af barselorlov er steget i stor stil.

Tværtimod ses nu en faldende tendens for mænds brug af orlov fra 2003 til

2004.

Ifølge Danmarks Statistik er det således blandt mændene, det største faktiske

fald i den gennemsnitlige orlovslængde ses, hvilket blot understreger

nødvendigheden af, at mænds ret til barselorlov lovsikres.

Flere undersøgelser peger på, at når orlov er til forhandling i

familien, er moderen oftest førstevælger, og at det kan være mere end svært

for

mænd at forhandle sig til mere end 14 dages orlov, da den skal tages fra

moderens

del (bl.a. Bente Marianne Olesen og Lea Drews), og ofte er det begges

opfattelse, at moderens krav på orlov er særlig vigtig. Fædrene får følgelig

den del, der bliver tilovers.

Samtidig frygter mange mænd fortsat barrierer på arbejdspladsen

i form af chikane, repressalier og egentlige fyringer, hvis de vil holde

barselorlov

(Kristeligt Dagblad den 25. august 2005).

Fædrene har derfor i høj grad brug for en løftestang i form af

en personlig lovsikret rettighed, hvis det skal lykkes at øge antallet af

fædre

på barsel.

Det er helt utilstrækkeligt blot at informere om mulighederne

for barsel til fædre, da der er mange faktorer i spil, når orloven fastlægges

–

sociologiske, psykologiske og strukturelle – der alle medvirker til at

fastholde et traditionelt kønsrollemønster, hvor moderen ses som den centrale

omsorgsperson og faderen som den primære forsørger, der henvises til rollen

som

andenviolin i forhold til sine børn.

De nordiske landes erfaringer med øremærkning af orlov til fædre

taler deres tydelige sprog om, at den del af barselorloven, der reserveres

til

fædrene, også bruges af fædrene i stor stil. I dag holder eksempelvis mellem

80

og 90 pct. af alle de islandske fædre hele deres barselorlov på 3 måneder.

Danske fædres brug af de øremærkede 14 dages barselorlov underbygger

ligeledes

påstanden om, at øremærkning er nødvendig, hvis fædre i højere grad skal

benytte

sig af muligheden for barselorlov.

En rundspørge til 3F’s webpanel viste i 2005, at tre ud af fire

mandlige 3F’ere mellem 18 og 40 år synes, det er en god idé at ændre den

danske

barselordning, så den kommer til at ligne den svenske, hvor en større del af

orloven

er reserveret til mændene.

Islands, Sveriges og Norges gode erfaringer med at reservere en

del af orlovsmuligheden til fædre viser således, at det et meget

virkningsfuldt

instrument, hvis man mener noget alvorligt med ønsket om at ville fremme en

mere

ligelig fordeling af barselorloven mellem mænd og kvinder.

Øremærkning af 12 ugers barselorlov til fædrene kommer

familierne og ikke mindst børnene til gode. Undersøgelser har desuden vist,

at

skilsmisseraten falder, når faderen tager en større del af barselorloven.

Samtidig er en øremærkning til fædre vigtig af hensyn til

samfundsøkonomien og kvindernes position på arbejdsmarkedet. Kvindernes lange

barselperiode, som ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit er 54,4 uger efter

fødslen for børn født i 2004, medfører, at de anses for at være en mere

ustabil

arbejdskraft, som der ikke satses på i samme omfang som mænd. Kvinders

overledighed, den manglende repræsentation af kvinder på lederniveau og ikke

mindst den voksende løn- og pensionsforskel mellem mænd og kvinder er nogle

af

de håndfaste beviser herpå.

Efter forslagsstillernes mening er det nødvendigt at øremærke 12

uger af barselorloven til fædre, da man ikke kan sætte sin lid til, at

udviklingen med flere fædre på barsel kommer af sig selv. Indtil videre har

den

fleksible barselorlov også vist det modsatte.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

Erling Bonnesen (V)

fmd.

Inger Støjberg (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Tom Behnke (KF)

Thomas Adelskov (S)

Kirsten Brosbøl

(S)

Jytte Andersen (S)

nfmd.

Anne-Marie Meldgaard (S)

Lone Møller (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 66

Bilagsnr.

Titel

1

Frist for spørgsmål

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 66

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om erfaringer med barselordninger i Norge, Sverige

og Island samt udviklingen i fordeling af barsel mellem mænd og kvinder, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om mænds og kvinders benyttelse af barselorloven fra

2002 til 2005, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til rapporten »Fathers on parental

leave« fra Center for Ligestillingsforskning, RUC, 2005, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om sammenhængen mellem fordelingen af barselorloven

mellem mænd og kvinder og den manglende ligestilling, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til citat fra ligestillingsministerens

perspektiv- og handlingsplan 2006 om samfundsnormen for opførsel m.v., til

familie-

og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om statens informationsindsats i forhold til

fædreorlov, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ministeren vil lade sig inspirere af TDC’s

kampagne »Fars Kram«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens

svar herpå

8

Spm. om årsag til, at fædre i TDC i gennemsnit tager mere

forældreorlov end fædre i staten, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens

svar herpå

9

Spm. om ministerens målsætning for andelen af nybagte

fædre i staten, der tager forældreorlov, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren har en målsætning vedrørende, hvor

lang gennemsnitlig forældreorlov fædre tager i staten, til familie- og

forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren ser, at fædre i staten tager mere

forældreorlov, end tilfældet er i dag, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

12

Spm. om ligestilling imellem kønnene, hvad angår løn, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter