Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en støttepulje til etablering af madordninger på skoler og i daginstitutioner

2005/1 BSF 94Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. marts 2006 af Per Clausen (EL),

Majbrit Berlau (EL), Rune Lund (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

oprettelse af en støttepulje til etablering af madordninger på skoler og

i daginstitutioner

Folketinget pålægger regeringen at oprette en støttepulje til

etablering af madordninger med sund og økologisk mad på skoler og i

daginstitutioner,

hvor der afsættes 120 mio. kr. hvert år i 5 år. Puljen skal primært anvendes

til mad- og måltidsordninger i institutioner for børn, dvs. vuggestuer,

børnehaver, integrerede institutioner, grundskoler, SFO’er, fritidshjem,

fritidsklubber og lign. Der skal dog også kunne gives støtte til projekter på

tværs af flere institutioner og til faglig støtte af mad- og måltidsordninger

samt til overordnede og tværgående initiativer som f.eks. kogebøger,

undervisningsmateriale

og udvikling af kurser.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne tror ikke på, at Danmark i længden kan blive

ved med at undlade at bruge madtilbud i skoler og daginstitutioner som et

målrettet instrument til at højne folkesundheden.

Siden der på Enhedslistens initiativ blev afsat 50 mio. kr.

årligt i 3 år på finansloven 2001 til bespisningsprojekter i skoler og

daginstitutioner, er det blevet en langt mere bredt accepteret tale og tanke

i

befolkningen og blandt politikere, at børnene skal have serveret et måltid i

skolerne. I efterårets kommunalvalgkamp er mange politikere fra

regeringspartierne således også fremkommet med positive holdninger til

skolemad.

Arbejdsgruppen under Nordisk Ministerråd vedrørende en nordisk

Læs alt

handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk

aktivitet

skriver i »Status i de nordiske lande på nøgleparametre for sundhed og

livskvalitet« af 30. juni 2005 bl.a. følgende:

»Overvægts- og fedmeproblematikken er bredt anerkendt som

værende blandt de største sundheds-, livskvalitets- og økonomiske

udfordringer,

som regeringer verden over står over for.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har understreget problemets

alvor med fremskrivninger, der peger på en stigning i dødeligheden som følge

af

ikke-smitsomme sygdomme fra det nuværende niveau på 60 pct. til 73 pct. i

2020.

Udover de fysiske og psykologiske problemer forbundet med overvægt og fedme

for

det enkelte individ, er samfundets omkostninger også stigende. Det anslås, at

mellem 5 og 8 pct. af de statslige sundhedsbudgetter på nuværende tidspunkt

går

til behandling af sygdomme relateret til fedme, og de indirekte omkostninger

for samfundet (øget antal på sygeorlov, førtidspensionering osv.) er endnu

højere.«

»I følge WHO er de underliggende årsager til ikke-smitsomme

sygdomme blandt andet et øget indtag af energitætte næringsfattige fødevarer

med et højt fedt-, sukker- og saltindhold; lavt indtag af frugt og grønt;

faldende fysisk aktivitetsniveau i hjemmet, i skolen, på jobbet samt i

forbindelse med fritid og transport, samt tobak. WHO anbefaler derfor

udvikling

af nationale strategier og politikker til fremme af befolkningens sundhed.«

»En lang række samfundsmæssige ændringer gennem de seneste

mange år har medvirket til denne situa-tion. Den øgede motorisering, tv- og

computerforbrug såvel som automatiserede arbejdspladser har ført til en

generel

nedgang i borgernes energiforbrug. Den voksende globale fødevareproduktion

kombineret

med økonomisk vækst har resulteret i et udbud af energi, der langt overstiger

menneskets behov. Fødevarepriser i forhold til indkomsten har aldrig været

lavere end i dag. Fødevarer er let tilgængelige på alle tider af døgnet.

Portionsstørrelser inden for fastfood, sodavand, slik og is er vokset.

Markedsføringen af fødevarer – særligt de usunde – er blevet

intensiveret osv.

Alt dette stimulerer samlet til overspisning og til et for lavt fysisk

aktivitetsniveau«.

Enhedslisten mener, at der skal etableres en gratis ordning med

skolemad og mad til børn i daginstitutioner. Enhedslisten har imidlertid

konstateret, at der ikke er flertal for dette i Folketinget i dag. Derfor

fremsætter

Enhedslisten i stedet dette forslag, der kan medvirke til et nedbryde de

største barrierer for at etablere en madordning lokalt. Her er

etableringsomkostningerne et stort problem. Beregninger har vist, at

etableringsomkostningerne

vil være på 250.000 kr. pr. skole. Da der er ca. 2.400 skoler i Danmark, vil

de

samlede udgifter beløbe sig til ca. 600 mio. kr.

Etablering af en skolemadsordning forløber i 3 faser, inden

ordningen går i drift.

Fase 1

Projektering

Fase 2

Etablering

Fase 3

Opstart/ implementering

Årlige driftsomkostninger

Pr. skole

25.000 kr.

200.000 kr.

25.000 kr.

120.000 kr.

2.400 skoler

60 mio. kr.

480 mio. kr.

60 mio. kr.

288 mio. kr.

1. Projektering

Erfaringsmæssigt koster det ca. 25.000 kr. at tegne en

skolebod, lave udbudsmateriale, indhente tilbud, bygge og kvalitetsstyre etc.

2. Etablering

Det koster i gennemsnit 200.000 kr. at etablere en

velfungerende skolebod indrettet med alt relevant udstyr.

3. Opstart/implementering

Inden skoleboden åbner, er der nogle omkostninger forbundet med

undervisning af elever, møder med pædagogisk råd og forældrebestyrelsen samt

opstartshjælp til køkkenpersonalet. Dette koster erfaringsmæssigt 25.000 kr.

4. Driftsomkostninger

Det koster ca. 120.000 kr. at ansætte en køkkenassistent i 4

timer om dagen i 200 dage. Dertil kommer ekstra udgifter til energi, vand,

renovation etc., dette forudsættes dog betalt over skolens almindelige

budget.

Forslagsstillerne forestiller sig, at statens støtte går til

etableringsudgifter, mens udgifter til lønninger og råvarer fordeles mellem

kommuner og forældre.

Da støtteordningen både retter sig imod skoler og

daginstitutioner, afsættes der 120 mio. kr. om året i 5 år. Ordningen starter

i

finansåret 2007.

Erfaringerne fra børnekostpuljen, som blev etableret i 2001,

viste, at en sådan startstøtte kan få afgørende betydning for

institutionernes

vilje og evne til at etablere madordninger. Derfor mener forslagsstillerne at

etableringen af en sådan pulje kan få afgørende betydning for, at man for

alvor

får sat gang i etableringen af madordninger.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om oprettelse af en støttepulje til etablering af

madordninger på skoler og i daginstitutioner.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter