Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. februar 2006 af
Morten
Messerschmidt (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Jesper Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF).
Forslag til folketingsbeslutning
om
at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med
Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU’s
udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes mindst 1 år, således at
udvidelsen
tidligst kan finde sted pr. 1. januar 2008.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at sikre, at Rumænien og Bulgariens
indtrædelse i det europæiske samarbejde udskydes, således at udvidelsen
tidligst kan ske pr. 1. januar 2008. Dette er helt nødvendigt for at give EU
tid til at absorbere den seneste store udvidelse, som fandt sted i 2004, og
som
volder EU store problemer. Vedtagelse af dette beslutningsforslag vil således
betyde, at det pålægges regeringen at arbejde for, at de to lande tidligst
kan
optages i EU pr. 1. januar 2008.
Baggrund for forslaget
EU’s seneste udvidelse, som fandt sted den 1. maj 2004, har
allerede vist sig at have betydelige konsekvenser for det europæiske
samarbejde. EU’s stats- og regeringschefer havde således store problemer
med at
nå til enighed om en budgetramme for perioden 2007-2013. Hovedparten af de ti
Læs alt
lande, der blev optaget under den seneste udvidelsesrunde, er langt mindre
velstående og langt mere tilbagestående end de 15 tidligere EU-lande
(EU-15).
Der er derfor opstået problemer
både med hensyn til den interne budgetordning og med hensyn til
arbejdstagerbevægelighed m.v.
Under de finansielle problemer hører også EU’s forældede
struktur- og landbrugsstøtteordninger, som berettiger de nye lande til en
meget
omfattende strukturstøtte på grund af de meget fattige og dårligt udviklede
områder. Disse støtteordninger er alt for dyre til at kunne omfatte nye
medlemslande som Rumænien og Bulgarien, idet disse hører til de mindst
udviklede områder i Europa og økonomisk ligger langt fra EU-gennemsnittet.
Optages disse lande i EU, vil de lande, der i dag er nettobidragydere til
finansieringen af EU’s udgifter, således skulle betale endnu mere.
Københavnskriterierne
Optagelsesaftalen mellem EU og Rumænien og Bulgarien indeholder
muligheden for at udskyde udvidelsen af disse lande fra den 1. januar 2007
til den
1. januar 2008, såfremt landene ikke opfylder betingelserne for medlemskab.
Der
skal her foretages en kort gennemgang af disse kriterier for medlemskab, som
i
1993 blev fastlagt af Det Europæiske Råd – de såkaldte
Københavnskriterier.
Disse er en række politiske og økonomiske betingelser, som
ethvert land skal opfylde for at opnå
medlemskab:
De politiske kriterier
Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati,
retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.
De økonomiske kriterier
Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi samt kunne
klare konkurrencepresset og
markedskræfterne inden for EU.
Kriteriet om overtagelse af EU’s regelværk
(acquis)
Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der
følger af et medlemskab, herunder acceptere målsætningen om en politisk,
økonomisk og monetær union (kriteriet om overtagelse af EU’s acquis.)
Spørgsmålet om, hvorvidt Rumænien og Bulgarien lever op til
Københavnskriterierne, vurderes af Europa-Kommissionen i den seneste
monitoreringsrapport – af 25. oktober 2005 – for de pågældende
lande (KOM
(2005) 534). Heri slås det fast – på linje med rapporten i 2004 –
at begge
lande lever op til de politiske kriterier. På trods af Kommissionens
vurdering
om, at landene lever op til de politiske kriterier, fremgår det dog også, at
Kommissionen er opmærksom på, at begge lande har store problemer med omfanget
af korruption og overholdelsen af menneskerettigheder. Således skriver
Kommissionen i sammenfatningen af monitoreringsrapporterne vedrørende
Bulgarien
og Rumænien (KOM (2005) 534 side 4):
»I begge lande er korruption stadig et problem, som påvirker tilliden
til den offentlige forvaltning og retsvæsenet og dermed også den rette
gennemførelse af EU-retten. Bekæmpelse af korruption bør derfor fortsat
prioriteres
højt. Landenes myndigheder bør sætte alt ind på at håndhæve lovgivningen om
bekæmpelse af korruption, efterforske og retsforfølge korruption på højt
niveau
og træffe forebyggende foranstaltninger. Kommissionen vil i de kommende år
også
være opmærksom på at beskytte EU-midlerne, således at de rette modtagere ikke
berøves dem som følge af bedrageri og korruption.
«
Vedrørende de økonomiske kriterier skriver Kommissionen, at
begge lande er på rette spor og gør store fremskridt, men at der også er
visse
mangler, som skal overvåges nøje:
»Det gælder særlig i
Bulgarien, hvor underskuddet på de løbende poster er vokset yderligere, og
hvor
reformerne på arbejdsmarkedet har været begrænsede. I Rumænien har en
ekspansionistisk politikkombination bevirket en udvidelse af de
makroøkonomiske
ubalancer. Privatiseringen er fortsat, men i et langsommere tempo end
forudset
i regeringens program.
«
(KOM
(2005) 534 side 5).
Med hensyn til vedtagelse og implementering af EU’s regelværk
fastslår Kommissionen, at den kan spore fremskridt, men slår samtidig fast,
at
implementeringen på en række områder halter langt efter, og at begge lande
skal
tage sig alvorligt sammen, hvis de skal nå det inden 2007. Kommissionen
skriver
bl.a.:
»Kommissionen har indkredset en række mangler ved forberedelserne på
medlemskab, som volder alvorlig bekymring. ( ) Begge lande gør sig skyldige i
udbredt piratkopiering og varemærkeforfalskning. ( ) Bulgarien og Rumænien
har
ikke tilstrækkelig grænseinfrastruktur og mangler et veluddannet personale
til
at sørge for, at kravene og procedurerne ved EU’s eksterne grænse
opfyldes. ( )
Korruption er fortsat et stort problem i både Bulgarien og Rumænien. Hvis
situationen
ikke ændrer sig, kan korruption udgøre en trussel for det indre marked,
EU’s
politikker og EU-finansierede programmers rette funktion. Bulgarien og
Rumænien
vil hurtigt skulle demonstrere, at de er i stand til at bekæmpe korruption
effektivt og arbejde på at udrydde denne praksis definitivt. En utvetydig
håndhævelse af retsstatsprincippet er en forudsætning, som ethvert land, som
søger at blive medlem af EU, skal opfylde.«
(KOM (2005) 534 side 7-8).
Der er mange gode grunde til, at ansøgerlande skal kunne leve op
til Københavnskriterierne. Et så omfattende samarbejde som EU kan komme i
alvorlig krise, hvis et medlemsland er ustabilt som følge af dårlig økonomi,
omfattende korruption m.v. Et medlemsland eller et land der står på tærsklen
til medlemskab, bør derfor leve op til visse minimumskrav. Ustabilitet som
følge af dårlig og korrupt administration kan rumme uoverskuelige konflikter,
der kan brede sig til andre dele af EU, idet det erindres, at store dele af
EU’s
støtteordninger administreres i nationalstaterne. Hvis EU optager et nyt
medlemsland, der ligger langt under EU-gennemsnittet, hvad angår velstand og
bekæmpelse af korruption, kan det blive ødelæggende for samarbejdet med de
øvrige medlemslande. Endvidere kan det frygtes, at det vil være endnu et slag
for den tillid, som befolkningerne i de nuværende EU-lande bør have til EU,
da
det som bekendt er dem, der skal betale prisen, hvis EU påtvinger dem lande,
som ligger langt under det nuværende EU-gennemsnit.
Korruption
I udenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S 567 af
Morten
Messerschmidt
(DF) den 28. oktober
2005 fastslår ministeren, at bekæmpelse af korruption er en væsentlig
betingelse for at opnå medlemskab af EU:
»I de kriterier for EU-medlemskab, der blev vedtaget i København i 1993
(Københavnskriterierne), indgår spørgsmålet om korruption som en del af det
politiske kriterium, der vedrører demokrati, menneskerettigheder,
mindretalsbeskyttelse og retsstatsforhold. Evnen og viljen til at komme
korruption til livs er således en forudsætning for at blive medlem af EU.«
Transparency International (TI), hvis formål er at registrere og
bekæmpe økonomisk korruption på verdensplan, har netop fremlagt sin årlige
liste over omfanget af korruption. 159 lande er blevet vurderet, og Rumænien
ligger som nr. 85.
Ifølge TI er
korruptionen i Bulgarien ikke nær så omfattende som i Rumænien, men er dog
langt mere udbredt end i de fleste andre EU-lande. I 2005 ligger Bulgarien
som nr.
55.
TI’s korruptionsvurderinger fra tidligere år viser, at Rumænien
ikke har gjort fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption. I alle
TI’s
undersøgelser er Rumænien placeret så langt nede, at TI betegner omfanget af
korruption som alvorligt – en betegnelse, der ellers normalt er
forbeholdt de
mest korrupte lande i verden. En sammenligning af TI’s korruptionslister
siden
2003 viser endda, at omfanget af korruption i Rumænien er mere omfattende end
i
nationer som Tyrkiet og Syrien.
Hvad angår metoden, skal det oplyses, at TI måler korruption ved
hjælp af en CPI-score, som er beregnet ud fra en række eksperters
(landeanalytikere og forretningsfolk) opfattelse af graden af korruption i
det
pågældende land. CPI-scoren angiver graden af korruption i et land. 10 er
højeste score og betyder, at korruption stort set er fraværende. 0 er laveste
score og betyder, at landet er gennemsyret af korruption. TI’s
korruptionsvurderinger er blandt de mest ansete i verden og benyttes bl.a. af
Europa-Kommissionen,
når denne udarbejder fremskridtsrapporter vedrørende ansøgerlande.
I nedenstående tabel ses henholdsvis CPI-scoren og placeringen
på korruptionsindekset for Rumænien, Bulgarien og Danmark. Alle data stammer
fra Transparency Internationals årlige korruptionsindeks fra årene 2001-2005
(
www.transparency.org
). I 2001 blev 91
lande vurderet. I 2005 var antallet steget til 159. Ændringer i et lands
placering på listen i forhold til foregående år siger ikke nødvendigvis noget
om ændringer i graden af korruption, idet et lands placering på listen kan
forværres, selv om der ikke sker ændringer i CPI-scoren, eksempelvis hvis
andre
har forbedret deres CPI-score, eller hvis nye lande med en bedre score indgår
i
undersøgelsen. Ændringer i CPI-scoren afgør således, om der er sket
forandringer i graden af korruption i et land.
Som det fremgår af nedenstående tabel, er der intet, der tyder
på, at de to tiltrædelseslande gør en tilstrækkelig indsats for at bekæmpe
korruption. I besvarelsen af spørgsmål nr. S 567 skriver udenrigsministeren:
»Det er i øvrigt interessant, at Transparancy
International i præsentationen af den undersøgelse som spørgeren henviser
til,
særligt fremhæver, at et klart perspektiv for EU-medlemskab er gavnligt for
et
lands bestræbelser på at komme korruptionen til livs.«
En sammenligning af
CPI-scoren for de ti lande, der senest opnåede medlemskab af EU, de to
tiltrædelseslande samt kandidatlandet Tyrkiet i perioden 2000-2005 viser, at
det er lykkedes for et par af landene at reducere korruptionen (f.eks.
Estland,
Letland og Litauen), mens den faktisk er øget i andre (f.eks. i Polen, Ungarn
og Tyrkiet). I andre lande har omfanget af korruption svinget lidt i
perioden.
I Bulgarien skete der en forbedring fra 2000 til 2001, men siden er der ikke
sket meget. For Rumæniens vedkommende ser det helt anderledes alvorligt ud.
Landet har hele tiden ligget med en CPI-score på omkring 3. TI betegner
lande,
der ligger på 3 eller derunder, som »meget korrupte«.
Ud fra TI’s data er der således ikke nogen entydig sammenhæng
mellem udsigten til EU-medlemskab og kampen om korruption. Det kan
naturligvis
ikke afvises, at de lande, som har bekæmpet korruption, har gjort dette på
grund af udsigten til medlemskab. På den anden side er der også lande uden
for
EU, som ikke har søgt om medlemskab, der har bekæmpet korruption. Som
eksempel
kan nævnes Schweiz med en CPI-score på 8,6 i 2000 og en score på 9,1 i 2005.
CPI-score i en række EU-lande samt de to
tiltrædelseslande og Tyrkiet
Land
CPI-score
placering
2000
CPI-score placering
2001
CPI-score placering
2002
CPI-score placering
2003
CPI-score placering
2004
CPI-score placering
2005
Cypern
-
-
-
6,1 / 27
5,4 / 36
5,7 / 37
Estland
5,7 / 27
5,6 / 28
5,6 / 29
5,5 / 33
6,0 / 31
6,4 / 27
Letland
3,4 / 57
3,4 / 59
3,7 / 52
3,8 / 57
4,0 / 57
4,2 / 51
Litauen
4,1 / 43
4,8 / 38
4,8 / 36
4,7 / 41
4,6 / 44
4,8 / 44
Malta
-
-
-
-
6,8 / 25
6,6 / 25
Polen
4,1 / 43
4,1 / 44
4,0 / 45
3,6 / 64
3,5 / 67
3,4 / 70
Slovakiet
3,5 / 52
3,7 / 51
3,7 / 52
3,7 / 59
4,0 / 57
4,3 / 47
Slovenien
5,5 / 28
5,2 / 34
6,0 / 27
5,9 / 29
6,0 / 31
6,1 / 31
Tjekkiet
4,3 / 42
3,9 / 47
3,7 / 52
3,9 / 54
4,2 / 51
4,3 / 47
Ungarn
5,2 / 32
5,3 / 31
4,9 / 33
4,8 / 40
4,8 / 42
5,0 / 40
Bulgarien
3,5 / 52
3,9 / 47
4,0 / 45
3,9 / 54
4,1 / 54
4,0 / 55
Rumænien
2,9 / 68
2,8 / 69
2,6 / 77
2,8 / 83
2,9 / 87
3,0 / 85
Tyrkiet
3,8 / 50
3,6 / 54
3,2 / 64
3,1 / 77
3,2 / 77
3,5 / 65
Danmark
9,8 / 2
9,5 / 2
9,5 / 2
9,5 / 3
9,5 / 3
9,5 / 4
Kilde: Transparency Internationals CPI-indeks for årene 2000-2005.
Saglig, objektiv og hæderlig administration inden for det
offentlige er en forudsætning for, at demokrati og markedsøkonomi kan
fungere.
Denne forudsætning er tydeligvis ikke opfyldt i Rumænien og Bulgarien.
Omfanget
af korruption udgør en voldsom trussel mod både demokratiet og økonomien. Et
tæt integreret samarbejde som Den Europæiske Union kan komme i alvorlige
vanskeligheder, hvis de offentlige administrationer i et eller flere af
medlemslandene ikke lever op til visse minumumsstandarder. Den omfattende
korruption i de to lande viser tydeligt, at de langtfra er klar til
medlemskab
af EU.
Økonomiske overvejelser
Bulgarien og Rumænien er i økonomisk henseende langt mere
tilbagestående end det øvrige EU, hvilket burde have konsekvenser for
optagelsestidspunktet for de to lande. EU blev udvidet den 1. maj 2004 med ti
lande, hvoraf flere var langt mindre velstående end det øvrige EU. Det kan
ikke
undgås at få konsekvenser, når EU optager lande, der adskiller sig markant
fra
det øvrige EU. Da EU gennemførte den seneste udvidelse, gjorde man det uden
at
have finansieringen på plads. EU’s stats- og regeringschefer havde
efterfølgende store problemer med at nå til enighed om et budget for perioden
2007-2013.
Bulgariens indbyggertal er 8 millioner, mens Rumæniens er ca. 22
millioner I nedenstående tabel er en række væsentlige nøgletal for de to
lande
sammenlignet med EU-gennemsnittet samt de danske. Den store forskel mellem de
to lande og det øvrige EU fremgår meget tydeligt. BNP pr. indbygger er mindre
end en tredjedel af EU-gennemsnittet og cirka en fjerdedel af det danske.
Inflationen er meget høj og svinger tilmed meget fra år til år, mens den har
ligget forholdsvis stabilt omkring 2 pct. for mange af de gamle EU-lande.
Andelen af borgere i den arbejdsduelige alder, som er i arbejde, er også
langt
lavere. Bulgariens beskæftigelsesfrekvens ligger under 55 pct., mens den
danske
ligger omkring 75 pct. Rumæniens beskæftigelsesfrekvens ligger i nærheden af
EU-gennemsnittet, men det skyldes, at en meget stor andel af befolkningen er
beskæftiget inden for landbrug. Rumænien har mange små og ineffektive
landbrug.
Nøgletal for Bulgarien, Rumænien, Danmark og
EU-gennemsnittet (EU-25)
BNP pr. indbygger (PPS)
(2004)
BNP pr. indbygger
Indekstal: EU-25 = 100
(PPS)
(2004)
Inflation
(2004)
Beskæftigelsesfrekvens
(2004)
Bulgarien
6.900 P
30,5 P
6,1
54,2
Rumænien
7.100 P
31,3 P
11,9
57,7
EU-25
22.500
100
2,1
63,3
Danmark
27.500
121,7
0,9
75,9
Kilde: Eurostat, P = prognose
På indeværende tidspunkt udgør EU’s budget omkring 1 pct. af
EU-landenes samlede BNI. Loftet for budgettet er 1,24 pct. af BNI. Flere af
de
nuværende medlemslande er utilfredse med de store beløb, de allerede på
nuværende tidspunkt skal betale i EU-bidrag. Det skyldes, at betalingerne til
EU er meget ujævnt fordelt. Nogle lande betaler langt mere, end de får retur
i
struktur- og landbrugsstøtte. Den Europæiske Revisionsret opgør hvert år,
hvor
meget hvert land har betalt henholdsvis modtaget fra EU. Det paradoksale er,
at
lande, der ofte har store problemer med at få deres egne statsbudgetter til
at
hænge sammen, skal betale store beløb til et system, som overfører penge til
lande, som enten klarer sig langt bedre økonomisk, eller ikke ønsker at
beskatte deres egne borgere, bl.a. fordi de modtager overførsler fra andre
EU-lande, som så modsætningsvis er tvunget til at opretholde en forholdsvis
høj
beskatning af egne borgere.
I 2004 betalte Tyskland 20.229,6 mio. euro til EU, mens landet
fik 11.430,3 mio. euro retur i diverse støtteordninger. Holland betalte mere
end det dobbelte af det, landet modtog retur i støtte. Begge lande har haft
problemer med at overholde stabilitetspagtens krav om, at underskuddet på
statens finanser ikke må overskride 3 pct. af BNI. Tyskland har således
overskredet stabilitetspagtens bestemmelser flere år i træk. Irland, som har
EU’s næsthøjeste BNI pr. indbygger, betalte 1.250,5 mio. euro, mens
landet
modtog 2.775,4 mio. euro i diverse støtteordninger (Kilde: Tal vedrørende
overførsler til og fra EU stammer fra Den Europæiske Revisionsrets
årsberetning
for regnskabsåret 2004).
Hvis EU’s seneste udvidelse fører til, at EU’s budget nærmer sig
loftet på 1,24 pct. af BNI, vil de nuværende nettobidragydere komme til at
betale endnu mere end i dag. En optagelse af Rumænien og Bulgarien kan kun
forventes at forstærke denne udvikling.
Efter sammenbruddet i forhandlingerne på EU-topmødet i december
2003 sendte regeringscheferne fra Sverige, Frankrig, Tyskland, Holland,
Storbritannien og Østrig et brev af 15. december 2003 til den daværende
formand
for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, hvori de krævede tilbageholdenhed i
forbindelse med EU-budgettet for 2007-2013. De seks lande opfordrede til at
afskaffe muligheden for, at EU-budgettet kan forhøjes til 1,24 pct. af BNI.
De
henviste bl.a. til lavkonjunkturen i medlemslandene: »
I lyset af den
smertefulde budgetkonsolidering i medlemslandene vil vores borgere ikke kunne
forstå, hvis EU’s budget er friholdt fra den konsolidering
« (oversat af
forslagsstillerne). Kommissionens formand afviste opfordringen med følgende
udtalelse: »
Vi vil undersøge ideerne seriøst, men med kun 1 pct. af BNI vil
det simpelthen ikke være muligt at gøre, hvad disse medlemslande – og
alle
andre – forventer af os.«
(Kommissionens
pressemeddelelse IP/03/173, oversat af forslagsstillerne)
I dag har en lang række eurolande problemer med at opfylde stabilitetspagtens
bestemmelser. Især bestemmelserne om, at underskuddet på de offentlige
finanser
højst må udgøre 3 pct. af BNI, volder problemer. Både Tyskland og Frankrig
har
overtrådt denne regel flere år i træk. Hvis EU’s budget forøges markant
for at
betale støtte til nye medlemslande, vil de nuværende nettobidragydere skulle
betale endnu højere bidrag, hvilket vil øge det i forvejen store underskud på
de offentlige finanser i lande som Tyskland og Frankrig og dermed svække
tilliden til den fælles valuta. Dette vil også få betydning for Danmark, som
er
tæt knyttet til den europæiske økonomi.
I Danmark diskuterer vi i øjeblikket, hvordan Danmark fremover
kan få råd til at finansiere velfærdsstaten i takt med, at der bliver færre
mennesker i den arbejdsduelige alder til at finansiere
overførselsindkomsterne
til et stigende antal indvandrere fra ikkevestlige lande og andre mennesker
uden for arbejdsmarkedet. Ifølge en artikel i dagbladet
Børsen
den 4. november 2005 (»EU-budgettets time er kommet«) skulle den danske
regering have været villig til at øge Danmarks i forvejen alt for store
EU-bidrag med 5,25 mia. kr. Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis det er
hensigten, at velfærdsforringelser i Danmark skal anvendes til at finansiere
en
EU-udvidelse, som den danske befolkning aldrig har givet sit samtykke til.
EU-bidraget burde i stedet være en af de ordninger, Danmark kunne beskære for
at finansiere den fremtidige velfærd. Det bør ikke kunne komme på tale at
reducere velfærden eller hæve skatterne for at få råd til EU-udvidelser, som
ingen andre lande vil betale for. Der er således al mulig grund til, at
regeringen sætter alle kræfter ind på at arbejde for, at optagelsen af
Rumænien
og Bulgarien udsættes.
Afsluttende bemærkninger
Det er helt uansvarligt, hvis EU gennemfører udvidelser af
samarbejdet uden at have finansieringen på plads på forhånd. I juni 2005 brød
forhandlingerne om den næste budgetramme sammen, fordi man havde optaget ti
lande, som man på forhånd vidste ville blive meget store nettomodtagere af
EU-støtte. Forløbet under forhandlingerne om EU’s budgetramme for
perioden 2007-2013
viser med al tydelighed, at det har store økonomiske konsekvenser for
EU-landene, når EU optager lande som økonomisk halter langt bagefter de gamle
EU-lande. Forhandlingerne viste også, at medlemslande med særordninger som
f.eks. den britiske rabat ikke er villige til at opgive disse. Briternes kamp
for at bevare deres rabatordning var nærmest absurd, idet den britiske
regering
har været en af de største fortalere for østudvidelsen, ligesom den er en
meget
stor tilhænger af yderligere udvidelse.
Den franske regerings modstand mod reformer af landbrugsstøtten
er mindst ligeså absurd som briternes modstand mod at opgive rabatten,
samtidig
med at de stiller forslag om udvidelser. Men reformer af både
landbrugsstøtten
og strukturstøtten er nødvendige og burde være foretaget inden den forrige
udvidelse. Det er af afgørende betydning for EU’s fremtid, at lignende
fejltagelser ikke begås igen.
En væsentlig årsag til EU’s nuværende krise er, at de største
nettobidragydere ikke vil eller kan blive ved med at øge deres bidrag. Den
seneste udvidelse blev gennemført, uden at finansieringen var på plads. EU er
på vej til at begå den samme fejltagelse en gang til med udvidelsen med
Bulgarien og Rumænien. EU’s stats- og regeringschefer burde have været
ansvarlige og meddelt de to lande, at de tidligst kunne blive medlemmer, når
EU
har absorberet den seneste udvidelse, hvilket vil sige allertidligst, når
næste
budgetperiode udløber i 2013. Sådan fungerer EU desværre ikke. I stedet har
Rumænien og Bulgarien fået løfter om optagelse pr. 1. januar 2007, dog under
forudsætning af, at de opfylder Københavnskriterierne. Gør de ikke det, kan
udvidelsen
udskydes 1 år. Der er al mulig grund til, at EU benytter denne mulighed, idet
de to lande ikke er i nærheden af at opfylde kriterierne. Det vil også være
mest naturligt at udskyde optagelsen, set i lyset af, at man overalt i
EU-landene har efterlyst en tiltrængt tænkepause. Også vores egen
statsminister
har efterlyst en tænkepause, hvor alt kunne debatteres. Tænkepausen kan give
en
mulighed for at udarbejde nogle holdbare løsninger til, hvordan man kan få EU
til at fungere med så mange nye medlemslande. Spørgsmål som fremtidig
finansiering og udformning af støtteordningerne er emner, der passende kan
diskuteres i en sådan pause. Endvidere bør man ikke udelukke muligheden for
at
udskyde tidspunktet for Rumæniens og Bulgariens fulde medlemskab af Unionen
til
et tidspunkt, hvor begge parter er klar til et sådant medlemskab. Det er
tydeligt, at ingen af de to lande er i nærheden af at opfylde
Københavnskriterierne. Det afholder dog næppe Europa-Kommissionen fra at
anbefale, at de to lande optages allerede pr. 1. januar 2007. Der er jo tale
om
den samme Kommission, som anbefalede, at EU skulle indlede
optagelsesforhandlinger med det korrupte Tyrkiet. Denne linje bør det danske
Folketing
sætte en stopper for.
Endelig er det naturligt at bruge tænkepausen på at drøfte, hvor
grænserne for EU-samarbejdet skal sættes.
Dansk Folkeparti appellerer til alle Folketingets partier om at
støtte dette beslutningsforslag, hvis vedtagelse vil betyde, at i det mindste
en enkelt regering af de 25, nemlig den danske, vil blive nødt til at arbejde
for det mere realistiske grundlag, at de to lande tidligst kan optages i EU
pr.
1. januar 2008.
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning
om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse
med
Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,
og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008 Retsinformation · 30. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien Retsinformation · 15. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Retsinformation · 30. oktober 2009
- Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien Retsinformation · 8. december 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række rammeafgørelser Retsinformation · 12. december 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008