Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008

2005/1 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. februar 2006 af

Morten

Messerschmidt (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),

Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Jesper Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF).

Forslag til folketingsbeslutning

om

at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med

Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU’s

udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes mindst 1 år, således at

udvidelsen

tidligst kan finde sted pr. 1. januar 2008.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget er at sikre, at Rumænien og Bulgariens

indtrædelse i det europæiske samarbejde udskydes, således at udvidelsen

tidligst kan ske pr. 1. januar 2008. Dette er helt nødvendigt for at give EU

tid til at absorbere den seneste store udvidelse, som fandt sted i 2004, og

som

volder EU store problemer. Vedtagelse af dette beslutningsforslag vil således

betyde, at det pålægges regeringen at arbejde for, at de to lande tidligst

kan

optages i EU pr. 1. januar 2008.

Baggrund for forslaget

EU’s seneste udvidelse, som fandt sted den 1. maj 2004, har

allerede vist sig at have betydelige konsekvenser for det europæiske

samarbejde. EU’s stats- og regeringschefer havde således store problemer

med at

nå til enighed om en budgetramme for perioden 2007-2013. Hovedparten af de ti

Læs alt

lande, der blev optaget under den seneste udvidelsesrunde, er langt mindre

velstående og langt mere tilbagestående end de 15 tidligere EU-lande

(EU-15).

Der er derfor opstået problemer

både med hensyn til den interne budgetordning og med hensyn til

arbejdstagerbevægelighed m.v.

Under de finansielle problemer hører også EU’s forældede

struktur- og landbrugsstøtteordninger, som berettiger de nye lande til en

meget

omfattende strukturstøtte på grund af de meget fattige og dårligt udviklede

områder. Disse støtteordninger er alt for dyre til at kunne omfatte nye

medlemslande som Rumænien og Bulgarien, idet disse hører til de mindst

udviklede områder i Europa og økonomisk ligger langt fra EU-gennemsnittet.

Optages disse lande i EU, vil de lande, der i dag er nettobidragydere til

finansieringen af EU’s udgifter, således skulle betale endnu mere.

Københavnskriterierne

Optagelsesaftalen mellem EU og Rumænien og Bulgarien indeholder

muligheden for at udskyde udvidelsen af disse lande fra den 1. januar 2007

til den

1. januar 2008, såfremt landene ikke opfylder betingelserne for medlemskab.

Der

skal her foretages en kort gennemgang af disse kriterier for medlemskab, som

i

1993 blev fastlagt af Det Europæiske Råd – de såkaldte

Københavnskriterier.

Disse er en række politiske og økonomiske betingelser, som

ethvert land skal opfylde for at opnå

medlemskab:

De politiske kriterier

Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati,

retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

De økonomiske kriterier

Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi samt kunne

klare konkurrencepresset og

markedskræfterne inden for EU.

Kriteriet om overtagelse af EU’s regelværk

(acquis)

Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der

følger af et medlemskab, herunder acceptere målsætningen om en politisk,

økonomisk og monetær union (kriteriet om overtagelse af EU’s acquis.)

Spørgsmålet om, hvorvidt Rumænien og Bulgarien lever op til

Københavnskriterierne, vurderes af Europa-Kommissionen i den seneste

monitoreringsrapport – af 25. oktober 2005 – for de pågældende

lande (KOM

(2005) 534). Heri slås det fast – på linje med rapporten i 2004 –

at begge

lande lever op til de politiske kriterier. På trods af Kommissionens

vurdering

om, at landene lever op til de politiske kriterier, fremgår det dog også, at

Kommissionen er opmærksom på, at begge lande har store problemer med omfanget

af korruption og overholdelsen af menneskerettigheder. Således skriver

Kommissionen i sammenfatningen af monitoreringsrapporterne vedrørende

Bulgarien

og Rumænien (KOM (2005) 534 side 4):

»I begge lande er korruption stadig et problem, som påvirker tilliden

til den offentlige forvaltning og retsvæsenet og dermed også den rette

gennemførelse af EU-retten. Bekæmpelse af korruption bør derfor fortsat

prioriteres

højt. Landenes myndigheder bør sætte alt ind på at håndhæve lovgivningen om

bekæmpelse af korruption, efterforske og retsforfølge korruption på højt

niveau

og træffe forebyggende foranstaltninger. Kommissionen vil i de kommende år

også

være opmærksom på at beskytte EU-midlerne, således at de rette modtagere ikke

berøves dem som følge af bedrageri og korruption.

«

Vedrørende de økonomiske kriterier skriver Kommissionen, at

begge lande er på rette spor og gør store fremskridt, men at der også er

visse

mangler, som skal overvåges nøje:

»Det gælder særlig i

Bulgarien, hvor underskuddet på de løbende poster er vokset yderligere, og

hvor

reformerne på arbejdsmarkedet har været begrænsede. I Rumænien har en

ekspansionistisk politikkombination bevirket en udvidelse af de

makroøkonomiske

ubalancer. Privatiseringen er fortsat, men i et langsommere tempo end

forudset

i regeringens program.

«

(KOM

(2005) 534 side 5).

Med hensyn til vedtagelse og implementering af EU’s regelværk

fastslår Kommissionen, at den kan spore fremskridt, men slår samtidig fast,

at

implementeringen på en række områder halter langt efter, og at begge lande

skal

tage sig alvorligt sammen, hvis de skal nå det inden 2007. Kommissionen

skriver

bl.a.:

»Kommissionen har indkredset en række mangler ved forberedelserne på

medlemskab, som volder alvorlig bekymring. ( ) Begge lande gør sig skyldige i

udbredt piratkopiering og varemærkeforfalskning. ( ) Bulgarien og Rumænien

har

ikke tilstrækkelig grænseinfrastruktur og mangler et veluddannet personale

til

at sørge for, at kravene og procedurerne ved EU’s eksterne grænse

opfyldes. ( )

Korruption er fortsat et stort problem i både Bulgarien og Rumænien. Hvis

situationen

ikke ændrer sig, kan korruption udgøre en trussel for det indre marked,

EU’s

politikker og EU-finansierede programmers rette funktion. Bulgarien og

Rumænien

vil hurtigt skulle demonstrere, at de er i stand til at bekæmpe korruption

effektivt og arbejde på at udrydde denne praksis definitivt. En utvetydig

håndhævelse af retsstatsprincippet er en forudsætning, som ethvert land, som

søger at blive medlem af EU, skal opfylde.«

(KOM (2005) 534 side 7-8).

Der er mange gode grunde til, at ansøgerlande skal kunne leve op

til Københavnskriterierne. Et så omfattende samarbejde som EU kan komme i

alvorlig krise, hvis et medlemsland er ustabilt som følge af dårlig økonomi,

omfattende korruption m.v. Et medlemsland eller et land der står på tærsklen

til medlemskab, bør derfor leve op til visse minimumskrav. Ustabilitet som

følge af dårlig og korrupt administration kan rumme uoverskuelige konflikter,

der kan brede sig til andre dele af EU, idet det erindres, at store dele af

EU’s

støtteordninger administreres i nationalstaterne. Hvis EU optager et nyt

medlemsland, der ligger langt under EU-gennemsnittet, hvad angår velstand og

bekæmpelse af korruption, kan det blive ødelæggende for samarbejdet med de

øvrige medlemslande. Endvidere kan det frygtes, at det vil være endnu et slag

for den tillid, som befolkningerne i de nuværende EU-lande bør have til EU,

da

det som bekendt er dem, der skal betale prisen, hvis EU påtvinger dem lande,

som ligger langt under det nuværende EU-gennemsnit.

Korruption

I udenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S 567 af

Morten

Messerschmidt

(DF) den 28. oktober

2005 fastslår ministeren, at bekæmpelse af korruption er en væsentlig

betingelse for at opnå medlemskab af EU:

»I de kriterier for EU-medlemskab, der blev vedtaget i København i 1993

(Københavnskriterierne), indgår spørgsmålet om korruption som en del af det

politiske kriterium, der vedrører demokrati, menneskerettigheder,

mindretalsbeskyttelse og retsstatsforhold. Evnen og viljen til at komme

korruption til livs er således en forudsætning for at blive medlem af EU.«

Transparency International (TI), hvis formål er at registrere og

bekæmpe økonomisk korruption på verdensplan, har netop fremlagt sin årlige

liste over omfanget af korruption. 159 lande er blevet vurderet, og Rumænien

ligger som nr. 85.

Ifølge TI er

korruptionen i Bulgarien ikke nær så omfattende som i Rumænien, men er dog

langt mere udbredt end i de fleste andre EU-lande. I 2005 ligger Bulgarien

som nr.

55.

TI’s korruptionsvurderinger fra tidligere år viser, at Rumænien

ikke har gjort fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption. I alle

TI’s

undersøgelser er Rumænien placeret så langt nede, at TI betegner omfanget af

korruption som alvorligt – en betegnelse, der ellers normalt er

forbeholdt de

mest korrupte lande i verden. En sammenligning af TI’s korruptionslister

siden

2003 viser endda, at omfanget af korruption i Rumænien er mere omfattende end

i

nationer som Tyrkiet og Syrien.

Hvad angår metoden, skal det oplyses, at TI måler korruption ved

hjælp af en CPI-score, som er beregnet ud fra en række eksperters

(landeanalytikere og forretningsfolk) opfattelse af graden af korruption i

det

pågældende land. CPI-scoren angiver graden af korruption i et land. 10 er

højeste score og betyder, at korruption stort set er fraværende. 0 er laveste

score og betyder, at landet er gennemsyret af korruption. TI’s

korruptionsvurderinger er blandt de mest ansete i verden og benyttes bl.a. af

Europa-Kommissionen,

når denne udarbejder fremskridtsrapporter vedrørende ansøgerlande.

I nedenstående tabel ses henholdsvis CPI-scoren og placeringen

på korruptionsindekset for Rumænien, Bulgarien og Danmark. Alle data stammer

fra Transparency Internationals årlige korruptionsindeks fra årene 2001-2005

(

www.transparency.org

). I 2001 blev 91

lande vurderet. I 2005 var antallet steget til 159. Ændringer i et lands

placering på listen i forhold til foregående år siger ikke nødvendigvis noget

om ændringer i graden af korruption, idet et lands placering på listen kan

forværres, selv om der ikke sker ændringer i CPI-scoren, eksempelvis hvis

andre

har forbedret deres CPI-score, eller hvis nye lande med en bedre score indgår

i

undersøgelsen. Ændringer i CPI-scoren afgør således, om der er sket

forandringer i graden af korruption i et land.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er der intet, der tyder

på, at de to tiltrædelseslande gør en tilstrækkelig indsats for at bekæmpe

korruption. I besvarelsen af spørgsmål nr. S 567 skriver udenrigsministeren:

»Det er i øvrigt interessant, at Transparancy

International i præsentationen af den undersøgelse som spørgeren henviser

til,

særligt fremhæver, at et klart perspektiv for EU-medlemskab er gavnligt for

et

lands bestræbelser på at komme korruptionen til livs.«

En sammenligning af

CPI-scoren for de ti lande, der senest opnåede medlemskab af EU, de to

tiltrædelseslande samt kandidatlandet Tyrkiet i perioden 2000-2005 viser, at

det er lykkedes for et par af landene at reducere korruptionen (f.eks.

Estland,

Letland og Litauen), mens den faktisk er øget i andre (f.eks. i Polen, Ungarn

og Tyrkiet). I andre lande har omfanget af korruption svinget lidt i

perioden.

I Bulgarien skete der en forbedring fra 2000 til 2001, men siden er der ikke

sket meget. For Rumæniens vedkommende ser det helt anderledes alvorligt ud.

Landet har hele tiden ligget med en CPI-score på omkring 3. TI betegner

lande,

der ligger på 3 eller derunder, som »meget korrupte«.

Ud fra TI’s data er der således ikke nogen entydig sammenhæng

mellem udsigten til EU-medlemskab og kampen om korruption. Det kan

naturligvis

ikke afvises, at de lande, som har bekæmpet korruption, har gjort dette på

grund af udsigten til medlemskab. På den anden side er der også lande uden

for

EU, som ikke har søgt om medlemskab, der har bekæmpet korruption. Som

eksempel

kan nævnes Schweiz med en CPI-score på 8,6 i 2000 og en score på 9,1 i 2005.

CPI-score i en række EU-lande samt de to

tiltrædelseslande og Tyrkiet

Land

CPI-score

placering

2000

CPI-score placering

2001

CPI-score placering

2002

CPI-score placering

2003

CPI-score placering

2004

CPI-score placering

2005

Cypern

-

-

-

6,1 / 27

5,4 / 36

5,7 / 37

Estland

5,7 / 27

5,6 / 28

5,6 / 29

5,5 / 33

6,0 / 31

6,4 / 27

Letland

3,4 / 57

3,4 / 59

3,7 / 52

3,8 / 57

4,0 / 57

4,2 / 51

Litauen

4,1 / 43

4,8 / 38

4,8 / 36

4,7 / 41

4,6 / 44

4,8 / 44

Malta

-

-

-

-

6,8 / 25

6,6 / 25

Polen

4,1 / 43

4,1 / 44

4,0 / 45

3,6 / 64

3,5 / 67

3,4 / 70

Slovakiet

3,5 / 52

3,7 / 51

3,7 / 52

3,7 / 59

4,0 / 57

4,3 / 47

Slovenien

5,5 / 28

5,2 / 34

6,0 / 27

5,9 / 29

6,0 / 31

6,1 / 31

Tjekkiet

4,3 / 42

3,9 / 47

3,7 / 52

3,9 / 54

4,2 / 51

4,3 / 47

Ungarn

5,2 / 32

5,3 / 31

4,9 / 33

4,8 / 40

4,8 / 42

5,0 / 40

Bulgarien

3,5 / 52

3,9 / 47

4,0 / 45

3,9 / 54

4,1 / 54

4,0 / 55

Rumænien

2,9 / 68

2,8 / 69

2,6 / 77

2,8 / 83

2,9 / 87

3,0 / 85

Tyrkiet

3,8 / 50

3,6 / 54

3,2 / 64

3,1 / 77

3,2 / 77

3,5 / 65

Danmark

9,8 / 2

9,5 / 2

9,5 / 2

9,5 / 3

9,5 / 3

9,5 / 4

Kilde: Transparency Internationals CPI-indeks for årene 2000-2005.

Saglig, objektiv og hæderlig administration inden for det

offentlige er en forudsætning for, at demokrati og markedsøkonomi kan

fungere.

Denne forudsætning er tydeligvis ikke opfyldt i Rumænien og Bulgarien.

Omfanget

af korruption udgør en voldsom trussel mod både demokratiet og økonomien. Et

tæt integreret samarbejde som Den Europæiske Union kan komme i alvorlige

vanskeligheder, hvis de offentlige administrationer i et eller flere af

medlemslandene ikke lever op til visse minumumsstandarder. Den omfattende

korruption i de to lande viser tydeligt, at de langtfra er klar til

medlemskab

af EU.

Økonomiske overvejelser

Bulgarien og Rumænien er i økonomisk henseende langt mere

tilbagestående end det øvrige EU, hvilket burde have konsekvenser for

optagelsestidspunktet for de to lande. EU blev udvidet den 1. maj 2004 med ti

lande, hvoraf flere var langt mindre velstående end det øvrige EU. Det kan

ikke

undgås at få konsekvenser, når EU optager lande, der adskiller sig markant

fra

det øvrige EU. Da EU gennemførte den seneste udvidelse, gjorde man det uden

at

have finansieringen på plads. EU’s stats- og regeringschefer havde

efterfølgende store problemer med at nå til enighed om et budget for perioden

2007-2013.

Bulgariens indbyggertal er 8 millioner, mens Rumæniens er ca. 22

millioner I nedenstående tabel er en række væsentlige nøgletal for de to

lande

sammenlignet med EU-gennemsnittet samt de danske. Den store forskel mellem de

to lande og det øvrige EU fremgår meget tydeligt. BNP pr. indbygger er mindre

end en tredjedel af EU-gennemsnittet og cirka en fjerdedel af det danske.

Inflationen er meget høj og svinger tilmed meget fra år til år, mens den har

ligget forholdsvis stabilt omkring 2 pct. for mange af de gamle EU-lande.

Andelen af borgere i den arbejdsduelige alder, som er i arbejde, er også

langt

lavere. Bulgariens beskæftigelsesfrekvens ligger under 55 pct., mens den

danske

ligger omkring 75 pct. Rumæniens beskæftigelsesfrekvens ligger i nærheden af

EU-gennemsnittet, men det skyldes, at en meget stor andel af befolkningen er

beskæftiget inden for landbrug. Rumænien har mange små og ineffektive

landbrug.

Nøgletal for Bulgarien, Rumænien, Danmark og

EU-gennemsnittet (EU-25)

BNP pr. indbygger (PPS)

(2004)

BNP pr. indbygger

Indekstal: EU-25 = 100

(PPS)

(2004)

Inflation

(2004)

Beskæftigelsesfrekvens

(2004)

Bulgarien

6.900 P

30,5 P

6,1

54,2

Rumænien

7.100 P

31,3 P

11,9

57,7

EU-25

22.500

100

2,1

63,3

Danmark

27.500

121,7

0,9

75,9

Kilde: Eurostat, P = prognose

På indeværende tidspunkt udgør EU’s budget omkring 1 pct. af

EU-landenes samlede BNI. Loftet for budgettet er 1,24 pct. af BNI. Flere af

de

nuværende medlemslande er utilfredse med de store beløb, de allerede på

nuværende tidspunkt skal betale i EU-bidrag. Det skyldes, at betalingerne til

EU er meget ujævnt fordelt. Nogle lande betaler langt mere, end de får retur

i

struktur- og landbrugsstøtte. Den Europæiske Revisionsret opgør hvert år,

hvor

meget hvert land har betalt henholdsvis modtaget fra EU. Det paradoksale er,

at

lande, der ofte har store problemer med at få deres egne statsbudgetter til

at

hænge sammen, skal betale store beløb til et system, som overfører penge til

lande, som enten klarer sig langt bedre økonomisk, eller ikke ønsker at

beskatte deres egne borgere, bl.a. fordi de modtager overførsler fra andre

EU-lande, som så modsætningsvis er tvunget til at opretholde en forholdsvis

høj

beskatning af egne borgere.

I 2004 betalte Tyskland 20.229,6 mio. euro til EU, mens landet

fik 11.430,3 mio. euro retur i diverse støtteordninger. Holland betalte mere

end det dobbelte af det, landet modtog retur i støtte. Begge lande har haft

problemer med at overholde stabilitetspagtens krav om, at underskuddet på

statens finanser ikke må overskride 3 pct. af BNI. Tyskland har således

overskredet stabilitetspagtens bestemmelser flere år i træk. Irland, som har

EU’s næsthøjeste BNI pr. indbygger, betalte 1.250,5 mio. euro, mens

landet

modtog 2.775,4 mio. euro i diverse støtteordninger (Kilde: Tal vedrørende

overførsler til og fra EU stammer fra Den Europæiske Revisionsrets

årsberetning

for regnskabsåret 2004).

Hvis EU’s seneste udvidelse fører til, at EU’s budget nærmer sig

loftet på 1,24 pct. af BNI, vil de nuværende nettobidragydere komme til at

betale endnu mere end i dag. En optagelse af Rumænien og Bulgarien kan kun

forventes at forstærke denne udvikling.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne på EU-topmødet i december

2003 sendte regeringscheferne fra Sverige, Frankrig, Tyskland, Holland,

Storbritannien og Østrig et brev af 15. december 2003 til den daværende

formand

for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, hvori de krævede tilbageholdenhed i

forbindelse med EU-budgettet for 2007-2013. De seks lande opfordrede til at

afskaffe muligheden for, at EU-budgettet kan forhøjes til 1,24 pct. af BNI.

De

henviste bl.a. til lavkonjunkturen i medlemslandene: »

I lyset af den

smertefulde budgetkonsolidering i medlemslandene vil vores borgere ikke kunne

forstå, hvis EU’s budget er friholdt fra den konsolidering

« (oversat af

forslagsstillerne). Kommissionens formand afviste opfordringen med følgende

udtalelse: »

Vi vil undersøge ideerne seriøst, men med kun 1 pct. af BNI vil

det simpelthen ikke være muligt at gøre, hvad disse medlemslande – og

alle

andre – forventer af os.«

(Kommissionens

pressemeddelelse IP/03/173, oversat af forslagsstillerne)

I dag har en lang række eurolande problemer med at opfylde stabilitetspagtens

bestemmelser. Især bestemmelserne om, at underskuddet på de offentlige

finanser

højst må udgøre 3 pct. af BNI, volder problemer. Både Tyskland og Frankrig

har

overtrådt denne regel flere år i træk. Hvis EU’s budget forøges markant

for at

betale støtte til nye medlemslande, vil de nuværende nettobidragydere skulle

betale endnu højere bidrag, hvilket vil øge det i forvejen store underskud på

de offentlige finanser i lande som Tyskland og Frankrig og dermed svække

tilliden til den fælles valuta. Dette vil også få betydning for Danmark, som

er

tæt knyttet til den europæiske økonomi.

I Danmark diskuterer vi i øjeblikket, hvordan Danmark fremover

kan få råd til at finansiere velfærdsstaten i takt med, at der bliver færre

mennesker i den arbejdsduelige alder til at finansiere

overførselsindkomsterne

til et stigende antal indvandrere fra ikkevestlige lande og andre mennesker

uden for arbejdsmarkedet. Ifølge en artikel i dagbladet

Børsen

den 4. november 2005 (»EU-budgettets time er kommet«) skulle den danske

regering have været villig til at øge Danmarks i forvejen alt for store

EU-bidrag med 5,25 mia. kr. Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis det er

hensigten, at velfærdsforringelser i Danmark skal anvendes til at finansiere

en

EU-udvidelse, som den danske befolkning aldrig har givet sit samtykke til.

EU-bidraget burde i stedet være en af de ordninger, Danmark kunne beskære for

at finansiere den fremtidige velfærd. Det bør ikke kunne komme på tale at

reducere velfærden eller hæve skatterne for at få råd til EU-udvidelser, som

ingen andre lande vil betale for. Der er således al mulig grund til, at

regeringen sætter alle kræfter ind på at arbejde for, at optagelsen af

Rumænien

og Bulgarien udsættes.

Afsluttende bemærkninger

Det er helt uansvarligt, hvis EU gennemfører udvidelser af

samarbejdet uden at have finansieringen på plads på forhånd. I juni 2005 brød

forhandlingerne om den næste budgetramme sammen, fordi man havde optaget ti

lande, som man på forhånd vidste ville blive meget store nettomodtagere af

EU-støtte. Forløbet under forhandlingerne om EU’s budgetramme for

perioden 2007-2013

viser med al tydelighed, at det har store økonomiske konsekvenser for

EU-landene, når EU optager lande som økonomisk halter langt bagefter de gamle

EU-lande. Forhandlingerne viste også, at medlemslande med særordninger som

f.eks. den britiske rabat ikke er villige til at opgive disse. Briternes kamp

for at bevare deres rabatordning var nærmest absurd, idet den britiske

regering

har været en af de største fortalere for østudvidelsen, ligesom den er en

meget

stor tilhænger af yderligere udvidelse.

Den franske regerings modstand mod reformer af landbrugsstøtten

er mindst ligeså absurd som briternes modstand mod at opgive rabatten,

samtidig

med at de stiller forslag om udvidelser. Men reformer af både

landbrugsstøtten

og strukturstøtten er nødvendige og burde være foretaget inden den forrige

udvidelse. Det er af afgørende betydning for EU’s fremtid, at lignende

fejltagelser ikke begås igen.

En væsentlig årsag til EU’s nuværende krise er, at de største

nettobidragydere ikke vil eller kan blive ved med at øge deres bidrag. Den

seneste udvidelse blev gennemført, uden at finansieringen var på plads. EU er

på vej til at begå den samme fejltagelse en gang til med udvidelsen med

Bulgarien og Rumænien. EU’s stats- og regeringschefer burde have været

ansvarlige og meddelt de to lande, at de tidligst kunne blive medlemmer, når

EU

har absorberet den seneste udvidelse, hvilket vil sige allertidligst, når

næste

budgetperiode udløber i 2013. Sådan fungerer EU desværre ikke. I stedet har

Rumænien og Bulgarien fået løfter om optagelse pr. 1. januar 2007, dog under

forudsætning af, at de opfylder Københavnskriterierne. Gør de ikke det, kan

udvidelsen

udskydes 1 år. Der er al mulig grund til, at EU benytter denne mulighed, idet

de to lande ikke er i nærheden af at opfylde kriterierne. Det vil også være

mest naturligt at udskyde optagelsen, set i lyset af, at man overalt i

EU-landene har efterlyst en tiltrængt tænkepause. Også vores egen

statsminister

har efterlyst en tænkepause, hvor alt kunne debatteres. Tænkepausen kan give

en

mulighed for at udarbejde nogle holdbare løsninger til, hvordan man kan få EU

til at fungere med så mange nye medlemslande. Spørgsmål som fremtidig

finansiering og udformning af støtteordningerne er emner, der passende kan

diskuteres i en sådan pause. Endvidere bør man ikke udelukke muligheden for

at

udskyde tidspunktet for Rumæniens og Bulgariens fulde medlemskab af Unionen

til

et tidspunkt, hvor begge parter er klar til et sådant medlemskab. Det er

tydeligt, at ingen af de to lande er i nærheden af at opfylde

Københavnskriterierne. Det afholder dog næppe Europa-Kommissionen fra at

anbefale, at de to lande optages allerede pr. 1. januar 2007. Der er jo tale

om

den samme Kommission, som anbefalede, at EU skulle indlede

optagelsesforhandlinger med det korrupte Tyrkiet. Denne linje bør det danske

Folketing

sætte en stopper for.

Endelig er det naturligt at bruge tænkepausen på at drøfte, hvor

grænserne for EU-samarbejdet skal sættes.

Dansk Folkeparti appellerer til alle Folketingets partier om at

støtte dette beslutningsforslag, hvis vedtagelse vil betyde, at i det mindste

en enkelt regering af de 25, nemlig den danske, vil blive nødt til at arbejde

for det mere realistiske grundlag, at de to lande tidligst kan optages i EU

pr.

1. januar 2008.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning

om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse

med

Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter