Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. december 2005 af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag
til
Lov
om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien
og Rumænien
§ 1.
Traktat af 24. april 2005 mellem
Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den
Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den
Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene,
Republikken
Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige,
Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Tjekkiet, Estland, Cypern,
Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (medlemmer af
Den Europæiske Union), Bulgarien og Rumænien om Bulgariens og Rumæniens
tiltrædelse af Den Europæiske Union kan ratificeres på Danmarks vegne.
§ 2.
Bestemmelserne i den i § 1 nævnte
traktat med tilhørende akt, bilag og protokoller sættes i kraft i Danmark, i
det omfang de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.
§ 3.
Loven træder i kraft samtidig
med, at den i § 1 nævnte traktat træder i kraft. Lovens § 1 træder dog i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4.
Loven
gælder ikke for Færøerne.
Læs alt
Stk. 2.
Loven gælder for Grønland kun i
det omfang, som følger af traktatbestemmelserne ved Grønlands udtræden af EU.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets hovedindhold
Det fremsatte lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at
ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Bulgariens og Rumæniens
tiltrædelse af Den Europæiske Union, jf. Grundlovens § 19.
Bestemmelserne
i tiltrædelseskomplekset sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter
fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU forventes at
ville ske pr. 1. januar 2007, såfremt disse af Rådet er blevet vurderet klar
til medlemskab. Sker dette ikke, har Rådet mulighed for at udskyde
medlemskabet
med ét år frem til 1. januar 2008. Derudover skal alle 25 EU-lande og de to
nye
medlemslande forinden have tilendebragt deres respektive
ratifikationsprocedurer og rettidigt have deponeret
ratifikationsinstrumenterne.
2. Baggrunden for lovforslaget
De to tiltrædende lande har begge været associeret EU forud
for tiltrædelsesforhandlingernes begyndelse.
I 1993 indgik EF aftaler om politisk og økonomisk
samarbejde med Bulgarien og Rumænien – de såkaldte Europaaftaler. Disse
aftaler
indeholdt et klarere perspektiv om medlemskab, en mere vidtgående
liberalisering
af samhandelen og kan således anskues som en slags udbyggede
associeringsaftaler.
De indeholdt dog ikke egentlige medlemskabsklausuler og kom først efter Det
Europæiske Råds møde i København i 1993 til eksplicit at fungere som
forberedende stadier til egentligt medlemskab. Udover bestemmelser om gradvis
afskaffelse af
importtold og mængdemæssige
importbegrænsninger
indeholder Europaaftalerne bl.a. bestemmelser om
statsstøtte, konkurrence i industrien, fri bevægelighed for personer,
tjenesteydelser og kapital, en række gensidige indrømmelser inden for
landbrug
samt bestemmelser om økonomisk, kulturelt og finansielt samarbejde.
Endelig fastlægges der med aftalerne en ramme for politisk
dialog mellem EU og de enkelte lande. På ministerniveau foregår den i de
såkaldte Associeringsråd, på parlamentarikerniveau i De Parlamentariske
Associeringsudvalg
og på embedsmandsniveau i forskellige underudvalg
På Det Europæiske Råds møde i Essen i december 1994 vedtog
de femten EU-lande formelt en overordnet førtiltrædelsesstrategi med det
formål
at forberede alle kandidatlandene på medlemskab af EU. Udover Europaaftalerne
blev væsentlige elementer i strategien tiltrædelsespartnerskaberne, der
indeholdt oversigt over de områder, hvor der fra kandidatlandenes side var
behov for en ekstra indsats med henblik på at opfylde betingelserne for
medlemskab
af EU
og EU’s økonomiske bistand gennem førtiltrædelsesinstrumenterne
PHARE (oprettet 1989), ISPA og SAPARD (vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd
i
Berlin i 1999).
På Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 blev
det besluttet, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte
ønske
det, kunne blive medlemmer af EU. Samtidig blev der fastlagt kriterier for
medlemskab – de såkaldte Københavnskriterier. Kriterierne omfatter krav
om
demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse
af
mindretal (det politiske kriterium), samt krav om en fungerende
markedsøkonomi
og økonomisk styrke til at klare konkurrencen i det indre marked (det
økonomiske kriterium). Endelig skal landene kunne påtage sig forpligtelserne
ved
medlemskab, som bl.a. omfatter overtagelse og håndhævelse af EU’s
regelsæt
(acquis’et).
Rammerne for det videre forløb af udvidelsesprocessen blev
fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i december 1997, hvor det
blev besluttet at iværksætte en samlet inklusiv tiltrædelsesproces omfattende
alle de ti central- og østeuropæiske ansøgerlande samt Cypern (Malta havde på
daværende tidspunkt stillet sin ansøgning i bero). Landene skulle deltage i
udvidelsesprocessen på lige vilkår og med samme perspektiv om EU-medlemskab,
ligesom forhandlingerne skulle foregå i et tempo tilpasset hvert enkelt
kandidatlands
forberedelsesniveau. Dermed understregedes, at det enkelte kandidatlands egne
reformbestræbelser og efterlevelse af Københavnskriterierne ville blive
afgørende for tidspunktet for medlemskab. Det blev endvidere besluttet at
indlede forhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og
Cypern,
der påbegyndtes den 31. marts 1998.
Det Europæiske Råds møde i Luxembourg besluttede herudover,
at der skulle indgås såkaldte tiltrædelsespartnerskaber med hvert enkelt af
kandidatlandene fra Central- og Østeuropa. Partnerskaberne skulle sætte fokus
på områder, hvor landene havde behov for at gøre en ekstra indsats for at
opfylde betingelserne for medlemskab af EU. Tiltrædelsespartnerskaberne blev
indgået
i 1998 og er siden da løbende blevet revideret. EU’s bistand til
kandidatlandene i Central- og Østeuropa – formidlet gennem tre såkaldte
førtiltrædelsesinstrumenter PHARE-, ISPA- og SAPARD-programmerne – er i
vidt
omfang blevet udmøntet på baggrund af partnerskaberne.
På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999
blev det besluttet at åbne forhandlinger med Bulgarien, Letland, Litauen,
Malta, Rumænien og Slovakiet, der indledtes den 15. februar 2000.
Selve forhandlingerne er blevet ført inden for rammerne af
separate, bilaterale regeringskonferencer mellem de femten EU-lande på den
ene
side og hvert enkelt kandidatland på den anden side, jf. art. 49 i
EU-traktaten. I forbindelse med forhandlingerne er EU’s regelsæt af
tekniske
grunde blevet opdelt i 31 såkaldte forhandlingskapitler, der hver især dækker
forskellige områder som f.eks. miljø, landbrug osv. Som ved tidligere
udvidelsesrunder har udgangspunktet været, at nye medlemslande skal opfylde
hele EU’s regelsæt (acquis) fra den første dag – eller forhandle en
overgangsforanstaltning. Formålet med tiltrædelsesforhandlingerne har således
været at fastlægge, hvor kandidatlandene ikke kunne overtage acquis’et
fra
første medlemsdag, og hvor der derfor var behov for
overgangsforanstaltninger.
Overgangsforanstaltninger tillader et kommende eller nuværende medlemsland i
en
periode at opretholde nationale regler på et område, hvor dette er af stor
betydning for det pågældende land. Eksempelvis fordi det af økonomiske
årsager
vil være meget vanskeligt at gennemføre EU’s regelsæt straks fra
tiltrædelsen.
Forud for Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000
fremlagde Kommissionen en arbejdsplan for, hvornår EU-landene skulle være
nået
til enighed om fælles holdninger til de enkelte forhandlingskapitler. Ifølge
arbejdsplanen ville EU skulle tage stilling til alle udestående
forhandlingsspørgsmål inden juli 2002 for de bedst forberedte kandidatlande.
Derved ville det være muligt at afslutte forhandlingerne med de bedst
forberedte kandidatlande inden udgangen af 2002. Arbejdsplanen blev inddelt
på
den måde, at de relativt lette forhandlingskapitler skulle afsluttes først.
På
denne måde kunne man sikre, at opmærksomheden i den sidste fase primært kunne
rette sig mod de vanskelige budgettunge forhandlingskapitler –
landbrugspolitik,
regionalpolitik og EU’s budget.
Kommissionen har siden 1998 årligt udarbejdet rapporter til
Rådet (udenrigsministre) om de enkelte kandidatlandes fremskridt i forhold
til
Københavnskriterierne – de såkaldte fremskridtsrapporter. I oktober 2002
konkluderede Kommissionen i sine fremskridtsrapporter, at Tjekkiet, Estland,
Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
fortsat
opfyldte det politiske Københavnskriterium og kunne forventes at opfylde det
økonomiske kriterium og kriteriet om overtagelse af EU’s acquis inden
det
forudsete tiltrædelsestidspunkt i 2004. På dette grundlag anbefalede
Kommissionen, at optagelsesforhandlingerne afsluttedes med disse lande inden
udgangen af 2002. Kommissionen støttede Bulgariens og Rumæniens ønske om at
tiltræde EU i 2007 og tilkendegav, at den ville udarbejde detaljerede
køreplaner for de to lande til opnåelse af dette inden mødet i Det Europæiske
Råd i København i december 2002 og anbefalede samtidig en forøgelse af
førtiltrædelsesbistanden.
Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober
2002 tilsluttede sig Kommissionens vurderinger vedrørende Tjekkiets,
Estlands,
Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets
parathed til EU-medlemskab. Herefter lykkedes det for det danske
EU-formandskab
at afslutte optagelsesforhandlinger med de ti kandidatlande på mødet i Det
Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december. Ved samme lejlighed
vedtog Det Europæiske Råd sammen med de ti tiltrædende lande erklæringen »Ét
Europa«, der udtrykker støtte til den fortsatte udvidelsesproces. Det
Europæiske Råd satte som mål at optage Bulgarien og Rumænien som medlemmer i
2007 og vedtog samtidig Kommissionens køreplaner for landenes tiltrædelse
samt
en forøgelse af førtiltrædelsesbistanden.
Den 1. maj 2004 tiltrådte Tjekkiet, Estland, Cypern,
Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Den Europæiske
Union, efter at Kommissionen i henhold til artikel 49 i Traktaten om Den
Europæiske
Union havde afgivet udtalelse om landenes ansøgning om medlemskab den 19.
februar 2003, og de femten EU-medlemslande og de ti kandidatlande havde
ratificeret traktaten om landenes tiltrædelse af EU, som blev underskrevet
den
16. april 2003.
På det Europæiske Råds møde i Bruxelles i december 2003
enedes EU’s stats- og regeringschefer om at præcisere, at EU’s
fælles
målsætning var at kunne afslutte optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og
Rumænien
i slutningen af 2004. I oktober 2004 konkluderede Kommissionen i sine
fremskridtsrapporter, at Bulgarien og Rumænien stadig opfyldte det politiske
Københavnskriterium og forventedes at kunne opfylde det økonomiske kriterium
og
kriteriet om overtagelse af EU’s Acquis Communautaire inden det
forudsete
tiltrædelsestidspunkt i 2007.
Den 14. december 2004 blev optagelsesforhandlingerne med
Bulgarien og Rumænien endeligt afsluttet, og på mødet i Det Europæiske Råd
den
16-.17 december 2004 bød Rådet de to lande velkommen som medlemmer i 2007.
Samtidig tilkendegav Rådet, at der ville blive udformet sikkerhedsmekanismer
om
foranstaltninger, der skulle tage højde for alvorlige problemer, der måtte
opstå inden tiltrædelsen eller i de første tre år efter tiltrædelsen. Rådet
opfordrede
til, at traktaten for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blev færdiggjort
til
underskrivelse i april 2005. Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet af
EU’s 25
medlemslande og de to kandidatlande den 25. april 2005 i Luxembourg.
3. Tiltrædelseskompleksets opbygning og
grundlæggende bestemmelser
I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset som
udgangspunkt til tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004.
Komplekset består af en traktat om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU,
hvortil
er knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende
traktater fastsætter det detaljerede grundlag herfor.
En væsentlig forskel mellem det foreliggende
tiltrædelseskompleks og tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i
2004 er, at det foreliggende kompleks foruden traktat, akt og slutakt også
indeholder en tiltrædelsesprotokol, der på tilsvarende vis som akten
fastsætter
det detaljerede grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, men
på
basis af forfatningstraktaten såfremt denne måtte træde i kraft.
Tiltrædelseskomplekset
tager således højde for, at tiltrædelsen kan ske såvel på baggrund af det
nuværende traktatgrundlag som på baggrund af forfatningstraktaten.
Ved en eventuel ikrafttræden af forfatningstraktaten vil
bestemmelserne i protokollen erstatte bestemmelserne i akten; dvs. de to
dokumenter vil ikke have praktisk gyldighed samtidig. Der er således stor
lighed mellem bestemmelserne i de to dokumenter, der dog i den som bilag
vedlagte
redegørelse behandles hver for sig.
3.1. Tiltrædelsestraktaten
Tiltrædelsestraktaten består af seks artikler. Artikel 1
indeholder en bestemmelse om, at de to tiltrædende lande bliver medlemmer af
Unionen, og at de bliver parter i traktaten om en forfatning for Europa og
traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Det anføres, at
betingelserne for landenes medlemskab og de nødvendige tilpasninger af de to
traktater fremgår af en til traktaten tilknyttet protokol
(tiltrædelsesprotokollen).
Tiltrædelsesprotokollen, hvortil er knyttet en række bilag, udgør således en
integreret del af tiltrædelsestraktaten. Artikel 2 indeholder en bestemmelse
om, at såfremt forfatningstraktaten ikke er trådt i kraft på
tiltrædelsesdagen,
bliver de to tiltrædende lande parter i de eksisterende traktater, som
Unionen
bygger på. Det anføres, at betingelserne for landenes medlemskab og de
nødvendige tilpasninger af de eksisterende traktater fremgår af en til
traktaten tilknyttet akt (tiltrædelsesakten), og at de skal finde anvendelse
fra tiltrædelsesdatoen til den dato, hvor forfatningstraktaten træder i kraft
(hvoraf også følger, at tiltrædelsesakten, hvis forfatningstraktaten ikke
træder i kraft, bevarer sin gyldighed). Tiltrædelsesakten, hvortil er knyttet
en række bilag, udgør således en integrerende del af tiltrædelsestraktaten.
Det
anføres endvidere, at protokollen erstatter akten fra den dato,
forfatningstraktaten træder i kraft. I den forbindelse bevares
retsvirkningerne
samt de retsakter taget på grundlag af de eksisterende traktater.
Artikel 3 indeholder en bestemmelse, der anfører, at
medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt den myndighed og de
beføjelser, der er tillagt Unionens institutioner, finder anvendelse på
tiltrædelsestraktaten, som de fremgår af de traktater, de tiltrædende lande
bliver part i. Artikel 4 indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsesdato og
ratifikationsprocedure. Artikel 5 indeholder en bestemmelse om, at alle
sprogversioner har samme gyldighed. Artikel 6 indeholder en bestemmelse om
depositarmagt.
3.2. Tiltrædelsesakten
Tiltrædelsesakten udgør substansdelen af traktatkomplekset
hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til de traktater, som EU
bygger
på. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de tiltrædende lande; (2)
tilpasninger af traktaterne i lyset af de to landes tiltrædelse; (3)
permanente
bestemmelser, herunder tilpasninger af institutionernes retsakter; (4)
midlertidige bestemmelser, herunder overgangsforanstaltninger; og (5)
bestemmelser om iværksættelse af akten, herunder nedsættelse af de relevante
institutioner og organer. Med henblik på at holde akten så kortfattet og
overskuelig som muligt opføres kun få, mere generelle bestemmelser i selve
akten, hvorimod øvrige bestemmelser opføres i tilknyttede bilag.
Bilag tilknyttet tiltrædelsesakten
Bilagene til tiltrædelsesakten rummer bl.a. en
kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes
retsakter, en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de
enkelte
kapitler samt specifikke forpligtelser og krav for Rumænien.
3.3. Tiltrædelsesprotokollen
Tiltrædelsesprotokollen udgør substansdelen af
tiltrædelsestraktaten hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af
forfatningstraktaten. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de
tiltrædende
lande; (2) tilpasning af forfatningstraktaten i lyset af de to landes
tiltrædelse; (3) Permanente bestemmelser, herunder tilpasning af
institutionernes retsakter; (4) Midlertidige bestemmelser, herunder
overgangsforanstaltninger; og (5) bestemmelser om iværksættelse af
protokollen,
herunder nedsættelse af de relevante institutioner og organer. Med henblik på
at holde protokollen så kortfattet og overskuelig som muligt opføres kun få,
mere generelle bestemmelser i selve protokollen, hvorimod øvrige bestemmelser
opføres i de tilknyttede ni bilag.
Bilag tilknyttet tiltrædelsesprotokollen
Bilagene til tiltrædelsesprotokollen rummer bl.a. en
kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes
retsakter, en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de
enkelte
kapitler samt specifikke forpligtelser og krav for Rumænien.
3.4. Slutakt, inklusive erklæringer og brevveksling
Slutakten udgør en ’sløjfe’, der binder hele
traktatkomplekset sammen og indeholder dels en indholdsfortegnelse over
traktatkomplekset, inklusive alle bilag; dels erklæringer i forskellige
former,
ensidige såvel som flersidige, herunder erklæringer om arbejdskraftens frie
bevægelighed; og dels brevveksling mellem EU og de tiltrædende lande,
herunder
vedrørende arrangementer for interimsperioden mellem forhandlingsafslutning
og
tiltrædelse.
Indholdet af tiltrædelsestraktatkomplekset er nærmere
beskrevet i den efterfølgende redegørelse, som er optaget som bilag I til
bemærkningerne til dette lovforslag. Tiltrædelsestraktaten,
tiltrædelsesprotokollen, tiltrædelsesakten samt slutakt er optaget som bilag
II
til bemærkningerne til dette lovforslag. Bilag tilknyttet
tiltrædelsesprotokollen og -akten kan – ligesom resten af
traktatkomplekset –
findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne:
www.um.dk
www.folketinget.dk
4. Det retlige grundlag og de nærmere betingelser
for tiltrædelsen
Det retlige grundlag for Bulgariens og Rumæniens
tiltrædelse bygger på samme principper som ved tidligere udvidelser, nemlig
øjeblikkelig og fuld indpasning i institutionerne. I dette tilfælde betyder
det
– bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger
– fuld
accept af de grundlæggende traktater (herunder forfatningstraktaten, hvis den
måtte træde i kraft) samt institutionernes retsakter, hvori der kun foretages
tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.
4.1. Overgangsforanstaltninger
Ligesom den seneste udvidelse er der denne gang indrømmet
betydeligt flere overgangsforanstaltninger end ved foregående udvidelser,
hvilket bl.a. skyldes, at de tiltrædende lande ved udvidelsesprocessens start
på visse områder var længere fra at opfylde alle kravene til EU-medlemskab
end
tidligere ansøgere. Sverige, Østrig og Finland var eksempelvis allerede inden
optagelsen tilknyttet EU’s indre marked gennem EØS-aftalen. Hertil
kommer, at
EU-samarbejdet siden sidste udvidelse er udbygget, hvorfor forhandlingerne
denne
gang har omfattet flere retsakter.
I forbindelse med åbningen af de første optagelsesforhandlinger
i marts 1998 (for Bulgariens og Rumænien vedkommende startede
optagelsesforhandlingerne 15. februar 2000) formulerede EU en række
principper
vedrørende overgangsforanstaltningerne. Overgangsforanstaltningerne skal være
tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og ledsages af en plan med klart
definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. Endvidere må
overgangsforanstaltningerne ikke medføre ændringer eller tilføjelser til
EU’s
regelsæt og politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende
skævheder
i det indre marked og den frie konkurrence.
Der er truffet aftaler om overgangsperioder på følgende
forhandlingskapitler: Kap. 2 (fri bevægelighed for personer), kap. 3 (fri
bevægelighed for tjenesteydelser), kap. 4 (frie kapitalbevægelser), kap. 6
(konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10
(fiskale bestemmelser), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik samt
beskæftigelse), kap. 14 (energi), kap. 19 (telekommunikation og
informationsteknologi),
kap. 22 (miljø), jf. redegørelsens fjerde del.
4.2. Den finansielle ramme
Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret
fra tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i
finansieringen
af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.
Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti
nye medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som
forudsættes at være den 1. januar 2007, jf.
tabel
1
, der angiver de øremærkede udgiftsrammer til fordel for Bulgarien og
Rumænien.
Tabel 1
Øremærkede forpligtelsesbevillinger for Bulgarien og
Rumænien for perioden 2007-2009
2007
2008
2009
(Mio. euro, 2004 priser)
BUL
RUM
Total
BUL
RUM
Total
BUL
RUM
Total
Strukturforanstaltninger
539
1.399
1.938
759
1.972
2.731
1.002
2.603
3.605
Udvikling af landdistrikter
183
577
760
244
770
1.014
306
961
1.267
Nuklear sikkerhed
70
-
70
70
-
70
70
-
70
Transitionsforanstaltninger
ifbm. inst.opbygning
-
-
82
Total
2.850
3.815
4.942
Herudover medfører optagelsen af Bulgarien og Rumænien
udgifter på EU’s budget for så vidt angår den fælles landbrugspolitik.
Baseret
på de nugældende regler og udgiftsrammer forventes udgifterne hertil at ligge
i
størrelsesordenen 2,4 mia. euro for perioden 2007-2009. I tilfælde af en
ændret
udgiftsudvikling eller ændrede regler, vil udgiftsposten blive en anden.
Endelig vil der med udvidelsen isoleret set være merudgifter vedr. interne
politikker og administration.
Rumæniens og Bulgariens bidrag til budgettet vil afhænge af
den samlede aftale om de finansielle perspektiver fra 2007. Baseret på det
seneste kompromisforslag fra juni 2005 forventes disse landes samlede
betaling
med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 3,6 mia. euro for
perioden
2007-09.
Tiltrædelsesforhandlingerne om landbrugskapitlet har
resulteret i en række tilpasninger af forordninger og direktiver vedrørende
forskellige dele af den fælles landbrugspolitik Det drejer sig bl.a. om
bestemmelserne vedrørende referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og
landdistriktsprogrammet.
En væsentlig del af EU’s landbrugsstøtte til de to nye
medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden
2007-2009. I alt er der således afsat godt 3
mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende lande.
Heraf vil omkring 0,6 mia. euro af de afsatte midler kunne anvendes som
supplement til de direkte betalinger. Landene har tre år til at sikre, at
bevillingerne
i et givet år i perioden 2007-2009 rent faktisk bliver afsat (forpligtet). De
nye medlemsstater vil efter den tre-årige overgangsfase være omfattet af de
samme krav som de nuværende EU-lande.
Hvad angår de direkte betalinger er der aftalt en 10-årig
indfasning af Bulgarien og Rumænien startende i 2007 med 25 pct. af niveauet
for de nuværende 15 EU-lande. Som supplement hertil får de tiltrædende lande
mulighed for at anvende forskellige modeller, hvormed de med anvendelse af
nationale midler og de nævnte midler fra EU’s landdistriktsprogram kan
supplere
op med henblik på at mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i
direkte betalinger til de nuværende medlemsstater.
Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1998-2002 for så
vidt angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for
beregning
af kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale
lofter for dyrepræmier, der indgår i beregningen af den direkte støtte.
Endelig er der aftalt overgangsforanstaltninger for
efterlevelse af EU’s krav til fødevaresikkerhed for nærmere bestemte
fødevareproducerende virksomheder i de tiltrædende lande. Produkter, der ikke
lever op til EU’s standarder, vil kun kunne afsættes på hjemmemarkedet.
Omdrejningspunkterne for forhandlingerne på kapitlet
vedrørende regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter – der
vedrører
strukturfondene og Samhørighedsfonden – har været de tiltrædende landes
administrative kapacitet og støtteberettigelse samt fordelingen af midlerne
mellem de enkelte tiltrædende lande
De tiltrædende lande har forpligtet sig til at have
relevant lovgivning, institutionel infrastruktur og administrativ kapacitet
knyttet til planlægning, gennemførelse og finansiel styring af projekter
under
strukturfondene og Samhørighedsfonden på plads på tiltrædelsestidspunktet.
Frem
til tiltrædelsen vil Kommissionen nøje overvåge de tiltrædende landes
implementering af disse forpligtelser. Kommissionens godkendelse af
overførelse
af finansielle midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden vil være
betinget af de tiltrædende landes fulde implementering af indgåede
forpligtelser.
Strukturfondene
Det nuværende regelsæt vedr. samhørigheds- og
strukturfondene ophører per 31. december 2006. Et nyt regelsæt, forbundet med
de finansielle perspektiver 2007-13, planlægges at træde i dets sted per 1.
januar 2007. Der er ikke anmodet om overgangsordninger på dette område,
hvorfor
Bulgarien og Rumænien fuldt ud vil overtage det per 1. januar 2007 gældende
regelsæt.
I det første år efter tiltrædelsen vil EU yde en
midlertidig finansiel bistand på EUR 82 mio. (2004-priser) til Bulgarien og
Rumænien med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og
retlige kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen,
herunder samhørigheds- og strukturfondspolitikken.
Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til strukturfondene
vil blive bestemt ved det per 1. januar 2007 gældende regelsæt. På baggrund
af
det nuværende regelsæt ville alle Bulgariens seks og alle Rumæniens otte
regioner være støtteberettigede til mål 1-midler. F.s.v.a.
Interreg-programmet
ville alle Bulgariens og Rumæniens områder langs landegrænserne være
støtteberettigede,
ligesom nogle søgrænser også ville kunne være det. Alle regioner ville også
blive inkluderet i fælles eller separate grupper m.h.p. transnationalt
samarbejde
under Interreg-programmet. Både Bulgarien og Rumænien ville under de gældende
regler være støtteberettigede til midler fra Samhørighedsfonden.
Med forbehold for fremtidige beslutninger er de samlede
forpligtelsesbevillinger til strukturfondsforanstaltninger til fordel for
Bulgarien
og Rumænien fastsat som følger for treårsperioden 2007-2009 (2004-priser):
(mio. EUR)
2007
2008
2009
Bulgarien
539
759
1 002
Rumænien
1 399
1 972
2 603
Samhørighedsfonden
Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til
samhørighedsfonden vil blive bestemt ved det per 1. januar 2007 gældende
regelsæt.
EU yder i det første år efter tiltrædelsen midlertidig
finansiel bistand til Bulgarien og Rumænien. Formålet hermed er at udvikle og
styrke landenes administrative og retlige kapacitet, således at de bedre
bliver
i stand til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og fremme udveksling af
bedste praksis med tilsvarende instanser.
Der oprettes for de to tiltrædende lande en midlertidig
likviditets- og Schengenfacilitet på i alt 799,3 mio. euro for perioden
2007-2009 med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og for at forbedre
likviditeten i de nationale budgetter.
På fiskeriområdet blev det aftalt, at fiskeriaftaler, som
de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen forvaltes
af
Fællesskabet.
4.3. Traktattilpasninger, herunder vedrørende
institutionerne
Tiltrædelsen nødvendiggør traktattilpasninger med henblik
på at indpasse de nye medlemslande i institutionerne. Udgangspunktet herfor
er
EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten.
Tiltrædelsesakten fastsætter (a) hvor mange repræsentanter
til Europa-Parlamentet der skal vælges i hver ny medlemsstat med virkning fra
Europaparlamentets valgperiode 2009-2014, henholdsvis 17 for Bulgarien og 33
for Rumænien, idet antallet af medlemmer i Europa-parlamentet er fastsat til
736 medlemmer (ændres hvis forfatningstraktaten træder i kraft til 750
medlemmer); (b) hvilken stemmevægt de nye medlemslande tildeles i Rådet.
Rådets
afgørelser træffes med mindst 255 stemmer, afgivet af et flertal af
medlemmerne, der stemmer for, når beslutninger skal træffes på forslag af
Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 255
stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af de medlemmer, der stemmer for. En
medlemsstat vil fortsat kunne kræve, at de medlemsstater, der udgør det
kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af EU’s samlede
befolkning.
I
forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation til EU’s
institutioner bør det endvidere nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til
Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første
Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end
der er medlemslande. Det følger ligeledes, at medlemmerne vælges på grundlag
af
en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Nærmere detaljer
vedtages af Rådet med enstemmighed. Kravet om en mindre Kommission træder
således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009. (Såfremt
forfatningstraktatens
måtte træde i kraft, vil denne overgang blive udskudt til 2014, idet der
forud
herfor fastsættes mere præcise bestemmelser om, hvordan Kommissionen derefter
skal sammensættes.)
Tiltrædelsesakten fastsætter endvidere
overgangsbestemmelser på det institutionelle område:
(a) antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet udvides med
18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra Rumænien fra de to landes
tiltrædelse og i den resterende del af valgperioden indtil 2009. Dette gælder
uanset det maksimale antal medlemmer; (b) de nye medlemslandes indplacering
på
nuværende stemmevægtsskala i Rådet, som vil være således, at Bulgarien har 10
og Rumænien 14 i perioden fra tiltrædelsen til 31. oktober 2009 ved
afgørelser
i Det Europæiske Råd samt afgørelser i Rådet, der kræver kvalificeret
flertal.
Endelig nødvendiggør tiltrædelsen også ændringer i
bestemmelser vedrørende nedsættelse af institutioner og organer
4.4. Beskyttelsesklausuler og undtagelser
I forbindelse med udvidelsen etableres to typer
beskyttelsesklausuler, dels en generel økonomisk beskyttelsesklausul, der
ligeledes har fundet anvendelse i forbindelse med tidligere udvidelser, dels
to
specifikke beskyttelsesklausuler.
Den generelle, økonomiske beskyttelsesklausul vil kunne
anvendes i tilfælde af alvorlige problemer i en økonomisk sektor eller en
alvorlig
forværrelse af den økonomiske situation i et bestemt område og vil kunne
påberåbes af både nuværende og kommende medlemsstater. Såfremt
beskyttelsesklausulen påberåbes, vil det være op til Kommissionen at foreslå
de
relevante beskyttelsesforanstaltninger. Det anføres udtrykkeligt, at
grænsekontrol ikke kan anvendes som beskyttelsesforanstaltning.
De specifikke beskyttelsesklausuler er rettet mod det indre
marked samt retlige og indre anliggender og tager udgangspunkt i de
forpligtelser, som Bulgarien og Rumænien har påtaget sig som led i
optagelsesforhandlingerne.
Beskyttelsesklausulerne vil kunne påberåbes af de nuværende medlemslande
eller
af Kommissionen, såfremt Bulgarien og Rumænien ikke efterlever de
forpligtelser, de har påtaget sig under forhandlingerne, med brud på
acquis’et
- eller risiko herfor - til følge.
I denne forbindelse bliver det anført, at hvis det på
grundlag af Kommissionens løbende overvågning af Bulgariens og Rumæniens
forpligtelser i forbindelse med udvidelsen står klart, at Bulgarien eller
Rumænien er i alvorlig fare for ikke at kunne gennemføre gældende
fællesskabsret og kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen, så kan Rådet
efter henstilling fra Kommissionen udskyde optagelsen ét år til 1. januar
2008.
Der er desuden nogle yderligere krav til Rumænien.
Kommissionen vil i perioden frem til tiltrædelsen fortsætte
monitoreringen af de tiltrædende landes opfyldelse af Københavnskriterierne
og
de i forhandlingerne påtagne forpligtelser. Dette vil ske via eksisterende
instrumenter, herunder strukturerne under Europa- og associeringsaftalerne.
Kommissionen vil på baggrund heraf jævnligt rapportere til Rådet om landenes
implementering af de indgåede forpligtelser. En sidste monitoreringsrapport
vedrørende landenes overtagelse, implementering og håndhævelse af
acquis’et vil
tilgå Rådet og Europaparlamentet seks måneder før tiltrædelsestidspunktet.
Bulgarien og Rumænien deltager i ØMU’en, men deltager ikke
i ØMU’ens tredje fase fra tiltrædelsen. Det betyder, at de nye
medlemsstater ikke
deltager i eurosamarbejdet, det vil sige den fælles valuta, euroen, Den
Europæiske Centralbank og den fælles penge- og valutakurspolitik. De nye
medlemsstater vil kunne søge optagelse i eurosamarbejdet, når de opfylder
adgangskravene, herunder de økonomiske konvergenskriterier og kravet om
fastkurspolitik inden for rammerne af valutakurssamarbejdet ERMII. De nye
medlemsstater deltager stort set fuldt i EU’s finanspolitiske
samarbejde. De
nye medlemsstater er således omfattet af Nice-traktatens artikel 104 om
proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, undtagen artikel 104 stk.9
og stk.11 om henholdsvis pålæg og sanktioner, ligesom landene ikke har
stemmeret i forbindelse med anvendelsen af disse bestemmelser, jf.
Nice-traktatens artikel 122. De nye medlemsstater deltager i det Europæiske
System af Centralbanker (ESCB), men kun i det Generelle Råd, ikke i
Styrelsesrådet, i den Europæiske Centralbank. Dette svarer til situationen
for
nuværende EU-lande, som står uden for euroen, herunder Danmark.
De nye medlemsstater accepterer fuldt ud alle
Schengen-reglerne fra tiltrædelsen. De bestemmelser i Schengen-reglerne, der
hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre
grænser, finder imidlertid ikke anvendelse ved tiltrædelsen. Gennemførelse og
anvendelse
heraf i forhold til de nye medlemsstater vil følge den særlige
Schengen-procedure, der senest er blevet anvendt over for bl.a. Danmark. I
overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i to
kategorier: Dels de regler, de nye medlemslande er forpligtet af ved
tiltrædelsen, dels de regler, de vil være forpligtet af ved ophævelsen af
kontrollen
ved de indre grænser.
5. Lovforslagets konsekvenser for Danmark
Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af
tiltrædelsestraktatkomplekset (§ 1) indeholder lovforslaget i § 2
en
bestemmelse, som sikrer, at de bestemmelser i traktatkomplekset, som efter
fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i
Danmark.
Det er et bærende princip i tiltrædelsestraktaten, at denne
alene omfatter de tiltrædende staters accept af de gældende EU-regler og de
af
tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og overgangsbestemmelser.
Tiltrædelsestraktaten
medfører således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark
har overdraget til EU’s institutioner.
5.1. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner/regioner
De finansielle konsekvenser for EU vil afspejle sig i
Unionens årlige budgetter efter udvidelsen.
Merudgiften ved optagelsen kan ikke opgøres på samme vis,
som det var tilfældet ved optagelsen af de ti nye medlemslande i 2004, hvor
der
blev udarbejdet et særligt tillægs- og ændringsbudget med
udvidelsesomkostningerne.
Forskellen fra situationen med optagelsen af de ti lande
er, at udvidelsen falder sammen med ikrafttrædelsen af den nye periode for de
finansielle perspektiver fra 2007-13. En række udgifter vedr. Rumænien og
Bulgarien indgår dermed i de samlede forhandlinger herom.
Med udgangspunkt i de forudsatte udgifter vedr. Bulgarien
og Rumænien, jf. ovenfor, er den isolerede danske merudgift ved optagelsen
opgjort i
tabel 2. Udgiften er
opgjort som den forventede danske andel af udgifterne, idet der er taget
højde
for, at Bulgarien og Rumænien på lige vilkår vil bidrage til finansieringen
af
budgettet. På tidspunktet for dette lovforslags behandling kendes EU’s
budgetloft for perioden 2007-13 ikke. På baggrund af det seneste
kompromisforslag fra det luxembourgske formandskab vedr. de finansielle
perspektiver
er det dog muligt at beregne et overslag over merudgifterne.
Den danske merudgift forventes, med betydelig usikkerhed,
således at udgøre ca. 500 mio. kr. i gennemsnit for de første tre år
(2004-priser), jf. tabel 2.
Tabel 2
Statsfinansielle konsekvenser for Danmark, mio. kr.
2004-priser
2007
2008
2009
350
495
670
Anm.:
Beregningerne tager udgangspunkt i de
øremærkede forpligtelsesbevillinger i tabel 1 samt de forventede
landbrugsudgifter.
Der vil for nogle udgiftsposter blive tale om en forskydning mellem
forpligtelsesbevillingen og tidspunktet for den faktiske budgetbetaling.
Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU’s
finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og
Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden
2007-2011. Der vil fortsat være brug for aktiv dansk interessevaretagelse på
en
lang række ressortområder i det udvidede EU. De ressourcemæssige konsekvenser
heraf er det endnu for tidligt at vurdere. Det må ske senere.
5.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
På det erhvervsøkonomiske område ventes udvidelsen at føre
til øget vækst i de nye medlemslande, der vil deltage fuldt ud i det indre
marked. Udvidelsen vil derfor føre til øget konkurrence og nye
markedsmuligheder
i EU. Dansk erhvervslivs hidtidige erfaringer med de tiltrædende lande har
generelt været positive. Det er forventningen, at et udvidet indre marked vil
bidrage positivt til denne udvikling. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den
øgede konkurrence i det indre marked vil stille krav om større
effektivisering
i visse erhvervssektorer.
5.2. Miljømæssige konsekvenser
På det miljømæssige område er det ikke muligt konkret at
vurdere udvidelsens konsekvenser, men det er klart, at de tiltrædende lande
står over for en stor opgave med at leve op til EU’s generelt høje
miljøstandarder.
De nye medlemsstaters tilnærmelse til EU’s niveau vil dog på både kort
og lang
sigt have mærkbare positive effekter for både det lokale miljø og for den
grænseoverskridende forurening.
5.3 Administrative konsekvenser for borgerne
Der vurderes at blive større gennemsigtighed som følge af
at, fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse i
Rumænien
og Bulgarien på en lang række områder
Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser
for Danmark
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner
Forventning om øgede
skatteindtægter som følge af positive konsekvenser for erhvervslivet
Den danske andel af de
øgede udgifter på EU’s budget som følge af udvidelsen med Rumænien og
Bulgarien vil udgøre 350 mio. kr. i 2007, 495 mio. kr. i 2008 og 670 mio. kr.
i 2009 (2004-priser).
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og amtskommuner
Endnu for tidligt at
vurdere
Endnu for tidligt at
vurdere
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der ventes øget vækst i
Rumænien og Bulgarien, som følge af deres fulde deltagelse i det indre
marked. Derfor forventning om nye markedsmuligheder og øget eksport
Øget konkurrence i det
udvidede indre marked kan ikke udelukkes at stille krav om større
effektivisering
i visse erhvervssektorer
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forventning om lettelse af
visse administrative byrder som følge af bl.a. fuld liberalisering af handlen
med Rumænien og Bulgarien
Formentlig ingen
Miljømæssige konsekvenser
Rumæniens og Bulgariens tilnærmelse
til EU’s miljøstandarder ventes at bidrage til reduktion af
grænseoverskridende forurening
Formentlig ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Større gennemsigtighed som
følge af at, fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse
i Rumænien og Bulgarien på en lang række områder
Formentlig ingen
Forholdet til EU-retten
Der er tale om dansk
ratifikation af traktat indgået mellem EU’s medlemsstater og to
tiltrædende
lande
Bilagsoversigt
Bilag I: Redegørelse for indholdet af
tiltrædelseskomplekset
Bilag II: Tiltrædelseskomplekset, bestående af
tiltrædelsestraktat, tiltrædelsesakt, tiltrædelsesprotokol og slutakt
Bilag og supplerende protokoller tilknyttet
tiltrædelseskomplekset er ikke optrykt som bilag til lovbemærkningerne, men
kan
– ligesom traktatkompleksets hovedelementer – findes på
Udenrigsministeriets og
Folketingets hjemmeside på adresserne:
www.um.dk
www.folketinget.dk
Traktatkomplekset vil inden traktatens ikrafttræden blive
offentliggjort i EU-tidende.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen indeholder Folketingets samtykke i medfør af
Grundlovens § 19 til ratifikation af traktaten om Bulgariens og
Rumæniens
tiltrædelse af Den Europæiske Union. Såfremt et af de tiltrædende lande ikke
rettidigt deponerer sine ratifikations- og tiltrædelsesdokumenter, vil
traktaten træde i kraft for de stater, der har foretaget en sådan deponering.
Såfremt denne situation skulle opstå, er det på samme måde som ved tidligere
udvidelser med flere lande forudset, at Unionen vedtager de nødvendige
tilpasninger i traktaten og akten med de dertil hørende bilag og protokoller.
Disse tilpasninger vil i givet fald blive vedtaget af Rådet med enstemmighed.
Til § 2
§ 2 sætter de bestemmelser i traktaten om Bulgariens
og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union med tilhørende akt, bilag og
protokoller, som i henhold til fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige,
i
kraft i Danmark.
Betingelsen for, at traktaten kan træde i kraft som
forventet den 1. januar 2007, er, at de nødvendige ratifikationsinstrumenter
deponeres inden denne dato. Anvendelse af traktatkompleksets umiddelbart
anvendelige bestemmelser i Danmark forudsætter selvsagt, at traktaten er
trådt
i kraft.
Til § 3
Ifølge denne bestemmelse vil loven træde i kraft samtidig
med, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske
Union træder i kraft. Bestemmelsen om, at § 1 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse
i Lovtidende, medfører, at traktaten herefter kan ratificeres på Danmarks
vegne.
Til § 4
Traktaterne, der danner grundlag for Den Europæiske Union,
finder ikke anvendelse for Færøerne, jf. § 8 i lov nr. 447 af 11.
oktober
1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.
Grønland har status af oversøisk område i henhold til
EF-traktatens 4. del, jf. § 9 i lov om Danmarks tiltrædelse af De
Europæiske Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring
af Grønlands status i forhold til EF. Fra tiltrædelseskompleksets
ikrafttræden
anvendes de for forholdet mellem EU og Grønland gældende regler også for
Bulgarien og Rumænien.
Redegørelse
for
indholdet af tiltrædelseskomplekset
1.
INDLEDNING
;............................................................................
............
2
2.
RÅDETS AFGØRELSE AF
25. APRIL 2005 VEDRØRENDE BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN
EUROPÆISKE
UNION
;............................................................................
........................
3
3.
TRAKTATEN AF 25.
APRIL 2005 OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
....................
3
4.
AKT OM BULGARIENS
OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSESVILKÅR SAMT OM TILPASNING AF DE TRAKTATER, SOM DEN
EUROPÆISKE UNION BYGGER PÅ
...................................................
5
4.1.
Første del –
Principperne (aktens art. 1-8)
...........................................
5
4.2.
Andel del –
Tilpasning af traktaterne (aktens art. 9-18)
.........................
8
4.2.1.
Afsnit I –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 9-15)
;............................................................................
...........
8
4.2.2.
Afsnit II – Andre
tilpasninger (aktens art. 16-18)
......................
11
4.3.
Tredje del –
Permanente bestemmelser (aktens art. 19-22)
...................
11
4.3.1.
Afsnit I –
Tilpasning af institutionernes retsakter (aktens art. 19)
11
4.3.1.1.
Kapitelopdelt
fortegnelse over tilpasninger
.................
12
4.3.1.2.
Retningslinjer for
supplerende tilpasninger (aktens art. 20)
;...........................................................................
14
4.3.2.
Afsnit II – Andre
bestemmelser (aktens art. 21-22)
...................
15
4.4.
Fjerde del – Midlertidige
bestemmelser (aktens art. 23-42)
..................
15
4.4.1.
Afsnit I –
Overgangsforanstaltninger (aktens art. 23)
.................
15
4.4.2.
Afsnit II –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 24)
;............................................................................
..............
24
4.4.2.1.
Overgangsbestemmelser
vedrørende Europa-Parlamentet (aktens art. 24)
.......................................
24
4.4.3.
Afsnit III –
Finansielle bestemmelser (aktens art. 25-35)
...........
24
4.4.3.1.
Midlertidige
bestemmelser vedrørende budgettet (aktens art. 25-26)
....................................................
25
4.4.3.2.
Førtiltrædelsesbistanden
(aktens art. 27-29)
..............
25
4.4.3.3.
Støtte til lukning
af Kozloduy-kernekraftværket – Bulgarien (aktens art. 30)
..........................................
26
4.4.3.4.
Overgangsfaciliteten
(aktens art. 31)
..........................
26
4.4.3.5.
Likviditets- og
Schengen-faciliteten (aktens art. 32)
....
26
4.4.3.6.
Strukturforanstaltninger
(aktens art. 33)
.....................
27
4.4.3.7.
Udvikling af
landdistrikterne (aktens art. 34)
..............
27
4.4.3.8.
Årlige tilpasninger
af de finansielle overslag (aktens art. 35)
.....................................................................
28
4.4.4.
Afsnit IV – Andre
bestemmelser (aktens art. 36-42)
.................
28
4.4.4.1.
Beskyttelsesforanstaltninger
(aktens art. 36-39)
.........
28
4.4.4.2.
Grænsekontrol
mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (aktens
art. 40)
...........
30
4.4.4.3.
Overgangsforanstaltninger
knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt
bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet
(aktens art. 41-42)
.........
30
4.5.
Femte del –
Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (aktens art. 43-61)
;............................................................................
..............
30
4.5.1.
Afsnit I –
Nedsættelse af institutioner og organer (aktens art. 43-51)
;............................................................................
.........
30
4.5.2.
Afsnit II –
Anvendelse af institutionernes retsakter (aktens art. 52-58)
;............................................................................
.........
31
4.5.3.
Afsnit III –
Afsluttende bestemmelser (aktens art. 59-61)
..........
32
5.
PROTOKOL OM
VILKÅRENE OG DE NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OPTAGELSEN AF BULGARIEN OG RUMÆNIEN
I DEN EUROPÆISKE UNION
;..........................................................................
33
5.1.
Første del –
Principperne (protokollen art. 1-9)
....................................
33
5.2.
Andel del –
Tilpasning af forfatningstraktaten (protokollens art. 10-15)
.
36
5.2.1.
Afsnit I –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 10-12)
;............................................................................
...
36
5.2.2.
Afsnit II – Andre
tilpasninger (protokollens art. 13-15)
.............
37
5.3.
Tredje del –
Permanente bestemmelser (protokollens art. 16-19)
..........
37
5.3.1.
Afsnit I –
Tilpasning af institutionernes retsakter (protokollens art. 16-17)
;............................................................................
...
37
5.3.1.1.
Kapitelopdelt
fortegnelse over tilpasninger (protokollens art. 16)
..........................................................
37
5.3.1.2.
Retningslinjer for
supplerende tilpasninger (protokollens art. 17)
..........................................................
37
5.3.2.
Afsnit II – Andre
bestemmelser (protokollens art. 18-19)
..........
38
5.4.
Fjerde del –
Midlertidige bestemmelser (protokollens art. 20-42)
.........
38
5.4.1.
Afsnit I –
Overgangsforanstaltninger (protokollens art. 20)
........
38
5.4.2.
Afsnit II –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 21-24)
...................................................................
39
5.4.2.1.
Overgangsbestemmelser
vedrørende Europa-Parlamentet (protokollens art. 21)
..............................
39
5.4.2.2.
Overgangsbestemmelser
vedr. Rådet (protokollens art. 22)
.....................................................................
40
5.4.2.3.
Overgangsbestemmelser
vedr. udvalg (protokollens art. 23-24)
................................................................
41
5.4.3.
Afsnit III –
Finansielle bestemmelser (protokollens art. 25-35)
..
41
5.4.4.
Afsnit IV – Andre
bestemmelser (protokollens art. 36-42)
........
42
5.4.4.1.
Beskyttelsesforanstaltninger
(protokollens art. 36-39)
42
5.4.4.2.
Grænsekontrol
mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger
(protokollens art. 40)
..
42
5.4.4.3.
Overgangsforanstaltninger
knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt
bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet
(protokollens art. 41-42)
42
5.5.
Femte del –
Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (protokollens art. 43-61)
.....................................................................
43
5.5.1.
Afsnit I –
Nedsættelse af institutioner og organer (protokollens art. 43-51)
;............................................................................
...
43
5.5.2.
Afsnit II –
Anvendelse af institutionernes retsakter (protokollens art. 52-58)
;............................................................................
...
43
5.5.3.
Afsnit III –
Afsluttende bestemmelser (protokollens art. 59-61)
.
45
6.
SLUTAKT,
ERKLÆRINGER OG BREVUDVEKSLING
.......................
45
1. INDLEDNING
I denne redegørelse gennemgås tiltrædelseskomplekset, der udgør
grundlaget for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.
I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset, som udgangspunkt,
til tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004. Komplekset
består af en traktat om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, hvortil er
knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende
traktater
fastsætter det detaljerede grundlag herfor.
En væsentlig forskel mellem det foreliggende tiltrædelseskompleks
og tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004 er, at det
foreliggende kompleks foruden traktat, akt og slutakt også indeholder en
tiltrædelsesprotokol, der på tilsvarende vis som akten fastsætter det
detaljerede grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, men på
basis af forfatningstraktaten, såfremt denne måtte træde i kraft.
Tiltrædelseskomplekset tager således højde
for, at tiltrædelsen kan ske såvel på baggrund af det nuværende
traktatgrundlag
som på baggrund af forfatningstraktaten.
Ved en eventuel ikrafttræden af forfatningstraktaten vil
bestemmelserne i protokollen erstatte bestemmelserne i akten; dvs. de to
dokumenter vil ikke have praktisk gyldighed samtidig. Der er således stor
lighed mellem bestemmelserne i de to dokumenter, der dog i denne redegørelse
behandles hver for sig.
2. RÅDETS AFGØRELSE AF 25.
APRIL 2005 VEDRØRENDE BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE
UNION
Rådet For Den Europæiske Union har –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
særligt artikel 49, og
under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,
under henvisning til samstemmende udtalelse fra
Europa-Parlamentet, og
i betragtning af, at Republikken Bulgarien og Rumænien
har ansøgt om at blive medlemmer af Den Europæiske Union –
besluttet:
At acceptere disse ansøgninger om tiltrædelse.
Tiltrædelsesvilkårene samt den deraf følgende tilpasning af de traktater, der
danner grundlag for Den Europæiske Union, fastlægges ved en aftale mellem
medlemsstaterne, Republikken Bulgarien og Rumænien.
3. TRAKTATEN AF 25. APRIL
2005 OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
Traktaten bestemmer i art. 1, stk. 1, at Bulgarien og
Rumænien bliver medlemmer af Den Europæiske Union og i art. 1, stk. 2,
at
landene bliver parter i forfatningstraktaten og EURATOM-traktaten, med de
dertil
foretagne ændringer og tilføjelser. Vilkårene for optagelsen og de nødvendige
tilpasninger af forfatningstraktaten er, i henhold til art. 1, stk. 3,
indeholdt i protokollen vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af
forfatningstraktaten. Tiltrædelsesprotokollen udgør en integrerende del af
tiltrædelsestraktaten, hvilket indebærer, at protokollen kun kan ændres på de
i
traktaten fastsatte betingelser. Det følger heraf, at tiltrædelsesprotokollen
–
bortset fra den i art. 4, stk. 2, andet afsnit, nævnte situation –
kun kan
ændres ved en ny traktat, som vil kræve medlemslandenes ratifikation. Ifølge
art. 1, stk. 4, knyttes protokollen med bilag og tillæg som bilag til
forfatningstraktaten
og EURATOM-traktaten, og protokollens bestemmelser bliver en integrerende del
af disse traktater.
Art. 2, stk. 1, bestemmer, at hvis forfatningstraktaten ikke
er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, bliver Bulgarien og Rumænien part i
de
traktater, som Unionen bygger på, med de deri foretagne ændringer og
beføjelser.
I så fald finder art. 1, stk. 2-4, først anvendelse fra den dato, hvor
forfatningstraktaten træder i kraft. Vilkårene for optagelsen og de
nødvendige
tilpasninger af traktaterne er, i henhold til art. 2, stk. 2, indeholdt
i
akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne, som
er
knyttet som bilag til traktaten. Tiltrædelsesakten udgør en integrerende del
af
traktaten, hvilket indebærer, at akten kun kan ændres på de i traktaten
fastsatte betingelser. I følge art. 2, stk. 2, skal bestemmelserne i
akten
finde anvendelse fra tiltrædelsesdatoen til den dato, hvor
forfatningstraktaten
træder i kraft.
Hvis forfatningstraktaten træder i kraft efter de to landes
tiltrædelse, erstatter tiltrædelsesprotokollen, i henhold til art. 2,
stk. 3, tiltrædelsesakten på ikrafttrædelsesdatoen for traktaten.
Protokollens bestemmelser anses ikke for at skabe nye retsvirkninger, men for
at bevare retsvirkningerne, som bestemmelserne i akten allerede har skabt.
Ifølge art. 2 , stk. 3, andet afsnit, forbliver de retsakter, der på
grundlag af de nuværende traktater eller akten er vedtaget inden
ikrafttrædelsen af protokollen, i kraft og bevarer deres retsvirkninger,
indtil
de ændres eller ophæves.
Ifølge art. 3 finder de beføjelser, som er tillagt institutionerne
i henhold til de traktater, som danner grundlag for Unionen, anvendelse på
denne traktat. Dette medfører bl.a., at EF-Domstolen, i overensstemmelse med
de
traktater, som danner grundlag for Unionen, samt denne traktat, har
fortolkningskompetence
for så vidt angår bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset.
Såfremt de nuværende medlemsstater samt Bulgarien og Rumænien
senest den 31. december 2006 har afsluttet deres ratifikationsprocedurer og
deponeret ratifikationsinstrumenterne, træder traktaten i kraft den 1. januar
2007 i henhold til art. 4, stk. 1 og stk. 2.
Såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt har deponeret
sine ratifikationsinstrumenter, træder traktaten i henhold til art. 4,
stk. 2, andet afsnit, i kraft for den anden stat, som har foretaget den
rettidige deponering af instrumenterne. Som nævnt ovenfor kan traktaten med
dertil hørende tiltrædelsesakt og -protokol kun ændres ved en ny traktat.
Traktatens art. 4, stk. 2, andet afsnit, forudser dog, at Rådet med
enstemmighed kan foretage visse nødvendige tilpasninger i traktaten og de
dertil knyttede dokumenter, såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt
har deponeret sit ratifikationsinstrument. En tilsvarende bestemmelse var
indeholdt i tiltrædelseskomplekset vedrørende de ti landes tiltrædelse.
Ifølge art. 4, stk. 2, tredje afsnit, kan Rådet ved en
afgørelse om begge tiltrædende stater i medfør af art. 39 i protokollen og
akten og uanset deponering af alle nødvendige ratifikationsinstrumenter
vedtage, at tiltrædelsestraktaten først træder i kraft den 1. januar 2008.
Denne afgørelse skal vedtages, inden forfatningstraktaten træder i kraft.
Afgørelsen kan træffes udelukkende for en af de tiltrædende stater, jf.
traktatens art. 4, stk. 2, fjerde afsnit.
I tiltrædelsesakten og -protokollen er det i lighed med tidligere
tiltrædelsesakter i en række bestemmelser forudset, at Rådet i en periode
mellem undertegnelsen af traktaten og dens ikrafttræden kan vedtage
retsforskrifter, som er nødvendiggjort af tiltrædelsen. De forskrifter, som
vedtages
i henhold til aktens bestemmelser i perioden inden tiltrædelsen, træder i
kraft
på datoen for traktatens ikrafttræden, jf. traktatens art. 4, stk. 3,
afsnit 2.
Art. 5 bestemmer, at en udgave af forfatningstraktaten på bulgarsk
og rumænsk knyttes som bilag til tiltrædelsestraktaten, og at disse
sprogversioner har samme gyldighed som de forskellige sprogversioner, som er
udfærdiget på de nuværende medlemslandes sprog (de 21 nuværende officielle
traktatsprog). Ifølge art. 5, afsnit 2, fremsender den italienske regering en
bekræftet genpart af forfatningstraktaten på samtlige sprog til de to
tiltrædende stater.
Art. 6 bestemmer, at de forskellige sproglige versioner af
traktaten, som er udfærdiget dels på de nuværende medlemslandes sprog (de 21
nuværende officielle traktatsprog), dels på bulgarsk og rumænsk, alle har
samme
gyldighed, samt at alle sprogversioner af traktaten deponeres hos den
italienske
regering.
4. AKT OM BULGARIENS OG
RUMÆNIENS TILTRÆDELSESVILKÅR SAMT OM TILPASNING AF DE TRAKTATER, SOM DEN
EUROPÆISKE UNION BYGGER PÅ
Akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse indeholder de
under forhandlingerne fastsatte vilkår for Bulgariens og Rumæniens
tiltrædelse
af EU, og de tilpasninger af EU's traktater, som tiltrædelsen giver anledning
til. Tiltrædelsesakten består af følgende fem dele:
1.
Principperne (art.
1-8)
2.
Tilpasninger af
traktaterne (art. 9-18)
3.
Permanente
bestemmelser (art. 19-22)
4.
Midlertidige
bestemmelser (art. 23-42)
5.
Bestemmelser om
iværksættelsen af denne akt/protokol (art. 43-61)
4.1. Første del –
Principperne (aktens art. 1-8)
Bulgarien og Rumænien accepterede på de første forhandlingsmøder –
ligesom øvrige lande gjorde det ved tidligere udvidelser – de af EU
fastlagte
hovedprincipper for forhandlingerne:
–
at
de ny medlemslande
fra tiltrædelsestidspunktet accepterer forfatningstraktatens og traktaternes
indhold, principper og politiske målsætninger, den af traktaterne afledte ret
og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget inden for
Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået mellem
medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt
–
at
et nyt
medlems accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til
tekniske
tilpasninger og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger,
der
fastlægges under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan
medføre
ændringer i fællesskabsreglerne.
Aktens art. 1 indeholder en række definitioner.
I aktens art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor nævnte
hovedprincipper, at bestemmelserne i de oprindelige traktater og de
retsakter,
der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, er bindende for de nye
medlemsstater fra tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i traktaterne.
Aktens art. 3, stk. 1, vedrører de indbyrdes aftaler m.v.,
som medlemslandene har indgået i tilknytning til EF- og EU-samarbejdet. Det
fastslås, at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er
truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet«. Det fastslås endvidere i aktens stk. 2, at de nye medlemsstater
tilslutter sig de erklæringer, resolutioner m.v., som er vedtaget af Det
Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Fællesskabet eller Unionen
og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger
desuden de nye medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer,
der fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig
nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf. Det bestemmes i aktens
stk. 3, at de nye medlemsstater tiltræder de overenskomster og
protokoller
mellem medlemsstaterne, som er anført i bilag I til akten. Overenskomsterne
og
protokollerne træder i kraft fra den dato, som fastsættes i Rådets
afgørelser,
jf. aktens stk. 4. Ifølge aktens stk. 4 træffer Rådet i
enstemmighed
afgørelse vedrørende de tilpasninger, som tiltrædelsen af overenskomsterne og
protokollerne kræver. Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at indføre
administrative og andre ordninger, som er vedtaget af Rådet eller de
nuværende
medlemsstater vedr. overenskomsterne og protokollerne. Endelig kan Rådet
supplere
bilag I med overenskomster, aftaler og protokoller, som er vedtaget inden
tiltrædelsesdatoen.
Aktens art. 4, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i
»Schengen-protokollen« og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde
har tilknytning dertil, jf. bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre
sådanne retsakter, der måtte vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for
og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen.
Det følger af aktens stk. 2, at Schengen-regler, som ikke er
omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye medlemsstater fra
tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny medlemsstat, når
Rådet
har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante
Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser
for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye
medlemsstat.
Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud
accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de
bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen
af
personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog
ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige
Schengen-procedure.
I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i
overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de
nye
medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler,
der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet
beslutning
om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.
Aktens art. 5 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra
tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som
medlemsstat
med dispensation i henhold til EF-traktatens art. 122. Som hovedregel
deltager
de nye medlemsstater i EU’s økonomisk-politiske samarbejde. Dette gælder
for
størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger af undtagelsen i
Nice-traktatens art. 104, stk. 9 og 11, at de nye lande ved tiltrædelsen
er undtaget fra foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud
og
hermed også fra efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU
herom ikke efterleves. Samtidig fremgår det af Nice-traktatens art. 121,
stk. 1, 2 og 3, at de nye medlemsstater først vil deltage i euroen, når
de
nødvendige betingelser er opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved
tiltrædelsen ikke i ØMU’ens tredje fase og dermed ikke i det europæiske
monetære samarbejde (ERM II) og euroen.
Det fremgår af Nice-traktatens art. 122 og de heraf afledte
artikler, at de nye medlemsstater, på linje med bl.a. Danmark, deltager i det
Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske
Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet.
Aktens art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der er
indgået eller anvendes foreløbigt af Fællesskabet eller Unionen med et eller
flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger
i
et tredjeland, er bindende for Bulgarien og Rumænien. Endvidere fastslås i
aktens stk. 2, at Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at tiltræde
de
aftaler eller overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de
nuværende
medlemsstater sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede
aftaler. Ved tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår Bulgarien
og
Rumænien samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og
overenskomster som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen og
indtil
de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Bulgarien og Rumænien
bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende
medlemsstater sammen med Fællesskabet, med undtagelse af aftalen om fri
bevægelighed for personer indgået med Schweiz. Indtil protokollerne er trådt
i
kraft, træffer Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de nødvendige
foranstaltninger.
Herudover fastslås det,
–
at de nye
medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og
-arrangementer,
som Fællesskabet har indgået med tredjelande;
–
at de kvantitative
restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter,
tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af
stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande;
–
at fiskeriaftaler,
som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen
forvaltes
af Fællesskabet; samt
–
at de nye
medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle
frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske
frihandelsaftale.
Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende
foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale
organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller
Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der
følger af deres tiltrædelse af Unionen.
I aktens art. 7 fastslås, at aktens bestemmelser, medmindre andet
er fastsat i denne, kun kan suspenderes, ændres eller ophæves efter reglerne
i
de oprindelige traktater om ændringer af disse. Akten kan derfor kun ændres
ved
gensidig overenskomst efter ratifikation af alle medlemsstater.
I aktens art. 7, stk. 2, præciseres, at de af
institutionernes retsakter, for hvilke der i denne akt fastsættes
overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at
ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. januar 2007 kan
foretages
efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række
retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.
I aktens art. 7, stk. 3, fastslås, at aktens tilpasningsbestemmelser
for retsakter vedtaget af institutionerne har samme juridiske status og
underkastes de samme regler som de bestemmelser, de ændrer eller ophæver.
Dette
indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne foretages ændringer af
sådanne
bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal.
I aktens art. 8 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip,
hvorefter de i akten med tilhørende bilag og protokoller fastlagte
overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de
nye
medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i de oprindelige traktater og
i
institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.
4.2. Andel del – Tilpasning
af traktaterne (aktens art. 9-18)
Tiltrædelsesaktens anden del indeholder de tilpasninger, som de to
landes tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i EU-traktaten,
EF-traktaten og Euratom-traktaten.
4.2.1. Afsnit I –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 9-15)
Udgangspunktet for tiltrædelsestraktatens bestemmelser om institutionerne
er EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, som akten supplerer og
præciserer. Det gælder navnlig reglerne om de nye medlemsstaters
repræsentation
i institutionerne.
Europa-Parlamentet
Det følger af aktens art. 9, at ved de to landes tiltrædelse
tilpasses grænsen for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, således at
antallet af medlemmer ikke må overstige 736.
Ifølge aktens art. 9 fastsættes ved de to landes tiltrædelse, og
med virkning fra begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2009-2014,
antallet af repræsentanter, der vælges til Europa-Parlamentet i hver
medlemsstat til:
Sammensætning af Europa-Parlamentet i perioden
2009-2014:
Belgien
22
Bulgarien
17
Tjekkiet
22
Danmark
13
Tyskland
99
Estland
6
Grækenland
22
Spanien
50
Frankrig
72
Irland
12
Italien
72
Cypern
6
Letland
8
Litauen
12
Luxembourg
6
Ungarn
22
Malta
5
Nederlandene
25
Østrig
17
Polen
50
Portugal
22
Rumænien
3
Slovenien
7
Slovakiet
13
Finland
13
Sverige
18
Det Forenede Kongerige
72
Sum
73
For så vidt angår antallet af medlemmer af
Europa-Parlamentet efter de to landes tiltrædelse i den resterende del af
valgperioden 2004-2009 henvises til redegørelsens 4. del, afsnit II, om
overgangsbestemmelser.
Rådet
For så vidt angår stemmevægte i forbindelse med rådsafgørelser
tildeles medlemmernes stemmer efter tiltrædelsen ifølge aktens art. 10
følgende
vægt ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal:
Stemmevægte i Rådet
Belgien
12
Bulgarien
10
Tjekkiet
12
Danmark
7
Tyskland
29
Estland
4
Grækenland
12
Spanien
27
Frankrig
29
Irland
7
Italien
29
Cypern
4
Letland
4
Litauen
7
Luxembourg
4
Ungarn
12
Malta
3
Nederlandene
13
Østrig
10
Polen
27
Portugal
12
Rumænien
14
Slovenien
4
Slovakiet
7
Finland
7
Sverige
10
Det Forenede Kongerige
29
Sum
345
Derudover medfører tiltrædelsen, ligeledes ifølge aktens
art. 10, at Rådets afgørelser træffes med mindst 255 stemmer for, afgivet af
et
flertal af medlemmerne, der stemmer for, når beslutninger skal træffes på
forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med
mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af de medlemmer, der
stemmer for. En medlemsstat vil fortsat kunne kræve, at de medlemsstater, der
udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af EU’s
samlede
befolkning.
Domstolen
Aktens art. 11 ændrer Statutten for Domstolen således, at
Domstolen efter de to landes tiltrædelse vil bestå af 27 dommere (p.t. 25
dommere), og ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted
hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere, hvor der før
tiltrædelsen afgår tolv og tretten dommere.
Udvalg
Aktens art. 12 og 13 fastsætter endvidere bestemmelser for
antallet af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt
Regionsudvalget. For hvert udvalg gælder, at Bulgarien får 12 medlemmer og
Rumænien får 15 medlemmer. Danmark bevarer 9 medlemmer i begge udvalg. Aktens
art. 15 indeholder endvidere bestemmelser om antallet af medlemmer af Det
Videnskabelige
og Tekniske Udvalg.
Den Europæiske Investeringsbank
Endelig vedrører aktens art. 14 regler for udvidelse af Den
Europæiske Investeringsbanks kapital samt de to nye landes andel heraf,
ligesom
den indeholder regler om sammensætning af og procedure for udvælgelse af
medlemmer til bestyrelsen. Danmarks andel af Den Europæiske Investeringsbanks
kapital ændres ikke som følge af de to landes tiltrædelse, og Danmark bevarer
sit antal medlemmer og suppleanter i bestyrelsen.
Kommissionen
I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation
til EU’s institutioner bør det nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til
Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første
Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end
der er medlemslande. Det følger ligeledes, at medlemmerne vælges på grundlag
af
en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Nærmere detaljer
vedtages af Rådet med enstemmighed. Kravet om en mindre Kommission træder
således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009.
4.2.2. Afsnit II – Andre
tilpasninger (aktens art. 16-18)
Aktens art. 16 fastslår, at der i EF-traktatens art. 57,
stk. 1, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen af restriktioner
vedrørende visse
typer af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, tilføjes følgende
afsnit:
”For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national
lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31.
december
1999.”
Ved aktens art. 17 udvides traktatens anvendelsesområde fra
tiltrædelsen med Republikken Bulgarien og Rumænien.
Aktens art. 18 medfører tilpasninger af bestemmelser vedrørende
gyldigheden af de forskellige sproglige versioner af traktaterne
(EF-traktaten,
EU-traktaten og Euratom-trakten) således, at versionerne på bulgarsk, dansk,
engelsk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk,
slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har tilsvarende
gyldighed som versionerne på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk.
4.3. Tredje del – Permanente
bestemmelser (aktens art. 19-22)
Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et
(underliggende forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der
skabes nyt acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre
Unionens
funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent
bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en
specifik årrække.
4.3.1. Afsnit I – Tilpasning
af institutionernes retsakter (aktens art. 19)
En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Bulgariens og
Rumæniens tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende
formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende
lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at
identificere
sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som
udvidelsen nødvendiggør med henblik på, at Unionen kan fungere efter de
nye medlemmers tiltræden. Sådanne tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske
og består typisk af sproglige opdateringer af acquis’et til de nye
officielle
EU-sprog eller angivelser af myndigheder i de kommende medlemslande, der er
tillagt forvaltningsmæssige funktioner i forhold til acquis’et.
4.3.1.1. Kapitelopdelt
fortegnelse over tilpasninger
I aktens art. 19 findes en henvisning til bilag III, der
indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger og
undtagelser i institutionernes retsakter i forbindelse med de to nye
medlemslandes
tiltrædelse.
Selskabsret
Intellektuelle
ejendomsrettigheder
Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger
af forordninger vedrørende forskellige dele af området for industriel
ejendomsret. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende EF-varemærker og
design, hvorefter beskyttelsen udvides til at omfatte Bulgarien og Rumænien.
Landbrug
Den fælles landbrugspolitik
Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger
af forordninger og direktiver vedrørende forskellige dele af den fælles
landbrugspolitik. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne vedrørende
referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og landdistriktsprogrammet.
Referenceperioder og kvoter
Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1998-2002 for så vidt
angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for beregning af
kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale
lofter for dyrepræmier, der indgår i beregningen af den direkte støtte. I en
række tilfælde er nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden
–
typisk 2003. I det følgende er alene de væsentligste kvoter medtaget. Der er
herudover fastlagt kvoter for følgende produkter: Hård hvede,
kartoffelstivelse, ris, isoglukose, fibre, bomuld, visse frugt og grønsager
til
forarbejdning, humle, tobak, frø, moderfår og geder.
Følgende nationale
basisarealer og referenceudbytter
er
fastsat for de 2 nye medlemsstater:
Basisareal (ha)
Referenceudbytte
(tons)
Bulgarien
2.625.258
2,90
Rumænien
7.012.666
2,65
Størrelsen af
mælkekvoterne
for perioden
2007/2008 for de 2 nye medlemsstater er fastsat til:
Leverancer
(tons)
Direkte salg
(tons)
Særlig
omstruktureringsreserve (tons)
Bulgarien
979.000.000
722.000
39.180
Rumænien
3.057.000.000
1.098.000
188.400
De 2 tiltrædende lande har opnået følgende
præmierettigheder for
ammekøer
og den særlige
oksekødspræmie
:
Ammekøer
Særlig
oksekødspræmie
(stk.)
Bulgarien
16.019
90.343
Rumænien
150.000
452.000
Der er aftalt følgende
slagtepræmier
for de 2 nye
medlemsstater:
Tyre, stude, køer
og kvier (stk.)
Kalve på mellem 1
og 7 måneder og på under 160 kg slagtet vægt (stk.)
Bulgarien
22.191
101.542
Rumænien
1.148.000
85.000
Der er aftalt følgende
sukkerkvoter
for Bulgarien
og Rumænien:
A-kvote (tons)
B-kvote (tons)
Bulgarien
4.320
1)
432
Rumænien
99.240
9.924
Direkte betalinger
De nye medlemsstater vil blive indfaset i den fælles
landbrugspolitiks direkte støtte over 10 år startende i 2007 med 25 pct. af
det
niveau, der gælder for de nuværende 15 medlemsstater pr. 30. april 2004. Den
samlede indfasning op til det gældende niveau vil forløbe efter følgende
plan:
25 pct. i 2007, 30 pct. i 2008, 35 pct. i 2009, 40 pct. i 2010 og herefter
+10
pct. årligt frem til fuld deltagelse i 2016.
For så vidt angår administrationen af den direkte støtte, kan de
tiltrædende lande inden tiltrædelsen vælge at erstatte den regionalt baserede
udbetalingsmodel (i det følgende benævnt enkeltbetalingsordning) for de
direkte
betalinger med en generel arealbetaling (i det følgende benævnt den
forenklede
ordning) frem til udgangen af 2009 med mulighed for forlængelse to gange et
år
herefter. Støtten under den forenklede ordning beregnes på grundlag af en
opgørelse af et lands samlede anvendte landbrugsareal. Endvidere vil et
landbrug skulle være på minimum 0,3 hektar for at være støtteberettiget.
Baggrunden for denne mulighed er bl.a., at en stor del af landbrugene i de
tiltrædende lande er på mindre end 5 hektar.
Såfremt landene vælger at anvende den forenklede ordning skal de i
anvendelsesperioden tage alle de nødvendige skridt til at etablere de
strukturer, der er nødvendige for at få et velfungerende regionalt baseret
udbetalingssystem og andre betalingssystemer. Hvis dette ikke er tilfældet,
vil
den forenklede ordning fortsat forblive i kraft, men det pågældende
medlemslands andel af den direkte støtte vil blive fastholdt på det til den
tid
gældende niveau.
Supplerende nationale direkte betalinger
Med henblik på at give de tiltrædende lande mulighed for at
mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i direkte betalinger til
de
nuværende medlemsstater, gives mulighed for at anvende supplerende nationale
direkte betalinger, således at de samlede direkte betalinger i 2007 kan nå op
på 55 pct. af EU-15-niveauet i 2004 (pr. 30. april), 60 pct. i 2008 og 65
pct.
i 2009. Fra 2010 må der suppleres med 30 pct. point over det gældende
indfasningsniveau.
Alternativt kan de tiltrædende lande f.s.v.a. betalinger, undtagen
enkeltbetalingsordningen, vælge at supplere op fra det nationale
støtteniveau,
der gælder i 2006 for produkt til produkt, ved at forhøje støtten med 10 pct.
point i forhold til niveauet i 2006. Når det gælder enkeltbetalingsordningen,
begrænses den supplerende nationale direkte støtte af en særlig finansiel
ramme.
Der kan ikke gives supplerende national støtte til landbrugsaktivitet, der
ikke
er omfattet af en EU-ordning for direkte støtte. Uanset hvilken model der
vælges, må det maksimale beløb ikke overstige det niveau for direkte støtte
for
de enkelte ordninger, som gjaldt for medlemslandene i Fællesskabet pr. 30.
april 2004.
Transportpolitik
Begge udvidelseslande vil fra tiltrædelsesdatoen anvende og
implementere det samlede acquis under dette kapitel.
I
rådsdirektiv 96/26/EF af
29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet
personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser,
certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske
udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af
transportvirksomhed
inden for indenlandsk og international transport
, tilføjes Rumænien og
Bulgarien.
Dette medfører ikke væsentlige konsekvenser for Danmark.
Fiskale bestemmelser
Dette medfører ikke væsentlige konsekvenser for Danmark.
4.3.1.2. Retningslinjer for
supplerende tilpasninger (aktens art. 20)
Det har ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens
undertegnelse 25. april 2005 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til
retsakterne vedr. landbrug. For denne retsakts vedkommende har det derfor
inden
tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge
retningslinjer
for de kommende tekniske tilpasninger jf. aktens art. 20, hvori henvises til
bilag IV, som indeholder en fortegnelse over sådanne retningslinjer for
kapitlet vedr. landbrug. Ændringerne skal foretages i overensstemmelse med de
vilkår og efter den procedure, som er fastlagt i aktens art. 56, hvorefter
Rådet eller Kommissionen – afhængig af, hvilken af disse institutioner
der har
vedtaget den oprindelige retsakt – træffer beslutning om de nødvendige
tilpasninger, som skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag IV foreligger
udkast til retsakter på landbrugsområdet (visse spørgsmål vedr.
landbrugslovgivning samt veterinærlovgivning).
4.3.2. Afsnit II – Andre
bestemmelser (aktens art. 21-22)
Der henvises i aktens art. 21 til bilag V, hvor der opregnes en
række områder i EU-traktaten, der for de nye medlemmers vedkommende finder
anvendelse på nogle særlige vilkår. Der er tale om foranstaltninger på
følgende
områder:
Selskabsret
Særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og
markedsføring af lægemidler.
Konkurrencepolitik
Der er etableret en særlig ordning vedr. patentbeskyttelse eller
et supplerende beskyttelsescertifikat for et
lægemiddel
i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler fra
Bulgarien og Rumænien.
Landbrug
Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til
traktatens art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte.
I art. 22 fastslås, at Rådet – med enstemmighed på forslag fra
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet – kan foretage de
tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles
landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af
fællesskabsbestemmelserne.
Toldunion
Betingelser for
fritagelse for told og andre toldforanstaltninger fremgår i medfør af
forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93.
4.4. Fjerde
del – Midlertidige bestemmelser (aktens art. 23-42)
Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke ændrer
acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i acquis'et med
henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU’s regelsæt. De
midlertidige
bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I) overgangsforanstaltninger og (II)
andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over forskellige former for
tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.
4.4.1. Afsnit I –
Overgangsforanstaltninger (aktens art. 23)
Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra
hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal
overtage og implementere hele EU’s regelsæt. Nogle
overgangsforanstaltninger er
landespecifikke - mens andre er horisontale (finder anvendelse for både
Bulgarien
og Rumænien). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset
rækkevidde
og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede etaper for
gennemførelse af EU-reglerne. De er alle udformet under hensyntagen til
princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i
EU’s
politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det
indre
marked og den frie konkurrence.
Art. 23 indeholder en henvisning til bilagene VI og VII, hvori der
for hvert af de to tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret
opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået
enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land.
Der er aftalt overgangsforanstaltninger på følgende kapitler: kap.
1 (fri bevægelighed for personer), kap. 2 (fri bevægelighed tjenesteydelser),
kap. 3 (frie kapitalbevægelser), kap 4. (konkurrencepolitik), kap. 6
(konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10
(skattelovgivning), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik), kap. 14
(energi), kap. 19 (telekommunikation og informationsteknologi), kap. 22
(miljø).
I det følgende skitseres indholdet af overgangsforanstaltningerne
på de enkelte kapitler. Foranstaltningerne er placeret i forhold til de
relevante retsakter: Rådsforordning (Rfo), Rådsdirektiv (Rdir),
Kommissionsforordning (Kfo) og Kommissionsdirektiv (Kdir).
Det understreges, at skitseringen alene giver en oversigt over
overgangsforanstaltningernes indhold og omfang. Der er således ikke tale om
en
udtømmende gennemgang af bilag VI-VII.
Fri bevægelighed for personer
For så vidt angår bestemmelserne vedr. arbejdskraftens fri
bevægelighed indeholder tiltrædelsestraktaten en overgangsforanstaltning, der
gør det muligt for de nuværende EU-lande i en syvårig overgangsperiode at
regulere tilgangen af arbejdskraft fra
Bulgarien
og
Rumænien.
I en toårig periode fra tiltrædelsestidspunktet anvendes nationale
regler for borgere fra de nye medlemslande. En såkaldt stilstands-klausul
indebærer, at der ikke kan indføres yderligere restriktioner i adgangen til
de
respektive arbejdsmarkeder i forhold til tidspunktet for undertegnelse af
tiltrædelsestraktaten.
Borgere fra de nye medlemslande skal gives fortrinsret forud for arbejdskraft
fra tredjelande.
Efter udløbet af de to år kan de enkelte lande på baggrund af en
evalueringsprocedure omfattende en rapport fra Kommissionen vælge at forlænge
overgangsperioden i yderligere tre år. I modsat fald finder EU-reglerne
anvendelse.
Efter fem år kan overgangsforanstaltningen forlænges i endnu to
år, såfremt det kan sandsynliggøres, at der er fare for forstyrrelser på
arbejdsmarkedet ved en overgang til EU’s almindelige regelsæt på
området.
I overgangsordningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der
indtil udgangen af det syvende år efter udvidelsen kan anvendes af de
medlemslande, der har valgt at overgå til EU’s almindelige regelsæt
vedrørende
vandrende arbejdstagere.
Overgangsperioden berører ikke borgere fra nye medlemsstater, der
på tiltrædelsestidspunktet allerede har lovligt ophold og arbejde i en
nuværende medlemsstat.
Social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse
Europa-parlamentets og Rådets
direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobaksvarer.
I
Bulgarien
finder direktivet ikke anvendelse før den 31.
december 2010 for så vidt angår grænseværdien for maksimalt indhold af tjære
i
cigaretter fremstillet og markedsført i Bulgarien.
Fri bevægelighed for tjenesteydelser
Europaparlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om
investeringsgarantiordninger.
Bulgarien
har opnået en overgangsordning vedr.
minimumsgarantiniveauet for garantiordninger indtil 31. december 2009.
Rumænien
har opnået en lignende overgangsordning indtil 31. december
2011.
I overgangsperioden bevarer de andre medlemsstater retten til at
forhindre en filial af bulgarsk eller rumænsk investeringsfirma, som er
etableret på deres område, i at drive virksomhed, medmindre og indtil en
sådan
filial har tilsluttet sig en officielt anerkendt investorbeskyttelsesordning
på
den pågældende medlemsstats område med henblik på at dække forskellen mellem
Bulgariens og Rumæniens garantiniveau og minimumsniveau.
Frie kapitalbevægelser
Bulgarien
og
Rumænien
har opnået
en overgangsperiode på fem år, hvor de to lande kan
opretholde deres nationale lovgivninger vedrørende udlændinges opkøb af fast
ejendom i form af jord til visse boliger. Borgere i EU's medlemsstater, som
er
bosat i Bulgarien og Rumænien, er undtaget fra overgangsordningen.
Bulgarien og Rumænien har samtidig opnået en syvårig
overgangsordning, hvor de to lande kan opretholde deres regler
for udlændinges opkøb af landbrugsjord og skov. Borgere i EU's
medlemsstater,
som driver landbrug og skovdrift i Bulgarien og Rumænien,
er undtaget fra overgangsordningen. Overgangsforanstaltningerne på
området vil blive taget op til generel revision inden udgangen af det tredje
år
efter tiltrædelsen.
Konkurrencepolitik
EF-traktatens art. 87 og 88
vedrørende forbudet mod visse former for statsstøtte
Både Bulgarien og Rumænien vil implementere acquis'et fra
tiltrædelsesdatoen.
Rumænien
har dog opnået to specifikke overgangsordninger
vedrørende fiskal støtte. Den ene overgangsordning løber frem til 31.
december
2011 og angår en royalty-fritagelse i forbindelse med visse regionale
investeringer. Den anden overgangsordning løber frem til 31. december
2010
og angår fritagelse for virksomhedsskat i dårligt stillede områder.
For
Rumæniens
vedkommende indeholder tiltrædelsestraktaten
en beskyttelsesklausul på statsstøtteområdet. Dette betyder, at tiltrædelsen
potentielt kan udskydes med et år til januar 2008, hvis
Rumænien
ikke
lever op til Kommissionens krav til håndhævelse og kontrol på
statsstøtteområdet. Hvis det viser sig, at Rumænien ikke opfylder
Kommissionens krav, vil Kommissionen vurdere støtte givet mellem 1. september
2004 og tiltrædelsesdagen. Såfremt støtten vurderes ulovlig, vil Kommissionen
kræve den tilbagebetalt.
Landbrug
Landbrugslovgivning
Rfo 1493/1999/EF af 17. maj
1999 om den fælles markedsordning for vin, senest ændret ved Kfo 1795/2003/EF
af 13.10.2003.
Rumænien
har fået en overgangsperiode på 8 år til at fjerne
hybrid-vinsorter, der er forbudt i henhold til EU´s acquis på vinområdet.
Rfo 2597/97/EF af 18. december 1997 om supplerende regler til den
fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk,
senest ændret ved Rfo 1602/1999/EF af 19.7.1999.
Bulgarien
har opnået en overgangsperiode frem til 30. april
2009 for salg af mælk, der ikke opfylder Fællesskabets krav til fedtindhold.
Mælk solgt under denne overgangsperiode må kun sælges i den respektive
medlemsstat eller eksporteres til et tredjeland.
Rfo 1257/1999/EF af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af
landdistrikterne, senest ændret ved Rfo 2223/2004/EF af 22.12.2004
Bulgarien
tillades at anvende landdistriktsstøtte til
førtidspensionering af landbrugere mellem 55-70 år, der har fået tildelt en
mælkekvote
Veterinærlovgivning - fødevaresikkerhed
Bulgarien og Rumænien har fået overgangsperioder for følgende
fællesskabsregler for et begrænset antal fødevareproducerende virksomheder i
op
til tre år efter tiltrædelsesdatoen. I overgangsperioden må fødevarerne fra
de
pågældende virksomheder kun sælges i Bulgarien henholdsvis Rumænien
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april
2004 om fødevarehygiejne.
Bulgarien
har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af
2009 for 100 mejerivirksomheder.
Rumænien
har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af
2009 for 27 kødvirksomheder og 27 mejerivirksomheder.
Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april
2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer for så vidt
angår
kød.
Bulgarien
har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af
2009 for 100 mejerivirksomheder.
Rumænien
har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af
2009 for 27 kødvirksomheder og 27 mejerivirksomheder.
Fødevarestyrelsen vurderer, at overgangsordningerne for Bulgarien
og Rumænien ikke har hverken positive eller negative konsekvenser for
Danmark,
idet fødevarer omfattet af overgangsordningen skal mærkes således, at
fødevarerne ikke kan omsættes uden for Bulgarien henholdsvis Rumænien. Dette
mærke må ikke kunne sammenlignes med EU’s ovale sundheds- eller
identifikationsmærke.
Herved er der sikkerhed for, at kun fødevarer, som opfylder EU’s
hygiejneregler,
og som er mærket med et ovalt sundheds- eller identifikationsmærke, kan
omsættes i de 25 gamle EU-lande, herunder Danmark.
Plantesundhedslovgivning - fytosanitære bestemmelser
Rdir 91/414/EØF af 15. juli 1991 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, senest ændret ved Kdir 2004/99/EF
af
1.10. 2004.
Rumænien
har fået en overgangsperiode til udgangen af 2009
for anvendelse af 4 aktive substanser, der er indeholdt i
plantebeskyttelsesmidler,
og for anvendelsen af en aktiv substans 2,4-D i plantebeskyttelsesprodukter
frem til udgangen af 2008 i tilfælde af, at den aktive substans er blevet
medtaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF
Transportpolitik
Rfo nr. 3118/93/EØF af 25.
oktober 1993 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre
intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende
(cabotage).
Der er med
Bulgarien
og
Rumænien
indgået aftaler om
gensidige overgangsforanstaltninger på op til i alt tre år for adgang til at
udføre cabotage. Enhver medlemsstat (nuværende eller ny) kan forlænge den
indledende periode med op til fem år. Medlemsstaterne kan i denne periode
vælge
at regulere adgangen til deres interne vejgodstransport ved gradvis at
udveksle
tilladelser til cabotagekørsel på grundlag af bilaterale aftaler.
I overgangsforanstaltningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme,
der kan anvendes af et medlemsland indtil udgangen af det femte år, såfremt
det
har valgt at undlade at forlænge overgangsperioden.
Rdir 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport
ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig
anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser,
som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende
udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international
transport.
Indtil udgangen af 2010 finder direktivets bestemmelser vedrørende
finansielle krav til transportører ikke anvendelse i
Bulgarien
for
transportvirksomheder, som udelukkende udfører indenlandsk godstransport og
personbefordring ad landevej. Bulgarien skal gradvis tilpasse sig direktivets
bestemmelser.
Rdir 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte
dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i
international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet
Bulgarien
og
Rumænien
har opnået overgangsperioder
indtil udgangen af 2013 i forhold til visse dele af det indenlandske
vejnetværk
for så vidt angår direktivets bestemmelser om grænseværdier for lastbilers
akseltryk. Køretøjer, der opfylder direktivets bestemmelser vedr.
grænseværdier, må således indtil udløbet af de nævnte perioder kun køre på de
ikke-moderniserede dele af landenes vejnet, såfremt de overholder de lavere
nationale grænser for akseltryk.
Rdir 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge
godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.
Rumænien
har opnået overgangsperioder indtil udgangen af
2010 for køretøjer, der udelukkende bruges til indenlandsk transport, for så
vidt angår de i direktivet fastlagte minimumsafgiftssatser. Rumænien skal
gradvis tilpasse sig direktivets bestemmelser.
Fiskale bestemmelser
Moms
Rdir 77/388/EØF af 17. maj 1977 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det
fælles
merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, senest ændret ved Rdir
2004/66/EF (det sjette momsdirektiv).
Bulgarien
og
Rumænien
har fået tilladelse til at
opretholde en højere omsætningstærskel end fastsat i sjette momsdirektiv til
at
fritage små og mellemstore virksomheder for momspligt. De to lande kan
fritage
for moms med fradragsret for ”input tax” på international
passagertransport.
Forbrugsafgifter
Rdir 92/79/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, senest ændret ved Rdir
2002/10EF
af 12.2.2002.
Bulgarien
og
Rumænien
har fået tilladelse til
overgangsforanstaltninger, der giver mulighed for gradvis tilnærmelse til
bestemmelserne om minimumsafgifter på cigaretter i perioden indtil 31.
december
2009.
Rdir 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, senest
ændret ved Rdir 2004/75/EF.
Bulgarien
og
Rumænien
har fået overgangsperioder
vedr. anvendelsen af minimumsafgifter på følgende energiprodukter:
–
Blyfri benzin
(indtil 1. januar 2011)
–
Dieselolie og
petroleum anvendt i motorkøretøjer (indtil 1. januar 2013)
–
Elektricitet (indtil
1. januar 2010).
Bulgarien
har også fået overgangsordning vedr. anvendelsen
af minimumsafgifter på kul og koks (indtil 1. januar 2010, for så vidt angår
anvendelse til fjernvarmeproduktion, og indtil 1. januar 2009, for så vidt
angår anden anvendelse).
Rumænien
har også overgangsordning vedr. anvendelsen af
minimumsafgifter på følgende
–
naturgas til
ikke-kommerciel anvendelse (indtil 1. januar 2010)
–
tung fuelolie til
anvendelse til fjernvarmeproduktion (indtil 1. januar 2010) og
–
tung fuelolie til
anden anvendelse (indtil 1. januar 2009).
Endelig har
Bulgarien
og
Rumænien
fået tilladelse
til at anvende en nedsat sats for forbrugsafgift på produktion af visse
mængder
af frugtspiritus fremstillet af egne druer til privat forbrug i frugtavlerens
husholdning og ikke til salg.
Direkte beskatning
Rdir 2003/49/EF af 3. juni 2003 om
en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede selskaber i forskellige medlemsstater, senest ændret ved Rdir
2004/76/EF.
Bulgarien
og
Rumænien
har fået tilladelse til i en
overgangsperiode at opkræve kildeskat af renter og royalties, som selskaber i
de to lande betaler til associerede selskaber i andre medlemsstater.
Bulgarien
må opkræve kildeskat, dog højst med 10 pct. indtil 1. januar 2011 og højst
med
5 pct. indtil 1. januar 2015.
Rumænien
må opkræve kildeskat, dog højst
med 10 pct. indtil 1. januar 2005.
Social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse
(Bulgarien)
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobaksvarer.
I
Bulgarien
finder direktivet ikke anvendelse før den 31.
december 2010 for så vidt angår grænseværdien for maksimalt indhold af tjære
i
cigaretter fremstillet og markedsført i Bulgarien.
Energi
Rdir 68/414/EØF af 20.
december 1968 om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde
minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter som senest ændret
ved Rdir 98/93/EF af 14.12.1998.
Bulgarien
og
Rumænien
overtager og gennemfører
acquis’et på energiområdet fra tiltrædelsestidspunktet, med undtagelse
af
reglerne om minimumsberedskabslagre af råolie og/eller olieprodukter.
Der er ingen konsekvenser for Danmark på energiområdet af
Bulgariens
og
Rumæniens
tiltrædelse.
Der er indgået aftale om overgangsperioder med begge tiltrædende
lande hvad angår opfyldelse af olielagerforpligtelsen på 90 dages forbrug;
for
Bulgarien
indtil udgangen af 2012, og for
Rumænien
indtil udgangen af 2011.
Telekommunikation og informationsteknologi
(Bulgarien)
Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder
i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester
(forsyningspligtdirektivet).
Bulgarien og Rumænien overtager og gennemfører acquis’et på
telekommunikations- og informationsteknologi-området fra
tiltrædelsestidspunktet. Der er dog indgået en aftale om en overgangsordning
for
Bulgarien, hvor Bulgarien kan udskyde indførelsen af
nummerportabilitet indtil senest den 1. januar 2009.
Miljø
Affaldshåndtering:
Rådsdirektiv nr. 1994/62/EF af 20.
december 1994 om emballage og emballageaffald, senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004.
Rumænien
har opnået en overgangsperiode fra 2009 til 2013
og Bulgarien fra 2009 til 2014.
Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald
Rumænien
har opnået en overgangsordning for kravet om
midlertidig opbevaring af farligt affald indtil 2009. Rumænien skal dog
etablere et tilladelsessystem for midlertidigt affald i overgangsperioden.
Mht.
krav til byaffald vil Rumænien først skulle leve op til kravene i 2017.
Bulgarien
og
Rumænien
har begge opnået en
overgangsordning til hhv. udgangen af 2014 og udgangen af 2013 mht.
deponering
af visse ikke-farligt flydende affald.
Rforordning 259/93/EØF af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol
med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab.
Begge lande har fået en undtagelse, hvor kompetente myndigheder
kan afvise transport af affald i henhold til procedure for transport af
affald
i overensstemmelse med overgangsordningerne om affaldshåndtering, indtil
EU-standarder opfyldes.
Særlige typer af affald til genanvendelse kan ikke importeres til
Bulgarien
indtil 2009, og til
Rumænien
indtil 2010 for at give landene mulighed
for at opbygge de nødvendige genanvendelses- og genindvindingskapaciteter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)
Begge lande har opnået en overgangsordning indtil 2008 til at leve
op til en 4 kg indsamlingsrate samt genanvendelses- og
genindvindingmålsætninger
af elektronisk udstyr.
Vandkvalitet:
Direktiv nr. 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af
byspildevand.
Begge lande har fået en overgangsordning, indtil 2014 for
Bulgarien
og 2018 for
Rumænien.
Direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.
Begge lande har opnået en overgangsordning fra et begrænset antal
parametre,
Rumænien
indtil udgangen af 2010 og
Bulgarien
indtil
udgangen af 2015. Direktivets procedureregler om information til befolkningen
og ophør af levering finder dog anvendelse, såfremt der er potentiel
sundhedsfare.
Rådets direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening, der er
forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø
Rumænien
har opnået en overgangsordning for visse
industrielle installationer indtil 2009. Tilladelser for disse udledninger
vil
blive udstedt for at reducere miljøpåvirkninger.
Luftkvalitet
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige
organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra
terminaler
til servicestationer
Bulgarien
og
Rumænien
har begge opnået en
overgangsordning indtil udgangen af 2009.
Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af
svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv
93/12/EØF
Bulgarien
har opnået en overgangsordning indtil 2011 fsva.
»heavy fuel oils« og indtil 2009 fsva. gas oils. Brændstofferne må kun
anvendes
lokalt.
Naturbeskyttelse
Lister af habitater og vilde flora og fauna vil blive ændret for
at tage højde for Rumæniens og Bulgariens biodiversitet.
Bekæmpelse af industriel forurening og
risikostyring:
Rdir 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Rumænien og Bulgarien har opnået en overgangsordning indtil hhv.
udgangen af 2008 og 2013 for
Rumænien
og indtil udgangen af 2009 og 2014
for
Bulgarien
for emissioner fra et begrænset antal anlæg etableret før
1987.
Rumænien
har yderligere opnået en overgangsordning indtil
udgangen af 2017 til at opfylde at 2016 Nox kravene fsva. seks anlæg.
Foreløbige målsætninger er fastlagt for at sikre en gradvis reduktion af
emissioner i løbet af overgangsperioden. Tekniske tiltag til den overordnede
emissionsreduktions-målsætning baseres på nyeste emissionsdata.
Rdir 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening.
Bulgarien
og
Rumænien
har opnået overgangsordninger,
hvorved navngivne installationer først skal opfylde krav om anvendelse af
bedst
tilgængelige teknik fra udgangen af 2008 eller 2010 i Bulgarien og fra
udgangen
af 2008 eller 2015 i Rumænien. Anlæggene skal dog have integrerede
tilladelser
fra oktober 2007. Undtagelsen gælder kun for anlæg etableret før 1997.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000
om forbrænding af affald
Rumænien
har opnået en overgangsordning indtil udgangen af
2007 eller 2008.
4.4.2. Afsnit II –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 24)
4.4.2.1.
Overgangsbestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet (aktens art. 24)
Med aktens art. 24 fastsættes i en overgangsperiode midlertidige
bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i Europa-Parlamentet.
Ifølge overgangsbestemmelserne udvides antallet af medlemmer af
Europa-Parlamentet med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra
Rumænien
fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af valgperioden indtil
2009. Dette gælder uanset det maksimale antal medlemmer, der i øvrigt er
fastsat, jf. denne redegørelses afsnit 4.2.1.
Bulgarien og Rumænien afholder inden den 31. december 2007
almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Hvis der først afholdes valg
efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer, der repræsenterer Bulgarien
og
Rumænien i perioden fra tiltrædelsesdatoen, og indtil der er afholdt valg i
de
to lande, af de to landes parlamenter blandt disses medlemmer efter den
procedure, der er fastsat i hver af de to stater.
4.4.3. Afsnit III –
Finansielle bestemmelser (aktens art. 25-35)
Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra
tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af
Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.
Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye medlemslande
i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som forudsættes at
være
den 1. januar 2007, jf.
tabel 1
, der
angiver de øremærkede udgiftsrammer til fordel for Bulgarien og Rumænien.
Tabel 1
Øremærkede forpligtelsesbevillinger for Bulgarien og
Rumænien for perioden 2007-2009
2007
2008
2009
(Mio. euro, 2004 priser)
BUL
RUM
Total
BUL
RUM
Total
BUL
RUM
Total
Strukturforanstaltninger
539
1.399
1.938
759
1.972
2.731
1.002
2.603
3.605
Udvikling af landdistrikter
183
577
760
244
770
1.014
306
961
1.267
Nuklear sikkerhed
70
-
70
70
-
70
70
-
70
Transitionsforanstaltninger
ifbm. inst.opbygning
-
-
82
Total
2.850
3.815
4.942
Herudover medfører optagelsen af Bulgarien og Rumænien
udgifter på EU’s budget for så vidt angår den fælles landbrugspolitik.
Baseret
på de nugældende regler og udgiftsrammer forventes udgifterne hertil at ligge
i
størrelsesordenen 2,4 mia. euro for perioden 2007-2009. I tilfælde af en
ændret
udgiftsudvikling eller ændrede regler, vil udgiftsposten blive en anden.
Endelig vil der med udvidelsen isoleret set være merudgifter vedr. interne
politikker og administration.
Rumæniens og Bulgariens bidrag til budgettet vil afhænge af den
samlede aftale om de finansielle perspektiver fra 2007. Baseret på det
seneste
kompromisforslag fra juni 2005 forventes disse landes samlede betaling med
betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 3,6 mia. euro for perioden
2007-09.
Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU’s
finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og
Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden
2007-2012.
4.4.3.1. Midlertidige bestemmelser
vedrørende budgettet (aktens art. 25-26)
Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU’s
finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og
Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden
2007-2012.
4.4.3.2.
Førtiltrædelsesbistanden (aktens art. 27-29)
Art. 27 fastslår, at udbud, indgåelse af kontrakter og betalinger
i forbindelse med førtiltrædelsesbistand under Phare-programmet samt bistand
i
henhold til overgangsfaciliteten fra tiltrædelsesdatoen forvaltes af
gennemførelsesorganer i Bulgarien og Rumænien. Således fraviges Kommissionens
forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter – bortset fra i
visse,
nærmere afgrænsede tilfælde.
Endvidere fastslås bl.a., at finansielle forpligtelser, der er
indgået før tiltrædelsen i henhold til de finansielle
førtiltrædelsesinstrumenter samt efter tiltrædelsen i henhold til
overgangsfaciliteten, herunder indgåelse af aftaler om betalinger, der er
indgået efter tiltrædelsen, fortsat skal være omfattet af reglerne og
forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, indtil de
pågældende programmer og projekter afsluttes. Det sidste
programmeringsarbejde
for den ovenfor nævnte førtiltrædelsesbistand finder sted i det sidste år før
tiltrædelsen. Der skal indgås kontrakter for projekter under disse programmer
inden for de følgende to år. Der indrømmes ikke nogen forlængelse af perioden
for indgåelse af kontrakter, kun undtagelsesvist og i behørigt begrundede
tilfælde. Uanset ovenstående kan der bevilges førtiltrædelsesmidler til
dækning
af administrative udgifter de første to år efter tiltrædelsen og med hensyn
til
omkostninger til revision og evaluering i op til fem år efter tiltrædelsen.
Endelig fastslås, at Kommissionen for at sikre den nødvendige
udfasning af de ovenfor nævnte finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, samt
af
ISPA-programmet, kan træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at
der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i de nye
medlemsstater i op til 19 måneder efter tiltrædelsen.
Art. 28 og 29 indeholder en række bestemmelser, som sikrer
fortsættelse af igangværende foranstaltninger og forpligtelser omfattet af
det
strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument og SAPARD-programmet efter
tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne og forpligtelserne fortsættes under
henholdsvis
Samhørighedsfonden og programmet for udvikling af landdistrikterne.
Art. 28 fastslår at foranstaltninger, som på tiltrædelsesdatoen
har været omfattet af det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument, og som
ikke er afsluttet på denne dato, anses for at være godkendt af Kommissionen i
henhold til forordningen om Samhørighedsfonden. Beløb, som der endnu ikke er
disponeret over, disponeres således over i henhold til Samhørighedsfonden.
Alle
indkøbsprocedurer vedrørende de ovennævnte foranstaltninger, som på
tiltrædelsesdatoen har været i udbud, gennemføres efter reglerne i dette
udbud.
Alle indkøbsprocedurer, som endnu ikke har været i udbud, skal være i
overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og EF’s politikker.
Art. 29 fastslår, at hvis betalingsperioden for flerårige tilsagn
givet under SAPARD-programmet vedr. skovrejsning på landbrugsarealer, støtte
til oprettelse af producentsammenslutninger eller
landbrugsmiljøforanstaltninger går ud over den sidste tilladte dato for
SAPARD-betalinger, vil de udestående forpligtelser blive dækket inden for
programmet for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013.
4.4.3.3. Støtte til lukning
af Kozloduy-kernekraftværket – Bulgarien (aktens art. 30)
Kozloduy-protokollen konsoliderer, i linje med forpligtelserne,
Bulgariens lukning af Kozloduy-kernekraftværkets enhed 1 og 2 inden år 2003
og
forpligter Bulgarien til at lukke kraftværkets enhed 3 og 4 i 2006.
Art. 30 fastslår, at Fællesskabet i perioden 2007-2009 skal bistå
Bulgarien med finansiel støtte på 210 millioner EUR til landets anstrengelser
i
forbindelse med lukningen af de fire Kozloduy-enheder og til at løse de
problemer, der måtte opstå i forbindelse med nedlæggelsen.
4.4.3.4. Overgangsfaciliteten
(aktens art. 31)
Art. 31 fastslår, at EU i det første år efter tiltrædelsen yder
midlertidig finansiel bistand til Bulgarien og Rumænien. Formålet hermed er
at
udvikle og styrke landenes administrative og retlige kapacitet, således at de
bedre bliver i stand til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og fremme
udveksling af bedste praksis med tilsvarende instanser. Bistanden skal
anvendes
til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved
hjælp
af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene eller over fondene
for udvikling af landdistrikterne.
Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges og gennemføres
i overensstemmelse med
Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 om økonomisk bistand til visse
lande i Central- og Østeuropa.
Som det fremgår af tabel 1.1 udgør forpligtelsesbevillingen angivet
i 2004-priser 82 mio. euro.
4.4.3.5. Likviditets- og
Schengen-faciliteten (aktens art. 32)
Art. 32 fastslår, at der oprettes en likviditets- og
Schengen-facilitet som et midlertidigt instrument for mellem
tiltrædelsesdatoen
og udgangen af 2009 at bistå Bulgarien og Rumænien med at finansiere aktioner
ved EU’s ydre grænse med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne
og kontrollen
ved de ydre grænser og for at medvirke til en forbedring af likviditeten i de
nationale budgetter.
For perioden 2007-2009 skal følgende beløb (2004-priser) stilles
til rådighed for Bulgarien og Rumænien i form af betalinger af faste beløb
fra
en midlertidig likviditets- og Schengen-facilitet:
(mio. EUR i 2004-priser)
2007
2008
2009
Bulgarien
121,8
59,1
58,6
Rumænien
297,2
131,8
130,8
Der er efter art. 32 fastsat regler for, hvad beløbene
skal anvendes til, samt hvornår beløbene udbetales. De tildelte faste beløb
skal bruges inden tre år efter den første udbetaling, og der skal forelægges
rapport om den endelige forvaltning af de tildelte beløb. Eventuelle ubrugte
midler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til
Kommissionen.
4.4.3.6.
Strukturforanstaltninger (aktens art. 33)
Det nuværende regelsæt vedr. samhørigheds- og strukturfondene
ophører per 31. december 2006. Et nyt regelsæt, forbundet med de finansielle
perspektiver 2007-13, planlægges at træde i dets sted per 1. januar 2007. Der
er ikke anmodet om overgangsordninger på dette område, hvorfor Bulgarien og
Rumænien fuldt ud vil overtage det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.
I det første år efter tiltrædelsen vil EU yde en midlertidig
finansiel bistand på EUR 82 mio. (2004-priser) til Bulgarien og Rumænien med
henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og retlige
kapacitet
til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen, herunder samhørigheds-
og strukturfondspolitikken.
Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til samhørigheds- og
strukturfondene vil blive bestemt ved det per 1. januar 2007 gældende
regelsæt.
På baggrund af det nuværende regelsæt ville alle Bulgariens seks og alle
Rumæniens otte regioner være støtteberettigede til mål 1-midler. Fsva.
Interreg-programmet ville alle Bulgariens og Rumæniens områder langs
landegrænserne være støtteberettigede, ligesom nogle søgrænser også ville
kunne
være det. Alle regioner ville også blive inkluderet i fælles eller separate
grupper mhp. transnationalt samarbejde under Interreg-programmet. Både
Bulgarien
og Rumænien ville under de gældende regler være støtteberettigede til midler
fra Samhørighedsfonden.
Med forbehold for fremtidige beslutninger er de samlede
forpligtelsesbevillinger til strukturfondsforanstaltninger til fordel for
Bulgarien
og Rumænien fastsat som følger for treårsperioden 2007-2009 (2004-priser):
(mio. EUR i 2004 priser)
2007
2008
2009
Bulgarien
539
759
1 002
Rumænien
1 399
1 972
2 603
4.4.3.7. Udvikling af
landdistrikterne (aktens art. 34)
En væsentlig del af EU’s landbrugsstøtte til de 2 nye
medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden
2007-2009. I alt er der således afsat godt 3
mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende
lande. Godt 0,6 mia. euro af de afsatte midler vil kunne anvendes som
supplement til de direkte betalinger, jf. nedenfor. Landene har tre år til at
sikre, at bevillingerne i et givet år i perioden 2007-2009 rent faktisk
bliver
afsat (forpligtet). Hertil kommer en række andre overgangsbestemmelser
gældende
i det 3-årige overgangsprogram, der bl.a. muliggør en lavere medfinansiering
i
mål 1-regioner for foranstaltninger til miljøvenligt landbrug og dyrevelfærd.
De 2 nye medlemslande vil drage fordel af særlige foranstaltninger for
landdistriktsudvikling, der tager højde for de nye medlemslandes situation,
herunder gives der bl.a. særlig støtte på maksimalt 1000 EUR årligt til
delvist
selvforsynende smålandbrug, der må ventes at blive udsat for hård konkurrence
i
et udvidet EU. Formålet er at muliggøre overgangen til mere levedygtige
landbrug. Der gives også investeringsstøtte til at opfylde EU standarder for
fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. De nye medlemsstater vil efter den
treårige overgangsfase være omfattet af de samme krav som de nuværende
EU-lande.
Anvendelse af landdistriktsmidler til supplerende
nationale direkte betalinger
De nye medlemsstater kan anvende maksimalt 20 pct. af de afsatte
midler under landdistriktspuljen til supplering af direkte betalinger i hvert
af årene 2007-2009. Det svarer til ca. 152 mio. EUR i 2007, ca. 203 mio. EUR
i
2008 og ca. 253 mio. EUR i 2009, dvs. i alt ca. 608 mio. EUR. Alternativt kan
vælges en model med 25 pct. i 2007, 20 pct. i 2008 og 15 pct. i 2009, hvilket
svarer til ca. 190 mio. EUR i 2007, ca. 203 mio. EUR i 2005 og ca. 190 mio.
EUR
i 2006, dvs. i alt ca. 583 mio. EUR.
4.4.3.8. Årlige tilpasninger
af de finansielle overslag (aktens art. 35)
Beløbene omhandlet i art. 30, 31, 32, 33 og 34 vil hvert år af
Kommissionen blive tilpasset prisudviklingen, så bevillingerne ikke udhules
af
inflationen.
4.4.4. Afsnit IV – Andre
bestemmelser (aktens art. 36-42)
4.4.4.1.
Beskyttelsesforanstaltninger (aktens art. 36-39)
I forbindelse med de to landes tiltrædelse etableres 3
typer beskyttelsesklausuler: en generel økonomisk beskyttelsesklausul; to
specifikke
beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for
retlige anliggender og indre anliggender; en klausul vedr. udskydelse af
tiltrædelsesdato/generelle
og specifikke undtagelser.
Generel økonomisk beskyttelsesklausul (aktens art.
36)
Aktens art. 36 fastslår, at i tilfælde af alvorlige
vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af
vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i
en
bestemt egn, vil et nyt medlemsland indtil udgangen af en periode på op til
tre
år efter tiltrædelsen kunne ansøge om tilladelse til at anvende
beskyttelsesforanstaltninger
med sigte på at genskabe ligevægten og at tilpasse den pågældende sektor til
det indre markeds økonomi. På samme vilkår vil en nuværende medlemsstat kunne
ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for
Bulgarien, Rumænien eller begge disse stater. Endvidere fastslås, at
Kommissionen
efter anmodning fra den pågældende medlemsstat som hastesag vil skulle
vedtage
europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af de
beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge
vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse.
2)
I tilfælde af
alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den
pågældende medlemsstat vil Kommissionen skulle træffe afgørelse inden for en
frist på fem arbejdsdage. De vedtagne foranstaltninger må ikke medføre
grænsekontrol.
Indre marked (aktens art. 37)
Aktens art. 37 fastslår, at såfremt Bulgarien eller Rumænien har
undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne,
herunder tilsagn inden for alle sektorpolitikker med grænseoverskridende
virkninger, og såfremt denne undladelse har voldt alvorlig skade for det
indre
markeds funktion, eller medført overhængende fare for en sådan skade, vil
Kommissionen i en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kunne vedtage
europæiske forordninger eller afgørelser om passende foranstaltninger, efter
begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ.
Beskyttelsesklausulen
vil kunne bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af
overvågningsresultater og træde i kraft den første tiltrædelsesdag.
Foranstaltningerne vil kun skulle opretholdes, så længe det er ubetinget
nødvendigt, og under alle omstændigheder hæves, når det relevante tilsagn er
opfyldt. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den treårige
periode, så længe disse mangler findes.
Retlige og indre anliggender (aktens art. 38)
Aktens art. 38 fastslår, at såfremt der i Bulgarien eller Rumænien
er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i
gennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante
tilsagn, samarbejdsinstrumenter og afgørelser vedrørende gensidig
anerkendelse
på det strafferetlige område under EU-traktatens afsnit VI og direktiver og
forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på det civilretlige område
under
EF-traktatens afsnit IV samt af europæiske love og rammelove vedtaget på
grundlag af forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 3 og 4,
vil
Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til tre år efter
tiltrædelsen
efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter
høring af medlemsstaterne kunne vedtage europæiske forordninger eller
afgørelser om passende foranstaltninger og anføre betingelserne og de nærmere
regler for gennemførelsen heraf. Foranstaltningerne vil kunne tage form af
midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser
i
forbindelserne mellem Bulgarien eller Rumænien og en anden medlemsstat eller
andre medlemsstater, uden at dette vil berøre et fortsat snævert retligt
samarbejde. Beskyttelsesklausulen vil kunne bringes i anvendelse selv før
tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft den
første
tiltrædelsesdag. Som tilfældet er for beskyttelsesklausulen vedrørende det
indre marked, vil foranstaltningerne kunne opretholdes, så længe det er
ubetinget
nødvendigt og vil under alle omstændigheder skulle hæves, når manglerne er
blevet afhjulpet. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den
treårige periode, så længe disse mangler findes.
Generelle og specifikke undtagelser (aktens art. 39)
Aktens art. 39 fastslår, at hvis det på grundlag af Kommissionens
løbende overvågning af de tilsagn, som Bulgarien og Rumænien har givet i
forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, og navnlig Kommissionens
overvågningsrapporter herom, står klart, at forberedelserne til at overtage
og
gennemføre gældende fællesskabsret i Bulgarien eller Rumænien befinder sig på
et sådant stadium, at der er alvorlige farer for, at enten Bulgarien eller
Rumænien på en række vigtige områder vil være åbenlyst uforberedt til at
opfylde
kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007, kan Rådet
med
enstemmighed på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte, at
datoen
for den pågældende stats tiltrædelse udskydes ét år til den 1. januar 2008.
Ydermere kan Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra
Kommissionen træffe ovennævnte afgørelse om udskydelse for Rumænien, hvis der
konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af et eller flere af de
tilsagn og krav, der er anført i bilag IX, punkt I. Rådet kan tillige med
forbehold af art. 37 med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling
fra
Kommissionen, og efter at der i efteråret 2005 er foretaget en detaljeret
vurdering af Rumæniens fremskridt inden for konkurrencepolitik, træffe
ovennævnte afgørelse om udskydelse med hensyn til Rumænien, hvis der
konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af forpligtelserne i
Europaaftalen (EFT L 357 af 31.12.1994, s.2) eller et eller flere af de
tilsagn
og krav, der er anført i bilag IX, punkt II.
4.4.4.2. Grænsekontrol
mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (aktens
art.
40)
Aktens
art. 40 fastslår, at anvendelsen af Bulgariens og Rumæniens nationale
lovgivning i de overgangsperioder, der henvises til i bilag VI og VII, ikke
må
medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne. Dette ud fra et hensyn til at
undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion.
4.4.4.3.
Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles
landbrugspolitik samt bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og
fødevaresikkerhedsområdet (aktens art. 41-42)
Protokollens art. 41 fastslår, at hvis der er behov for
overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i
den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles
landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, vedtager
Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i art. 25,
stk. 2,
i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn,
eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles
markedsordninger for landbrug eller efter den relevante udvalgsprocedure som
fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne
træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes
ud
over denne periode. Rådet vil – ved europæisk lov – kunne forlænge
denne
periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af
instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere
beskrevet i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af
tiltrædelsen,
vil inden tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på
forslag af Kommissionen, eller – hvis de vedrører instrumenter, der
oprindeligt
er vedtaget af Kommissionen – vedtages af denne efter de relevante
procedurer.
I protokollens art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et
behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den
eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse
af
Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører,
vil
Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante
udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne
vil
kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke
anvendes ud over denne periode.
4.5. Femte del –
Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (aktens art. 43-61)
4.5.1. Afsnit I –
Nedsættelse af institutioner og organer (aktens art. 43-51)
De to landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedrørende
nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og
udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener.
Ifølge aktens art. 43 og 44 foretager Rådet og Europa-Parlamentet
de nødvendige tilpasninger af deres forretningsordener.
Det fastslås i aktens art. 45, at der fra tiltrædelsesdatoen
udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen. De
nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet efter fælles aftale med
formanden for Kommissionen. Mandatet for de udnævnte medlemmer udløber
samtidig
med mandatet for de siddende medlemmer på tiltrædelsestidspunktet. For
sammensætningen
af Kommissionen henvises i øvrigt til nærværende redegørelses 2. del, afsnit
I.
Det fremgår af aktens art. 46, at fra tiltrædelsen af de to lande
udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse af to
dommere til hvert organ. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om udløbet
af
de udnævnte dommeres mandat.
Domstolen og Retten i Første instans foretager i øvrigt de af
tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres procesreglement.
Tilpasninger af Rettens procesreglement foretages med Domstolens samtykke.
Rådet godkender begge tilpasninger af procesreglementerne.
Derudover indeholder aktens art. 46 regler om sager, der verserer
ved tiltrædelsestidspunktet.
Aktens art. 47 indeholder regler om udvidelse af antallet af
medlemmer af Revisionsretten med to medlemmer, hver med et mandat på seks år.
Det fremgår af aktens art. 48 og 49, at Det Økonomiske og Sociale
Udvalg samt Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af yderligere 27
medlemmer.
Mandatet for disse beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de
på
tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.
Ifølge aktens art. 50 foretager de udvalg, der er oprettet ved
oprindelige traktater, hurtigst muligt efter tiltrædelsen de nødvendiggjorte
tilpasninger af vedtægter og forretningsordener. Aktens art. 51 indeholder
regler om udpegning af medlemmer og fornyelse af medlemskab af de udvalg,
grupper og andre organer, der er oprettet ved traktaterne eller ved en
retsakt
vedtaget af institutionerne.
4.5.2. Afsnit II –
Anvendelse af institutionernes retsakter (aktens art. 52-58)
Aktens art. 52 indebærer, at direktiver og beslutninger efter
EF-traktatens art. 249 og Euratom-traktatens art. 161 fra de to landes
tiltrædelse anses for at være rettet til Bulgarien og Rumænien i det omfang,
retsakterne er rettet til alle nuværende medlemsstater. Med undtagelse af
direktiver og beslutninger, der er vedtaget i henhold til proceduren om den
fælles beslutningstagen, anses de pågældende direktiver og beslutninger for
at
være blevet meddelt de to nye lande fra tiltrædelsen. Når forordninger ikke
er
omtalt, skyldes det, at tidligere vedtagne og stadig gældende forordninger er
omfattet af aktens art. 2 og er bindende for Bulgarien og Rumænien.
Aktens art. 53 forpligter Rumænien og Bulgarien til at iværksætte
de forholdsregler, der er nødvendige for at overholde de direktiver og
beslutninger, som fra tiltrædelsen anses for at være rettet mod dem.
I det omfang, tiltrædelsen har nødvendiggjort ændringer i
retsakter, som kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters lovgivning,
skal
medlemsstaterne i henhold til art. 53, stk. 2 iværksætte forholdsregler
for at overholde de pågældende retsakter.
Bulgarien og Rumænien skal i henhold til aktens art. 54 inden tre
måneder efter tiltrædelsen give Kommissionen meddelelse om nationale regler
vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf. Euratom-traktatens art.
33.
Aktens art. 55 fastslår, at Rådet eller Kommissionen inden
tiltrædelsen efter en begrundet anmodning fra en af de to nye medlemsstater
kan
træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra retsakter,
som
er vedtaget i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen.
Foranstaltningerne vedtages efter de regler, som gælder for vedtagelsen af
den
retsakt, som der søges undtagelse fra.
Aktens art. 56 fastlægger procedure for vedtagelse af fornødne
tilpasninger af institutionernes retsakter, som ikke er indeholdt i akten med
tilhørende bilag. Retsakterne vil blive vedtaget af Rådet med kvalificeret
flertal eller af Kommissionen, alt efter hvilken institution der vedtog den
oprindelige retsakt.
Rådet vedtager i øvrigt i henhold til aktens art. 57 de nødvendige
foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i akten.
Aktens art. 58 slår fast, at alle retsakter, som er vedtaget af
EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank før de nye medlemsstaters
tiltrædelse, og som er udfærdiget på bulgarsk eller rumænsk, får samme
gyldighed fra tiltrædelsestidspunktet som de tekster, der er udfærdiget på de
eksisterende medlemsstaters sprog.
4.5.3. Afsnit III –
Afsluttende bestemmelser (aktens art. 59-61)
Aktens art. 59 fastslår, at de til akten knyttede bilag og tillæg
udgør en integrerende del af akten. Det betyder, at disse bestemmelser kun
kan
ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7.
Aktens art. 60 og 61 vedrører fremsendelse til Bulgariens og
Rumæniens regeringer af bekræftede afskrifter af EU-, EF- og
EURATOM-traktaterne og de traktater, der har ændret eller suppleret dem, samt
af internationale aftaler deponeret i Rådets Generalsekretariat.
I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret
fastslår aktens art. 60, at de autoriserede versioner på bulgarsk og rumænsk
af
de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser, som er
vedlagt
akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende sprog.
Bulgarsk og rumænsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de øvrige
EU-sprog.
5. PROTOKOL OM VILKÅRENE OG
DE NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OPTAGELSEN AF BULGARIEN OG RUMÆNIEN I DEN
EUROPÆISKE UNION
Tiltrædelsesprotokollen indeholder de under forhandlingerne
fastsatte vilkår for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU i en
situation,
hvor forfatningstraktaten er trådt i kraft eller træder i kraft efter disse
landes tiltrædelse, samt de tilpasninger af forfatningstraktaten, som
tiltrædelsen giver anledning til. Protokollen består af følgende fem dele:
1.
Principperne (art.
1-9)
2.
Tilpasning af
forfatningstraktaten (art. 10-15)
3.
Permanente
bestemmelser (art. 16-19)
4.
Midlertidige
bestemmelser (art. 20-42)
5.
Bestemmelser om
iværksættelsen af denne akt/protokol (art. 43-61)
5.1. Første del –
Principperne (protokollens art. 1-9)
Bulgarien og Rumænien accepterede på de første forhandlingsmøder –
ligesom øvrige lande gjorde det ved tidligere udvidelser – de af EU
fastlagte
hovedprincipper for forhandlingerne:
–
at de ny
medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet accepterer forfatningstraktatens og
traktaternes indhold, principper og politiske målsætninger, den af
traktaterne
afledte ret og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget
inden for Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået
mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt
–
at et nyt medlems
accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til tekniske
tilpasninger
og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger, der fastlægges
under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan medføre
ændringer
i fællesskabsreglerne.
Protokollens art. 1 indeholder en række definitioner.
Protokollens art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor
nævnte hovedprincipper, at bestemmelserne i forfatningstraktaten,
EURATOM-traktaten og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før
tiltrædelsen, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsen på de
vilkår, som er fastsat i traktaterne.
Protokollens art. 3, stk. 1, vedrører de indbyrdes aftaler mv,
som medlemslandene har indgået i tilknytning til EU-samarbejdet. Det
fastslås,
at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er truffet af
»repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet«. Det
fastslås endvidere i protokollens stk. 2, at de nye medlemsstater
tilslutter sig de erklæringer, resolutioner mv, som er vedtaget af Det
Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Unionen og er vedtaget af
medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger desuden de nye
medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af
disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at
sikre iværksættelsen heraf. Det bestemmes i protokollens stk. 3, at de
nye
medlemsstater tiltræder de overenskomster og protokoller mellem
medlemsstaterne,
som er anført i bilag I til protokollen. Overenskomsterne og protokollerne
træder i kraft fra den dato, som fastsættes i Rådets afgørelser, jf.
protokollens stk. 4. Ifølge protokollens stk. 4 træffer Rådet i
enstemmighed afgørelse vedrørende de tilpasninger, som tiltrædelsen af
overenskomsterne og protokollerne kræver. Bulgarien og Rumænien forpligter
sig
til at indføre administrative og andre ordninger, som er vedtaget af Rådet
eller de nuværende medlemsstater vedr. overenskomsterne og protokollerne.
Endelig kan Rådet supplere bilag I med overenskomster, aftaler og
protokoller,
som er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen.
Protokollens art. 4, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i
»Schengen-protokollen« (protokol nr. 17 til forfatningstraktaten) og de
retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf.
bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre sådanne retsakter, der måtte
vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i de
nye
medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen.
Det følger af protokollens art. 4, stk. 2, at
Schengen-regler, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye
medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny
medlemsstat,
når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de
relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige
betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den
nye
medlemsstat.
Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud
accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de
bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen
af
personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog
ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige
Schengen-procedure.
I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i
overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de
nye
medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler,
der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet
beslutning
om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.
Protokollens art. 5 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra
tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som
medlemsstat
med dispensation i henhold til forfatningstraktatens art. III-197. Som
hovedregel deltager de nye medlemsstater i EU’s økonomisk-politiske
samarbejde.
Dette gælder for størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger
af
art. III-197, stk. 2, at de nye lande ved tiltrædelsen er undtaget fra
foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud og hermed også
fra
efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU herom ikke
efterleves. Samtidig fremgår det af art. III-198, stk 1 og 2, at de nye
medlemsstater først deltager i euroen, når de nødvendige betingelser er
opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved tiltrædelsen ikke i
ØMU’ens
tredje fase og dermed ikke i det europæiske monetære samarbejde (ERM II) og
euroen. De nye medlemsstater deltager, på linje med bl.a. Danmark, i det
Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske
Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet.
Protokollens art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der
er indgået eller anvendes foreløbigt af Unionen med et eller flere
tredjelande,
med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland,
er
bindende for Bulgarien og Rumænien. Endvidere fastslås i protokollens
stk. 2,
at Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at tiltræde de aftaler eller
overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de nuværende
medlemsstater
sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede aftaler. Ved
tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår Bulgarien og Rumænien
samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og
overenskomster som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen og
indtil
de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Bulgarien og Rumænien
bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende
medlemsstater sammen med Fællesskabet, med undtagelse af aftalen om fri
bevægelighed
for personer indgået med Schweiz. Indtil protokollerne er trådt i kraft,
træffer
Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger.
Herudover fastslås det,
–
at de nye
medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og
-arrangementer,
som Fællesskabet har indgået med tredjelande;
–
at de kvantitative
restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter,
tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af
stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande;
–
at fiskeriaftaler,
som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen
forvaltes
af Fællesskabet; samt
–
at de nye
medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle
frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske
frihandelsaftale.
Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende
foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale
organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller
Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der
følger af deres tiltrædelse af Unionen.
I protokollens art. 7 fastslås, at overgangsbestemmelserne i
protokollen kan ophæves ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, hvis de ikke
længere finder anvendelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
høring af Europa-parlamentet.
I protokollens art. 8, stk. 1, præciseres, at de af
institutionernes retsakter, for hvilke der i protokollen fastsættes
overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at
ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. januar 2007 kan
foretages
efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række
retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.
I protokollens art. 8, stk. 2, fastslås, at protokollens
tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har samme
juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de
ændrer
eller ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne
foretages
ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal.
I protokollens art. 9 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip,
hvorefter de i protokollen med tilhørende bilag og protokoller fastlagte
overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de
nye
medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i forfatningstraktaten og
institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.
5.2. Andel del – Tilpasning
af forfatningstraktaten (protokollens art. 10-15)
Tiltrædelsesprotokollens anden del indeholder de tilpasninger, som
de to landes tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i
forfatningstraktaten og Euratom-traktaten. Såfremt forfatningstraktaten ikke
er
trådt i kraft på tiltrædelsestidspunktet vil bestemmelserne i akten finde
anvendelse fra tiltrædelsesdatoen, og indtil forfatningstraktaten træder i
kraft.
5.2.1. Afsnit I –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 10-12)
Udgangspunktet for protokollens bestemmelser om de nye
medlemsstaters repræsentation i institutionerne er forfatningstraktaten og
Euratom-traktaten, som protokollen supplerer og præciserer.
Domstolen
Protokollens art. 10 ændrer Statutten for Domstolen således, at
Domstolen efter de to landes tiltrædelse vil bestå af 27 dommere (p.t. 25
dommere), og ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted
hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere, hvor der før
tiltrædelsen afgår tolv og tretten dommere.
Den Europæiske Investeringsbank
Protokollens art. 11 indeholder regler for udvidelse af Den
Europæiske Investeringsbanks kapital samt de to nye landes andel heraf,
ligesom
den indeholder regler om sammensætning af og procedure for udvælgelse af
medlemmer til bestyrelsen. Danmarks andel af Den Europæiske Investeringsbanks
kapital ændres ikke som følge af de to landes tiltrædelse, og Danmark bevarer
sit antal medlemmer og suppleanter i bestyrelsen.
Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg
Protokollens art. 12 indeholder en ændring til Euratom-traktatens
bestemmelser
om antallet af medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.
Kommissionen
I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation
til EU’s institutioner bør det nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til
Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første
Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end
der er medlemslande. Ved forfatningstraktatens ikrafttrædelse udsættes denne
overgang dog til 2014, og der fastsættes mere præcise bestemmelser om,
hvordan
Kommissionen derefter skal sammensættes. Sådanne bestemmelser vil omfatte
Bulgarien og Rumænien.
5.2.2. Afsnit II – Andre
tilpasninger (protokollens art. 13-15)
Protokollens art. 13 fastslår, at der i forfatningstraktatens art.
III-157, stk. 1, sidste punktum, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen
af
restriktioner vedrørende visse typer af kapitalbevægelser til eller fra
tredjelande, tilføjes følgende afsnit: ”For så vidt angår restriktioner,
der
eksisterer i henhold til national lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn,
er
den relevante dato den 31. december 1999.”
Ved protokollens art. 14 udvides traktatens anvendelsesområde fra
tiltrædelsen med Republikken Bulgarien og Rumænien.
Protokollens art. 15 medfører tilpasninger af bestemmelser vedrørende
gyldigheden af de forskellige sproglige versioner af traktaterne
(Euratom-traktaten og forfatningstraktaten) således, at versionerne på
bulgarsk, dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk,
polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har
tilsvarende gyldighed som versionerne på fransk, italiensk, nederlandsk og
tysk.
5.3. Tredje del – Permanente
bestemmelser (protokollens art. 16-19)
Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et (underliggende
forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der skabes nyt
acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre Unionens
funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent
bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en
specifik årrække.
5.3.1. Afsnit I – Tilpasning
af institutionernes retsakter (protokollens art. 16-17)
En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Bulgariens og
Rumæniens tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende
formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende
lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at
identificere
sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som udvidelsen nødvendiggør med
henblik på, at Unionen kan fungere efter de nye medlemmers tiltræden. Sådanne
tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske og består typisk af sproglige
opdateringer af acquis’et til de nye officielle EU-sprog eller
angivelser af
myndigheder i de kommende medlemslande, der er tillagt forvaltningsmæssige
funktioner i forhold til acquis’et.
5.3.1.1. Kapitelopdelt
fortegnelse over tilpasninger (protokollens art. 16)
I protokollens art. 16 findes en henvisning til bilag III, der
indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger og
undtagelser i institutionernes retsakter i forbindelse med de to nye
medlemslandes tiltrædelse.
Denne art. i protokollen med
tilhørende bilag er identisk med den tilsvarende art. i akten (art. 19) med
tilhørende bilag, jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.3.1.1.
5.3.1.2. Retningslinjer for
supplerende tilpasninger (protokollens art. 17)
Det har ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens
undertegnelse 25. april 2005 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til
retsakterne vedr. landbrug. For denne retsakts vedkommende har det derfor
inden
tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge
retningslinjer
for de kommende tekniske tilpasninger jf. protokollens art. 17, hvori
henvises
til bilag IV, som indeholder en fortegnelse over sådanne retningslinjer for
kapitlet vedr. landbrug.
Ændringerne skal foretages i overensstemmelse med de vilkår og
efter den procedure, som er fastlagt i aktens art. 56, hvorefter Rådet eller
Kommissionen – afhængig af, hvilken af disse institutioner der har
vedtaget den
oprindelige retsakt – træffer beslutning om de nødvendige tilpasninger,
som
skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag IV foreligger udkast til
retsakter
på landbrugsområdet (visse spørgsmål vedr. landbrugslovgivning samt
veterinærlovgivning).
5.3.2. Afsnit II – Andre
bestemmelser (protokollens art. 18-19)
Der henvises i protokollens art. 18 til bilag V, hvor der opregnes
en række områder i EU-traktaten, som for de nye medlemmers vedkommende finder
anvendelse på nogle særlige vilkår.
Der er tale om foranstaltninger på følgende områder:
Selskabsret
Særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og
markedsføring af lægemidler.
Konkurrencepolitik
Der er etableret en særlig ordning vedr. patentbeskyttelse eller
et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel i forbindelse med
import og markedsføring af lægemidler fra Bulgarien og Rumænien.
Landbrug
Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til traktatens
art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte.
I protokollens art. 19 fastslås, at Rådet – med enstemmighed på
forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet – kan
foretage
de tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles
landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af
EU-retten.
Toldunion
Betingelser for fritagelse for told og andre toldforanstaltninger
fremgår i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93.
5.4. Fjerde del – Midlertidige
bestemmelser (protokollens art. 20-42)
Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke
ændrer acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i
acquis'et
med henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU’s regelsæt. De
midlertidige bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I)
overgangsforanstaltninger og (II) andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over
forskellige former for tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.
5.4.1. Afsnit I –
Overgangsforanstaltninger (protokollens art. 20)
Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra
hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal
overtage og implementere hele EU’s regelsæt. Nogle
overgangsforanstaltninger er
landespecifikke - mens andre er horisontale (finder anvendelse for både
Bulgarien
og Rumænien). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset
rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede
etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er alle udformet under
hensyntagen
til princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i
EU’s politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder
i det
indre marked og den frie konkurrence.
Art. 20 indeholder en henvisning til bilagene VI og VII, hvori der
for hvert af de to tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret
opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået
enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land.
Denne art. i protokollen med tilhørende bilag er identisk med den
tilsvarende art. i akten (art. 23) med tilhørende bilag, jf. redegørelsens
ovenstående afsnit 4.4.1.
5.4.2. Afsnit II –
Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 21-24)
5.4.2.1.
Overgangsbestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet (protokollens art. 21)
Med protokollens art. 21 fastsættes i en overgangsperiode
midlertidige bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i
Europa-Parlamentet. Ifølge overgangsbestemmelserne udvides antallet af
medlemmer af Europa-Parlamentet med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35
medlemmer
fra Rumænien fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af
valgperioden indtil 2009.
Såfremt forfatningstraktaten er i kraft ved de to landes
tiltrædelse, fremgår det af Erklæring nr. 40 om protokollen om
overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer, at
antallet
af medlemmer af Europa-Parlamentet i den resterende del af valgperioden
2004-2009 kan overstige 750 medlemmer. Indtil Det Europæiske Råd har vedtaget
en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet, vil
fordelingen af medlemmer i så fald se ud som følger for den resterende del af
perioden 2004-2009:
Sammensætning af Europa-Parlamentet i resterende del
af valgperioden 2004-2009, såfremt forfatningstraktaten er i kraft:
Tyskland
99
Det Forenede Kongerige
78
Frankrig
78
Italien
78
Spanien
54
Polen
54
Rumænien
35
Nederlandene
27
Grækenland
24
Tjekkiet
24
Belgien
24
Ungarn
24
Portugal
24
Sverige
19
Bulgarien
18
Østrig
18
Slovakiet
14
Danmark
14
Finland
14
Irland
13
Litauen
13
Letland
9
Slovenien
7
Estland
6
Cypern
6
Luxembourg
6
Malta
5
Sum
785
Bulgarien og Rumænien afholder inden den 31. december
2007 almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Hvis der først afholdes
valg efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer, der repræsenterer
Bulgarien og Rumænien i perioden fra tiltrædelsesdatoen, og indtil der er
afholdt valg i de to lande, af de to landes parlamenter blandt disses
medlemmer
efter den procedure, der er fastsat i hver af de to stater.
Såfremt forfatningstraktaten er trådt i kraft fra valgperioden
2009-2014 og frem, gælder det, at borgerne repræsenteres degressivt
proportionalt med mindst seks medlemmer for hver medlemsstat, og ingen
medlemsstat
tildeles mere end 96 pladser. Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på
Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en europæisk
afgørelse
om sammensætningen af Europa-Parlamentet.
5.4.2.2.
Overgangsbestemmelser vedr. Rådet (protokollens art. 22)
Protokollens art. 22 tilpasser art. 2, stk. 2, i protokol nr.
34 til forfatningstraktaten og tildeler Bulgarien og Rumænien følgende
stemmer
i perioden indtil den 31. oktober 2009 ved afgørelser i Det Europæiske Råd
samt
afgørelser i Rådet, der kræver kvalificeret flertal:
Bulgarien:
10
Rumænien:
14
For så vidt angår stemmevægte i forbindelse med rådsafgørelser
tildeles medlemmernes stemmer efter tiltrædelsen følgende vægt ved de
rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal:
Stemmevægte i Rådet
Belgien
12
Bulgarien
10
Tjekkiet
12
Danmark
7
Tyskland
29
Estland
4
Grækenland
12
Spanien
27
Frankrig
29
Irland
7
Italien
29
Cypern
4
Letland
4
Litauen
7
Luxembourg
4
Ungarn
12
Malta
3
Nederlandene
13
Østrig
10
Polen
27
Portugal
12
Rumænien
14
Slovenien
4
Slovakiet
7
Finland
7
Sverige
10
Det Forenede Kongerige
29
Sum
345
Derudover medfører protokollens art. 22 endnu en ændring
af art. 2, stk. 2, i protokol nr. 34, således at mindst 255 stemmer for
udgør et kvalificeret flertal, når der skal træffes afgørelse i Rådet.
5.4.2.3.
Overgangsbestemmelser vedr. udvalg (protokollens art. 23-24)
Protokollens art. 23 og 24 fastsætter bestemmelser for antallet af
medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt
Regionsudvalget.
For hvert udvalg gælder, at Bulgarien får 12 medlemmer og Rumænien får 15
medlemmer. Danmark bevarer 9 medlemmer i begge udvalg. Antallet af medlemmer
gælder indtil ikrafttrædelsen af en europæisk afgørelse om sammensætningen af
de to udvalg.
5.4.3. Afsnit III –
Finansielle bestemmelser (protokollens art. 25-35)
Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra
tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af
Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.
Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye
medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som
forudsættes at være den 1. januar 2007.
Dette afsnit i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i
akten (art. 25-35), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.
5.4.4. Afsnit IV – Andre
bestemmelser (protokollens art. 36-42)
5.4.4.1.
Beskyttelsesforanstaltninger (protokollens art. 36-39)
I forbindelse med de to landes tiltrædelse etableres 3 typer
beskyttelsesklausuler: en generel økonomisk beskyttelsesklausul, to
specifikke
beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for
retlige anliggender og indre anliggender samt en klausul vedr. udskydelse af
tiltrædelsesdato og generelle og specifikke undtagelser.
Dette afsnit i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i
akten (art. 36-39), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.1.
5.4.4.2. Grænsekontrol
mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger
(protokollens art. 40)
Protokollens art. 40 fastslår, at anvendelsen af Bulgariens og
Rumæniens nationale lovgivning i de overgangsperioder, der henvises til i
bilag
VI og VII, ikke må medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne.
Denne art. i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i akten
(art. 40), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.2.
5.4.4.3.
Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles
landbrugspolitik samt bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og
fødevaresikkerhedsområdet (protokollens art. 41-42)
Protokollens art. 41 fastslår, at hvis der er behov for
overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i
den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles
landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, vedtager
Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i art. 25,
stk. 2,
i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn,
eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles
markedsordninger for landbrug eller efter den relevante udvalgsprocedure som
fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne
træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes
ud
over denne periode. Rådet vil – ved europæisk lov – kunne forlænge
denne
periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af
instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere
beskrevet
i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, vil
inden
tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen, eller – hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er
vedtaget af Kommissionen – vedtages af denne efter de relevante
procedurer.
I protokollens art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et
behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den
eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse
af
Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører,
vil
Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante
udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne
vil
kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke
anvendes ud over denne periode.
5.5. Femte del –
Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (protokollens art. 43-61)
5.5.1. Afsnit I –
Nedsættelse af institutioner og organer (protokollens art. 43-51)
De to landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedrørende
nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og
udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener.
Ifølge protokollen art. 43 og 44 foretager Rådet og
Europa-Parlamentet de nødvendige tilpasninger af deres forretningsordener.
Det fastslås i protokollens art. 45, at der fra tiltrædelsesdatoen
udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen. De
nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet efter fælles aftale med
formanden for Kommissionen. Mandatet for de udnævnte medlemmer udløber
samtidig
med mandatet for de siddende medlemmer på tiltrædelsestidspunktet. For
sammensætningen
af Kommissionen henvises i øvrigt til nærværende redegørelses 2. del, afsnit
I.
Det fremgår af protokollens art. 46, at fra tiltrædelsen af de to
lande udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse
af to dommere til hvert organ. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om
udløbet af de udnævnte dommeres mandat.
Domstolen og Retten i Første instans foretager i øvrigt de af
tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres procesreglement.
Tilpasninger af Rettens procesreglement foretages med Domstolens samtykke.
Rådet
godkender begge tilpasninger af procesreglementerne.
Derudover indeholder protokollens art. 46
regler om sager, der verserer ved tiltrædelsestidspunktet.
Protokollens art. 47
indeholder regler om udvidelse af antallet af medlemmer af Revisionsretten
med
to medlemmer, hver med et mandat på seks år.
Det fremgår af
protokollens art. 48 og 49, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt
Regionsudvalget
udvides ved beskikkelse af yderligere 27 medlemmer. Mandatet for disse
beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på
tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.
Ifølge protokollens art.
50 foretager de udvalg, der er oprettet ved forfatningstraktaten, hurtigst
muligt efter tiltrædelsen de nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og
forretningsordener. Art. 51 indeholder regler om udpegning af medlemmer og
fornyelse af medlemskab af de udvalg, grupper og andre organer, der er
oprettet
ved forfatningstraktaten eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne.
5.5.2.
Afsnit II – Anvendelse af institutionernes retsakter (protokollens art.
52-58)
Protokollens art. 52 indebærer, at europæiske rammelove,
forordninger og afgørelser fra tiltrædelsen ligeledes anses for at være
rettet
til Bulgarien og Rumænien, i det omfang de pågældende retsakter er rettet til
alle de nuværende medlemsstater. Med undtagelse af europæiske forordninger og
afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, anses de pågældende
retsakter for at være meddelt de nye lande fra tiltrædelsen.
Art. 53 forpligter Rumænien og Bulgarien til at iværksætte de
forholdsregler, der er nødvendige for at overholde de direktiver og
beslutninger, som fra tiltrædelsen anses for at være rettet mod dem.
Bulgarien
og Rumænien skal ligeledes iværksætte de forholdsregler, der er nødvendige
for
fra tiltrædelsestidspunktet at overholde bestemmelser i europæiske rammelove
og
europæiske forordninger, der er bindende med hensyn til de tilsigtede mål.
Det
overlades til de nationale myndigheder at vælge form og midler for
gennemførelsen.
I det omfang, tiltrædelsen har nødvendiggjort ændringer i
retsakter, som kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters lovgivning,
skal
medlemsstaterne i henhold til art. 53, stk. 2 iværksætte forholdsregler
for at overholde de pågældende retsakter.
Bulgarien og Rumænien skal i henhold til protokollens art. 54
inden tre måneder efter tiltrædelsen give Kommissionen meddelelse om
nationale
regler vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf.
Euratom-traktatens
art. 33.
Protokollens art. 55 fastslår, at Rådet eller Kommissionen inden
tiltrædelsen efter en begrundet anmodning fra en af de to nye medlemsstater
kan
træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra retsakter,
som
er vedtaget i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen.
Foranstaltningerne vedtages efter de regler, som gælder for vedtagelsen af
den
retsakt, som der søges undtagelse fra.
Protokollens art. 56 fastlægger procedure for vedtagelse af
fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter, som ikke er indeholdt i
protokollen med tilhørende bilag. Retsakterne vil blive vedtaget af Rådet med
kvalificeret flertal eller af Kommissionen, alt efter hvilken institution der
vedtog den oprindelige retsakt.
Rådet vedtager i øvrigt i henhold til protokollens art. 57 de
nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i
protokollen.
Protokollens art. 58 slår fast, at alle retsakter, som er vedtaget
af EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank før de nye medlemsstaters
tiltrædelse, og som er udfærdiget på bulgarsk eller rumænsk, får samme
gyldighed fra tiltrædelsestidspunktet som de tekster, der er udfærdiget på de
eksisterende medlemsstaters sprog.
5.5.3. Afsnit III –
Afsluttende bestemmelser (protokollens art. 59-61)
Art. 59 fastslår, at de til akten knyttede bilag og tillæg udgør
en integrerende del af protokollen. Det betyder, at disse bestemmelser kun
kan
ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7.
Protokollens art. 60 og 61 vedrører fremsendelse til Bulgariens og
Rumæniens regeringer af bekræftede afskrifter af EURATOM-traktaten og de
traktater, der har ændret eller suppleret den, samt af internationale aftaler
deponeret i Rådets Generalsekretariat.
I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret
fastslår protokollens art. 60, at de autoriserede versioner på bulgarsk og
rumænsk af de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser,
som
er vedlagt akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende
sprog. Bulgarsk og rumænsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de
øvrige
EU-sprog.
6. SLUTAKT, ERKLÆRINGER OG
BREVUDVEKSLING
I slutakten fra konferencen mellem de nuværende medlemslande og
Bulgarien og Rumænien, som sammen med traktaten blev underskrevet den 25.
april
2005, er opregnet samtlige de tekster, der indgår i traktatkomplekset.
Herudover er en række erklæringer taget til
efterretning, som er tilknyttet slutakten som bilag:
A.
Fælles erklæringer
fra de nuværende medlemsstater
1.
Fælles erklæring om
arbejdskraftens frie bevægelighed: Bulgarien
2.
Fælles erklæring om
bælgsæd: Bulgarien
3.
Fælles erklæring om
arbejdskraftens frie bevægelighed: Rumænien
4.
Fælles erklæring om
udvikling af landdistrikterne: Bulgarien og Rumænien
B.
Fælles erklæring fra
de nuværende medlemsstater og Kommissionen
5.
Fælles erklæring om
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesforberedelser
I erklæringen
erindrer medlemsstaterne og Kommissionen om, at EU fortsat nøje vil overvåge
Bulgariens og Rumæniens forberedelser og resultater op til tiltrædelsen. For
Rumænien gælder det især forberedelserne med hensyn til retlige og indre
anliggender, konkurrence og miljø og for Bulgarien forberedelserne med hensyn
til retlige og indre anliggender. Kommissionen vil i den forbindelse
fortsætte
med at udarbejde årsrapporter i perioden frem mod tiltrædelsen. Endelig
henviser erklæringen til de sikkerhedsklausuler, der skal tage højde for
alvorlige problemer, der kan opstå enten inden eller i de første tre år af
tiltrædelsen.
C.
Fælles erklæring fra
forskellige nuværende medlemsstater
6.
Fælles erklæring fra
Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie
bevægelighed: Bulgarien og Rumænien
D.
Erklæring fra
Republikken Bulgarien
7.
Erklæring fra
Republikken Bulgarien om anvendelse af det kyrilliske alfabet i Den
Europæiske
Union
Til slutakten er endelig knyttet en brevveksling mellem Unionen og
Bulgarien og Rumænien om, at der for perioden forud for tiltrædelsen er
aftalt
en procedure for information og konsultation vedrørende afgørelser og andre
foranstaltninger, der træffes i denne periode.
Officielle noter
1)
Bulgarien får i 2006 mulighed at ombytte sukkerkvoten på 4.752 tons til
isoglucose-kvote.
2)
Kan afvige fra bestemmelserne i forfatningstraktaten og denne protokol.
Lignende dokumenter
- Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien Retsinformation · 28. november 2006
- Stadfæstelse af afgørelse i sag om afvisning af frø importeret fra Fransk Polynesien i Aalborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2021
- Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Retsinformation · 4. juni 2003
- Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Retsinformation · 11. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med de nye EU-medlemsstater) Retsinformation · 5. oktober 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Retsinformation · 29. januar 2004