Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

2005/1 BTL 78Betænkning over lovforslagFolketinget8. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om den skattemæssige behandling

af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 10 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.

behandling den 25. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den

24. november 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom til udvalget. Den 6. december 2005 sendte skatteministeren yderligere

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Finansrådet og Den Danske Børsmæglerforening,

InvesteringsForeningsRådet og

SkatteInform.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har stillet 31 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er meget enige i

behovet for et enklere og mere forståeligt regelsæt for beskatning af

aktieavancer. Et regelsæt, der også kan kontrolleres af myndighederne. S har

i

flere år arbejdet for nye og enklere regler.

S har i forhandlingerne bl.a. været optaget af, om de foreslåede

regler er tilstrækkeligt gennemskuelige for borgerne og myndighederne, bl.a.

når det gælder indberetningsordningen for aktier og den såkaldte

mærkningsordning for de aktier, som permanent fritages for beskatning efter

den

1. januar 2006. S er i forløbet ikke blevet overbevist om, at de nye regler

lever op til ønsket om større gennemskuelighed og enkelhed.

Regeringen bryder endnu engang med skattestoppet med dette

lovforslag, samtidig med at skattestoppet nødvendiggør en bureaukratisk

overgangsordning. Det finder S ikke hensigtsmæssigt.

Derudover er forslaget blevet en del af finansloven for 2006,

hvilket også gør det nødvendigt for S at se på forslaget i den sammenhæng.

Med

dette forslag gives skattelettelser til de rigeste i Danmark på flere

hundrede

millioner kroner de kommende år, samtidig med at der skæres i børnepengene,

boligstøtten osv. Det kan S ikke forsvare.

Det er derfor med udgangspunkt i så vel den konkrete

lovudformning som i sammenhæng med den øvrige finanslov, at S ikke kan støtte

det foreliggende forslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 4 stillede

ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 3 og

5-10

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder det foreliggende

lovforslag om en reform af aktieavancebeskatningen både socialt uretfærdigt,

unødigt kompliceret og forbundet med stor risiko for skattespekulation.

Derfor

er SF klar modstander af forslaget.

Med forslaget gives en

skattelettelse på næsten 100 mio. kr., der stort set udelukkende går til de

mest velstillede aktionærer – blandt landets allerrigeste – mens de

fleste

småsparere samtidig vil opleve stramninger. Det er penge, der ellers kunne

have

været brugt til lettelser og forbedringer for samfundets dårligst stillede.

Dermed er lovforslaget klart med til at øge den i forvejen voksende ulighed i

samfundet. Det billede bliver kun mere tydeligt af, at regeringen sideløbende

med dette lovforslag har fremsat forslag, der skal spare lignende beløb på de

fattigste børnefamilier.

Grundet skattestoppets

meget firkantede regler, betyder det foreliggende lovforslag ikke nogen reel

forenkling af de meget komplicerede regler for aktieavancebeskatning.

Tværtimod

bliver der nu to sæt regler at skulle administrere, samtidig med at

overgangsordningerne principielt vil kunne løbe i op mod 100 år.

De foreslåede

overgangsregler er dels meget besværlige, dels medfører de urimeligt store

fordele for visse skatteydere. Den i Skatteministeriets betænkning nr. 1392

foreslåede overgangsordning medførte dels en meget lettere forståelig og

administrerbar overgangsordning, dels en ordning, der kun giver skattefrihed

til de skatteydere, der ved lovforslagets fremsættelse har aktier under den

skattefri grænse og kun skattefrihed for hidtil opnået avance.

Skatteministerens besvarelser af udvalgets spørgsmål nr. 7, 18,

19, 20, 21 og 22 viser bl.a. følgende urimeligheder:

Skatteydere med en

beholdning af børsnoterede aktier under 100.000-kroners-grænsen, vil kunne

opnå

store skattefriheder i fremtiden.

Skatteydere, der ved

lovforslagets fremsættelse var over 100.000-kroners-grænsen, vil kunne bringe

sig under grænsen i perioden 16.11.2005 – 31.12.2005.

Skatteydere, der ikke havde

børsnoterede aktier ved lovforslagets fremsættelse den 16. november 2005, kan

anskaffe sig aktier inden 31.12.2005, så disse aktier bliver omfattet af

overgangsreglen og derved kan skabe skattefri aktieavance i fremtiden.

At der, samtidig med at

fremtidige avancer er skattefri, alligevel gives fradrag for eventuelle tab

de

næste 3 år.

SF har i årevis efterlyst

reelle forenklinger af aktieavancebeskatningen og har da også fremlagt sit

eget

forslag, der både er uhyre enkelt og socialt retfærdigt. Efter SF’s

model bør

alle aktieavancer beskattes med 28 pct. og medregnes i topskattegrundlaget,

så

der for topskatteydere bliver tale om en beskatning på 43 pct. Derved

beskattes

kun de skatteydere, der har en betydelig indkomst med 43 pct. af aktieavance

(og udbytte). Herunder beskattes hovedaktionærer, der i stedet for løn

udtager

et udbytte til 28 pct. beskatning. Skatteministerens besvarelse af udvalgets

spørgsmål nr. 8 viser, at mange skatteydere, der betaler 43 pct. i skat af

aktieindkomst, ikke betaler topskat. Til gengæld er der mange skatteydere,

der

betaler topskat, som kun betaler 28 pct. skat af aktieindkomst (udbytte og

avance).

SF’s model vil både give

et meget enkelt system, der er robust over for spekulation, og sikre en

balance, hvor de dårligst stillede aktieejere vil få mærkbare lettelser, mens

de rigeste aktionærer vil få skærpet beskatningen – så velfærdssamfundet

også

kan få del i de arbejdsfri milliardformuer, der de seneste år er skabt på

aktiemarkederne.

Et

tredje

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af

udvalget er imod dette forslag, der giver dem, der har en formue i form

af

aktier, en skattelettelse på 100 mio. kr. og åbner for nye former for

skattespekulation. EL ønsker at gå den modsatte vej: Arbejdsfri indkomster

fra

formueafkast skal, som minimum, beskattes mindst

lige så hårdt som arbejdsindkomst.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til titlen

1)

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som

ændret

ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L

58.,

s. 19).«

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L

19]

Til § 14

2)

I

stk. 1

indsættes efter »§

12«: »og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44«.

[Adgang til at modregne tab konstateret før den 1. januar 2006

i udbytter af skattefri aktier efter overgangsreglen for små

aktiebeholdninger]

Til § 19

3)

I

stk. 1

udgår »omfattet af

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,«.

[Udenlandske investeringsselskaber, redaktionel ændring]

4)

Stk. 4

udgår.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Ophævelse af 25 pct. investorgrænse]

Til § 36

5)

I

stk. 1

indsættes som

5. pkt.:

»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det

erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en

transparent enhed.«

[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L

19]

6)

I

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

efter »stemmerne i dette selskab,«: »eller hvis det allerede har et sådant

flertal, erhverver en yderligere andel,«.

[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L

19]

Til § 46

7)

I

stk. 1

indsættes efter 1.

pkt.:

»For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31.

december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier,

som

den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december

2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for

aktierne

efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.«

[Fastsættelse af måletidspunkt for opgørelse af syntetiske

indgangsværdier pr. 31. december 2005 for skatteydere med forskudt

indkomstår]

8)

Stk. 1, 4. pkt.,

der bliver

5. pkt., affattes således:

»Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog

ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte

indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august

2005

eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

9)

Stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før

den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1.

januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse

nr.

835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og

afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere.«

[Redaktionel ændring]

10)

I

stk. 13

ændres »19-22«

til: »20-22«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af

lovforslag nr. L 19 forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente

enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted).

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i § 14 kan tab modregnes i udbytter,

gevinster og afståelsessummer, som er aktieindkomst og vedrører aktier, hvor

gevinster beskattes efter bestemmelsen i § 12. Med denne afgrænsning er der

ikke mulighed for at modregne tab i aktieindkomst fra udbytter af aktier, som

er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 44 om skattefrihed for små

beholdninger af børsnoterede aktier.

Med henblik på at få den mest enkle ordning, således at der ikke

skal sondres mellem aktieudbytter for aktier i samme selskab, hvor nogle

aktier

er under overgangsreglen og andre købt efter den 1. januar 2006, foreslås

det,

at tab også skal kunne modregnes i udbytte af aktier, som kan sælges

skattefrit

efter overgangsbestemmelsen i § 44 om små beholdninger af børsnoterede

aktier.

Udvidelsen omfatter dels tab konstateret den 1. januar 2006 eller

senere, dels tab konstateret før den 1. januar 2006. Efter overgangsreglen i

§

46 er der mulighed for at overføre tab konstateret før den 1. januar 2006 til

modregning i udbytter, gevinster og anskaffelsessummer efter reglerne i den

foreslåede aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 3

§ 19 i forslaget afløser §

2 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 7-10, i den

gældende aktieavancebeskatningslov. (Resten af §

2 a

er i hovedsagen overført til

forslagets § 23, stk. 5-7). §

2 a

blev vedtaget ved lov nr. 407 af 31. juni 2005, der omhandlede beskatningen

af

investeringsselskaber og hedgeforeninger m.v. Reglerne i §

2 a

gælder så vel danske som udenlandske

investeringsselskaber. Ændringsforslaget sikrer, at det samme kommer til at

gælde for den foreslåede § 19, og at den ikke kun kommer til omfatte danske

selskaber. § 19 i forslaget bringes herved i overensstemmelse med

bemærkningerne

til § 19.

Til nr. 4

Dette ændringsforslag og ændringsforslagene nr. 1, 4, 6, 7 og

9-11 til lovforslag nr. L 79 vedrører alle den såkaldte

25-procents-investorgrænse

i den gældende aktieavancebeskatningslovs §

2

a, stk. 9, der er videreført i forslagets § 19, stk. 4.

Den gældende §

2 a

blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 om investeringsselskaber og

hedgeforeninger. Grænsen foreslås fjernet. Ændringen her under nr. 4 vedrører

kun grænsen i § 19, stk. 4. Denne bestemmelse gælder fra 2006. Der skal

imidlertid også tages stilling til 2005, som er første år, som lov nr. 407

gælder for. Det sker i de nævnte ændringsforslag til L 79.

Om alle disse ændringsforslag under et kan der generelt anføres

følgende:

Sammenfatning

Lov nr. 407 af 1. juni 2005 om investeringsselskaber og

hedgeforeninger bygger på den grundtanke, at finansielle selskaber er

skattefrie, når blot aktionærerne samtidig beskattes af de løbende

værdistigninger

som kapitalindkomst. Aktieindkomstskat derimod forudsætter, at selskabet

betaler selskabsskat.

Loven har regler om selskabsskattefrihed og

kapitalindkomstbeskatning for aktionærerne ved selskaber, hvor ingen aktionær

ejer over 25 pct.

Reglerne gælder ikke, når en enkelt aktionær i selskabet ejer

over 25 pct. I disse tilfælde nøjes de øvrige aktionærer, der ejer mindre end

25 pct., således med at betale aktieindkomstskat (efter 3 års ejerskab). Den

opgøres, når aktien sælges.

Aktieindkomstskat gælder, uanset om selskabet er et dansk

selskab, der i disse tilfælde betaler selskabsskat, eller om der f.eks. er

tale

om et skattefrit udenlandsk selskab. Det betyder, at en aktionær, der

investerer under 25 pct. i et udenlandsk selskab, hvori andre ejer over 25

pct., kan undgå kapitalindkomstbeskatningen. Samtidig gælder, at

investeringsforeningerne

har svært ved at holde øje med, om 25-procents-grænsen overskrides.

Det foreslås derfor, at 25-procents-grænsen ophæves. Det

betyder, at selskabet i Danmark bliver skattefrit, og at alle aktionærer,

hvad

enten nogen ejer over eller under 25 pct., til gengæld beskattes af de

løbende

indkomster som kapitalindkomst.

Gældende regler og baggrund

Loven indførte et nyt begreb i skattelovgivningen, der hedder

investeringsselskaber. Hvis der foreligger et investeringsselskab, gælder der

andre regler end de sædvanlige for 1) selskabsbeskatningen og 2)

aktionærbeskatningen.

Investeringsselskaber kan både være investeringsforeninger og

aktieselskaber. I det følgende omtales alene investeringsforeninger. Det

anførte gælder dog også aktieselskaber.

Ved gennemgangen af reglerne sondres imellem, at intet medlem

har bestemmende indflydelse, og at et eller flere medlemmer har bestemmende

indflydelse.

Et medlem har bestemmende indflydelse i en investeringsforening,

når den pågældende enten ejer mere end 25 pct. af medlemsbeviserne i

foreningen

eller bestemmer for mere end 50 pct. af stemmerne.

I. Intet medlem har bestemmende indflydelse

I. a. Foreningen

Der foreligger et investeringsselskab. Det er skattefrit.

I. b. Medlemmet

Derimod beskattes medlemmet løbende efter lagermetoden.

Beskatningen sker som kapitalindkomst. Den sker ikke som aktieindkomst.

Beskatningen hænger sammen med, at selskabet er skattefrit.

II. Ét medlem har bestemmende indflydelse

II. a. Foreningen

Hvis bare ét medlem har bestemmende indflydelse, beskattes

investeringsforeningen. Det sker efter samme regler som almindelige

aktieselskaber. Der foreligger ikke længere et investeringsselskab.

Selskabsskatten har ikke kun betydning for den, der besidder

mere end 25 pct. Som følge af, at den rammer selskabet, har den også

betydning

for de øvrige aktionærer.

Den danske selskabsskat rammer ikke selskaber og foreninger i

udlandet. De er undergivet udenlandsk selskabsskat. Hvis udlandet ikke har

selskabsskat,

er de skattefri.

II. b. Medlemmet

Hvis det medlem, der har bestemmende indflydelse, bor her i

landet, beskattes den pågældende direkte af sin andel af foreningens

indkomster, hvis foreningen ligger i et lavskatteland. Det sker efter nogle

særlige værnsregler, der kaldes CFC-reglerne.

De øvrige medlemmer beskattes af udbytte og aktiegevinster efter

de almindelige for aktieselskabers aktionærer gældende skattemæssige regler.

Der foreligger jo ikke længere et investeringsselskab, således som dette

begreb

er defineret i skattelovgivningen.

Hvis de øvrige medlemmer bor her i landet, beskattes de altså

kun af udbytte som aktieindkomst, selv om foreningen er skattefri, fordi den

ligger i udlandet.

Det er ikke hensigtsmæssigt,

at danske aktionærer, hvis et enkelt medlem får bestemmende indflydelse, kan

få

nedsat skatten af skattefri foreninger, der ligger i udlandet.

Reglen om bestemmende indflydelse blev indsat for at undgå, at

udenlandske koncerner ved at flytte indkomst til skattefri

finansieringsselskaber i Danmark på fuldt lovlig vis minimerer deres

skattebetaling

til udlandet. Heroverfor står imidlertid, at reglen, hvis den opretholdes,

kan

bruges til at minimere skattebetalingerne til Danmark. Samtidig har

investeringsforeningerne

i praksis vanskeligt ved at konstatere, om deres medlemmer har bestemmende

indflydelse.

Ændringsforslagets indhold

Det foreslås at ophæve kravet om, at der ikke må foreligge

bestemmende indflydelse i et investeringsselskab.

Det betyder, at et ubeskattet investeringsselskab bliver ved med

at være et ubeskattet investeringsselskab, selv om et medlem får bestemmende

indflydelse. Det betyder, at medlemmerne altid – uanset ejerandel –

beskattes

efter lagermetoden, og at fortjeneste og tab altid er kapitalindkomst.

Med forslaget om at fjerne 25-procents-grænsen bortfalder en

utilsigtet mulighed for at nøjes med at betale 28 pct. aktieindkomstskat ved

placering af midler i et udenlandsk selskab, hvor et dansk selskab ejer mere

end 25 pct. af selskabskapitalen. Det må antages, at en systematisk

udnyttelse

af hullet ville kunne have medført et betydeligt provenutab.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af

lovforslag nr. L 19 forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente

enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted).

Til nr. 7 og 8

Bestemmelsen i forslagets § 46, stk. 1, sikrer, at aktionærer,

som har fået fastsat en syntetisk indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i

lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 (den gældende

aktieavancebeskatningslov),

kan vælge at anvende denne syntetiske indgangsværdi ved avanceopgørelsen

efter

reglerne i den nye aktieavancebeskatningslov.

Syntetiske indgangsværdier fastsættes, når det på et

måletidspunkt konstateres, at aktiebeholdningens kursværdi overstiger

beløbsgrænsen for skattefrihed. Efter § 7, stk. 1, i den gældende

aktieavancebeskatningslov

er der tre måletidspunkter. Måletidspunkterne er: Udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før et salg og umiddelbart efter et køb.

For skatteydere, hvis

indkomstår følger kalenderåret, fastsættes der en syntetisk indgangsværdi pr.

31. december. Skatteydere, hvis aktiebeholdning for første gang overstiger

beløbsgrænsen pr. 31. december 2005, får fastsat en syntetisk indgangsværdi,

inden den gældende aktieavancebeskatnings-lov ophæves. For skatteydere med

forskudt

indkomstår er den 31. december 2005 ikke et måletidspunkt. De har derfor brug

for at få fastsat et måletidspunkt ved overgangen til de nye regler.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse, som sikrer, at

aktionærer med forskudt indkomstår får syntetiske indgangsværdier, hvis deres

aktiebeholdning pr. 31. december 2005 for første gang overstiger

beløbsgrænsen

for skattefrihed efter § 44.

Til nr. 9

Ved en fejl er første sætning formuleret således, at det drejer

sig om tab konstateret før den 1. januar 2006 eller senere, der kan fradrages

i

gevinster konstateret den 1. januar 2006. Dette foreslås ændret til den

tilsigtede mening med sætningen – dvs., at det drejer sig om tab

konstateret

før den 1. januar 2006, der kan fradrages i gevinster konstateret den 1.

januar

2006 eller senere.

Til nr. 10

Henvisningen til § 19 er overflødig og indholdsløs, idet beviser

i selskaber, der efter gældende ret er omfattet af § 19, aldrig omfattes af

næringsskattereglerne. Den foreslås derfor slettet.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

fmd.

René Skau Björnsson (S)

Rasmus Prehn (S)

John Dyrby (S)

Lene Jensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Morten Homann (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 78

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

3

Henvendelse af 25/11-05 fra SkatteInform

4

Henvendelse af 30/11-05 fra InvesteringsForeningsRådet

5

1. udkast til betænkning

6

Henvendelse af 1/12-05 fra Finansrådet og Den Danske

Børsmæglerforening

7

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 25/11-05

fra SkatteInform

8

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/11-05

fra InvesteringsForeningsRådet

9

Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra

skatteministeren

10

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 1/12-05

fra Finansrådet og Den Danske Børsmæglerforening

11

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Ændringsforslag fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om regeringen har overvejet at indføre et

automatisk indberetningssystem for aktiehandel til brug for opgørelse af

aktieskatten som foreslået af aktiebeskatningsudvalget, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at sikre

investorerne mod en ekstra beskatning og for at undgå, at udenlandske

investeringsselskaber bevidst kan spekulere i at overtræde

25-procents-reglen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om indkomstprofil for de skatteydere, der får en

skattelettelse med lovforslaget, og for dem, der vil opleve en stramning, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorledes lovforslaget stemmer overens med

skattestoppet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvorledes det nye regelsæt betragtes som værende

en forenkling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvornår ministeren forventer, at den sidste

aktie er solgt efter den nuværende beskatningsordning, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm., om skatteydere kan udnytte den foreslåede

overgangsordning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvor mange personer, der i dag (indkomståret

2003) betaler 43 pct. i skat for aktieindkomst, men ikke betaler topskat, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at oplyse, hvor mange personer, der i dag

(indkomståret 2003) betaler kun 28 pct. i skat for aktieindkomst, men som

samtidig betaler topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om at oplyse, hvorledes

medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmelserne i ligningslovens

§ 7 H baseret på henholdsvis optioner og tegningsretter (warrants) er stillet

med de foreslåede overgangsordninger, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm. om at bekræfte, at avancen på

medarbejderaktieoptionsordninger vil blive beskattet, selv om værdien af de

modtagne aktier ved udnyttelse af ordningen ikke overstiger

100.000-kroners-grænsen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om at oplyse, hvorfor der ikke er indført

overgangsordninger for personer omfattet af medarbejderaktieoptionsordninger,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om at redegøre for den foreslåede ændring i

næringsbestemmelsen i lovforslagets § 17, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm. om at bekræfte, at de foreslåede

overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 betyder, at en person, der

31/12-05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr.,

skattefrit kan afhænde denne beholdning, uanset hvornår denne afhændelse

sker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om at bekræfte, at de foreslåede

overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 betyder, at et samlevende ægtepar,

der 31/12-05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 273.100 kr.,

skattefrit kan afhænde denne beholdning, uanset hvornår denne afhændelse

sker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at redegøre for de forskellige muligheder, der

efter gældende skatteregler er for, at en person kan overdrage sin beholdning

af aktier omfattet af lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om at redegøre for, hvorledes overgangsordningen

efter lovforslagets § 44 fungerer for tegningsretter (warrants) i

børsnoterede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets §

44 også gælder aktier anskaffet efter lovforslagets fremsættelse, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets §

44 også gælder for personer, der ved lovforslagets fremsættelse havde en

beholdning

af børsnoterede aktier med en kursværdi på over 136.600 kr., til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at bekræfte, at en person, der 16/11-05 havde en

beholdning af børsnoterede aktier på over 136.600 kr., og som afhænder aktier

i perioden 16/11-05 – 31/12-05 med tab, kan fremføre dette tab til

fradrag i

gevinster på aktier anskaffet efter 1/1-06, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

21

Spm. om at bekræfte, at en skatteyder, der 31/12-05 har

en beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier

efter 1/1-06, og hvor ejertiden ved salget er under 3 år, ved eventuelt tab

kan modregne dette tab i gevinster på børsnoterede aktier anskaffet efter

1/1-06, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel på konsekvensen

af overgangsbestemmelserne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på

NASDAQ-børsen, er omfattet af reglerne for børsnoterede aktier i

lovforslagets § 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på

NASDAQ-børsen, hidtil har været omfattet af reglerne for børsnoterede aktier

i den hidtil gældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 2, 2. pkt., nu

lovforslagets § 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på

NASDAQ-børsen, er omfattet af overgangsreglen i lovforslagets § 44, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

26

Spm. om at fremsende eksempler, der viser den nævnte

situation, både ved salg af hele beholdningen og ved salg af dele af

beholdningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske

Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende

overgangsregler og købstidspunktet, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske

Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende

indførelse af grænsebeløbet (de 136.600 kr.) i overgangsregler, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske

Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende

TDC-aktier og overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

30

Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske

Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende ØK

og overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget er et

brud på skattestoppet, jf. svar på spm. 4, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra SF.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren – med henvisninger til de enkelte bestemmelser i

regeringens definition af skattestoppet fra 2001/2002 – redegøre for,

hvorledes

forslaget stemmer overens med skattestoppet, og hvorfor det ikke er et brud

herpå?

Svar:

Regeringen har gennemført et skattestop. Det står fast.

Regeringen har beskrevet skattestoppet i 5 overordnede punkter. De er:

–

Ingen skat eller afgift må sættes op.

–

Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats

sættes procenten ikke op.

–

Opkræves skatten eller afgiften med et

kronebeløb pr. enhed sættes kronebeløbet ikke op.

–

Hvis der er tvingende grunde til at indføre

eller forhøje en skat eller afgift vil det ske sådan at merprovenuet anvendes

til at sænke en anden skat eller afgift. Tilsvarende kan mindreprovenuet ved

en

nedsættelse af en skat eller afgift kompenseres gennem forhøjelser af andre

skatter eller afgifter.

–

Der lægges et loft over det kronebeløb, som

boligejere betaler i ejendomsværdiskat.

Skattestoppet er et løfte til befolkningen om beskyttelse mod

ubehagelige overraskelser i form af nye skatter. Med skattestoppet kan

befolkningen føle sig tryg.

Før valget meldte regeringen imidlertid helt klart ud, at

skattestoppet skulle fortsætte, og at det samtidig var hensigten at ændre

reglerne for beskatning af aktier – herunder reglen om skattefrihed ved

salg af

aktier fra små beholdninger. Regeringens hensigt var derfor kendt inden

valget.

Ophævelsen af reglen om skattefrihed ved salg af aktier fra små beholdninger

er

helt i overensstemmelse med, hvad regeringen havde varslet inden valget.

I forbindelse med løftet om at forenkle reglerne om beskatning

af aktier blev det også lovet, at aktionærer med eksisterende beholdninger

under den skattefri grænse fortsat ville være skattefri ved salg af deres

eksisterende små aktiebeholdninger. Dette løfte friholder aktionærer med

eksisterende

beholdninger under beløbsgrænsen fra ubehagelige overraskelser i form af

øgede

skatter. Disse skatteydere bevarer deres skattefrihed af de aktier, som de

inden lovens ikrafttræden har en forventning om at sælge skattefrit efter 3

års

ejertid, fordi værdien af beholdningen ligger under beløbsgrænsen.

Den tidlige udmelding inden valget og det valgte

ikrafttrædelsestidspunkt gør, at skatteyderne er forberedt på de nye regler

og

kan indstille sig på den nye situation. Når en skatteyder den 1. januar 2006

eller senere køber en aktie, sker det med kendskab til, at aktien vil være

skattepligtig ved et senere salg. At skattereglerne ville blive sådan, vidste

skatteyderen allerede inden valget. Forslaget om forenklingen af

aktiebeskatningen er derfor ikke i strid med skattestoppet.

Spørgsmål 7:

Kan ministeren bekræfte, at skatteydere kan udnytte den

foreslåede overgangsordning på flg. 2 måder:

Personer med aktuel beholdning over 100.000 kr.-grænsen kan

sælge ud af aktierne (herunder de der giver tab), så beholdningen 31/12-2005

er

under 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar og

personer uden aktier kan købe op til 100.000 kr.-grænsen, og få

den fremtidige gevinst skattefrit?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at alle skatteydere, som pr. 31. december 2005

har en beholdning af børsnoterede aktier på eller under beløbsgrænsen for små

beholdninger har mulighed for at anvende overgangsordningen i lovforslagets §

44. Beløbsgrænsen efter overgangsreglen udgør 136.600 kr. for enlige og

273.100

kr. for ægtepar.

Overgangsordningen går ud på at aktionærer, som den 31. december

2005 har en aktiebeholdning på eller under beløbsgrænsen, kan sælge aktierne

skattefrit, hvis aktierne på salgstidspunktet har været ejet i mindst 3 år.

Det er uden betydning for skattefriheden, hvad aktierne stiger

til efter 31. december 2005. Det er også uden betydning for skattefriheden,

hvornår

aktierne sælges, når blot aktierne på salgstidspunktet har været ejet i

mindst

3 år.

Personer, der har en børsnoteret aktiebeholdning, der overstiger

beløbsgrænsen, kan sælge ud af beholdningen senest 31. december 2005 og

derved

reducere beholdningens kursværdi pr. 31. december 2005 med henblik på at

komme

ned under beløbsgrænsen. Når de resterende aktier senere sælges, kan disse

personer så anvende overgangsordningen, hvis aktierne på salgstidspunktet har

været ejet i mindst 3 år.

Personer, som i dag ikke har aktier, kan tilsvarende anskaffe

børsnoterede aktier senest 31. december 2005 med henblik på at anvende

overgangsordningen. Det er tilsvarende en betingelse, at aktiebeholdningen

pr.

31. december 2005 har en kursværdi på eller under beløbsgrænsen, og at

aktierne

på salgstidspunktet har været ejet i mindst 3 år.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag

(indkomståret 2003) betaler 43 pct. i skat for aktieindkomst, men ikke

betaler

topskat, samt størrelsen af denne aktieindkomst, der betales 43 pct. skat af?

Svar:

Det skønnes, at ca. 10.000 skatteydere, som ikke betaler

topskat, har en samlet aktieindkomst på ca. 2.425 mio. kr. over

progressionsgrænsen til 43 pct.s beskatning..

Skønnet er foretaget ud fra Lovmodelberegninger på basis af en

stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og på basis af 2003-forhold.

Oplysningerne er fremregnet til 2005 med forudsætninger svarende til

Økonomisk

Redegørelse, december 2005.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag

(indkomståret 2003) betaler kun 28 pct. i skat for aktieindkomst, men som

samtidig betaler topskat, samt størrelsen af denne aktieindkomst, der betales

43 pct. skat af?

Svar:

Det skønnes, at ca. 260.000 skatteydere, som betaler topskat,

men ikke progressiv aktieindkomstskat, har en samlet aktieindkomst på ca. 735

mio. kr. til 28 pct.s beskatning.

Skønnet er foretaget ud fra

Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og

på

basis af 2003-forhold.

Oplysningerne er

fremregnet til 2005 med forudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse,

december 2005.

Det bemærkes, at visse udbyttebeløb fra ikke børsnoterede

selskaber ikke indgår i opgørelsen i det omfang, skatteyderens samlede

udbyttebeløb er mindre end 5.000 kr. og skatteyderen ikke har aktieavancer.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren oplyse, hvorledes

medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmelserne i ligningslovens

§

7 H baseret på henholdsvis optioner og tegningsretter (warrants) er stillet

med

de foreslåede overgangsordninger, hvis der er tale om ordninger i

børsnoterede

selskaber (i Danmark eller udlandet)?

Svar:

Hvis de tildelte optioner og tegningsretter udnyttes inden den

1. januar 2006, vil de erhvervede børsnoterede aktier indgå i opgørelsen af

beholdningen af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005. Hvis

beholdningen

pr. den 31. december 2005 er under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar), vil

aktierne efter en ejertid på tre år eller mere kunne sælges skattefrit under

overgangreglen for små beholdninger.

Ved udnyttelse af optioner den 1. januar 2006 eller senere vil

aktierne – som efter gældende regler – blive anset for anskaffet på

udnyttelsestidspunktet. Ved udnyttelse af tegningsretter den 1. januar 2006

eller senere vil aktierne blive anset for anskaffet på tegningstidspunktet.

Dette er en ændring i forhold til gældende regler. Aktier, der erhverves ved

udnyttelse af tegningsretter, der giver ret til tegning til favørkurs, anses

i

dag for anskaffet på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten.

Begrundelsen for ændringen af anskaffelsestidspunkt er den foreslåede

ophævelse

af 3 års reglen.

Ved udnyttelse af optioner eller tegningsretter den 1. januar

2006 eller senere vil aktierne således blive anset for anskaffet den 1.

januar

2006 eller senere. Da aktierne først anskaffes efter udløbet af 2005, vil de

ikke indgå opgørelsen af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005. Dette

betyder, at aktierne ikke vil kunne falde ind under overgangsreglen om

skattefrihed

for små beholdninger. Aktierne vil være omfattet af det nye regelsæt, bortset

fra overgangsreglerne.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren bekræfte, at avancen på

medarbejderoptionsordninger vil blive beskattet, selv om værdien af de

modtagne

aktier ved udnyttelse af ordningen ikke overstiger 100.000 kr.’s-grænsen

(2005:

136.600 kr. for ikke gifte og 273.100 kr. for gifte)?

Svar:

Hvis de modtagne børsnoterede aktier er erhvervet før den 1.

januar 2006, vil de kunne sælges skattefrit under overgangsreglen, forudsat

at

medarbejderens samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. den 31. december

2005 er under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar) og forudsat, at aktierne

først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere.

Hvis de modtagne børsnoterede aktier er erhvervet den 1. januar

2006 eller senere, vil et salg være omfattet af de nye regler. Det vil sige,

at

en eventuel gevinst vil være skattepligtig, idet den vil blive beskattet som

aktieindkomst.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 10.

Spørgsmål 12:

Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er indført

overgangsordninger for personer omfattet af medarbejderaktieoptionsordninger?

Svar:

Aktier, der anskaffes på grundlag af tildelte

medarbejderoptioner eller medarbejdertegningsretter, har nøjagtig den samme

status i aktieavancebeskatningsloven, som aktier, der er købt i fri handel.

Der

er derfor ikke fundet grundlag for at indføre særlige overgangsregler for

disse

aktier.

Spørgsmål 13:

Vil ministeren redegøre for den foreslåede ændring i

næringsbestemmelsen i lovforslagets § 17, herunder for henholdsvis personer

og

selskaber, samt oplyse, hvilket provenutab, den ændrede bestemmelse vil

medføre

i forhold til de gældende næringsbestemmelser i ABL § 3?

Svar:

I forslaget er foreslået en ændring af næringsbegrebet, sådan at

reglerne om vederlagsnæring ophæves. Det svarer til, hvad der er foreslået i

betænkning 1392 »Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af

aktieavancebeskatningsloven« fra september 2000.

Begrebet vederlagsnæring dækker over den situation, hvor

eksempelvis en entreprenør – i stedet for at modtage vederlaget kontant

–

modtager aktier som betaling for byggeriet.

I dag omfatter næringsbegrebet personer og selskaber, som driver

handel med værdipapirer (handelsnæring) eller som modtager værdipapirer som

vederlag i deres næringsvirksomhed f.eks. en entreprenør, der modtager aktier

i

et ejendomsselskab som betaling for opførelsen af

ejendommen(vederlagsnæring).

Næring betyder, at gevinst på aktier er skattepligtigt som personlig

indkomst,

og der er fradrag for tab på aktier i personlig indkomst.

Vederlagsnæring har betydning i relation til beskatning af den

efterfølgende værdistigning på aktierne.

Hvis en entreprenør modtager aktier for opførelsen af et byggeri

i stedet for at modtage kontanter, beskattes entreprenøren af værdien af

aktierne ved modtagelsen som personlig indkomst. Hvis entreprenøren havde

modtaget kontanter i stedet for, var beløbet også blevet beskattet ved

modtagelsen som personlig indkomst.

Den efterfølgende værdistigning på aktierne beskattes

entreprenøren også af som personlig indkomst. Dette er effekten af de

gældende

regler om vederlagsnæring.

Hvis entreprenøren i stedet modtager kontanter for byggeriet og

samme dag køber aktier af bygherren for pengene, beskattes den efterfølgende

kursstigning på aktierne efter de almindelige regler i

aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige som aktieindkomst, hvis aktierne

først sælges efter 3 års ejertid.

Efter forslaget vil kun handelsnæring være omfattet af

næringsbegrebet. Konsekvensen af at ophæve reglerne om vederlagsnæring er, at

værdien af aktierne ved modtagelsen fortsat skal beskattes om personlig

indkomst, men at den efterfølgende værdistigning på aktierne skal beskattes

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven – altså som aktieindkomst.

Med forslaget sikres, at der ikke er forskel i beskatningen af

eksempelvis en entreprenør afhængig af, om han modtager aktier eller

kontanter

for byggeriet.

Det foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang der efter

gældende regler sker beskatning af fortjenester eller fradrages tab efter

reglerne om vederlagsnæring. Det er derfor ikke muligt at skønne over

provenuvirkningen af den foreslåede ophævelse af reglerne. Det må dog

vurderes,

at finansiering af byggerier m.v. med aktier kun sker i begrænset omfang,

således at nettovirkningen af ophævelsen provenumæssigt er meget

begrænset.

Spørgsmål 14:

Kan ministeren bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser

i lovforslagets § 44 betyder, at en person, der d. 31/12 2005 har en

beholdning

på børsnoterede aktier på under 136.600 kr. skattefrit kan afhænde denne

beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker (altså også i 2070) og

uanset

til hvilket beløb, denne afhændelse sker?

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7.

Spørgsmål 15:

Kan ministeren bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser

i lovforslagets § 44 betyder, at et samlevende ægtepar, der 31/12 2005 har en

beholdning

på børsnoterede aktier under 273.100 kr. skattefrit kan afhænde denne

beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker (altså også i år 2070) og

uanset til hvilket beløb, denne afhændelse sker?

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren redegøre for de forskellige muligheder, der efter

gældende skatteregler er for, at en person kan overdrage sin beholdning af

aktier omfattet af lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, således at

erhververen overtager skattefriheden efter § 44?

Svar:

Overgangsreglen i § 44 er også anvendelig for aktionærer, som

med succession har erhvervet deres aktier fra en overdrager, der kunne

anvende

overgangsreglen i § 44. Hvor der efter gældende regler er mulighed for at

succedere i skattefriheden for en beholdning af børsnoterede aktier efter den

gældende 100.000 kr.’s regel, vil der også være mulighed for at

succedere i

skattefriheden efter overgangsreglen i § 44.

Efter de gældende skatteregler er der mulighed for, at en person,

som selv kan sælge en beholdning af børsnoterede aktier skattefrit, i visse

situationer kan overdrage aktierne med succession, hvorved erhververen

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling og dermed kan sælge aktierne

skattefrit.

Muligheden for at en person kan overdrage sin beholdning af

børsnoterede aktier under den skattefri grænse med den virkning, at

erhververen

kan overtage skattefriheden er imidlertid sjældent forekommende. Det skyldes,

at der i reglerne om overdragelse med succession er opstillet sådanne

betingelser, at det i praksis er sjældent forekommende, at overdrageren

samtidig opfylder betingelserne for selv at kunne afstå aktierne med

skattefrihed.

For at være i en situation, hvor en person i levende live kan

overdrage sin beholdning af børsnoterede aktier omfattet af skattefriheden i

lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, skal overdrageren selv

opfylde

betingelserne for skattefrihed samtidig med at overdragelsen opfylder

betingelserne succession.

Efter successionsbestemmelsen om overdragelse i levende live er

det blandt andet en betingelse, at overdragelsen udgør mindst 15 pct. af

stemmeværdien. Eneste undtagelse til dette krav er andelsbeviser i

andelsforeninger og næringsaktier. Andelsbeviser og næringsaktier kan

imidlertid ikke sælges skattefrit efter overgangsreglen. Betingelsen om, at

overdragelsen skal udgøre mindst 15 pct. af stemmeværdien, vil i praksis være

meget svær at opfylde, når der skal være tale om aktier i et børsnoteret

selskab og værdien af beholdningen samtidig ikke må overstige den skattefri

beløbsgrænse på 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. For

succession i levende live vil det derfor være meget svært at opfylde

betingelserne.

Hvis der konstateres en gevinst ved udlodning af aktier fra et dødsbo,

succederer modtageren i boet skattemæssige stilling, medmindre gevinsten skal

beskattes i boet. I dødsboer skal gevinst på aktier beskattes, hvis der er

tale

om aktie i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i passiv

pengeanbringelser og lignende. Udlodning af aktier i almindelige

driftsselskaber kan således som udgangspunkt ske med succession. Det er dog

en

betingelse for succession, at de aktier, som udloddes, til den enkelte

modtager

udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Det kan være vanskeligt at

finde praktiske eksempler på arveladere med en beholdning af børsnoterede

aktier under beløbsgrænsen på 136.600 kr., hvor de enkelte portioner af

udloddede børsnoterede aktier udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen i det

enkelte børsnoterede selskab.

Selvom der i skattelovgivningen er mulighed for at succedere i

skattefriheden efter overgangsreglen i § 44, vil en succession i disse

skattefri aktier i praksis være sjældent forekommende.

Spørgsmål 17:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes overgangsordningen efter

lovforslagets § 44 fungerer for tegningsretter (warrants) i børsnoterede

selskaber, herunder i selskaber, der er børsnoteret i udlandet.

Svar:

Der kan henvises til svaret på spørgsmål 10.

Spørgsmål 18:

Kan ministeren bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 44

også gælder aktier anskaffet efter lovforslagets fremsættelse, således, at en

person, der ved lovforslagets fremsættelse ikke ejede aktier, i perioden fra

16. november til 31. december kan erhverve børsnoterede aktier, der vil være

omfattet af skattefriheden efter § 44, blot værdien af den samlede beholdning

den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600 kr.

Svar:

Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af

spørgsmål 7.

Spørgsmål 19:

Kan ministeren bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 44

også gælder for personer, der ved lovforslagets fremsættelse havde en

beholdning af børsnoterede aktier med en kursværdi på over 136.600 kr., når

blot værdien af den samlede beholdning den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600

kr., og det her er uden betydning, at der er sket salg af beholdningen i

perioden 16. november til 31. december 2005 for at komme under

overgangsreglen?

Svar:

Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af

spørgsmål 7.

Spørgsmål 20:

Kan ministeren bekræfte, at en person, der den 16. november 2005

– ved lovforslagets fremsættelse – havde en beholdning af

børsnoterede aktier

på over 136.600 kr. – og som afhænder aktier i perioden 16. november

– 31.

december 2005 med tab, kan fremføre dette tab til fradrag i gevinster på

aktier

anskaffet efter 1/1 2006 selv om denne skatteyder som følge af salget, den

31.

december 2005 får en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet værdi

under 136.600 kr., og således får en beholdning, der efter 1/1 2006 kan

sælges

skattefrit som følge af bestemmelsen i § 44?

Svar:

Personer, som med tab sælger børsnoterede aktier i perioden 16.

november 2005 til 31. december 2005, kan fremføre tabet til modregning i

gevinster på aktier anskaffet efter 1. januar 2006 efter reglerne i forslaget

til aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at tabet kan modregnes i

udbytte, gevinster og afståelsessummer fra børsnoterede aktier, som er

skattepligtige efter forslagets § 12 og medregnes til aktieindkomsten. Hvis

tabet ikke kan udnyttes i indkomståret, kan det fremføres til det følgende

indkomstår. Tabet kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke

kan

bruges i et tidligere indkomstår.

Det er uden betydning for adgangen til at fremføre et tab, at

tabet er opstået, fordi skatteyderen har valgt at sælge aktierne med henblik

på

at bringe sin beholdning af børsnoterede aktier ned under beløbsgrænsen i §

44

og dermed få mulighed for at sælge de resterende aktier skattefrit efter en

ejertid

på 3 år.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 7.

Spørgsmål 21:

Kan ministeren bekræfte, at en skatteyder, der 31/12 2005 har en

beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier

efter 1/1 2006, og hvor ejertiden ved salget er under 3 år, ved eventuelt tab

kan modregne dette tab i gevinster på børsnoterede aktier anskaffet efter 1/1

2006?

Svar:

Udgangspunktet for børsnoterede aktier, der indgår i en

beholdning, der er under 100.000 kr.’s grænsen pr. den 31. december

2005, er,

at et salg er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det er dog en betingelse, at

salget sker efter en ejertid på 3 år eller mere.

Ved et salg efter en ejertid på under 3 år finder lovens

almindelige regler anvendelse. Konstateres der et tab ved salget, kan dette

fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B vedrørende børsnoterede aktier. Yderligere tab

kan

fremføres til modregning i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og

afståelsessummer vedrørende børsnoterede aktier.

Det følger heraf, at tab på børsnoterede aktier under

overgangsreglen for små beholdninger, der konstateres ved en ejertid på under

3

år, vil kunne modregnes i gevinster på børsnoterede aktier, der er anskaffet

og

solgt efter den 1. januar 2006.

Spørgsmål 22:

Kan ministeren bekræfte

følgende tænkte eksempel på konsekvensen af overgangsbestemmelserne:

Personen P, der er ugift havde pr. 16/11 2005 ingen børsnoterede

aktier. P erhverver i perioden 16/11-30/12-2005 to aktieposter i henholdsvis

det

børsnoterede selskab A og B, for henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr., og

aktierne har tilsammen den 31/12-2005 en kursværdi på 135.000 kr. Den

1/2-2006

erhverver P en post aktier i det børsnoterede selskab C for 50.000 kr.

Den 1/10 2008 sælger P sine aktier i A for 20.000 kr., og

konstaterer herefter et tab på 80.000 kr. Den 1/2 2009 sælger P sine aktier i

B

og C for henholdsvis 100.000 kr. og 130.000 kr. P konstaterer herved en

gevinst

på i alt 150.000., der fremkommer således: Gevinst på aktierne i B

(100.000.-30.000 kr.) = 70.000 kr. Gevinst på aktierne i C (130.000 kr.

–

50.000 kr.) = 80.000 kr.

Begge gevinster er skattefri, fordi gevinsten på aktierne i B

omfatter gevinst på aktier omfattet af overgangsreglen i § 44 og gevinsten på

aktierne i C på 80.000 kr. skal reduceres med fremføringsberettiget tab fra

salget i 2007 på aktierne i A, idet tabet er omfattet af overgangsreglerne i

§

44, stk. 3.

Svar:

Aktierne i selskab A sælges 1. oktober 2008 efter en ejertid på

mindre end 3 år. Tabet, som realiseres ved salget er derfor

fradragsberettiget.

Hvis personen P i samme indkomstår har aktieindkomst fra børsnoterede aktier,

vil tabet kunne fradrages i denne aktieindkomst. Hvis tabet ikke kan udnyttes

af personen P, vil tabet kunne fremføres til modregning i de følgende

indkomstår.

Aktierne i selskab B sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på

3 år. Aktierne indgik i en beholdning af børsnoterede aktier med en kursværdi

under 136.600 kr. pr. 31. december 2005. Gevinsten på 70.000 kr. er derfor

skattefri for personen P.

Aktierne i selskab C sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på

præcis 3 år. Aktierne er købt efter ikrafttrædelsen af de nye regler, og

gevinsten på 80.000 kr. er derfor skattepligtig. Gevinsten skal medregnes som

aktieindkomst. Hvis personen P ikke tidligere har udnyttet sit

fradragsberettigede tab fra salget af aktierne i selskabet A, modregnes dette

tab i den skattepligtige gevinst fra salget at aktierne i selskabet C med det

resultat, at gevinsten salget af aktierne i selskabet C ikke beskattes.

Spørgsmål 28:

Ifølge artiklen »Hold øje med nye aktieskatteregler« i

Berlingske Tidendes Business den 3. december 2005 citeres afdelingsdirektør

Tonny Nielsen, Nykredit Bank for følgende: »Overgangsreglerne betyder, at

hvis

man før nytår har en beholdning af aktier under på under 136.600 kr. for

enlige

og 273.100 kr. for ægtepart, så vil de efter 3 års ejerskab kunne sælges

skattefrit, uanset hvor meget de er steget til«. Vil ministeren oplyse, om

dette er korrekt, og om dette efter ministerens opfattelser er en rimelig

konsekvens af overgangsreglerne? Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke

– som

i de gældende regler – er et loft, hvorefter skattefriheden ophører hvis

aktierne beholdes ud over det tidspunkt, hvor beholdningen første gang på et

måletidspunkt overstiger grænsebeløbet (de 136.600 kr.), således at kun

værdien

op til første gang beholdningen måles, er skattefri?

Svar:

Det er korrekt, at børsnoterede aktier, som pr. 31. december

indgår i en aktiebeholdning med en kursværdi på eller under beløbsgrænsen kan

sælges skattefrit efter 3 års ejertid uanset hvor meget aktierne er steget

til.

Dette synes jeg er helt rimeligt.

Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om beskatning

af aktier. En forenkling er tiltrængt – særligt på grund af den

komplicerede

100.000 kr.’s regel med måling af beholdningsstørrelser og fastsættelse

af

syntetiske indgangsværdier. Med ophævelsen af 100.000 kr.’s reglen

slipper vi

af med denne besværlige bestemmelse.

Overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier

er udformet så enkelt som muligt – uden det bøvlede arvegods fra den

eksisterende 100.000 kr.’s regel. Alt hvad der skal holdes øje med for

at

konstatere, om der er skattefrihed, er beholdningens størrelse pr. 31.

december

2005 og ejertiden på salgstidspunktet. Det kan vist ikke gøres nemmere.

Hvis jeg skulle følge forslaget om at indsætte et loft for hvor

meget aktierne måtte stige, før der skulle fastsættes en syntetisk

indgangsværdi som grundlag for en senere avanceopgørelse, ville vi være

tilbage

til den gamle 100.000 kr.’s regel. Hermed ville overgangsreglen blive

præcist

lige så bøvlet som den 100.000 kr.’s regel, som vi ophæver. En sådan

komplikation

kan jeg ikke støtte.

I øvrigt kan jeg tilføje, at der heller ikke er mulighed for at

fratrække tab efter 3 år, uanset hvor store tabene måtte være.

Spørgsmål 29:

Ifølge artiklen »Hold øje med nye aktieskatteregler« i

Berlingske Tidendes Business den 3. december 2005 anføres det, at ejere af

TDC-aktier, der er under »100.000 kr. grænsen« skal sælge disse aktier nu i

2005 og score aktiegevinsten skattefrit og i stedet købe andre aktier, som så

bliver omfattet af overgangsreglerne om skattefrihed for beholdning på under

100.000 kr. Er dette korrekt, og er dette en rimelig konsekvens af

overgangsreglerne?

Svar:

Af faktaboksen til artiklen fremgår, at aktionærer, som har ejet

aktierne i over 3 år, og hvis aktiebeholdning er under 100.000 kr.’s

grænsen

bør sælge deres aktier skattefrit nu. Om det er korrekt, at aktierne kan

sælges

skattefrit, afhænger af, om aktierne inden for de sidste 3 år ikke har fået

fastsat syntetiske indgangsværdier fordi beholdningen har passeret

beløbsgrænsen. Jeg kan derfor ikke sige, om alle skatteydere vil være

skattefri

i den beskrevne situation. Har aktionæren ikke tidligere været over 100.000

kr.’s grænsen er det rigtigt, at aktierne kan sælges skattefrit.

Om det økonomisk kan betale sig, at sælge nu eller, om man

hellere skal vente, til aktierne som varslet bliver indløst, afhænger af, til

hvilken pris der kan sælges nu og til hvilken pris, der senere bliver

indløst.

Om det viser sig at være en god forretning at sætte salgsprovenuet fra

aktierne

i nye aktier afhænger af, hvordan kursudviklingen er på disse aktier. Jeg kan

derfor ikke svare på, om det er korrekt, at aktionærer, som har TDC-aktier,

skal gøre som skitseret i artiklen.

Jeg synes, at det er helt rimeligt ikke at skuffe en aktionær,

som har købt aktier i tillid til at kunne sælge aktierne skattefrit. Om

aktionæren vælger at handle sine aktier inden ikrafttrædelsen af de nye

regler

gør ingen forskel. Alle skatteydere, som ikke har aktier eller ikke har så

mange aktier, at de har brugt hele deres beløbsgrænse, har mulighed for at

købe

aktier inden 1. januar 2006 og derved kunne sælge disse aktier skattefrit,

når de

har haft aktierne i 3 år. Skatteydere, som har lyst til at blive aktionærer

med

mulighed for at sælge skattefrit efter 3 år har jo også mulighed for at gøre

dette efter de gældende regler. Jeg ser derfor ikke noget problem i, at det

er

muligt inden 1. januar 2006 at købe en lille beholdning af børsnoterede

aktier,

som kan sælges skattefrit.

Spørgsmål 30:

Ifølge artiklen »Hold øje med nye aktieskatteregler« i

Berlingske Tidendes Business den 3. december 2005 anføres det, at aktier i

ØK,

hvor der i 2005 vil blive udbetalt et betydeligt udbytte, skal sælge aktierne

i

2005, hvis man er under »100.000 kr. grænsen«, idet man så får udbyttet

skattefrit. Er dette korrekt, og er dette en rimelig konsekvens af

overgangsreglerne?

Svar:

Det er korrekt, at en aktionær under 100.000 kr.’s grænsen, som

har haft sine aktier i ØK i mindst 3 år kan sælge aktierne skattefrit, mens

udbytte af aktierne beskattes. Sådan er det også efter gældende regler, når

en

aktionær kan sælge sine aktier skattefrit efter 100.000 kr.’s reglen.

Jeg mener

derfor, at det er helt rimeligt, at det også gælder i den overgangsordning,

der

er lavet for eksisterende beholdninger under beløbsgrænsen.

Lignende dokumenter