Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. december 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om den skattemæssige behandling
af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 10 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.
behandling den 25. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den
24. november 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget. Den 6. december 2005 sendte skatteministeren yderligere
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Finansrådet og Den Danske Børsmæglerforening,
InvesteringsForeningsRådet og
SkatteInform.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Læs alt
Udvalget har stillet 31 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er meget enige i
behovet for et enklere og mere forståeligt regelsæt for beskatning af
aktieavancer. Et regelsæt, der også kan kontrolleres af myndighederne. S har
i
flere år arbejdet for nye og enklere regler.
S har i forhandlingerne bl.a. været optaget af, om de foreslåede
regler er tilstrækkeligt gennemskuelige for borgerne og myndighederne, bl.a.
når det gælder indberetningsordningen for aktier og den såkaldte
mærkningsordning for de aktier, som permanent fritages for beskatning efter
den
1. januar 2006. S er i forløbet ikke blevet overbevist om, at de nye regler
lever op til ønsket om større gennemskuelighed og enkelhed.
Regeringen bryder endnu engang med skattestoppet med dette
lovforslag, samtidig med at skattestoppet nødvendiggør en bureaukratisk
overgangsordning. Det finder S ikke hensigtsmæssigt.
Derudover er forslaget blevet en del af finansloven for 2006,
hvilket også gør det nødvendigt for S at se på forslaget i den sammenhæng.
Med
dette forslag gives skattelettelser til de rigeste i Danmark på flere
hundrede
millioner kroner de kommende år, samtidig med at der skæres i børnepengene,
boligstøtten osv. Det kan S ikke forsvare.
Det er derfor med udgangspunkt i så vel den konkrete
lovudformning som i sammenhæng med den øvrige finanslov, at S ikke kan støtte
det foreliggende forslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 4 stillede
ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 3 og
5-10
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder det foreliggende
lovforslag om en reform af aktieavancebeskatningen både socialt uretfærdigt,
unødigt kompliceret og forbundet med stor risiko for skattespekulation.
Derfor
er SF klar modstander af forslaget.
Med forslaget gives en
skattelettelse på næsten 100 mio. kr., der stort set udelukkende går til de
mest velstillede aktionærer – blandt landets allerrigeste – mens de
fleste
småsparere samtidig vil opleve stramninger. Det er penge, der ellers kunne
have
været brugt til lettelser og forbedringer for samfundets dårligst stillede.
Dermed er lovforslaget klart med til at øge den i forvejen voksende ulighed i
samfundet. Det billede bliver kun mere tydeligt af, at regeringen sideløbende
med dette lovforslag har fremsat forslag, der skal spare lignende beløb på de
fattigste børnefamilier.
Grundet skattestoppets
meget firkantede regler, betyder det foreliggende lovforslag ikke nogen reel
forenkling af de meget komplicerede regler for aktieavancebeskatning.
Tværtimod
bliver der nu to sæt regler at skulle administrere, samtidig med at
overgangsordningerne principielt vil kunne løbe i op mod 100 år.
De foreslåede
overgangsregler er dels meget besværlige, dels medfører de urimeligt store
fordele for visse skatteydere. Den i Skatteministeriets betænkning nr. 1392
foreslåede overgangsordning medførte dels en meget lettere forståelig og
administrerbar overgangsordning, dels en ordning, der kun giver skattefrihed
til de skatteydere, der ved lovforslagets fremsættelse har aktier under den
skattefri grænse og kun skattefrihed for hidtil opnået avance.
Skatteministerens besvarelser af udvalgets spørgsmål nr. 7, 18,
19, 20, 21 og 22 viser bl.a. følgende urimeligheder:
Skatteydere med en
beholdning af børsnoterede aktier under 100.000-kroners-grænsen, vil kunne
opnå
store skattefriheder i fremtiden.
Skatteydere, der ved
lovforslagets fremsættelse var over 100.000-kroners-grænsen, vil kunne bringe
sig under grænsen i perioden 16.11.2005 – 31.12.2005.
Skatteydere, der ikke havde
børsnoterede aktier ved lovforslagets fremsættelse den 16. november 2005, kan
anskaffe sig aktier inden 31.12.2005, så disse aktier bliver omfattet af
overgangsreglen og derved kan skabe skattefri aktieavance i fremtiden.
At der, samtidig med at
fremtidige avancer er skattefri, alligevel gives fradrag for eventuelle tab
de
næste 3 år.
SF har i årevis efterlyst
reelle forenklinger af aktieavancebeskatningen og har da også fremlagt sit
eget
forslag, der både er uhyre enkelt og socialt retfærdigt. Efter SF’s
model bør
alle aktieavancer beskattes med 28 pct. og medregnes i topskattegrundlaget,
så
der for topskatteydere bliver tale om en beskatning på 43 pct. Derved
beskattes
kun de skatteydere, der har en betydelig indkomst med 43 pct. af aktieavance
(og udbytte). Herunder beskattes hovedaktionærer, der i stedet for løn
udtager
et udbytte til 28 pct. beskatning. Skatteministerens besvarelse af udvalgets
spørgsmål nr. 8 viser, at mange skatteydere, der betaler 43 pct. i skat af
aktieindkomst, ikke betaler topskat. Til gengæld er der mange skatteydere,
der
betaler topskat, som kun betaler 28 pct. skat af aktieindkomst (udbytte og
avance).
SF’s model vil både give
et meget enkelt system, der er robust over for spekulation, og sikre en
balance, hvor de dårligst stillede aktieejere vil få mærkbare lettelser, mens
de rigeste aktionærer vil få skærpet beskatningen – så velfærdssamfundet
også
kan få del i de arbejdsfri milliardformuer, der de seneste år er skabt på
aktiemarkederne.
Et
tredje
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af
udvalget er imod dette forslag, der giver dem, der har en formue i form
af
aktier, en skattelettelse på 100 mio. kr. og åbner for nye former for
skattespekulation. EL ønsker at gå den modsatte vej: Arbejdsfri indkomster
fra
formueafkast skal, som minimum, beskattes mindst
lige så hårdt som arbejdsindkomst.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til titlen
1)
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som
ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L
58.,
s. 19).«
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L
19]
Til § 14
2)
I
stk. 1
indsættes efter »§
12«: »og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44«.
[Adgang til at modregne tab konstateret før den 1. januar 2006
i udbytter af skattefri aktier efter overgangsreglen for små
aktiebeholdninger]
Til § 19
3)
I
stk. 1
udgår »omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,«.
[Udenlandske investeringsselskaber, redaktionel ændring]
4)
Stk. 4
udgår.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
[Ophævelse af 25 pct. investorgrænse]
Til § 36
5)
I
stk. 1
indsættes som
5. pkt.:
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det
erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed.«
[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L
19]
6)
I
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »stemmerne i dette selskab,«: »eller hvis det allerede har et sådant
flertal, erhverver en yderligere andel,«.
[Konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L
19]
Til § 46
7)
I
stk. 1
indsættes efter 1.
pkt.:
»For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31.
december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier,
som
den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december
2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for
aktierne
efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.«
[Fastsættelse af måletidspunkt for opgørelse af syntetiske
indgangsværdier pr. 31. december 2005 for skatteydere med forskudt
indkomstår]
8)
Stk. 1, 4. pkt.,
der bliver
5. pkt., affattes således:
»Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog
ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte
indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august
2005
eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
9)
Stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før
den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1.
januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse
nr.
835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere.«
[Redaktionel ændring]
10)
I
stk. 13
ændres »19-22«
til: »20-22«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af
lovforslag nr. L 19 forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.
(Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente
enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted).
Til nr. 2
Efter bestemmelsen i § 14 kan tab modregnes i udbytter,
gevinster og afståelsessummer, som er aktieindkomst og vedrører aktier, hvor
gevinster beskattes efter bestemmelsen i § 12. Med denne afgrænsning er der
ikke mulighed for at modregne tab i aktieindkomst fra udbytter af aktier, som
er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 44 om skattefrihed for små
beholdninger af børsnoterede aktier.
Med henblik på at få den mest enkle ordning, således at der ikke
skal sondres mellem aktieudbytter for aktier i samme selskab, hvor nogle
aktier
er under overgangsreglen og andre købt efter den 1. januar 2006, foreslås
det,
at tab også skal kunne modregnes i udbytte af aktier, som kan sælges
skattefrit
efter overgangsbestemmelsen i § 44 om små beholdninger af børsnoterede
aktier.
Udvidelsen omfatter dels tab konstateret den 1. januar 2006 eller
senere, dels tab konstateret før den 1. januar 2006. Efter overgangsreglen i
§
46 er der mulighed for at overføre tab konstateret før den 1. januar 2006 til
modregning i udbytter, gevinster og anskaffelsessummer efter reglerne i den
foreslåede aktieavancebeskatningslov.
Til nr. 3
§ 19 i forslaget afløser §
2 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 7-10, i den
gældende aktieavancebeskatningslov. (Resten af §
2 a
er i hovedsagen overført til
forslagets § 23, stk. 5-7). §
2 a
blev vedtaget ved lov nr. 407 af 31. juni 2005, der omhandlede beskatningen
af
investeringsselskaber og hedgeforeninger m.v. Reglerne i §
2 a
gælder så vel danske som udenlandske
investeringsselskaber. Ændringsforslaget sikrer, at det samme kommer til at
gælde for den foreslåede § 19, og at den ikke kun kommer til omfatte danske
selskaber. § 19 i forslaget bringes herved i overensstemmelse med
bemærkningerne
til § 19.
Til nr. 4
Dette ændringsforslag og ændringsforslagene nr. 1, 4, 6, 7 og
9-11 til lovforslag nr. L 79 vedrører alle den såkaldte
25-procents-investorgrænse
i den gældende aktieavancebeskatningslovs §
2
a, stk. 9, der er videreført i forslagets § 19, stk. 4.
Den gældende §
2 a
blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 om investeringsselskaber og
hedgeforeninger. Grænsen foreslås fjernet. Ændringen her under nr. 4 vedrører
kun grænsen i § 19, stk. 4. Denne bestemmelse gælder fra 2006. Der skal
imidlertid også tages stilling til 2005, som er første år, som lov nr. 407
gælder for. Det sker i de nævnte ændringsforslag til L 79.
Om alle disse ændringsforslag under et kan der generelt anføres
følgende:
Sammenfatning
Lov nr. 407 af 1. juni 2005 om investeringsselskaber og
hedgeforeninger bygger på den grundtanke, at finansielle selskaber er
skattefrie, når blot aktionærerne samtidig beskattes af de løbende
værdistigninger
som kapitalindkomst. Aktieindkomstskat derimod forudsætter, at selskabet
betaler selskabsskat.
Loven har regler om selskabsskattefrihed og
kapitalindkomstbeskatning for aktionærerne ved selskaber, hvor ingen aktionær
ejer over 25 pct.
Reglerne gælder ikke, når en enkelt aktionær i selskabet ejer
over 25 pct. I disse tilfælde nøjes de øvrige aktionærer, der ejer mindre end
25 pct., således med at betale aktieindkomstskat (efter 3 års ejerskab). Den
opgøres, når aktien sælges.
Aktieindkomstskat gælder, uanset om selskabet er et dansk
selskab, der i disse tilfælde betaler selskabsskat, eller om der f.eks. er
tale
om et skattefrit udenlandsk selskab. Det betyder, at en aktionær, der
investerer under 25 pct. i et udenlandsk selskab, hvori andre ejer over 25
pct., kan undgå kapitalindkomstbeskatningen. Samtidig gælder, at
investeringsforeningerne
har svært ved at holde øje med, om 25-procents-grænsen overskrides.
Det foreslås derfor, at 25-procents-grænsen ophæves. Det
betyder, at selskabet i Danmark bliver skattefrit, og at alle aktionærer,
hvad
enten nogen ejer over eller under 25 pct., til gengæld beskattes af de
løbende
indkomster som kapitalindkomst.
Gældende regler og baggrund
Loven indførte et nyt begreb i skattelovgivningen, der hedder
investeringsselskaber. Hvis der foreligger et investeringsselskab, gælder der
andre regler end de sædvanlige for 1) selskabsbeskatningen og 2)
aktionærbeskatningen.
Investeringsselskaber kan både være investeringsforeninger og
aktieselskaber. I det følgende omtales alene investeringsforeninger. Det
anførte gælder dog også aktieselskaber.
Ved gennemgangen af reglerne sondres imellem, at intet medlem
har bestemmende indflydelse, og at et eller flere medlemmer har bestemmende
indflydelse.
Et medlem har bestemmende indflydelse i en investeringsforening,
når den pågældende enten ejer mere end 25 pct. af medlemsbeviserne i
foreningen
eller bestemmer for mere end 50 pct. af stemmerne.
I. Intet medlem har bestemmende indflydelse
I. a. Foreningen
Der foreligger et investeringsselskab. Det er skattefrit.
I. b. Medlemmet
Derimod beskattes medlemmet løbende efter lagermetoden.
Beskatningen sker som kapitalindkomst. Den sker ikke som aktieindkomst.
Beskatningen hænger sammen med, at selskabet er skattefrit.
II. Ét medlem har bestemmende indflydelse
II. a. Foreningen
Hvis bare ét medlem har bestemmende indflydelse, beskattes
investeringsforeningen. Det sker efter samme regler som almindelige
aktieselskaber. Der foreligger ikke længere et investeringsselskab.
Selskabsskatten har ikke kun betydning for den, der besidder
mere end 25 pct. Som følge af, at den rammer selskabet, har den også
betydning
for de øvrige aktionærer.
Den danske selskabsskat rammer ikke selskaber og foreninger i
udlandet. De er undergivet udenlandsk selskabsskat. Hvis udlandet ikke har
selskabsskat,
er de skattefri.
II. b. Medlemmet
Hvis det medlem, der har bestemmende indflydelse, bor her i
landet, beskattes den pågældende direkte af sin andel af foreningens
indkomster, hvis foreningen ligger i et lavskatteland. Det sker efter nogle
særlige værnsregler, der kaldes CFC-reglerne.
De øvrige medlemmer beskattes af udbytte og aktiegevinster efter
de almindelige for aktieselskabers aktionærer gældende skattemæssige regler.
Der foreligger jo ikke længere et investeringsselskab, således som dette
begreb
er defineret i skattelovgivningen.
Hvis de øvrige medlemmer bor her i landet, beskattes de altså
kun af udbytte som aktieindkomst, selv om foreningen er skattefri, fordi den
ligger i udlandet.
Det er ikke hensigtsmæssigt,
at danske aktionærer, hvis et enkelt medlem får bestemmende indflydelse, kan
få
nedsat skatten af skattefri foreninger, der ligger i udlandet.
Reglen om bestemmende indflydelse blev indsat for at undgå, at
udenlandske koncerner ved at flytte indkomst til skattefri
finansieringsselskaber i Danmark på fuldt lovlig vis minimerer deres
skattebetaling
til udlandet. Heroverfor står imidlertid, at reglen, hvis den opretholdes,
kan
bruges til at minimere skattebetalingerne til Danmark. Samtidig har
investeringsforeningerne
i praksis vanskeligt ved at konstatere, om deres medlemmer har bestemmende
indflydelse.
Ændringsforslagets indhold
Det foreslås at ophæve kravet om, at der ikke må foreligge
bestemmende indflydelse i et investeringsselskab.
Det betyder, at et ubeskattet investeringsselskab bliver ved med
at være et ubeskattet investeringsselskab, selv om et medlem får bestemmende
indflydelse. Det betyder, at medlemmerne altid – uanset ejerandel –
beskattes
efter lagermetoden, og at fortjeneste og tab altid er kapitalindkomst.
Med forslaget om at fjerne 25-procents-grænsen bortfalder en
utilsigtet mulighed for at nøjes med at betale 28 pct. aktieindkomstskat ved
placering af midler i et udenlandsk selskab, hvor et dansk selskab ejer mere
end 25 pct. af selskabskapitalen. Det må antages, at en systematisk
udnyttelse
af hullet ville kunne have medført et betydeligt provenutab.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af
lovforslag nr. L 19 forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.
(Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente
enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted).
Til nr. 7 og 8
Bestemmelsen i forslagets § 46, stk. 1, sikrer, at aktionærer,
som har fået fastsat en syntetisk indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 (den gældende
aktieavancebeskatningslov),
kan vælge at anvende denne syntetiske indgangsværdi ved avanceopgørelsen
efter
reglerne i den nye aktieavancebeskatningslov.
Syntetiske indgangsværdier fastsættes, når det på et
måletidspunkt konstateres, at aktiebeholdningens kursværdi overstiger
beløbsgrænsen for skattefrihed. Efter § 7, stk. 1, i den gældende
aktieavancebeskatningslov
er der tre måletidspunkter. Måletidspunkterne er: Udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før et salg og umiddelbart efter et køb.
For skatteydere, hvis
indkomstår følger kalenderåret, fastsættes der en syntetisk indgangsværdi pr.
31. december. Skatteydere, hvis aktiebeholdning for første gang overstiger
beløbsgrænsen pr. 31. december 2005, får fastsat en syntetisk indgangsværdi,
inden den gældende aktieavancebeskatnings-lov ophæves. For skatteydere med
forskudt
indkomstår er den 31. december 2005 ikke et måletidspunkt. De har derfor brug
for at få fastsat et måletidspunkt ved overgangen til de nye regler.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, som sikrer, at
aktionærer med forskudt indkomstår får syntetiske indgangsværdier, hvis deres
aktiebeholdning pr. 31. december 2005 for første gang overstiger
beløbsgrænsen
for skattefrihed efter § 44.
Til nr. 9
Ved en fejl er første sætning formuleret således, at det drejer
sig om tab konstateret før den 1. januar 2006 eller senere, der kan fradrages
i
gevinster konstateret den 1. januar 2006. Dette foreslås ændret til den
tilsigtede mening med sætningen – dvs., at det drejer sig om tab
konstateret
før den 1. januar 2006, der kan fradrages i gevinster konstateret den 1.
januar
2006 eller senere.
Til nr. 10
Henvisningen til § 19 er overflødig og indholdsløs, idet beviser
i selskaber, der efter gældende ret er omfattet af § 19, aldrig omfattes af
næringsskattereglerne. Den foreslås derfor slettet.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Frode Sørensen (S)
fmd.
René Skau Björnsson (S)
Rasmus Prehn (S)
John Dyrby (S)
Lene Jensen (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Morten Homann (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 78
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
3
Henvendelse af 25/11-05 fra SkatteInform
4
Henvendelse af 30/11-05 fra InvesteringsForeningsRådet
5
1. udkast til betænkning
6
Henvendelse af 1/12-05 fra Finansrådet og Den Danske
Børsmæglerforening
7
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 25/11-05
fra SkatteInform
8
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/11-05
fra InvesteringsForeningsRådet
9
Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra
skatteministeren
10
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 1/12-05
fra Finansrådet og Den Danske Børsmæglerforening
11
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
12
2. udkast til betænkning
13
Ændringsforslag fra skatteministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om regeringen har overvejet at indføre et
automatisk indberetningssystem for aktiehandel til brug for opgørelse af
aktieskatten som foreslået af aktiebeskatningsudvalget, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at sikre
investorerne mod en ekstra beskatning og for at undgå, at udenlandske
investeringsselskaber bevidst kan spekulere i at overtræde
25-procents-reglen,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om indkomstprofil for de skatteydere, der får en
skattelettelse med lovforslaget, og for dem, der vil opleve en stramning, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorledes lovforslaget stemmer overens med
skattestoppet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvorledes det nye regelsæt betragtes som værende
en forenkling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvornår ministeren forventer, at den sidste
aktie er solgt efter den nuværende beskatningsordning, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm., om skatteydere kan udnytte den foreslåede
overgangsordning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor mange personer, der i dag (indkomståret
2003) betaler 43 pct. i skat for aktieindkomst, men ikke betaler topskat, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om at oplyse, hvor mange personer, der i dag
(indkomståret 2003) betaler kun 28 pct. i skat for aktieindkomst, men som
samtidig betaler topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om at oplyse, hvorledes
medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmelserne i ligningslovens
§ 7 H baseret på henholdsvis optioner og tegningsretter (warrants) er stillet
med de foreslåede overgangsordninger, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm. om at bekræfte, at avancen på
medarbejderaktieoptionsordninger vil blive beskattet, selv om værdien af de
modtagne aktier ved udnyttelse af ordningen ikke overstiger
100.000-kroners-grænsen,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at oplyse, hvorfor der ikke er indført
overgangsordninger for personer omfattet af medarbejderaktieoptionsordninger,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om at redegøre for den foreslåede ændring i
næringsbestemmelsen i lovforslagets § 17, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om at bekræfte, at de foreslåede
overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 betyder, at en person, der
31/12-05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr.,
skattefrit kan afhænde denne beholdning, uanset hvornår denne afhændelse
sker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om at bekræfte, at de foreslåede
overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 betyder, at et samlevende ægtepar,
der 31/12-05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 273.100 kr.,
skattefrit kan afhænde denne beholdning, uanset hvornår denne afhændelse
sker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om at redegøre for de forskellige muligheder, der
efter gældende skatteregler er for, at en person kan overdrage sin beholdning
af aktier omfattet af lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om at redegøre for, hvorledes overgangsordningen
efter lovforslagets § 44 fungerer for tegningsretter (warrants) i
børsnoterede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets §
44 også gælder aktier anskaffet efter lovforslagets fremsættelse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets §
44 også gælder for personer, der ved lovforslagets fremsættelse havde en
beholdning
af børsnoterede aktier med en kursværdi på over 136.600 kr., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om at bekræfte, at en person, der 16/11-05 havde en
beholdning af børsnoterede aktier på over 136.600 kr., og som afhænder aktier
i perioden 16/11-05 – 31/12-05 med tab, kan fremføre dette tab til
fradrag i
gevinster på aktier anskaffet efter 1/1-06, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
21
Spm. om at bekræfte, at en skatteyder, der 31/12-05 har
en beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier
efter 1/1-06, og hvor ejertiden ved salget er under 3 år, ved eventuelt tab
kan modregne dette tab i gevinster på børsnoterede aktier anskaffet efter
1/1-06, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel på konsekvensen
af overgangsbestemmelserne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på
NASDAQ-børsen, er omfattet af reglerne for børsnoterede aktier i
lovforslagets § 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på
NASDAQ-børsen, hidtil har været omfattet af reglerne for børsnoterede aktier
i den hidtil gældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 2, 2. pkt., nu
lovforslagets § 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på
NASDAQ-børsen, er omfattet af overgangsreglen i lovforslagets § 44, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
26
Spm. om at fremsende eksempler, der viser den nævnte
situation, både ved salg af hele beholdningen og ved salg af dele af
beholdningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske
Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende
overgangsregler og købstidspunktet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske
Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende
indførelse af grænsebeløbet (de 136.600 kr.) i overgangsregler, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske
Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende
TDC-aktier og overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
30
Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske
Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler«, vedrørende ØK
og overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget er et
brud på skattestoppet, jf. svar på spm. 4, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra SF.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren – med henvisninger til de enkelte bestemmelser i
regeringens definition af skattestoppet fra 2001/2002 – redegøre for,
hvorledes
forslaget stemmer overens med skattestoppet, og hvorfor det ikke er et brud
herpå?
Svar:
Regeringen har gennemført et skattestop. Det står fast.
Regeringen har beskrevet skattestoppet i 5 overordnede punkter. De er:
–
Ingen skat eller afgift må sættes op.
–
Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats
sættes procenten ikke op.
–
Opkræves skatten eller afgiften med et
kronebeløb pr. enhed sættes kronebeløbet ikke op.
–
Hvis der er tvingende grunde til at indføre
eller forhøje en skat eller afgift vil det ske sådan at merprovenuet anvendes
til at sænke en anden skat eller afgift. Tilsvarende kan mindreprovenuet ved
en
nedsættelse af en skat eller afgift kompenseres gennem forhøjelser af andre
skatter eller afgifter.
–
Der lægges et loft over det kronebeløb, som
boligejere betaler i ejendomsværdiskat.
Skattestoppet er et løfte til befolkningen om beskyttelse mod
ubehagelige overraskelser i form af nye skatter. Med skattestoppet kan
befolkningen føle sig tryg.
Før valget meldte regeringen imidlertid helt klart ud, at
skattestoppet skulle fortsætte, og at det samtidig var hensigten at ændre
reglerne for beskatning af aktier – herunder reglen om skattefrihed ved
salg af
aktier fra små beholdninger. Regeringens hensigt var derfor kendt inden
valget.
Ophævelsen af reglen om skattefrihed ved salg af aktier fra små beholdninger
er
helt i overensstemmelse med, hvad regeringen havde varslet inden valget.
I forbindelse med løftet om at forenkle reglerne om beskatning
af aktier blev det også lovet, at aktionærer med eksisterende beholdninger
under den skattefri grænse fortsat ville være skattefri ved salg af deres
eksisterende små aktiebeholdninger. Dette løfte friholder aktionærer med
eksisterende
beholdninger under beløbsgrænsen fra ubehagelige overraskelser i form af
øgede
skatter. Disse skatteydere bevarer deres skattefrihed af de aktier, som de
inden lovens ikrafttræden har en forventning om at sælge skattefrit efter 3
års
ejertid, fordi værdien af beholdningen ligger under beløbsgrænsen.
Den tidlige udmelding inden valget og det valgte
ikrafttrædelsestidspunkt gør, at skatteyderne er forberedt på de nye regler
og
kan indstille sig på den nye situation. Når en skatteyder den 1. januar 2006
eller senere køber en aktie, sker det med kendskab til, at aktien vil være
skattepligtig ved et senere salg. At skattereglerne ville blive sådan, vidste
skatteyderen allerede inden valget. Forslaget om forenklingen af
aktiebeskatningen er derfor ikke i strid med skattestoppet.
Spørgsmål 7:
Kan ministeren bekræfte, at skatteydere kan udnytte den
foreslåede overgangsordning på flg. 2 måder:
Personer med aktuel beholdning over 100.000 kr.-grænsen kan
sælge ud af aktierne (herunder de der giver tab), så beholdningen 31/12-2005
er
under 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar og
personer uden aktier kan købe op til 100.000 kr.-grænsen, og få
den fremtidige gevinst skattefrit?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at alle skatteydere, som pr. 31. december 2005
har en beholdning af børsnoterede aktier på eller under beløbsgrænsen for små
beholdninger har mulighed for at anvende overgangsordningen i lovforslagets §
44. Beløbsgrænsen efter overgangsreglen udgør 136.600 kr. for enlige og
273.100
kr. for ægtepar.
Overgangsordningen går ud på at aktionærer, som den 31. december
2005 har en aktiebeholdning på eller under beløbsgrænsen, kan sælge aktierne
skattefrit, hvis aktierne på salgstidspunktet har været ejet i mindst 3 år.
Det er uden betydning for skattefriheden, hvad aktierne stiger
til efter 31. december 2005. Det er også uden betydning for skattefriheden,
hvornår
aktierne sælges, når blot aktierne på salgstidspunktet har været ejet i
mindst
3 år.
Personer, der har en børsnoteret aktiebeholdning, der overstiger
beløbsgrænsen, kan sælge ud af beholdningen senest 31. december 2005 og
derved
reducere beholdningens kursværdi pr. 31. december 2005 med henblik på at
komme
ned under beløbsgrænsen. Når de resterende aktier senere sælges, kan disse
personer så anvende overgangsordningen, hvis aktierne på salgstidspunktet har
været ejet i mindst 3 år.
Personer, som i dag ikke har aktier, kan tilsvarende anskaffe
børsnoterede aktier senest 31. december 2005 med henblik på at anvende
overgangsordningen. Det er tilsvarende en betingelse, at aktiebeholdningen
pr.
31. december 2005 har en kursværdi på eller under beløbsgrænsen, og at
aktierne
på salgstidspunktet har været ejet i mindst 3 år.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag
(indkomståret 2003) betaler 43 pct. i skat for aktieindkomst, men ikke
betaler
topskat, samt størrelsen af denne aktieindkomst, der betales 43 pct. skat af?
Svar:
Det skønnes, at ca. 10.000 skatteydere, som ikke betaler
topskat, har en samlet aktieindkomst på ca. 2.425 mio. kr. over
progressionsgrænsen til 43 pct.s beskatning..
Skønnet er foretaget ud fra Lovmodelberegninger på basis af en
stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og på basis af 2003-forhold.
Oplysningerne er fremregnet til 2005 med forudsætninger svarende til
Økonomisk
Redegørelse, december 2005.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag
(indkomståret 2003) betaler kun 28 pct. i skat for aktieindkomst, men som
samtidig betaler topskat, samt størrelsen af denne aktieindkomst, der betales
43 pct. skat af?
Svar:
Det skønnes, at ca. 260.000 skatteydere, som betaler topskat,
men ikke progressiv aktieindkomstskat, har en samlet aktieindkomst på ca. 735
mio. kr. til 28 pct.s beskatning.
Skønnet er foretaget ud fra
Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og
på
basis af 2003-forhold.
Oplysningerne er
fremregnet til 2005 med forudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse,
december 2005.
Det bemærkes, at visse udbyttebeløb fra ikke børsnoterede
selskaber ikke indgår i opgørelsen i det omfang, skatteyderens samlede
udbyttebeløb er mindre end 5.000 kr. og skatteyderen ikke har aktieavancer.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren oplyse, hvorledes
medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmelserne i ligningslovens
§
7 H baseret på henholdsvis optioner og tegningsretter (warrants) er stillet
med
de foreslåede overgangsordninger, hvis der er tale om ordninger i
børsnoterede
selskaber (i Danmark eller udlandet)?
Svar:
Hvis de tildelte optioner og tegningsretter udnyttes inden den
1. januar 2006, vil de erhvervede børsnoterede aktier indgå i opgørelsen af
beholdningen af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005. Hvis
beholdningen
pr. den 31. december 2005 er under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar), vil
aktierne efter en ejertid på tre år eller mere kunne sælges skattefrit under
overgangreglen for små beholdninger.
Ved udnyttelse af optioner den 1. januar 2006 eller senere vil
aktierne – som efter gældende regler – blive anset for anskaffet på
udnyttelsestidspunktet. Ved udnyttelse af tegningsretter den 1. januar 2006
eller senere vil aktierne blive anset for anskaffet på tegningstidspunktet.
Dette er en ændring i forhold til gældende regler. Aktier, der erhverves ved
udnyttelse af tegningsretter, der giver ret til tegning til favørkurs, anses
i
dag for anskaffet på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten.
Begrundelsen for ændringen af anskaffelsestidspunkt er den foreslåede
ophævelse
af 3 års reglen.
Ved udnyttelse af optioner eller tegningsretter den 1. januar
2006 eller senere vil aktierne således blive anset for anskaffet den 1.
januar
2006 eller senere. Da aktierne først anskaffes efter udløbet af 2005, vil de
ikke indgå opgørelsen af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005. Dette
betyder, at aktierne ikke vil kunne falde ind under overgangsreglen om
skattefrihed
for små beholdninger. Aktierne vil være omfattet af det nye regelsæt, bortset
fra overgangsreglerne.
Spørgsmål 11:
Kan ministeren bekræfte, at avancen på
medarbejderoptionsordninger vil blive beskattet, selv om værdien af de
modtagne
aktier ved udnyttelse af ordningen ikke overstiger 100.000 kr.’s-grænsen
(2005:
136.600 kr. for ikke gifte og 273.100 kr. for gifte)?
Svar:
Hvis de modtagne børsnoterede aktier er erhvervet før den 1.
januar 2006, vil de kunne sælges skattefrit under overgangsreglen, forudsat
at
medarbejderens samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. den 31. december
2005 er under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar) og forudsat, at aktierne
først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere.
Hvis de modtagne børsnoterede aktier er erhvervet den 1. januar
2006 eller senere, vil et salg være omfattet af de nye regler. Det vil sige,
at
en eventuel gevinst vil være skattepligtig, idet den vil blive beskattet som
aktieindkomst.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 10.
Spørgsmål 12:
Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er indført
overgangsordninger for personer omfattet af medarbejderaktieoptionsordninger?
Svar:
Aktier, der anskaffes på grundlag af tildelte
medarbejderoptioner eller medarbejdertegningsretter, har nøjagtig den samme
status i aktieavancebeskatningsloven, som aktier, der er købt i fri handel.
Der
er derfor ikke fundet grundlag for at indføre særlige overgangsregler for
disse
aktier.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren redegøre for den foreslåede ændring i
næringsbestemmelsen i lovforslagets § 17, herunder for henholdsvis personer
og
selskaber, samt oplyse, hvilket provenutab, den ændrede bestemmelse vil
medføre
i forhold til de gældende næringsbestemmelser i ABL § 3?
Svar:
I forslaget er foreslået en ændring af næringsbegrebet, sådan at
reglerne om vederlagsnæring ophæves. Det svarer til, hvad der er foreslået i
betænkning 1392 »Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af
aktieavancebeskatningsloven« fra september 2000.
Begrebet vederlagsnæring dækker over den situation, hvor
eksempelvis en entreprenør – i stedet for at modtage vederlaget kontant
–
modtager aktier som betaling for byggeriet.
I dag omfatter næringsbegrebet personer og selskaber, som driver
handel med værdipapirer (handelsnæring) eller som modtager værdipapirer som
vederlag i deres næringsvirksomhed f.eks. en entreprenør, der modtager aktier
i
et ejendomsselskab som betaling for opførelsen af
ejendommen(vederlagsnæring).
Næring betyder, at gevinst på aktier er skattepligtigt som personlig
indkomst,
og der er fradrag for tab på aktier i personlig indkomst.
Vederlagsnæring har betydning i relation til beskatning af den
efterfølgende værdistigning på aktierne.
Hvis en entreprenør modtager aktier for opførelsen af et byggeri
i stedet for at modtage kontanter, beskattes entreprenøren af værdien af
aktierne ved modtagelsen som personlig indkomst. Hvis entreprenøren havde
modtaget kontanter i stedet for, var beløbet også blevet beskattet ved
modtagelsen som personlig indkomst.
Den efterfølgende værdistigning på aktierne beskattes
entreprenøren også af som personlig indkomst. Dette er effekten af de
gældende
regler om vederlagsnæring.
Hvis entreprenøren i stedet modtager kontanter for byggeriet og
samme dag køber aktier af bygherren for pengene, beskattes den efterfølgende
kursstigning på aktierne efter de almindelige regler i
aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige som aktieindkomst, hvis aktierne
først sælges efter 3 års ejertid.
Efter forslaget vil kun handelsnæring være omfattet af
næringsbegrebet. Konsekvensen af at ophæve reglerne om vederlagsnæring er, at
værdien af aktierne ved modtagelsen fortsat skal beskattes om personlig
indkomst, men at den efterfølgende værdistigning på aktierne skal beskattes
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven – altså som aktieindkomst.
Med forslaget sikres, at der ikke er forskel i beskatningen af
eksempelvis en entreprenør afhængig af, om han modtager aktier eller
kontanter
for byggeriet.
Det foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang der efter
gældende regler sker beskatning af fortjenester eller fradrages tab efter
reglerne om vederlagsnæring. Det er derfor ikke muligt at skønne over
provenuvirkningen af den foreslåede ophævelse af reglerne. Det må dog
vurderes,
at finansiering af byggerier m.v. med aktier kun sker i begrænset omfang,
således at nettovirkningen af ophævelsen provenumæssigt er meget
begrænset.
Spørgsmål 14:
Kan ministeren bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser
i lovforslagets § 44 betyder, at en person, der d. 31/12 2005 har en
beholdning
på børsnoterede aktier på under 136.600 kr. skattefrit kan afhænde denne
beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker (altså også i 2070) og
uanset
til hvilket beløb, denne afhændelse sker?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7.
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser
i lovforslagets § 44 betyder, at et samlevende ægtepar, der 31/12 2005 har en
beholdning
på børsnoterede aktier under 273.100 kr. skattefrit kan afhænde denne
beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker (altså også i år 2070) og
uanset til hvilket beløb, denne afhændelse sker?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren redegøre for de forskellige muligheder, der efter
gældende skatteregler er for, at en person kan overdrage sin beholdning af
aktier omfattet af lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, således at
erhververen overtager skattefriheden efter § 44?
Svar:
Overgangsreglen i § 44 er også anvendelig for aktionærer, som
med succession har erhvervet deres aktier fra en overdrager, der kunne
anvende
overgangsreglen i § 44. Hvor der efter gældende regler er mulighed for at
succedere i skattefriheden for en beholdning af børsnoterede aktier efter den
gældende 100.000 kr.’s regel, vil der også være mulighed for at
succedere i
skattefriheden efter overgangsreglen i § 44.
Efter de gældende skatteregler er der mulighed for, at en person,
som selv kan sælge en beholdning af børsnoterede aktier skattefrit, i visse
situationer kan overdrage aktierne med succession, hvorved erhververen
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling og dermed kan sælge aktierne
skattefrit.
Muligheden for at en person kan overdrage sin beholdning af
børsnoterede aktier under den skattefri grænse med den virkning, at
erhververen
kan overtage skattefriheden er imidlertid sjældent forekommende. Det skyldes,
at der i reglerne om overdragelse med succession er opstillet sådanne
betingelser, at det i praksis er sjældent forekommende, at overdrageren
samtidig opfylder betingelserne for selv at kunne afstå aktierne med
skattefrihed.
For at være i en situation, hvor en person i levende live kan
overdrage sin beholdning af børsnoterede aktier omfattet af skattefriheden i
lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, skal overdrageren selv
opfylde
betingelserne for skattefrihed samtidig med at overdragelsen opfylder
betingelserne succession.
Efter successionsbestemmelsen om overdragelse i levende live er
det blandt andet en betingelse, at overdragelsen udgør mindst 15 pct. af
stemmeværdien. Eneste undtagelse til dette krav er andelsbeviser i
andelsforeninger og næringsaktier. Andelsbeviser og næringsaktier kan
imidlertid ikke sælges skattefrit efter overgangsreglen. Betingelsen om, at
overdragelsen skal udgøre mindst 15 pct. af stemmeværdien, vil i praksis være
meget svær at opfylde, når der skal være tale om aktier i et børsnoteret
selskab og værdien af beholdningen samtidig ikke må overstige den skattefri
beløbsgrænse på 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. For
succession i levende live vil det derfor være meget svært at opfylde
betingelserne.
Hvis der konstateres en gevinst ved udlodning af aktier fra et dødsbo,
succederer modtageren i boet skattemæssige stilling, medmindre gevinsten skal
beskattes i boet. I dødsboer skal gevinst på aktier beskattes, hvis der er
tale
om aktie i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i passiv
pengeanbringelser og lignende. Udlodning af aktier i almindelige
driftsselskaber kan således som udgangspunkt ske med succession. Det er dog
en
betingelse for succession, at de aktier, som udloddes, til den enkelte
modtager
udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Det kan være vanskeligt at
finde praktiske eksempler på arveladere med en beholdning af børsnoterede
aktier under beløbsgrænsen på 136.600 kr., hvor de enkelte portioner af
udloddede børsnoterede aktier udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen i det
enkelte børsnoterede selskab.
Selvom der i skattelovgivningen er mulighed for at succedere i
skattefriheden efter overgangsreglen i § 44, vil en succession i disse
skattefri aktier i praksis være sjældent forekommende.
Spørgsmål 17:
Vil ministeren redegøre for, hvorledes overgangsordningen efter
lovforslagets § 44 fungerer for tegningsretter (warrants) i børsnoterede
selskaber, herunder i selskaber, der er børsnoteret i udlandet.
Svar:
Der kan henvises til svaret på spørgsmål 10.
Spørgsmål 18:
Kan ministeren bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 44
også gælder aktier anskaffet efter lovforslagets fremsættelse, således, at en
person, der ved lovforslagets fremsættelse ikke ejede aktier, i perioden fra
16. november til 31. december kan erhverve børsnoterede aktier, der vil være
omfattet af skattefriheden efter § 44, blot værdien af den samlede beholdning
den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600 kr.
Svar:
Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af
spørgsmål 7.
Spørgsmål 19:
Kan ministeren bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 44
også gælder for personer, der ved lovforslagets fremsættelse havde en
beholdning af børsnoterede aktier med en kursværdi på over 136.600 kr., når
blot værdien af den samlede beholdning den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600
kr., og det her er uden betydning, at der er sket salg af beholdningen i
perioden 16. november til 31. december 2005 for at komme under
overgangsreglen?
Svar:
Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af
spørgsmål 7.
Spørgsmål 20:
Kan ministeren bekræfte, at en person, der den 16. november 2005
– ved lovforslagets fremsættelse – havde en beholdning af
børsnoterede aktier
på over 136.600 kr. – og som afhænder aktier i perioden 16. november
– 31.
december 2005 med tab, kan fremføre dette tab til fradrag i gevinster på
aktier
anskaffet efter 1/1 2006 selv om denne skatteyder som følge af salget, den
31.
december 2005 får en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet værdi
under 136.600 kr., og således får en beholdning, der efter 1/1 2006 kan
sælges
skattefrit som følge af bestemmelsen i § 44?
Svar:
Personer, som med tab sælger børsnoterede aktier i perioden 16.
november 2005 til 31. december 2005, kan fremføre tabet til modregning i
gevinster på aktier anskaffet efter 1. januar 2006 efter reglerne i forslaget
til aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at tabet kan modregnes i
udbytte, gevinster og afståelsessummer fra børsnoterede aktier, som er
skattepligtige efter forslagets § 12 og medregnes til aktieindkomsten. Hvis
tabet ikke kan udnyttes i indkomståret, kan det fremføres til det følgende
indkomstår. Tabet kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke
kan
bruges i et tidligere indkomstår.
Det er uden betydning for adgangen til at fremføre et tab, at
tabet er opstået, fordi skatteyderen har valgt at sælge aktierne med henblik
på
at bringe sin beholdning af børsnoterede aktier ned under beløbsgrænsen i §
44
og dermed få mulighed for at sælge de resterende aktier skattefrit efter en
ejertid
på 3 år.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 7.
Spørgsmål 21:
Kan ministeren bekræfte, at en skatteyder, der 31/12 2005 har en
beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier
efter 1/1 2006, og hvor ejertiden ved salget er under 3 år, ved eventuelt tab
kan modregne dette tab i gevinster på børsnoterede aktier anskaffet efter 1/1
2006?
Svar:
Udgangspunktet for børsnoterede aktier, der indgår i en
beholdning, der er under 100.000 kr.’s grænsen pr. den 31. december
2005, er,
at et salg er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det er dog en betingelse, at
salget sker efter en ejertid på 3 år eller mere.
Ved et salg efter en ejertid på under 3 år finder lovens
almindelige regler anvendelse. Konstateres der et tab ved salget, kan dette
fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B vedrørende børsnoterede aktier. Yderligere tab
kan
fremføres til modregning i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og
afståelsessummer vedrørende børsnoterede aktier.
Det følger heraf, at tab på børsnoterede aktier under
overgangsreglen for små beholdninger, der konstateres ved en ejertid på under
3
år, vil kunne modregnes i gevinster på børsnoterede aktier, der er anskaffet
og
solgt efter den 1. januar 2006.
Spørgsmål 22:
Kan ministeren bekræfte
følgende tænkte eksempel på konsekvensen af overgangsbestemmelserne:
Personen P, der er ugift havde pr. 16/11 2005 ingen børsnoterede
aktier. P erhverver i perioden 16/11-30/12-2005 to aktieposter i henholdsvis
det
børsnoterede selskab A og B, for henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr., og
aktierne har tilsammen den 31/12-2005 en kursværdi på 135.000 kr. Den
1/2-2006
erhverver P en post aktier i det børsnoterede selskab C for 50.000 kr.
Den 1/10 2008 sælger P sine aktier i A for 20.000 kr., og
konstaterer herefter et tab på 80.000 kr. Den 1/2 2009 sælger P sine aktier i
B
og C for henholdsvis 100.000 kr. og 130.000 kr. P konstaterer herved en
gevinst
på i alt 150.000., der fremkommer således: Gevinst på aktierne i B
(100.000.-30.000 kr.) = 70.000 kr. Gevinst på aktierne i C (130.000 kr.
–
50.000 kr.) = 80.000 kr.
Begge gevinster er skattefri, fordi gevinsten på aktierne i B
omfatter gevinst på aktier omfattet af overgangsreglen i § 44 og gevinsten på
aktierne i C på 80.000 kr. skal reduceres med fremføringsberettiget tab fra
salget i 2007 på aktierne i A, idet tabet er omfattet af overgangsreglerne i
§
44, stk. 3.
Svar:
Aktierne i selskab A sælges 1. oktober 2008 efter en ejertid på
mindre end 3 år. Tabet, som realiseres ved salget er derfor
fradragsberettiget.
Hvis personen P i samme indkomstår har aktieindkomst fra børsnoterede aktier,
vil tabet kunne fradrages i denne aktieindkomst. Hvis tabet ikke kan udnyttes
af personen P, vil tabet kunne fremføres til modregning i de følgende
indkomstår.
Aktierne i selskab B sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på
3 år. Aktierne indgik i en beholdning af børsnoterede aktier med en kursværdi
under 136.600 kr. pr. 31. december 2005. Gevinsten på 70.000 kr. er derfor
skattefri for personen P.
Aktierne i selskab C sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på
præcis 3 år. Aktierne er købt efter ikrafttrædelsen af de nye regler, og
gevinsten på 80.000 kr. er derfor skattepligtig. Gevinsten skal medregnes som
aktieindkomst. Hvis personen P ikke tidligere har udnyttet sit
fradragsberettigede tab fra salget af aktierne i selskabet A, modregnes dette
tab i den skattepligtige gevinst fra salget at aktierne i selskabet C med det
resultat, at gevinsten salget af aktierne i selskabet C ikke beskattes.
Spørgsmål 28:
Ifølge artiklen »Hold øje med nye aktieskatteregler« i
Berlingske Tidendes Business den 3. december 2005 citeres afdelingsdirektør
Tonny Nielsen, Nykredit Bank for følgende: »Overgangsreglerne betyder, at
hvis
man før nytår har en beholdning af aktier under på under 136.600 kr. for
enlige
og 273.100 kr. for ægtepart, så vil de efter 3 års ejerskab kunne sælges
skattefrit, uanset hvor meget de er steget til«. Vil ministeren oplyse, om
dette er korrekt, og om dette efter ministerens opfattelser er en rimelig
konsekvens af overgangsreglerne? Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke
– som
i de gældende regler – er et loft, hvorefter skattefriheden ophører hvis
aktierne beholdes ud over det tidspunkt, hvor beholdningen første gang på et
måletidspunkt overstiger grænsebeløbet (de 136.600 kr.), således at kun
værdien
op til første gang beholdningen måles, er skattefri?
Svar:
Det er korrekt, at børsnoterede aktier, som pr. 31. december
indgår i en aktiebeholdning med en kursværdi på eller under beløbsgrænsen kan
sælges skattefrit efter 3 års ejertid uanset hvor meget aktierne er steget
til.
Dette synes jeg er helt rimeligt.
Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om beskatning
af aktier. En forenkling er tiltrængt – særligt på grund af den
komplicerede
100.000 kr.’s regel med måling af beholdningsstørrelser og fastsættelse
af
syntetiske indgangsværdier. Med ophævelsen af 100.000 kr.’s reglen
slipper vi
af med denne besværlige bestemmelse.
Overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier
er udformet så enkelt som muligt – uden det bøvlede arvegods fra den
eksisterende 100.000 kr.’s regel. Alt hvad der skal holdes øje med for
at
konstatere, om der er skattefrihed, er beholdningens størrelse pr. 31.
december
2005 og ejertiden på salgstidspunktet. Det kan vist ikke gøres nemmere.
Hvis jeg skulle følge forslaget om at indsætte et loft for hvor
meget aktierne måtte stige, før der skulle fastsættes en syntetisk
indgangsværdi som grundlag for en senere avanceopgørelse, ville vi være
tilbage
til den gamle 100.000 kr.’s regel. Hermed ville overgangsreglen blive
præcist
lige så bøvlet som den 100.000 kr.’s regel, som vi ophæver. En sådan
komplikation
kan jeg ikke støtte.
I øvrigt kan jeg tilføje, at der heller ikke er mulighed for at
fratrække tab efter 3 år, uanset hvor store tabene måtte være.
Spørgsmål 29:
Ifølge artiklen »Hold øje med nye aktieskatteregler« i
Berlingske Tidendes Business den 3. december 2005 anføres det, at ejere af
TDC-aktier, der er under »100.000 kr. grænsen« skal sælge disse aktier nu i
2005 og score aktiegevinsten skattefrit og i stedet købe andre aktier, som så
bliver omfattet af overgangsreglerne om skattefrihed for beholdning på under
100.000 kr. Er dette korrekt, og er dette en rimelig konsekvens af
overgangsreglerne?
Svar:
Af faktaboksen til artiklen fremgår, at aktionærer, som har ejet
aktierne i over 3 år, og hvis aktiebeholdning er under 100.000 kr.’s
grænsen
bør sælge deres aktier skattefrit nu. Om det er korrekt, at aktierne kan
sælges
skattefrit, afhænger af, om aktierne inden for de sidste 3 år ikke har fået
fastsat syntetiske indgangsværdier fordi beholdningen har passeret
beløbsgrænsen. Jeg kan derfor ikke sige, om alle skatteydere vil være
skattefri
i den beskrevne situation. Har aktionæren ikke tidligere været over 100.000
kr.’s grænsen er det rigtigt, at aktierne kan sælges skattefrit.
Om det økonomisk kan betale sig, at sælge nu eller, om man
hellere skal vente, til aktierne som varslet bliver indløst, afhænger af, til
hvilken pris der kan sælges nu og til hvilken pris, der senere bliver
indløst.
Om det viser sig at være en god forretning at sætte salgsprovenuet fra
aktierne
i nye aktier afhænger af, hvordan kursudviklingen er på disse aktier. Jeg kan
derfor ikke svare på, om det er korrekt, at aktionærer, som har TDC-aktier,
skal gøre som skitseret i artiklen.
Jeg synes, at det er helt rimeligt ikke at skuffe en aktionær,
som har købt aktier i tillid til at kunne sælge aktierne skattefrit. Om
aktionæren vælger at handle sine aktier inden ikrafttrædelsen af de nye
regler
gør ingen forskel. Alle skatteydere, som ikke har aktier eller ikke har så
mange aktier, at de har brugt hele deres beløbsgrænse, har mulighed for at
købe
aktier inden 1. januar 2006 og derved kunne sælge disse aktier skattefrit,
når de
har haft aktierne i 3 år. Skatteydere, som har lyst til at blive aktionærer
med
mulighed for at sælge skattefrit efter 3 år har jo også mulighed for at gøre
dette efter de gældende regler. Jeg ser derfor ikke noget problem i, at det
er
muligt inden 1. januar 2006 at købe en lille beholdning af børsnoterede
aktier,
som kan sælges skattefrit.
Spørgsmål 30:
Ifølge artiklen »Hold øje med nye aktieskatteregler« i
Berlingske Tidendes Business den 3. december 2005 anføres det, at aktier i
ØK,
hvor der i 2005 vil blive udbetalt et betydeligt udbytte, skal sælge aktierne
i
2005, hvis man er under »100.000 kr. grænsen«, idet man så får udbyttet
skattefrit. Er dette korrekt, og er dette en rimelig konsekvens af
overgangsreglerne?
Svar:
Det er korrekt, at en aktionær under 100.000 kr.’s grænsen, som
har haft sine aktier i ØK i mindst 3 år kan sælge aktierne skattefrit, mens
udbytte af aktierne beskattes. Sådan er det også efter gældende regler, når
en
aktionær kan sælge sine aktier skattefrit efter 100.000 kr.’s reglen.
Jeg mener
derfor, at det er helt rimeligt, at det også gælder i den overgangsordning,
der
er lavet for eksisterende beholdninger under beløbsgrænsen.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 9. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 27. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) Retsinformation · 5. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 28. maj 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Retsinformation · 10. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber) Retsinformation · 26. september 2008