Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen)

2005/1 BTL 116Betænkning over lovforslagFolketinget27. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

(Justering af erhvervsbeskatningen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 16 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1.

behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den

19. januar 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer. Skatteministeren har over for udvalget

kommenteret

de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget glæder sig, når det lykkes at få regeringen til at lukke

huller. Det er bare ærgerligt, at det endnu engang er SF, der skal presse

regeringen til det. For lukningnen af begge de to skattehuller, der er det

væsentlige indhold i dette lovforslag, gælder, at det først er efter, at SF

har

peget på problemerne og presset på for en løsning, at det er lykkedes at få

skatteministeren til at vågne af sin tornerosesøvn.

Skattehullet i forbindelse

med parcelhusreglen blev påpeget af SF under udvalgsbehandlingen af L 29 i

november 2004, og det har altså taget skatteministeren mere end 1 år at

beslutte, at hullet skal lukkes. Det er langt fra det »omgående«, der ellers

officielt er regeringens politik.

Skattehullet i forbindelse

med kapitalfonde bliver også først lukket efter en lang række spørgsmål fra

SF

og en række kritiske artikler i pressen, på trods af at der efter alt at

dømme

kan være tabt meget store beløb − måske endda milliarder af kroner

− på dette skattehul.

SF påpegede ved

førstebehandlingen af lovforslaget, at der i ministerens oprindelige

lovforslag

fortsat var et hul i forbindelse med kapitalfondene, der gjorde, at f.eks. de

fem kapitalfondes opkøb af TDC ikke blev ramt af forslaget, og at de altså

fortsat kunne udnytte skattehullet. Efter SF’s opfattelse er det dumt

kun at

lukke skattehuller halvt. Derfor er SF også tilfreds med, at en række

ændringsforslag

fra ministeren, efter dennes udsagn, løser problemet. SF støtter både

ændringsforslagene og lovforslaget, men vil fortsætte med at presse

regeringen

til at lukke de skattehuller, den har så vanskeligt ved at få lukket af egen

drift.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

12, 4. pkt.,

ændres »den gennemsnitlige erhvervsmæssige benyttelse i

indkomstårene forud for salgsåret.« til: »forholdet mellem den

erhvervsmæssige

benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse

for

disse indkomstår.«

[Ændringen fjerner tvivl om, hvilken metode der skal anvendes

ved beregning af gevinst og tab, som skal medregnes til indkomstopgørelsen.]

Til § 2

2)

Paragraffen affattes således:

»§ 2

I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige

behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), som ændret senest ved § 26 i lov nr. 1414 af

21.

december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »25

pct.« til: »10 pct.«

2.

I

§ 28, stk. 1,

indsættes efter 1.

pkt.:

»I kalenderåret 2006

udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderåret 2007 og

2008

udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.««

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af den nye

aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).]

Til § 3

3)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 9

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der

efter §

6 A, §

6 C

eller § 10 er genanbragt i en ejendom

omfattet af stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget og

det

ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af

den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.

Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår,

hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den

skattepligtige

fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som

erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet

beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. Hvis en

afståelse er omfattet af 1. pkt., bortfalder ved beregning af den

skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståelsen af den ejendom, hvori

fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms

anskaffelsessum

efter §

6 A, §

6 C

eller § 10.««

[Beskatning af genanbragt fortjeneste ved forhøjet boligandel i

blandet benyttet ejendom.]

Til § 6

4)

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 2, stk. 1,

3. pkt.,

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6, nr. 02.]

5)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6, nr. 02.]

6)

Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 2, stk. 2,

indsættes efter 2.

pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en

aftale

om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«

02.

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved

koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme

kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er

fælles ledelse.««

[Udvidelse af

definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing-reglerne m.m.,

således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse, og

udvidelse

af definitionen på koncernforbundne juridiske personer i transfer

pricing-reglerne

m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.]

7)

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»03.

I

§ 16 H, stk. 2,

indsættes

efter 4. pkt.:

»Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af

selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af

fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en

forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den

skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.«

04.

I

§ 16 H, stk. 3,

ændres »§ 32, stk. 6, 3.

pkt.,« til: »§ 32, stk. 6, 4. pkt.,«.«

[Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse

i CFC-reglerne, således at den omfatter aftaler om fælles væsentlig

indflydelse

og ejerskab via transparente enheder og konsekvens ændring som følge af

ændringsforslag nr. 9.]

Til § 7

8)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 11, stk. 1,

indsættes

efter 1. pkt.:

»Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber

og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

(transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld.««

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6, nr. 1.]

9)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 32, stk. 6,

indsættes

efter 2. pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om

udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab

eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

(transparent

enhed), hvori moderselskabet deltager.««

[Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse

i CFC-reglerne, således at den omfatter aftaler om fælles væsentlig

indflydelse

og ejerskab via transparente enheder.]

Til § 8

10)

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 3 B, stk. 1, 3. pkt.,

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12, nr. 02.]

11)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12, nr. 02.]

12)

Efter nr. 2 indsættes som nye

numre:

»01.

I

§ 3 B, stk. 2,

indsættes efter 2.

pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en

aftale

om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«

02.

§ 3 B, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved

koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme

kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er

fælles ledelse.««

[Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i

transfer pricing-reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles

bestemmende indflydelse og udvidelse af definitionen på koncernforbundne

juridiske personer i transfer pricing-reglerne m.m., således at den tillige

omfatter juridiske personer med fælles ledelse.]

Ny paragraf

13)

Efter § 10 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved § 2 i

lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 27, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.

:

»Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5,

og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.««

[Præcisering af, at dødsboer er omfattet af reglerne for

beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret klassifikation af

erhvervsejendom

og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendom]

Til § 11

14)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2.

§ 1 har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på

driftsmidler, som afstås den 14. december 2005 eller senere.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

[Indsættelse af ikrafttrædelsesbestemmelse til justeringen af

afskrivninger for blandet benyttede biler.]

15)

I

stk. 2,

der bliver stk. 3,

indsættes som

2.

og

3. pkt.:

»1. pkt. har ikke virkning for ejendomme, der før den 15.

december 2005 har ændret anvendelse til beboelsesejendomme, der er omfattet

af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3. 1. pkt. har ikke virkning for

ejendomme omfattet af § 9, i det omfang boligandelen er forøget før den 15.

december 2005.«

[Ejendomme med ændret klassifikation og forhøjet boligandel

foretaget før den 15. december 2005 omfattes ikke af nye regler]

16)

Stk. 4

, der bliver stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

§ 6, nr. 1, § 7, nr. 1 og 01, og

§ 8, nr. 1, har virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar

2006 eller senere. Ændringen i denne lovs § 8, nr. 1, har virkning for

kildeskat på betalinger af renter og kursgevinster, jf. kildeskattelovens

§ 65 D samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h,

der

vedrører tiden fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2 og 01-04, § 7, nr. 02,

og

§ 8, nr. 2, 01 og 02, har virkning fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2, 01

og 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har dog virkning for transaktioner, der

foretages den 1. januar 2006 eller senere, når selskabsdeltagerne direkte

eller

indirekte er selskaber og foreninger m.v. som nævnt i ligningslovens § 2,

stk.

1, 2. pkt., og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt., jf. denne lovs §

6,

nr. 1, og § 8, nr. 1.«

[Fastsættelse af virkningstidspunktet for de foreslåede

ændringer af transfer pricing-reglerne m.m. og CFC-reglerne.]

Bemærkninger

Til nr. 1

I forbindelse med høringen er ministeriet blevet opmærksom på,

at lovforslagets formulering skaber tvivl om opgørelsen. Tvivlen går på, om

der

for hvert enkelt indkomstår forud for salgsåret skal udregnes den procentvise

erhvervsmæssig benyttelse og derefter foretages en gennemsnitsberegning af

disse procenter, eller om beregningen skal ske ud fra den samlede

erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret sat i forhold til

den samlede brug.

Det er hensigten, at beregningen skal ske under et for alle

indkomstårene. Herved undgås det at opgørelsen påvirkes af udsving i

benyttelsesgraden, hvor den erhvervsmæssige brug ikke er ens hvert

indkomstår.

På den baggrund foreslås det at ændre formuleringen, så det klart kommer til

at

fremgå, hvorledes opgørelsen skal foretages.

Det foreslås, at opgørelsen skal ske på basis af forholdet

mellem den samlede erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret

og den samlede brug i disse indkomstår. Efter ændringsforslaget skal

opgørelsen

ske ved at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæssige kilometer)

for

indkomstårene forud for salgsåret sammen og dividere dette tal med de samme

års

samlede brug (alle bilens kørte kilometer). Herved bliver skatteyderens

afskrivningsvalg uden betydning for opgørelsen af den del af gevinst og tab,

som skal påvirke indkomstopgørelsen.

Hvor der er tale om en blandet benyttet bil, erindres, at

overførsel fra virksomhedsordningen til den private sfære behandles som salg.

Ved udtagning af bilen skal der derfor ske en opgørelse med henblik på at

beskatte en eventuel gevinst og genvundne afskrivninger eller et eventuelt

tab.

Bilen udtages til handelsværdien, og handelsværdien anvendes som henholdsvis

salgssum ved opgørelsen i forbindelse med udtagning af virksomhedsordningen

og

købssum ved opgørelsen af gevinst og tab ved et senere faktisk salg.

Hvis en blandet benyttet bil først bruges uden for

virksomhedsordningen og senere lægges ind i virksomhedsordningen, skal der

ikke

ske en opgørelse af gevinst og tab ved indskud af bilen i

virksomhedsordningen.

Ved et salg af bilen i virksomhedsordningen foretages opgørelsen efter

afskrivningslovens

§ 12 på baggrund dels af årene uden for virksomhedsordning, dels årene i

virksomhedsordningen.

Salgsåret medregnes ikke. De år, hvor bilen er i virksomhedsordningen, anses

bilen for fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Til nr. 2

Folketinget har efter fremsættelsen af lovforslaget vedtaget en

ny aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).

Ændringsforslaget medfører, at ændringerne i aktieavancebeskatningsloven

foretages i den nye aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 3

Formålet med ændringen er at sikre, at fortjeneste ved salg af

en erhvervsejendom, der er genanbragt i en ny erhvervsejendom, hvor

boligandelen efter genanbringelsen er forøget, altid bliver beskattet.

Erhvervsandelen i en erhvervsejendom skal dog altid være mindst

25 pct. Det skyldes, at en ejendom med en erhvervsandel på under 25 pct. ikke

vil kunne blive vurderet som en erhvervsejendom efter vurderingslovens

regler.

Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den

opgjorte fortjeneste ved afståelse af erhvervsandelen vil blive mindre end

den

genbragte fortjeneste i ejendommen. I den situation undgår den overskydende

del

af den genanbragte fortjeneste beskatning på samme måde som den fortjeneste,

der genanbringes i en ejendom, der senere omdannes til en ejendom omfattet af

parcelhusreglen.

For at sikre, at den genanbragte fortjeneste altid bliver

beskattet i de situationer, hvor hele fortjenesten ikke kan indeholdes i

fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt,

foreslås, at hele den genanbragte fortjeneste beskattes efter de samme

regler,

som gælder for ejendomme, der omklassificeres til boligejendomme. For at

undgå

dobbeltbeskatning i de situationer bortfalder reduktionen af nedslaget i

anskaffelsessummen ved beregningen af fortjenesten ved afståelse af den

ejendom, hvor fortjenesten var genanbragt.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den samlede

definition af koncernforbundne juridiske selskaber, jf. nr. 6.

Til nr. 6

Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til den bemærkning, som findes

i lovforslagets bemærkninger til § 6, nr. 1 og 2:

»Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selv om

kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når

administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede

selskab.«

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har påpeget, at denne

del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af

lovforslagets

§ 6, nr. 1.

Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler,

hvordan det opkøbte selskab i fremtiden skal ledes, agerer de som en samlet

enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation og den situation, hvor

de opkøbende kapitalfonde opretter et fælles interessentselskab med henblik

på

opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget, førstnævnte

situation

bør derfor også omfattes af forslaget.

Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond

har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og

stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem

kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samtidig

foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige

selskabsskattesubjekter så som aktieselskaber. Transfer pricing-reglerne

m.fl.

vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende

indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50).

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en

aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører

ikke,

at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører

alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det

fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive

anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er

således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at

indskyde et

mellemliggende holdingselskab.

Bestemmelsen vil således finde anvendelse på så vel

kapitalfondene som mellemholdingselskaber, når to kapitalfonde med hvert sit

mellemholdingselskab har aftalt udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Dette vil gælde, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller

mellem mellemholdingselskaberne.

Det vil bero på en

konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om

udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om

aftalen medfører

–

fælles råden over

flertallet af stemmerettigheder,

–

fælles udnævnelse

eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste

ledelsesorgan

eller

–

fælles bestemmende

indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte

aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således

i

forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på

en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Disse kan

eksempelvis

være følgende:

–

Krav til

minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige

kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.

–

Ret til at kunne kræve

at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle

sælge

på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along & drag

along).

–

Enighed om den fælles

strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken

exitmåde).

–

Aftale om fælles

udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser, som

typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum,

flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.).

–

Retningslinjer for

strategien for den købte virksomhed.

En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at

fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende

indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser

om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i

pantsætningsadgangen.

Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles

bestemmende

indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være

tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række

punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser,

investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner,

ligesom de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende

virksomheder. Før en konkret investering foretages, vil der ofte ikke være

kontraktlige forpligtelser selskaberne og fondene imellem.

Nyaffattelsen af ligningslovens § 2, stk. 3

Det foreslås, at der ved koncernforbundne juridiske personer

forstås juridiske personer,

–

hvor samme kreds af

selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller

–

hvor der er fælles

ledelse.

Det foreslåede første led svarer til den nuværende bestemmelse i

ligningslovens § 2, stk. 3.

Det foreslåede andet led indeholder tilfælde, hvor de juridiske

personer har fælles ledelse. Denne del indgår allerede i det fremsatte

lovforslag, for så vidt angår de transparente enheder (der henvises til

bemærkningerne herom i lovforslaget). Det foreslås, at to selskaber (f.eks.

aktieselskaber) på tilsvarende måde anses for koncernforbundne, hvis de

administreres

af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to

selskabers ledelse.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9, hvor der foreslås en

tilsvarende ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 6.

Til nr. 8

Reglerne om tynd kapitalisering finder efter gældende regler kun

anvendelse på gæld til koncernforbundne juridiske personer. Gæld til fysiske

personer er ikke omfattet af reglerne.

Med ændringen af koncerndefinitionen i ligningslovens § 2

ligestilles interessentselskaber m.fl. med juridiske personer. Hvis

selskabsdeltagerne i interessentselskabet er fysiske personer, vil

lovforslaget

som fremsat medføre, at gæld til interessenterne omfattes af reglerne om tynd

kapitalisering.

Lovforslaget som fremsat vil eksempelvis medføre, at hvis et

interessentselskab med selskabsdeltagerne Hansen og Pedersen ejer et tyndt

kapitaliseret anpartsselskab, vil anpartsselskabet få beskåret fradragsretten

for

gæld til selskabsdeltagerne. Renteindtægten vil fortsat være skattepligtig

for

Hansen og Pedersen som kapitalindkomst. Det har ikke været hensigten at ændre

på

det forhold, at der ikke sker rentefradragsbeskæring i forhold til fysiske

personer. Det foreslås derfor, at gæld til fysiske personer, der er

selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens §

2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), ikke anses for omfattet af

reglerne

om tynd kapitalisering (gælden anses ikke for at være kontrolleret gæld).

Til nr. 9

I selskabsskattelovens § 32 findes CFC-beskatningsreglerne, som

skal sikre dansk selskabsbeskatning af mobile indkomster (f.eks. renter)

placeret i datterselskaber i lavskattelande. Det er muligt for danske

selskaber

i fællesskab (minimum fem selskaber) at oprette og drive finansielle

datterselskaber

i skattelylande uden at blive omfattet af CFC-reglerne. Hvis de danske

selskaber har aftalt fælles væsentlig indflydelse, burde datterselskabet

imidlertid være omfattet af reglerne. Argumentationen svarer til den, som er

gengivet ovenfor vedrørende ligningslovens § 2 under bemærkningerne til

ændringsforslag

nr. 6.

Når selskaberne har aftalt fælles væsentlig indflydelse, agerer

de som en samlet enhed. CFC-reglerne bør derfor finde anvendelse ved aftalt

væsentlig indflydelse. Tilsvarende bør CFC-reglerne finde anvendelse, hvis de

danske selskaber har etableret et fælles kommanditselskab el.lign.,

hvorigennem

det udenlandske selskab ejes og drives. Hvis selskaberne – i stedet for

aftalen

om fælles væsentlig indflydelse eller kommanditselskabet – havde

oprettet et

selvstændigt dansk skattesubjekt (et holdingselskab), ville holdingselskabet

være

blevet CFC-beskattet.

De gældende CFC-regler finder imidlertid ikke anvendelse, idet

hvert af selskaberne ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i

skattelyselskabet.

CFC-reglerne forudsætter, at den dansk bosiddende har mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i CFC-selskabet. Eksempel:

Fem danske selskaber opretter og driver i fællesskab et

datterselskab i et lavskatteland. De laver en aftale om fælles væsentlig

indflydelse, hvor investerings- og udbyttestrategien er fastlagt for

datterselskabet,

som i det store hele er en pengetank. De indskyder hver et beløb i

datterselskabet, f.eks. 10 mio. kr. De fem selskaber kan herved undgå

beskatning af afkastet (renterne) af det indskudte beløb. Såfremt selskaberne

har lånt den indskudte kapital, vil selskaberne endog have fradrag i Danmark

for renteudgifterne.

Det foreslås derfor, at der ved bedømmelsen af, om et

moderselskab kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

datterselskab,

medregnes de ejerandele og stemmerettigheder,

–

som indehaves af

selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af

fælles

væsentlig indflydelse, eller

–

som indehaves af et

kommanditselskab/interessentselskab m.v. (som nævnt i ligningslovens § 2,

stk.

1, 2. pkt.), hvori moderselskabet deltager.

Første led skal fortolkes på samme måde som de tilsvarende

bestemmelse i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Det bemærkes

dog, at ejerkravet i selskabsskattelovens § 32 er 25 pct. af aktiekapitalen

eller 50 pct. af stemmerettighederne.

Moderselskabet beskattes kun af den del af datterselskabets

CFC-indkomst, der svarer til moderselskabets egen (direkte eller indirekte)

ejerandel af datterselskabet. Ejerandele ejet af andre selskabsdeltagere

medregnes ikke ved afgørelsen af, hvor stor en del af datterselskabets

indkomst,

der skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det skal dog bemærkes, at de andre

selskabsdeltagere i sagen natur selvfølgelig selv kan være CFC-skattepligtig

af

datterselskabets indkomst, hvis de andre selskabsdeltagere er dansk

skattepligtige personer, selskaber eller fonde.

Til nr. 10 og 11

Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedrørende

ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 4-5).

Til nr. 12

Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedrørende

ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 6).

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring præciseres, at de foreslåede

ændringer af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste i en ejendom,

der ændrer klassifikation, eller hvor boligandelen forhøjes, også gælder for

dødsboer.

Til nr. 14

Den nye formulering af afskrivningslovens § 12, 4. pkt.,

bevirker, at opgørelsen bliver lidt anderledes end beskrevet i den gældende

Ligningsvejledning. Det skyldes, at beregningen ikke længere skal ske ud fra

de

årligt beregnede afskrivninger. Beregningen skal fremover ske direkte på

baggrund

af den erhvervsmæssige brug i forhold til den samlede brug. Herved indgår den

løbende nedskrivning af afskrivningsgrundlaget ikke længere i beregningen.

er

Det foreslås derfor, at bestemmelsen først skal have virkning

for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler som sælges ved fremsættelsen

af dette lovforslag eller senere. Lovforslaget er fremsat den 14. december

2005. Den nye beregningsmåde skal derfor først anvendes ved salg af

driftsmidler,

der foretages den 14. december 2005 eller senere.

Til nr. 15

Med den ændrede ikrafttrædelsesbestemmelse fritages ejere af

ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret klassifikation fra

erhvervsejendom til boligejendom, for den foreslåede beskatning. Med den

foreslåede ikrafttrædelse får de nye regler således alene virkning for

ejendomme,

hvori der er genanbragt fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, men

hvor den ejendom, hvori genanbringelsen er foretaget, først ændrer

klassifikation efter lovforslagets fremsættelse. Det foreslås, at tilsvarende

gælder for en erhvervsejendom, hvor boligandelen er forøget inden

lovforslagets

fremsættelse. Hvis en boligandel yderligere er forhøjet efter den 14.

december

2005, har de nye regler virkning for denne yderlige forøgelse af

boligandelen.

Til nr. 16

Det foreslås, at de ændringsforslag, som vedrører

koncerndefinitionen i transfer pricing-reglerne m.m. og i

CFC-beskatningsreglerne, får virkning fra og med den 1. maj 2006. Ændringerne

af transfer pricing-reglerne m.m. får dog virkning allerede fra og med den 1.

januar 2006, når selskabsdeltagerne direkte eller indirekte er transparente

enheder (herunder kapitalfonde organiseret som kommanditselskaber). Disse

ændringer blev nemlig allerede annonceret i det oprindelige fremsatte

lovforslag.

Med det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af

CFC-beskatningsreglerne vil der være udenlandske datterselskaber, som skal

bedømmes efter CFC-reglerne for en periode, som ikke udgør et helt

indkomstår.

Hvis et udenlandsk selskab eksempelvis har kalenderårs regnskab, vil der ved

såvel bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets

CFC-indkomst, som ved moderselskabets indkomstopgørelse kun skulle tages

hensyn

til indkomsten og beskatningen i perioden fra og med den 1. maj 2006 til den

31. december 2006. Dette medfører endvidere bl.a., at afskrivningsberettigede

aktiver, som ved fastsættelsen af indgangsværdier skal anses for afskrevet

med

de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger, tillige skal anses for

afskrevet

med de udenlandske skattemæssige afskrivninger, der kan henføres til årets

første 4 måneder.

Det foreslås samtidig, at det foreslåede virkningstidspunkt for

kildeskat på renter til kapitalfondsdeltagere hjemmehørende i et skattelyland

ændres fra den 1. april 2006 til den 1. maj 2006. Dette skyldes, at

lovforslaget næppe kan forventes vedtaget og stadfæstet inden den 1. april

2006. Efter den nuværende tidsplan for lovforslagets behandling afgives der

betænkning på lovforslaget den 22. marts 2006.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene har primært til hensigt at sikre, at det

tilsigtede mål med lovforslaget opnås.

Forslaget om udvidelsen af anvendelsesområdet for CFC-reglerne

har karakter af en værnsregel, der skal hindre et utilsigtet provenutab.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd.

Jens Peter Vernersen (S)

John Dyrby (S)

Lene Jensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Morten Homann (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 116

Bilagsnr.

Titel

1

2

Svar på spm. S 1189 om at lukke det skattehul, ministeren

erkendte i sin besvarelse af spm. 12 til lovforslag L 29, jf. 2004-05, 1.

samling, fra skatteministeren

Meddelelse om, at lovforslaget er sendt i høring med

frist til den 13/1-06, fra skatteministeren

3

Henvendelse af 13/1-06 fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

4

Høringssvar fra skatteministeren

5

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget

6

Artikel fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116

udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«.

7

Henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

8

Ændringsforslag fra skatteministeren

9

Kommentar til henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren

10

1. udkast til betænkning

11

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 116

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til artikel fra Skat-udland nr. 1,

januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministeriets arbejde med at lukke kapitalfondenes

skattehul, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om skattehullet vedrørende kapitalfonde allerede i

foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 121,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om grunden til, at det skulle tage i bedste fald 4

måneder, i værste fald væsentligt længere, for ministeren at lukke det

konstaterede skattehul for kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

5

Spm. om arbejdet med at lukke skattehullet i forbindelse

med parcelhusreglen først blev igangsat efter et spørgsmål rejst i

Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af lovforslag L 29, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om grunden til, at det skulle tage over 1 år for

ministeren at lukke det konstaterede skattehul vedrørende parcelhusreglen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om det fortsat er ministerens påstand, at det er

regeringens politik at lukke identificerede skattehuller »omgående«, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en liste over væsentlige skattehuller, regeringen

siden 2001 har lukket af egen drift, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm. om at iværksætte en undersøgelse af kapitalfondes

udnyttelse af skattehullet vedrørende tynd kapitalisering m.v., til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om lovforslaget efter ministerens opfattelse også

dækker det tilfælde, hvor en gruppe af kapitalfonde gennem en

aktionæroverenskomst

opretter et holdingselskab, der forestår opkøbet af det danske selskab, og

hvor ingen af denne gruppe af kapitalfonde har mere end 50 pct. ejerskab af

det opkøbte selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

12

Spm. om at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget,

således at skattehullet også lukkes for grupper af kapitalfonde, der −

f.eks. som i tilfældet TDC − opkøber virksomheder, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilke tilfælde skattehullerne først har

været omtalt i pressen, jf. svar på spm. 8, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere artiklen fra Skat-udland nr. 1,

januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, jf.

L

116 – bilag 6.

Svar:

Den i spørgsmålet

omtalte artikel er skrevet af rådgivende skatterevisor Christen Amby og er

offentliggjort

som SU 2006,4. Artiklen er for store deles vedkommende en gennemgang af

lovforslagets indhold, dvs. af rent deskriptiv karakter. Jeg vil ikke

kommentere disse dele af artiklen. Jeg vil koncentrere min kommentering til

artiklens øvrige dele.

Amby skriver, at bestemmelsens formulering må »forstås således,

at den ikke omfatter situationer, hvor der deltager flere

kapitalfondsgrupper,

og ingen heraf har over 50 pct. ejerskab i det opkøbte selskab.«

I bemærkningerne til

lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, er det anført, at »Bestemmelsen vil ligeledes

finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige

administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse

af

det fællesejede selskab.«

Denne bemærkning angiver

således, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse, når flere

kapitalfondsgrupper

har lavet en aftale om fælles ledelse af det opkøbte selskab. Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer påpegede imidlertid i deres høringssvar, at denne

del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af

lovforslaget.

Jeg annoncerede derfor

allerede i forbindelse med første behandlingen af lovforslaget, at jeg vil

fremsætte et ændringslovforslag, der sikrer, at det ikke er muligt at komme

uden om reglerne.

Ændringsforslag vil

medføre, at transfer pricing reglerne mv. vil omfatte situationer, hvor

uafhængige

kapitalfonde aftaler fælles bestemmende indflydelse over det opkøbte selskab.

Reglerne vil dermed omfatte situationer, hvor ingen af kapitalfondene

enkeltvis

ejer mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerettighederne.

Det vil være en

forudsætning, at der foreligger en aftale om udøvelse af bestemmende

indflydelse.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om udøvelse

af fælles bestemmende indflydelse.

Efter Ambys »mening er det et generelt problem i relation til

TP-reglerne, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, når flere af

hinanden (finansielt og familiemæssigt) uafhængige personer og/eller

selskaber

handler samlet«.

Det ovenfor annoncerede

ændringsforslag vil tillige medføre, at reglerne om transfer pricing m.v.

tillige vil finde anvendelse, når selskaber og/eller personer har aftalt

fælles

bestemmende indflydelse. Den ændring, som jeg vil foreslå i

ændringsforslaget, vil

være en generel ændring af definitionen på bestemmende indflydelse i

ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.

Det generelle problem,

som Amby påpeger, vil således blive løst.

Amby mener, at de foreslåede regler kan give anledning til

afgrænsningsproblemer i mere simple forhold. Eksempelvis afgrænsningen mellem

samejer og interesssentselskaber, hvor to personer i fællesskab ejer en

ejendom.

Det er korrekt, at

lovforslaget vil medføre, at afgrænsningsvanskelighederne forøges. Dette er

en

følge af, at koncerndefinitionen ikke længere vil være rent objektiv

konstaterbar. Tidligere skulle der udelukkende ses på ejerskabet af

aktiekapitalen og rådigheden over stemmerettighederne.

Det er ligeledes

korrekt, at denne forøgelse af afgrænsningsvanskeligheder tillige gælder i de

mere simple forhold. Eksempelvis om to fysiske personer, som hver ejer 50

pct.

i et selskab, ejer selskabet via et I/S eller ejerskabet blot er et sameje.

Hvis der er tale om et sameje, vil det - med det bebudede ændringsforslag -

skulle afgøres, om de to personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse i

selskabet.

Afgrænsningsvanskelighederne

skal imidlertid vejes op imod ønsket om robuste skatteregler. Regeringen

finder

ved en sådan afvejning, at hensynet til robuste skatteregler vejer tungest.

For så vidt angår

kildeskatten på renter betalt til transparente enheder skriver Amby:

»Det vil i mange

tilfælde være uklart, hvem der er den skatteretslige modtager af renter og

afdrag,

og meget tyder på, at der er mange kapitalfonde, hvis juridiske enheder er

hjemmehørende i skattelylande, som Danmark ikke har

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og hvor kildebeskatningen derfor bliver

aktuel, hvis loven skal overholdes ud fra sit bogstav.

For

danske selskaber, der har finansiering fra kapitalfonde og deres investorer,

og

som vil overholde lovgivningen, bliver det formentlig nødvendigt at indhente

erklæringer fra modtagerne af renter og afdrag på, at de opfylder

betingelserne

for fritagelse for kildeskat.«

Den foreslåede ændring af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfører, at der skal indeholdes

kildeskat på renter, der betales til visse udenlandske aktionærer,

som er

selskaber,

som er

hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark, og

som er

selskabsdeltager i en skattemæssigt transparent enhed, der direkte eller

indirekte har bestemmende indflydelse over rentebetaleren.

Efter Skatteministeriets

opfattelse er indeholdelsespligten mulig at administrere. Det må formodes, at

kapitalfonden kender sine selskabsdeltagere. Kapitalfonden må formodes at

vide,

hvem der har ret til afkastet af den investerede kapital. Denne information

kan

kapitalfonden videregive til rentebetaleren, som kapitalfonden har

bestemmende

indflydelse over.

Spørgsmål 2:

Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke

kapitalfondenes skattehul ift. reglerne om tynd kapitalisering mv. først blev

igangsat i oktober 2005 efter en række artikler i bl.a. Berlingske Tidende og

Jyllandsposten og spørgsmål rejst af Morten Homann (SF)?

Svar:

Det er korrekt, at vi først blev tilstrækkeligt opmærksomme på

problemstillingen i forbindelse med den offentlige debat i slutningen af

oktober 2005.

Spørgsmål 3:

Kan ministeren bekræfte, at skattehullet ift. kapitalfonde allerede

i foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L121,

bl.a. i spørgsmål 87 fra Skatteudvalget, og at ministeren allerede her kunne

have grebet til handling?

Svar:

Det er korrekt, at jeg under behandlingen af sambeskatningslovforslaget

(L 121) i foråret 2005 svarede bekræftende på, at reglerne om tynd

kapitalisering (under visse forudsætninger) ikke finder anvendelse mellem en

kapitalfond og et holdingselskab, som fonden har stiftet med henblik på at

opkøbe et andet dansk selskab. På daværende tidspunkt var vi i

Skatteministeriet og jeg som minister meget fokuseret på

sambeskatningsreglerne

og svarede derfor ud fra en betragtning om, hvorvidt sambeskatningsforslaget

ændrede ved den eksisterende retstilstand. Det gjorde det – som fremgår

af

svarene - ikke.

Vi var derfor ikke tilstrækkeligt opmærksomme på

problemstillingen. I forbindelse med den offentlige debat, der var i

slutningen

af oktober 2005, blev vi opmærksomme på, at der er en skævhed i reglerne.

Kapitalfonde, der er skattemæssigt transparente, kan derved blive stillet

bedre

end »almindelige« selskaber ved opkøb af virksomheder, fordi en sådan

kapitalfond ikke vil være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering.

Jeg bebudede den 2. november derfor det nu fremsatte lovforslag

L 116, som blev fremsat den 14. december 2005.

Spørgsmål 4:

Hvad er grunden til, at det skulle tage i bedste fald fire

måneder, i værste fald væsentligt længere for ministeren at lukke det

konstaterede skattehul for kapitalfonde?

Svar:

Som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål 3 blev vi først

tilstrækkeligt opmærksomme på skævheden i reglerne i forbindelse med den

offentlige debat i slutningen af oktober 2005. Jeg bebudede herefter den 2.

november det nu fremsatte lovforslag L 116, som blev fremsat den 14. december

2005.

Spørgsmål 5:

Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke

skattehullet i forbindelse med parcelhusreglen først blev igangsat efter et

spørgsmål rejst i Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af

lovforslag L 29?

Svar:

I en artikel

i Tidsskrift for Skatteret den 5. november

2004 (TfS 2004.795) gjorde forfatterne opmærksom på, at en genanbragt

skattepligtig ejendomsavance i en erhvervsejendom ved omklassificering af

ejendommen til et parcelhuse kunne undgå beskatning.

I forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af

afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af

erhvervsbeskatning)

(L 29- folketingsåret 2004/2005 1. samling) blev jeg spurgt om, hvad jeg

ville

gøre i anledning af den nævnte uhensigtsmæssighed i genanbringelsesreglerne.

Jeg lovede i svaret på spørgsmålet, at jeg ville bede mine

embedsmænd se på spørgsmålet om genbeskatning af genplacerede ejendomsavancer

ved omklassificering til parcelhuse med henblik på en vurdering af, om

problemstillingen bør føre til lovgivningsinitiativ. I den vurdering ville

jeg

se på udbredelsen af fænomenet og de tekniske muligheder for at begrænse et

eventuelt misbrug holdt op imod hensynet til de erhvervsdrivende, som i dag

benytter reglerne om genplacering af ejendomsavance i en ny erhvervsejendom.

Dette fremgår også af pkt. B i de almindelige bemærkningere til lovforslaget.

Spørgsmål 6:

Hvad er grunden til, at det skulle tage over et år for

ministeren at lukke det konstaterede skattehul ift. parcelhusreglen?

Svar:

Som jeg lovede i svaret på spørgsmål 12 i forbindelse med

behandlingen af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og

virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatning) (L 29-

folketingsåret 2004/2005 1. samling) har Skatteministeriet i samarbejde med

Skat, Hovedcenteret, overvejet problemstillingen nærmere.

Hverken Skatteministeriet eller SKAT, Hovedcenteret, havde set

konkrete eksempler på brugen af den nævnte konstruktion før problemstillingen

blev rejst i artiklen i Tidsskrift for Skatteret. Efterfølgende har SKAT,

Hovedcenteret, først i november 2005 ved visitation af bindende ligningssvar

set det første konkrete eksempel på brug af det hul som lovforslaget nu

lukker.

Det må derfor antages, at de nye regler berører meget få afståelser af fast

ejendom årligt.

Skatteministeriet overvejede nærmere, hvorledes den nævnte

uhensigtsmæssighed kunne fjernes uden at det medførte uheldige virkninger for

de ejere, der anvender genanbringelsesreglerne efter de oprindelige

hensigter.

I overvejelserne indgik alle de situationer, hvor der kan ske

omklassifikation

af en ejendom efter ejendomsavancen er genanbragt. Dvs. ikke kun den

situation,

der var nævnt i artiklen.

I første omfang nåede ministeriet frem til, at det alene var

nødvendigt at ændre af reglerne for de ejendomme, der omklassificeres fra

erhvervsejendomme/blandede ejendomme til parcelhuse.

I forbindelse med høringen af lovforslaget

blev imidlertid gjort opmærksom på at konstruktionen også kunne anvendes af

blandede ejendomme, hvor boligdelen udvides. Selv om vi oprindelig skønnede

den

misbrugsmulighed var mere teoretisk end reel, har vi alligevel for at fjerne

alle uhensigtsmæssigheder valgt at fremsætte et ændringsforslag, der også

omfatter denne situation.

Desuden overvejede vi på hvilket tidspunkt den genanbragte

fortjeneste evt. skulle beskattes, når en ejendom ændrede klassifikation. I

disse overvejelser indgik også en stikprøveundersøgelse af, hvorledes

genanbragt fortjeneste i fast ejendom registreres af skattemyndighederne. På

baggrund af disse overvejelser fandt ministeriet, at en beskatning af den

genanbragte fortjeneste på det tidspunkt, hvor den ejendom, hvor fortjenesten

er anbragt afstås, var det mest hensigtsmæssige beskatningstidspunkt.

Endelig havde den nævnte uhensigtsmæssighed et sådant omfang og

karakter, at en ændring ikke kunne bære et selvstændigt lovforslag. En

ændring

af reglerne skulle derfor indgå i en sammenhæng, hvor den foreslåede ændring,

var naturlig.

Det er grunden til, at det nævnte ændringsforslag først er

fremsat nu.

Spørgsmål 7:

Er det fortsat ministerens påstand, at det er regeringens

politik at lukke identificerede skattehuller »omgående«?

Svar:

Det er regeringens politik uden tøven at slå ned på og lukke

eventuelle skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme på dem.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren komme med en liste over væsentlige skattehuller,

regeringen siden 2001 har lukket af egen drift, dvs. før hullet har været

omtalt i pressen eller er blevet rejst i Folketinget af SF eller andre

oppositionspartier?

Svar:

Det er regeringens politik at lukke huller. Regeringen har i en

lang række tilfælde fremsat lovforslag med det formål at lukke huller –

og

regeringen har ikke i ét eneste tilfælde afvist at lukke et skattehul.

I nogle tilfælde har hullet i forvejen været omtalt i pressen

eller har været rejst i Folketinget – i andre tilfælde har hullet ikke

været

omtalt.

Regeringen har i alle tilfældene lukket skattehullerne af egen

drift.

Lignende dokumenter