Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove
(Justering af erhvervsbeskatningen)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 16 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1.
behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den
19. januar 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer. Skatteministeren har over for udvalget
kommenteret
de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Læs alt
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget glæder sig, når det lykkes at få regeringen til at lukke
huller. Det er bare ærgerligt, at det endnu engang er SF, der skal presse
regeringen til det. For lukningnen af begge de to skattehuller, der er det
væsentlige indhold i dette lovforslag, gælder, at det først er efter, at SF
har
peget på problemerne og presset på for en løsning, at det er lykkedes at få
skatteministeren til at vågne af sin tornerosesøvn.
Skattehullet i forbindelse
med parcelhusreglen blev påpeget af SF under udvalgsbehandlingen af L 29 i
november 2004, og det har altså taget skatteministeren mere end 1 år at
beslutte, at hullet skal lukkes. Det er langt fra det »omgående«, der ellers
officielt er regeringens politik.
Skattehullet i forbindelse
med kapitalfonde bliver også først lukket efter en lang række spørgsmål fra
SF
og en række kritiske artikler i pressen, på trods af at der efter alt at
dømme
kan være tabt meget store beløb − måske endda milliarder af kroner
− på dette skattehul.
SF påpegede ved
førstebehandlingen af lovforslaget, at der i ministerens oprindelige
lovforslag
fortsat var et hul i forbindelse med kapitalfondene, der gjorde, at f.eks. de
fem kapitalfondes opkøb af TDC ikke blev ramt af forslaget, og at de altså
fortsat kunne udnytte skattehullet. Efter SF’s opfattelse er det dumt
kun at
lukke skattehuller halvt. Derfor er SF også tilfreds med, at en række
ændringsforslag
fra ministeren, efter dennes udsagn, løser problemet. SF støtter både
ændringsforslagene og lovforslaget, men vil fortsætte med at presse
regeringen
til at lukke de skattehuller, den har så vanskeligt ved at få lukket af egen
drift.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
12, 4. pkt.,
ændres »den gennemsnitlige erhvervsmæssige benyttelse i
indkomstårene forud for salgsåret.« til: »forholdet mellem den
erhvervsmæssige
benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse
for
disse indkomstår.«
[Ændringen fjerner tvivl om, hvilken metode der skal anvendes
ved beregning af gevinst og tab, som skal medregnes til indkomstopgørelsen.]
Til § 2
2)
Paragraffen affattes således:
»§ 2
I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), som ændret senest ved § 26 i lov nr. 1414 af
21.
december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 28, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »25
pct.« til: »10 pct.«
2.
I
§ 28, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.:
»I kalenderåret 2006
udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderåret 2007 og
2008
udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.««
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af den nye
aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).]
Til § 3
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 9
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der
efter §
6 A, §
6 C
eller § 10 er genanbragt i en ejendom
omfattet af stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget og
det
ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af
den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.
Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår,
hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den
skattepligtige
fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som
erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet
beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. Hvis en
afståelse er omfattet af 1. pkt., bortfalder ved beregning af den
skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståelsen af den ejendom, hvori
fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms
anskaffelsessum
efter §
6 A, §
6 C
eller § 10.««
[Beskatning af genanbragt fortjeneste ved forhøjet boligandel i
blandet benyttet ejendom.]
Til § 6
4)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 2, stk. 1,
3. pkt.,
udgår.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6, nr. 02.]
5)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 2, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6, nr. 02.]
6)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter 2.
pkt.:
»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som
indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en
aftale
om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«
02.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme
kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er
fælles ledelse.««
[Udvidelse af
definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing-reglerne m.m.,
således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse, og
udvidelse
af definitionen på koncernforbundne juridiske personer i transfer
pricing-reglerne
m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.]
7)
Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»03.
I
§ 16 H, stk. 2,
indsættes
efter 4. pkt.:
»Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af
selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af
fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en
forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den
skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.«
04.
I
§ 16 H, stk. 3,
ændres »§ 32, stk. 6, 3.
pkt.,« til: »§ 32, stk. 6, 4. pkt.,«.«
[Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse
i CFC-reglerne, således at den omfatter aftaler om fælles væsentlig
indflydelse
og ejerskab via transparente enheder og konsekvens ændring som følge af
ændringsforslag nr. 9.]
Til § 7
8)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 11, stk. 1,
indsættes
efter 1. pkt.:
»Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber
og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
(transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld.««
[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6, nr. 1.]
9)
Efter nr. 2 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 32, stk. 6,
indsættes
efter 2. pkt.:
»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som
indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om
udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab
eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
(transparent
enhed), hvori moderselskabet deltager.««
[Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse
i CFC-reglerne, således at den omfatter aftaler om fælles væsentlig
indflydelse
og ejerskab via transparente enheder.]
Til § 8
10)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 3 B, stk. 1, 3. pkt.,
udgår.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12, nr. 02.]
11)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12, nr. 02.]
12)
Efter nr. 2 indsættes som nye
numre:
»01.
I
§ 3 B, stk. 2,
indsættes efter 2.
pkt.:
»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som
indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en
aftale
om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«
02.
§ 3 B, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme
kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er
fælles ledelse.««
[Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i
transfer pricing-reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles
bestemmende indflydelse og udvidelse af definitionen på koncernforbundne
juridiske personer i transfer pricing-reglerne m.m., således at den tillige
omfatter juridiske personer med fælles ledelse.]
Ny paragraf
13)
Efter § 10 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 27, stk. 2,
indsættes som
4. pkt.
:
»Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5,
og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.««
[Præcisering af, at dødsboer er omfattet af reglerne for
beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret klassifikation af
erhvervsejendom
og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendom]
Til § 11
14)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2.
§ 1 har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på
driftsmidler, som afstås den 14. december 2005 eller senere.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
[Indsættelse af ikrafttrædelsesbestemmelse til justeringen af
afskrivninger for blandet benyttede biler.]
15)
I
stk. 2,
der bliver stk. 3,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»1. pkt. har ikke virkning for ejendomme, der før den 15.
december 2005 har ændret anvendelse til beboelsesejendomme, der er omfattet
af
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3. 1. pkt. har ikke virkning for
ejendomme omfattet af § 9, i det omfang boligandelen er forøget før den 15.
december 2005.«
[Ejendomme med ændret klassifikation og forhøjet boligandel
foretaget før den 15. december 2005 omfattes ikke af nye regler]
16)
Stk. 4
, der bliver stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
§ 6, nr. 1, § 7, nr. 1 og 01, og
§ 8, nr. 1, har virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar
2006 eller senere. Ændringen i denne lovs § 8, nr. 1, har virkning for
kildeskat på betalinger af renter og kursgevinster, jf. kildeskattelovens
§ 65 D samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h,
der
vedrører tiden fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2 og 01-04, § 7, nr. 02,
og
§ 8, nr. 2, 01 og 02, har virkning fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2, 01
og 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har dog virkning for transaktioner, der
foretages den 1. januar 2006 eller senere, når selskabsdeltagerne direkte
eller
indirekte er selskaber og foreninger m.v. som nævnt i ligningslovens § 2,
stk.
1, 2. pkt., og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt., jf. denne lovs §
6,
nr. 1, og § 8, nr. 1.«
[Fastsættelse af virkningstidspunktet for de foreslåede
ændringer af transfer pricing-reglerne m.m. og CFC-reglerne.]
Bemærkninger
Til nr. 1
I forbindelse med høringen er ministeriet blevet opmærksom på,
at lovforslagets formulering skaber tvivl om opgørelsen. Tvivlen går på, om
der
for hvert enkelt indkomstår forud for salgsåret skal udregnes den procentvise
erhvervsmæssig benyttelse og derefter foretages en gennemsnitsberegning af
disse procenter, eller om beregningen skal ske ud fra den samlede
erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret sat i forhold til
den samlede brug.
Det er hensigten, at beregningen skal ske under et for alle
indkomstårene. Herved undgås det at opgørelsen påvirkes af udsving i
benyttelsesgraden, hvor den erhvervsmæssige brug ikke er ens hvert
indkomstår.
På den baggrund foreslås det at ændre formuleringen, så det klart kommer til
at
fremgå, hvorledes opgørelsen skal foretages.
Det foreslås, at opgørelsen skal ske på basis af forholdet
mellem den samlede erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret
og den samlede brug i disse indkomstår. Efter ændringsforslaget skal
opgørelsen
ske ved at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæssige kilometer)
for
indkomstårene forud for salgsåret sammen og dividere dette tal med de samme
års
samlede brug (alle bilens kørte kilometer). Herved bliver skatteyderens
afskrivningsvalg uden betydning for opgørelsen af den del af gevinst og tab,
som skal påvirke indkomstopgørelsen.
Hvor der er tale om en blandet benyttet bil, erindres, at
overførsel fra virksomhedsordningen til den private sfære behandles som salg.
Ved udtagning af bilen skal der derfor ske en opgørelse med henblik på at
beskatte en eventuel gevinst og genvundne afskrivninger eller et eventuelt
tab.
Bilen udtages til handelsværdien, og handelsværdien anvendes som henholdsvis
salgssum ved opgørelsen i forbindelse med udtagning af virksomhedsordningen
og
købssum ved opgørelsen af gevinst og tab ved et senere faktisk salg.
Hvis en blandet benyttet bil først bruges uden for
virksomhedsordningen og senere lægges ind i virksomhedsordningen, skal der
ikke
ske en opgørelse af gevinst og tab ved indskud af bilen i
virksomhedsordningen.
Ved et salg af bilen i virksomhedsordningen foretages opgørelsen efter
afskrivningslovens
§ 12 på baggrund dels af årene uden for virksomhedsordning, dels årene i
virksomhedsordningen.
Salgsåret medregnes ikke. De år, hvor bilen er i virksomhedsordningen, anses
bilen for fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.
Til nr. 2
Folketinget har efter fremsættelsen af lovforslaget vedtaget en
ny aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).
Ændringsforslaget medfører, at ændringerne i aktieavancebeskatningsloven
foretages i den nye aktieavancebeskatningslov.
Til nr. 3
Formålet med ændringen er at sikre, at fortjeneste ved salg af
en erhvervsejendom, der er genanbragt i en ny erhvervsejendom, hvor
boligandelen efter genanbringelsen er forøget, altid bliver beskattet.
Erhvervsandelen i en erhvervsejendom skal dog altid være mindst
25 pct. Det skyldes, at en ejendom med en erhvervsandel på under 25 pct. ikke
vil kunne blive vurderet som en erhvervsejendom efter vurderingslovens
regler.
Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den
opgjorte fortjeneste ved afståelse af erhvervsandelen vil blive mindre end
den
genbragte fortjeneste i ejendommen. I den situation undgår den overskydende
del
af den genanbragte fortjeneste beskatning på samme måde som den fortjeneste,
der genanbringes i en ejendom, der senere omdannes til en ejendom omfattet af
parcelhusreglen.
For at sikre, at den genanbragte fortjeneste altid bliver
beskattet i de situationer, hvor hele fortjenesten ikke kan indeholdes i
fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt,
foreslås, at hele den genanbragte fortjeneste beskattes efter de samme
regler,
som gælder for ejendomme, der omklassificeres til boligejendomme. For at
undgå
dobbeltbeskatning i de situationer bortfalder reduktionen af nedslaget i
anskaffelsessummen ved beregningen af fortjenesten ved afståelse af den
ejendom, hvor fortjenesten var genanbragt.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den samlede
definition af koncernforbundne juridiske selskaber, jf. nr. 6.
Til nr. 6
Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2
Den foreslåede bestemmelse svarer til den bemærkning, som findes
i lovforslagets bemærkninger til § 6, nr. 1 og 2:
»Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selv om
kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når
administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede
selskab.«
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har påpeget, at denne
del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af
lovforslagets
§ 6, nr. 1.
Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler,
hvordan det opkøbte selskab i fremtiden skal ledes, agerer de som en samlet
enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation og den situation, hvor
de opkøbende kapitalfonde opretter et fælles interessentselskab med henblik
på
opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget, førstnævnte
situation
bør derfor også omfattes af forslaget.
Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond
har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og
stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem
kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samtidig
foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige
selskabsskattesubjekter så som aktieselskaber. Transfer pricing-reglerne
m.fl.
vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende
indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50).
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en
aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører
ikke,
at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører
alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det
fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive
anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er
således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at
indskyde et
mellemliggende holdingselskab.
Bestemmelsen vil således finde anvendelse på så vel
kapitalfondene som mellemholdingselskaber, når to kapitalfonde med hvert sit
mellemholdingselskab har aftalt udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
Dette vil gælde, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller
mellem mellemholdingselskaberne.
Det vil bero på en
konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om
udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om
aftalen medfører
–
fælles råden over
flertallet af stemmerettigheder,
–
fælles udnævnelse
eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste
ledelsesorgan
eller
–
fælles bestemmende
indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.
Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte
aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således
i
forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på
en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Disse kan
eksempelvis
være følgende:
–
Krav til
minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige
kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.
–
Ret til at kunne kræve
at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle
sælge
på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along & drag
along).
–
Enighed om den fælles
strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken
exitmåde).
–
Aftale om fælles
udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser, som
typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum,
flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.).
–
Retningslinjer for
strategien for den købte virksomhed.
En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at
fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende
indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser
om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i
pantsætningsadgangen.
Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles
bestemmende
indflydelse.
Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være
tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række
punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser,
investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner,
ligesom de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende
virksomheder. Før en konkret investering foretages, vil der ofte ikke være
kontraktlige forpligtelser selskaberne og fondene imellem.
Nyaffattelsen af ligningslovens § 2, stk. 3
Det foreslås, at der ved koncernforbundne juridiske personer
forstås juridiske personer,
–
hvor samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller
–
hvor der er fælles
ledelse.
Det foreslåede første led svarer til den nuværende bestemmelse i
ligningslovens § 2, stk. 3.
Det foreslåede andet led indeholder tilfælde, hvor de juridiske
personer har fælles ledelse. Denne del indgår allerede i det fremsatte
lovforslag, for så vidt angår de transparente enheder (der henvises til
bemærkningerne herom i lovforslaget). Det foreslås, at to selskaber (f.eks.
aktieselskaber) på tilsvarende måde anses for koncernforbundne, hvis de
administreres
af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to
selskabers ledelse.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til nr. 9, hvor der foreslås en
tilsvarende ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 6.
Til nr. 8
Reglerne om tynd kapitalisering finder efter gældende regler kun
anvendelse på gæld til koncernforbundne juridiske personer. Gæld til fysiske
personer er ikke omfattet af reglerne.
Med ændringen af koncerndefinitionen i ligningslovens § 2
ligestilles interessentselskaber m.fl. med juridiske personer. Hvis
selskabsdeltagerne i interessentselskabet er fysiske personer, vil
lovforslaget
som fremsat medføre, at gæld til interessenterne omfattes af reglerne om tynd
kapitalisering.
Lovforslaget som fremsat vil eksempelvis medføre, at hvis et
interessentselskab med selskabsdeltagerne Hansen og Pedersen ejer et tyndt
kapitaliseret anpartsselskab, vil anpartsselskabet få beskåret fradragsretten
for
gæld til selskabsdeltagerne. Renteindtægten vil fortsat være skattepligtig
for
Hansen og Pedersen som kapitalindkomst. Det har ikke været hensigten at ændre
på
det forhold, at der ikke sker rentefradragsbeskæring i forhold til fysiske
personer. Det foreslås derfor, at gæld til fysiske personer, der er
selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens §
2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), ikke anses for omfattet af
reglerne
om tynd kapitalisering (gælden anses ikke for at være kontrolleret gæld).
Til nr. 9
I selskabsskattelovens § 32 findes CFC-beskatningsreglerne, som
skal sikre dansk selskabsbeskatning af mobile indkomster (f.eks. renter)
placeret i datterselskaber i lavskattelande. Det er muligt for danske
selskaber
i fællesskab (minimum fem selskaber) at oprette og drive finansielle
datterselskaber
i skattelylande uden at blive omfattet af CFC-reglerne. Hvis de danske
selskaber har aftalt fælles væsentlig indflydelse, burde datterselskabet
imidlertid være omfattet af reglerne. Argumentationen svarer til den, som er
gengivet ovenfor vedrørende ligningslovens § 2 under bemærkningerne til
ændringsforslag
nr. 6.
Når selskaberne har aftalt fælles væsentlig indflydelse, agerer
de som en samlet enhed. CFC-reglerne bør derfor finde anvendelse ved aftalt
væsentlig indflydelse. Tilsvarende bør CFC-reglerne finde anvendelse, hvis de
danske selskaber har etableret et fælles kommanditselskab el.lign.,
hvorigennem
det udenlandske selskab ejes og drives. Hvis selskaberne – i stedet for
aftalen
om fælles væsentlig indflydelse eller kommanditselskabet – havde
oprettet et
selvstændigt dansk skattesubjekt (et holdingselskab), ville holdingselskabet
være
blevet CFC-beskattet.
De gældende CFC-regler finder imidlertid ikke anvendelse, idet
hvert af selskaberne ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i
skattelyselskabet.
CFC-reglerne forudsætter, at den dansk bosiddende har mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i CFC-selskabet. Eksempel:
Fem danske selskaber opretter og driver i fællesskab et
datterselskab i et lavskatteland. De laver en aftale om fælles væsentlig
indflydelse, hvor investerings- og udbyttestrategien er fastlagt for
datterselskabet,
som i det store hele er en pengetank. De indskyder hver et beløb i
datterselskabet, f.eks. 10 mio. kr. De fem selskaber kan herved undgå
beskatning af afkastet (renterne) af det indskudte beløb. Såfremt selskaberne
har lånt den indskudte kapital, vil selskaberne endog have fradrag i Danmark
for renteudgifterne.
Det foreslås derfor, at der ved bedømmelsen af, om et
moderselskab kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
datterselskab,
medregnes de ejerandele og stemmerettigheder,
–
som indehaves af
selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af
fælles
væsentlig indflydelse, eller
–
som indehaves af et
kommanditselskab/interessentselskab m.v. (som nævnt i ligningslovens § 2,
stk.
1, 2. pkt.), hvori moderselskabet deltager.
Første led skal fortolkes på samme måde som de tilsvarende
bestemmelse i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Det bemærkes
dog, at ejerkravet i selskabsskattelovens § 32 er 25 pct. af aktiekapitalen
eller 50 pct. af stemmerettighederne.
Moderselskabet beskattes kun af den del af datterselskabets
CFC-indkomst, der svarer til moderselskabets egen (direkte eller indirekte)
ejerandel af datterselskabet. Ejerandele ejet af andre selskabsdeltagere
medregnes ikke ved afgørelsen af, hvor stor en del af datterselskabets
indkomst,
der skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det skal dog bemærkes, at de andre
selskabsdeltagere i sagen natur selvfølgelig selv kan være CFC-skattepligtig
af
datterselskabets indkomst, hvis de andre selskabsdeltagere er dansk
skattepligtige personer, selskaber eller fonde.
Til nr. 10 og 11
Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedrørende
ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 4-5).
Til nr. 12
Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedrørende
ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 6).
Til nr. 13
Med den foreslåede ændring præciseres, at de foreslåede
ændringer af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste i en ejendom,
der ændrer klassifikation, eller hvor boligandelen forhøjes, også gælder for
dødsboer.
Til nr. 14
Den nye formulering af afskrivningslovens § 12, 4. pkt.,
bevirker, at opgørelsen bliver lidt anderledes end beskrevet i den gældende
Ligningsvejledning. Det skyldes, at beregningen ikke længere skal ske ud fra
de
årligt beregnede afskrivninger. Beregningen skal fremover ske direkte på
baggrund
af den erhvervsmæssige brug i forhold til den samlede brug. Herved indgår den
løbende nedskrivning af afskrivningsgrundlaget ikke længere i beregningen.
er
Det foreslås derfor, at bestemmelsen først skal have virkning
for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler som sælges ved fremsættelsen
af dette lovforslag eller senere. Lovforslaget er fremsat den 14. december
2005. Den nye beregningsmåde skal derfor først anvendes ved salg af
driftsmidler,
der foretages den 14. december 2005 eller senere.
Til nr. 15
Med den ændrede ikrafttrædelsesbestemmelse fritages ejere af
ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret klassifikation fra
erhvervsejendom til boligejendom, for den foreslåede beskatning. Med den
foreslåede ikrafttrædelse får de nye regler således alene virkning for
ejendomme,
hvori der er genanbragt fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, men
hvor den ejendom, hvori genanbringelsen er foretaget, først ændrer
klassifikation efter lovforslagets fremsættelse. Det foreslås, at tilsvarende
gælder for en erhvervsejendom, hvor boligandelen er forøget inden
lovforslagets
fremsættelse. Hvis en boligandel yderligere er forhøjet efter den 14.
december
2005, har de nye regler virkning for denne yderlige forøgelse af
boligandelen.
Til nr. 16
Det foreslås, at de ændringsforslag, som vedrører
koncerndefinitionen i transfer pricing-reglerne m.m. og i
CFC-beskatningsreglerne, får virkning fra og med den 1. maj 2006. Ændringerne
af transfer pricing-reglerne m.m. får dog virkning allerede fra og med den 1.
januar 2006, når selskabsdeltagerne direkte eller indirekte er transparente
enheder (herunder kapitalfonde organiseret som kommanditselskaber). Disse
ændringer blev nemlig allerede annonceret i det oprindelige fremsatte
lovforslag.
Med det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af
CFC-beskatningsreglerne vil der være udenlandske datterselskaber, som skal
bedømmes efter CFC-reglerne for en periode, som ikke udgør et helt
indkomstår.
Hvis et udenlandsk selskab eksempelvis har kalenderårs regnskab, vil der ved
såvel bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets
CFC-indkomst, som ved moderselskabets indkomstopgørelse kun skulle tages
hensyn
til indkomsten og beskatningen i perioden fra og med den 1. maj 2006 til den
31. december 2006. Dette medfører endvidere bl.a., at afskrivningsberettigede
aktiver, som ved fastsættelsen af indgangsværdier skal anses for afskrevet
med
de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger, tillige skal anses for
afskrevet
med de udenlandske skattemæssige afskrivninger, der kan henføres til årets
første 4 måneder.
Det foreslås samtidig, at det foreslåede virkningstidspunkt for
kildeskat på renter til kapitalfondsdeltagere hjemmehørende i et skattelyland
ændres fra den 1. april 2006 til den 1. maj 2006. Dette skyldes, at
lovforslaget næppe kan forventes vedtaget og stadfæstet inden den 1. april
2006. Efter den nuværende tidsplan for lovforslagets behandling afgives der
betænkning på lovforslaget den 22. marts 2006.
Provenumæssige konsekvenser
Ændringsforslagene har primært til hensigt at sikre, at det
tilsigtede mål med lovforslaget opnås.
Forslaget om udvidelsen af anvendelsesområdet for CFC-reglerne
har karakter af en værnsregel, der skal hindre et utilsigtet provenutab.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Frode Sørensen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Jens Peter Vernersen (S)
John Dyrby (S)
Lene Jensen (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Morten Homann (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 116
Bilagsnr.
Titel
1
2
Svar på spm. S 1189 om at lukke det skattehul, ministeren
erkendte i sin besvarelse af spm. 12 til lovforslag L 29, jf. 2004-05, 1.
samling, fra skatteministeren
Meddelelse om, at lovforslaget er sendt i høring med
frist til den 13/1-06, fra skatteministeren
3
Henvendelse af 13/1-06 fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
4
Høringssvar fra skatteministeren
5
Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget
6
Artikel fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116
udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«.
7
Henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
8
Ændringsforslag fra skatteministeren
9
Kommentar til henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren
10
1. udkast til betænkning
11
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 116
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til artikel fra Skat-udland nr. 1,
januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om ministeriets arbejde med at lukke kapitalfondenes
skattehul, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om skattehullet vedrørende kapitalfonde allerede i
foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 121,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om grunden til, at det skulle tage i bedste fald 4
måneder, i værste fald væsentligt længere, for ministeren at lukke det
konstaterede skattehul for kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
5
Spm. om arbejdet med at lukke skattehullet i forbindelse
med parcelhusreglen først blev igangsat efter et spørgsmål rejst i
Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af lovforslag L 29, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om grunden til, at det skulle tage over 1 år for
ministeren at lukke det konstaterede skattehul vedrørende parcelhusreglen,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om det fortsat er ministerens påstand, at det er
regeringens politik at lukke identificerede skattehuller »omgående«, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om en liste over væsentlige skattehuller, regeringen
siden 2001 har lukket af egen drift, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm. om at iværksætte en undersøgelse af kapitalfondes
udnyttelse af skattehullet vedrørende tynd kapitalisering m.v., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om lovforslaget efter ministerens opfattelse også
dækker det tilfælde, hvor en gruppe af kapitalfonde gennem en
aktionæroverenskomst
opretter et holdingselskab, der forestår opkøbet af det danske selskab, og
hvor ingen af denne gruppe af kapitalfonde har mere end 50 pct. ejerskab af
det opkøbte selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
12
Spm. om at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget,
således at skattehullet også lukkes for grupper af kapitalfonde, der −
f.eks. som i tilfældet TDC − opkøber virksomheder, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, i hvilke tilfælde skattehullerne først har
været omtalt i pressen, jf. svar på spm. 8, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere artiklen fra Skat-udland nr. 1,
januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, jf.
L
116 – bilag 6.
Svar:
Den i spørgsmålet
omtalte artikel er skrevet af rådgivende skatterevisor Christen Amby og er
offentliggjort
som SU 2006,4. Artiklen er for store deles vedkommende en gennemgang af
lovforslagets indhold, dvs. af rent deskriptiv karakter. Jeg vil ikke
kommentere disse dele af artiklen. Jeg vil koncentrere min kommentering til
artiklens øvrige dele.
Amby skriver, at bestemmelsens formulering må »forstås således,
at den ikke omfatter situationer, hvor der deltager flere
kapitalfondsgrupper,
og ingen heraf har over 50 pct. ejerskab i det opkøbte selskab.«
I bemærkningerne til
lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, er det anført, at »Bestemmelsen vil ligeledes
finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige
administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse
af
det fællesejede selskab.«
Denne bemærkning angiver
således, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse, når flere
kapitalfondsgrupper
har lavet en aftale om fælles ledelse af det opkøbte selskab. Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer påpegede imidlertid i deres høringssvar, at denne
del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af
lovforslaget.
Jeg annoncerede derfor
allerede i forbindelse med første behandlingen af lovforslaget, at jeg vil
fremsætte et ændringslovforslag, der sikrer, at det ikke er muligt at komme
uden om reglerne.
Ændringsforslag vil
medføre, at transfer pricing reglerne mv. vil omfatte situationer, hvor
uafhængige
kapitalfonde aftaler fælles bestemmende indflydelse over det opkøbte selskab.
Reglerne vil dermed omfatte situationer, hvor ingen af kapitalfondene
enkeltvis
ejer mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerettighederne.
Det vil være en
forudsætning, at der foreligger en aftale om udøvelse af bestemmende
indflydelse.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om udøvelse
af fælles bestemmende indflydelse.
Efter Ambys »mening er det et generelt problem i relation til
TP-reglerne, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, når flere af
hinanden (finansielt og familiemæssigt) uafhængige personer og/eller
selskaber
handler samlet«.
Det ovenfor annoncerede
ændringsforslag vil tillige medføre, at reglerne om transfer pricing m.v.
tillige vil finde anvendelse, når selskaber og/eller personer har aftalt
fælles
bestemmende indflydelse. Den ændring, som jeg vil foreslå i
ændringsforslaget, vil
være en generel ændring af definitionen på bestemmende indflydelse i
ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.
Det generelle problem,
som Amby påpeger, vil således blive løst.
Amby mener, at de foreslåede regler kan give anledning til
afgrænsningsproblemer i mere simple forhold. Eksempelvis afgrænsningen mellem
samejer og interesssentselskaber, hvor to personer i fællesskab ejer en
ejendom.
Det er korrekt, at
lovforslaget vil medføre, at afgrænsningsvanskelighederne forøges. Dette er
en
følge af, at koncerndefinitionen ikke længere vil være rent objektiv
konstaterbar. Tidligere skulle der udelukkende ses på ejerskabet af
aktiekapitalen og rådigheden over stemmerettighederne.
Det er ligeledes
korrekt, at denne forøgelse af afgrænsningsvanskeligheder tillige gælder i de
mere simple forhold. Eksempelvis om to fysiske personer, som hver ejer 50
pct.
i et selskab, ejer selskabet via et I/S eller ejerskabet blot er et sameje.
Hvis der er tale om et sameje, vil det - med det bebudede ændringsforslag -
skulle afgøres, om de to personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse i
selskabet.
Afgrænsningsvanskelighederne
skal imidlertid vejes op imod ønsket om robuste skatteregler. Regeringen
finder
ved en sådan afvejning, at hensynet til robuste skatteregler vejer tungest.
For så vidt angår
kildeskatten på renter betalt til transparente enheder skriver Amby:
»Det vil i mange
tilfælde være uklart, hvem der er den skatteretslige modtager af renter og
afdrag,
og meget tyder på, at der er mange kapitalfonde, hvis juridiske enheder er
hjemmehørende i skattelylande, som Danmark ikke har
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og hvor kildebeskatningen derfor bliver
aktuel, hvis loven skal overholdes ud fra sit bogstav.
For
danske selskaber, der har finansiering fra kapitalfonde og deres investorer,
og
som vil overholde lovgivningen, bliver det formentlig nødvendigt at indhente
erklæringer fra modtagerne af renter og afdrag på, at de opfylder
betingelserne
for fritagelse for kildeskat.«
Den foreslåede ændring af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfører, at der skal indeholdes
kildeskat på renter, der betales til visse udenlandske aktionærer,
som er
selskaber,
som er
hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, og
som er
selskabsdeltager i en skattemæssigt transparent enhed, der direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse over rentebetaleren.
Efter Skatteministeriets
opfattelse er indeholdelsespligten mulig at administrere. Det må formodes, at
kapitalfonden kender sine selskabsdeltagere. Kapitalfonden må formodes at
vide,
hvem der har ret til afkastet af den investerede kapital. Denne information
kan
kapitalfonden videregive til rentebetaleren, som kapitalfonden har
bestemmende
indflydelse over.
Spørgsmål 2:
Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke
kapitalfondenes skattehul ift. reglerne om tynd kapitalisering mv. først blev
igangsat i oktober 2005 efter en række artikler i bl.a. Berlingske Tidende og
Jyllandsposten og spørgsmål rejst af Morten Homann (SF)?
Svar:
Det er korrekt, at vi først blev tilstrækkeligt opmærksomme på
problemstillingen i forbindelse med den offentlige debat i slutningen af
oktober 2005.
Spørgsmål 3:
Kan ministeren bekræfte, at skattehullet ift. kapitalfonde allerede
i foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L121,
bl.a. i spørgsmål 87 fra Skatteudvalget, og at ministeren allerede her kunne
have grebet til handling?
Svar:
Det er korrekt, at jeg under behandlingen af sambeskatningslovforslaget
(L 121) i foråret 2005 svarede bekræftende på, at reglerne om tynd
kapitalisering (under visse forudsætninger) ikke finder anvendelse mellem en
kapitalfond og et holdingselskab, som fonden har stiftet med henblik på at
opkøbe et andet dansk selskab. På daværende tidspunkt var vi i
Skatteministeriet og jeg som minister meget fokuseret på
sambeskatningsreglerne
og svarede derfor ud fra en betragtning om, hvorvidt sambeskatningsforslaget
ændrede ved den eksisterende retstilstand. Det gjorde det – som fremgår
af
svarene - ikke.
Vi var derfor ikke tilstrækkeligt opmærksomme på
problemstillingen. I forbindelse med den offentlige debat, der var i
slutningen
af oktober 2005, blev vi opmærksomme på, at der er en skævhed i reglerne.
Kapitalfonde, der er skattemæssigt transparente, kan derved blive stillet
bedre
end »almindelige« selskaber ved opkøb af virksomheder, fordi en sådan
kapitalfond ikke vil være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering.
Jeg bebudede den 2. november derfor det nu fremsatte lovforslag
L 116, som blev fremsat den 14. december 2005.
Spørgsmål 4:
Hvad er grunden til, at det skulle tage i bedste fald fire
måneder, i værste fald væsentligt længere for ministeren at lukke det
konstaterede skattehul for kapitalfonde?
Svar:
Som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål 3 blev vi først
tilstrækkeligt opmærksomme på skævheden i reglerne i forbindelse med den
offentlige debat i slutningen af oktober 2005. Jeg bebudede herefter den 2.
november det nu fremsatte lovforslag L 116, som blev fremsat den 14. december
2005.
Spørgsmål 5:
Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke
skattehullet i forbindelse med parcelhusreglen først blev igangsat efter et
spørgsmål rejst i Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af
lovforslag L 29?
Svar:
I en artikel
i Tidsskrift for Skatteret den 5. november
2004 (TfS 2004.795) gjorde forfatterne opmærksom på, at en genanbragt
skattepligtig ejendomsavance i en erhvervsejendom ved omklassificering af
ejendommen til et parcelhuse kunne undgå beskatning.
I forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af
erhvervsbeskatning)
(L 29- folketingsåret 2004/2005 1. samling) blev jeg spurgt om, hvad jeg
ville
gøre i anledning af den nævnte uhensigtsmæssighed i genanbringelsesreglerne.
Jeg lovede i svaret på spørgsmålet, at jeg ville bede mine
embedsmænd se på spørgsmålet om genbeskatning af genplacerede ejendomsavancer
ved omklassificering til parcelhuse med henblik på en vurdering af, om
problemstillingen bør føre til lovgivningsinitiativ. I den vurdering ville
jeg
se på udbredelsen af fænomenet og de tekniske muligheder for at begrænse et
eventuelt misbrug holdt op imod hensynet til de erhvervsdrivende, som i dag
benytter reglerne om genplacering af ejendomsavance i en ny erhvervsejendom.
Dette fremgår også af pkt. B i de almindelige bemærkningere til lovforslaget.
Spørgsmål 6:
Hvad er grunden til, at det skulle tage over et år for
ministeren at lukke det konstaterede skattehul ift. parcelhusreglen?
Svar:
Som jeg lovede i svaret på spørgsmål 12 i forbindelse med
behandlingen af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatning) (L 29-
folketingsåret 2004/2005 1. samling) har Skatteministeriet i samarbejde med
Skat, Hovedcenteret, overvejet problemstillingen nærmere.
Hverken Skatteministeriet eller SKAT, Hovedcenteret, havde set
konkrete eksempler på brugen af den nævnte konstruktion før problemstillingen
blev rejst i artiklen i Tidsskrift for Skatteret. Efterfølgende har SKAT,
Hovedcenteret, først i november 2005 ved visitation af bindende ligningssvar
set det første konkrete eksempel på brug af det hul som lovforslaget nu
lukker.
Det må derfor antages, at de nye regler berører meget få afståelser af fast
ejendom årligt.
Skatteministeriet overvejede nærmere, hvorledes den nævnte
uhensigtsmæssighed kunne fjernes uden at det medførte uheldige virkninger for
de ejere, der anvender genanbringelsesreglerne efter de oprindelige
hensigter.
I overvejelserne indgik alle de situationer, hvor der kan ske
omklassifikation
af en ejendom efter ejendomsavancen er genanbragt. Dvs. ikke kun den
situation,
der var nævnt i artiklen.
I første omfang nåede ministeriet frem til, at det alene var
nødvendigt at ændre af reglerne for de ejendomme, der omklassificeres fra
erhvervsejendomme/blandede ejendomme til parcelhuse.
I forbindelse med høringen af lovforslaget
blev imidlertid gjort opmærksom på at konstruktionen også kunne anvendes af
blandede ejendomme, hvor boligdelen udvides. Selv om vi oprindelig skønnede
den
misbrugsmulighed var mere teoretisk end reel, har vi alligevel for at fjerne
alle uhensigtsmæssigheder valgt at fremsætte et ændringsforslag, der også
omfatter denne situation.
Desuden overvejede vi på hvilket tidspunkt den genanbragte
fortjeneste evt. skulle beskattes, når en ejendom ændrede klassifikation. I
disse overvejelser indgik også en stikprøveundersøgelse af, hvorledes
genanbragt fortjeneste i fast ejendom registreres af skattemyndighederne. På
baggrund af disse overvejelser fandt ministeriet, at en beskatning af den
genanbragte fortjeneste på det tidspunkt, hvor den ejendom, hvor fortjenesten
er anbragt afstås, var det mest hensigtsmæssige beskatningstidspunkt.
Endelig havde den nævnte uhensigtsmæssighed et sådant omfang og
karakter, at en ændring ikke kunne bære et selvstændigt lovforslag. En
ændring
af reglerne skulle derfor indgå i en sammenhæng, hvor den foreslåede ændring,
var naturlig.
Det er grunden til, at det nævnte ændringsforslag først er
fremsat nu.
Spørgsmål 7:
Er det fortsat ministerens påstand, at det er regeringens
politik at lukke identificerede skattehuller »omgående«?
Svar:
Det er regeringens politik uden tøven at slå ned på og lukke
eventuelle skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme på dem.
Spørgsmål 8:
Kan ministeren komme med en liste over væsentlige skattehuller,
regeringen siden 2001 har lukket af egen drift, dvs. før hullet har været
omtalt i pressen eller er blevet rejst i Folketinget af SF eller andre
oppositionspartier?
Svar:
Det er regeringens politik at lukke huller. Regeringen har i en
lang række tilfælde fremsat lovforslag med det formål at lukke huller –
og
regeringen har ikke i ét eneste tilfælde afvist at lukke et skattehul.
I nogle tilfælde har hullet i forvejen været omtalt i pressen
eller har været rejst i Folketinget – i andre tilfælde har hullet ikke
været
omtalt.
Regeringen har i alle tilfældene lukket skattehullerne af egen
drift.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom) Retsinformation · 19. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 24. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte) Retsinformation · 7. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 28. maj 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.) Retsinformation · 3. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selskabsskatteloven (Implementering af ændring af moder/datterselskabsdirektivet) Retsinformation · 29. november 2004