Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. november 2005 af
Kristen Touborg (SF), Anne Baastrup (SF),
Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en prioriteret
regionalpolitisk beskæftigelsesindsats
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en plan for en
prioriteret regionalpolitisk indsats senest den 1. marts 2006 til gavn for
beskæftigelsen i områder med stor arbejdsløshed med henblik på at skabe
tryghed
på et arbejdsmarked under forandring. Der findes enkelte geografiske områder
i
Danmark, som i gennem mange år systematisk har haft langt højere
arbejdsløshed
end resten af landet, fordi statens indsats for at hjælpe disse områder er
helt
utilstrækkelig. Indsatsen skal derfor bl.a. omfatte
a)
en satsning på
fremtidens erhverv, herunder ikke mindst inden for vedvarende energi,
b)
tiltag til at skabe
flere arbejdspladser i det lokale landbrug og forædlingsindustrien,
c)
tiltag til at gøre de
pågældende områder til grønne foregangsområder med hensyn til kloak- og
vandledninger, forurenet jord, energibesparelser m.v.,
d)
styrkelse af
uddannelsesindsatsen i disse områder, ikke mindst for de mange arbejdsløse,
Læs alt
e)
udvikling af nye
modeller for at sikre udflytning af statslige arbejdspladser til områderne,
bl.a.
gennem etablering af satellitter i form af lokale kontorhuse,
f)
sikring af, at nye
arbejdspladser, der modtager statstilskud, i stort omfang placeres i
områderne,
og
g)
tiltag, der generelt
styrker erhvervsmulighederne i områderne således, at arbejdsløsheden i disse
områder senest i 2010 kan forventes nedbragt til højst landsgennemsnittet.
Bemærkninger til forslaget
Arbejdsløshedsområder og arbejdskraftreserve
Regeringen er i fuld gang med at forsøge at skabe et billede af,
at der mangler arbejdskraft, selv om der er over 150.000 arbejdsløse og et
stort antal på aktivering. Formålet er helt åbenlyst at bane vej for endnu
flere stramninger over for de arbejdsløse af den slags, der ikke virker, og
som
skaber endnu mere ulighed.
Der er dog den kerne af sandhed i regeringens billede, nemlig at
arbejdsløsheden er faldet fra toppunktet i december 2003, og at der er mangel
på visse typer af arbejdskraft, primært bygningshåndværkere. Det kræver dog
først og fremmest uddannelse at løse det problem.
Men der er en arbejdskraftreserve i Danmark, som langtfra
udnyttes. Det drejer sig om det ekstra arbejdsløse, der findes i visse
områder
af Danmark. SF har gang på gang talt for en konkret prioriteret indsats i
disse
områder. Den har regeringen undladt. Det er de samme områder, som SF altid
har
peget på:
Ser man på de 31 kommuner, der har en høj arbejdsløshed –
defineret som 1,5 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet −
tegner der sig et klart mønster:
–
12 findes i
Nordjyllands Amt, især nord for Limfjorden,
–
4 findes på Lolland,
og
–
7 findes på Fyn og
Langeland,
–
hvortil kommer
Bornholm.
Herudover kommer syv andre kommuner rundtomkring i landet,
hvorom man kan sige, at høj arbejdsløshed i en kommune er af noget mindre
betydning, når arbejdsløsheden er lavere i nabokommunerne.
De ovennævnte pinde omfatter områder, der tilsammen har 8.000-9.000
flere arbejdsløse end det, der ville svare til landsgennemsnittet.
Protektionisme løser ikke problemet – det er nye
arbejdspladser, der er brug for
Forsøg på at bevare arbejdspladser gennem protektionisme har
gang på gang vist sig at være en håbløs strategi. Enorme offentlige summer
bruges på at fastholde arbejdspladser, som alligevel er dømt til at forsvinde
efter få år.
Det var f.eks. det, som man gjorde med værftsstøtten, hvor
prisen for en bevaret arbejdsplads i visse år oversteg en årsløn! Det samme
vil
ske, hvis man forsøger at trække afviklingen af EU’s sukkerordning i
langdrag.
Det er langt mere fornuftigt at bruge disse penge på noget, der
er fremtid i – og vel og mærke til gavn for de dårligst uddannede og de
områder, der rammes hårdt.
Det gælder generelt, at svaret på udkantsområdernes problemer
ikke
er
protektionisme
og stop for udflytning af arbejdspladser. Der er i høj grad også brug for
job,
beskæftigelse og større indkomster i Østeuropa og endnu mere i
udviklingslandene.
Det rigtige er at satse på at sikre grundlæggende faglige rettigheder i
Østeuropa og udviklingslandene, hvilket vil være til gavn for arbejderne i så
vel
Danmark som udflytterlandene. Desværre har regeringen sammen med Dansk
Folkeparti
valgt at gå den stik modsatte vej ved bl.a. at skære i støtten til
Ulandssekretariatet.
Hertil kommer, at alle analyser viser, at globaliseringen skaber
mindst ligeså mange nye job i Danmark, som vi taber til udlandet.
Globaliseringen gør Danmark rigere. Problemet er, at det ikke er de samme
mennesker i Danmark, som taber og vinder: Tendensen er klart, at de med kort
uddannelse taber. Det betyder, at de, der tjener på globaliseringen −
de
bedre uddannede og samfundet i det hele taget − har en særlig pligt til
at hjælpe med at skabe nye job til de ufaglærte og andre grupper samt i de
udkantområder, der er truet.
Regeringen gør slet ikke nok
Regeringen identificerer de samme områder som ovenfor – og et
par stykker til − i »Den regionale Vækststrategi« fra april 2003. Men
regeringen lægger langt fra op til den kraftige og systematiske indsats, der
er
brug for.
I stedet for betoner regeringen, at de regionale forskelle i
Danmark er små, og at kommuner og regioner selv skal være udfarende med
hensyn
til at løse deres problemer. Som en logisk konsekvens af denne
ansvarsforflygtigelse er de virkemidler, regeringen har foreslået, helt
utilstrækkelige. Karakteristisk nok var regeringens store slagnummer forhøjet
befordringsfradrag i visse udkantsområder − et plaster på såret for
dem,
der tvinges til at pendle!
Regeringens manglende handlekraft over for problemerne afspejler
sig også i det forlig, den har indgået med Dansk Folkeparti, om placering af
statslige arbejdspladser efter strukturreformen. De hårdest ramte områder får
nogle skattecentre og et enkelt callcenter i Nordjylland. Her var ellers en
oplagt mulighed for at tilgodese de dele af landet, der har høj
arbejdsløshed.
Måske er forklaringen den rapport om byernes erhvervsudvikling,
som Økonomi- og Erhvervsministeriet har valgt ikke at udgive, men som er
omtalt
i Jyllandsposten den 22. oktober 2004. Her er tankegangen, at man skal satse
på
de store byer, idet man bl.a. konstaterer, at det ikke er lykkedes at sikre
en
udvikling af udkantsområderne.
Det er en tankegang, som er helt uegnet til at bryde den onde
cirkel i udkantsområderne. Når den hidtidige indsats ikke har virket, er den
oplagte forklaring, at man har gjort for lidt, at man i for høj grad har
holdt
fast i fortidens arbejdspladser gennem protektionisme m.v., og at man har
været
for halvhjertet og har taget f.eks. statslige arbejdspladser med den ene
hånd,
samtidig med at man har givet med den anden.
Det er på tide med en fremtidsorienteret og helhjertet indsats
for udkantsområderne.
SF’s forslag
SF foreslår derfor en indsats under følgende hovedoverskrifter:
A. Fremtidens
industrier
Generelt kniber det med videnstunge virksomheder i
udkantsområderne. Det hænger bl.a. sammen med, at der er få akademikere i
disse
områder, og nogle steder kniber det også med iværksætterkulturen. En indsats
med iværksættercentre, særlig høj støtte til isbryderordninger m.v., hvor
akademikere ansættes i virksomhederne, og eksportprogrammer er særlig vigtig
for udkantsområderne. Staten bør åbne for og give særlig støtte til denne
indsats, som kan virke ganske jobskabende. Det vurderes f.eks., at en
akademiker ansat i en virksomhed kan trække to-tre andre job med sig, fordi
virksomheden
bliver mere innovativ og konkurrencedygtig, og at et eksportprogram kan skabe
et nyt, fast job for ca. 80.000 kr.
Man kan også give udkantsområderne en generel fordel ved at give
dem en særlig god it-infrastruktur med bredbåndsnet etc. og samtidig bredt
uddanne arbejdskraft og borgere til at bruge de nye muligheder. Et sådant
pilotprojekt
har været foreslået på Langeland, hvor det skønnes at ville koste ca. 5 mio.
kr. pr. år. Det vil både give området en fordel med hensyn til at tiltrække
mere avancerede virksomheder og give bedre mulighed for hjemmearbejdspladser
eller lokalafdelinger af virksomheder baseret på it-kommunikation.
Herudover kan der peges på særlige erhverv.
Turisme
er en
mulighed, som er meget udviklet i Bornholms tilfælde og til dels på Fyn, og
hvor der er et potentiale i Nordjylland og på Lolland. Støtte til fælles
markedsføring
for hvert af områderne vil kunne få stor betydning.
Generelt har
de grønne
erhverv
en stor fremtid for sig. Hvis der skal dæmmes op for drivhuseffekten,
er Kyotoaftalen f.eks. bare et spædt, første skridt. Derfor er der store
muligheder inden for energibesparelser, vedvarende energi m.v. Regeringen har
på det seneste pralet af planerne for udbygning af vindmøller i Danmark, men
realiteten er, at regeringen stoppede udbygningen af havvindmølleparker og
udskiftningen af gamle møller, da den trådte til. Det har hele vejen igennem
været SF m.fl., der har presset på for at få flere og bedre vindmøller, og
det
har betydet, at Danmark i dag har ca. 20.000 vindmøller. Mønsteret gentog sig
i
foråret 2004, hvor udbygningen kun kom i gang igen, fordi SF sammen med
Socialdemokraterne insisterede på det i forhandlingerne om et energiforlig.
Regeringen skulle have vredet armen rundt for hver eneste vindmølle i
udbygningen!
SF foreslår derfor, at der træffes beslutning om fire nye
havvindmølleparker
i stedet for kun
de to, der blev resultatet af armvridningen. Der er egnede lokaliteter ved
Læsø, Omø Stålgrunde eller Nysted ved Lolland samt Krigers Flak ved Møn. Alle
disse ligger i eller tæt på de områder, der har høj arbejdsløshed. De to
vedtagne parker kommer til at ligge ved Horns Rev og en af de fire nævnte
lokaliteter.
SF foreslår også, at der udpeges tre kommuner – f.eks. en i
Nordjylland, en på Lolland og Bornholms Regionskommune − som »
lavenergiområder«
som en pendant til
Samsøs og Ærøs bestræbelser på at blive VE-øer. På Samsø har projektet
bidraget
til at få arbejdsløsheden ned tæt på landsgennemsnittet! Lavenergikommunerne
får særlige tilskud til energibesparelser og sparekampagner. Det ville give
lokale virksomheder et forspring, som de vil kunne udnytte, når vi i resten
af
Danmark – og verden – om få år skal til at spare meget mere på
energien, end vi
gør i dag.
Herudover bør der etableres
flere forsøgsanlæg for vedvarende energi, f.eks. større
solvarmeanlæg, solceller, geotermi, biogasanlæg med gylleseparering,
bioforgasningsanlæg etc. Disse bør i stor udstrækning placeres i
udkantsområder, og lokale virksomhederne skal inddrages.
Det vil f.eks. være oplagt at udvide Grønt Center på Lolland med
aktiviteter inden for vedvarende energi.
Erfaringerne med
den
grønne jobpulje
var meget positive. Et job kunne skabes for i gennemsnit
75.000 kr. Det var måske ikke alle ideer, der var lige gode, men mange var.
Regeringen lukkede som bekendt puljen, da den trådte til. Man kunne åbne den
igen i forhold til udkantsområderne. 25 mio. kr. til dette formål vil være et
passende beløb. Det forventes, at der med disse tiltag kan skabes ca. 3.500
ekstra job i fremtidens industrier frem til 2010.
B. Et mere
forædlingsorienteret landbrug
Reformen af EU’s landbrugspolitik giver mulighed for at yde
forskellige former for støtte til landdistrikter m.v. SF mener, at der bør
afsættes flest muligt penge til denne form for støtte frem for til passiv
»kontanthjælp«
til bønderne. Udkantsområder skal tilgodeses med en forholdsvis stor andel.
Der
skal satses bredt på alle slags lokale arbejdspladser, men en del af
satsningen
skal gå til landbrugsrelateret produktion.
Der bør især ydes hjælp til arbejdsintensive former for landbrug
– f.eks. frugtavl, som bl.a. Langeland har gode betingelser for. Det bør
dog
kun gælde typer af frugt, som passer til det danske klima − vi bør ikke
konkurrere med udviklingslande om at producere frugt, der bedst dyrkes i
deres
klima. Generelt er økologisk landbrug mere arbejdsintensivt end
konventionelt,
kemibaseret landbrug.
Der bør også gives støtte til etablering af en lokal
forædlingsindustri – ikke mindst på Bornholm − også for at øge
konkurrencen
for Arla, Danish Crown og andelsbevægelsen i det hele taget, der jo ikke kan
siges at tage regionalpolitiske hensyn, når de placerer deres
gigantvirksomheder. Gennem lokal information og hjælp kan der etableres
virksomheder
med kvalitetsprodukter, måske med egnspræg, f.eks. økologiske produkter,
specialoste, kødprodukter, der er tættere på parmaskinke end dansk landbrugs
dåseskinke, rigtig is og god øl.
Der kan etableres mulighed for fælles markedsføring af en række
af disse produkter, f.eks. under sloganet »Lokal kvalitet«.
Der skal forskes i, hvordan man skaber flere job pr. hektar
dyrket areal gennem økologi, kvalitetsprodukter, valg af afgrøde og
forædling.
Et statsligt forsøgscenter med denne type jordbrugsforskning kunne
eksempelvis
placeres på Lolland.
Det vurderes, at der kan skabes ca. 500 job på denne måde.
C. Grønne
foregangsområder
Overalt i landet er der stort behov for miljømæssige
investeringer i form af oprensning af forurenet jord, tætning m.v. af
vandledninger og kloakker samt energiforbedringer af boliger og andre
bygninger.
Indsatsen på disse områder foregår meget langsomt; der vil gå adskillige
årtier
før problemerne er løst.
For at sætte mere fart på foreslår SF, at staten tilbyder en
medfinansiering på 30 pct. af projekter til i alt 200 mio. kr. årligt (dvs.
en
statslig udgift på 60 mio. kr.). I det omfang restfinansieringen er kommunal,
skal kommunerne have mulighed for at låne resten af pengene. Ydelsen på disse
lån vil typisk blive betalt af sparet energi, forbrugsafgifter og lign.
Der skal fastsættes klausuler om lokal beskæftigelse på en måde,
der er forenelig med EU’s lovgivning. Forslaget vil direkte skabe ca.
400 job.
På lidt længere sigt vil det desuden give bedre muligheder for,
at der lokalt udvikles metoder, teknikker og komponenter, der kan bruges
andre
steder i landet. Dette bidrager til udviklingen af »fremtidens industrier« i
de
udsatte områder.
D.
Uddannelsesinstitutioner
Uddannelse af arbejdsløse er et vigtigt punkt. Regeringens
politik har været at nedprioritere uddannelse af arbejdsløse til fordel for
jobtræning og lign. Den strategi rammer udkantsområderne hårdt, fordi de
netop
mangler job.
I Hjørring er edb-skolen f.eks. lukket, ikke fordi der
mangler arbejdsløse, der gerne ville lære mere om edb, men fordi der ingen
job
er til dem. Og så betyder lukningen i sig selv 20 ekstra arbejdsløse. Der er
brug for flere penge til uddannelse i de udsatte områder, og de skal bruges
på
lokale uddannelsesinstitutioner.
Tilsvarende er der brug for uddannelse af
kontanthjælpsmodtagere. Disse bliver sværere og sværere at finansiere for
kommunerne generelt, og særligt svært for kommunerne i udkantsområderne, der
typisk har mange kontanthjælpsmodtagere.
Regeringen har bidraget til problemerne ved at hæve
brugerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelserne, selv om det egentligt er i
strid med dens eget skattestop.
En styrkelse af Syddansk og Aalborg Universiteter samt puljen
til forlagt videregående undervisning på Bornholm vil også have betydning for
et par af udkantområderne, idet de klart ligger i pendlingsafstand. Blandt de
muligheder, der kunne overvejes, er at etablere et medicinsk fakultet på
Aalborg
Universitet, hvor der i forvejen er en medico-teknisk uddannelse, og at lade
universitet
etablere en afdeling i Thisted. Det er et eksempel på, at man kan etablere
merit-
og satellituddannelser i udkantsområder – derved undgår man måske også,
at alle
studerende flytter.
Bornholms Akademi skal som en variant heraf have midler og
mulighed for at etablere forlagt undervisning og udbyde fjernundervisning,
også
i de tilfælde, hvor både uddannelsen og moderinstitutionen har sit udspring i
et andet europæisk land.
Mulighederne for at udflytte visse uddannelser f.eks. inden for
miljø, teknisk og landbrug til udkantsområderne bør undersøges. Forslaget vil
betyde 600 ekstra uddannelsespladser stigende til 1.300 pladser i 2010
(opgjort
som helårspladser) − mange af dem målrettet til arbejdsløse. Det vil
kræve ansættelse af lærere og andet personale – ca. 100 job – og
det skønnes
herudover meget forsigtigt at kunne skabe 150 job. Men bedre uddannelse vil
også være en forudsætning for at gennemføre de øvrige forslag i pakken.
E.
Statslige arbejdspladser
Mange statslige arbejdspladser som f.eks. arbejdsformidlingen,
politi og Told og Skat er fordelt ud over landet. Her har der været og er
fortsat planer om en samling på færre adresser. Det kan der være argumenter
for
– selvom det modsatte også kan være tilfældet – men erfaringen
viser, at når
der bliver færre enheder, bliver de meget sjældent placeret i
udkantsområderne.
Der tages simpelthen ikke regionalpolitiske hensyn.
SF ønsker, at der ved enhver omflytning af lokale statslige
arbejdspladser skal tages hensyn til de udsatte områder eller laves en klar
begrundelse for, hvorfor man ikke gør det.
København har flest statsjob. I 1970’erne diskuterede man meget
udflytning af statsvirksomheder og -institutioner. Et par styrelser flyttede
til Jylland; så gik det i sig selv. Modstanden var stor blandt de ansatte.
Det
var ikke rart at skulle vælge mellem en påtvungen flytning eller at opgive
sit
job. Og en voldsom personaleudskiftning kan skabe problemer. I Irland har man
netop besluttet en storstilet udflytning af statslige arbejdspladser –
ca.
10.000. Det er næppe muligt at få gennemført det samme i Danmark, selv om en
undersøgelse fra COWI viser, at der endda er penge at spare på udflytning,
fordi huslejerne i København er meget høje. Eksempelvis kunne store dele af
Landbohøjskolen flyttes til Foulum.
Men med den nye informationsteknologi er der basis for en helt
ny form for udflytning: etablering af satellitter. Find eller byg
kontorbygninger i f.eks. Nakskov, Hjørring, Rønne og Rudkøbing. Forsyn dem
med
pc’er, interne netværk og edb-forbindelser til København. Gennemgå en
række
statslige styrelser og direktorater, og find job, der kan flyttes. Det kan
f.eks.
være sagsbehandling. Man kunne f.eks. finde 40 stillinger i 10 forskellige
styrelser, i alt fire gange 100 job. De nuværende jobindehavere kunne vælge
at
flytte eller få tilbudt anden tilsvarende beskæftigelse. Nogle skulle gerne
flytte med for at sætte det nye sted i gang.
Satellitten skulle også have de servicefunktioner, der hører til
en kontorarbejdsplads: kantine, postfunktion, vicevært etc. Det vil måske
betyde
20-30 job oveni for hvert af de fire kontorhuse. Det ville give et godt løft
i
beskæftigelsen og mulighed for at udvide med flere job efterhånden.
Nogle af jobbene vil være job til købedygtige akademikere.
Dermed kan satellitideen også være med til at bryde den onde cirkel, der
f.eks.
er på Lolland, hvor få akademikerjob medfører få akademikere, hvilket
medfører
få virksomheder af den type, der beskæftiger akademikere – og samtidig
faglærte
og ufaglærte arbejdere.
Selve etableringen af satellitterne vil koste penge. Til gengæld
opnås en årlig besparelse, fordi jordprisen og dermed huslejen vil være
mindre
i udkantsområderne. Satellitmodellen vil skabe 4 x 125 job i 2010, dvs. i alt
500 job.
Som nævnt ovenfor har regeringen slet ikke taget hensyn til den
regionale arbejdsløshedssituation ved placeringen af statslige arbejdspladser
i
forbindelse med strukturreformen. Ved konsekvent at tage disse hensyn vil der
kunne sikres ca. 500 ekstra job i de hårdt ramte områder. F.eks. kunne alle
callcentre på skatteområdet placeres her.
F.
Arbejdspladser med statslige tilskud
En række arbejdspladser oprettes med statslige tilskud fra en
pulje. Det gælder f.eks. hospicer, hvor der er afsat penge på finansloven for
i
år. Ved fordeling af disse penge bør der i et vist omfang tages
regionalpolitiske hensyn. F.eks. bør man overveje, om ikke et hospice i
Rudkøbing ikke ville være en god ide – især fordi byens sygehus er
varslet
lukket.
En lignende tankegang kunne bruges, når det gælder placeringen
af f.eks. kostgymnasier.
Det skønnes, at der kan skabes
200 ekstra job på denne måde
.
G. Bedre
vilkår for lokale virksomheder og hjemmearbejdspladser
Også i den private sektor kan der tænkes etableret satellitter i
udkantsområderne. Det kræver, at der sikres bredbånd- og mobildækning overalt
i
Danmark. Det vil også styrke mulighederne for hjemmearbejdspladser, der for
mange kunne begrænse pendlingen fra udkantsområder til måske nogle få dage om
ugen eller måneden.
Et problem ved etablering i udkantsområder kan være −
reelt eller oplevet − mangel på personer med bestemte uddannelser.
Derfor
kan tilbud om gennemgang af behovene og hjælp til at etablere
uddannelsesplanlægning være en god ide. Dette kunne ske i samarbejde med
erhvervsuddannelsesinstitutionerne, der så om nødvendigt kunne etablere nye
typer af uddannelse.
For nogle af udkantsområderne er infrastruktur og transport også
et problem. F.eks. rammes Bornholm forholdsvis hårdt af de høje oliepriser,
fordi der er en ekstra transportomkostning. Det kunne man kompensere for. På
Langeland kunne en opgradering af Spodsbjerg Havn med hensyn til dybde og
adgangsforhold hjælpe. Det er konkret et problem for Vestas’ afdeling på
Langeland,
at vindmøllekomponenter ikke kan udskibes fra Spodsbjerg, og vejene og
broerne
fra Langeland har også en begrænset kapacitet. Det anslås mere usikkert, at
der
kan skabes mindst 500 job på denne måde.
Samlet virkning på arbejdsløshed og beskæftigelse
Samlet vurderes det, at der i 2010 kan opnås en reduktion af
arbejdsløsheden i de berørte områder på ca. 8.400
ud over
det fald i arbejdsløsheden, der i forvejen forventes
generelt i Danmark frem til 2010. Størstedelen af de 8.400 er nye job, men
tallet omfatter dog også 1.300 uddannelsespladser. Af de 8.400 job er de knap
7.000 en direkte konsekvens af pakken, jf. de enkelte punkter. Hertil kommer
en
afledt effekt på ca. 1.500 job som fremkommer, fordi den lokale købekraft
bliver forøget til gavn for beskæftigelsen i lokale butikker, institutioner,
servicefag m.v.
Det bemærkes, at disse tal er usikre, fordi der ikke findes
standardmetoder til at fastslå virkningen af erhvervspolitiske tiltag med
sikkerhed.
Finansiering m.v.
I dag får udkantsområderne del i EU’s strukturfonde.
Det bør egentlig ikke være en opgave for EU at give penge til
regionalpolitik i Danmark. Den opgave kan sagtens løses af den danske stat,
uden at pengene skal en tur omkring Bruxelles. SF mener, at færre EU-lande
skal
have penge fra strukturfondene, men det er en helt central forudsætning, at
den
danske stat så træder ind i stedet for ikke blot med et tilsvarende, men med
et
større beløb.
Dette er dog ikke afgørende for, om SF’s forslag kan
gennemføres. Derimod er det et stort problem, at EU i næsten alle tilfælde
kræver lokal, dvs. kommunal medfinansiering, som det bliver sværere og
sværere
at finde for kommunerne i udkantsområderne. De har i forvejen en dårlig
økonomi,
og er nu ligesom resten af kommunerne hårdt presset af skattestop m.v.
SF mener derfor, at der skal stilles statslige midler til
rådighed, enten i form af øgede tilskud til de berørte kommuner eller direkte
til finansiering af projekter.
Idet udbygningen af to ekstra havvindmølleparker finansieres
over elprisen, vil hele pakken koste staten 480 mio. kr. årligt (udover en
eventuel overtagelse af EU-tilskuddene). Men de ekstra job, der skabes,
vil betyde, at staten tjener disse penge og mere til i form af lavere
udgifter
til dagpenge og kontanthjælp (via den kommunale budgetgaranti) og øgede
skatteindtægter.
Det vil samtidig give et bidrag til at opfylde regeringens egne
2010-målsætninger, herunder målsætningen om, at arbejdsløsheden skal ned på
130.000.
SF er naturligvis villig til at finde konkret finansiering.
Brug landdistriktsmidler og aktiver landbrugsstøtten
Nogle af pengene skal hentes fra den landbrugsstøtte, Danmark
modtager fra EU. Efter EU’s midtvejsreform er der både mulighed for og
pligt til
at dirigere flere midler over til udkantsområderne: Dels afsættes der større
beløb til udvikling af landdistrikterne − SF mener som nævnt, at disse
penge
i stort omfang skal målrettes til de ovenfor nævnte udkantområder −dels
bør muligheden for at bruge mindst 730 mio. kr. om året til natur- og
miljøformål udnyttes. Regeringen har valgt at fordele disse penge til
bønderne.
SF foreslår, at der søges dispensation fra EU’s side, så pengene
i stedet for kan bruges til natur- og miljøformål, og at udkantsområderne får
en særlig stor andel af pengene.
Samlet set kan landbrugsstøtten ad disse to kanaler dermed årligt
finansiere ca. 300 mio. kr. af indsatsen.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om vækst og udvikling til udkantskommuner Retsinformation · 3. februar 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om kommuners ret til at stille krav til energi- og miljøstandarder i lokalplaner Retsinformation · 20. februar 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte Retsinformation · 5. december 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres ekstraindtægter i bestyrelser og fra mellemkommunale hverv Retsinformation · 28. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om mistillidsvotum til borgmestre Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og fra mellemkommunale hverv Retsinformation · 13. oktober 2005