Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. december 2006 af
Kristen Touborg (SF), Steen Gade (SF),
Ole Sohn (SF), Mette Gjerskov (S),
Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte
Folketinget pålægger regeringen i fornødent omfang at benytte
sig af ordningen med frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte til
at
fremskaffe den nødvendige finansiering til forbedringer af landdistrikterne,
herunder
til miljøet, naturen, økologisk landbrug og bosætning i landdistrikterne.
Bemærkninger til forslaget
EU forventes i december at vedtage en forordning, der giver
mulighed for frivillig modulation, hvilket indebærer, at det enkelte
medlemsland kan vælge at bruge op til 20 pct. af den direkte landbrugsstøtte
til andre formål end indkomststøtte til den enkelte landmand.
For Danmark drejer det sig i alt om ca. 5,6 mia. kr. i perioden
2007-2010. Det er et meget stort beløb, som giver muligheder for store
forbedringer for landdistrikterne, miljøet, naturen, det økologiske landbrug,
og som kan give et bidrag til reduktion af det danske udslip af drivhusgasser
gennem satsning på vedvarende energi.
Blandt andet er der brug for meget store beløb, hvis Danmark
skal leve op til EU’s vandrammedirektiv og Natura 2000-direktivet.
Danmark er
samtidig ganske langt fra at leve op til Kyotoforpligtelserne. Det er meget
svært at se, hvor regeringen vil skaffe penge fra til at løse disse opgaver,
hvis ikke muligheden for frivillig modulation benyttes.
Samtidig vil det være at svigte landdistrikterne, hvis ikke
Læs alt
muligheden for frivillig modulation benyttes. Landdistrikterne har brug for
aktiv hjælp til at skabe nye arbejdspladser og har ikke brug for passiv
støtte
til det gamle landbrugserhverv. Investeringer i vedvarende energi, grøn
turisme, økologi, forædling af fødevarer, bredbånd m.v. kan alt sammen
bidrage
til at skabe mere liv på landet.
Alligevel har regeringen bøjet sig for Landbrugsrådets krav om,
at pengene fortsat skal udbetales i direkte landbrugsstøtte, hvilket
indebærer,
at et landbrug i gennemsnit får udbetalt 140.000 kr. i direkte støtte.
Eftersom
det samlede antal landbrug omfatter mange deltids- og fritidslandbrug, får et
heltidslandbrug et langt større beløb, som langt overstiger andre former for
passiv hjælp i dette land. Det er svært at tro andet, end at det skyldes det
største
regeringspartis tætte forbindelser til landbruget.
Det kan i hvert fald ikke være af hensyn til landbrugets
konkurrenceevne. Fødevareministeren har i svar på spørgsmål nr. S 5396 af 8.
juni 2006, folketingsåret 2005-06, oplyst, at den direkte landbrugsstøtte
»ikke
eller kun i minimalt omfang er konkurrenceforvridende«. Ellers ville den i
øvrigt
også være i strid med WTO’s regler.
Den frivillige modulation kunne være det, der får udviklingen
til at gå i den rigtige retning. Ifølge forslaget fra EU vil op til 20 pct.
af
den direkte landbrugsstøtte kunne omdirigeres til et andet formål i
landdistrikterne. Dette forslag er i tråd med den øvrige EU-politik, hvad
angår
landdistrikterne. Siden først i 1990’erne har man stadig mere ihærdigt
fokuseret på udvikling i landdistrikterne til forskel fra den tilvænnede
landbrugsstøtte. Det må forudses, at tendensen fortsætter. Bag EU’s
ønske om
udvikling i landdistrikterne ligger hensigten om at udnytte og benytte alle
regioner i hvert enkelt land. Det allervigtigste er dog regeringens politiske
holdning til landdistrikternes fremtidige anvendelse og nytte for nationen.
Mange beboere i landdistrikterne er interesserede i, at
vedvarende energi på en gang bliver en indtægtskilde og en hjælp til at klare
miljøkravene. Det kræver dog regeringens politiske og lovgivningsmæssige
opbakning.
Spørgsmålet er, om ikke den frivillige modulation kunne gøre en virkelig stor
forskel på dette felt til gavn for miljøet, beskæftigelsen og landet.
Såfremt den frivillige modulation benyttes, vil det indebære, at
ingen eller kun meget få landbrug vil blive sløjfet som produktionslandbrug.
Jordpriserne vil falde, hvilket er en klar fordel, fordi jordpriserne i dag
er
skruet op i et urealistisk højt leje. De høje jordpriser er en af
hovedårsagerne til, at det er meget vanskeligt for de unge at etablere sig i
landbruget.
Der har været argumenteret med, at det ville være bedre, hvis
hele EU besluttede at nedsætte landbrugsstøtten. Hvis det er et ønske at
reducere EU’s landbrugsstøtte, så er den konkrete mulighed her. Jo flere
lande,
der benytter sig af frivillig modulation, jo flere lande vil være fristede
til
at følge efter. Det er en pragmatisk måde at få omprioriteret nogle af de
mange
landbrugsstøttepenge på, som EU’s borgere og naturen får alt for lidt ud
af i
dag.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte
landbrugsstøtte.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte Retsinformation · 9. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om tilslutning til 10 pct. frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte Retsinformation · 25. marts 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om at øge frekvensen af velfærdsbesøg i kvæg- og svinebesætninger fra 5 pct. til 10 pct. Retsinformation · 21. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats Retsinformation · 1. november 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår Retsinformation · 25. maj 2007
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ernæringsmærkning af alle fødevarer, der sælges i Danmark Retsinformation · 26. juni 2007