Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte

2006/1 BSF 55Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. december 2006 af

Kristen Touborg (SF), Steen Gade (SF),

Ole Sohn (SF), Mette Gjerskov (S),

Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte

Folketinget pålægger regeringen i fornødent omfang at benytte

sig af ordningen med frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte til

at

fremskaffe den nødvendige finansiering til forbedringer af landdistrikterne,

herunder

til miljøet, naturen, økologisk landbrug og bosætning i landdistrikterne.

Bemærkninger til forslaget

EU forventes i december at vedtage en forordning, der giver

mulighed for frivillig modulation, hvilket indebærer, at det enkelte

medlemsland kan vælge at bruge op til 20 pct. af den direkte landbrugsstøtte

til andre formål end indkomststøtte til den enkelte landmand.

For Danmark drejer det sig i alt om ca. 5,6 mia. kr. i perioden

2007-2010. Det er et meget stort beløb, som giver muligheder for store

forbedringer for landdistrikterne, miljøet, naturen, det økologiske landbrug,

og som kan give et bidrag til reduktion af det danske udslip af drivhusgasser

gennem satsning på vedvarende energi.

Blandt andet er der brug for meget store beløb, hvis Danmark

skal leve op til EU’s vandrammedirektiv og Natura 2000-direktivet.

Danmark er

samtidig ganske langt fra at leve op til Kyotoforpligtelserne. Det er meget

svært at se, hvor regeringen vil skaffe penge fra til at løse disse opgaver,

hvis ikke muligheden for frivillig modulation benyttes.

Samtidig vil det være at svigte landdistrikterne, hvis ikke

Læs alt

muligheden for frivillig modulation benyttes. Landdistrikterne har brug for

aktiv hjælp til at skabe nye arbejdspladser og har ikke brug for passiv

støtte

til det gamle landbrugserhverv. Investeringer i vedvarende energi, grøn

turisme, økologi, forædling af fødevarer, bredbånd m.v. kan alt sammen

bidrage

til at skabe mere liv på landet.

Alligevel har regeringen bøjet sig for Landbrugsrådets krav om,

at pengene fortsat skal udbetales i direkte landbrugsstøtte, hvilket

indebærer,

at et landbrug i gennemsnit får udbetalt 140.000 kr. i direkte støtte.

Eftersom

det samlede antal landbrug omfatter mange deltids- og fritidslandbrug, får et

heltidslandbrug et langt større beløb, som langt overstiger andre former for

passiv hjælp i dette land. Det er svært at tro andet, end at det skyldes det

største

regeringspartis tætte forbindelser til landbruget.

Det kan i hvert fald ikke være af hensyn til landbrugets

konkurrenceevne. Fødevareministeren har i svar på spørgsmål nr. S 5396 af 8.

juni 2006, folketingsåret 2005-06, oplyst, at den direkte landbrugsstøtte

»ikke

eller kun i minimalt omfang er konkurrenceforvridende«. Ellers ville den i

øvrigt

også være i strid med WTO’s regler.

Den frivillige modulation kunne være det, der får udviklingen

til at gå i den rigtige retning. Ifølge forslaget fra EU vil op til 20 pct.

af

den direkte landbrugsstøtte kunne omdirigeres til et andet formål i

landdistrikterne. Dette forslag er i tråd med den øvrige EU-politik, hvad

angår

landdistrikterne. Siden først i 1990’erne har man stadig mere ihærdigt

fokuseret på udvikling i landdistrikterne til forskel fra den tilvænnede

landbrugsstøtte. Det må forudses, at tendensen fortsætter. Bag EU’s

ønske om

udvikling i landdistrikterne ligger hensigten om at udnytte og benytte alle

regioner i hvert enkelt land. Det allervigtigste er dog regeringens politiske

holdning til landdistrikternes fremtidige anvendelse og nytte for nationen.

Mange beboere i landdistrikterne er interesserede i, at

vedvarende energi på en gang bliver en indtægtskilde og en hjælp til at klare

miljøkravene. Det kræver dog regeringens politiske og lovgivningsmæssige

opbakning.

Spørgsmålet er, om ikke den frivillige modulation kunne gøre en virkelig stor

forskel på dette felt til gavn for miljøet, beskæftigelsen og landet.

Såfremt den frivillige modulation benyttes, vil det indebære, at

ingen eller kun meget få landbrug vil blive sløjfet som produktionslandbrug.

Jordpriserne vil falde, hvilket er en klar fordel, fordi jordpriserne i dag

er

skruet op i et urealistisk højt leje. De høje jordpriser er en af

hovedårsagerne til, at det er meget vanskeligt for de unge at etablere sig i

landbruget.

Der har været argumenteret med, at det ville være bedre, hvis

hele EU besluttede at nedsætte landbrugsstøtten. Hvis det er et ønske at

reducere EU’s landbrugsstøtte, så er den konkrete mulighed her. Jo flere

lande,

der benytter sig af frivillig modulation, jo flere lande vil være fristede

til

at følge efter. Det er en pragmatisk måde at få omprioriteret nogle af de

mange

landbrugsstøttepenge på, som EU’s borgere og naturen får alt for lidt ud

af i

dag.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte

landbrugsstøtte.

(Beslutningsforslag nr. B 55).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter