Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer
(Administrativ bistand i skattesager, som ikke er
straffesager)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1.
behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 2. september 2005 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del − bilag 153 (2004-05, 2. samling). Den 15.
december 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
De
indkomne høringssvar og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet
i
et skema i lovforslagets bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
affattelse af
§ 1, stk. 2,
indsættes
efter »straffesager,«: »samt for inddrivelse af andre krav fra det
offentlige,«.
[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence i
forhold til udenlandske krav]
2)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 1, stk. 2,
som bliver
stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Regler som nævnt i 1. pkt. finder desuden anvendelse på
fordringer som nævnt i stk. 2, medmindre andet følger af det pågældende
retlige
hjemmelsgrundlag.««
[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence]
3)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 3, stk. 1,
ændres
»§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 3«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det gældende § 1, stk. 1, i lov om opkrævning og inddrivelse
af visse fordringer finder loven anvendelse på fordringer af dansk
oprindelse,
der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det overordnede formål med
loven er at fastlægge, at inddrivelse af sådanne krav forestås af
restanceinddrivelsesmyndigheden
(told- og skatteforvaltningen).
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer præciseres det, at
restanceinddrivelsesmyndighedens
kompetence også omfatter de skattekrav af udenlandsk oprindelse, som told- og
skatteforvaltningen skal opkræve eller inddrive på grundlag af en anmodning
herom fra en kompetent udenlandsk, færøsk eller grønlandsk myndighed. Den
oprindelig foreslåede formulering omfatter alene skattekrav i skattesager,
som
ikke er straffesager.
Som et led i restanceinddrivelsesmyndighedens (told- og
skatteforvaltningens) overtagelse af inddrivelsen af alle restancer fra
offentlige myndigheder pr. 1. november 2005 har
restanceinddrivelsesmyndigheden
imidlertid også overtaget inddrivelsen af visse andre krav af udenlandsk
oprindelse. Det drejer sig om udenlandske underholdsbidrag. Inddrivelse af
udenlandske
underholdsbidrag henhørte indtil den 1. november 2005 under kommunerne.
De internationale hjemmelsgrundlag for inddrivelse af
udenlandske underholdsbidrag er:
–
konvention af 23.
marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse
af
underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention), som ændret ved
overenskomst
af 25. februar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 og
bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002,
–
Haagerkonventionen af
2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
underholdspligt
(Haagerkonventionen af 1973), jf. bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988,
–
Haagerkonventionen af
15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende
underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958), jf.
bekendtgørelse
nr. 26 af 1. april 1966, og
–
Den af De Forenede
Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af
underholdsbidrag
i udlandet (FN-konventionen), jf. bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962.
Det foreslås, at ordlyden af det foreslåede § 1, stk. 2, i lov
om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer udvides, således at det
fremgår, at også fordringer, der inddrives i henhold til disse retsgrundlag,
er
omfattet af loven. Ordlyden vil endvidere omfatte den situation, at der
mellem
Danmark og en anden stat indgås aftale om bistand med inddrivelse af andre
offentlige krav, og den situation, hvor Danmark måtte tilslutte sig en
international overenskomst eller konvention, der forpligter Danmark til at
yde
en sådan bistand.
Til nr. 2
Efter den gældende § 1, stk. 2, (efter lovforslaget § 1, stk.
3,) i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder relevante
regler i anden lovgivning anvendelse på de fordringer, der omfattes af loven,
det vil sige fordringer af dansk oprindelse, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at relevante regler i anden lovgivning også skal
finde anvendelse på de krav af udenlandsk oprindelse, som er omfattet af det
foreslåede nye § 1, stk. 2, men at det præciseres, at dette gælder, i det
omfang andet ikke følger af det relevante retlige hjemmelsgrundlag.
Præciseringen har baggrund i, at skønt de retlige
hjemmelsgrundlag som overordnet princip fastslår, at den anmodede stats
inddrivelsesregler skal anvendes, kan visse spørgsmål dog være henlagt til
den
anmodende stats kompetence. Det gælder bl.a. med hensyn til renteberegning
samt
stillingtagen til eftergivelse. I sådanne tilfælde skal danske regler om
renteberegning eller eftergivelse således netop
ikke
finde anvendelse.
Til nr. 3
Ændringsforslaget skyldes, at der ved lovforslagets § 2, nr. 1,
indsættes et nyt § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer. Det gældende § 1, stk. 2, bliver herved § 1, stk. 3. Referencen i
lovens § 3, stk. 1, til lovens § 1, stk. 2, skal konsekvensrettes som følge
heraf.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Frode Sørensen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Jens Peter Vernersen (S)
John Dyrby (S)
Lene Jensen (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Morten Homann (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 115
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L
115
3
Ændringsforslag fra skatteministeren
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 115
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller
rettigheder en borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske
myndigheder, har, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller
rettigheder en borger, hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger
fra de danske skattemyndigheder, har, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm., om de danske myndigheder kan blive sat til at
inddrive udenlandske krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter de
danske regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan de danske myndigheder vil sikre sig, at
udenlandske krav mod en borger bosiddende i Danmark er baseret på et korrekt
grundlag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at eksemplificere typiske sager mellem borgere i
Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder har en
borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske myndigheder?
Svar:
Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes
retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder. Udgangspunktet er i dag, at
borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og rettigheder, når de udsættes
for inddrivelse af et udenlandsk skattekrav, som de har, når de udsættes for
inddrivelse af et dansk skattekrav. Sådan vil det også fortsat være efter
lovændringen. Og inddrivelsen gennemføres af SKAT, ikke af de udenlandske
myndigheder.
Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfanget af
Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse
af
udenlandske offentlige krav. Lovforslaget har til formål at sikre det interne
retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne opfylde sine forpligtelser
efter nye administrative aftaler om administrativ bistand til inddrivelse af
udenlandske skattekrav, som SKAT indgår.
Det nærmere indhold af Danmarks aktuelle forpligtelser fremgår
af de internationale hjemmelsgrundlag. De indeholder samtidig regler, der
sikrer de berørte borgeres rettigheder. SKAT bistår ikke udenlandske
myndigheder med inddrivelse af udenlandske offentlige krav, medmindre der
foreligger et hjemmelsgrundlag, der er tiltrådt både af det anmodende land og
af Danmark.
Udenlandske myndigheder, som har krav, som ikke er omfattet af
et hjemmelsgrundlag, kan ikke få bistand af danske administrative myndigheder
til inddrivelse af kravet. De er således henvist til at benytte samme
fremgangsmåde,
som gælder for udenlandske personer m.v., som har privatretlige krav mod
borgere eller virksomheder her i landet, dvs. til at søge dom for kravet og
derefter søge dommen tvangsfuldbyrdet i Danmark efter retsplejelovens regler.
For så vidt angår udenlandske krav på skatter m.v. er de mest
anvendte internationale hjemmelsgrundlag:
–
den nordiske aftale af
7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager og forskrifter udstedt med
hjemmel heri,
–
direktiv 76/308/EØF om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse
bidrag,
afgifter, skatter og andre foranstaltninger samt
–
OECD’s og Europarådets
bistandskonvention om gensidig administrativ bistand i skattesager.
Hertil kommer, at enkelte af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder bestemmelser om bistand med
opkrævning og/eller inddrivelse af skattekrav.
De internationale hjemmelsgrundlag indeholder bl.a. regler om
–
hvilke skatter m.v.
der er omfattet af hjemmelsgrundlaget,
–
hvilke oplysninger den
anmodende stats kompetente myndighed skal give SKAT f.eks. om kravet,
skyldnerens identitet og adresse, dokumentation for, at kravet er eksigibelt
(dvs. modent til tvangsinddrivelse) i henhold til lovgivningen i den
anmodende
stat,
–
forrentning; det er
enten foreskrevet, at forrentning sker efter den anmodende stats eller den
anmodede
stats regler,
–
at inddrivelse sker
efter reglerne i den anmodede stat, her Danmark. Dette indebærer bl.a., at
der
foretages betalingsevnevurdering efter samme regler som gælder for SKATs
inddrivelse
af danske offentlige krav,
–
og at klager over
kravets eksistens eller størrelse skal behandles af myndigheder eller
domstole
i den anmodende stat.
Spørgsmål 2:
Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller garantier har en borger,
hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger fra de danske
skattemyndigheder?
Svar:
Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes
retssikkerhedsmæssige krav eller garantier. Udgangspunktet er i dag, at
borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og garantier, når udenlandske
myndigheder anmoder om oplysninger om dem, som de har, når SKAT indhenter
oplysninger
om dem. Sådan vil det også fortsat være efter lovændringen.
Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfanget af
Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse
af
udenlandske offentlige krav. Lovforslaget har til formål at sikre det interne
retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne opfylde sine forpligtelser
efter nye administrative aftaler om udveksling af oplysninger i skattesager,
som SKAT indgår.
Det nærmere indhold af Danmarks forpligtelser til at give
oplysninger til udlandet fremgår af de internationale hjemmelsgrundlag.
Bestemmelser om udveksling af oplysninger findes bl.a. i Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster,
i den nordiske aftale af 7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager
og
forskrifter udstedt med hjemmel heri, i OECD’s og Europarådets
bistandskonvention
om gensidig administrativ bistand i skattesager samt i en række EU-retsakter.
Når Danmark gennem ét af disse hjemmelsgrundlag har forpligtet
sig til at give oplysninger til den kompetente myndighed i en anden stat
efter
dennes anmodning, gælder det over for borgeren, at oplysningerne kun kan
indhentes i det omfang, dansk lovgivning giver adgang til at indhente sådanne
oplysninger. Det vil f.eks. sige, at indhentelse af oplysninger til brug for
indkomstbeskatning sker efter skattekontrollovens regler, hvilket bl.a.
indebærer, at der ikke kan indhentes oplysninger til brug for straffesager.
En person, som er skattepligtig til en anden stat, og som den
pågældende stats kompetente myndighed anmoder om oplysninger om, har således
tilsvarende rettigheder i skatteprocessen som personer, der er skattepligtige
til Danmark.
Spørgsmål 3:
Kan de danske myndigheder blive sat til at inddrive udenlandske
krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter danske regler?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at det vedrører danske
administrative myndigheders bistand ved inddrivelse af udenlandske krav og
ikke
f.eks. muligheden for tvangsfuldbyrdelse af en udenlandsk dom m.v. efter
retsplejelovens regler.
For så vidt angår udenlandske skattekrav o.lign. har jeg omtalt
de vigtigste internationale hjemmelsgrundlag i mit svar på spørgsmål 1. Det
fremgår heraf, at SKAT er forpligtet til efter anmodning at bistå med
inddrivelsen af udenlandske skattekrav m.v., som er omfattet af et sådant
hjemmelsgrundlag,
selv om der er tale om en skat el. lign., der ikke forefindes i dansk ret,
eksempelvis udenlandske formueskattekrav.
Ud over udenlandske krav på skatter o.lign. har SKAT pr. 1.
november 2005 overtaget forpligtelsen til at bistå udenlandske offentlige
myndigheder med inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag. Disse krav har
andre internationale hjemmelsgrundlag end dem, der gælder for skattekrav o.
lign., jf. svaret på spørgsmål 1. De pågældende hjemmelsgrundlag vedrører
ikke
Skatteministeriets ministerområde, men SKAT har overtaget kompetencen til at
inddrive sådanne krav fra kommunerne i forbindelse med SKATs generelle
overtagelse af inddrivelsen af alle offentlige krav, jf. lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer (lovforslagets § 2). Også her gælder, at SKAT
er forpligtet til efter anmodning at bistå med krav, der er omfattet af et
hjemmelsgrundlag, selv om der måtte være tale om et krav, som ikke forefindes
efter dansk ret.
Spørgsmål 4:
Hvordan vil de danske myndigheder sikre sig, at udenlandske krav
mod en borger bosiddende i Danmark, er baseret på et korrekt grundlag?
Svar:
Jeg henviser til svaret på spørgsmål 1. Efter de internationale
hjemmelsgrundlag, som er omtalt dér, skal den kompetente myndighed i den
anmodende stat dokumentere over for SKAT, at kravet er modent til
tvangsinddrivelse i den pågældende stat. Når dette er dokumenteret, har SKAT
ikke kompetence til at efterprøve den bagvedliggende udenlandske afgørelse.
Hvis borgeren klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller
størrelsen
af kravet), videregiver SKAT klagen til den kompetente myndighed i den
anmodende
stat, således at klagen kan blive behandlet i denne stat.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes eksemplificere typiske sager mellem en borger i
Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget.
Svar:
Nedenfor følger tre eksempler på typiske sager, der er omfattet
af lovforslaget. De to første vedrører bistand med indhentelse af
oplysninger,
mens den sidste vedrører bistand med inddrivelse af et udenlandsk skattekrav.
Eksempel på indhentelse af oplysninger om en lønmodtager
SKAT har i kraft af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager givet automatiske oplysninger til
Norge
om, at en dansk arbejdsgiver, NN, i indkomståret 200x har udbetalt løn til Y.
Af kontroloplysningerne fremgår, at Y har opgivet en adresse i Norge. Desuden
fremgår Y’s cpr.nr.
Foranlediget af disse oplysninger retter den norske kompetente
myndighed, en enhed under Finansministeriet, henvendelse til SKAT. Den
kompetente myndigheds anmodning består af en udfyldt standardblanket ledsaget
af et brev, hvori det oplyses, at Y ikke har selvangivet nogen indtægt fra
den
danske arbejdsgiver, at den pågældende norske ligningsmyndighed derfor har
rettet henvendelse til Y, og at hun har forklaret, at hun ganske rigtigt har
arbejdet for NN i Danmark, men at hun er blevet snydt for det honorar, NN
havde
lovet hende. På den baggrund anmoder den kompetente myndighed SKAT om at
kontrollere rigtigheden af de automatiske kontroloplysninger.
I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der
er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK videresender anmodningen til
det
skattecenter, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger.
Skattecentret foretager en søgning og laver udskrifter af
oplysninger, der er indberettet til SKATs systemer, om personens indkomst fra
danske arbejdsgivere.
Skattecentret sender udskrifterne til IK sammen med et brev,
hvori man redegør for, hvad man har foretaget. Kan man ikke finde noget,
f.eks.
fordi en søgning på det opgivne cpr.nr. ikke fører til yderligere oplysninger
(ud over dem, der allerede er videregivet automatisk), redegøres der for
dette.
IK sender kopi af det modtagne materiale fra skattecentret til
den norske kompetente myndighed.
Eksempel på indhentelse af oplysninger om en virksomhed
SKAT modtager en anmodning fra den kompetente myndighed i Norge,
en enhed under Finansministeriet, om bistand til indhentelse af oplysninger
om
en nærmere angivet bankkonto i den danske bank NN. Grundlaget for anmodningen
er overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i
skattesager.
Anmodningen består af en udfyldt standardblanket ledsaget af et
brev. I brevet oplyses, at anmodningen vedrører en norsk virksomhed, V. Der
gives identifikationsoplysninger om virksomheden og dens personlige ejer. Der
vedlægges betalingsbilag fra V’s ejers norske bank, ifølge hvilket der
er
modtaget indbetalinger fra en konto i en dansk bank, NN, og at bankens
opdragsgiver er et selskab, S, der har adresse i et tredjeland, L.
Det oplyses, at V sælger varer til et navngivet firma i et fjerde
land, Polen, men at V ikke har oplyst nogle indtægter fra Polen. V’s
ejer har
til de norske skattemyndigheder forklaret, at købesummen ved salg af varer
betales til ham af et selskab, S, der er etableret i land L, og at
betalingerne
sker via S’s konto i den danske bank NN. På baggrund heraf anmoder den
kompetente myndighed SKAT om at kontrollere, hvem der er registreret som ejer
af den pågældende konto i NN, hvornår kontoen er åbnet, eventuelle fuldmagter
samt kontoudtog for en nærmere angiven periode.
I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der
er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK skriver til banken NN og
anmoder
om de ønskede oplysninger. Da der er tale om bankoplysninger, involveres
skattecentret
ikke.
Banken NN sender kontoudtog og de øvrige ønskede oplysninger til
IK, som videresender oplysningerne til den kompetente myndighed i Norge.
Af kontoudtogene fremgår, at to navngivne danske selskaber har
foretaget store indbetalinger til kontoen. Af umiddelbart tilgængelige
oplysninger
i SKATs systemer – og af selskabernes navne – fremgår, at begge
virksomheder
driver engrossalg i samme branche. IK giver denne oplysning videre til den
norske kompetente myndighed.
IK modtager herefter en ny anmodning om bistand fra den norske kompetente
myndighed. Der anmodes om bistand i form af kopier af underliggende
fakturaer,
betalingsbilag m.v. vedrørende de navngivne danske selskaber i den
kontrollerede
periode.
IK videresender anmodningen til det skattecenter, hvor de danske
selskaber er hjemmehørende.
Skattecentret foretager kontrolbesøg i virksomhederne i
overensstemmelse med de almindelige regler for sådanne kontrolbesøg.
Skattecentret finder herved frem til de pågældende fakturaer, som kopieres.
Skattecentret sender kopi af fakturaerne til IK, som videresender dem til den
kompetente myndighed i Norge.
Eksempel på en inddrivelsessag
Island henvender sig til SKAT med anmodning om bistand til
inddrivelse af et krav på statslig og kommunal islandsk indkomstskat mod en
person, der i det pågældende indkomstår var skattepligtig til Island, men som
i
dag er bosat i Danmark. Grundlaget for anmodningen er overenskomst af 7.
december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager og
overenskomst
af 30. juni 1997 i henhold til artikel 20 i aftalen mellem de nordiske lande
om
bistand i skattesager.
Anmodningen modtages fra den kompetente myndighed i Island, en
enhed under Finansministeriet. Den kompetente myndighed sender en udfyldt
standardblanket samt dokumentation for kravet. Standardblanketten indeholder
personoplysninger om skyldneren, oplysninger om kravet samt den kompetente
myndigheds erklæring om,
–
at kravet er
eksigibelt (modent til inddrivelse) efter islandske regler,
–
at inddrivelse ikke
antages at kunne foretages i Island og
–
at oplysningerne i
anmodningen i øvrigt er korrekte.
I SKAT modtages henvendelsen af Videns- og Kompetencecentret
International Inddrivelse, der en afdeling under Skattecenter Tønder.
International Inddrivelse kontrollerer, at anmodningen indeholder alle de
krævede informationer, og validerer oplysningerne. Især kontrolleres
at person- og adresseoplysningerne er korrekte,
–
at kravets art er
omfattet af aftalen (det er tilfældet i dette eksempel),
grundlaget for
kravet,
–
at de islandske
myndigheder har udsendt kravbrev/rykker til skyldneren, og
–
at kravet ikke er
forældet.
Hvis oplysningerne ikke kan valideres, retter International
Inddrivelse henvendelse til den kompetente myndighed i Island. Efter
omstændighederne kan valideringsforløbet enten føres til, at anmodningen om
bistand følges, efter at Island har givet flere oplysninger, eller til, at
anmodningen om bistand ikke følges.
Når valideringen er gennemført, omregnes kravet til danske
kroner. Sagen videresendes fra International Inddrivelse til
restanceinddrivelsesmyndigheden
i det skattecenter, hvor skyldneren bor. Denne inddrivelsesenhed foretager
selve inddrivelsen. Inddrivelsen foretages under anvendelse af danske regler.
Dog har kun de islandske myndigheder kompetence til at eftergive gælden. Al
kontakt
til Island foregår via International Inddrivelse. Beløb, som indbetales til
skattecentret, videresendes således løbende til International Inddrivelse.
Restanceinddrivelsesmyndigheden indberetter sine væsentlige dispositioner til
International Inddrivelse, f.eks. om, at der er foretaget udlæg eller givet
henstand. Også klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller
størrelsen af kravet) videregives til International Inddrivelse.
International
Inddrivelse underretter løbende den kompetente myndighed i Island om alle
disse
dispositioner m.v. Sagen afsluttes fra dansk side, når hele kravet er
inddrevet, eller når det konstateres, at det ikke er muligt at inddrive
kravet.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager) Retsinformation · 14. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet Retsinformation · 27. januar 2012
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samtog frivillig indberetning af gaver m.v.) Retsinformation · 27. april 2006
- Betænkning over I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) Retsinformation · 23. september 2005
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (14. december 2005) - L 115 Retsinformation · 14. december 2005