Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager)

2005/1 BTL 115Betænkning over lovforslagFolketinget28. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

(Administrativ bistand i skattesager, som ikke er

straffesager)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1.

behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 2. september 2005 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del − bilag 153 (2004-05, 2. samling). Den 15.

december 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

De

indkomne høringssvar og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet

i

et skema i lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

1)

I den under

nr. 1

foreslåede

affattelse af

§ 1, stk. 2,

indsættes

efter »straffesager,«: »samt for inddrivelse af andre krav fra det

offentlige,«.

[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence i

forhold til udenlandske krav]

2)

Nr. 2

affattes således:

»2.

I

§ 1, stk. 2,

som bliver

stk. 3, indsættes som

2. pkt.:

»Regler som nævnt i 1. pkt. finder desuden anvendelse på

fordringer som nævnt i stk. 2, medmindre andet følger af det pågældende

retlige

hjemmelsgrundlag.««

[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence]

3)

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 3, stk. 1,

ændres

»§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter det gældende § 1, stk. 1, i lov om opkrævning og inddrivelse

af visse fordringer finder loven anvendelse på fordringer af dansk

oprindelse,

der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det overordnede formål med

loven er at fastlægge, at inddrivelse af sådanne krav forestås af

restanceinddrivelsesmyndigheden

(told- og skatteforvaltningen).

Efter det foreslåede § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer præciseres det, at

restanceinddrivelsesmyndighedens

kompetence også omfatter de skattekrav af udenlandsk oprindelse, som told- og

skatteforvaltningen skal opkræve eller inddrive på grundlag af en anmodning

herom fra en kompetent udenlandsk, færøsk eller grønlandsk myndighed. Den

oprindelig foreslåede formulering omfatter alene skattekrav i skattesager,

som

ikke er straffesager.

Som et led i restanceinddrivelsesmyndighedens (told- og

skatteforvaltningens) overtagelse af inddrivelsen af alle restancer fra

offentlige myndigheder pr. 1. november 2005 har

restanceinddrivelsesmyndigheden

imidlertid også overtaget inddrivelsen af visse andre krav af udenlandsk

oprindelse. Det drejer sig om udenlandske underholdsbidrag. Inddrivelse af

udenlandske

underholdsbidrag henhørte indtil den 1. november 2005 under kommunerne.

De internationale hjemmelsgrundlag for inddrivelse af

udenlandske underholdsbidrag er:

–

konvention af 23.

marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse

af

underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention), som ændret ved

overenskomst

af 25. februar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 og

bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002,

–

Haagerkonventionen af

2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om

underholdspligt

(Haagerkonventionen af 1973), jf. bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988,

–

Haagerkonventionen af

15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende

underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958), jf.

bekendtgørelse

nr. 26 af 1. april 1966, og

–

Den af De Forenede

Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af

underholdsbidrag

i udlandet (FN-konventionen), jf. bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962.

Det foreslås, at ordlyden af det foreslåede § 1, stk. 2, i lov

om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer udvides, således at det

fremgår, at også fordringer, der inddrives i henhold til disse retsgrundlag,

er

omfattet af loven. Ordlyden vil endvidere omfatte den situation, at der

mellem

Danmark og en anden stat indgås aftale om bistand med inddrivelse af andre

offentlige krav, og den situation, hvor Danmark måtte tilslutte sig en

international overenskomst eller konvention, der forpligter Danmark til at

yde

en sådan bistand.

Til nr. 2

Efter den gældende § 1, stk. 2, (efter lovforslaget § 1, stk.

3,) i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder relevante

regler i anden lovgivning anvendelse på de fordringer, der omfattes af loven,

det vil sige fordringer af dansk oprindelse, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at relevante regler i anden lovgivning også skal

finde anvendelse på de krav af udenlandsk oprindelse, som er omfattet af det

foreslåede nye § 1, stk. 2, men at det præciseres, at dette gælder, i det

omfang andet ikke følger af det relevante retlige hjemmelsgrundlag.

Præciseringen har baggrund i, at skønt de retlige

hjemmelsgrundlag som overordnet princip fastslår, at den anmodede stats

inddrivelsesregler skal anvendes, kan visse spørgsmål dog være henlagt til

den

anmodende stats kompetence. Det gælder bl.a. med hensyn til renteberegning

samt

stillingtagen til eftergivelse. I sådanne tilfælde skal danske regler om

renteberegning eller eftergivelse således netop

ikke

finde anvendelse.

Til nr. 3

Ændringsforslaget skyldes, at der ved lovforslagets § 2, nr. 1,

indsættes et nyt § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer. Det gældende § 1, stk. 2, bliver herved § 1, stk. 3. Referencen i

lovens § 3, stk. 1, til lovens § 1, stk. 2, skal konsekvensrettes som følge

heraf.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd.

Jens Peter Vernersen (S)

John Dyrby (S)

Lene Jensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Morten Homann (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 115

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L

115

3

Ændringsforslag fra skatteministeren

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 115

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller

rettigheder en borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske

myndigheder, har, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller

rettigheder en borger, hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger

fra de danske skattemyndigheder, har, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

3

Spm., om de danske myndigheder kan blive sat til at

inddrive udenlandske krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter de

danske regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan de danske myndigheder vil sikre sig, at

udenlandske krav mod en borger bosiddende i Danmark er baseret på et korrekt

grundlag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at eksemplificere typiske sager mellem borgere i

Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra EL.

Spørgsmål 1:

Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder har en

borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske myndigheder?

Svar:

Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes

retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder. Udgangspunktet er i dag, at

borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og rettigheder, når de udsættes

for inddrivelse af et udenlandsk skattekrav, som de har, når de udsættes for

inddrivelse af et dansk skattekrav. Sådan vil det også fortsat være efter

lovændringen. Og inddrivelsen gennemføres af SKAT, ikke af de udenlandske

myndigheder.

Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfanget af

Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse

af

udenlandske offentlige krav. Lovforslaget har til formål at sikre det interne

retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne opfylde sine forpligtelser

efter nye administrative aftaler om administrativ bistand til inddrivelse af

udenlandske skattekrav, som SKAT indgår.

Det nærmere indhold af Danmarks aktuelle forpligtelser fremgår

af de internationale hjemmelsgrundlag. De indeholder samtidig regler, der

sikrer de berørte borgeres rettigheder. SKAT bistår ikke udenlandske

myndigheder med inddrivelse af udenlandske offentlige krav, medmindre der

foreligger et hjemmelsgrundlag, der er tiltrådt både af det anmodende land og

af Danmark.

Udenlandske myndigheder, som har krav, som ikke er omfattet af

et hjemmelsgrundlag, kan ikke få bistand af danske administrative myndigheder

til inddrivelse af kravet. De er således henvist til at benytte samme

fremgangsmåde,

som gælder for udenlandske personer m.v., som har privatretlige krav mod

borgere eller virksomheder her i landet, dvs. til at søge dom for kravet og

derefter søge dommen tvangsfuldbyrdet i Danmark efter retsplejelovens regler.

For så vidt angår udenlandske krav på skatter m.v. er de mest

anvendte internationale hjemmelsgrundlag:

–

den nordiske aftale af

7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager og forskrifter udstedt med

hjemmel heri,

–

direktiv 76/308/EØF om

gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse

bidrag,

afgifter, skatter og andre foranstaltninger samt

–

OECD’s og Europarådets

bistandskonvention om gensidig administrativ bistand i skattesager.

Hertil kommer, at enkelte af Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder bestemmelser om bistand med

opkrævning og/eller inddrivelse af skattekrav.

De internationale hjemmelsgrundlag indeholder bl.a. regler om

–

hvilke skatter m.v.

der er omfattet af hjemmelsgrundlaget,

–

hvilke oplysninger den

anmodende stats kompetente myndighed skal give SKAT f.eks. om kravet,

skyldnerens identitet og adresse, dokumentation for, at kravet er eksigibelt

(dvs. modent til tvangsinddrivelse) i henhold til lovgivningen i den

anmodende

stat,

–

forrentning; det er

enten foreskrevet, at forrentning sker efter den anmodende stats eller den

anmodede

stats regler,

–

at inddrivelse sker

efter reglerne i den anmodede stat, her Danmark. Dette indebærer bl.a., at

der

foretages betalingsevnevurdering efter samme regler som gælder for SKATs

inddrivelse

af danske offentlige krav,

–

og at klager over

kravets eksistens eller størrelse skal behandles af myndigheder eller

domstole

i den anmodende stat.

Spørgsmål 2:

Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller garantier har en borger,

hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger fra de danske

skattemyndigheder?

Svar:

Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes

retssikkerhedsmæssige krav eller garantier. Udgangspunktet er i dag, at

borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og garantier, når udenlandske

myndigheder anmoder om oplysninger om dem, som de har, når SKAT indhenter

oplysninger

om dem. Sådan vil det også fortsat være efter lovændringen.

Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfanget af

Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse

af

udenlandske offentlige krav. Lovforslaget har til formål at sikre det interne

retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne opfylde sine forpligtelser

efter nye administrative aftaler om udveksling af oplysninger i skattesager,

som SKAT indgår.

Det nærmere indhold af Danmarks forpligtelser til at give

oplysninger til udlandet fremgår af de internationale hjemmelsgrundlag.

Bestemmelser om udveksling af oplysninger findes bl.a. i Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster,

i den nordiske aftale af 7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager

og

forskrifter udstedt med hjemmel heri, i OECD’s og Europarådets

bistandskonvention

om gensidig administrativ bistand i skattesager samt i en række EU-retsakter.

Når Danmark gennem ét af disse hjemmelsgrundlag har forpligtet

sig til at give oplysninger til den kompetente myndighed i en anden stat

efter

dennes anmodning, gælder det over for borgeren, at oplysningerne kun kan

indhentes i det omfang, dansk lovgivning giver adgang til at indhente sådanne

oplysninger. Det vil f.eks. sige, at indhentelse af oplysninger til brug for

indkomstbeskatning sker efter skattekontrollovens regler, hvilket bl.a.

indebærer, at der ikke kan indhentes oplysninger til brug for straffesager.

En person, som er skattepligtig til en anden stat, og som den

pågældende stats kompetente myndighed anmoder om oplysninger om, har således

tilsvarende rettigheder i skatteprocessen som personer, der er skattepligtige

til Danmark.

Spørgsmål 3:

Kan de danske myndigheder blive sat til at inddrive udenlandske

krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter danske regler?

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det vedrører danske

administrative myndigheders bistand ved inddrivelse af udenlandske krav og

ikke

f.eks. muligheden for tvangsfuldbyrdelse af en udenlandsk dom m.v. efter

retsplejelovens regler.

For så vidt angår udenlandske skattekrav o.lign. har jeg omtalt

de vigtigste internationale hjemmelsgrundlag i mit svar på spørgsmål 1. Det

fremgår heraf, at SKAT er forpligtet til efter anmodning at bistå med

inddrivelsen af udenlandske skattekrav m.v., som er omfattet af et sådant

hjemmelsgrundlag,

selv om der er tale om en skat el. lign., der ikke forefindes i dansk ret,

eksempelvis udenlandske formueskattekrav.

Ud over udenlandske krav på skatter o.lign. har SKAT pr. 1.

november 2005 overtaget forpligtelsen til at bistå udenlandske offentlige

myndigheder med inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag. Disse krav har

andre internationale hjemmelsgrundlag end dem, der gælder for skattekrav o.

lign., jf. svaret på spørgsmål 1. De pågældende hjemmelsgrundlag vedrører

ikke

Skatteministeriets ministerområde, men SKAT har overtaget kompetencen til at

inddrive sådanne krav fra kommunerne i forbindelse med SKATs generelle

overtagelse af inddrivelsen af alle offentlige krav, jf. lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer (lovforslagets § 2). Også her gælder, at SKAT

er forpligtet til efter anmodning at bistå med krav, der er omfattet af et

hjemmelsgrundlag, selv om der måtte være tale om et krav, som ikke forefindes

efter dansk ret.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil de danske myndigheder sikre sig, at udenlandske krav

mod en borger bosiddende i Danmark, er baseret på et korrekt grundlag?

Svar:

Jeg henviser til svaret på spørgsmål 1. Efter de internationale

hjemmelsgrundlag, som er omtalt dér, skal den kompetente myndighed i den

anmodende stat dokumentere over for SKAT, at kravet er modent til

tvangsinddrivelse i den pågældende stat. Når dette er dokumenteret, har SKAT

ikke kompetence til at efterprøve den bagvedliggende udenlandske afgørelse.

Hvis borgeren klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller

størrelsen

af kravet), videregiver SKAT klagen til den kompetente myndighed i den

anmodende

stat, således at klagen kan blive behandlet i denne stat.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes eksemplificere typiske sager mellem en borger i

Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget.

Svar:

Nedenfor følger tre eksempler på typiske sager, der er omfattet

af lovforslaget. De to første vedrører bistand med indhentelse af

oplysninger,

mens den sidste vedrører bistand med inddrivelse af et udenlandsk skattekrav.

Eksempel på indhentelse af oplysninger om en lønmodtager

SKAT har i kraft af overenskomst af 7. december 1989 mellem de

nordiske lande om bistand i skattesager givet automatiske oplysninger til

Norge

om, at en dansk arbejdsgiver, NN, i indkomståret 200x har udbetalt løn til Y.

Af kontroloplysningerne fremgår, at Y har opgivet en adresse i Norge. Desuden

fremgår Y’s cpr.nr.

Foranlediget af disse oplysninger retter den norske kompetente

myndighed, en enhed under Finansministeriet, henvendelse til SKAT. Den

kompetente myndigheds anmodning består af en udfyldt standardblanket ledsaget

af et brev, hvori det oplyses, at Y ikke har selvangivet nogen indtægt fra

den

danske arbejdsgiver, at den pågældende norske ligningsmyndighed derfor har

rettet henvendelse til Y, og at hun har forklaret, at hun ganske rigtigt har

arbejdet for NN i Danmark, men at hun er blevet snydt for det honorar, NN

havde

lovet hende. På den baggrund anmoder den kompetente myndighed SKAT om at

kontrollere rigtigheden af de automatiske kontroloplysninger.

I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der

er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK videresender anmodningen til

det

skattecenter, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger.

Skattecentret foretager en søgning og laver udskrifter af

oplysninger, der er indberettet til SKATs systemer, om personens indkomst fra

danske arbejdsgivere.

Skattecentret sender udskrifterne til IK sammen med et brev,

hvori man redegør for, hvad man har foretaget. Kan man ikke finde noget,

f.eks.

fordi en søgning på det opgivne cpr.nr. ikke fører til yderligere oplysninger

(ud over dem, der allerede er videregivet automatisk), redegøres der for

dette.

IK sender kopi af det modtagne materiale fra skattecentret til

den norske kompetente myndighed.

Eksempel på indhentelse af oplysninger om en virksomhed

SKAT modtager en anmodning fra den kompetente myndighed i Norge,

en enhed under Finansministeriet, om bistand til indhentelse af oplysninger

om

en nærmere angivet bankkonto i den danske bank NN. Grundlaget for anmodningen

er overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i

skattesager.

Anmodningen består af en udfyldt standardblanket ledsaget af et

brev. I brevet oplyses, at anmodningen vedrører en norsk virksomhed, V. Der

gives identifikationsoplysninger om virksomheden og dens personlige ejer. Der

vedlægges betalingsbilag fra V’s ejers norske bank, ifølge hvilket der

er

modtaget indbetalinger fra en konto i en dansk bank, NN, og at bankens

opdragsgiver er et selskab, S, der har adresse i et tredjeland, L.

Det oplyses, at V sælger varer til et navngivet firma i et fjerde

land, Polen, men at V ikke har oplyst nogle indtægter fra Polen. V’s

ejer har

til de norske skattemyndigheder forklaret, at købesummen ved salg af varer

betales til ham af et selskab, S, der er etableret i land L, og at

betalingerne

sker via S’s konto i den danske bank NN. På baggrund heraf anmoder den

kompetente myndighed SKAT om at kontrollere, hvem der er registreret som ejer

af den pågældende konto i NN, hvornår kontoen er åbnet, eventuelle fuldmagter

samt kontoudtog for en nærmere angiven periode.

I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der

er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK skriver til banken NN og

anmoder

om de ønskede oplysninger. Da der er tale om bankoplysninger, involveres

skattecentret

ikke.

Banken NN sender kontoudtog og de øvrige ønskede oplysninger til

IK, som videresender oplysningerne til den kompetente myndighed i Norge.

Af kontoudtogene fremgår, at to navngivne danske selskaber har

foretaget store indbetalinger til kontoen. Af umiddelbart tilgængelige

oplysninger

i SKATs systemer – og af selskabernes navne – fremgår, at begge

virksomheder

driver engrossalg i samme branche. IK giver denne oplysning videre til den

norske kompetente myndighed.

IK modtager herefter en ny anmodning om bistand fra den norske kompetente

myndighed. Der anmodes om bistand i form af kopier af underliggende

fakturaer,

betalingsbilag m.v. vedrørende de navngivne danske selskaber i den

kontrollerede

periode.

IK videresender anmodningen til det skattecenter, hvor de danske

selskaber er hjemmehørende.

Skattecentret foretager kontrolbesøg i virksomhederne i

overensstemmelse med de almindelige regler for sådanne kontrolbesøg.

Skattecentret finder herved frem til de pågældende fakturaer, som kopieres.

Skattecentret sender kopi af fakturaerne til IK, som videresender dem til den

kompetente myndighed i Norge.

Eksempel på en inddrivelsessag

Island henvender sig til SKAT med anmodning om bistand til

inddrivelse af et krav på statslig og kommunal islandsk indkomstskat mod en

person, der i det pågældende indkomstår var skattepligtig til Island, men som

i

dag er bosat i Danmark. Grundlaget for anmodningen er overenskomst af 7.

december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager og

overenskomst

af 30. juni 1997 i henhold til artikel 20 i aftalen mellem de nordiske lande

om

bistand i skattesager.

Anmodningen modtages fra den kompetente myndighed i Island, en

enhed under Finansministeriet. Den kompetente myndighed sender en udfyldt

standardblanket samt dokumentation for kravet. Standardblanketten indeholder

personoplysninger om skyldneren, oplysninger om kravet samt den kompetente

myndigheds erklæring om,

–

at kravet er

eksigibelt (modent til inddrivelse) efter islandske regler,

–

at inddrivelse ikke

antages at kunne foretages i Island og

–

at oplysningerne i

anmodningen i øvrigt er korrekte.

I SKAT modtages henvendelsen af Videns- og Kompetencecentret

International Inddrivelse, der en afdeling under Skattecenter Tønder.

International Inddrivelse kontrollerer, at anmodningen indeholder alle de

krævede informationer, og validerer oplysningerne. Især kontrolleres

at person- og adresseoplysningerne er korrekte,

–

at kravets art er

omfattet af aftalen (det er tilfældet i dette eksempel),

grundlaget for

kravet,

–

at de islandske

myndigheder har udsendt kravbrev/rykker til skyldneren, og

–

at kravet ikke er

forældet.

Hvis oplysningerne ikke kan valideres, retter International

Inddrivelse henvendelse til den kompetente myndighed i Island. Efter

omstændighederne kan valideringsforløbet enten føres til, at anmodningen om

bistand følges, efter at Island har givet flere oplysninger, eller til, at

anmodningen om bistand ikke følges.

Når valideringen er gennemført, omregnes kravet til danske

kroner. Sagen videresendes fra International Inddrivelse til

restanceinddrivelsesmyndigheden

i det skattecenter, hvor skyldneren bor. Denne inddrivelsesenhed foretager

selve inddrivelsen. Inddrivelsen foretages under anvendelse af danske regler.

Dog har kun de islandske myndigheder kompetence til at eftergive gælden. Al

kontakt

til Island foregår via International Inddrivelse. Beløb, som indbetales til

skattecentret, videresendes således løbende til International Inddrivelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden indberetter sine væsentlige dispositioner til

International Inddrivelse, f.eks. om, at der er foretaget udlæg eller givet

henstand. Også klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller

størrelsen af kravet) videregives til International Inddrivelse.

International

Inddrivelse underretter løbende den kompetente myndighed i Island om alle

disse

dispositioner m.v. Sagen afsluttes fra dansk side, når hele kravet er

inddrevet, eller når det konstateres, at det ikke er muligt at inddrive

kravet.

Lignende dokumenter