Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen

2004/2 BRB 10Beretning over beslutningsforslagFolketinget23. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2005

Beretning

over

Forslag

til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så

forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds

varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen

[af Frode Sørensen (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. marts og var til 1.

behandling den 21. april 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget bemærker, at der med virkning fra den 1. juli 2004 er

indsat en bestemmelse i § 57 i lov om finansiel virksomhed, der pålægger

forsikringsselskaber, som udbyder forbrugerforsikringer, at tilbyde disse med

et

kort opsigelsesvarsel på 30 dage til udgangen af en kalendermåned. Reglen

gælder ikke for livs-, ejerskifte- og visse korttidsforsikringer. Meningen

med

reglen er, at forbrugere, der vil have et kort opsigelsesvarsel på deres

forsikring, skal kunne få det. Det vil medføre en øget mobilitet og skærpet

konkurrence på forsikringsmarkedet til gavn for forbrugerne. I forarbejderne

til loven er det forudsat, at prisen for et kort opsigelsesvarsel ikke vil

være

så høj, at forbrugerne af denne grund ikke vælger en sådan forsikring.

I oktober 2004 sendte justitsministeren en redegørelse fra

Forsikring & Pension til Retsudvalget om en foreløbig undersøgelse af den

Læs alt

praktiske udmøntning af reglen. Undersøgelsen viste, at

forsikringsselskaberne

nu udbyder forbrugerforsikringer med kort opsigelsesvarsel. Visse selskaber

har

generelt givet deres kunder mulighed for at benytte sig af et kort

opsigelsesvarsel uden særlig forhøjelse af præmien, idet nogle af disse

selskaber dog opkræver et gebyr ved opsigelsen på mellem 100 og 500 kr. Andre

opkræver et fast præmietillæg for det korte opsigelsesvarsel enten som en

procentdel

af den almindelige præmie (mellem 4 og 9 pct.) eller som et fast beløb på

omkring

200 kr. årligt.

Det fremgik også af redegørelsen, at der blev givet information

til kunderne om muligheden for at få et forkortet opsigelsesvarsel i

forbindelse med nytegning og eventuelle aftaleændringer, men at kun meget få

eller slet ingen kunder på daværende tidspunkt havde benyttet sig af den

forkortede

opsigelsesadgang.

En væsentlig ulempe ved den udbredte ordning med et fast

præmietillæg er, at den indebærer en ekstra betaling hvert år, så længe

forsikringen løber, og uanset om forbrugeren benytter sig af den korte

opsigelsesfrist. Forbrugeren får altså ikke noget til gengæld for denne

ekstrabetaling, hvis forbrugeren ikke bruger den korte opsigelsesfrist. Dette

fører efter udvalgets opfattelse let til, at forbrugerne i strid med

forudsætningerne fravælger forsikringer med kort opsigelsesfrist alene under

hensyn

til prisen.

Udvalget finder, at der fortsat er behov for at øge mobiliteten

og skærpe konkurrencen på forsikringsmarkedet til gavn for forbrugerne.

En løsning på problemet med at sikre øget mobilitet på markedet

for forbrugerforsikringer kunne være at indføre en civilretlig regel, som der

lægges op til i beslutningsforslaget. En sådan regel har imidlertid den

ulempe,

at den afskærer forbrugerne fra at vælge forsikringer, der har vilkår om et

længere opsigelsesvarsel, men som til gengæld samlet set (inkl. gebyrer m.v.)

vil kunne være lidt billigere.

Justitsministeren har oplyst, at der vil blive gennemført en ny

undersøgelse af forsikringsselskabernes praksis på dette område, når reglen i

§

57 i lov om finansiel virksomhed har været i kraft i et år. Udvalget finder,

at

Folketinget bør afvente undersøgelsen, der bør foreligge inden udgangen af

august 2005, før der tages stilling til, om der er behov for yderligere

lovregulering.

Efter udvalgets opfattelse viste den første undersøgelse, at der

kan være behov for at præcisere de politiske forudsætninger, der ligger bag

den

nuværende offentligretlige regel i lov om finansiel virksomhed.

For at prisen skal kunne anses for rimelig, må

forsikringsselskabernes gebyrer for et kort opsigelsesvarsel afspejle de

reelle

omkostninger for selskaberne. Disse omkostninger bør selskaberne til gengæld

have mulighed for at få dækket.

Det gælder for det første de direkte omkostninger til opgørelse

af forsikringen i »utide« og udbetaling af overskydende præmie. Disse

udgifter

har selskabet kun, hvis forbrugeren opsiger forsikringen med kort varsel, og

et

gebyr, der dækker disse omkostninger, må derfor kun opkræves, hvis

forbrugeren

benytter sig af opsigelsesadgangen. Endvidere må gebyret ikke overstige 200

kr.

for hver gang forbrugeren opsiger forsikringer hos det pågældende

forsikringsselskab, uanset om det er én eller flere forsikringer, der

opsiges.

Derudover er der for forsikringsselskaberne visse omkostninger

ved oprettelse af en forsikring, navnlig til kontrol af de afgivne

oplysninger,

risikovurdering og udstedelse af police. Efter selskabernes nuværende praksis

er disse omkostninger indregnet i præmien. Hvis kunden opsiger forsikringen

efter kort tid, vil der være en risiko for, at selskabet ikke har fået dækket

disse udgifter fuldt ud. Visse selskaber tilbyder dog forsikringer med kort

opsigelsesvarsel uden at opkræve en højere præmie til dækning af

omkostningerne

ved oprettelsen, men udvalget finder, at de selskaber, der ønsker det, bør

have

mulighed for at opkræve et rimeligt beløb hos kunden for disse omkostninger.

Det kan ske gennem et gebyr ved opsigelsen eller tegningen af forsikringen

eller i form af et præmietillæg, der aftrappes, jf. nedenfor.

Anvendes modellen med et gebyr ved opsigelsen, skal størrelsen

af gebyret fastsættes således, at det ikke rent faktisk kommer til at udgøre

en

stavnsbinding af kunderne. Når forsikringen har været i kraft i et år, må

forsikringsselskabet være forberedt på, at forsikringstageren – som i

dag – kan

vælge at opsige forsikringen, og der må derfor i det andet og følgende år

ikke

kunne opkræves gebyr for tegningsomkostninger. Dette indebærer også, at

eksisterende kunder, som har haft en forsikring med et langt opsigelsesvarsel

i

et år eller mere, vil kunne konvertere til en forsikring med kort

opsigelsesvarsel uden betaling af det pågældende gebyr.

Et tegningsgebyr ved oprettelsen af en forsikring med kort

opsigelsesvarsel vil give selskaberne mulighed for en gang for alle at få

dækket omkostningerne ved tegning af forsikringen. Forsikringspræmien, der

betales herefter, vil ikke være højere end på produkter med langt

opsigelsesvarsel,

og ved opsigelse betales kun et gebyr for de faktiske udgifter, selskabet har

herved. Et sådant tegningsgebyr må i sagens natur ikke opkræves hos kunder,

der

efter et år eller senere konverterer en forsikring med langt opsigelsesvarsel

til en forsikring med kort opsigelsesvarsel.

For at fordele udgiften og dermed gøre prisen for en ny

forsikring mere attraktiv kan der i stedet for tegningsgebyret som nævnt

anvendes en model med et præmietillæg, der i givet fald må ophøre senest

efter

3 år. Præmietillægget må ikke fastsættes som en procentvis forhøjelse af

præmien, som det kendes i dag, da tegningsomkostningerne i almindelighed ikke

har nogen sammenhæng med størrelsen af præmien. Konverteres en eksisterende

forsikring med langt opsigelsesvarsel, skal der tages højde for de år,

forsikringen allerede har været i kraft på gamle vilkår, således at kunder,

der

har været i selskabet i længere tid end den nævnte periode, kan konvertere

til

en forsikring med kort opsigelsesvarsel uden betaling af gebyrer eller

præmietillæg.

Samtidig finder udvalget, at det er af væsentlig betydning, at

forsikringsselskaberne forbedrer informationsindsatsen over for både

eksisterende

og nye kunder. Bestemmelsen i § 57 i lov om finansiel virksomhed indebærer,

at

forsikringsselskaberne aktivt skal tilbyde kunderne forsikringsprodukter med

kort opsigelsesvarsel. Det gælder, både når der tegnes nye forsikringer, og

når

igangværende forsikringer forlænges eller ændres. Også mere generelt –

eksempelvis på forsikringsselskabernes hjemmesider – bør forbrugerne

orienteres om muligheden for at vælge forsikringer med kort opsigelsesvarsel.

Udvalget forventer på baggrund af justitsministerens udtalelser

under 1. behandling af beslutningsforslaget, at ministeren – uanset de

ovenfor

nævnte ulemper herved – i begyndelsen af næste folketingssamling vil

fremsætte

lovforslag om indførelse af en civilretlig regel om forsikringstagerens ret

til

at opsige forsikringen med et varsel på 30 dage, hvis forsikringsselskaberne

ikke opfylder de politiske ønsker, der er tilkendegivet ovenfor med henblik

på

at sikre øget mobilitet og mere effektiv konkurrence på forsikringsmarkedet

til

gavn for forbrugerne.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for beretningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med politiske udtalelser

i

beretningen.

P. u. v.

Peter Skaarup

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 10

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til beretning

Lignende dokumenter