Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen

2004/2 BSF 10Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. marts 2005 af Frode Sørensen (S),

Morten Bødskov (S),

Per Kaalund (S) og Lissa Mathiasen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at

opsige

deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af

hovedforfaldsdatoen

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om

ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne fremover har ret til

at opsige alle deres forsikringer med 1 måneds varsel uafhængigt af

hovedforfaldsdatoen

mod betaling af et engangsgebyr, der kun dækker

administrationsomkostningerne.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret fremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 62 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Der henvises til

Folketingstidende

2004-05, 1. samling, tillæg A side 4970 og 4973.

Hidtil har de fleste forsikringer kun kunnet opsiges med 1

måneds varsel før hovedforfaldsdatoen. Det har betydet en stavnsbinding af

kunderne, der har ledt til begrænset mobilitet og konkurrence på

forsikringsområdet.

Efter behandling i Folketinget af forslag til lov om ændring af

lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler.

(Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved

afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om

acontobetaling

og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i

Læs alt

visse formueretlige love) i foråret 2003 blev det besluttet, at

forsikringsselskaberne per 1. juli 2004 skulle tilbyde deres kunder et

produkt

med 1 måneds opsigelsesvarsel, jf. lovforslag nr. L 169 (2002-03). Der

henvises

til Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 5924, 10091 og 10510,

tillæg

A side 4362 og 4407 og tillæg B side 1631. Det er sikret som offentligretlig

regel i § 57 i lov om finansiel virksomhed, som hører under Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Under behandling af lovforslag nr. L 169 kom justitsministeren

med følgende løfte som svar på spm. 6 fra Retsudvalget:

»Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger og

besvarelsen af de tidligere spørgsmål, er jeg imidlertid indstillet på at

fremsætte et lovforslag om adgangen for forsikringstageren til at opsige

forsikringen i forsikringstiden, hvis det – mod forventning – viser

sig, at der

ikke inden for den tidshorisont på 1 år, som er oplyst af Forsikring &

Pension, sker en tilfredsstillende udvikling på forsikringsmarkedet.«

En ny redegørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension

(jf. Retsudvalget 2003-04, alm. del – bilag 1205) synliggør

konsekvenserne af

lovændringen og forsikringsselskabernes egen administration af ordningen. I

langt de fleste tilfælde har forsikringsselskaberne blot skabt et ekstra

produkt

med 1 måneds varsel. Der er dog to forhold, som ikke fremgår af rapporten,

men

som er afgørende for, at hverken mobilitet eller øget konkurrence opnås med

de

gældende regler:

1.

I princippet er det kun

nye kunder, som kan benytte sig af de korte varsler med det samme. For alle

andre kunder gælder det, at de først kan benytte sig af den nye ordning 1

måned

før hovedforfaldsdatoen. Det betyder, at hele den danske

forsikringsportefølje

stadig er bundet af de gamle regler, og det forhindrer mobiliteten.

2.

De kunder, hvis

selskaber kræver en præmieforøgelse på 6-8 pct. for forsikringer med kortere

opsigelser, betaler en pris, der langt overstiger de omkostninger, som er

forbundet med selve opsigelsen. Det er en merpris svarende til ca. 1.000 kr.

ekstra om året blot for at sikre sig muligheden for at opsige en forsikring

med

kort varsel. Den betydelige omkostning gør det naturligvis lidet attraktivt

for

kunderne at skifte forsikringsselskab før hovedforfald.

Forsikringsselskaberne begrunder blandt andet den høje pris med

de administrative omkostninger, der er forbundet med, at kunderne skifter

selskab. Det giver ingen mening, da alle forsikringsselskaber benytter sig af

det samme elektroniske netværk (EDI), hvorfor selskaberne ikke har store

udgifter forbundet med at administrere et skift. Det kan maksimalt beløbe sig

til 50-100 kr. Tværtimod er det som regel det selskab, som modtager kunden,

der

har de største udgifter (bl.a. kontrol af kundens oplysninger).

Den høje pris begrundes også med, at kunderne vil spekulere i

sæsonudsvingene i den forsikringsmæssige risiko (f.eks. at risikoen for at

køre

galt i ens bil er højere om vinteren end om sommeren). Dette er imidlertid

ikke

muligt, da alle ca. 150 selskaber i Danmark har samme sæsonudsving.

Derfor vil en kunde, der skifter selskab, ikke opnå nogen

sæsonmæssig gevinst. Kunden kan naturligvis opnå en gevinst ved at skifte,

men

det sker typisk, fordi et andet selskab evner at køre med lavere omkostninger

og derfor kan tilbyde en lavere pris. Det har dog intet med risiko at gøre. I

stedet handler det om, at selskaberne er bange for at miste deres kunder i

utide, hvorfor de pålægger kunden en form for loyalitetsrisikopris.

Det konkluderes yderligere i redegørelsen, at forsikringstagerne

ikke er interesserede i den nye ordning. Men når selskaberne fastholder

kunderne i, at de kun kan skifte fra de gamle regler 1 måned før

hovedforfald,

og at selskaberne samtidig opkræver en betragtelig merpris for at benytte

produktet,

har det stor negativ indvirkning på incitamentet til at skifte selskab.

Med branchens redegørelse og den aktuelle situation på

forsikringsmarkedet kan man spørge sig selv, om individets valgfrihed er

sikret. Desuden må det give stof til eftertanke, om intentionen med § 57 i

lov

om finansiel virksomhed, nemlig at øge mobiliteten og skærpe konkurrencen på

forsikringsmarkedet er imødekommet.

Til dette kan der kun svares nej.

Spøgsmålet er, om det eksisterende regelsæt vil sikre

valgfrihed, mobilitet og konkurrence i fremtiden. Hertil må svaret også være

nej. Historien har indtil nu, og især det seneste år, bevist, at ingen andre

aktiviteter,

det være sig i form af politiske opfordringer, henstillinger, presseomtale

eller markedsføring, kan få branchen til at ændre adfærd og sikre den

nødvendige mobilitet og konkurrence. Branchen er tydeligvis ikke selv

interesseret i dette.

Derfor må loven ændres, så forsikringstageren har ret til at

opsige sine forsikringer. Det vil kræve, at der i forsikringsaftalelovens §

31

tilføjes følgende:

1.

Alle kunder skal til

enhver tid have ret til at kunne opsige deres forsikringer med 1 måneds

varsel

uden at være afhængige af en hovedforfaldsdato eller et tilsvarende krav.

2.

Denne ret skal træde i

kraft med øjeblikkelig virkning for alle kunder.

3.

Omkostningen ved at

skifte selskab må kun opkræves som et engangsgebyr i forbindelse med selve

skiftet. Omkostningen skal stå mål med de administrative udgifter.

En sådan lovændring vil betyde, at selskaberne indbyrdes er

tvunget til at føre en mere aggressiv kamp for at tiltrække nye kunder og

bevare de eksisterende. Det vil resultere i mere mobilitet og konkurrence og

en

pris til fordel for forbrugerne. Ovenstående ændring bør ikke gælde

livsforsikring,

ejerskifteforsikring samt forsikring, som dækker en særlig opstået risiko,

der

kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for

en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring). Opsigelsesadgangen

bør

ikke gælde ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse

ved

erhvervelse af fast ejendom m.v., der i henhold til lovgivningen herom

normalt

tegnes for 5 år ad gangen med betaling af hele præmien på en gang, samt

livsforsikringer, hvor der gælder særlige regler om bortfald af selskabets

ansvar, og hvor forsikringstageren, efter at den første præmie er betalt,

ikke

er forpligtet til at holde forsikringen ved lige gennem betaling af de senere

præmier.

Det forventes, at en ændring af forsikringslovens § 31 vil

medføre betydelige besparelser for den enkelte husstand. Konkurrencestyrelsen

har ved flere lejligheder vurderet, at danske forsikringstagere betaler mere

end

20 pct. for meget for deres forsikringer sammenlignet med udlandet. Den

gennemsnitlige

forsikringsudgift pr. husstand pr. år er ca. 10.000 kr. Skærpes konkurrencen,

vil blot en 10-procents-prisforbedring betyde en besparelse på ca. 1.000 kr.

netto

pr. familie.

Som virkeligheden er nu, hvor forsikringsselskaberne fastholder

kunderne på de gamle opsigelsesvarsler, og hvor omkostningen ved brug af den

korte opsigelse langt overstiger det rimelige, vil der aldrig kunne skabes

gunstige betingelser for mere mobilitet og konkurrence mellem selskaberne.

Justitsministeriet har afholdt et møde med Forsikring & Pension,

som efterfølgende har sendt et brev til Justitsministeriet. Justitsministeren

oplyser i det til udvalget fremsendte materiale, at hun på nuværende

tidspunkt

ikke finder grundlag for at overveje yderligere lovændringer ud fra

konkurrencemæssige

hensyn, jf. Retsudvalget alm. del – bilag 107 (folketingsåret 2004-05,

1.

samling).

Skriftlig fremsættelse

Frode Sørensen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så

forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel

uafhængigt af

hovedforfaldsdatoen.

(Beslutningsforslag nr. B 10).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter