Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.

2004/2 BTB 60Betænkning over beslutningsforslagFolketinget1. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning

og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.

[af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen (S)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget stillet 1 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til

1. behandling den 7. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og svarene er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslag til

forkastelse.

Flertallet kan stemme for det stillede

ændringsforslag.

Flertallet finder således, at der ikke bør gælde et egentligt lovkrav

om mærkning og registrering af ejerkatte. Dette svarer til anbefalingen fra

Det

Læs alt

Dyreetiske Råd, som bl.a. lægger vægt på, at i modsætning til hunde, hvor

mærkningen er afgørende i forbindelse med spørgsmål om ansvar og eventuel

erstatning,

er der ikke det samme behov, når det gælder, som erfaringsmæssigt ikke giver

anledning

til større skader eller erstatningssager.

Fordelen ved, at katte er mærkede og registrerede, er, at

bortkomne katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen

ulemper ved en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i forbindelse

med

kastration/sterilisation, er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen.

Det

skal være ejerens ansvar at sørge for, at mærkningen registreres og er

ajourført.

Disse registre tilbyder enhver katteejer registrering. Registreringen sker

enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen eller over internettet. Det vil

formentlig være mest effektivt og økonomisk, at disse registre udbygger deres

kontakter til landets dyrlæger, katterier, kattehjem og katteejere. Herved

behøver det offentlige ikke at blive inddraget i registreringen eller

omkostningerne. Det bør sikres, at katteregisteret råder over tilstrækkelige

edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m.v., så katteregisteret til enhver tid

er

intakt. Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at Den Danske

Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisationer, der er aktive på

katteområdet, er gået sammen om at etablere et register ved navn »Det Danske

Katteregister«.

Flertallet er umiddelbart enig i, at det skal sikres, at

kommunerne tager hånd om de herreløse katte, eventuelt som led i

gennemførelse

af handlingsplaner. Kommunerne bør eventuelt pålægges at reagere på

henvendelser fra borgere, der klager over gener fra herreløse katte.

Kommunens

reaktion kan eventuelt bestå i en orientering om de gældende regler og

oplysning

om, hvilke løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen vil eksempelvis kunne

have

indgået aftaler med et dyreinternat, en dyrlæge eller eventuelt kommunens

egen

gartnerafdeling. Kommunen bør eventuelt udsende en skriftlig orientering om

den

påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. advisere beboere i området

eller

fastsætte en tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes m.v. Hvis

indfangning eller aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde.

Efter

flertallets opfattelse kræver en endelig stillingtagen til kommunernes

forpligtelser på dette punkt imidlertid en nærmere drøftelse med bl.a.

Kommunernes Landsforening, der har vurderet, at det på landsplan vil koste

omkring 50-100 mio. kr. at gennemføre

beslutningsforslaget.

Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes

af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for en privatperson at

vide,

om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret og

registreret. Det bør derfor ikke være tilladt for privatpersoner at skyde

katte. Det bør i stedet fastslås, at katte – som udgangspunkt – kun

må

indfanges i godkendte fælder, og aflivning kun foretages af en dyrlæge eller

anden uddannet person. Spørgsmålet bør imidlertid drøftes nærmere med bl.a.

Skov- og Naturstyrelsen, som har gjort opmærksom på, at der er hensyn at tage

til

de i Danmark hjemmehørende vildtlevende dyr.

Efter flertallets opfattelse bør resultatet af disse drøftelser derfor

foreligge, før der træffes nogen endelig beslutning om et forbud.

Efter de oplysninger flertallet er i besiddelse af, forventer regeringen,

at de lovgivningsinitiativer, som drøftelserne med bl.a. Kommunernes

Landsforening

og Skov- og Naturstyrelsen måtte give anledning til, vil kunne fremlægges i

1.

halvår af 2006.

Flertallet finder endelig grund til at understrege vigtigheden

af, at dyreværnslovgivningen med den plads, katten har i samfundet, til

enhver

tid sikrer kattenes velfærd og menneskers ansvar herfor.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at alle

dyrs velfærd skal sikres – også kattes. Katte er levende væsener, der

kan føle

smerte, opleve glæde og føle frygt. De kan sulte og tørste, og de kan lide.

Derfor har kattene en værdi i sig selv. Mennesker påtager sig et ansvar ved

at

fodre kattene. Det skaber et kunstigt højt fødegrundlag, så der bliver for

mange katte. Derfor må menneskene også erkende deres ansvar og tage sig af

kattene eller begrænse antallet af katte gennem neutralisering, så der bliver

det antal, som man er i stand til at tage sig af.

Beslutningsforslaget tager sigte på at beskytte katte. Det skal

ske ved, at katteejerne fastholdes på deres ansvar og kommunerne forpligtes

til

at tage ansvar for herreløse katte.

I øjeblikket findes der to katteregistre i Danmark: Det Danske

Katteregister (Kattens Værn) og Dansk Katteregister (Inges Kattehjem). Det

Dyreetiske

Råd anbefaler, at der etableres èt samlet katteregister.

S og SF finder nu tiden inde til, at der, hvad angår

katteregistre, fremover kun skal være ét funktionsdygtigt katteregister.

Sagen

er, at med to registre, får man en langt dårlige situation for dyrene, og

dermed kommer det til at gå ud over dyrene i stedet for at hjælpe dem. Og da

det samtidig har vist sig vanskeligt for de forskellige foreninger at nå til

enighed på dette område, mener S og SF, at problemet skal løses ad

lovgivningens

vej.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget og det

stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme

med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S og SF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige udvalg med undtagelse af RV):

Til teksten

1)

Ordene », som skal sendes i

offentligt udbud« udgår.

[Etablering af registeret skal ikke sendes i offentligt udbud]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget bortfalder kravet om, at et samlet

register for katte skal sendes i offentligt udbud.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 60

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

4

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 60

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om dyrlæger kan vælge mellem katteregistrene, når

katte registreres, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om der har været problemer med registrering i de

eksisterende registre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om den nuværende retstilstand her givet anledning

til problemer for dyrlægerne, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 er optrykt efter ønske fra SF og S, og

spørgsmål 2 og 3 er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1:

Kan ministeren bekræfte, at dyrlæger kan vælge mellem

registrene, når katte registreres?

Svar:

Justitsministeriet lægger ved besvarelsen af spørgsmålet til

grund, at der med udtrykket »registrene« sigtes til dels det katteregister,

der

i øjeblikket administreres af Inges Kattehjem og dels det katteregister, som

Den Danske Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisationer, der er

aktive på katteområdet, er gået sammen om at etablere ved navn »Det Danske

Katteregister«.

Justitsministeriet kan oplyse, at der hverken i dyreværnsloven

eller i administrative forskrifter udstedt i medfør heraf er fastsat regler

om,

at en dyrlæge skal mærke og efterfølgende registrere en kat i et af de to

nævnte registre. Det er således op til den enkelte dyrlæge i samråd med

ejeren

af en kat at træffe beslutning om, hvorvidt katten skal mærkes og

registreres,

og i givet fald i hvilket register.

Spørgsmål 2:

Kan ministeren oplyse, om der har været problemer med

registreringerne i de eksisterende registre?

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, at der har været problemer med

registreringerne i de eksisterende registre.

Jeg kan endvidere oplyse, at Kattens Værn og Inges Kattehjem

telefonisk i dag over for Justitsministeriet har oplyst, at der ikke har

været

og heller ikke er problemer med registreringerne i de to foreningers

katteregister.

Spørgsmål 3:

Har den nuværende retstilstand givet anledning til problemer for

dyrlægerne?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

telefonisk i dag indhentet en udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening.

Den Danske Dyrlægeforening har henvist til foreningens

høringssvar over Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte, der vedlægges.

Høringssvaret

er tidligere oversendt til Folketingets Retsudvalg den 4. maj 2005, jf. B 60

–

bilag 1. Herudover har Den Danske Dyrlægeforening oplyst, at det ikke giver

anledning til problemer for dyrlægerne, at der i øjeblikket er to

katteregistre.

Lignende dokumenter