Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om mærkning
og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.
[af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen (S)]
1. Ændringsforslag
Der er af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget stillet 1 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til
1. behandling den 7. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og svarene er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller beslutningsforslag til
forkastelse.
Flertallet kan stemme for det stillede
ændringsforslag.
Flertallet finder således, at der ikke bør gælde et egentligt lovkrav
om mærkning og registrering af ejerkatte. Dette svarer til anbefalingen fra
Det
Læs alt
Dyreetiske Råd, som bl.a. lægger vægt på, at i modsætning til hunde, hvor
mærkningen er afgørende i forbindelse med spørgsmål om ansvar og eventuel
erstatning,
er der ikke det samme behov, når det gælder, som erfaringsmæssigt ikke giver
anledning
til større skader eller erstatningssager.
Fordelen ved, at katte er mærkede og registrerede, er, at
bortkomne katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen
ulemper ved en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i forbindelse
med
kastration/sterilisation, er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen.
Det
skal være ejerens ansvar at sørge for, at mærkningen registreres og er
ajourført.
Disse registre tilbyder enhver katteejer registrering. Registreringen sker
enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen eller over internettet. Det vil
formentlig være mest effektivt og økonomisk, at disse registre udbygger deres
kontakter til landets dyrlæger, katterier, kattehjem og katteejere. Herved
behøver det offentlige ikke at blive inddraget i registreringen eller
omkostningerne. Det bør sikres, at katteregisteret råder over tilstrækkelige
edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m.v., så katteregisteret til enhver tid
er
intakt. Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at Den Danske
Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisationer, der er aktive på
katteområdet, er gået sammen om at etablere et register ved navn »Det Danske
Katteregister«.
Flertallet er umiddelbart enig i, at det skal sikres, at
kommunerne tager hånd om de herreløse katte, eventuelt som led i
gennemførelse
af handlingsplaner. Kommunerne bør eventuelt pålægges at reagere på
henvendelser fra borgere, der klager over gener fra herreløse katte.
Kommunens
reaktion kan eventuelt bestå i en orientering om de gældende regler og
oplysning
om, hvilke løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen vil eksempelvis kunne
have
indgået aftaler med et dyreinternat, en dyrlæge eller eventuelt kommunens
egen
gartnerafdeling. Kommunen bør eventuelt udsende en skriftlig orientering om
den
påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. advisere beboere i området
eller
fastsætte en tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes m.v. Hvis
indfangning eller aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde.
Efter
flertallets opfattelse kræver en endelig stillingtagen til kommunernes
forpligtelser på dette punkt imidlertid en nærmere drøftelse med bl.a.
Kommunernes Landsforening, der har vurderet, at det på landsplan vil koste
omkring 50-100 mio. kr. at gennemføre
beslutningsforslaget.
Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes
af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for en privatperson at
vide,
om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret og
registreret. Det bør derfor ikke være tilladt for privatpersoner at skyde
katte. Det bør i stedet fastslås, at katte – som udgangspunkt – kun
må
indfanges i godkendte fælder, og aflivning kun foretages af en dyrlæge eller
anden uddannet person. Spørgsmålet bør imidlertid drøftes nærmere med bl.a.
Skov- og Naturstyrelsen, som har gjort opmærksom på, at der er hensyn at tage
til
de i Danmark hjemmehørende vildtlevende dyr.
Efter flertallets opfattelse bør resultatet af disse drøftelser derfor
foreligge, før der træffes nogen endelig beslutning om et forbud.
Efter de oplysninger flertallet er i besiddelse af, forventer regeringen,
at de lovgivningsinitiativer, som drøftelserne med bl.a. Kommunernes
Landsforening
og Skov- og Naturstyrelsen måtte give anledning til, vil kunne fremlægges i
1.
halvår af 2006.
Flertallet finder endelig grund til at understrege vigtigheden
af, at dyreværnslovgivningen med den plads, katten har i samfundet, til
enhver
tid sikrer kattenes velfærd og menneskers ansvar herfor.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at alle
dyrs velfærd skal sikres – også kattes. Katte er levende væsener, der
kan føle
smerte, opleve glæde og føle frygt. De kan sulte og tørste, og de kan lide.
Derfor har kattene en værdi i sig selv. Mennesker påtager sig et ansvar ved
at
fodre kattene. Det skaber et kunstigt højt fødegrundlag, så der bliver for
mange katte. Derfor må menneskene også erkende deres ansvar og tage sig af
kattene eller begrænse antallet af katte gennem neutralisering, så der bliver
det antal, som man er i stand til at tage sig af.
Beslutningsforslaget tager sigte på at beskytte katte. Det skal
ske ved, at katteejerne fastholdes på deres ansvar og kommunerne forpligtes
til
at tage ansvar for herreløse katte.
I øjeblikket findes der to katteregistre i Danmark: Det Danske
Katteregister (Kattens Værn) og Dansk Katteregister (Inges Kattehjem). Det
Dyreetiske
Råd anbefaler, at der etableres èt samlet katteregister.
S og SF finder nu tiden inde til, at der, hvad angår
katteregistre, fremover kun skal være ét funktionsdygtigt katteregister.
Sagen
er, at med to registre, får man en langt dårlige situation for dyrene, og
dermed kommer det til at gå ud over dyrene i stedet for at hjælpe dem. Og da
det samtidig har vist sig vanskeligt for de forskellige foreninger at nå til
enighed på dette område, mener S og SF, at problemet skal løses ad
lovgivningens
vej.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget og det
stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S og SF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige udvalg med undtagelse af RV):
Til teksten
1)
Ordene », som skal sendes i
offentligt udbud« udgår.
[Etablering af registeret skal ikke sendes i offentligt udbud]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget bortfalder kravet om, at et samlet
register for katte skal sendes i offentligt udbud.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 60
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar
2
1. udkast til betænkning
3
2. udkast til betænkning
4
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 60
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om dyrlæger kan vælge mellem katteregistrene, når
katte registreres, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om der har været problemer med registrering i de
eksisterende registre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om den nuværende retstilstand her givet anledning
til problemer for dyrlægerne, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 er optrykt efter ønske fra SF og S, og
spørgsmål 2 og 3 er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at dyrlæger kan vælge mellem
registrene, når katte registreres?
Svar:
Justitsministeriet lægger ved besvarelsen af spørgsmålet til
grund, at der med udtrykket »registrene« sigtes til dels det katteregister,
der
i øjeblikket administreres af Inges Kattehjem og dels det katteregister, som
Den Danske Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisationer, der er
aktive på katteområdet, er gået sammen om at etablere ved navn »Det Danske
Katteregister«.
Justitsministeriet kan oplyse, at der hverken i dyreværnsloven
eller i administrative forskrifter udstedt i medfør heraf er fastsat regler
om,
at en dyrlæge skal mærke og efterfølgende registrere en kat i et af de to
nævnte registre. Det er således op til den enkelte dyrlæge i samråd med
ejeren
af en kat at træffe beslutning om, hvorvidt katten skal mærkes og
registreres,
og i givet fald i hvilket register.
Spørgsmål 2:
Kan ministeren oplyse, om der har været problemer med
registreringerne i de eksisterende registre?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der har været problemer med
registreringerne i de eksisterende registre.
Jeg kan endvidere oplyse, at Kattens Værn og Inges Kattehjem
telefonisk i dag over for Justitsministeriet har oplyst, at der ikke har
været
og heller ikke er problemer med registreringerne i de to foreningers
katteregister.
Spørgsmål 3:
Har den nuværende retstilstand givet anledning til problemer for
dyrlægerne?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
telefonisk i dag indhentet en udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening.
Den Danske Dyrlægeforening har henvist til foreningens
høringssvar over Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte, der vedlægges.
Høringssvaret
er tidligere oversendt til Folketingets Retsudvalg den 4. maj 2005, jf. B 60
–
bilag 1. Herudover har Den Danske Dyrlægeforening oplyst, at det ikke giver
anledning til problemer for dyrlægerne, at der i øjeblikket er to
katteregistre.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Retsinformation · 6. april 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte Retsinformation · 24. juni 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte Retsinformation · 8. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en forenklet inkassoproces Retsinformation · 6. maj 2003
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 21. juni 2004
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013