Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. april 2003 af
Christian H. Hansen (DF), Bent Bøgsted (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Jørn Dohrmann (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Pia Kristensen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den
1. marts 2004 at fremsætte forslag til lovgivning om katte samt forberede de
nødvendige administrative forskrifter med det formål at indføre
sammenhængende,
overskuelige og tidssvarende regler for beskyttelse af kattens velfærd.
Lovgivningen og de administrative forskrifter, der
udfærdiges, bør foruden en generel fremhævelse af kattens velfærd og
menneskets ansvar herfor navnlig indeholde regler eller vejledninger om:
1.
behandling af katte,
herunder om sundhed og pleje af kattehold
2.
humane metoder ved
indfangning og aflivning af herreløse katte
3.
optagning,
efterlysning og fremlysning af bortkomne katte
4.
reproduktionsbegrænsning
5.
frivillig
øremærkning (vejledning)
6.
Læs alt
vaccination
7.
myndigheders,
herunder kommuners, ansvar og pligter
8.
landmænds ansvar og
pligter
9.
andre privates,
herunder boligselskabers, ansvar og pligter.
Bemærkninger til forslaget
1. Forslagets historiske baggrund
I 1991 trådte den nuværende dyreværnslov i kraft (lov nr.
386 af 6. juni 1991). Den afløste den tidligere dyreværnslov fra 1950.
Dyreværnsloven af 1991 er en rammelov, der overlader det til
justitsministeren
at udforme lovens nærmere indhold i form af cirkulærer og bekendtgørelser.
Loven
indeholder i §§ 1-3 en gennemgang af lovens overordnede formål. Heraf fremgår
bl. a.:
Dyr skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men
og
væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen
til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte, praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum,
eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets
behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne
bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr
skal
endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
2. Politisk baggrund for at styrke
lovgivningsindsatsen
Der har fra flere sider været gjort opmærksom på det
generelle behov for en forbedret lovgivningsindsats på
dyrevelfærdsområdet.
Dansk Folkeparti har således gennem flere år peget på, at
dyrevelfærd skal sættes langt højere på den politiske dagsorden end hidtil.
Partiet har opstillet en række hovedkrav
til
dansk dyrevelfærdspolitik, hvoraf de vigtigste i denne forbindelse kan
sammenfattes således:
Straffene for
dyremishandling og vanrøgt skal skærpes markant, og dyremishandlere skal
fratages retten til at eje eller handle med dyr.
Der skal oprettes et
særligt dyrevelfærdspoliti.
Familiedyr skal have
den samme beskyttelse i dyreværnsloven, som husdyr har.
Der skal udarbejdes
en kattelov.
Dyrlæger skal
pålægges at anmelde vanrøgt til politiet.
Forsøgsdyr skal
udsættes for mindst muligt ubehag, og der kan kun tillades dyreforsøg, når
der
ikke findes andre muligheder.
Danmark skal arbejde
for, at der bliver sat en stopper for dyremishandling i hele verden.
Dyrehandlere skal
have autorisation til at handle med dyr, og der skal indføres lovpligtig
forbrugerinformation ved køb af kæledyr.
Justitsministeriet har i 2002 udsendt regeringens
handlingsplan for bedre dyrevelfærd
. Den
beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålet om herreløse katte. Det fremgår af
planen, at regeringen vil anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en
gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med
anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Afsnittet i regeringens
handlingsplan om kattes velfærd er vedhæftet som bilag 1 til nærværende
beslutningsforslag.
3. Formålet med beslutningsforslaget
Regler om katte og kattes velfærd er i dag spredt flere
steder i lovgivningen, og reglerne er til dels forældede og mangelfulde. En
række væsentlige forhold, der berører kattens velfærd, er slet ikke omfattet
af
lovgivningen.
Som eksempel på forældede og mangelfulde bestemmelser kan
nævnes reglerne i mark- og vejfredsloven (om stridigheder mellem naboer om
katte) og i jagtloven (om nedskydning af omstrejfende katte). Bestemmelserne
om
nabostridigheder vedrørende katte bruges i praksis næsten ikke, og
bestemmelserne i jagtloven er vanskelige at anvende, fordi det ofte er
tvivlsomt, om katte er omstrejfende eller hjemmehørende hos en ejer.
Som eksempel på forhold, der angår kattens velfærd, men
ikke eller ikke tilstrækkelig præcist - er behandlet i lovgivningen, kan
nævnes forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i en skov,
på
en mark eller på en rasteplads m.v.
Katte og hunde nævnes ofte i samme åndedrag, men der er
meget stor forskel på lovgivningens måde at behandle de to husdyr på. Som
nævnt
er reglerne om katte spredte og til dels forældede, mens reglerne om hunde er
samlet, klare og detaljerede.
Med den udbredelse, katte i dag har i Danmark, er det
naturligt, at der er fremvokset et stadig stærkere ønske hos katteejere og
interesseorganisationer for en gennemarbejdet og tidssvarende lovgivning. Det
anslås, at der i Danmark i dag lever mellem 600.000 og 700.000 tamkatte eller
»
ejerkatte
«
og måske et tilsvarende antal herreløse katte, dvs. katte uden fast
tilknytning
til et bestemt menneske eller en bestemt bolig. Den sidstnævnte gruppe består
især af katte på landet, f.eks. i stalde og lader, sommerhuskatte og bykatte,
f.eks. i baggårde og på kirkegårde.
Hvis man får juridiske problemer med hunde, kan man i de
fleste tilfælde slå op i hundeloven (lov nr. 164 af 18. maj 1937, jf.
lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret ved lov nr. 1064 af
23.
december 1992 og lov nr. 335 af 14. maj 1992). I fjorten ret detaljerede
paragraffer indeholdes bestemmelser om bl.a. mærkning, registrering og
skiltning, forbud mod hundehold på steder, hvor der ikke er beboelse, forbud
mod
at lade hunde være løsgående eller strejfe, særlige regler om forsvarligt
herredømme over jagthunde, bestemmelse om glubske hunde til bevogtning, gøen
og
tuden, lænkning, forebyggelse af skader forvoldt af hunde og ansvar for
sådanne
skader, erhvervsmæssig handel og opdræt af hunde, skadeserstatning,
ansvarsforsikring, erstatningssager, straffebestemmelser og regler om
tiltalerejsning i straffesager m.v.
Hvis man derimod får juridiske problemer med katte, må man
i mange tilfælde lede forgæves efter vejledning i loven. Der findes således
ingen regler om mærkning og registrering af katte. Hvis katte virker
generende,
kan man i mark- og vejfredsloven finde bestemmelser om bortjagning,
indfangning
og optagning af katte samt udlevering til rette ejer mod betaling af 50 øre
pr.
døgn til dækning af foder. Regler af denne art giver ikke megen vejledning.
Men
først og fremmest savnes der fuldstændig regler, der tager hensyn til kattes
særlige behov og velfærdsproblemer og lægger et ansvar på mennesker og
myndigheder for, at katte behandles med den værdighed og omsorg, som det
vidunderlige og smukke dyr fortjener.
En bestemmelse som § 14, stk. 1, i mark- og vejfredsloven
viser, hvordan lovgiver slet ikke har haft tanke for dyrets velfærd, men kun
for menneskets bekvemmelighed:
»
Uvane
husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og
katte,
har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra
sin
grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til
skade eller omkommer
« .
Den vigtigste indvending mod de regler om katte, der gælder
i dag, er, at de ikke forholder sig til kattens status som levende væsen med
de
rettigheder, der bør tilkomme den i overensstemmelse med dens evolutionært
betingede bevidsthedsniveau. Den gældende dyreværnslov indeholder ikke
regler,
der specielt tager hensyn til og værner om kattens velfærd.
Justitsministeriet
har for nylig sendt et udkast til bekendtgørelse om private dyrehold til
høring, men selv om det er sket efter offentliggørelsen af ministeriets
handlingsplan i 2002 om dyrevelfærd, er der ikke i høringsforslaget regler om
kattes særlige velfærdsproblemer. Det er, som om lovgivningen helt op i
nutiden
har betragtet dyr udelukkende som en økonomisk ressource og ikke betonet
dyrenes velfærd. Dyreværnsloven tager det heller ikke så nøje, at hver
dyreart
er forskellig og skal anskues hver for sig.
Men katten er et specielt dyr med dens meget store
udbredelse, dens nære tilknytning til mennesker og menneskers bolig samt dens
særegne kendetegn og adfærd. Samtidig accepterer vi kattens behov for frihed.
Det afspejles f.eks. i vores kulturelle holdning til katten og på den måde,
katten nævnes i litteraturen. Som eksempel kan nævnes Piet Heins
»
Gruk af Kumbel Kumbell
«
fra 1941, hvor katten besvarer spørgsmålet
»
Lille mis, lille mis, lille mis på vejen,
hvis er du? hvis er du?
«
med svaret:
»
Jeg er sgu min egen
« .
I en kommende lovgivning bør hensynet til kattens velfærd
frem i første række, og eventuelle miljømæssige nabohensyn eller andre hensyn
bør kunne tilgodeses uden krænkelse af kattenes velfærd.
Det bør indarbejdes, at der findes forsvarlige og humane
alternativer til indfangning og aflivning af katte. Aflivning af en kat, hvis
den krænker en grundejers territorium, bør ikke være den første handling,
lovgivningen anbefaler, men bør kun være en nødløsning, der så vidt muligt
bør
undgås. Så længe loven ikke giver katten de samme rettigheder som hunden, er
kattene udsat for mange ubehagelige farer, når de færdes i det fri. Det kan
heller
ikke bortforklares, at ikke alle mennesker holder af katte, og netop derfor
er
der behov for lovmæssig beskyttelse af dyrets velfærd.
Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ingen tvivl om,
at der vil være store fordele ved at samle regler om katten og kattens
velfærd,
sundhed, pleje m.v. i sammenhængende regler i en kattelov samt i deraf
afledte
administrative forskrifter og vejledninger. Det foreslås derfor at forberede
forslag til en lovgivning om katte samt forberede de nødvendige
administrative
forskrifter med det formål, at der med virkning fra 1. januar 2005 eller
snarest derefter indføres sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler
til beskyttelse af kattens velfærd.
Det er naturligvis muligt at udforme et kommende regelsæt
på flere forskellige måder. Forslagsstillerne vil finde det nyttigt, at man
både under udvalgsarbejdet og efterfølgende ved det lovforberedende arbejde
inddrager følgende emner i overvejelserne:
Generel formålsangivelse
1.
Der bør i en lov om
katte være indeholdt en generel formålsangivelse med understregning af kattes
velfærd og menneskets ansvar herfor. Det bør supplere de helt generelle
bestemmelser i dyreværnsloven. Med den plads, katten har i samfundet, er det
naturligt, at hensynet til den og menneskets ansvar er direkte præciseret
i
loven.
Behandling af katte m.v., herunder sundhed og pleje
af kattehold
2.
Der bør med hjemmel
i dyreværnslovens § 11 fastsættes specifikke regler om behandling af katte,
herunder om sundhed og pleje af kattehold, og mere tidssvarende regler end de
i
1984 fastsatte om indfangning og aflivning af herreløse katte. Fordelen ved
at
omarbejde de nuværende regler er, at man herved kan sætte hensynet til
kattens
velfærd i forgrunden som en ledetråd.
Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne
katte
3.
Regler om
optagning, efterlysning og fremlysning af katte. Disse regler bør bedre end i
dag sikre, at flest mulige katte kan komme tilbage til deres ejere eller
finde
et nyt hjem.
Reproduktionsbegrænsning
4.
Der bør være regler
om reproduktionsbegrænsning, herunder navnlig ved anbefaling af
kastration/sterilisation, når katten er 6-8 måneder gammel. Fordelen er at
forhindre uønsket tilvækst i bestanden ved, at katten føder for mange
killinger. Begrænsning fører også til, at katten knytter sig mere til hjemmet
og ikke strejfer så meget om. Herved reduceres risikoen for de frygtede
sygdomme FIV og FELV.
Der er kun en
moderat dyrlægeudgift ved kastration og sterilisation.
Derved
understreges ansvaret for ejeren til at sikre, at antallet af uønskede
killinger begrænses. Katteejere bør ikke tillægge killinger eller katte, der
er
født af egen avl, uden på forhånd at have sikret sig, at disse kan optages i
egen katteflok eller kan formidles til nye hjem.
Øremærkning
5.
Fordelen er, at bortkomne
katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper
ved
en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i forbindelse med
kastra~tion/sterilisation,
er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være ejerens
ansvar
at sørge for, at mærkningen registreres og er ajourført. Der findes
velfungerende og landsdækkende katteregistre. Disse registre tilbyder enhver
katteejer registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra
dyrlægen eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og
økonomisk, at disse registre udbygger deres kontakter til landets dyrlæger,
katterier, kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke at
blive
inddraget i registreringen eller omkostningerne. Det bør i forbindelse med
lovforberedelsen sikres, at katteregistret råder over tilstrækkelige
edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m. v., så katteregistret til enhver tid
er
intakt. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det vil være mest
hensigtsmæssigt,
at disse registre er offentligt tilgængelige på internettet.
Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter
6.
Det bør fastslås,
at der påhviler primærkommunerne en pligt til at reagere på henvendelser fra
borgere, der klager over gener fra herreløse eller andre katte, anmoder om
indfangning m.v. Kommunens reaktion bør primært bestå i at orientere om
gældende regler og forklare, hvilke løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen
skal have indgået de fornødne aftaler med dyreinternat, dyrlæge eller
eventuelt
kommunens egen gartnerafdeling. Kommunen skal udsende en skriftlig
orientering
om den påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. ved at advisere beboere
i
området eller fastsætte en tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes
m.v.
Ved klager over ulemper fra ejerkatte skal kommunen kunne afkræve ejeren en
erklæring om de foranstaltninger, der skal træffes. Hvis indfangning eller
aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde. Udgifterne skal
helt eller delvis dækkes ved opkrævning af gebyr hos de berørte borgere, da
det
ikke er meningen, at kommunerne skal påføres nye udgifter.
Boligforeningers ansvar og pligter
7.
Det bør præciseres,
at boligforeninger kan betinge tilladelse til kattehold af krav om
neutralisering, kastration/sterilisation, mærkning og registrering.
Præcisering
af dette er en fordel, fordi man herved hindrer, at beboere ved fraflytning
efterlader deres katte, uden at der er økonomisk dækning for omkostningerne.
I
lejekontrakter, husordner eller på anden måde kan aftalerne nedfældes, og det
bør være muligt at afkræve katteejeren et depositum til sikkerhed for
overholdelse af forpligtelserne.
Landmænds ansvar og pligter
8.
Katten er nødvendig
til bekæmpelsen af mus i landbrugsbygninger og marker. Men mange steder går
katte på landet
»
for lud og koldt vand
«
og må selv finde føden. Det kan overvejes,
om det bør indgå i de kommende regler, at landmanden har en pligt til at
sørge
for begrænsning af kattebestandens størrelse og til at
sørge for ordentlige forhold for sine
»
brugskatte
« .
Lig
Ligeledes bør det overvejes, om der bør indføres fradragsregler for udgifter
til kattehold i landbrugsbedrifter. Der bør ikke være et urimeligt stort
antal
katte på den enkelte ejendom, og dyrlægen eller
kommunen
bør kunne pålægge
landmanden restriktioner, hvis der forekommer et umådeholdent stort antal
katte
i forhold til gårdens størrelse, og hvis det konstateres, at de mange katte
ikke kan brødfødes og derfor trækker ud til nabogårde eller sommerhusområder.
Reglerne bør tilskynde landmanden til at sørge for ordentlige forhold og
begrænsning af gårdens kattehold og til at sørge for neutralisering og
øremærkning af kattene.
Forbud mod at efterlade katte i naturen
9.
Lovgivningen bør
indeholde forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i
naturen,
f.eks. i en skov, i det åbne land eller på en rasteplads m.v. Den eneste
lovlige måde at skaffe sig af med en kat på bør være formidling af katten til
et nyt hjem eller aflivning af katten hos en dyrlæge.
Omstrejfende tamkatte
10.
Omstrejfende katte,
der ikke er mærket eller som er uden en ajourført registrering, bør
fremlyses,
f.eks. på en særlig side på internettet. Herved kan man forøge chancerne for,
at den finder sit hjem igen, men sker det ikke, kan den efter en frist
videreformidles eller aflives. Et stykke tid før optagelse bør en kat mærkes
med elastikhalsbånd for at gøre ejeren opmærksom på, at der er risiko for
snarlig optagelse. Det skal i almindelighed være en forpligtelse for ejere af
tamkatte at sørge for, at disse ikke er til gene for omkringboende i bymæssig
bebyggelse, og om nødvendigt må katten derfor holdes inde i boligen.
Mark- og vejfredslovens regler
11.
Det vil være mest
naturligt at ophæve de nuværende regler i mark- og vejfredsloven for så vidt
angår katte, idet de relevante regler i fremtiden bør indarbejdes i
bestemmelserne om primærkommunernes ansvar og pligter.
Jagtlovens regler
12.
Bestemmelsen om
nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes af
nye regler. Problemet er, at det ikke er
muligt for jægeren at vide, om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den
er
neutraliseret og registreret. Det bør derfor ikke være tilladt for jægere at
skyde katte. Det bør i stedet fastslås, at katte kun må indfanges i godkendte
fælder, og aflivning kun foretages af en dyrlæge eller anden uddannet person.
Begrænsning i størrelsen af kattehold
13.
Af hensyn til
kattens velfærd og af hygiejniske grunde vil det for de fleste være
naturligt,
at der er en øvre grænse for, hvor mange voksne katte, der må være knyttet
til
den enkelte bolig. For eksempel vil mange mene, at det i byer og bymæssig
bebyggelse vil være fornuftigt, at en privat husstands kattehold højst består
af f.eks. fem voksne katte. Eventuelt kan antallet fastsættes lokalt af
kommunen. Derimod skal der naturligvis være adgang til at drive katteri,
hvilket skal ske som CVR-registreret virksomhed, som skal være underkastet de
til enhver tid gældende regler om dyrlægetilsyn m.v.
Ejerforhold
14.
Ejerforhold bør være
defineret på en sådan måde, at der er klarhed over, hvem der har ansvaret for
kattens velfærd og færden inden for den enkelte kategori af katte. Inden for
kategorien
»
familiekatte
«
eller
»
tamkatte
«
bør ejeren eller værtspersonen være
ansvarlig. Inden for kategorien
»
brugskatte
«
bør ejeren, forpagteren eller værts~personen
være ansvarlig. Og inden for kategorien
»
vildtlevende
katte
«
bør kommunen eller værts~personen
være ansvarlig.
4. Bemærkninger til forslagets indhold
Beslutningsforslaget bærer titlen
»velfærd for katte og f
orberedelse af lov om katte
«
. Det er herved understreget, at
forslagsstillerne anser det for mest hensigtsmæssigt at samle den nuværende
spredte lovgivning om katte i en samlet kattelov, der endvidere skal behandle
en række relevante dyrevelfærdsmæssige forhold vedrørende katte, der i dag
ikke
er behandlet i lovgivningen.
Forslaget sætter en frist for regeringen til at fremsætte
lovforslag snarest muligt og inden den 1. marts 2004. Fristen er
tilstrækkelig
lang til, at regeringen har tid til at indsamle tilstrækkelig viden og til at
inddrage dyreværnsorganisationer og andre interessenter i forberedelserne.
Forslagsstillerne finder det realistisk, at regeringen i 2. halvår 2003
sender
et lovudkast i høring med henblik på fremsættelse af et lovforslag inden 1.
marts 2004.
De problemer, der bør løses ved regulering af reglerne om
katte, kan opdeles i forskellige typer. Nogle af de mere overordnede opgaver
løses bedst gennem egentlige lovbestemmelser, mens andre bedst kan løses
gennem
fastsættelse af administrative forskrifter. Endelig er der forskellige
spørgsmål, der ikke nødvendigvis kræver ny lovgivning eller administrative
forskrifter, men kan varetages gennem ministerielle vejledninger, der kan
tjene
som frivillig rettesnor for katteejere og andre.
I beslutningsforslaget er nævnt, at der især er behov for
regler eller vejledninger om følgende emner:
1.
behandling af
katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold
2.
humane metoder ved
indfangning og aflivning af herreløse katte
3.
optagning,
efterlysning og fremlysning af bortkomne katte
4.
reproduktionsbegrænsning
5.
frivillig
øremærkning (vejledning)
6.
vaccination
7.
myndigheders,
herunder kommuners, ansvar og pligter
8.
landmænds ansvar og
pligter
9.
andre privates,
herunder boligselskabers, ansvar og pligter.
Forslagsstillerne stiller sig åbne overfor, at den endelige
udformning af de temaer, der skal inddrages i et kommende lovinitiativ, kan
afvige fra, hvad der er angivet i beslutningsforslaget. Det vil bl.a. afhænge
af drøftelsen i folketingsudvalget og af de henvendelser, der kommer til
udvalget udefra.
Forslagsstillerne har med dette forslag valgt ikke at lægge
sig fast på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan opdele reglerne, eller hvor
man bedst kan placere dem rent lovteknisk. Der er flere måder, det kan gribes
an på, og det vil kræve nærmere overvejelser i ministeriet i forbindelse med
det egentlige lovforberedende arbejde. Det vil være påkrævet, at ministeriet
i
dette arbejde inddrager interesseorganisationer og andre eksterne sagkyndige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller
administrative byrder for det offentlige. De opgaver, der efter
bemærkningerne
til forslaget bør påhvile offentlige myndigheder, vil formentlig i fremtiden
kunne løses mere effektivt og derfor også mere økonomisk, når der gælder et
entydigt regelsæt, end i dag, hvor reglerne er sporadiske og ufuldstændige.
Opgaverne skønnes derfor ikke at kræve flere offentlige ressourcer end i dag.
6. Bilag til beslutningsforslaget
Forslaget har af Dansk Folkeparti i marts 2003 været sendt
i høring hos Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn og Inges Kattehjem. De tre
organisationers høringssvar af henholdsvis 21. marts 2003, 24. marts 2003 og
25. marts 2003 er optaget som bilag til beslutningsforslaget.
Bilag
1
Uddrag af regeringens handlingsplan for bedre
dyrevelfærd
»
Dyrs velfærd vores
ansvar
«
, Justitsministeriet, 18. april
2002.
Katte
Katte er som alle andre dyr omfattet af
dyreværnslovens
almindelige bestemmelser om forsvarlig behandling
af dyr mv. I medfør af
dyreværnslovens
§ 11 kan justitsministeren derudover fastsætte regler om behandling af katte,
herunder regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med hjemmel i
den
tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i 1984 om indfangning og
aflivning af herreløse katte. Endvidere findes der under Fødevareministeriet
regler, som giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive
bortkomne husdyr, herunder katte.
Mange katte lever godt som familiedyr, men et stort antal
katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som på forsvarlig måde tager
sig af dem.
Regeringen finder, at der er et stort behov for at se
nærmere på forholdene for disse katte.
Det bør bl.a. vurderes, i hvilket omfang der kan findes
alternativer til at indfange og aflive herreløse katte. Det må i den
forbindelse vurderes, i hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges
større vægt i forhold til de miljømæssige hensyn, jagtmæssige hensyn eller
andre hensyn, som anføres som begrundelse for at aflive herreløse katte.
I det omfang det ikke er muligt at finde egnede
alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og aflivning kan
foretages med størst muligt hensyn til kattenes velfærd. I den forbindelse
bør
det også overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes
uønskede
killinger, som efterfølgende må indfanges og aflives.
Regeringen finder endvidere, at der er behov for at se på,
om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer
tilfredsstillende. Der er således behov for at overveje, om særlige
initiativer
kan være med til at sikre, at det størst mulige antal bortkomne katte finder
tilbage til deres ejer.
Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at få
foretaget en samlet gennemgang af de spørgsmål, som er nævnt ovenfor.
Regeringen vil derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en sådan
gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med
anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd.
Bilag
2
DYRENES BESKYTTELSE
Dansk Folkeparti har med brev dateret den 19. marts 2003
anmodet om Dyrenes Beskyttelses kommentarer til
»
Forslag
til folketingsbeslutning om velfærd for katte
«
og skal i den forbindelse udtale følgende:
Dyrenes Beskyttelse hilser med stor tilfredshed, at der
bliver fremsat et beslutningsforslag, der skal sikre kattes velfærd. Det har
Dyrenes Beskyttelse efterlyst i mange år, og der er et endog meget stort
behov
for at sikre kattene en retsstilling, der svarer til hundes.
For Dyrenes Beskyttelse er det helt afgørende, at der
etableres en obligatiorisk øremærkning og registrering af katte. Det er
forudsætningen for, at man kan finde frem til ejeren af katten. For at sikre
en
effektiv øremærkning og registrering, skal der være ét register, så brugerne
af
registreret ikke skal henvende sig flere steder for at finde frem til en kat.
Dyrenes Beskyttelse vil anbefale, at det nuværende Dansk Hunderegister
udvides
til Dansk Hunde- og Katteregister, og registeret har over for Dyrenes
Beskyttelse meddelt, at man er klar til at påtage sig opgaven.
Hvis det ikke bliver et offentligt register, finder Dyrenes
Beskyttelse, at der skal etableres et privat register, der udbydes i
offentligt
udbud, og Dyrenes Beskyttelse vil i givet fald byde på et sådant register.
Med venlig hilsen
DYRENES BESKYTTELSE
Ole Münster
Direktør
Bilag
3
Kattens Værn
Vedr.: Forslag til folketingsbeslutning om velfærd
for katte
Idet vi henviser til Dansk Folkepartis (DF) af 19. marts
d.å. vedrørende folketingsbeslutning om velfærd for katte, skal vi fremkomme
med følgende bemærkninger til forslaget:
KATTENS VÆRN (KV) hilser forslaget velkommen, idet det er en
udmærket opfølgning af det arbejde, der igennem en årrække er pågået i
samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Dyrenes Beskyttelse (DB)
og
KV.
Dette arbejde, som tog sin begyndelse allerede i 1995, er
indtil nu resulteret i et
»
debatoplæg
«
, som i efteråret 2002 er tilsendt
respektive ministre samt folketingets retsudvalg.
Ud over de i omtalte debatoplæg givne bemærkninger, skal KV
til det af DF fremlagte forslag og idet der henvises til Deres
punktopstilling bemærkes følgende:
1.
KV deler til fulde
opfattelsen.
2.
KV deler ligeledes
dette synspunkt. Der bør udsendes klare retningslinier for katteinternater.
Indretning, drift m.m. Det skal bemærkes, at KV råder over syv internater.
3.
Se punkt 5.
4.
Reproduktionsbegrænsning.
KV er enig i behovet for faste regler herom. KV arbejder i stor udstrækning
med
netop dette forhold gennem en genudsætningsordning og ved hjælp af de otte
katteinspektører, som dækker det meste af landet samt gennem aftaler med ca.
60
af landets kommuner. KV sigter især på de herreløse vildtlevende katte, idet
der altid består en personlig interesse i at lade egne katte neutralisere
p.g.a. kattenes kønsdrift. KV er klar til at udvide dette samarbejde med
landets kommuner.
5.
Hvad angår mærkning,
deler KV den opfattelse, at der bør indføres et generelt krav om mærkning. KV
har igennem mere end 20 år arbejdet med en øremærkningsteknik, som har
medført,
at vi i dag har mere end 300.000 katte i vort øremærkeregister. Der tilkommer
årligt imellem 15- og 20.000 nye katte til dette register. KV register er
døgnbetjent (personbetjent) og nu udviklet således, at landets dyrlæger,
politi
og redningsvæsener kan få tildelt en adgangskode, hvorefter disse selv kan gå
ind på vort register. Der findes i dag to registre, hvoraf KVs er langt det
største. Dansk Dyreværn i Aarhus, som tidligere havde eget register, er i dag
tilsluttet og fuldt integreret i KVs register. KV har konsekvent og med
henvisning til registerloven undladt at oplyse katteejernes navne og private
adresser modsat Inges Kattehjem. Alle udgifter i forbindelse med
øremærkningen,
såsom fremskaffelse og udskiftning af årskoder m.v., afholdes af KV, uanset
at
dette udstyr også bruges til mærkning af katte til Inges Kattehjem. KV har
ligeledes konsekvent fastholdt, at katteejere selv burde betale for
omkostningen i forbindelse med registrering af disse, da vi ikke finder det
moralsk forsvarligt at anvende midler, der gives til dyrevelfærd, til gavn
for
den enkelte ejer. KV har udarbejdet et fyldigt materiale, som fremsendes til
alle nye registranter. Der gives en udstrakt service til katteejere fra vore
medarbejdere. Gennem de seneste år har KV med alle vore lokale repræsentanter
drøftet forholdene omkring øremærkning contra chipning. Uanset, at KV er åben
overfor nye elektroniske muligheder, er det vor opfattelse, at øremærkning
indtil videre er den eneste rigtige måde at mærke på, idet den er umiddelbar
synlig ofte også på afstand, samt at scannerudstyr endnu ikke er så
udviklet
, at det dels er alment brugbart og dels ikke kan anvendes igennem trådnet.
Hertil kommer, at de sædvanligt anvendte chips har en tendens til at flytte
sig
i kattens krop.
6.
Kommunernes ansvar.
KV deler opfattelsen af, at kommunerne bør bære ansvaret for de
herreløse/vildtlevende katte i eget område. Hvilket i øvrigt uden at være
præciseret bør indgå i kommunernes miljøansvar. Det bør dog tages i
betragtning, at katte ikke umiddelbart kan defineres som hjemmehørende i en
bestemt kommune. Yderligere bemærkes, at et krav om registrering af alle
herreløse vildtlevende katte vil afstedkomme store problemer og udgifter for
en
stor del af landets kommuner, ligesom det indebærer en risiko for unødvendig
og
ukontrolleret nedskydning af katte, hvilket givetvis vil medføre megen vrede
i
befolkningen. I omtalte debatoplæg har KV fået indført, at nedskydning alene
må
foretages i nødsfald.
7.
KV er enig i
betragtningerne.
8.
KV er af den klare
opfattelse, at landmandens ansvar overfor sine katte bør præciseres og
indskærpes. Kattene bør være mærket og registreret og jf. i øvrigt seneste
landsretsdom vedrørende skattefradrag for fodring af brugskatte .
9.
Helt enig.
10.
Enig.
11.
For såvidt angår
Mark- og Vejfredsloven er denne oprindeligt tænkt som en regulering overfor
kvæg og ikke udarbejdet med henblik på forholdene omkring hunde og katte, som
senere er tilføjet loven, uden at netop de specielle forhold omkring disse
hus/kæledyr er taget i betragtning. Derfor enig.
12.
Ifølge de
eksisterende regler, der forbyder nedskydning af ejerkatte, bør det tages i
betragtning, at for at kunne konstatere, om en kat er øremærket (ejerkat)
kræver det, at jægeren kommer ganske tæt på katten, hvilket ikke altid er
muligt, hvorfor denne regel er mere eller mindre illusorisk.
13.
Enig.
14.
KV er ligeledes enig
i, at privates ansvar for egne katte (ejerkatte) samt for de katte, som fx
gennem systematisk fodring
»
præges
«
på menneskene, bør præciseres og skærpes.
Yderligere generelle betragtninger:
Lovgivningen med tilhørende cirkulærer m.v. bør samles og
udfærdiges klarere og mere udførligt end det i dag forefindes.
KV finder det nødvendigt at foretage en kraftig sondring
mellem hund og kat på grund af disse to arters meget forskellige psyke. I en
kommende lov bør der ligeledes tages særlige forholdsregler over for
racekatte
og ikke mindst den udbredte
»
typing
«
af disse.
Med venlig hilsen
Poul Holm
formand
Bilag
4
Inge’s Kattehjem
Efter at have modtaget Dansk Folkepartis udkast til forslag
til folketingsbeslutning om velfærd for katte skal vi hermed bemærke
følgende:
Punkt 6 under emner
(vaccination) bør fjernes, da det ikke pt. er relevant i dette sammenhæng
Vedrørende
reproduktionsbegrænsning (punkt 4) mener vi, at det er vigtigt, at det
understreges, at det er en anbefaling/vejledning, der ønskes
Vedrørende øremærkning
(punkt 5). Vi vil også i dette punkt understrege, at det er vores opfattelse,
at der alene er behov for information og vejledning til katteejeren om
øremærkningen
For at fremme
udbredelsen af øremærkningen har Inges Kattehjem siden år 1991 valgt at
tilbyde
alle mærkede katte i Danmark GRATIS registrering. Igennem de sidste fire år
har
www.danskkatteregister.dk
været offentligt
tilgængeligt på internettet.
Vi ser med forventning frem til det videre forløb og kan
bakke fuldt op om de øvrige punkter.
Med venlig hilsen
Jørgen S. Petersen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en »klippekortordning« for overtrædelse af reglerne om dyretransport Retsinformation · 13. december 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte Retsinformation · 28. februar 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om fiskeri af ål Retsinformation · 28. marts 2012
- Forslag til folketingsbeslutning om »kørekort« til fødevareforretninger Retsinformation · 28. januar 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for at få forbudt fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr Retsinformation · 7. december 2011