Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte

2002/1 BSF 138Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. april 2003 af

Christian H. Hansen (DF), Bent Bøgsted (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Jørn Dohrmann (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Pia Kristensen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den

1. marts 2004 at fremsætte forslag til lovgivning om katte samt forberede de

nødvendige administrative forskrifter med det formål at indføre

sammenhængende,

overskuelige og tidssvarende regler for beskyttelse af kattens velfærd.

Lovgivningen og de administrative forskrifter, der

udfærdiges, bør foruden en generel fremhævelse af kattens velfærd og

menneskets ansvar herfor navnlig indeholde regler eller vejledninger om:

1.

behandling af katte,

herunder om sundhed og pleje af kattehold

2.

humane metoder ved

indfangning og aflivning af herreløse katte

3.

optagning,

efterlysning og fremlysning af bortkomne katte

4.

reproduktionsbegrænsning

5.

frivillig

øremærkning (vejledning)

6.

Læs alt

vaccination

7.

myndigheders,

herunder kommuners, ansvar og pligter

8.

landmænds ansvar og

pligter

9.

andre privates,

herunder boligselskabers, ansvar og pligter.

Bemærkninger til forslaget

1. Forslagets historiske baggrund

I 1991 trådte den nuværende dyreværnslov i kraft (lov nr.

386 af 6. juni 1991). Den afløste den tidligere dyreværnslov fra 1950.

Dyreværnsloven af 1991 er en rammelov, der overlader det til

justitsministeren

at udforme lovens nærmere indhold i form af cirkulærer og bekendtgørelser.

Loven

indeholder i §§ 1-3 en gennemgang af lovens overordnede formål. Heraf fremgår

bl. a.:

Dyr skal behandles

forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men

og

væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles

omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagen

til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i

overensstemmelse med anerkendte, praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum,

eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets

behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne

bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr

skal

endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

2. Politisk baggrund for at styrke

lovgivningsindsatsen

Der har fra flere sider været gjort opmærksom på det

generelle behov for en forbedret lovgivningsindsats på

dyrevelfærdsområdet.

Dansk Folkeparti har således gennem flere år peget på, at

dyrevelfærd skal sættes langt højere på den politiske dagsorden end hidtil.

Partiet har opstillet en række hovedkrav

til

dansk dyrevelfærdspolitik, hvoraf de vigtigste i denne forbindelse kan

sammenfattes således:

Straffene for

dyremishandling og vanrøgt skal skærpes markant, og dyremishandlere skal

fratages retten til at eje eller handle med dyr.

Der skal oprettes et

særligt dyrevelfærdspoliti.

Familiedyr skal have

den samme beskyttelse i dyreværnsloven, som husdyr har.

Der skal udarbejdes

en kattelov.

Dyrlæger skal

pålægges at anmelde vanrøgt til politiet.

Forsøgsdyr skal

udsættes for mindst muligt ubehag, og der kan kun tillades dyreforsøg, når

der

ikke findes andre muligheder.

Danmark skal arbejde

for, at der bliver sat en stopper for dyremishandling i hele verden.

Dyrehandlere skal

have autorisation til at handle med dyr, og der skal indføres lovpligtig

forbrugerinformation ved køb af kæledyr.

Justitsministeriet har i 2002 udsendt regeringens

handlingsplan for bedre dyrevelfærd

. Den

beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålet om herreløse katte. Det fremgår af

planen, at regeringen vil anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en

gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med

anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Afsnittet i regeringens

handlingsplan om kattes velfærd er vedhæftet som bilag 1 til nærværende

beslutningsforslag.

3. Formålet med beslutningsforslaget

Regler om katte og kattes velfærd er i dag spredt flere

steder i lovgivningen, og reglerne er til dels forældede og mangelfulde. En

række væsentlige forhold, der berører kattens velfærd, er slet ikke omfattet

af

lovgivningen.

Som eksempel på forældede og mangelfulde bestemmelser kan

nævnes reglerne i mark- og vejfredsloven (om stridigheder mellem naboer om

katte) og i jagtloven (om nedskydning af omstrejfende katte). Bestemmelserne

om

nabostridigheder vedrørende katte bruges i praksis næsten ikke, og

bestemmelserne i jagtloven er vanskelige at anvende, fordi det ofte er

tvivlsomt, om katte er omstrejfende eller hjemmehørende hos en ejer.

Som eksempel på forhold, der angår kattens velfærd, men

ikke eller ikke tilstrækkelig præcist - er behandlet i lovgivningen, kan

nævnes forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i en skov,

på

en mark eller på en rasteplads m.v.

Katte og hunde nævnes ofte i samme åndedrag, men der er

meget stor forskel på lovgivningens måde at behandle de to husdyr på. Som

nævnt

er reglerne om katte spredte og til dels forældede, mens reglerne om hunde er

samlet, klare og detaljerede.

Med den udbredelse, katte i dag har i Danmark, er det

naturligt, at der er fremvokset et stadig stærkere ønske hos katteejere og

interesseorganisationer for en gennemarbejdet og tidssvarende lovgivning. Det

anslås, at der i Danmark i dag lever mellem 600.000 og 700.000 tamkatte eller

»

ejerkatte

«

og måske et tilsvarende antal herreløse katte, dvs. katte uden fast

tilknytning

til et bestemt menneske eller en bestemt bolig. Den sidstnævnte gruppe består

især af katte på landet, f.eks. i stalde og lader, sommerhuskatte og bykatte,

f.eks. i baggårde og på kirkegårde.

Hvis man får juridiske problemer med hunde, kan man i de

fleste tilfælde slå op i hundeloven (lov nr. 164 af 18. maj 1937, jf.

lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret ved lov nr. 1064 af

23.

december 1992 og lov nr. 335 af 14. maj 1992). I fjorten ret detaljerede

paragraffer indeholdes bestemmelser om bl.a. mærkning, registrering og

skiltning, forbud mod hundehold på steder, hvor der ikke er beboelse, forbud

mod

at lade hunde være løsgående eller strejfe, særlige regler om forsvarligt

herredømme over jagthunde, bestemmelse om glubske hunde til bevogtning, gøen

og

tuden, lænkning, forebyggelse af skader forvoldt af hunde og ansvar for

sådanne

skader, erhvervsmæssig handel og opdræt af hunde, skadeserstatning,

ansvarsforsikring, erstatningssager, straffebestemmelser og regler om

tiltalerejsning i straffesager m.v.

Hvis man derimod får juridiske problemer med katte, må man

i mange tilfælde lede forgæves efter vejledning i loven. Der findes således

ingen regler om mærkning og registrering af katte. Hvis katte virker

generende,

kan man i mark- og vejfredsloven finde bestemmelser om bortjagning,

indfangning

og optagning af katte samt udlevering til rette ejer mod betaling af 50 øre

pr.

døgn til dækning af foder. Regler af denne art giver ikke megen vejledning.

Men

først og fremmest savnes der fuldstændig regler, der tager hensyn til kattes

særlige behov og velfærdsproblemer og lægger et ansvar på mennesker og

myndigheder for, at katte behandles med den værdighed og omsorg, som det

vidunderlige og smukke dyr fortjener.

En bestemmelse som § 14, stk. 1, i mark- og vejfredsloven

viser, hvordan lovgiver slet ikke har haft tanke for dyrets velfærd, men kun

for menneskets bekvemmelighed:

»

Uvane

husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og

katte,

har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra

sin

grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til

skade eller omkommer

« .

Den vigtigste indvending mod de regler om katte, der gælder

i dag, er, at de ikke forholder sig til kattens status som levende væsen med

de

rettigheder, der bør tilkomme den i overensstemmelse med dens evolutionært

betingede bevidsthedsniveau. Den gældende dyreværnslov indeholder ikke

regler,

der specielt tager hensyn til og værner om kattens velfærd.

Justitsministeriet

har for nylig sendt et udkast til bekendtgørelse om private dyrehold til

høring, men selv om det er sket efter offentliggørelsen af ministeriets

handlingsplan i 2002 om dyrevelfærd, er der ikke i høringsforslaget regler om

kattes særlige velfærdsproblemer. Det er, som om lovgivningen helt op i

nutiden

har betragtet dyr udelukkende som en økonomisk ressource og ikke betonet

dyrenes velfærd. Dyreværnsloven tager det heller ikke så nøje, at hver

dyreart

er forskellig og skal anskues hver for sig.

Men katten er et specielt dyr med dens meget store

udbredelse, dens nære tilknytning til mennesker og menneskers bolig samt dens

særegne kendetegn og adfærd. Samtidig accepterer vi kattens behov for frihed.

Det afspejles f.eks. i vores kulturelle holdning til katten og på den måde,

katten nævnes i litteraturen. Som eksempel kan nævnes Piet Heins

»

Gruk af Kumbel Kumbell

«

fra 1941, hvor katten besvarer spørgsmålet

»

Lille mis, lille mis, lille mis på vejen,

hvis er du? hvis er du?

«

med svaret:

»

Jeg er sgu min egen

« .

I en kommende lovgivning bør hensynet til kattens velfærd

frem i første række, og eventuelle miljømæssige nabohensyn eller andre hensyn

bør kunne tilgodeses uden krænkelse af kattenes velfærd.

Det bør indarbejdes, at der findes forsvarlige og humane

alternativer til indfangning og aflivning af katte. Aflivning af en kat, hvis

den krænker en grundejers territorium, bør ikke være den første handling,

lovgivningen anbefaler, men bør kun være en nødløsning, der så vidt muligt

bør

undgås. Så længe loven ikke giver katten de samme rettigheder som hunden, er

kattene udsat for mange ubehagelige farer, når de færdes i det fri. Det kan

heller

ikke bortforklares, at ikke alle mennesker holder af katte, og netop derfor

er

der behov for lovmæssig beskyttelse af dyrets velfærd.

Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ingen tvivl om,

at der vil være store fordele ved at samle regler om katten og kattens

velfærd,

sundhed, pleje m.v. i sammenhængende regler i en kattelov samt i deraf

afledte

administrative forskrifter og vejledninger. Det foreslås derfor at forberede

forslag til en lovgivning om katte samt forberede de nødvendige

administrative

forskrifter med det formål, at der med virkning fra 1. januar 2005 eller

snarest derefter indføres sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler

til beskyttelse af kattens velfærd.

Det er naturligvis muligt at udforme et kommende regelsæt

på flere forskellige måder. Forslagsstillerne vil finde det nyttigt, at man

både under udvalgsarbejdet og efterfølgende ved det lovforberedende arbejde

inddrager følgende emner i overvejelserne:

Generel formålsangivelse

1.

Der bør i en lov om

katte være indeholdt en generel formålsangivelse med understregning af kattes

velfærd og menneskets ansvar herfor. Det bør supplere de helt generelle

bestemmelser i dyreværnsloven. Med den plads, katten har i samfundet, er det

naturligt, at hensynet til den og menneskets ansvar er direkte præciseret

i

loven.

Behandling af katte m.v., herunder sundhed og pleje

af kattehold

2.

Der bør med hjemmel

i dyreværnslovens § 11 fastsættes specifikke regler om behandling af katte,

herunder om sundhed og pleje af kattehold, og mere tidssvarende regler end de

i

1984 fastsatte om indfangning og aflivning af herreløse katte. Fordelen ved

at

omarbejde de nuværende regler er, at man herved kan sætte hensynet til

kattens

velfærd i forgrunden som en ledetråd.

Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne

katte

3.

Regler om

optagning, efterlysning og fremlysning af katte. Disse regler bør bedre end i

dag sikre, at flest mulige katte kan komme tilbage til deres ejere eller

finde

et nyt hjem.

Reproduktionsbegrænsning

4.

Der bør være regler

om reproduktionsbegrænsning, herunder navnlig ved anbefaling af

kastration/sterilisation, når katten er 6-8 måneder gammel. Fordelen er at

forhindre uønsket tilvækst i bestanden ved, at katten føder for mange

killinger. Begrænsning fører også til, at katten knytter sig mere til hjemmet

og ikke strejfer så meget om. Herved reduceres risikoen for de frygtede

sygdomme FIV og FELV.

Der er kun en

moderat dyrlægeudgift ved kastration og sterilisation.

Derved

understreges ansvaret for ejeren til at sikre, at antallet af uønskede

killinger begrænses. Katteejere bør ikke tillægge killinger eller katte, der

er

født af egen avl, uden på forhånd at have sikret sig, at disse kan optages i

egen katteflok eller kan formidles til nye hjem.

Øremærkning

5.

Fordelen er, at bortkomne

katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper

ved

en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i forbindelse med

kastra~tion/sterilisation,

er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være ejerens

ansvar

at sørge for, at mærkningen registreres og er ajourført. Der findes

velfungerende og landsdækkende katteregistre. Disse registre tilbyder enhver

katteejer registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra

dyrlægen eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og

økonomisk, at disse registre udbygger deres kontakter til landets dyrlæger,

katterier, kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke at

blive

inddraget i registreringen eller omkostningerne. Det bør i forbindelse med

lovforberedelsen sikres, at katteregistret råder over tilstrækkelige

edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m. v., så katteregistret til enhver tid

er

intakt. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det vil være mest

hensigtsmæssigt,

at disse registre er offentligt tilgængelige på internettet.

Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter

6.

Det bør fastslås,

at der påhviler primærkommunerne en pligt til at reagere på henvendelser fra

borgere, der klager over gener fra herreløse eller andre katte, anmoder om

indfangning m.v. Kommunens reaktion bør primært bestå i at orientere om

gældende regler og forklare, hvilke løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen

skal have indgået de fornødne aftaler med dyreinternat, dyrlæge eller

eventuelt

kommunens egen gartnerafdeling. Kommunen skal udsende en skriftlig

orientering

om den påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. ved at advisere beboere

i

området eller fastsætte en tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes

m.v.

Ved klager over ulemper fra ejerkatte skal kommunen kunne afkræve ejeren en

erklæring om de foranstaltninger, der skal træffes. Hvis indfangning eller

aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde. Udgifterne skal

helt eller delvis dækkes ved opkrævning af gebyr hos de berørte borgere, da

det

ikke er meningen, at kommunerne skal påføres nye udgifter.

Boligforeningers ansvar og pligter

7.

Det bør præciseres,

at boligforeninger kan betinge tilladelse til kattehold af krav om

neutralisering, kastration/sterilisation, mærkning og registrering.

Præcisering

af dette er en fordel, fordi man herved hindrer, at beboere ved fraflytning

efterlader deres katte, uden at der er økonomisk dækning for omkostningerne.

I

lejekontrakter, husordner eller på anden måde kan aftalerne nedfældes, og det

bør være muligt at afkræve katteejeren et depositum til sikkerhed for

overholdelse af forpligtelserne.

Landmænds ansvar og pligter

8.

Katten er nødvendig

til bekæmpelsen af mus i landbrugsbygninger og marker. Men mange steder går

katte på landet

»

for lud og koldt vand

«

og må selv finde føden. Det kan overvejes,

om det bør indgå i de kommende regler, at landmanden har en pligt til at

sørge

for begrænsning af kattebestandens størrelse og til at

sørge for ordentlige forhold for sine

»

brugskatte

« .

Lig

Ligeledes bør det overvejes, om der bør indføres fradragsregler for udgifter

til kattehold i landbrugsbedrifter. Der bør ikke være et urimeligt stort

antal

katte på den enkelte ejendom, og dyrlægen eller

kommunen

bør kunne pålægge

landmanden restriktioner, hvis der forekommer et umådeholdent stort antal

katte

i forhold til gårdens størrelse, og hvis det konstateres, at de mange katte

ikke kan brødfødes og derfor trækker ud til nabogårde eller sommerhusområder.

Reglerne bør tilskynde landmanden til at sørge for ordentlige forhold og

begrænsning af gårdens kattehold og til at sørge for neutralisering og

øremærkning af kattene.

Forbud mod at efterlade katte i naturen

9.

Lovgivningen bør

indeholde forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i

naturen,

f.eks. i en skov, i det åbne land eller på en rasteplads m.v. Den eneste

lovlige måde at skaffe sig af med en kat på bør være formidling af katten til

et nyt hjem eller aflivning af katten hos en dyrlæge.

Omstrejfende tamkatte

10.

Omstrejfende katte,

der ikke er mærket eller som er uden en ajourført registrering, bør

fremlyses,

f.eks. på en særlig side på internettet. Herved kan man forøge chancerne for,

at den finder sit hjem igen, men sker det ikke, kan den efter en frist

videreformidles eller aflives. Et stykke tid før optagelse bør en kat mærkes

med elastikhalsbånd for at gøre ejeren opmærksom på, at der er risiko for

snarlig optagelse. Det skal i almindelighed være en forpligtelse for ejere af

tamkatte at sørge for, at disse ikke er til gene for omkringboende i bymæssig

bebyggelse, og om nødvendigt må katten derfor holdes inde i boligen.

Mark- og vejfredslovens regler

11.

Det vil være mest

naturligt at ophæve de nuværende regler i mark- og vejfredsloven for så vidt

angår katte, idet de relevante regler i fremtiden bør indarbejdes i

bestemmelserne om primærkommunernes ansvar og pligter.

Jagtlovens regler

12.

Bestemmelsen om

nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes af

nye regler. Problemet er, at det ikke er

muligt for jægeren at vide, om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den

er

neutraliseret og registreret. Det bør derfor ikke være tilladt for jægere at

skyde katte. Det bør i stedet fastslås, at katte kun må indfanges i godkendte

fælder, og aflivning kun foretages af en dyrlæge eller anden uddannet person.

Begrænsning i størrelsen af kattehold

13.

Af hensyn til

kattens velfærd og af hygiejniske grunde vil det for de fleste være

naturligt,

at der er en øvre grænse for, hvor mange voksne katte, der må være knyttet

til

den enkelte bolig. For eksempel vil mange mene, at det i byer og bymæssig

bebyggelse vil være fornuftigt, at en privat husstands kattehold højst består

af f.eks. fem voksne katte. Eventuelt kan antallet fastsættes lokalt af

kommunen. Derimod skal der naturligvis være adgang til at drive katteri,

hvilket skal ske som CVR-registreret virksomhed, som skal være underkastet de

til enhver tid gældende regler om dyrlægetilsyn m.v.

Ejerforhold

14.

Ejerforhold bør være

defineret på en sådan måde, at der er klarhed over, hvem der har ansvaret for

kattens velfærd og færden inden for den enkelte kategori af katte. Inden for

kategorien

»

familiekatte

«

eller

»

tamkatte

«

bør ejeren eller værtspersonen være

ansvarlig. Inden for kategorien

»

brugskatte

«

bør ejeren, forpagteren eller værts~personen

være ansvarlig. Og inden for kategorien

»

vildtlevende

katte

«

bør kommunen eller værts~personen

være ansvarlig.

4. Bemærkninger til forslagets indhold

Beslutningsforslaget bærer titlen

»velfærd for katte og f

orberedelse af lov om katte

«

. Det er herved understreget, at

forslagsstillerne anser det for mest hensigtsmæssigt at samle den nuværende

spredte lovgivning om katte i en samlet kattelov, der endvidere skal behandle

en række relevante dyrevelfærdsmæssige forhold vedrørende katte, der i dag

ikke

er behandlet i lovgivningen.

Forslaget sætter en frist for regeringen til at fremsætte

lovforslag snarest muligt og inden den 1. marts 2004. Fristen er

tilstrækkelig

lang til, at regeringen har tid til at indsamle tilstrækkelig viden og til at

inddrage dyreværnsorganisationer og andre interessenter i forberedelserne.

Forslagsstillerne finder det realistisk, at regeringen i 2. halvår 2003

sender

et lovudkast i høring med henblik på fremsættelse af et lovforslag inden 1.

marts 2004.

De problemer, der bør løses ved regulering af reglerne om

katte, kan opdeles i forskellige typer. Nogle af de mere overordnede opgaver

løses bedst gennem egentlige lovbestemmelser, mens andre bedst kan løses

gennem

fastsættelse af administrative forskrifter. Endelig er der forskellige

spørgsmål, der ikke nødvendigvis kræver ny lovgivning eller administrative

forskrifter, men kan varetages gennem ministerielle vejledninger, der kan

tjene

som frivillig rettesnor for katteejere og andre.

I beslutningsforslaget er nævnt, at der især er behov for

regler eller vejledninger om følgende emner:

1.

behandling af

katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold

2.

humane metoder ved

indfangning og aflivning af herreløse katte

3.

optagning,

efterlysning og fremlysning af bortkomne katte

4.

reproduktionsbegrænsning

5.

frivillig

øremærkning (vejledning)

6.

vaccination

7.

myndigheders,

herunder kommuners, ansvar og pligter

8.

landmænds ansvar og

pligter

9.

andre privates,

herunder boligselskabers, ansvar og pligter.

Forslagsstillerne stiller sig åbne overfor, at den endelige

udformning af de temaer, der skal inddrages i et kommende lovinitiativ, kan

afvige fra, hvad der er angivet i beslutningsforslaget. Det vil bl.a. afhænge

af drøftelsen i folketingsudvalget og af de henvendelser, der kommer til

udvalget udefra.

Forslagsstillerne har med dette forslag valgt ikke at lægge

sig fast på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan opdele reglerne, eller hvor

man bedst kan placere dem rent lovteknisk. Der er flere måder, det kan gribes

an på, og det vil kræve nærmere overvejelser i ministeriet i forbindelse med

det egentlige lovforberedende arbejde. Det vil være påkrævet, at ministeriet

i

dette arbejde inddrager interesseorganisationer og andre eksterne sagkyndige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller

administrative byrder for det offentlige. De opgaver, der efter

bemærkningerne

til forslaget bør påhvile offentlige myndigheder, vil formentlig i fremtiden

kunne løses mere effektivt og derfor også mere økonomisk, når der gælder et

entydigt regelsæt, end i dag, hvor reglerne er sporadiske og ufuldstændige.

Opgaverne skønnes derfor ikke at kræve flere offentlige ressourcer end i dag.

6. Bilag til beslutningsforslaget

Forslaget har af Dansk Folkeparti i marts 2003 været sendt

i høring hos Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn og Inges Kattehjem. De tre

organisationers høringssvar af henholdsvis 21. marts 2003, 24. marts 2003 og

25. marts 2003 er optaget som bilag til beslutningsforslaget.

Bilag

1

Uddrag af regeringens handlingsplan for bedre

dyrevelfærd

»

Dyrs velfærd vores

ansvar

«

, Justitsministeriet, 18. april

2002.

Katte

Katte er som alle andre dyr omfattet af

dyreværnslovens

almindelige bestemmelser om forsvarlig behandling

af dyr mv. I medfør af

dyreværnslovens

§ 11 kan justitsministeren derudover fastsætte regler om behandling af katte,

herunder regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med hjemmel i

den

tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i 1984 om indfangning og

aflivning af herreløse katte. Endvidere findes der under Fødevareministeriet

regler, som giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive

bortkomne husdyr, herunder katte.

Mange katte lever godt som familiedyr, men et stort antal

katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som på forsvarlig måde tager

sig af dem.

Regeringen finder, at der er et stort behov for at se

nærmere på forholdene for disse katte.

Det bør bl.a. vurderes, i hvilket omfang der kan findes

alternativer til at indfange og aflive herreløse katte. Det må i den

forbindelse vurderes, i hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges

større vægt i forhold til de miljømæssige hensyn, jagtmæssige hensyn eller

andre hensyn, som anføres som begrundelse for at aflive herreløse katte.

I det omfang det ikke er muligt at finde egnede

alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og aflivning kan

foretages med størst muligt hensyn til kattenes velfærd. I den forbindelse

bør

det også overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes

uønskede

killinger, som efterfølgende må indfanges og aflives.

Regeringen finder endvidere, at der er behov for at se på,

om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer

tilfredsstillende. Der er således behov for at overveje, om særlige

initiativer

kan være med til at sikre, at det størst mulige antal bortkomne katte finder

tilbage til deres ejer.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at få

foretaget en samlet gennemgang af de spørgsmål, som er nævnt ovenfor.

Regeringen vil derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en sådan

gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med

anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd.

Bilag

2

DYRENES BESKYTTELSE

Dansk Folkeparti har med brev dateret den 19. marts 2003

anmodet om Dyrenes Beskyttelses kommentarer til

»

Forslag

til folketingsbeslutning om velfærd for katte

«

og skal i den forbindelse udtale følgende:

Dyrenes Beskyttelse hilser med stor tilfredshed, at der

bliver fremsat et beslutningsforslag, der skal sikre kattes velfærd. Det har

Dyrenes Beskyttelse efterlyst i mange år, og der er et endog meget stort

behov

for at sikre kattene en retsstilling, der svarer til hundes.

For Dyrenes Beskyttelse er det helt afgørende, at der

etableres en obligatiorisk øremærkning og registrering af katte. Det er

forudsætningen for, at man kan finde frem til ejeren af katten. For at sikre

en

effektiv øremærkning og registrering, skal der være ét register, så brugerne

af

registreret ikke skal henvende sig flere steder for at finde frem til en kat.

Dyrenes Beskyttelse vil anbefale, at det nuværende Dansk Hunderegister

udvides

til Dansk Hunde- og Katteregister, og registeret har over for Dyrenes

Beskyttelse meddelt, at man er klar til at påtage sig opgaven.

Hvis det ikke bliver et offentligt register, finder Dyrenes

Beskyttelse, at der skal etableres et privat register, der udbydes i

offentligt

udbud, og Dyrenes Beskyttelse vil i givet fald byde på et sådant register.

Med venlig hilsen

DYRENES BESKYTTELSE

Ole Münster

Direktør

Bilag

3

Kattens Værn

Vedr.: Forslag til folketingsbeslutning om velfærd

for katte

Idet vi henviser til Dansk Folkepartis (DF) af 19. marts

d.å. vedrørende folketingsbeslutning om velfærd for katte, skal vi fremkomme

med følgende bemærkninger til forslaget:

KATTENS VÆRN (KV) hilser forslaget velkommen, idet det er en

udmærket opfølgning af det arbejde, der igennem en årrække er pågået i

samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Dyrenes Beskyttelse (DB)

og

KV.

Dette arbejde, som tog sin begyndelse allerede i 1995, er

indtil nu resulteret i et

»

debatoplæg

«

, som i efteråret 2002 er tilsendt

respektive ministre samt folketingets retsudvalg.

Ud over de i omtalte debatoplæg givne bemærkninger, skal KV

til det af DF fremlagte forslag og idet der henvises til Deres

punktopstilling bemærkes følgende:

1.

KV deler til fulde

opfattelsen.

2.

KV deler ligeledes

dette synspunkt. Der bør udsendes klare retningslinier for katteinternater.

Indretning, drift m.m. Det skal bemærkes, at KV råder over syv internater.

3.

Se punkt 5.

4.

Reproduktionsbegrænsning.

KV er enig i behovet for faste regler herom. KV arbejder i stor udstrækning

med

netop dette forhold gennem en genudsætningsordning og ved hjælp af de otte

katteinspektører, som dækker det meste af landet samt gennem aftaler med ca.

60

af landets kommuner. KV sigter især på de herreløse vildtlevende katte, idet

der altid består en personlig interesse i at lade egne katte neutralisere

p.g.a. kattenes kønsdrift. KV er klar til at udvide dette samarbejde med

landets kommuner.

5.

Hvad angår mærkning,

deler KV den opfattelse, at der bør indføres et generelt krav om mærkning. KV

har igennem mere end 20 år arbejdet med en øremærkningsteknik, som har

medført,

at vi i dag har mere end 300.000 katte i vort øremærkeregister. Der tilkommer

årligt imellem 15- og 20.000 nye katte til dette register. KV register er

døgnbetjent (personbetjent) og nu udviklet således, at landets dyrlæger,

politi

og redningsvæsener kan få tildelt en adgangskode, hvorefter disse selv kan gå

ind på vort register. Der findes i dag to registre, hvoraf KVs er langt det

største. Dansk Dyreværn i Aarhus, som tidligere havde eget register, er i dag

tilsluttet og fuldt integreret i KVs register. KV har konsekvent og med

henvisning til registerloven undladt at oplyse katteejernes navne og private

adresser modsat Inges Kattehjem. Alle udgifter i forbindelse med

øremærkningen,

såsom fremskaffelse og udskiftning af årskoder m.v., afholdes af KV, uanset

at

dette udstyr også bruges til mærkning af katte til Inges Kattehjem. KV har

ligeledes konsekvent fastholdt, at katteejere selv burde betale for

omkostningen i forbindelse med registrering af disse, da vi ikke finder det

moralsk forsvarligt at anvende midler, der gives til dyrevelfærd, til gavn

for

den enkelte ejer. KV har udarbejdet et fyldigt materiale, som fremsendes til

alle nye registranter. Der gives en udstrakt service til katteejere fra vore

medarbejdere. Gennem de seneste år har KV med alle vore lokale repræsentanter

drøftet forholdene omkring øremærkning contra chipning. Uanset, at KV er åben

overfor nye elektroniske muligheder, er det vor opfattelse, at øremærkning

indtil videre er den eneste rigtige måde at mærke på, idet den er umiddelbar

synlig ofte også på afstand, samt at scannerudstyr endnu ikke er så

udviklet

, at det dels er alment brugbart og dels ikke kan anvendes igennem trådnet.

Hertil kommer, at de sædvanligt anvendte chips har en tendens til at flytte

sig

i kattens krop.

6.

Kommunernes ansvar.

KV deler opfattelsen af, at kommunerne bør bære ansvaret for de

herreløse/vildtlevende katte i eget område. Hvilket i øvrigt uden at være

præciseret bør indgå i kommunernes miljøansvar. Det bør dog tages i

betragtning, at katte ikke umiddelbart kan defineres som hjemmehørende i en

bestemt kommune. Yderligere bemærkes, at et krav om registrering af alle

herreløse vildtlevende katte vil afstedkomme store problemer og udgifter for

en

stor del af landets kommuner, ligesom det indebærer en risiko for unødvendig

og

ukontrolleret nedskydning af katte, hvilket givetvis vil medføre megen vrede

i

befolkningen. I omtalte debatoplæg har KV fået indført, at nedskydning alene

må

foretages i nødsfald.

7.

KV er enig i

betragtningerne.

8.

KV er af den klare

opfattelse, at landmandens ansvar overfor sine katte bør præciseres og

indskærpes. Kattene bør være mærket og registreret og jf. i øvrigt seneste

landsretsdom vedrørende skattefradrag for fodring af brugskatte .

9.

Helt enig.

10.

Enig.

11.

For såvidt angår

Mark- og Vejfredsloven er denne oprindeligt tænkt som en regulering overfor

kvæg og ikke udarbejdet med henblik på forholdene omkring hunde og katte, som

senere er tilføjet loven, uden at netop de specielle forhold omkring disse

hus/kæledyr er taget i betragtning. Derfor enig.

12.

Ifølge de

eksisterende regler, der forbyder nedskydning af ejerkatte, bør det tages i

betragtning, at for at kunne konstatere, om en kat er øremærket (ejerkat)

kræver det, at jægeren kommer ganske tæt på katten, hvilket ikke altid er

muligt, hvorfor denne regel er mere eller mindre illusorisk.

13.

Enig.

14.

KV er ligeledes enig

i, at privates ansvar for egne katte (ejerkatte) samt for de katte, som fx

gennem systematisk fodring

»

præges

«

på menneskene, bør præciseres og skærpes.

Yderligere generelle betragtninger:

Lovgivningen med tilhørende cirkulærer m.v. bør samles og

udfærdiges klarere og mere udførligt end det i dag forefindes.

KV finder det nødvendigt at foretage en kraftig sondring

mellem hund og kat på grund af disse to arters meget forskellige psyke. I en

kommende lov bør der ligeledes tages særlige forholdsregler over for

racekatte

og ikke mindst den udbredte

»

typing

«

af disse.

Med venlig hilsen

Poul Holm

formand

Bilag

4

Inge’s Kattehjem

Efter at have modtaget Dansk Folkepartis udkast til forslag

til folketingsbeslutning om velfærd for katte skal vi hermed bemærke

følgende:

Punkt 6 under emner

(vaccination) bør fjernes, da det ikke pt. er relevant i dette sammenhæng

Vedrørende

reproduktionsbegrænsning (punkt 4) mener vi, at det er vigtigt, at det

understreges, at det er en anbefaling/vejledning, der ønskes

Vedrørende øremærkning

(punkt 5). Vi vil også i dette punkt understrege, at det er vores opfattelse,

at der alene er behov for information og vejledning til katteejeren om

øremærkningen

For at fremme

udbredelsen af øremærkningen har Inges Kattehjem siden år 1991 valgt at

tilbyde

alle mærkede katte i Danmark GRATIS registrering. Igennem de sidste fire år

har

www.danskkatteregister.dk

været offentligt

tilgængeligt på internettet.

Vi ser med forventning frem til det videre forløb og kan

bakke fuldt op om de øvrige punkter.

Med venlig hilsen

Jørgen S. Petersen

Lignende dokumenter