Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2005 af
Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse
katte m.v.
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige
lovgivningsmæssige initiativer til at sikre:
–
Etablering af et
samlet register for katte, som skal sendes i offentligt udbud.
–
Påbud om, at katte,
der er mærket, skal registreres.
–
At kommunerne
forpligtes til at sikre,
-
at al indfangning af katte kun kan ske med kommunens eller katteejerens
godkendelse,
-
at indfangne katte skal fremlyses,
-
at kun syge og nødlidende katte aflives, samt
-
udarbejdelse af en handlingsplan, der forebygger problemerne for katte.
–
Forbud mod privates
indfangning af katte ved brug af tvang eller særlige instrumenter.
–
Læs alt
Forbud mod nedskydning
af katte.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr.
B 107 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05,
1.
samling, tillæg A side 4768 og 4771).
Generelle bemærkninger
Forslagsstillerne finder, at alle dyrs velfærd skal sikres –
også kattes. Forslagsstillerne tager udgangspunkt i, at katte er levende
væsener, der kan føle smerte, opleve glæde og føle frygt. De kan sulte og
tørste, og de kan lide. Derfor har kattene en værdi i sig selv. Mennesker
påtager sig et ansvar ved at fodre kattene. Det skaber et kunstigt højt
fødegrundlag, så der bliver for mange katte. Derfor må menneskene også
erkende
deres ansvar og tage sig af kattene eller begrænse antallet af katte gennem
neutralisering, så der bliver det antal, som man er i stand til at tage sig
af.
Forslagsstillerne vender sig således imod, at man afliver sunde og raske
katte.
Forslaget tager derfor sigte på at beskytte katte. Det skal ske
ved, at katteejerne fastholdes på deres ansvar og kommunerne forpligtes til
at
tage ansvar for herreløse katte.
Det Dyreetiske Råd har udgivet »Udtalelse om katte« (september
2004) og er kommet med en lang række forslag. Disse forslag er imidlertid
ikke
forpligtende for de involverede. Det gælder bl.a. med hensyn til at fastholde
katteejere på deres ansvar, etablering af ét og kun ét katteregister og at
forpligte kommunerne til at gøre en indsats for de herreløse katte. Et
grundlæggende problem i udtalelsen er, at Rådet prioriterer de problemer,
kattene volder mennesket, og ikke, hvordan man beskytter kattens velfærd.
Forslagsstillerne er således meget enige i Dyrenes Beskyttelses
kritik af »Udtalelse om katte«.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Etablering af et samlet register for katte,
som skal sendes i offentligt udbud
I øjeblikket findes der to katteregistre i Danmark: Det Danske
Katteregister (Kattens Værn) og Dansk Katteregister (Inges Kattehjem). Det
Dyreetiske Råd anbefaler, at der etableres et samlet katteregister. »Rådet
hilser initiativet velkommen til at samle de to nuværende registre i et
fælles
register. Rådet støtter således, at de involverede organisationer søger at
finde en løsning på privat basis frem for, at der fra offentlig side
iværksættes lovgivning« (s. 32). Dermed er der ikke nogen garanti for, at der
nogen sinde etableres et register. Forslagsstillerne finder det afgørende, at
der etableres ét og kun ét register. Det skal ske ved, at registeret kommer i
offentligt udbud. Så kan Inges Kattehjem og Kattens Værn byde på registeret
sammen eller hver for sig. Det giver også mulighed for, at Dansk
Hunderegister
kan byde på opgaven. Samtidig giver det staten mulighed for at stille de
nødvendige krav til sikkerhed, serviceniveau m.v.
Påbud om, at katte, der er mærket, skal
registreres
Det er helt afgørende, at det bliver lovgivningsmæssigt
bestemt, at når en ejer har mærket en kat, så skal den også registreres. Hvis
katten er registreret, vil det være muligt at finde ejeren – f.eks. når
katten
løber bort eller efterlades, eller når der er gener med katten.
Hvis katteejeren skal holdes fast på sit ansvar, må det ikke,
som Det Dyreetiske Råd foreslår (s. 31-32), være muligt at frasige sig
ejerskabet til en kat ved at afmelde den i registeret, hvorefter den skal
betragtes som herreløs.
Rådets forslag vil bl.a. betyde, at ejeren kan afmelde katten i
registeret, hvis han eller hun er træt af den. Herefter vil det ikke være
muligt fastholde ejeren på hans eller hendes ansvar over for katten i henhold
til dyreværnslovens (lov nr. 386 af 6. juni 1991) § 2.
På samme måde vil det ikke være muligt at fastholde ejere af
katte, som ikke er mærket og registreret, på deres ansvar, hvis disse katte
–
som foreslået af Det Dyreetiske Råd (s. 32) – skal betragtes som
herreløse.
Forpligtelser for kommunerne
Det Dyreetiske Råd finder, »at der på kommunalt niveau skal
sikres et beredskab, der kan tage sig af herreløse katte, der enten er til
gene
eller ikke kan siges at leve et velfærdsmæssigt tilfredsstillende liv.
Kommunerne bør derfor pålægges pligt til at udarbejde en handlingsplan, der
inddrager både mulighed for programmer med neutralisering og genudsætning og
mulighed for aflivning.« (s. 35–36).
Udtalelsen er helt uforpligtende, for der bliver heller ikke
stillet krav til indholdet i handlingsplanen, ligesom der ikke er krav til
kommunen om, hvad den bør gøre, når borgerne henvender sig med syge og
nødlidende katte.
Efter beslutningsforslaget må al indfangning af katte kun ske
med kommunens eller katteejerens godkendelse. Kommunerne skal forpligtes til
at
fremlyse de indfangne katte, således at ejerkatte kan komme tilbage til deres
ejer. Raske katte bør kommunen i samarbejde med dyreværnsorganisationer finde
nye hjem til. Kun syge katte bør aflives. Desuden skal kommunen udarbejde en
handlingsplan, der forebygger problemerne for kattes velfærd.
Denne del af forslaget sikrer en beskyttelse af de herreløse
katte.
Forbud mod privates indfangning af katte ved
brug af tvang eller særlige instrumenter
Det Dyreetiske Råd stiller ikke forslag om beskyttelse af katte
indfanget af private. Det er ikke acceptabelt, for det gør katten fredløs.
Ifølge bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse
katte (bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984) § 2 må indfangning og
aflivning
af herreløse katte kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af
personer,
som denne har instrueret og fører tilsyn med. Desuden må indfangning med
henblik på aflivning kun ske efter anmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen
finder, at aflivningen må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde (stk.
3). Men indfangning med henblik på andre foranstaltninger end aflivning kan
ske
efter anmodning fra enhver.
Hvis indfangning af kattene foretages med henblik på aflivning,
skal det således ske på anmodning fra kommunen. Og både indfangning og
aflivning skal foretages af en dyrlæge eller en person, der er under tilsyn
af
en dyrlæge. Men det fremgår ikke klart af bekendtgørelsen, om andre personer
kan indfange herreløse katte, hvis kattene indfanges med henblik på andre
foranstaltninger end aflivning – f.eks. neutralisering og genudsætning.
»Vejledende retningslinier for praktiserende dyrlæger i
forretninger vedrørende indfangning og aflivning af herreløse katte« (skr.
nr.
140 af 23. oktober 1997) beskytter de herreløse katte i forbindelse med
indfangning – bl.a. ved at stille krav til fældens størrelse og
udformning,
opsyn med fælderne, efterfølgende transport af dyrene samt undersøgelse af
evt.
mærkning og andet, der kan afsløre et tilhørsforhold. Denne beskyttelse
findes
desværre ikke for ejede katte, der færdes på privat grund.
Ifølge mark- og vejfredslovens § 14 har man ret til på
hensigtsmæssig måde at fjerne omstrejfende katte fra sin grund, og man har
ikke
pligt til at yde erstatning, hvis katten kommer til skade eller omkommer.
Selv
om man ifølge dyreværnslovens (lov nr. 386 af 6. juni 1991) § 1 har pligt til
at behandle dyr forsvarligt og beskytte dem bedst muligt mod smerte, angst,
varigt men og væsentlig ulempe, yder loven ikke ejede katte tilstrækkelig
beskyttelse i forbindelse med indfangning. Hvis private f.eks. indfanger
katte
med fælder, er der ingen garanti for, at fælderne er rigtigt udformet, bliver
anvendt korrekt og bliver tilset med den hyppighed, som de skal.
Derfor bør det være forbudt for private at indfange såvel
herreløse som ejede katte, hvis det kræver brug af tvang eller særlige
instrumenter – f.eks. fælder. Hvis ikke lovgivningen er klar på dette
punkt,
vil der fortsat være mange mennesker, som forsøger at indfange katte på en
måde, hvor der er risiko for, at de lider overlast, eller på en måde, som
direkte er i strid med dyreværnsloven.
Indfangning af katte – såvel herreløse som ejede katte på
fremmed grund – bør kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af
personer, som denne har instrueret eller ført tilsyn med. Dette skal sikre,
at
kattene bliver behandlet forsvarligt. Der bør dog fortsat være mulighed for,
at
andre personer kan indfange katte, hvis de på grund af sygdom eller
tilskadekomst er i en sådan tilstand, at de af dyreværnsmæssige årsager
straks
bør under dyrlægebehandling eller straks bør aflives.
Personer, som under dyrlægetilsyn indfanger katte, skal
pålægges at følge de samme retningslinjer som dyrlæger (se ovenfor), herunder
at det altid skal undersøges, om det af en eventuel mærkning, f.eks.
øremærkning eller halsbånd, fremgår, at katten har et ejerforhold.
Desuden skal indfangne katte, som ikke er mærket og registreret,
altid fremlyses, så en evt. ejer eller besidder har mulighed for at henvende
sig inden evt. videreformidling.
Forbud mod nedskydning af katte
Forslaget følger anbefalingen fra Det Dyreetiske Råd. Der er i
Rådet enighed om, »at det som hovedregel ikke længere bør være tilladt at
skyde
katte, og at dette bør fremgå klart af lovgivningen. Dette gælder uanset, om
katten har en ejer eller ej, da det ikke med sikkerhed kan konstateres på
afstand, om katten vitterligt er herreløs. Aflivning af katte ved skydning
kan
efter Rådets opfattelse kun accepteres i særlige tilfælde, når aflivning er
påkrævet og katten ikke kan indfanges på anden måde, som f.eks. anført i de
vejledende retningslinier til dyrlæger vedrørende indfangning og aflivning af
herreløse katte, dvs. at katten skal være forsøgt indfanget. Rådet tilslutter
sig desuden dog muligheden for at anvende skydning, hvis ejeren af katten har
anmodet herom eller givet tilladelse hertil, eller hvis en jæger foretrækker
at
aflive sin egen kat på denne måde.« (s. 34).
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar
for
herreløse
katte m.v..
(Beslutningsforslag nr. B 60).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Retsinformation · 1. september 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte Retsinformation · 6. juni 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte Retsinformation · 28. februar 2020
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte Retsinformation · 24. juni 2020
- Skriftlig fremsættelse (14. januar 2021) - L 138 Retsinformation · 15. januar 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om mark- og vejfred (Videreformidling af optagne katte) Retsinformation · 15. januar 2021