Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus)

2004/2 BTL 174Betænkning over lovforslagFolketinget24. august 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 15. juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

(Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af

ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. juni 2005 og var til 1.

behandling den 14. juni 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Uddannelsesudvalget.

Dispensationer fra bestemmelserne i §

8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, i

Folketingets forretningsorden

Undervisningsministeren har i den skriftlige fremsættelse

anbefalet, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres hurtigt, og

at der i henhold til Folketingets forretningsordens § 42 gives de fornødne

dispensationer, for at lovforslaget kan blive færdigbehandlet i denne

folketingssamling, samt begrundet anbefalingen.

Der kan blive tale om dispensationer fra følgende bestemmelser i

Folketingets forretningsorden:

Bestemmelserne om at,

–

lovforslaget først 2

dage efter, at omdeling af betænkning over lovforslaget har fundet sted, må

Læs alt

behandles

i Tinget (jf. §

8 a,

stk. 2),

–

lovforslaget først 2

dage efter, at omdeling af tillægsbetænkning over lovforslaget har fundet

sted,

må behandles i Tinget (jf. §

8 a,

stk. 2), og

–

3. behandling ikke må

finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og før 2 dage efter, at 2.

behandling

er afsluttet (jf. 13, stk. 1).

Udvalget

indstiller,

at der gives de nødvendige dispensationer, for at lovforslaget kan blive

færdigbehandlet

med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2005.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har umiddelbart inden fremsættelsen

været sendt til orientering, og undervisningsministeren sendte den 9. juni

2005

dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 104.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 15.

juni 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå

til grund for besvarelsen af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål

13, som forventes besvaret inden 3. behandling. 1 af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (DF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.

behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Det var en overraskelse

for Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som begge er en del af forliget

om erhvervsuddannelser, at regeringen valgte at fremsætte lovforslag om

præmiering af ekstra uddannelsespladser. Det var ganske vist varslet i

regeringsgrundlaget, men ikke drøftet i forligskredsen og ikke almindelig

kendt

VK-politik.

For det første finansieres

præmien ved, at alle arbejdsgivere betaler et højere AER-bidrag. Det vil

sige,

at arbejdsgivere, der har de elever, som de kan have, skal betale til en

præmie

til arbejdsgivere, der først fristes til at etablere uddannelsespladser, når

der gives præmie for det.

For det andet er der stor

risiko for, at der skabes hurtige pladser, men ikke et permanent højere

niveau,

idet præmien jo kun gives ved tilvækst. Hvis man genbesætter

uddannelsespladsen, når den første elev er færdig, får man ingen præmie. I

bedste fald vil niveauet for antal uddannelsespladser til næste år være

højere,

men ikke stigende.

For det tredje betyder

lovforslaget ikke kun en omfordeling mellem arbejdsgivere, der ikke har

tilvækst

i antal elever, og arbejdsgivere, der nu etablerer uddannelsespladser. Det

betyder også en omfordeling fra offentlige til private arbejdsgivere. Det er

ærgerligt, at regeringen ikke i aftalen med kommunerne har lavet en konkret

aftale om at øge antallet af uddannelsespladser. Dette især set i lyset af

strukturreformen, som betyder, at mange kommuner vil være optaget af at slå

sig

sammen og overtage nye opgaver, og at amterne vil være optaget af deres egen

nedlæggelse. Derfor kan strukturreformen – uanset hvad man i øvrigt

mener om

den – mindske antallet af uddannelsespladser.

Det ville – i lyset af

statsministerens optagethed af uddannelse og globalisering – have været

oplagt at

lave egentlig forpligtende aftaler om flere uddannelsespladser og ikke blot

indføre

afgift, der både rammer dem, der har gjort, som de skal ved at etablere

uddannelsespladser,

og dem, der ikke har.

Lovforslaget etablerer en

klar opdeling mellem den formålsbestemte del af AER-bidraget, der pris- og

lønreguleres, og den fiskale del af bidraget, der ikke pris- og lønreguleres

på

grund af skattestoppet. Efter lovforslagets oplysninger betyder det

imidlertid

ikke, at dispositionsfonden er positiv. Beholdningen bliver på grund af

præmieordningen negativ allerede i 2007. Det er i skrivende stund ikke klart,

om indtægterne fra det fiskale bidrag dækker udgifterne, eller om man burde

regulere

det bidrag, når der nu er en anledning.

I lyset af, at lovforslaget

måske kan løse de problemer, som en række unge har i dag med at få

uddannelsesplads,

stemmer Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre dog ikke imod, men undlader

at

stemme. Dette gælder også ændringsforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF og RV):

Til § 1

1)

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse

af

§ 18

udgår i

stk. 3

»[som ét bidrag]«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget omhandler en præcisering af, at der er tale om

to bidrag, som opkræves samlet.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Louise Frevert (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Bjarne Laustsen (S)

Carsten Hansen (S)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Eigil Andersen (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 174

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Ministerens talepapir fra samrådet den 15/6-05, fra

undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 174

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens syn på, at ekstrapræmien især kommer

de arbejdsgivere til gavn, som før den 1/10-04 enten ikke har ansat elever i

praktik eller kun ansat en enkelt eller ganske få, og som derfor har større

muligheder for at opfylde merbeskæftigelseskravet, som udløser præmien, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om det er rigtigt forstået, at præmien kommer til

udbetaling forholdsmæssigt også til den arbejdsgiver, der måske har en mindre

virksomhed og kun opfylder merbeskæftigelseskravet i f.eks. et halvt år, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om man ved præmieringen ser bort fra godkendte, men

tomme praktikpladser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren anser præmieringsordningen for at

være konkurrenceforvridende mellem praktikpladsvirksomheder med og uden

ekstra indtægt gennem praktikpladspræmiering, og hvad ministeren begrunder

sin

vurdering med, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvad nettoresultatet af tilbagegangen på det

kommunale område og fremgangen bliver på grund af præmieringsloven, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad effekten af ordningen forventes at blive

for udviklingen i det samlede antal praktikpladser for årene 2006-2010, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor mange praktikpladser i Danmark der er

godkendt, men ikke besat, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om kommentar til notat vedrørende lovforslaget, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om oversendelse af kommentarer, som ministeriet har

modtaget på baggrund af lovforslaget, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

10

Spm. om kommentar til artiklen »Kommunerne lukker de unge

ude« fra HK/Kommunal, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om ministerens kommentar til kommuneaftalen, for så

vidt angår praktikpladser og elever, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

12

Spm., om fraværet af regulering af den fiskale del af AER-bidraget

betyder underfinansiering generelt, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm. om oversigt over udgifter og bidrag for både den

formålsbestemte og den fiskale del 4 år tilbage samt 4 år frem, til

undervisningsministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 174

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om redegørelse for konsekvenserne af og

indholdet i lovforslaget, til undervisningsministeren

B

Samrådsspm. om oversendelse af de eventuelle reaktioner,

som ministeriet har modtaget på lovforslaget fra organisationer m.v., med

ministerens

kommentarer til disse og ministerens mundtlige redegørelse herfor, til

undervisningsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 8:

Ministeren

bedes kommentere vedlagte notat vedrørende præmieringsordning til

virksomheder.

Herunder bedes ministeren give eksempler på beregninger ved optag af ekstra

(1,

2 eller 3) elever.

Notat

Hovedpunkter

i den nye præmieringsordning til virksomheder:

Formål:

Formålet er at belønne virksomheder der siden 1/10 2004 har

gjort en ekstra indsats for at skaffe praktikpladser. Præmieringsordningen

skal

medvirke til, at målet om at øge antallet af praktikpladser i 2006 med 3000

kan

nås.

Præmiens

størrelse:

Den enkelte virksomhed kan opnå en præmie på kr. 20.000 pr.

merbeskæftiget elev i et år, i forhold til det gennemsnitlige

ansættelsesniveau

de foregående 3 år.

Et præmieringsår regnes fra 1/10-30/9. Graden af merbeskæftigelse

udregnes i dage. Har en virksomhed f.eks. en delaftale med en elev i 5

måneder

tæller det som (5x30) 150 dages beskæftigelse.

Har en virksomhed mindre end én merbeskæftiget elev i et år, får

denne virksomhed en forholdsmæssig del af præmien på kr. 20.000.

Der beregnes en dagspræmie på (20.000/365)= 55 kr.

Grundlaget

for præmieberegningen:

Alle virksomheder betaler bidrag til AER pr. fuldtidsansat, til

dækning af f.eks. AER-udgifter til lønrefusion, skolepraktik mv.

Undtaget bidrag er elever med uddannelsesaftaler i vores

EUD-system. Hver gang en virksomhed skriver en form for uddannelsesaftale med

en elev, skal der søges om bidragsfritagelse. Ved at se »hvor meget«

bidragsfritagelse

en virksomhed får, har AER et billede af, i hvilket omfang den samme

virksomhed

har elevbeskæftigelse.

Alle elevansættelser hvor der betales ATP, bliver også

registreret i AER-systemet.

Det betyder, at også enkeltmandsfirmaer, der normalt ikke

betaler AER-bidrag, også kan få del i præmien, da AER får besked, når

virksomheden

betaler ATP i forbindelse med en uddannelsesaftale.

Beregning af

præmien:

–

Alle tidligere

uddannelsesaftaler 3 år før præmieringsåret, og aktuelle aftaler i

præmieringsåret,

omregnes til dage.

–

Antal dage i

præmieringsåret sammenlignes med det gennemsnitlige antal dage 3 år

tidligere.

–

Virksomheden får del i

præmien, hvis dage i præmieringsåret overstiger det gennemsnitlige antal dage

3

år tidligere.

Der

trækkes dog 30 dage fra det antal af dage virksomheden har merbeskæftigelse,

før præmien beregnes. (AER kunne ikke helt svare på baggrunden for dette,

måske

for at undgå bagateludbetalinger ). Det løser dog ingenting, da en virksomhed

der har 34 dages merbeskæftigelse vil modtage en præmie for (34-30) 4 dage i

stedet for en præmie for 34 dage.

Hvilke uddannelsesaftaler

tæller med i beregningen af beskæftigelse:

Alle uddannelsesaftaler, hvor virksomheden betaler ATP. I

praksis:

–

Ordinære

uddannelsesaftaler

–

Restuddannelsesaftaleelever

–

Ordinære

kombinationsaftaler

–

Korte

uddannelsesaftaler

–

Flex-kombinationsaftaler

–

Delaftaler med

SKP-elever

Aftalerne tæller først med i beregningen når prøvetiden er

udstået. Derefter tæller de 3 måneders prøvetid også med.

Et beregningseksempel (som jeg forstår lovforslaget):

En tømrermester har haft følgende elever

Grundlagsårene:

1.

præmieringsår

1/10 2001-30/9 2002

1/10 2002-30/9 2003

1/10 2003-30/9 2004

1/10 2004-30/9

2005

2 delaftaler hver på 130 dage

1 delaftale på 95 dage

3 delaftaler på 135 dage

2 delaftaler på

190 dage hver

1 restaftale på 87 dage

Restaftalen fortsætter i 180 dage

Ny restaftale i 365 dage

Restaftalen fortsætter

i 365 dage

1 ordinær aftale på 150 dage

2 ordinære elever i 180 og 365 dage

1 ordinær elev der bliver færdig efter 154 dage

2 nye ordinære

uddannelsesaftaler i 187 og 310 dage

1 delaftale der ophørte før prøvetiden

3 VFU aftaler

1 kort uddannelsesaftale i 67 dage

2 korte uddannelsesaftaler

på 134 og 140 dage

Antal dage med elevbeskæftigelse: 497

Antal dage med beskæftigelse: 820

Antal dage med beskæftigelse: 991

Antal dage med beskæftigelse:

1516

Det

gennemsnitlige antal dage med elevbeskæftigelse 3 år før præmieringsåret:

(497+820+991)/3:

770

Dage med beskæftigelse i præmieringsåret

1516

- 30 dage (korrektion)

30

1486

Antal dage med merbeskæftigelse i præmieringsåret:

716

Virksomheden

får udbetalt (716 * 55kr/dag):

kr.

39380

Svarende

til merbeskæftigelse for næsten 2 elever i et år

Svar:

Det vedlagte eksempel er gennemregnet i

Undervisningsministeriet, og jeg kan bekræfte, at de anvendte

beregningsforudsætninger er i overensstemmelse med lovforslagets.

For virksomheder, der har et stabilt elevtal i de tre år forud

for præmieringsåret, udgør præmien 20.000 kr. pr. merbeskæftiget elev i ét år

med et fradrag svarende til 30 dage.

I nedenstående tabel gives eksempler på, hvordan én ekstra elev

påvirker præmieberettigelsen i tre forskellige virksomheder, hvoraf én har

elever hvert år i beregningsperioden (år 1 til år 3), mens de to øvrige

virksomheder

har elever i henholdsvis år 3 og i år 2 og år 3. I praksis opgøres en given

virksomheds

elevforekomst i dage, men i tabellen angives elevforekomsten illustrativt som

hele elever.

Tabel 1:

Regneeksempel

Elever

År 1

År 2

År 3

Gennemsnit

Præmieringsår

Elevtilvækst

Præmie

Virksomhed 1

0

0

1

1/3

2

1

2/3

31.689 kr.

Virksomhed 2

0

1

1

2/3

2

1

1/3

25.022 kr.

Virksomhed 3

1

1

1

1

2

1

18.356 kr.

At beløbet ikke udgør 20.000 kr. for virksomhed 3, svarende til

præmien for én ekstra elev, skyldes det generelle fradrag i præmieberegningen

på 30 dage. Samme fradrag er foretaget vedrørende beregningerne for

virksomhed

1 og virksomhed 2.

Heraf følger, at det i spørgsmålet angivne regneeksempel vil

indebære, at der for én ekstra elev udløses præmie svarende til 18.356 kr.,

for

2 elever udløses præmie på 38.356 kr. og for tre elever udløses præmie på

58.356 kr.

Lignende dokumenter