Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.)

2003/1 TBL 84Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget8. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 17.

december 2003

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser,

lov

om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler

(Fornyelse af

vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2003 og var til 1.

behandling den 2. december 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11.

december 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december 2003,

hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

modtaget 1 skriftlig henvendelse fra HK-Ungdom.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Læs alt

Endvidere har HK-Ungdom mundtligt over for udvalget redegjort

for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har efter betænkningens afgivelse stillet 4 spørgsmål

til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmål A, B, C og D i et samråd med udvalget den 17. december 2003.

Ministeren har efterfølgende oversendt det talepapir til udvalget, der lå til

grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene. Talepapiret er optrykt som

bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 7 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som

denne har besvaret bortset fra spørgsmål 111-115, som forventes besvaret

inden

3. behandling af lovforslaget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

i den affattelse, hvori det foreligger efter 2.

behandling.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har fundet flere

eksempler på, at undervisningsministeren og forligspartierne har

undervurderet

de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Det ser ud til, at man forsøger

at

skjule nogle af de økonomiske nøgletal. Det må enten være, fordi forarbejdet

til lovforslaget ikke er gjort godt nok, eller fordi man ikke ønsker, at det

reelle billede af de økonomiske konsekvenser kommer frem, hvilket

Socialdemokratiet finder dybt betænkeligt.

Socialdemokratiet må konstatere, at der tilføres 20 mio. kr.

årligt til en øget praktikpladspræmie, og at 30.000 praktikpladsaftaler a

3.150

kr. giver 94,5 mio. kr. Men skolerne har i 2003 allerede fået 1.000 kr. pr.

praktikplads, svarende til ca. 30 mio. kr. Her er altså

tale om en stigning i udgifterne på kun 65

mio. kr. årligt og ikke, som ministeren har skrevet, 90 mio. kr., jf.

ministerens svar på spørgsmål 2. Denne kraftige underbudgettering er dybt

alvorlig og udtryk for en mere eller mindre bevidst vildledning fra

ministerens

side, og Socialdemokratiet forstår ikke, at ministeren ikke har medtaget de

reelle

tal i de svar, der er afgivet til udvalget.

Ministeren skriver i sit svar på spørgsmål 2, at der bliver

brugt 30 mio. kr. på de øgede krav til mobilitet i 2004. Men der er jo endnu

praktikpladsgaranti på alle uddannelser i 2004, og det kan jo ikke forventes,

at eleverne flytter sig, før adgangsbegrænsningen og nedskæringerne af

antallet

af elever i skolepraktik er effektueret. Stigningen på 30 mio. kr. allerede i

2004 i forbindelse med flere elevuger og mobilitetsfremmende ydelser er meget

overvurderet, da disse »indsatser« slet ikke kan nå at få nogen effekt i

2004.

Eleverne kan stadig få skolepraktikpladser, og da adgangsbegrænsningen først

indføres fra 2005, vil mobilitetsfremmende ydelser m.v. kun blive anvendt i

meget begrænset omfang. Derfor finder Socialdemokratiet det meget

beklageligt,

at regeringen og forligspartierne på trods af henvendelser ikke er lydhøre

over

for kritikken, og det er uforståeligt, at man anlægger så positive skøn. Man

må

spørge sig selv, om det er for at skjule den ekstraordinært store indtægt,

som

dette forslag vil give statskassen?

Ifølge en undersøgelse på 35 tekniske skoler foretaget af

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) viser det sig, at det

alene for de ca. 2.500 elever, der forventes at starte i skolepraktik i 1.

kvartal 2004 på den nye, lave skolepraktikydelse, vil betyde en besparelse på

mindst 150 mio. kr. (2.500 elever i 12 måneder a 5.000 kr.). Set over 12

måneder er 2.500 skolepraktikelever ifølge FS et meget forsigtigt skøn.

Normalt

er ca. 3/4 af eleverne ude af skolepraktik i løbet af 6-7 måneder, men der

vil

komme nye elever til i løbet af året, som kommer på den ny

skolepraktikydelse.

Det betyder langt større besparelser, end ministeren har opgivet til

udvalget.

Man må spørge sig selv, hvad begrundelsen er for det lave skøn, og hvorfor

ministeren ikke selv har foretaget en undersøgelse som den, FS har foretaget.

Hvis FS’ undersøgelse er rigtig, hvorfor er der så givet vildledende og

forkerte oplysninger til udvalget? Og hvad vil det rigtige skøn fra

ministerens

side være, når der nu foreligger andre oplysninger?

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KD)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Marianne Jelved (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 84 omdelt efter

afgivelse af betænkning

41

Betænkning afgivet den 11. december 2003

42

Spm. 109 om kommentar til artiklen »Danske elever bag i

praktikkøen« af 24/11-03 fra SiD’s hjemmeside, til

undervisningsministeren

43

Henvendelse af 11/12-03 fra HK-Ungdom

44

Spm. 110 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra

HK-Ungdom, til undervisningsministeren

45

Samrådsspm. A om størrelsen af stigningen i udgifterne

til praktikpladser, til undervisningsministeren

Samrådsspm. B om størrelsen af tilskuddene til de lokale

uddannelsesudvalg, til undervisningsministeren

Samrådsspm. C om stigningen i udgifter til

mobilitetsfremmende foranstaltninger, til undervisningsministeren

Samrådsspm. D om mindreudgifterne til

skolepraktikundervisning, til undervisningsministeren

46

Svar på spm. 109 om kommentar til artiklen »Danske elever

bag i praktikkøen« af 24/11-03 fra SiD’s hjemmeside, fra

undervisningsministeren

47

Svar på spm. 110 om kommentar til henvendelse af 11/12-03

fra HK-Ungdom, fra undervisningsministeren

48

Udkast til tillægsbetænkning

49

Spm. 111 om redegørelse for de prognoser og anslåede tal

om elevstrømme, der ligger til grund for Undervisningsministeriets

beregninger,

til undervisningsministeren

Spm. 112 om kommentar til FS’ pressemeddelelse af

16/12-03 om ændring af skolepraktikordningen, til undervisningsministeren

Spm. 113 om, hvor mange elever der p.t. venter på en

praktikaftale eller en skolepraktikplads, til undervisningsministeren

50

Talepapir fra samrådet 17/12-03, fra

undervisningsministeren

51

Spm. 114 om, hvad en elev på skoleydelse p.t. tjener før

skat, til undervisningsministeren

Spm. 115 om, hvad forskellen i kroner og øre før skat er

på den nuværende skoleydelse og den kommende produktionsskoleydelse, til

undervisningsministeren

Bilag 2

Undervisningsministerens talepapir fra samrådet den

17. december 2003

Talepapiret er optrykt efter ønske fra S.

TALE

L 84 – bilag 45, spm. A-D

Dato: 16. december 2003

Spørgsmål A:

Vil ministeren redegøre for de forskelle, der tilsyneladende er

på, at der tilføres 20 mio. kr. årligt til en øget praktikpladspræmie, og at

30.000 praktikpladsaftaler á 3.150 kr. giver 94,5 mio. kr., men at skolerne i

2003 allerede har fået 1.000 kr. pr. praktikplads svarende til 30 mio. kr.?

Stigningen i udgifterne er således kun på 65 mio. kr. årligt og ikke 90 mio.

kr., som ministeren har skrevet i sit svar på udvalgets spørgsmål 2, jf. L 84

–

bilag 11. Har ministeren tidligere afgivet forkerte og urigtige oplysninger

til

Folketinget?

Svar:

I min besvarelse af spørgsmål 2, bilag 11 til L 84 redegjorde

jeg for følgende: »Praktikpladstaxameteret forhøjes i forbindelse med aftalen

fra de nuværende 1.000 kr. til 3.150 kr. De samlede udgifter hertil forventes

at udgøre ca. 95 mio. kr. Praktikpladstaxameteret er finansieret ved:

Nye midler (rammeforhøjelse), 20 mio. kr.

Nedsættelse af skolernes undervisningstaxametre med 800

kr. pr. årselev, svarende til ca. 45 mio. kr. samt

Finansiering af flerårsaftalemidler, 30 mio. kr.«

Jeg kan i øvrigt henvise til de økonomiske

bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det af tabellen på side 12 fremgår, at

der årligt er afsat 20 mio. kr. til forhøjelse af praktikpladstaksterne i

2004-2006.

Forhøjelsen af praktikpladstaxametret i

forhold til 2003 udgør således 2.150 kr. svarende til merudgifter i relation

til forhøjelsen af taxameteret på ca. 65 mio. kr.

Jeg skal beklage, hvis mit tidligere svar

kunne misforstås til alene at vedrøre merudgiften ved denne forhøjelse af

taxameteret og ikke den samlede udgift til praktikpladstaxameteret, som det

var

hensigten.

Spørgsmål B:

Praktikpladspuljerne bortfaldt allerede i

2003 og blev bl.a. erstattet af et tilskud til de lokale uddannelsesudvalg

via

AER. Vil ministeren oplyse størrelsen af tilskuddene, og hvad de bliver brugt

til, og hvorfor de kan bruges igen? Har ministeren tidligere afgivet forkerte

og urigtige oplysninger til Folketinget?

Svar:

Ved spørgsmålets henvisning til

»praktikpladspuljerne« forstår jeg de tre puljer, der blev oprettet i

forbindelse med aftalen om finansloven for 2001 (mellem Socialdemokratiet,

Det

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten), gældende for

perioden 2001 til 2003:

videreførsel af praktikpladspulje på 15 mio. kr. årligt

til særligt udsatte elevgruppe,

etablering af praktikpladspulje på 15. mio. kr. til

skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og

etablering af pulje på 10 mio. kr. årligt til

udvikling, dokumentation, evaluering og administration af kombinationsforløb.

Disse praktikpladspuljer blev i

forbindelse med flerårsaftalen for erhvervsskolerne i finanslovsaftalen for

2003 bl.a. omlagt til en pulje til »..tilskud efter objektive kriterier til

skoler til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og

beskæftigelsesmuligheder«.

Denne ordning administreres af AER på

statens vegne.

I forbindelse med flerårsaftalen for

erhvervsskolerne blev endvidere besluttet at ophæve reglerne om

AER-præmiering

af skoler for delaftaler eller restuddannelsesaftaler for elever i

skolepraktik

og AER-tilskuddet til virksomheder for aftaler med skolepraktikelever m.v.

Ved

ophævelsen blev frigjort i alt 70 mio. kr. årligt.

Heraf blev 20 mio. kr. afsat til tilskud

til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv. af elever

og

praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses-, og

rekrutteringsmulighederne.

De resterende 50 mio. kr. blev anvendt til afkortelse af karensperioden for

adgang til skolepraktik fra 3 til 2 måneder.

Det er således en misforståelse, når det i

spørgsmålet forudsættes, at praktikpladspuljerne fra finanslovsaftalen for

2001

har finansieret tilskud til de lokale uddannelsesudvalg via AER.

Spørgsmål C:

Vil ministeren redegøre for, hvordan

regnestykket i ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 2, jf. L 84

–

bilag 11, hænger sammen, når ministeren skriver, at der bliver brugt 30 mio.

kr. på de øgede krav til mobilitet i 2004, eftersom der her endnu er

praktikpladsgaranti på alle uddannelser, og der ikke er nogen

adgangsbegrænsninger?

Det kan jo ikke forventes, at eleverne flytter sig før adgangsbegrænsningen

og

nedskæringerne på antallet af elever i skolepraktik er effektueret.

Stigningen

på 30 mio. kr. allerede i 2004 i forbindelse med flere elevuger og

mobilitetsfremmende ydelser er meget overvurderet, da disse »indsatser« slet

ikke kan nå at få nogen effekt i 2004. Eleverne kan stadig få skolepraktik,

da

adgangsbegrænsning først indføres fra 2005, så mobilitetsfremmende ydelser

m.v.

vil kun blive anvendt i meget begrænset omfang. Har ministeren afgivet

forkerte

og urigtige oplysninger til Folketinget, og hvorfor har ministeren ikke

oplyst

dette forhold i svarene til udvalget?

Svar:

Til spørgsmålet om, hvorvidt der kan

forventes merudgifter i 2004 som konsekvens af skærpede krav til mobilitet

kan

jeg oplyse, at lovforslaget indebærer, at der allerede fra 1. januar 2004

gennemføres

en styrket efterlevelse af kravene til faglig og geografisk mobilitet –

krav

som skal opfyldes, inden den enkelte elev kan påbegynde et

skolepraktikforløb.

De skærpede krav om øget mobilitet har

derfor økonomisk effekt allerede fra næste år i forbindelse med muligheden

for

at modtage 10 ugers ekstra undervisning, hvilket er baggrunden for min

tidligere

besvarelse.

Denne ordning skønnes at

omfatte ca. 1.750 elever, svarende til ca. 340 årselever, hvilket medfører

forventede medudgifter på ca. 30 mio. kr.

Det er forudsat, at anvendelsen af

muligheden for at modtage op til 10 ugers ekstra undervisning ikke vil blive

påvirket af, at adgangsbegrænsninger til skolepraktik først indføres i 2005.

Baggrunden herfor er, at eleverne allerede

fra 1. januar 2004 vil have

mulighed

for at modtage 10 ugers ekstra

undervisning, og herudover endvidere have et styrket incitament til at søge

ordinære aftaler med fuld løn til andre uddannelser frem for skolepraktik med

en lavere ydelse.

Spørgsmål D:

Vil ministeren redegøre for, at der

tilsyneladende er et stort misforhold mellem de almindelige bemærkninger, jf.

lovforslagets side 12 »økonomiske konsekvenser af fase II« og ministerens

besvarelse

af udvalgets spørgsmål 2, jf. L 84 – bilag 11, vedr. mindreudgifter til

skolepraktikundervisning? De nævnte bemærkninger og svar er tilsyneladende

meget stærkt underdrevne, jf. vedlagte pressemeddelelse af 16. december 2003

fra Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS). Foreningens

beregninger viser, at det alene for de ca. 2.500 elever, der forventes at

starte i skolepraktik i 1. kvartal 2004, vil betyde en besparelse på mindst

150

mio. kr. (2.500 elever i 12 mdr. á 5.000 kr.). Dette er et meget forsigtigt

skøn, men det betyder, at der med den nye skolepraktikydelse er lagt op til

langt større besparelser, end ministeren har oplyst til udvalget. Hvad er

begrundelsen for ministerens lave skøn, og hvorfor har ministeren ikke selv

foretaget den undersøgelse, som FS har foretaget? Hvis undersøgelsen er

rigtig,

hvorfor er der så givet vildledende og forkerte oplysninger til udvalget? Og

hvad vil det rigtige skøn være, når der nu foreligger andre oplysninger?

Svar:

I pressemeddelelsen fra Foreningen af

Skoleledere oplyser foreningen, at denne har spurgt 35 tekniske skoler om

antallet af elever, der

kan

påbegynde skolepraktik i 1. kvartal 2004, og

at skolerne - ifølge foreningen – skulle have angivet, at 2.290 elever

vil

kunne påbegynde skolepraktik.

Foreningen finder, at tallene ikke

umiddelbart harmonerer med de forventninger ministeriet har anvendt i de

økonomiske beregninger og opfordrer undervisningsministeren og Folketingets

partier til at se på denne opgørelse inden lovforslaget vedtages.

Jeg må hertil oplyse, at det ikke for

ministeriet er muligt at kontrollere validiteten af foreningens oplysninger,

og

at ministeriets egne beregninger ikke baseres på en rundspørge på skolerne,

men

på prognosemodeller, der dels tager udgangspunkt i revisorattesterede

tilskudsindberetninger fra tidligere perioder, dels adfærdsforventninger.

De beregninger af mindreudgifter på 150

mio. kr., som er angivet i formuleringen af samrådsspørgsmål D, kan jeg ikke

genkende i foreningens pressemeddelelse eller finde belæg for i ministeriets

prognosemodeller.

For mig at se må disse må bero på

grundlæggende misforståelser. Der må således forventes:

at

ikke

alle elever der er skolepraktikegnede

begynder på et skolepraktikforløb

at

ikke

alle skolepraktikelever optaget i 1.

kvartal kan tælles som helårspersoner, da en del skolepraktikelever vil få en

aftale i karensperioden, vælge andre uddannelser, falde fra mv.

at det udgangspunkt der tages i samrådsspørgsmålet i

form af en gennemsnitlig besparelse på 60.000 kr. pr. årselev som følge af

nedsættelsen af ydelsesniveauet

ikke

er i nærheden af det relevante, da

nye

elever i skolepraktik i 2004 under

det nuværende regelsæt ville have fået skoleydelse svarende til elevlønnen

for

en 1. årselev, hvilket indebærer en gennemsnitlig besparelse på ca. 20.000

kr.

pr årselev og ikke 60.000 kr. som angivet i samrådsspørgsmålet. Altså ca.

1/3.

Jeg vil samtidig understrege, at ministeriets beregninger og

prognosemodeller naturligvis må bero på antagelser og skøn for elevers og

virksomheders fremtidige adfærd – og dette i 2004 i en situation med

væsentlig

ændrede rammer for uddannelserne og for vilkår for deltagelse heri.

Skønnet vil i naturlig konsekvens heraf være forbundet med

usikkerhed.

Hvis det imod ministeriets bedste skøn f.eks. vil vise sig, at

besparelsen på det samlede skolepraktikområde i 2004 – dvs. i reformens

første

år – bliver større end forudsat i lovforslaget, vil dette kunne tages

som

udtryk for, at der i 2004 er gennemført en lavere skolepraktikaktivitet og

indgået flere ordinære elevaftaler end skønnet. En udvikling jeg vil have

svært

ved at opfatte som kritisabel.

Lignende dokumenter