Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 17.
december 2003
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser,
lov
om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler
(Fornyelse af
vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.)
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2003 og var til 1.
behandling den 2. december 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11.
december 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december 2003,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget 1 skriftlig henvendelse fra HK-Ungdom.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Læs alt
Endvidere har HK-Ungdom mundtligt over for udvalget redegjort
for sin holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har efter betænkningens afgivelse stillet 4 spørgsmål
til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmål A, B, C og D i et samråd med udvalget den 17. december 2003.
Ministeren har efterfølgende oversendt det talepapir til udvalget, der lå til
grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene. Talepapiret er optrykt som
bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 7 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret bortset fra spørgsmål 111-115, som forventes besvaret
inden
3. behandling af lovforslaget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
i den affattelse, hvori det foreligger efter 2.
behandling.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har fundet flere
eksempler på, at undervisningsministeren og forligspartierne har
undervurderet
de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Det ser ud til, at man forsøger
at
skjule nogle af de økonomiske nøgletal. Det må enten være, fordi forarbejdet
til lovforslaget ikke er gjort godt nok, eller fordi man ikke ønsker, at det
reelle billede af de økonomiske konsekvenser kommer frem, hvilket
Socialdemokratiet finder dybt betænkeligt.
Socialdemokratiet må konstatere, at der tilføres 20 mio. kr.
årligt til en øget praktikpladspræmie, og at 30.000 praktikpladsaftaler a
3.150
kr. giver 94,5 mio. kr. Men skolerne har i 2003 allerede fået 1.000 kr. pr.
praktikplads, svarende til ca. 30 mio. kr. Her er altså
tale om en stigning i udgifterne på kun 65
mio. kr. årligt og ikke, som ministeren har skrevet, 90 mio. kr., jf.
ministerens svar på spørgsmål 2. Denne kraftige underbudgettering er dybt
alvorlig og udtryk for en mere eller mindre bevidst vildledning fra
ministerens
side, og Socialdemokratiet forstår ikke, at ministeren ikke har medtaget de
reelle
tal i de svar, der er afgivet til udvalget.
Ministeren skriver i sit svar på spørgsmål 2, at der bliver
brugt 30 mio. kr. på de øgede krav til mobilitet i 2004. Men der er jo endnu
praktikpladsgaranti på alle uddannelser i 2004, og det kan jo ikke forventes,
at eleverne flytter sig, før adgangsbegrænsningen og nedskæringerne af
antallet
af elever i skolepraktik er effektueret. Stigningen på 30 mio. kr. allerede i
2004 i forbindelse med flere elevuger og mobilitetsfremmende ydelser er meget
overvurderet, da disse »indsatser« slet ikke kan nå at få nogen effekt i
2004.
Eleverne kan stadig få skolepraktikpladser, og da adgangsbegrænsningen først
indføres fra 2005, vil mobilitetsfremmende ydelser m.v. kun blive anvendt i
meget begrænset omfang. Derfor finder Socialdemokratiet det meget
beklageligt,
at regeringen og forligspartierne på trods af henvendelser ikke er lydhøre
over
for kritikken, og det er uforståeligt, at man anlægger så positive skøn. Man
må
spørge sig selv, om det er for at skjule den ekstraordinært store indtægt,
som
dette forslag vil give statskassen?
Ifølge en undersøgelse på 35 tekniske skoler foretaget af
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) viser det sig, at det
alene for de ca. 2.500 elever, der forventes at starte i skolepraktik i 1.
kvartal 2004 på den nye, lave skolepraktikydelse, vil betyde en besparelse på
mindst 150 mio. kr. (2.500 elever i 12 måneder a 5.000 kr.). Set over 12
måneder er 2.500 skolepraktikelever ifølge FS et meget forsigtigt skøn.
Normalt
er ca. 3/4 af eleverne ude af skolepraktik i løbet af 6-7 måneder, men der
vil
komme nye elever til i løbet af året, som kommer på den ny
skolepraktikydelse.
Det betyder langt større besparelser, end ministeren har opgivet til
udvalget.
Man må spørge sig selv, hvad begrundelsen er for det lave skøn, og hvorfor
ministeren ikke selv har foretaget en undersøgelse som den, FS har foretaget.
Hvis FS’ undersøgelse er rigtig, hvorfor er der så givet vildledende og
forkerte oplysninger til udvalget? Og hvad vil det rigtige skøn fra
ministerens
side være, når der nu foreligger andre oplysninger?
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Marianne Jelved (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 84 omdelt efter
afgivelse af betænkning
41
Betænkning afgivet den 11. december 2003
42
Spm. 109 om kommentar til artiklen »Danske elever bag i
praktikkøen« af 24/11-03 fra SiD’s hjemmeside, til
undervisningsministeren
43
Henvendelse af 11/12-03 fra HK-Ungdom
44
Spm. 110 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra
HK-Ungdom, til undervisningsministeren
45
Samrådsspm. A om størrelsen af stigningen i udgifterne
til praktikpladser, til undervisningsministeren
Samrådsspm. B om størrelsen af tilskuddene til de lokale
uddannelsesudvalg, til undervisningsministeren
Samrådsspm. C om stigningen i udgifter til
mobilitetsfremmende foranstaltninger, til undervisningsministeren
Samrådsspm. D om mindreudgifterne til
skolepraktikundervisning, til undervisningsministeren
46
Svar på spm. 109 om kommentar til artiklen »Danske elever
bag i praktikkøen« af 24/11-03 fra SiD’s hjemmeside, fra
undervisningsministeren
47
Svar på spm. 110 om kommentar til henvendelse af 11/12-03
fra HK-Ungdom, fra undervisningsministeren
48
Udkast til tillægsbetænkning
49
Spm. 111 om redegørelse for de prognoser og anslåede tal
om elevstrømme, der ligger til grund for Undervisningsministeriets
beregninger,
til undervisningsministeren
Spm. 112 om kommentar til FS’ pressemeddelelse af
16/12-03 om ændring af skolepraktikordningen, til undervisningsministeren
Spm. 113 om, hvor mange elever der p.t. venter på en
praktikaftale eller en skolepraktikplads, til undervisningsministeren
50
Talepapir fra samrådet 17/12-03, fra
undervisningsministeren
51
Spm. 114 om, hvad en elev på skoleydelse p.t. tjener før
skat, til undervisningsministeren
Spm. 115 om, hvad forskellen i kroner og øre før skat er
på den nuværende skoleydelse og den kommende produktionsskoleydelse, til
undervisningsministeren
Bilag 2
Undervisningsministerens talepapir fra samrådet den
17. december 2003
Talepapiret er optrykt efter ønske fra S.
TALE
L 84 – bilag 45, spm. A-D
Dato: 16. december 2003
Spørgsmål A:
Vil ministeren redegøre for de forskelle, der tilsyneladende er
på, at der tilføres 20 mio. kr. årligt til en øget praktikpladspræmie, og at
30.000 praktikpladsaftaler á 3.150 kr. giver 94,5 mio. kr., men at skolerne i
2003 allerede har fået 1.000 kr. pr. praktikplads svarende til 30 mio. kr.?
Stigningen i udgifterne er således kun på 65 mio. kr. årligt og ikke 90 mio.
kr., som ministeren har skrevet i sit svar på udvalgets spørgsmål 2, jf. L 84
–
bilag 11. Har ministeren tidligere afgivet forkerte og urigtige oplysninger
til
Folketinget?
Svar:
I min besvarelse af spørgsmål 2, bilag 11 til L 84 redegjorde
jeg for følgende: »Praktikpladstaxameteret forhøjes i forbindelse med aftalen
fra de nuværende 1.000 kr. til 3.150 kr. De samlede udgifter hertil forventes
at udgøre ca. 95 mio. kr. Praktikpladstaxameteret er finansieret ved:
Nye midler (rammeforhøjelse), 20 mio. kr.
Nedsættelse af skolernes undervisningstaxametre med 800
kr. pr. årselev, svarende til ca. 45 mio. kr. samt
Finansiering af flerårsaftalemidler, 30 mio. kr.«
Jeg kan i øvrigt henvise til de økonomiske
bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det af tabellen på side 12 fremgår, at
der årligt er afsat 20 mio. kr. til forhøjelse af praktikpladstaksterne i
2004-2006.
Forhøjelsen af praktikpladstaxametret i
forhold til 2003 udgør således 2.150 kr. svarende til merudgifter i relation
til forhøjelsen af taxameteret på ca. 65 mio. kr.
Jeg skal beklage, hvis mit tidligere svar
kunne misforstås til alene at vedrøre merudgiften ved denne forhøjelse af
taxameteret og ikke den samlede udgift til praktikpladstaxameteret, som det
var
hensigten.
Spørgsmål B:
Praktikpladspuljerne bortfaldt allerede i
2003 og blev bl.a. erstattet af et tilskud til de lokale uddannelsesudvalg
via
AER. Vil ministeren oplyse størrelsen af tilskuddene, og hvad de bliver brugt
til, og hvorfor de kan bruges igen? Har ministeren tidligere afgivet forkerte
og urigtige oplysninger til Folketinget?
Svar:
Ved spørgsmålets henvisning til
»praktikpladspuljerne« forstår jeg de tre puljer, der blev oprettet i
forbindelse med aftalen om finansloven for 2001 (mellem Socialdemokratiet,
Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten), gældende for
perioden 2001 til 2003:
videreførsel af praktikpladspulje på 15 mio. kr. årligt
til særligt udsatte elevgruppe,
etablering af praktikpladspulje på 15. mio. kr. til
skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og
etablering af pulje på 10 mio. kr. årligt til
udvikling, dokumentation, evaluering og administration af kombinationsforløb.
Disse praktikpladspuljer blev i
forbindelse med flerårsaftalen for erhvervsskolerne i finanslovsaftalen for
2003 bl.a. omlagt til en pulje til »..tilskud efter objektive kriterier til
skoler til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder«.
Denne ordning administreres af AER på
statens vegne.
I forbindelse med flerårsaftalen for
erhvervsskolerne blev endvidere besluttet at ophæve reglerne om
AER-præmiering
af skoler for delaftaler eller restuddannelsesaftaler for elever i
skolepraktik
og AER-tilskuddet til virksomheder for aftaler med skolepraktikelever m.v.
Ved
ophævelsen blev frigjort i alt 70 mio. kr. årligt.
Heraf blev 20 mio. kr. afsat til tilskud
til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv. af elever
og
praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses-, og
rekrutteringsmulighederne.
De resterende 50 mio. kr. blev anvendt til afkortelse af karensperioden for
adgang til skolepraktik fra 3 til 2 måneder.
Det er således en misforståelse, når det i
spørgsmålet forudsættes, at praktikpladspuljerne fra finanslovsaftalen for
2001
har finansieret tilskud til de lokale uddannelsesudvalg via AER.
Spørgsmål C:
Vil ministeren redegøre for, hvordan
regnestykket i ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 2, jf. L 84
–
bilag 11, hænger sammen, når ministeren skriver, at der bliver brugt 30 mio.
kr. på de øgede krav til mobilitet i 2004, eftersom der her endnu er
praktikpladsgaranti på alle uddannelser, og der ikke er nogen
adgangsbegrænsninger?
Det kan jo ikke forventes, at eleverne flytter sig før adgangsbegrænsningen
og
nedskæringerne på antallet af elever i skolepraktik er effektueret.
Stigningen
på 30 mio. kr. allerede i 2004 i forbindelse med flere elevuger og
mobilitetsfremmende ydelser er meget overvurderet, da disse »indsatser« slet
ikke kan nå at få nogen effekt i 2004. Eleverne kan stadig få skolepraktik,
da
adgangsbegrænsning først indføres fra 2005, så mobilitetsfremmende ydelser
m.v.
vil kun blive anvendt i meget begrænset omfang. Har ministeren afgivet
forkerte
og urigtige oplysninger til Folketinget, og hvorfor har ministeren ikke
oplyst
dette forhold i svarene til udvalget?
Svar:
Til spørgsmålet om, hvorvidt der kan
forventes merudgifter i 2004 som konsekvens af skærpede krav til mobilitet
kan
jeg oplyse, at lovforslaget indebærer, at der allerede fra 1. januar 2004
gennemføres
en styrket efterlevelse af kravene til faglig og geografisk mobilitet –
krav
som skal opfyldes, inden den enkelte elev kan påbegynde et
skolepraktikforløb.
De skærpede krav om øget mobilitet har
derfor økonomisk effekt allerede fra næste år i forbindelse med muligheden
for
at modtage 10 ugers ekstra undervisning, hvilket er baggrunden for min
tidligere
besvarelse.
Denne ordning skønnes at
omfatte ca. 1.750 elever, svarende til ca. 340 årselever, hvilket medfører
forventede medudgifter på ca. 30 mio. kr.
Det er forudsat, at anvendelsen af
muligheden for at modtage op til 10 ugers ekstra undervisning ikke vil blive
påvirket af, at adgangsbegrænsninger til skolepraktik først indføres i 2005.
Baggrunden herfor er, at eleverne allerede
fra 1. januar 2004 vil have
mulighed
for at modtage 10 ugers ekstra
undervisning, og herudover endvidere have et styrket incitament til at søge
ordinære aftaler med fuld løn til andre uddannelser frem for skolepraktik med
en lavere ydelse.
Spørgsmål D:
Vil ministeren redegøre for, at der
tilsyneladende er et stort misforhold mellem de almindelige bemærkninger, jf.
lovforslagets side 12 »økonomiske konsekvenser af fase II« og ministerens
besvarelse
af udvalgets spørgsmål 2, jf. L 84 – bilag 11, vedr. mindreudgifter til
skolepraktikundervisning? De nævnte bemærkninger og svar er tilsyneladende
meget stærkt underdrevne, jf. vedlagte pressemeddelelse af 16. december 2003
fra Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS). Foreningens
beregninger viser, at det alene for de ca. 2.500 elever, der forventes at
starte i skolepraktik i 1. kvartal 2004, vil betyde en besparelse på mindst
150
mio. kr. (2.500 elever i 12 mdr. á 5.000 kr.). Dette er et meget forsigtigt
skøn, men det betyder, at der med den nye skolepraktikydelse er lagt op til
langt større besparelser, end ministeren har oplyst til udvalget. Hvad er
begrundelsen for ministerens lave skøn, og hvorfor har ministeren ikke selv
foretaget den undersøgelse, som FS har foretaget? Hvis undersøgelsen er
rigtig,
hvorfor er der så givet vildledende og forkerte oplysninger til udvalget? Og
hvad vil det rigtige skøn være, når der nu foreligger andre oplysninger?
Svar:
I pressemeddelelsen fra Foreningen af
Skoleledere oplyser foreningen, at denne har spurgt 35 tekniske skoler om
antallet af elever, der
kan
påbegynde skolepraktik i 1. kvartal 2004, og
at skolerne - ifølge foreningen – skulle have angivet, at 2.290 elever
vil
kunne påbegynde skolepraktik.
Foreningen finder, at tallene ikke
umiddelbart harmonerer med de forventninger ministeriet har anvendt i de
økonomiske beregninger og opfordrer undervisningsministeren og Folketingets
partier til at se på denne opgørelse inden lovforslaget vedtages.
Jeg må hertil oplyse, at det ikke for
ministeriet er muligt at kontrollere validiteten af foreningens oplysninger,
og
at ministeriets egne beregninger ikke baseres på en rundspørge på skolerne,
men
på prognosemodeller, der dels tager udgangspunkt i revisorattesterede
tilskudsindberetninger fra tidligere perioder, dels adfærdsforventninger.
De beregninger af mindreudgifter på 150
mio. kr., som er angivet i formuleringen af samrådsspørgsmål D, kan jeg ikke
genkende i foreningens pressemeddelelse eller finde belæg for i ministeriets
prognosemodeller.
For mig at se må disse må bero på
grundlæggende misforståelser. Der må således forventes:
at
ikke
alle elever der er skolepraktikegnede
begynder på et skolepraktikforløb
at
ikke
alle skolepraktikelever optaget i 1.
kvartal kan tælles som helårspersoner, da en del skolepraktikelever vil få en
aftale i karensperioden, vælge andre uddannelser, falde fra mv.
at det udgangspunkt der tages i samrådsspørgsmålet i
form af en gennemsnitlig besparelse på 60.000 kr. pr. årselev som følge af
nedsættelsen af ydelsesniveauet
ikke
er i nærheden af det relevante, da
nye
elever i skolepraktik i 2004 under
det nuværende regelsæt ville have fået skoleydelse svarende til elevlønnen
for
en 1. årselev, hvilket indebærer en gennemsnitlig besparelse på ca. 20.000
kr.
pr årselev og ikke 60.000 kr. som angivet i samrådsspørgsmålet. Altså ca.
1/3.
Jeg vil samtidig understrege, at ministeriets beregninger og
prognosemodeller naturligvis må bero på antagelser og skøn for elevers og
virksomheders fremtidige adfærd – og dette i 2004 i en situation med
væsentlig
ændrede rammer for uddannelserne og for vilkår for deltagelse heri.
Skønnet vil i naturlig konsekvens heraf være forbundet med
usikkerhed.
Hvis det imod ministeriets bedste skøn f.eks. vil vise sig, at
besparelsen på det samlede skolepraktikområde i 2004 – dvs. i reformens
første
år – bliver større end forudsat i lovforslaget, vil dette kunne tages
som
udtryk for, at der i 2004 er gennemført en lavere skolepraktikaktivitet og
indgået flere ordinære elevaftaler end skønnet. En udvikling jeg vil have
svært
ved at opfatte som kritisabel.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. november 2003) - L 84 Retsinformation · 13. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.) Retsinformation · 30. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.) Retsinformation · 16. januar 2004
- VEU-godtgørelse Retsinformation · 1. februar 2006
- Skattecentret har ikke imødekommet klagerens anmodning om, at lønindeholdelse i udbetalinger fra klagerens erhvervsudygtighedsforsikring ophæves Landsskatteretten · 8. marts 2010
- Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) Retsinformation · 15. maj 2003