Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (10. juni 2005) - L 174

2004/2 SF. L 174Skriftlig fremsættelse af lovforslagUndervisningsministeriet10. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (10. juni 2005)

Undervisningsministeren

(Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov ændring

af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

(Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af ydelser til elever

i erhvervsuddannelse plus)

(Lovforslag nr. L 174).

Samtidig anmoder jeg om Folketingets tilslutning til, at der i

henhold til Folketingets Forretningsordens § 42 gives de fornødne

dispensationer, for at lovforslaget kan blive færdigbehandlet i denne

folketingssamling. Anmodningen om dispensation er begrundet i, at de

forventningerne, der er skabt om den kommende præmieringsordning, har fået

virksomhederne til at udskyde indgåelsen af praktikaftaler. En udskydelse af

fremsættelsen af lovforslaget til næste folketingssamling vil forværre denne

udvikling.

Lovforslaget er led i regeringsgrundlaget Nye Mål (februar 2005)

om tilvejebringelse af flere rigtige uddannelsespladser. Antallet af

uddannelsespladser steg med 1.800 i 2004 i forhold til 2003 som følge af en

intensiveret indsats. Det er målet, at antallet af uddannelsespladser øges

med

3.000 i 2006 i forhold til antallet i 2004.

Efter lovforslaget ydes en præmie til arbejdsgivere, der i

perioden fra den 1. oktober til den 30. september (præmieringsåret) år har

haft

merbeskæftigelse i uddannelsespladser i forhold til gennemsnittet af de tre

foregående præmieringsår. Satsen for præmieringen foreslås fastsat til 20.000

kr. for en merbeskæftiget elev i et år. Præmien beregnes for antal dage med

merbeskæftigelse i forhold til præmieringssatsen. Årlig elevtilvækst på 30

Læs alt

dage

eller derunder præmieres ikke for at undgå præmiering af vækst, som skyldes

tilfældige tidsforskydninger i ansættelsestidspunkter. Præmieringsordningen

omfatter arbejdsgivere, der er omfattet af Arbejdsgivernes Elevrefusion

(AER),

og som har indgået aftaler om uddannelser, der berettiger en arbejdsgiver til

refusion af udbetalt løn under skoleophold, dvs. erhvervsuddannelser

(eud-loven), landbrugets grunduddannelser, grundlæggende sosu-uddannelser og

uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Elevrefusion kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Ifølge regeringsgrundlaget skal ordningen administreres inden

for AERs rammer. Administrationen vil blive ubureaukratisk, idet AER allerede

i

forbindelse med administrationen af bidragsfritagelsen for arbejdsgivere med

uddannelsespladser løbende modtager indberetninger, der vil kunne anvendes

ved

administrationen af præmieringsordningen.

Det foreslås, at det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag, der

primært finansierer ydelser til arbejdsgiverne, reguleres fra 950 kr. til

1.090

kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Reguleringen skal ses i lyset af, at

arbejdsgiverbidraget ikke har været reguleret for pris- og lønudviklingen

siden

2002, hvor det yderligere blev nedsat med 60 kr. Præmieringsordningen,

herunder

udgifter hos AER til administration, finansieres inden for denne regulering.

Endvidere foreslås det, at den del af arbejdsgiverbidraget, der af AER

anvendes

til lønrefusion m.v., og som har karakter af en formålsbestemt afgift, fra og

med den 1. januar 2007 reguleres for udviklingen i pris- og lønniveauet. Den

del af det samlede bidrag, der helt eller delvist finansierer godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og som udgør 530 kr.

årligt pr. fuldtidsbeskæftiget, berøres ikke og videreføres uændret.

Bidragene

opkræves uændret sammen.

Det tydeliggøres, at arbejdsgiverbidraget består af to dele, en

formålsbestemt afgift, der reguleres for pris- og lønudviklingen, og en

fiskal

afgift, der ikke reguleres.

Endelig foreslås det, at AER ligesom for elever i skolepraktik

udbetaler visse ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus (eud+).

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

stat, kommuner, amtskommuner og erhvervslivet: Lovforslaget vil medføre

præmiering af arbejdsgiverne med skønsmæssigt 240 – 285 mio. kr. årligt.

Arbejdsgiverne vil blive pålagt øgede udgifter til AER-bidrag modsvarende

dette

beløb. Endvidere vil den foreslåede fremtidige regulering af AER-bidraget for

den løbende pris- og lønudvikling betyde, at AER også i fremtiden kan sikre

tilstrækkelig likviditet til at kunne oppebære udgifterne til lønrefusion.

Det offentlige: staten, kommunerne og amtskommunerne, vil tegne

sig for cirka en tredjedel af arbejdsgivernes samlede merudgifter til

AER-bidrag, mens de øvrige to tredjedele vil påhvile det private erhvervsliv.

De private arbejdsgivere vil i højere grad end de offentlige arbejdsgivere

nyde

godt af muligheden for præmiering.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det

offentlige eller for erhvervslivet, idet ordningen baseres på allerede

eksisterende data og registreringer i AER. AER pålægges som følge af

lovforslaget udgifter til administration i størrelsesordenen 3,2 mio. kr.

årligt.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2005 og have

virkning for udbetaling af præmie for merbeskæftigelse i året, der går fra

den

1. oktober 2004 til den 30. september 2005.

Idet jeg henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling

i

det høje Ting.

Lignende dokumenter