Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. juni
2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at give
efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden
modregning
i efterlønnen
[af Bent Bøgsted (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2005 og var til
1. behandling den 3. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter principielt et
forslag om at give efterlønsmodtagere mulighed for en arbejdsindkomst på op
til
30.000 kr. årligt, før indkomsten modregnes i efterlønnen. Socialdemokratiet
har således fremsat forslag herom i beslutningsforslag nr. B 80, hvor
Socialdemokratiet også foreslår at fjerne den aldersdiskriminerende regel om,
at efterlønsberettigede ledige skal gå på efterløn som 60-årige.
Socialdemokratiet har med tilfredshed noteret sig, at de øvrige
forligspartier
Læs alt
har indvilliget i at undersøge de socialdemokratiske forslag med henblik på,
at
problemerne kan blive løst. Socialdemokratiet har store forventninger til, at
Folketinget i den kommende folketingssamling på baggrund af dette arbejde vil
få forelagt forslag fra efterlønsforligskredsen, der fremmer intentionerne
bag
beslutningsforslag nr. B 80.
Socialdemokratiet vil foretrække, at både forslaget om, at
efterlønsmodtagere kan tjene 30.000 kr. uden modregning, og forslaget om at
fjerne den diskriminerende 60-års-regel bliver gennemført hurtigst muligt.
Derfor finder Socialdemokratiet, at B 80 i langt højere grad vil gavne
efterlønsordningen
og efterlønsmodtagernes situation. Da Socialdemokratiet samtidig mener, at
partierne bør overholde aftaler og forlig, kan Socialdemokratiet naturligvis
ikke støtte et forslag fremsat af et parti uden for forligskredsen og uden de
øvrige forligspartiers tilslutning. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte
beslutningsforslaget
fra Dansk Folkeparti.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det er
forkert, at samfundet betaler fuldt arbejdsduelige mennesker for at gå
tidligt
på pension, når Danmark i de kommende år vil mangle de samme mennesker på
arbejdsmarkedet. Derfor arbejder RV for, at efterlønsordningen afskaffes
under
respekt for efterlønsforliget fra 1998.
Det konkrete forslag om en bundgrænse på 30.000 kr. vil efter RV’s
opfattelse gøre efterlønnen mere attraktiv for mennesker, der i dag afholder
sig fra at gå på efterløn, og derved yderligere reducere arbejdsstyrken. RV
forventer, at de analyser og drøftelser, der skal forgå i efteråret 2005 i
regi
af forligskredsen, vil munde ud i samme konklusion.
Et
mindretal
i
udvalget
(
DF,
SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der med en
ændring af muligheden for at have en indtjening ved siden af efterlønnen på
30.000 kr. uden modregning vil ske en tilvækst i beskæftigelsen af seniorer.
Med de ændringer, der blev foretaget ved efterlønsforliget 1998, blev
forholdet
sådan, at der skulle være en modregning time for time. Det fik den betydning,
at der for de lavtlønnede ikke er nogen tilskyndelse til at yde en ekstra
indsats, når de går på efterløn. Det betød også, at små og mellemstore
virksomheder har svært ved at finde medarbejdere, der er klar til at arbejde
3-5 timer om ugen. Dette problem vil en ændring af efterlønsloven, således at
der gives mulighed for at tjene 30.000 uden modregning, kunne rette op på.
Med de tilkendegivelser, der er kommet fra Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Social-demokratiet, burde det være en formssag at foretage en
sådan ændring i efterlønsforliget. Det vil således være til gavn for både
efterlønsmodtagere, virksomheder og samfund.
Det er ikke Dansk Folkepartis opfattelse, at der vil blive tale
om en større søgning til efterløn. Ved indtjening ud over 30.000 kr.
modregnes der
time for time. Det kan dermed betale sig at yde en ekstra indsats.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
understreger, at partierne bag efterlønsforringelsen i 1998 påstod, at
ændringerne af loven ville give bedre mulighed for fleksibel tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet. Det har vist sig ikke at holde, og ordningen med
modregning time for time har vist sig at have betydelig social slagside. De
dårligst lønnede har intet incitament til at arbejde det lovlige antal timer
under efterlønsordningen. Sid’s arbejdsløshedskasse har opgjort, at kun
5 pct.
af dens efterlønnere arbejder ved siden af efterlønnen under den nye ordning,
mens 20 pct. gjorde det under den gamle.
SF og Enhedslisten betragter Dansk Folkepartis
beslutningsforslag som en mindre forbedring af efterlønsordningen og vil
stemme
for det i overensstemmelse med partiernes generelle holdning om, at
efterlønsordningen skal bevares og forbedres.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Tina Nedergaard (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Kim Mortensen (S)
nfmd.
Thomas Adelskov (S)
Lone Møller (S)
Jytte Andersen (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 48
Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden Retsinformation · 14. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterlønnen Retsinformation · 5. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.) Retsinformation · 21. december 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden Retsinformation · 13. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksible rammer for ældre lønmodtagere på efterløns- og dagpengeområdet Retsinformation · 19. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) Retsinformation · 13. december 2006