Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden

2004/2 BSF 73Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. april 2005 af Ole Sohn (SF), Anne Baastrup (SF)

og

Villy Søvndal

(SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. november 2005

at fremsætte lovforslag, der indebærer, at efterlønsmodtagere får ret til at

have en arbejdsindtægt ved siden af efterlønnen på 30.000 kr. om året uden

modregning. Overstiger arbejdsindtægten 30.000 kr., skal der ske modregning i

efterlønnen ved brug af den gældende omregningssats. Retten til at tjene

30.000

kr. uden modregning i efterlønnen skal været betinget af, at den pågældende

aflønnes efter gældende overenskomst eller svarende til gældende aflønning

for

den pågældende type arbejde.

Bemærkninger til forslaget

Det har vist sig, at den fleksible efterlønsordning, der blev

indført i 1998, virker stik imod det, der var forligspartiernes hensigt. Da

SR-regeringen i 1998 sammen med de borgerlige partier ændrede

efterlønsordningen, blev ændringerne bl.a. forsvaret med, at ændringerne

ville

give lønmodtagerne mere fleksible muligheder for at trække sig tilbage og

arbejde i efterlønsperioden. Efter at ordningen nu har virket i en årrække,

står det klart, at forskellige grupper af lønmodtagergrupper ikke blot har

meget forskellige incitamenter til at arbejde i efterlønsperioden, men også

handler ud fra disse forskellige incitamenter. Groft sagt har den nye

efterlønsordning medført, at de lavest lønnede, der udgør langt den største

del

Læs alt

af den samlede efterlønsgruppe, og som har de mindste incitamenter til at

arbejde i efterlønsperioden, er meget tilbageholdende med at arbejde i

efterlønsperioden, mens de højest lønnede, der udgør den mindste del af den

samlede efterlønsgruppe, og som har de største incitamenter til at arbejde i

efterlønsperioden,

er rimelig flittige til at arbejde i efterlønsperioden.

En undersøgelse fra SID’s a-kasse viste, at mens der under den

gamle efterlønsordning var ca. 20 pct. af a-kassens medlemmer, der arbejdede

ved siden af efterlønnen, var der under den nye, fleksible ordning kun 5,5

pct.

Efterlønsreformen i 1998 gav de vellønnede meget store økonomiske

tilskyndelser til en gradvis tilbagetrækning i form af en forringet efterløn

kombineret med gunstige muligheder for at gå på job ved siden af efterlønnen.

En akademiker kan reelt nemt tjene mindst 300 kr. i timen efter skat ved at

arbejde ved siden af efterlønnen.

For den lavtlønnede er den nye efterløn langt mindre attraktiv.

En lavtlønnet kan meget let risikere kun at tjene en 10-15 kr. ekstra efter

skat

ved at gå på job ved siden af efterlønnen. Under den gamle efterlønsordning

ville

den lavtlønnede efterlønner tjene ca. 60 kr. i timen efter skat ved at gå på

job i de første 200 timer. En lavtlønnet kunne tjene langt mere på 200 timer

under den gamle ordning, end han kan på 300 timer med den nye ordning.

På denne baggrund er det ikke mærkeligt, at den nye fleksible

efterlønsordning virker stik imod det, der var forligspartiernes hensigt,

nemlig at få flere til at trække sig mere gradvist tilbage fra

arbejdsmarkedet.

Hvis flere skal tilskyndes til at trække sig gradvis tilbage, skal de

økonomiske incitamenter være i orden for den store gruppe af

efterlønsberettigede med lave lønninger på arbejdsmarkedet. Det er de ikke i

dag.

Derfor foreslås det, at de nuværende regler ændres, så

lavtlønnede efterlønneres incitament til at arbejde i efterlønsperioden

forbedres. Forslagsstillerne foreslår, at der indføres en ret til en

begrænset

arbejdsindtægt ved siden af efterlønnen på 30.000 kr. Overstiger

arbejdsindtægter i samme kalenderår 30.000 kr., skal der ske modregning med

brug af den såkaldte omregningssats. Forslagsstillerne foreslår, at disse nye

rettigheder gøres betinget af, at der sker aflønning efter gældende

overenskomst

eller svarende til gældende aflønning for den pågældende type arbejde.

En sådan ændring vil give alle efterlønnere et reelt incitament

til at arbejde i efterlønsperioden, og for de mange relativt lavtlønnede

efterlønnere vil det give et langt stærkere incitament end de nuværende

regler.

Den foreslåede ændring vil bidrage til, at flere lavtlønnede vil

arbejde i efterlønsperioden. Dermed vil det bidrage til at øge arbejdsstyrken

i

de kommende år. Samtidig vil ændringen give en langt større retfærdighed, så

de

lavtlønnede får de samme reelle muligheder for at tjene ekstra ved at trappe

gradvis ned fra arbejdsmarkedet.

Allerede i valgkampen i 2001 erklærede Poul Nyrup Rasmussen og

Anders Fogh Rasmussen – bl.a. i tv-debatter – sig åbne over for at

finde en

løsning på denne sociale skævhed. SF fremsatte efter valget et konkret

forslag,

men uden at finde opbakning eller interesse for at finde en løsning, som et

flertal i Folketinget kunne støtte. (Se beslutningsforslag nr. B 48 fra

folketingsåret 2001-02, 2. samling, jf. Folketingstidende 2001-02, 2.

samling,

Folketingets Forhandlinger side 2407 og 6539, Tillæg A side 1177- og, 1179 og

Tillæg B side 1081).

I valgkampen 2004 genfremsatte SF sit forslag. Denne gang bakkede

Mogens Lykketoft direkte op bag SF’s konkrete forslag. Venstre, Det

Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten erklærede sig alle positive. Kun

Det radikale Venstre var umiddelbart afvisende/afventende under valgkampen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærede sig »uden videre«

parat til at overveje SF’s konkrete forslag, hvis blot der kunne findes

en

ordning, så de, der er på efterløn, ikke tvinger andre ud ved at tilbyde sig

til lønninger, der ligger under de overenskomstmæssige (bl.a. i Urban den 3.

februar

2005). Forslagsstillernes forslag synes at imødekomme dette ønske fra Anders

Fogh Rasmussen.

Skriftlig

fremsættelse

Ole Sohn

(SF):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget

tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden.

(Beslutningsforslag

nr. B 73).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter