Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. april 2005 af Ole Sohn (SF), Anne Baastrup (SF)
og
Villy Søvndal
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. november 2005
at fremsætte lovforslag, der indebærer, at efterlønsmodtagere får ret til at
have en arbejdsindtægt ved siden af efterlønnen på 30.000 kr. om året uden
modregning. Overstiger arbejdsindtægten 30.000 kr., skal der ske modregning i
efterlønnen ved brug af den gældende omregningssats. Retten til at tjene
30.000
kr. uden modregning i efterlønnen skal været betinget af, at den pågældende
aflønnes efter gældende overenskomst eller svarende til gældende aflønning
for
den pågældende type arbejde.
Bemærkninger til forslaget
Det har vist sig, at den fleksible efterlønsordning, der blev
indført i 1998, virker stik imod det, der var forligspartiernes hensigt. Da
SR-regeringen i 1998 sammen med de borgerlige partier ændrede
efterlønsordningen, blev ændringerne bl.a. forsvaret med, at ændringerne
ville
give lønmodtagerne mere fleksible muligheder for at trække sig tilbage og
arbejde i efterlønsperioden. Efter at ordningen nu har virket i en årrække,
står det klart, at forskellige grupper af lønmodtagergrupper ikke blot har
meget forskellige incitamenter til at arbejde i efterlønsperioden, men også
handler ud fra disse forskellige incitamenter. Groft sagt har den nye
efterlønsordning medført, at de lavest lønnede, der udgør langt den største
del
Læs alt
af den samlede efterlønsgruppe, og som har de mindste incitamenter til at
arbejde i efterlønsperioden, er meget tilbageholdende med at arbejde i
efterlønsperioden, mens de højest lønnede, der udgør den mindste del af den
samlede efterlønsgruppe, og som har de største incitamenter til at arbejde i
efterlønsperioden,
er rimelig flittige til at arbejde i efterlønsperioden.
En undersøgelse fra SID’s a-kasse viste, at mens der under den
gamle efterlønsordning var ca. 20 pct. af a-kassens medlemmer, der arbejdede
ved siden af efterlønnen, var der under den nye, fleksible ordning kun 5,5
pct.
Efterlønsreformen i 1998 gav de vellønnede meget store økonomiske
tilskyndelser til en gradvis tilbagetrækning i form af en forringet efterløn
kombineret med gunstige muligheder for at gå på job ved siden af efterlønnen.
En akademiker kan reelt nemt tjene mindst 300 kr. i timen efter skat ved at
arbejde ved siden af efterlønnen.
For den lavtlønnede er den nye efterløn langt mindre attraktiv.
En lavtlønnet kan meget let risikere kun at tjene en 10-15 kr. ekstra efter
skat
ved at gå på job ved siden af efterlønnen. Under den gamle efterlønsordning
ville
den lavtlønnede efterlønner tjene ca. 60 kr. i timen efter skat ved at gå på
job i de første 200 timer. En lavtlønnet kunne tjene langt mere på 200 timer
under den gamle ordning, end han kan på 300 timer med den nye ordning.
På denne baggrund er det ikke mærkeligt, at den nye fleksible
efterlønsordning virker stik imod det, der var forligspartiernes hensigt,
nemlig at få flere til at trække sig mere gradvist tilbage fra
arbejdsmarkedet.
Hvis flere skal tilskyndes til at trække sig gradvis tilbage, skal de
økonomiske incitamenter være i orden for den store gruppe af
efterlønsberettigede med lave lønninger på arbejdsmarkedet. Det er de ikke i
dag.
Derfor foreslås det, at de nuværende regler ændres, så
lavtlønnede efterlønneres incitament til at arbejde i efterlønsperioden
forbedres. Forslagsstillerne foreslår, at der indføres en ret til en
begrænset
arbejdsindtægt ved siden af efterlønnen på 30.000 kr. Overstiger
arbejdsindtægter i samme kalenderår 30.000 kr., skal der ske modregning med
brug af den såkaldte omregningssats. Forslagsstillerne foreslår, at disse nye
rettigheder gøres betinget af, at der sker aflønning efter gældende
overenskomst
eller svarende til gældende aflønning for den pågældende type arbejde.
En sådan ændring vil give alle efterlønnere et reelt incitament
til at arbejde i efterlønsperioden, og for de mange relativt lavtlønnede
efterlønnere vil det give et langt stærkere incitament end de nuværende
regler.
Den foreslåede ændring vil bidrage til, at flere lavtlønnede vil
arbejde i efterlønsperioden. Dermed vil det bidrage til at øge arbejdsstyrken
i
de kommende år. Samtidig vil ændringen give en langt større retfærdighed, så
de
lavtlønnede får de samme reelle muligheder for at tjene ekstra ved at trappe
gradvis ned fra arbejdsmarkedet.
Allerede i valgkampen i 2001 erklærede Poul Nyrup Rasmussen og
Anders Fogh Rasmussen – bl.a. i tv-debatter – sig åbne over for at
finde en
løsning på denne sociale skævhed. SF fremsatte efter valget et konkret
forslag,
men uden at finde opbakning eller interesse for at finde en løsning, som et
flertal i Folketinget kunne støtte. (Se beslutningsforslag nr. B 48 fra
folketingsåret 2001-02, 2. samling, jf. Folketingstidende 2001-02, 2.
samling,
Folketingets Forhandlinger side 2407 og 6539, Tillæg A side 1177- og, 1179 og
Tillæg B side 1081).
I valgkampen 2004 genfremsatte SF sit forslag. Denne gang bakkede
Mogens Lykketoft direkte op bag SF’s konkrete forslag. Venstre, Det
Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten erklærede sig alle positive. Kun
Det radikale Venstre var umiddelbart afvisende/afventende under valgkampen.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærede sig »uden videre«
parat til at overveje SF’s konkrete forslag, hvis blot der kunne findes
en
ordning, så de, der er på efterløn, ikke tvinger andre ud ved at tilbyde sig
til lønninger, der ligger under de overenskomstmæssige (bl.a. i Urban den 3.
februar
2005). Forslagsstillernes forslag synes at imødekomme dette ønske fra Anders
Fogh Rasmussen.
Skriftlig
fremsættelse
Ole Sohn
(SF):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om øget
tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden.
(Beslutningsforslag
nr. B 73).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen Retsinformation · 4. april 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden Retsinformation · 14. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen Retsinformation · 28. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) Retsinformation · 3. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 27. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) Retsinformation · 14. december 2006