Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Revision af regler om advokaters virksomhed)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag fra justitsministeren
Justitsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1.
behandling den 22. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006
om retsplejelovens regler om advokater. Justitsministeren sendte den 13.
oktober 2006 denne betænkning til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 44.
Betænkningen
har været sendt i høring. Den 14. marts 2007 sendte justitsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Thomas Birk, Viby,
Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Forbrugerrådet,
Foreningen af Erhvervsjurister,
Læs alt
Leif Hedegaard Jørgensen, Rødovre,
John Neumann, Allerød, og
NODECO, Albertslund.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og 5,
imod
ændringsforslag nr. 3 og 4 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
1)
I den under
nr. 10
foreslåede affattelse af
§
124, stk. 4,
indsættes i
1. pkt.
efter »selskabet«: »og må alene tilsammen have under en tiendedel af
stemmerne
i selskabet«, og
3. pkt.
udgår.
[Fastholdelse af muligheden for forskellige aktie- og
anpartsklasser i advokatselskaber]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
2)
Efter nr. 34 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§
147 f, stk. 1,
indsættes efter »§ 147 c, stk.
3«: »og 4«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
3)
Efter nr. 36 indsættes som nye
numre:
»02.
§ 316, stk. 1, 2. pkt.,
affattes
således:
»Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i
medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6,
repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter
erstattes fuldt ud.«
03.
§ 327, stk. 1, nr. 3, litra a,
affattes
således:
»a) Advokatnævnet, jf. § 146,«.
04.
I
§ 327, stk. 1, nr. 3,
ændres »til
opfyldelse af kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig
indgået
for nævnet eller kredsbestyrelsen eller af modparten til ændring af
kredsbestyrelsens
eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller
kredsbestyrelsen.« til: »til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig
indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller
et
forlig indgået for nævnet.«.«
[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre
rettergangsfuldmægtige end advokater samt konsekvenser af lovforslagets § 1,
nr. 25]
4)
Efter nr. 37 indsættes som nyt
nummer:
»05.
§ 408, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
I sager om
krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til
advokatbistand
eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt
eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 1.500 kr.
eksklusive moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi over 5.000 kr.,
men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand
fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør
af
§ 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 2.500 kr. eksklusive moms.««
[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre
rettergangsfuldmægtige end advokater]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 3
5)
Som
stk. 7
indsættes:
»Stk. 7.
Ændringen af
retsplejelovens § 143, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20,
medfører
ikke ophørsbeskatning efter fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 4.«
[Fritagelse for ophørsbeskatning i forbindelse med omdannelsen
af Advokatsamfundet]
Bemærkninger
Til nr. 1
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i dag findes
advokatselskaber, der har forskellige aktie- eller anpartsklasser. Det er
ikke
hensigten med bestemmelsen, at disse advokatselskaber ikke kan fastholde de
forskellige aktie- eller anpartsklasser.
Hensigten med bestemmelsen er derimod at sikre, at advokaterne i
et selskab har mere end ni tiendedele af stemmerne i selskabet, hvilket nu
udtrykkeligt fastslås i lovteksten. Reglen skal ses i sammenhæng med
aktieselskabslovens
§ 20 b, hvorefter en aktionærs ret til indløsning af de øvrige aktionærers
aktier forudsætter, at aktionæren ejer mere end ni tiendedele af aktierne i
et
selskab og har en tilsvarende del af stemmerne.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Advokatnævnet
fremover kan frakende andre ansatte end advokater, som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger
af
nærmere angivet karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et
advokatselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 (retsplejelovens § 147 c, stk.
4).
Retsplejelovens §
147 f,
stk. 1, foreskriver, at Advokatnævnet til enhver tid kan ophæve en
frakendelse
efter § 147 c, stk. 3, som vedrører advokater. Med den foreslåede ændring vil
Advokatnævnet – på samme måde som for advokater – kunne ophæve en
frakendelse
efter § 147 c, stk. 4, vedrørende andre ejere af advokatselskaber end
advokater.
Til nr. 3
Til nr. 02
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2.
pkt., er en følge af, at møderetsmonopolet lempes.
Ved ændringen af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås indført hjemmel til, at udgifter til bistand fra andre
rettergangsfuldmægtige
end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som
bestemmelserne foreslås affattet ved lovforslaget, kan erstattes med et
passende
beløb i overensstemmelse med reglerne om erstatning af udgifter til
advokatbistand.
Idet andre rettergangsfuldmægtige end advokater får adgang til
at møde i sager omfattet af den forenklede inkassoproces og småsagsprocessen
samt under udlægsforretninger i fogedretten, jf. retsplejelovens § 260, stk.
5,
som bestemmelsen foreslås affattet ved lovforslaget, finder
Justitsministeriet,
at der også skal kunne tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til
bistand fra disse rettergangsfuldmægtige.
Det foreslås dog, at alene udgifter til bistand fra en
rettergangsfuldmægtig, der erhvervsmæssigt repræsenterer en part, skal kunne
erstattes. Bistanden skal således være ydet som led i
rettergangsfuldmægtigens
erhvervsvirksomhed med indtægt for øje. Det er således ikke hensigten med
bestemmelsen,
at bistand til en part fra dennes ven, nabo eller lignende, der f.eks. ydes
som
en vennetjeneste, skal kunne erstattes.
Justitsministeriet finder endvidere, at det også skal være muligt
at erstatte udgifter til bistand fra de personer, der er nævnt i
retsplejelovens § 260, stk. 6, som bestemmelsen foreslås affattet ved
lovforslaget, dvs. ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lignende,
der virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, og som kan
møde
for en part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som
foreningerne, interesseorganisationerne og lignende som mandatarer udfører
for
deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.
Advokater ansat i foreninger, interesseorganisationer og
lignende kan i dag få tilkendt sagsomkostninger. Når der med lovforslaget
lægges op til, at andre ansatte, som ikke er advokater, i disse foreninger,
interesseorganisationer og lignende kan møde i retten i visse typer af sager,
finder Justitsministeriet det naturligt, at der også kan tilkendes
sagsomkostninger
til dækning af bistand i denne situation.
Opgørelsen af det beløb, hvormed udgifter til bistand fra andre
rettergangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens §
260, stk. 5 og 6, skal erstattes, forudsættes foretaget på samme vis som i
forbindelse med udgifter til advokatbistand, dvs. med udgangspunkt i
landsretspræsidenternes
vejledende salærtakster vedrørende betalingspåkrav, proceduresager m.v.
Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der ikke er
advokater, og som efter de gældende regler kan møde i retten for andre, dog
uden at parten kan få tilkendt sagsomkostninger i anledning af denne bistand,
vil heller ikke fremover kunne erstattes.
Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der møder i
medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, som bestemmelsen foreslås affattet
ved
lovforslaget, erstattes således ikke. Det drejer sig om bistand fra værger,
nært beslægtede eller besvogrede, ægtefæller, personer, der hører til samme
husstand
eller er ansat hos parten, m.fl. Disse personer kan allerede i dag møde i
retten i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 2.
Endvidere kan udgifter til bistand i de sager, der er nævnt i
den foreslåede § 260, stk. 9, som med sproglige ændringer viderefører
reglerne
i den gældende § 260, stk. 5, ligesom i dag ikke erstattes. Det drejer sig om
bistand fra rettergangsfuldmægtige under ikketvistige skiftebehandlinger og
ikketvistige
fogedforretninger, herunder auktionsforretninger, for den, imod hvem
retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger for dem, der afgiver
bud under auktionen.
Det bemærkes i øvrigt, at retsplejelovens § 311, stk. 4, om, at
retten kan betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten
stiller
sikkerhed, hvis parten ikke er repræsenteret af en advokat, ikke foreslås
ændret, selv om lovforslaget indebærer en lempelse af møderetsmonopolet. Det
vil således fortsat kun være repræsentation af en advokat, der udelukker
retten
fra at betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller
sikkerhed.
Baggrunden herfor er navnlig advokatens særlige hæftelse for
udgifter til tredjemand, der er affødt af processuelle skridt, som advokaten
har anmodet om på vegne af sin klient. Der er derfor ikke behov for
sikkerhedsstillelse, når parten er repræsenteret af en advokat.
For så vidt angår ordningerne med fri proces og offentlig
retshjælp, bemærkes det, at disse ikke udstrækkes til også at omfatte bistand
ydet af andre partsrepræsentanter end advokater. Det vil således også
fremover
alene være advokater, der kan beskikkes til at udføre sager for parter, der
har
fri proces, og yde retshjælp.
Justitsministeriet er således enigt med Advokatudvalgets flertal
i, at idet formålet med ordningerne fri proces og offentlig retshjælp
overordnet er at sikre borgerne en reel adgang til domstolene, skal
partsrepræsentanterne kunne yde retshjælp af en kvalitet, som advokater i
kraft
af deres uddannelse besidder, men som der ikke er sikkerhed for at andre
partsrepræsentanter vil være i stand til at yde, jf. herved afsnit 9.7.2.6.
og
9.7.3.3. i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater.
For så vidt angår spørgsmålet om
forsikringsdækning under private retshjælpsforsikringer for udgifter til
andre
rettergangsfuldmægtige end advokater, er Justitsministeriet af den
opfattelse,
at dette ikke bør reguleres ved lov, men være op til de enkelte
forsikringsselskaber.
Erhvervsorganisationen
for forsikringsselskaber og pensionskasser (Forsikring & Pension) har
oplyst
over for Advokatudvalget, at man er afvisende over for, at en fri adgang til
at
lade sig repræsentere af andre end advokater vil blive fulgt op af en
tilsvarende bredtfavnende forsikringsdækning af udgifter til andre
partsrepræsentanter end advokater.
Forsikring &
Pension har i den forbindelse anført, at
en fri adgang for parterne til
at vælge andre repræsentanter end advokater til at føre sagen vil bevirke, at
der ikke længere vil kunne opretholdes en »kvalitetssikring« af, at den
bistand, parterne modtager i forbindelse med retssagsbehandlingen, er af
tilstrækkelig høj kvalitet.
Det følger således af det af Forsikring & Pension anførte,
at en forsikringstager kun vil kunne få dækket udgifter til advokatbistand,
men
ikke udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige under sin
retshjælpsforsikring.
Dette svarer til ordningen vedrørende fri proces, hvorefter en part alene kan
få beskikket en advokat, men ikke en anden rettergangsfuldmægtig.
Til nr. 03 og 04
De foreslåede ændringer af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3,
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 25 (retsplejelovens § 146),
hvorefter salærklager fremover behandles af Advokatnævnet som første og
eneste
instans.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, er en
følge af, at møderetsmonopolet lempes, således at andre end advokater kan
møde
som rettergangsfuldmægtige i sager omfattet af småsagsprocessen, og af, at
det
som beskrevet under ændringsforslagets nr. 3 foreslås, at udgifter til
bistand
fra disse rettergangsfuldmægtige efter omstændighederne skal kunne erstattes.
Det foreslås, at erstatning af udgifter til bistand fra de
rettergangsfuldmægtige, der møder i småsagsprocessen i medfør af
retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som bestemmelserne foreslås affattet ved
lovforslaget, underlægges de samme beløbsmæssige begrænsninger som erstatning
af udgifter til advokatbistand.
Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets nr. 02 og
bemærkningerne hertil (forslaget til ændring af retsplejelovens § 316, stk.
1,
2. pkt.).
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det ved
lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at Advokatsamfundet fremover ikke skal
være en forening, men en ved lov oprettet og reguleret institu-tion, som
alene
må varetage de ved lov fastsatte samfundsmæssige og almennyttige opgaver i
forhold
til advokaterne.
Ændringsforslaget har til formål at fjerne en utilsigtet
skatteretlig følge af dette forslag.
Advokatsamfundet har hidtil været skattepligtig efter
fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Advokatsamfundet er blevet
henført under fondslovens § 2. Denne bestemmelse omhandler
arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der
har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og foreninger, hvis midler
hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt
foreningerne har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.
Efter ændringen af retsplejelovens § 143, stk. 1, vil
Advokatsamfundet ikke længere være omfattet af fondsloven og dermed heller
ikke
af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Advokatsamfundet ikke
fremover vil være en forening og ikke fremover vil kunne varetage
brancheinteresser.
Advokatsamfundet vil i stedet blive omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge denne bestemmelse påhviler
der
andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner,
for så vidt foreningerne m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven,
skattepligt i henhold til selskabsskatteloven, såfremt disse foreninger er
hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed.
Advokatsamfundets overgang fra beskatning efter fondsbeskatningsloven
til beskatning efter selskabsskatteloven vil udløse ophørsbeskatning, jf.
fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 4, idet
overgangen sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de
aktiver og passiver, der er i behold hos Advokatsamfundet på
overgangstidspunktet.
Dette har ikke været tilsigtet ved lovforslaget.
Lovforslaget forudsætter, at den organisatoriske ramme omkring
Advokatsamfundet er uændret, idet Advokatsamfundet fortsat vil omfatte alle
advokater med beskikkelse. Endvidere bygger lovforslaget på en forudsætning
om
uændret ledelse, samme medarbejdere og uændret aktivbeholdning. Derfor
indeholder lovforslaget heller ikke regler om nykonstituering af
Advokatsamfundets ledelse, afskedigelse af medarbejdere, stillingtagen til
disponering over Advokatsamfundets aktiver m.v., ligesom lovforslaget ikke
stiller krav om ændring af Advokatsamfundets vedtægter ud over, hvad der
kræves
som følge af, at Advokatsamfundet ikke fremover må varetage
brancheinteresser.
På baggrund heraf foreslås det, at den ved lovforslaget
foreslåede omdannelse af Advokatsamfundet ikke medfører ophørsbeskatning
efter
selskabsskatteloven. Overgangen uden ophørsbeskatning indebærer, at
Advokatsamfundet
efter overgangen beholder anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum,
anskaffelseshensigt m.v. for aktiver og passiver, der er i behold ved
overgangen.
Det foreslåede bortfald af ophørsbeskatningen i forbindelse med
Advokatsamfundets skattemæssige overgang fra fondsbeskatningsloven til
selskabsskatteloven har ikke provenumæssige konsekvenser, da der alene gives
afkald på et utilsigtet merprovenu.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Simon Pihl Sørensen (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Lise von Seelen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 163
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan
3
Henvendelse af 22/3-07 fra Thomas Birk, Viby
4
Endelig tidsplan
5
Henvendelse af 26/3-07 fra Den Danske Dommerforening
6
Henvendelse af 26/3-07 fra NODECO, Albertslund
7
Henvendelse af 3/4-07 fra Leif Hedegaard Jørgensen,
Rødovre
8
Henvendelse af 10/4-07 fra Advokatrådet
9
Henvendelse af 17/4-07 fra Dommerfuldmægtigforeningen
10
Henvendelse af 24/4-07 fra Forbrugerrådet
11
Kopi af brev fra Domstolsstyrelsen til Justitsministeriet
12
Henvendelse af 24/4-07 fra Foreningen af Erhvervsjurister
13
Ændringsforslag fra justitsministeren
14
Henvendelse af 25/4-07 fra John Neumann, Allerød
15
Ændringsforslag fra justitsministeren
16
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 163
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke nyskabelser L 163 indfører med hensyn til
østeuropæeres adgang til at udøve advokatvirksomhed, til justitsministeren,
og
ministerens svar herpå
2
Spm., om kommentar til henvendelsen af 22/3-07 fra Thomas
Birk, Viby, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vil være indstillet på at lade de
foreslåede regler om lempelse af advokaternes møderetsmonopol være omfattet
af
lovovervågning, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm. om lempelse af møderetsmonopolet, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra Den
Danske Dommerforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra NODECO,
Albertslund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/4-07 fra Leif
Hedegaard Jørgensen, Rødovre, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/4-07 fra
Advokatrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-07 fra
Dommerfuldmægtigforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra
Forbrugerrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra
Foreningen af Erhvervsjurister i København, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-07 fra John
Neumann, Allerød, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren være indstillet på at lade de foreslåede regler
om lempelse af advokaternes møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning?
Svar:
Justitsministeriet er indstillet på at lade de foreslåede regler
om lempelse af advokaters møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 35 (§ 267 b), at
justitsministeren påser, at rettergangsfuldmægtige overholder reglerne om god
skik og forskrifter udstedt i medfør heraf på grundlag af indberetning fra
retterne og klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse heri.
Justitsministeriet finder det væsentligt, at de nye regler
kommer til at virke i en periode, inden det vurderes, om der måtte være behov
for ændringer.
Justitsministeriet vil derfor 3 år efter lovforslagets
ikrafttræden – dvs. i januar 2011 – udarbejde en redegørelse om
antallet af
sager behandlet efter denne bestemmelse og udfaldet af disse sager.
Redegørelsen vil blive sendt i høring hos de myndigheder og organisationer,
der
blev hørt over lovforslaget, med henblik på at indhente oplysninger om disse
myndigheders og organisationers eventuelle erfaringer med de lempede regler
om
advokaters møderetsmonopol. Disse oplysninger vil blive indarbejdet i
redegørelsen, og den samlede redegørelse vil derefter blive sendt til
Folketingets Retsudvalg.
Lignende dokumenter
- Skifterettens kendelse ophæves Domsdatabasen · 30. september 2019
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) Retsinformation · 28. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner) Retsinformation · 29. marts 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder ogpsykiatrien) Retsinformation · 28. januar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Tredjeinstansbevilling til en del af en sag) Retsinformation · 27. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning) Retsinformation · 21. maj 2020