Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed)

2006/1 BTL 163Betænkning over lovforslagFolketinget23. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Revision af regler om advokaters virksomhed)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag fra justitsministeren

Justitsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1.

behandling den 22. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006

om retsplejelovens regler om advokater. Justitsministeren sendte den 13.

oktober 2006 denne betænkning til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 44.

Betænkningen

har været sendt i høring. Den 14. marts 2007 sendte justitsministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Advokatrådet,

Thomas Birk, Viby,

Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Forbrugerrådet,

Foreningen af Erhvervsjurister,

Læs alt

Leif Hedegaard Jørgensen, Rødovre,

John Neumann, Allerød, og

NODECO, Albertslund.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og 5,

imod

ændringsforslag nr. 3 og 4 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

1)

I den under

nr. 10

foreslåede affattelse af

§

124, stk. 4,

indsættes i

1. pkt.

efter »selskabet«: »og må alene tilsammen have under en tiendedel af

stemmerne

i selskabet«, og

3. pkt.

udgår.

[Fastholdelse af muligheden for forskellige aktie- og

anpartsklasser i advokatselskaber]

Af

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

2)

Efter nr. 34 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§

147 f, stk. 1,

indsættes efter »§ 147 c, stk.

3«: »og 4«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31]

Af

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

3)

Efter nr. 36 indsættes som nye

numre:

»02.

§ 316, stk. 1, 2. pkt.,

affattes

således:

»Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i

medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6,

repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter

erstattes fuldt ud.«

03.

§ 327, stk. 1, nr. 3, litra a,

affattes

således:

»a) Advokatnævnet, jf. § 146,«.

04.

I

§ 327, stk. 1, nr. 3,

ændres »til

opfyldelse af kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig

indgået

for nævnet eller kredsbestyrelsen eller af modparten til ændring af

kredsbestyrelsens

eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller

kredsbestyrelsen.« til: »til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig

indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller

et

forlig indgået for nævnet.«.«

[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre

rettergangsfuldmægtige end advokater samt konsekvenser af lovforslagets § 1,

nr. 25]

4)

Efter nr. 37 indsættes som nyt

nummer:

»05.

§ 408, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

I sager om

krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til

advokatbistand

eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt

eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 1.500 kr.

eksklusive moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi over 5.000 kr.,

men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand

fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør

af

§ 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 2.500 kr. eksklusive moms.««

[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre

rettergangsfuldmægtige end advokater]

Af

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 3

5)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

Ændringen af

retsplejelovens § 143, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20,

medfører

ikke ophørsbeskatning efter fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 4.«

[Fritagelse for ophørsbeskatning i forbindelse med omdannelsen

af Advokatsamfundet]

Bemærkninger

Til nr. 1

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i dag findes

advokatselskaber, der har forskellige aktie- eller anpartsklasser. Det er

ikke

hensigten med bestemmelsen, at disse advokatselskaber ikke kan fastholde de

forskellige aktie- eller anpartsklasser.

Hensigten med bestemmelsen er derimod at sikre, at advokaterne i

et selskab har mere end ni tiendedele af stemmerne i selskabet, hvilket nu

udtrykkeligt fastslås i lovteksten. Reglen skal ses i sammenhæng med

aktieselskabslovens

§ 20 b, hvorefter en aktionærs ret til indløsning af de øvrige aktionærers

aktier forudsætter, at aktionæren ejer mere end ni tiendedele af aktierne i

et

selskab og har en tilsvarende del af stemmerne.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Advokatnævnet

fremover kan frakende andre ansatte end advokater, som ejer aktier eller

anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger

af

nærmere angivet karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et

advokatselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 (retsplejelovens § 147 c, stk.

4).

Retsplejelovens §

147 f,

stk. 1, foreskriver, at Advokatnævnet til enhver tid kan ophæve en

frakendelse

efter § 147 c, stk. 3, som vedrører advokater. Med den foreslåede ændring vil

Advokatnævnet – på samme måde som for advokater – kunne ophæve en

frakendelse

efter § 147 c, stk. 4, vedrørende andre ejere af advokatselskaber end

advokater.

Til nr. 3

Til nr. 02

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2.

pkt., er en følge af, at møderetsmonopolet lempes.

Ved ændringen af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.,

foreslås indført hjemmel til, at udgifter til bistand fra andre

rettergangsfuldmægtige

end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som

bestemmelserne foreslås affattet ved lovforslaget, kan erstattes med et

passende

beløb i overensstemmelse med reglerne om erstatning af udgifter til

advokatbistand.

Idet andre rettergangsfuldmægtige end advokater får adgang til

at møde i sager omfattet af den forenklede inkassoproces og småsagsprocessen

samt under udlægsforretninger i fogedretten, jf. retsplejelovens § 260, stk.

5,

som bestemmelsen foreslås affattet ved lovforslaget, finder

Justitsministeriet,

at der også skal kunne tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til

bistand fra disse rettergangsfuldmægtige.

Det foreslås dog, at alene udgifter til bistand fra en

rettergangsfuldmægtig, der erhvervsmæssigt repræsenterer en part, skal kunne

erstattes. Bistanden skal således være ydet som led i

rettergangsfuldmægtigens

erhvervsvirksomhed med indtægt for øje. Det er således ikke hensigten med

bestemmelsen,

at bistand til en part fra dennes ven, nabo eller lignende, der f.eks. ydes

som

en vennetjeneste, skal kunne erstattes.

Justitsministeriet finder endvidere, at det også skal være muligt

at erstatte udgifter til bistand fra de personer, der er nævnt i

retsplejelovens § 260, stk. 6, som bestemmelsen foreslås affattet ved

lovforslaget, dvs. ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lignende,

der virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, og som kan

møde

for en part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som

foreningerne, interesseorganisationerne og lignende som mandatarer udfører

for

deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.

Advokater ansat i foreninger, interesseorganisationer og

lignende kan i dag få tilkendt sagsomkostninger. Når der med lovforslaget

lægges op til, at andre ansatte, som ikke er advokater, i disse foreninger,

interesseorganisationer og lignende kan møde i retten i visse typer af sager,

finder Justitsministeriet det naturligt, at der også kan tilkendes

sagsomkostninger

til dækning af bistand i denne situation.

Opgørelsen af det beløb, hvormed udgifter til bistand fra andre

rettergangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens §

260, stk. 5 og 6, skal erstattes, forudsættes foretaget på samme vis som i

forbindelse med udgifter til advokatbistand, dvs. med udgangspunkt i

landsretspræsidenternes

vejledende salærtakster vedrørende betalingspåkrav, proceduresager m.v.

Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der ikke er

advokater, og som efter de gældende regler kan møde i retten for andre, dog

uden at parten kan få tilkendt sagsomkostninger i anledning af denne bistand,

vil heller ikke fremover kunne erstattes.

Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der møder i

medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, som bestemmelsen foreslås affattet

ved

lovforslaget, erstattes således ikke. Det drejer sig om bistand fra værger,

nært beslægtede eller besvogrede, ægtefæller, personer, der hører til samme

husstand

eller er ansat hos parten, m.fl. Disse personer kan allerede i dag møde i

retten i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 2.

Endvidere kan udgifter til bistand i de sager, der er nævnt i

den foreslåede § 260, stk. 9, som med sproglige ændringer viderefører

reglerne

i den gældende § 260, stk. 5, ligesom i dag ikke erstattes. Det drejer sig om

bistand fra rettergangsfuldmægtige under ikketvistige skiftebehandlinger og

ikketvistige

fogedforretninger, herunder auktionsforretninger, for den, imod hvem

retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger for dem, der afgiver

bud under auktionen.

Det bemærkes i øvrigt, at retsplejelovens § 311, stk. 4, om, at

retten kan betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten

stiller

sikkerhed, hvis parten ikke er repræsenteret af en advokat, ikke foreslås

ændret, selv om lovforslaget indebærer en lempelse af møderetsmonopolet. Det

vil således fortsat kun være repræsentation af en advokat, der udelukker

retten

fra at betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller

sikkerhed.

Baggrunden herfor er navnlig advokatens særlige hæftelse for

udgifter til tredjemand, der er affødt af processuelle skridt, som advokaten

har anmodet om på vegne af sin klient. Der er derfor ikke behov for

sikkerhedsstillelse, når parten er repræsenteret af en advokat.

For så vidt angår ordningerne med fri proces og offentlig

retshjælp, bemærkes det, at disse ikke udstrækkes til også at omfatte bistand

ydet af andre partsrepræsentanter end advokater. Det vil således også

fremover

alene være advokater, der kan beskikkes til at udføre sager for parter, der

har

fri proces, og yde retshjælp.

Justitsministeriet er således enigt med Advokatudvalgets flertal

i, at idet formålet med ordningerne fri proces og offentlig retshjælp

overordnet er at sikre borgerne en reel adgang til domstolene, skal

partsrepræsentanterne kunne yde retshjælp af en kvalitet, som advokater i

kraft

af deres uddannelse besidder, men som der ikke er sikkerhed for at andre

partsrepræsentanter vil være i stand til at yde, jf. herved afsnit 9.7.2.6.

og

9.7.3.3. i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater.

For så vidt angår spørgsmålet om

forsikringsdækning under private retshjælpsforsikringer for udgifter til

andre

rettergangsfuldmægtige end advokater, er Justitsministeriet af den

opfattelse,

at dette ikke bør reguleres ved lov, men være op til de enkelte

forsikringsselskaber.

Erhvervsorganisationen

for forsikringsselskaber og pensionskasser (Forsikring & Pension) har

oplyst

over for Advokatudvalget, at man er afvisende over for, at en fri adgang til

at

lade sig repræsentere af andre end advokater vil blive fulgt op af en

tilsvarende bredtfavnende forsikringsdækning af udgifter til andre

partsrepræsentanter end advokater.

Forsikring &

Pension har i den forbindelse anført, at

en fri adgang for parterne til

at vælge andre repræsentanter end advokater til at føre sagen vil bevirke, at

der ikke længere vil kunne opretholdes en »kvalitetssikring« af, at den

bistand, parterne modtager i forbindelse med retssagsbehandlingen, er af

tilstrækkelig høj kvalitet.

Det følger således af det af Forsikring & Pension anførte,

at en forsikringstager kun vil kunne få dækket udgifter til advokatbistand,

men

ikke udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige under sin

retshjælpsforsikring.

Dette svarer til ordningen vedrørende fri proces, hvorefter en part alene kan

få beskikket en advokat, men ikke en anden rettergangsfuldmægtig.

Til nr. 03 og 04

De foreslåede ændringer af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 25 (retsplejelovens § 146),

hvorefter salærklager fremover behandles af Advokatnævnet som første og

eneste

instans.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, er en

følge af, at møderetsmonopolet lempes, således at andre end advokater kan

møde

som rettergangsfuldmægtige i sager omfattet af småsagsprocessen, og af, at

det

som beskrevet under ændringsforslagets nr. 3 foreslås, at udgifter til

bistand

fra disse rettergangsfuldmægtige efter omstændighederne skal kunne erstattes.

Det foreslås, at erstatning af udgifter til bistand fra de

rettergangsfuldmægtige, der møder i småsagsprocessen i medfør af

retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som bestemmelserne foreslås affattet ved

lovforslaget, underlægges de samme beløbsmæssige begrænsninger som erstatning

af udgifter til advokatbistand.

Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets nr. 02 og

bemærkningerne hertil (forslaget til ændring af retsplejelovens § 316, stk.

1,

2. pkt.).

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det ved

lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at Advokatsamfundet fremover ikke skal

være en forening, men en ved lov oprettet og reguleret institu-tion, som

alene

må varetage de ved lov fastsatte samfundsmæssige og almennyttige opgaver i

forhold

til advokaterne.

Ændringsforslaget har til formål at fjerne en utilsigtet

skatteretlig følge af dette forslag.

Advokatsamfundet har hidtil været skattepligtig efter

fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Advokatsamfundet er blevet

henført under fondslovens § 2. Denne bestemmelse omhandler

arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der

har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den

erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og foreninger, hvis midler

hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt

foreningerne har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den

erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Efter ændringen af retsplejelovens § 143, stk. 1, vil

Advokatsamfundet ikke længere være omfattet af fondsloven og dermed heller

ikke

af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Advokatsamfundet ikke

fremover vil være en forening og ikke fremover vil kunne varetage

brancheinteresser.

Advokatsamfundet vil i stedet blive omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge denne bestemmelse påhviler

der

andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner,

for så vidt foreningerne m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven,

skattepligt i henhold til selskabsskatteloven, såfremt disse foreninger er

hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed.

Advokatsamfundets overgang fra beskatning efter fondsbeskatningsloven

til beskatning efter selskabsskatteloven vil udløse ophørsbeskatning, jf.

fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 4, idet

overgangen sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de

aktiver og passiver, der er i behold hos Advokatsamfundet på

overgangstidspunktet.

Dette har ikke været tilsigtet ved lovforslaget.

Lovforslaget forudsætter, at den organisatoriske ramme omkring

Advokatsamfundet er uændret, idet Advokatsamfundet fortsat vil omfatte alle

advokater med beskikkelse. Endvidere bygger lovforslaget på en forudsætning

om

uændret ledelse, samme medarbejdere og uændret aktivbeholdning. Derfor

indeholder lovforslaget heller ikke regler om nykonstituering af

Advokatsamfundets ledelse, afskedigelse af medarbejdere, stillingtagen til

disponering over Advokatsamfundets aktiver m.v., ligesom lovforslaget ikke

stiller krav om ændring af Advokatsamfundets vedtægter ud over, hvad der

kræves

som følge af, at Advokatsamfundet ikke fremover må varetage

brancheinteresser.

På baggrund heraf foreslås det, at den ved lovforslaget

foreslåede omdannelse af Advokatsamfundet ikke medfører ophørsbeskatning

efter

selskabsskatteloven. Overgangen uden ophørsbeskatning indebærer, at

Advokatsamfundet

efter overgangen beholder anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum,

anskaffelseshensigt m.v. for aktiver og passiver, der er i behold ved

overgangen.

Det foreslåede bortfald af ophørsbeskatningen i forbindelse med

Advokatsamfundets skattemæssige overgang fra fondsbeskatningsloven til

selskabsskatteloven har ikke provenumæssige konsekvenser, da der alene gives

afkald på et utilsigtet merprovenu.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Simon Pihl Sørensen (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Lise von Seelen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan

3

Henvendelse af 22/3-07 fra Thomas Birk, Viby

4

Endelig tidsplan

5

Henvendelse af 26/3-07 fra Den Danske Dommerforening

6

Henvendelse af 26/3-07 fra NODECO, Albertslund

7

Henvendelse af 3/4-07 fra Leif Hedegaard Jørgensen,

Rødovre

8

Henvendelse af 10/4-07 fra Advokatrådet

9

Henvendelse af 17/4-07 fra Dommerfuldmægtigforeningen

10

Henvendelse af 24/4-07 fra Forbrugerrådet

11

Kopi af brev fra Domstolsstyrelsen til Justitsministeriet

12

Henvendelse af 24/4-07 fra Foreningen af Erhvervsjurister

13

Ændringsforslag fra justitsministeren

14

Henvendelse af 25/4-07 fra John Neumann, Allerød

15

Ændringsforslag fra justitsministeren

16

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 163

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke nyskabelser L 163 indfører med hensyn til

østeuropæeres adgang til at udøve advokatvirksomhed, til justitsministeren,

og

ministerens svar herpå

2

Spm., om kommentar til henvendelsen af 22/3-07 fra Thomas

Birk, Viby, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil være indstillet på at lade de

foreslåede regler om lempelse af advokaternes møderetsmonopol være omfattet

af

lovovervågning, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm. om lempelse af møderetsmonopolet, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra Den

Danske Dommerforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra NODECO,

Albertslund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/4-07 fra Leif

Hedegaard Jørgensen, Rødovre, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/4-07 fra

Advokatrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-07 fra

Dommerfuldmægtigforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra

Forbrugerrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra

Foreningen af Erhvervsjurister i København, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-07 fra John

Neumann, Allerød, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren være indstillet på at lade de foreslåede regler

om lempelse af advokaternes møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning?

Svar:

Justitsministeriet er indstillet på at lade de foreslåede regler

om lempelse af advokaters møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 35 (§ 267 b), at

justitsministeren påser, at rettergangsfuldmægtige overholder reglerne om god

skik og forskrifter udstedt i medfør heraf på grundlag af indberetning fra

retterne og klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse heri.

Justitsministeriet finder det væsentligt, at de nye regler

kommer til at virke i en periode, inden det vurderes, om der måtte være behov

for ændringer.

Justitsministeriet vil derfor 3 år efter lovforslagets

ikrafttræden – dvs. i januar 2011 – udarbejde en redegørelse om

antallet af

sager behandlet efter denne bestemmelse og udfaldet af disse sager.

Redegørelsen vil blive sendt i høring hos de myndigheder og organisationer,

der

blev hørt over lovforslaget, med henblik på at indhente oplysninger om disse

myndigheders og organisationers eventuelle erfaringer med de lempede regler

om

advokaters møderetsmonopol. Disse oplysninger vil blive indarbejdet i

redegørelsen, og den samlede redegørelse vil derefter blive sendt til

Folketingets Retsudvalg.

Lignende dokumenter