Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. marts 2004 af Line Barfod (EL),
Keld Albrechtsen (EL),
Pernille Rosenkrantz-Theill (EL) og Søren
;Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne
i civile retssager
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som
indebærer en markant sænkning samt en omlægning af retsafgifterne i civile
retssager, således at loven kan træde i kraft den 1. januar 2005.
Bemærkninger til forslaget
1. Baggrunden for og formålet med forslaget
Enhedslisten fremsatte i 2002-03 beslutningsforslag nr. B
104 om at styrke borgernes retsstilling, bl.a. ved at sænke retsafgifterne.
Der
var under debatten bred opbakning til, at retsafgifterne skulle sænkes, men
flertallet foretrak at afvente Retsplejerådets betænkning, før man så nærmere
på det. Nu foreligger Retsplejerådets betænkning om reform af den civile
retspleje III (Betænkning 1436/2004). Betænkningen behandler de generelle
økonomiske ordninger, der har betydning for borgernes adgang til domstolene
(retsafgifter, sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og
retshjælpsforsikring)
samt spørgsmål om ikketvistige sager og sager om mindre krav (inkassoproces
og
småsagsproces). Justitsministeren har sendt betænkningen til høring, men der
forventes ikke i denne folketingssamling fremsat lovforslag. Dog forventes
–
affødt af vedtagelsen af Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 66 fra
folketingsåret 2002-03 – fremsat lovforslag om en forenklet
inkassoproces.
Læs alt
De nuværende retsafgifter er efter Retsplejerådets
opfattelse, som forslagsstillerne deler, på kant med menneskerettighederne og
grundloven, og der bør gennemføres ændringer, som indebærer en sænkning og
omlægning af retsafgifterne hurtigst muligt. Beslutningsforslaget har ikke
lagt
sig fast på, hvordan det præcis skal foregå, men det vil være naturligt at
tage
udgangspunkt i Retsplejerådets anbefalinger, selv om forslagsstillerne helst
så, at Danmark gik over til en ordning som den, man har i Sverige, hvor der
ikke betales retsafgift, men kun et gebyr, som f.eks. kunne være 500 dkr.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag om en kraftig nedsættelse af retsafgifterne og en omlægning,
således
at ændringer af retsafgifterne kan træde i kraft den 1. januar 2005. Ved at
beslutningsforslaget vedtages nu, kan finansieringen af forslaget – det
drejer
sig formentlig om i hvert fald et tocifret millionbeløb – indgå i
forhandlingerne om finansloven for 2005, i stedet for at ændringerne af
retsafgifterne først bliver fremsat sammen med de øvrige forslag fra
betænkningen næste år eller næste år igen eller måske endnu senere, hvis der
kommer et valg imellem.
Ændringerne vedrørende retsafgifter er klart adskilt fra de
øvrige dele af betænkningen og fremstår også som et selvstændigt udkast til
lovforslag. Denne del kan således godt vedtages selvstændigt, på samme måde
som
den forenklede inkassoproces også vil blive vedtaget selvstændigt.
2. Retsafgifter
Reglerne om retsafgifter fremgår af lov om retsafgifter.
Heraf fremgår, at der i borgerlige sager betales et grundbeløb på 500 kr. ved
anlæggelse af sagen. Dertil kommer en retsafgift af den del af sagsværdien,
der
overstiger 6.000 kr., på 2 pct. i byretten og i landsretten og 3 pct. i
Højesteret. Endelig betales en berammelsesafgift, som svarer til en femtedel
af
retsafgiften. Berammelsesafgiften betales tilbage, hvis retssagen bortfalder
senest 6 uger før domsforhandlingen.
Retsafgifterne
er således følgende:
Grundbeløb
Grundbeløb ved anke af sager fra byret til landsret
Grundbeløb ved anke af sager fra landsret til Højesteret
500 kr.
750 kr.
1.500 kr.
Procentvis retsafgift af det, sagsgenstanden overstiger
6.000 kr.
2 pct. i byretten og
landsretten og
3 pct. i Højesteret
Berammelsesafgift
1/5 af grundbeløbet og
den procentvise afgift
Når en sag appelleres, svares retsafgifter efter samme
regler som i første instans. For en domstolsbehandling i to instanser skal
der
således betales retsafgifter to gange, og der betales også retsafgift en
tredje
gang, hvis sagen undtagelsesvis behandles af Højesteret som tredje instans.
Ankeafgiften betales ikke tilbage til den, som anker sagen. Det indbetalte
afgiftsbeløb indgår dog i det omkostningsbeløb, som sædvanligvis pålægges den
tabende part at betale til den vindende.
For sager, der ikke kan opgøres i penge, er afgiften 500
kr.
Sagens værdi fastsættes efter bestemmelserne i
retsplejelovens § 228 og § 229:
§ 228: Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen.
Omfatter påstanden flere krav fra samme part, er sagens værdi den samlede
værdi
af disse krav, Renter, sagsomkostninger og værdien af en modydelse, hvoraf
krav
måtte være betinget, medregnes ikke.
§ 228, stk. 2 vedrører beregningen af sagsværdien, hvis
påstanden angår en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange m.v.
§ 229: Kan sagens værdi ikke bestemmes på grundlag af
påstanden i stævningen, men angår sagen dog krav af økonomisk værdi, skal
sagsøgeren anslå værdien så nøjagtigt som muligt. Om fornødent ansætter
retten
værdien ved et skøn.
Bestemmelsen anvendes typisk på sager, hvor der nedlægges
en anerkendelsespåstand.
3. Indtægter fra retsafgifter
Tallene er angivet i 1.000 kr.
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Civile sager
103.121
117.400
148.906
148.425
168.795
190.427
231.978
Fogedsager
97.163
92.552
99.621
96.098
99.566
109.182
101.711
Tinglysning
3.686
3.136
2.933
3.301
3.527
3.524
4.343
Skiftesager
37.043
81.989
99.749
103.727
109.820
108.107
110.869
Tvangsauktioner
12.781
10.712
9.143
9.373
9.731
10.799
12.846
Notarialforretninger
3.411
3.364
3.557
3.720
13.204
14.128
14.073
Udskrifter og attester
33.696
28.581
26.226
34.435
30.077
27.927
29.625
Diverse
0
0
0
0
10
19
13
I alt
290.900
337.733
390.135
399.078
434.730
464.114
505.458
Kilde: Domstolsstyrelsen
Det er kun retsafgifter i civile sager, altså den øverste
linje, der er omfattet af dette forslag. Det er således en årlig indkomst til
statskassen, en skat på retfærdighed, som nogle kalder det, på knap 232 mio.
kr. i 2002.
4. Behovet for en sænkning af retsafgifterne
Det vil være bedst, hvis det kun er i et fåtal af sager,
borgerne har behov for at få prøvet de offentlige myndigheders afgørelser ved
en domstol. Derfor er en væsentlig del af arbejdet for en større
retssikkerhed
at skabe flere enkle regler med klare retskrav for borgerne. F.eks. er der
ikke
behov for sager om ret til folkepension, for det får man automatisk, når man
når en bestemt alder. Og der er ikke sager om børns ret til at komme i skole,
for alle børn i Danmark har ret til en plads i folkeskolen. Tilsvarende enkle
regler bør vi få flere af. Men i de alt for mange tilfælde, hvor reglerne
ikke
er enkle, skal der være mulighed for domstolsprøvelse.
Den civile retspleje har til formål at tilbyde borgerne at
få prøvet deres retskrav ved uafhængige og upartiske domstole. Adgangen til
domstolene og en retfærdig behandling ved domstolene er en grundlæggende
værdi
i et demokratisk retssamfund. Den reelle adgang til domstolene afhænger bl.a.
af økonomiske barrierer, herunder retsafgifterne. Alle skal have mulighed for
at få prøvet en sag ved domstolene. Det skal være muligt for alle at føre en
sag uden på forhånd at give fortabt, fordi det som borger er næsten umuligt
at
føre sag over for hele det offentlige system.
Enhedslisten finder det beklageligt, at et flertal i 1999,
som led i finanslovaftalen for 2000 gennemførte drastiske forhøjelser af
retsafgifterne udelukkende med et fiskalt formål og uden nærmere overvejelser
om konsekvenserne eller om hensynene bag retsafgifterne og helt uden
sammenhæng
med Retsplejerådets på daværende tidspunkt igangværende arbejde med en
generel
reform af den civile retspleje. Forhøjelserne af retsafgifterne blev
gennemført
af Socialdemokratiet, De Radikale, SF og CD; de øvrige partier (der i dag
udgør
et flertal i Folketinget) stemte imod. Midlerne fra de forhøjede retsafgifter
(forventet ca. 100 mio. kr. årligt) skulle gå til Måltidets Hus og forsøg med
en helhedsskole. Måltidets Hus er stoppet, og forsøgene med en helhedsskole
er
afsluttet, så de udgifter, der blev finansieret med de forhøjede
retsafgifter,
findes ikke længere på finansloven.
Enhedslisten finder, at det er problematisk at beskatte
borgernes udøvelse af deres grundlovssikrede ret til at indbringe
forvaltningsmyndigheders afgørelser for domstolene til prøvelse.
Der er eksempler på, at retsafgiften i førtidspensionssager
eller sager om ret til hjemmehjælp beregnes til meget betydelige beløb, som
borgeren undertiden slet ikke har mulighed for at betale.
I en sag om Gladsaxe Kommunes nedskæring af hjælp til en
handicappet opgjorde retten, at den handicappede førtidspensionist skulle
betale 137.000 kr. i retsafgift for at få prøvet, om kommunen havde ret til
at
skære hans hjælp ned fra 128 timer om ugen til 39,3 timer. Først da
Højesteret
skulle tage stilling til, om en så høj retsafgift var i strid med
menneskerettighedskonventionen, fik borgeren fri proces. Mange borgere vil i
den situation ikke have ressourcerne til at blive ved med at klage, men vil
give op, straks de får den store regning fra retten.
Efter Enhedslistens opfattelse bør domstolenes udøvelse af
grundlovsbestemte opgaver i forhold til forvaltningen og lovgivningsmagten
ikke
være et beskatningsobjekt. I sager vedrørende prøvelse af
forvaltningsafgørelser eller af grundlovsmæssigheden af en lov bør
retsafgiften
ikke sættes til en fast procentdel af sagsgenstandens værdi uden nogen
overgrænse.
I meget store sager kan retsafgiften, som uden overgrænse
stiger proportionalt med sagens værdi, ligeledes afholde folk fra at gå til
domstolene. Advokat Havkrog Pedersen giver i Lov & Ret, 2004, nr. 1, side
3
f., to friske eksempler på de nuværende retsafgifters urimelighed:
–
Et færøsk selskab
måtte betale en retsafgift på 3 pct. af et beregnet beløb på 50 mio. kr. for
i
Højesteret at få prøvet, om selskabets ydelser til færøske pengeinstitutter
var
momsfrie.
–
45 beboelseslejere i
en ankesag om en ejendomsejers opfyldelse af tilbudspligten over for
beboelseslejerne ved salg skulle betale ca. 9 mio. kr. i retsafgift
(sagsgenstanden – den overdragne ejendoms værdi – var ca. 450 mio.
kr.).
5. Retsplejerådets betænkning
I betænkningen peges mere principielt og overordnet bl.a.
på, at det er vigtigt ved udformningen af retsplejereglerne at have følgende
forhold for øje:
–
Domstolene skal være
tilgængelige som tvistløsningsorganer.
–
Tvistløsningen skal
være forsvarlig med henblik på materielt rigtige afgørelser.
–
Tvister for
domstolene skal kunne løses inden for rimelig tid.
–
Omkostningerne skal
være acceptable for parterne og samfundet.
Det fremgår af Retsplejerådets betænkning, at høje
retsafgifter kan udgøre en menneskerettighedskrænkelse. Den europæiske
menneskerettighedskonventions artikel 6’s krav om adgang til domstolene
er
krænket, hvis en part reelt er afskåret fra at føre retssag, uden at der
foreligger tvingende grunde, der kan retfærdiggøre begrænsningen i adgangen
til
domstolene. En krænkelse kan for eksempel foreligge, hvis en part ikke har
økonomisk mulighed for at betale retsafgiften. Menneskerettighedsdomstolen
har
udtalt, at retsafgifter i civile sager ikke i sig selv krænker artikel 6, men
at retsafgifternes størrelse vurderet i forhold til sagens konkrete
omstændigheder, herunder partens betalingsevne, og det stadium af sagen, hvor
retsafgifterne skal betales, er relevante ved afgørelsen af, om artikel 6 er
krænket. Menneskerettighedsdomstolen har i en konkret sag fundet, at artikel
6
var krænket.
Retsplejerådets betænkning indholder endvidere et afsnit om
retstilstanden i andre lande. Det fremgår bl.a. heraf, at der i Sverige skal
betales en ansøgningsafgift på 450 skr. ved anlæg af en civil retssag ved de
almindelige domstole. Herefter er der ikke yderligere afgifter for sagens
behandling, heller ikke i tilfælde af anke. Ved forvaltningsdomstolene skal
der
slet ikke betales afgift eller gebyr. Sverige har således i realiteten slet
ikke retsafgifter i dansk forstand, da der alene skal betales et mindre
gebyr,
der er uafhængigt af sagsgenstandens værdi, og som ydermere kun skal betales
ved sagens anlæg og ikke i tilfælde af anke.
Retsplejerådet anbefaler for så vidt angår retsafgifterne i
civile sager i hovedtræk,
–
at retsafgifterne bør
nedsættes i sager om mindre krav, således at retsafgifterne ikke bidrager til
at skabe et misforhold mellem det, sagen drejer sig om, og omkostningerne ved
at føre sagen ved domstolene. Retsafgiften i sager med en økonomisk værdi
indtil
50.000 kr. foreslås fastsat til 500 kr. svarende til den laveste grundafgift
i
dag
–
at der bør fastsættes
et maksimum for, hvor stor retsafgiften kan blive. Der foreslås et absolut
maksimum på 100.000 kr. i formueretlige sager
–
at sammenhængen
mellem sagsgenstandens værdi og retsafgiftens størrelse i sager om prøvelse
af
myndighedsudøvelse bør begrænses i betydelig grad. Et maksimum på 4.000 kr.
foreslås i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse
–
at systemet med én
afgift for sagens anlæg og én afgift for domsforhandlingen bør videreføres,
men
at forholdet mellem de to afgifter bør ændres
–
at retsafgifterne i
ankesager bør beregnes på samme måde og have samme betalingsprofil som i
sager
i første instans, men at afgiften i alle ankesager passende kan være 50 pct.
højere end i første instans.
Retsplejerådet har udarbejdet et lovudkast, men dette
beslutningsforslag binder ikke regeringen og Folketinget til, at lovudkastet
skal gennemføres i alle detaljer. Der kan f.eks. komme relevante indsigelser
i
høringssvarerne. Det forslagsstillerne ønsker at sikre med dette
beslutningsforslag er at binde regeringen til, at der skal ske en markant
sænkning og en omlægning af retsafgifterne fra den 1. januar 2005. De
økonomiske konsekvenser af forslaget vil være mindre indtægter til
statskassen,
formentlig i størrelsesordenen 100 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile
retssager.
(Beslutningsforslag nr. B 154).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces) Retsinformation · 25. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven (Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager) Retsinformation · 13. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (17. november 2004) - L 110 Retsinformation · 17. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at styrke borgernes retsstilling Retsinformation · 28. februar 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven (Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager) Retsinformation · 17. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve bestemmelserne om forsøg med salg af almene familieboliger Retsinformation · 29. oktober 2004