Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til navnelov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den
15. juni 2005
Tilføjelse til tillægsbetænkning
over
Forslag til navnelov
[af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)]
1. Ændringsforslag
Der er i tillægsbetænkningen af 9. juni 2005 stillet 1
ændringsforslag af familie- og forbrugerministeren. Familie- og
forbrugerministeren
har den 13. juni 2005 uden for tillægsbetænkningen stillet 2 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 10. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 4. maj 2005.
Lovforslaget var til 2. behandling den 10. maj 2005. Den 9. juni 2005 afgav
Retsudvalget
tillægsbetænkning over lovforslaget. Den 14. juni 2005 var lovforslaget til
3.
behandling, som blev afbrudt. Lovforslaget blev herefter henvist til fornyet
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling stillet 5 spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
Læs alt
flertal
i udvalget
(V, S, KF og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
(DF)
indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti beklager,
at regeringen ikke har lyttet tilstrækkeligt til de mange protester fra
borgerne.
Dansk Folkeparti er ikke
tilhænger af den omfattende liberalisering, som regeringen lægger op til.
Dansk
Folkeparti har grundlæggende den holdning, at et navn er en vigtig del af en
persons identitet, og derfor ønsker DF ikke at forringe slægtsbeskyttelsen,
som
lovforslaget lægger op til. Dansk Folkeparti anerkender de historiske bånd,
der
eksisterer i samfundet, og Dansk Folkeparti vil ikke være med til at svække
de
historiske bånd.
Dansk Folkeparti betragter
ægteskabet som en central del af den danske kultur og ønsker, at ægteskabet
bevarer sin særstilling i befolkningen såvel som i navneloven. Når regeringen
lægger op til at sidestille papirløse parforhold med ægteskabet, er det i
Dansk
Folkepartis øjne en nedprioritering af ægteskabet.
Dansk Folkeparti finder
det ikke hensigtsmæssigt, at regeringen vil afskaffe begrebet giftenavn.
Dansk Folkeparti finder
det ikke hensigtsmæssigt, at et tungtvejende argument for at liberalisere
navneloven
er hensynet til fremmede navneskikke. Dansk Folkeparti kan godt se behovet
for
en vis modernisering, men mener, at regeringen er gået for vidt.
Et andet
mindretal
i
udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det i tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de 2 uden for tillægsbetænkningen stillede
ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for tilføjelsen til tillægsbetænknings afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til
tillægsbetænkning.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tilføjelsen til tillægsbetænkning.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 27
Bilagsnr.
Titel
31
Tillægsbetænkning
afgivet 9/6-05
32
Ændringsforslag,
fra familie- og forbrugerministeren
33
Ændringsforslag til
3. behandling, fra familie- og forbrugerministeren
34
1. udkast til
tilføjelse til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 27
Spm.nr.
Titel
38
Spm. om den
negative økonomi i lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvorfor
grænsen bliver hævet til 2000, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
40
Spm. om afskaffelse
af giftenavnet, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar
herpå
41
Spm. om
sidestilling mellem ægteskab og papirløse forhold, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om ægteskabet
som en kulturbærende institution, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren og dennes svar herpå og udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål
2:
Vil der ved opgørelse af antal bærere af et bestemt slægtsnavn
blive medregnet bærere, som bor i udlandet ?
Svar:
Antal bærere af et bestemt efternavn vil blive opgjort efter
Danmarks Statistiks årlige opgørelse, som bygger på CPR, se lovforslagets
almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Personer, der er udrejst fra Danmark, men
som har haft bopæl i Danmark figurerer fortsat i CPR. Disse personer vil
umiddelbart
være omfattet af en sådan opgørelse. Personer, der skønnes alene at have
midlertidigt ophold i udlandet eksempelvis på grund af en udstationering for
et
dansk selskab eller en dansk myndighed, vil skulle regnes med i den endelige
opgørelse, se lovforslagets specielle bemærkninger til §§ 2 og 3. Dette
skyldes, at disse personer er domicileret i Danmark og derfor efter dansk
international privatret er omfattet af dansk lovgivning.
Opgørelsen af, hvor mange personer her i landet og i udlandet,
der bærer et bestemt efternavn, kan således medføre en del arbejde for
myndighederne. Der skal foretages en vurdering af karakteren af personernes
ophold
i udlandet. Vurderingen vil skulle foretages i de sager, hvor der søges om et
nyt efternavn efter lovforslagets § 6, og hvor de udrejste personer er de
eneste, som bærer det pågældende efternavn. Det samme gælder de sager, hvor
de
udrejste personer bliver afgørende for, om et efternavn efter lovforslagets
§§
2 og 3 er beskyttet eller ej. Endelig vil vurderingen skulle foretages i de
sager, hvor der søges et navn på samtykkegrundlag efter lovforslagets § 4,
stk.
1, nr. 7. Det forventes dog, at det vil være meget få sager, hvor dette
bliver
relevant.
Spørgsmål 3:
Vil navneloven kun gælde danske statsborgere eller alle, som er
bosat i Danmark ?
Svar:
En ny navnelov vil som den nuværende navnelov gælde for alle
personer med fast bopæl i Danmark uanset statsborgerskab.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes beskrive konsekvenserne ved at hæve grænsen i §
2 fra 1000 til 3000 personer.
Svar:
Hvis grænsen i lovforslagets § 2 hæves fra 1.000 personer til
3.000 personer, vil der alene blive frigjort ca. 110 efternavne mod ca. 315
navne, hvis grænsen fastholdes på 1.000 personer. Der henvises til Bilag 5 i
Navnelovsudvalgets betænkning 1446/2004.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre for hensigten med § 7 og herunder
oplyse, hvilke hensyn der er taget til fremmede navneskikke i lovforslaget.
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget og dets bemærkninger, har
lovforslagets § 7 til formål at tilgodese en række udenlandske navneskikke,
således at disse, hvor dette ikke giver nævneværdige problemer, kan anvendes
i
Danmark. Der er herved lagt vægt på hensynet til de mange herboende, som
ønsker
at anvende en anden navneskik end den danske og på, at Ministeriet for
Familie-
og Forbrugeranliggender som Navnelovsudvalget ikke finder, at en adgang til
at
anvende andre navneskikke vil true den danske navnebrug, som naturligt
udvikler
sig i takt med tiden. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.8.1. og de specielle bemærkninger til § 7.
Efter lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 6, kan man som efternavn
tage et efternavn med ændring af en kønsbestemt endelse, hvis navnet har
tradition i en kultur, som tillader dette. Herved tilgodeses navnlig en række
østeuropæiske navnetraditioner, hvorefter efternavnene har en forskellig
endelse afhængigt af, om de bæres af en mand eller en kvinde. Det gælder
f.eks.
i Polen, hvor kvinders efternavne i mange tilfælde får endelsen –a, mens
mænds
tilsvarende efternavne får endelsen –i. Navneskikken med en kønsbestemt
endelse
kendes bl.a. også i Grækenland. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.8.4. og de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 6.
Efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, kan man som efternavn
tage en af sine forældres fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet,
se
lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2. Der er herved taget hensyn til den
islandske
navneskik, hvorefter man som efternavn bærer en af forældrenes fornavn med
tilføjelsen –son eller –dottir. Der henvises til lovforslagets
almindelige
bemærkninger pkt. 2.8.2. og de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, nr. 2.
Efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 3, kan man tage en af sine
forældres eller bedsteforældres eller ens ægtefælles fornavn som efternavn.
Dette er indført for at tilgodese navneskikke, hvor der ikke skelnes mellem
for- og efternavne. Dette er tilfældet for visse lande i fjernøsten, f.eks.
Sri
Lanka, nogle af de muslimske lande og for nogle ikke-muslimske afrikanske
lande. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.3. og
de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, nr. 3.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes kommentere vedlagte udkast til ændringsforslag,
herunder redegøre for de mulige konsekvenser af ændringsforslagene.
Svar:
Der er vedlagt ændringsforslag til L 27 af et mindretal (DF).
Nedenfor er anført mine bemærkninger til de enkelte ændringsforslag.
Ændringsforslag nr. 1 og 2:
Det foreslås, at man ændrer personantalsgrænsen fra 1.000 til
3.000.
Til nr. 1 og 2:
Hvis grænsen i lovforslagets §§ 2 og 3 hæves fra 1.000 personer
til 3.000 personer, vil der blive frigjort ca. 110 efternavne mod ca. 315
navne, hvis grænsen fastholdes på 1.000 personer. Der henvises til bilag 5 i
Navnelovsudvalgets betænkning 1446/2004.
Den foreslåede grænse på 1.000 personer er udtryk for en
afvejning mellem de hensyn, der på den ene side er til at liberalisere
navnereglerne, og på den anden side er til slægtsfølelsen hos bærerne af de
frigivne navne, se pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er
her lagt vægt på, at der ved meget udbredte navne ikke kan antages at være
nogen krænkelsesrisiko, da personer, der bærer et meget udbredt efternavn,
ikke
har nogen forventning om slægtsmæssig tilknytning til andre personer, der
bærer
samme navn. Jeg mener, at når et navn bæres af 1.000 personer eller mere, er
det så udbredt, at den enkelte ikke kan have nogen forventning om en
slægtsmæssig tilknytning til de øvrige bærere af det samme navn. En
forhøjelse
af grænsen til 2.000 eller 3.000 vil være begrænsning af den tænkte
liberalisering, men det vil stadig frigøre et betydeligt antal navne.
Ændringsforslag nr. 3, 4, 5, 7 og 8:
Det foreslås, at faste samlevende ikke skal sidestilles med
ægtefæller.
Til nr. 3, 4, 5, 7 og 8:
Hvis dette
ændringsforslag gennemføres, vil det fortsat ikke være muligt for faste
samlevende og deres eventuelle fælles familie at bære samme mellem- og/eller
efternavn, medmindre der er tale om et navn, der ikke er beskyttet efter
lovforslagets § 3.
Jeg har forståelse for
de betænkeligheder, der kan være med at liberalisere navnereglerne på dette
punkt. På baggrund af det høje antal af ugifte samlevende i Danmark (ca.
600.000 i 2003) er det imidlertid min opfattelse, at man også på navneområdet
i
nogen grad bør sidestille ugifte samlevende med ægtefæller. Der er dog
fortsat
skærpede krav til ugifte samlevende i forhold til ægtefæller, idet de
pågældende skal have levet sammen i 2 år eller have fælles barn under 18 år,
der har eller skal have navnet som efternavn.
Et fælles efternavn
anses ofte som udtryk for en familietilknytning, og jeg finder, at også
ugifte
samlevende og især disses børn kan have en stærk og beskyttelsesværdig
interesse i over for omverdenen at blive anset for en familie og herved
styrke
familiefølelsen. Det bemærkes, at retsstillingen for ugifte samlevende på en
række områder er blevet forbedret betragteligt. Der henvises her bl.a. til
børneloven og lov om forældremyndighed og samvær.
Der henvises i det hele
til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Ændringsforslag nr. 6:
Det foreslås, at der
indsættes en bestemmelse, hvorefter en tidligere ægtefælles efternavn ikke
kan
videregives uden den tidligere ægtefælles tilladelse.
Til nr. 6:
Herved fjernes delvist
den i lovforslaget foreslåede ophævelse af sondringen mellem giftenavn og
eget
efternavn (efter ændringsforslagets ordlyd vil det således være muligt for en
forælder at videregive sit giftenavn til et særbarn – dette er i dag kun
muligt
ved første navngivning af særbarnet).
Jeg finder fortsat, at
sondringen mellem giftenavn og eget efternavn helt bør ophæves. Dette
skyldes,
at hensynet til den tidligere ægtefælle ikke længere kan antages at være
tilstrækkeligt tungtvejende til at opretholde den eksisterende ordning. En
videreførelse af et efternavn erhvervet ved ægteskab kan således alene
antages
at være aktuelt, hvor bæreren har en sådan stærk tilknytning til navnet, at
det
reelt opleves som en del af den pågældendes identitet. Herudover skal det
bemærkes, at antagelse af ens ægtefælles (eller faste samlevers) efternavn
efter lovforslaget kræver samtykke fra ægtefællen (eller den faste samlever).
Man kan allerede i dag på andet grundlag end biologisk slægtskab (sted- og
plejebarnsforhold) med samtykke antage et efternavn, som herefter bliver ens
eget efternavn, og som man derfor kan videregive som var det ens eget
efternavn. Endelig vil en ophævelse af sondringen mellem giftenavn og eget
efternavn indebære en væsentlig administrativ forenkling, idet der ikke
længere
er behov for at opretholde en registrering af, hvilke navne der er erhvervet
på
grundlag af ægteskab, og hvilke der er erhvervet på andet grundlag. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Ændringsforslag nr. 9
Det foreslås, at der i
lovforslaget indføres en bestemmelse om, at det ikke skal være tilladt at
vælge
et fornavn, som kan være til ulempe for barnet.
Til nr. 9
Jeg har forstået
ændringsforslaget således, at der alene ønskes et sådant krav ved navngivning
af børn, dvs. personer under 18 år. Efter min opfattelse er
forældremyndighedsindehavere de nærmeste til at vurdere, om et fornavn vil
være
til ulempe for et barn. Forældremyndighedsindehavere træffer således dagligt
beslutninger om deres børns forhold, herunder om barnets frisure, påklædning
m.v., der kan give anledning til drillerier, uden at offentlige myndigheder
kan
forbyde dette. Hertil kommer, at det af lovforslaget fremgår, at der ved
antagelse af nye fornavne skal være tale om et egentligt fornavn (man kan
bl.a.
ikke hedde Hansen eller Sneleopard til fornavn), der ikke må betegne det
modsatte køn eller være uegnet som fornavn her i landet. Det fremgår videre,
at
navnet ikke må være upassende eller kunne vække anstød. Herved er der således
sat grænser for, hvilke fornavne der kan tillades, og helt bizarre navne som
f.eks. Anus vil derfor heller ikke efter lovforslaget kunne tillades. Der
henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1. og de specielle
bemærkninger
til §§ 13 og 14. Da der således allerede i lovforslaget er fastlagt grænser
for, hvilke fornavne man kan give sine børn, finder jeg ændringsforslag nr. 9
unødvendigt.
Spørgsmål 20:
Kan ministeren oplyse, hvor mange der har henvendt sig til
ministeren og bedt om ændringer i lovforslaget?
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg fra den 31. maj til den 7. juni 2005
modtog ca. 19.000 henvendelser vedrørende navneloven. Langt størstedelen af
disse henvendelser var sendt via www.mitfamilienavn.dk og var således
kritiske
over for lovforslaget. Jeg har ikke mulighed for at opgøre, hvor mange af
henvendelserne der stammer fra de samme borgere.
Spørgsmål 21:
Har der efter ministerens vurdering været et ønske om at kunne
tage navne der i dag, efter den gældende navnelov, er beskyttede?
Svar:
Jeg har af Familiestyrelsen fået oplyst, at man gennem de senere
år løbende har fået henvendelser fra borgere, der ønsker et navn, der i dag
er
beskyttet, og som efter lovforslaget frit vil kunne tages af enhver. Dette
ønske har bl.a. været udtrykt af udlændinge, som ønsker et mere
”dansk” navn
for nemmere at kunne begå sig i Danmark, og af personer som af den ene eller
den anden grund har ønsket at være mere anonym, f.eks. piger, der har været
udsat for trusler fra familien eller en tidligere kæreste. Det er dog ikke
min
opfattelse, at der er tale om et meget stort antal personer.
Spørgsmål 22:
Vil ministeren forholde sig til de protester, der er blevet
sendt bl.a. fra hjemmesiden www.mitfamilienavn.dk?
Svar:
Jeg har selvfølgelig bemærket mig indholdet af de protester, det
har været muligt for mig at læse, men jeg finder fortsat ikke, at der bør ske
grundlæggende ændringer i lovforslaget.
Da der er tale om en væsentlig liberalisering af de gældende
navneregler, har jeg dog, som det er Retsudvalget bekendt, fremsat et
ændringsforslag, hvorved der indføres en revisionsbestemmelse. Efter denne
vil
Folketinget få lejlighed til at vurdere lovens virkning i praksis, når loven
har været i kraft i to år. Fremgår det på dette tidspunkt, at loven har haft
utilsigtede virkninger, f.eks. at langt flere navne end forventet er blevet
frigivet, idet de har passeret 1.000-antalsgrænsen, vil jeg fremsætte forslag
om ændring af de relevante bestemmelser. Jeg skal i den forbindelse bemærke,
at
det forventes, at der frigives en række navne udover de 315 navne lige efter
vedtagelsen og herefter ca. 10-30 nye navne hvert år.
Spørgsmål 23:
Vil ministeren forholde sig til erfaringerne fra Norge, som
bl.a. er beskrevet i Kristeligt Dagblad den 21. marts 2005?
Svar:
Jeg skal i den anledning bemærke, at man i Norge i 2001 ændrede
personantalsgrænsen fra 500 til 200. Denne ændring, hvorved
personantalsgrænsen
blev sat ned, kan næppe have skyldtes dårlige erfaringer med en sådan grænse
i
norsk ret.
I Kristeligt Dagblad den 21. marts 2005 udtaler den norske
navneforsker Gulbrand Alhaug, at det ikke er selve loven, men
administrationen
heraf, som han finder for lempelig. Han oplyser, at der i Norge er flere
kendte
personer, som har fået mellem- og efternavne som ”Hværsaagod”,
”Gudergod” og
”Batman”. Han oplyser, at denne administration kan skyldes
proceduren for
behandling af navnesager, idet det i Norge er de lokale folkeregistre, der
behandler navneansøgningerne. Han opfordrer derfor til, at man i Danmark
sørger
for en central godkendelse af nye navne.
Jeg skal for det første henvise til lovforslagets § 6, til pkt.
2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger
til
§ 6. Heraf fremgår, at der som nyt efternavn ikke kan tillades et navn, der
ikke er egnet til at blive anvendt som efternavn, er upassende eller kan
vække
anstød. Dette indebærer bl.a., at sætningskonstruktioner og visse ordtyper
som
navneord normalt ikke vil tillades.
Jeg skal for det andet oplyse, at ansøgninger om nye for- og
efternavne forventes at ville skulle træffes af statsamtet efter forelæggelse
for Familiestyrelsen. Jeg henviser i den forbindelse til lovforslagets § 16,
stk. 3 og § 20 samt bemærkningerne hertil. Der vil således i modsætning til
det
oplyste om Norge være en central kontrol med godkendelsen af nye for- og
efternavne.
Spørgsmål 24:
Hvad er grunden til, at regeringen er kommet med et
ændringsforslag til lovforslaget?
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål nr. 22.
Spørgsmål 25:
Kan ministeren komme med en nærmere uddybning af de eventuelle
bekymringer, som regeringen har vedrørende en liberalisering af navneloven
set
i lyset af regeringens ændringsforslag?
Svar:
Lovforslaget liberaliserer i væsentlig grad de gældende regler.
Der indføres bl.a. som noget nyt en personantalsgrænse, hvorefter ca. 315 af
de
160.000 efternavne, der anvendes i Danmark, frigives. Herudover afskaffes
sondringen mellem giftenavn og eget efternavn, og ugifte samlevende i faste
samlivsforhold sidestilles med ægtefæller. Regeringen finder det på den
baggrund naturligt, at der, som ved andre væsentlige ændringer af gældende
ret
(f.eks. straffuldbyrdelsesloven), indføres en revisionsbestemmelse, hvorefter
lovens virkning i praksis kan vurderes, og det herefter kan vurderes, om der
er
behov for at justere bestemmelserne, herunder bl.a. personantalsgrænsen på
1.000.
Spørgsmål 26:
Hvis en revision af navneloven viser, at navneloven har haft
uhensigtsmæssige konsekvenser, hvilke tiltag vil regeringen så komme med?
Svar:
Såfremt der viser sig at være behov for at justere eller ændre
loven, vil regeringen fremsætte forslag om ændring af de relevante
bestemmelser. Men det må jo bero på hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser, der
er tale om.
Spørgsmål 28:
Hvilke konsekvenser vil forslaget til ny navnelov (L27) få for
slægtsforskningen?
Svar, fra videnskabsministeren:
Da området fagligt hører under Forskningsrådet for Kultur og
Kommunikation har jeg hørt forskningsrådet om konsekvenserne af forslaget til
ny navnelov.
Navneloven vil naturligvis ændre situationen for
slægtsforskerne, hvorfor disse vil skulle tilpasse deres arbejdsformer som
følge af ændringen af navneloven. Slægtsforskere lever i forvejen med, at der
ingen lovkrav var om fast slægtsnavn for bondestanden før reskriptet af
18.7.1828 (præciseret 6.8.1856), der først var fuldt gennemført omkring år
1900.
Forskningsrådet har ud fra en forskningsmæssig betragtning ikke
betænkeligheder ved den nye navnelov. Forskningsrådet har dog udtalt, at en
liberaliseret navnelov, som der lægges op til, vil give historikere og
slægtsforskere øgede vanskeligheder med at finde tilbage i slægter og med i
det
hele taget orientere sig i familieskaber. Personnumre vil kunne sikre
identifikation i tilfælde af navneskift, men ofte foreligger personnummeret
ikke kendt. Slægtsforskere vil derfor skulle udvikle nye arbejdsformer som
følge af lovændringen.
Spørgsmål 29:
Er det ikke korrekt, at det med forslaget til en ny navnelov i
høj grad vil blive vanskeligt at orientere sig i familieskaber ?
Svar, fra videnskabsministeren:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 28.
Spørgsmål 30:
Er det ikke korrekt, at liberaliseringen af navneloven vil give
øgede vanskeligheder for slægtsforskere og andre at finde tilbage i slægter,
og
dermed forringe slægtsforskningen i Danmark?
Svar, fra videnskabsministeren:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 28.
Spørgsmål 36:
Ministeren bedes indhente en udtalelse fra Økonomi- og
Erhvervsministeriet til det af adv. Christian Schow Madsen anførte om
beskyttelse af vitterligt kendte mærker i henhold til internationale
forpligtelser, herunder konventioner og EU forordninger på området. Der
henvises til L 27 – bilag 29. Ministeren bedes tillige indhente en
udtalelse
fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til det af Lego i deres henvendelser
anførte.
Svar:
Erhvervs- og Økonomiministeriet har over for mig udtalt
følgende:
»Advokat Christian Schow Madsen anfører i sin henvendelse af 9.
juni 2005, at Danmark i følge internationale forpligtelser er forpligtet til
at
beskytte udenlandske vitterlig kendte mærker, og at ændringen i navneloven
vil
lukke op for en omgåelse af varemærkeloven.
I henvendelse af 24. maj 2005 fra Lego Juris A/S rejses der på
tilsvarende måde spørgsmål om velkendte varemærkers beskyttelse overfor
personnavne.
Et vitterligt kendt varemærke, er et mærke, der er notorisk
kendt, herunder kendt ud over landegrænser.
Et velkendt varemærke, er et mærke, der er kendt både inden for
og i et vist omfang uden for den branche, hvor det benyttes. Et velkendt
varemærke
kan være velkendt i et eller flere lande.
Danmarks forpligtelse til beskyttelse af vitterligt kendte
udenlandske varemærker udspringer af Pariserkonventionen artikel 6b og
TRIPS-aftalen fra 1994, artikel 16. Efter disse bestemmelser har Danmark en
forpligtelse til at beskytte udenlandske mærker, der ikke er registreret i
Danmark, under forudsætning af, at det udenlandske mærke er vitterligt kendt.
Bestemmelserne tager sigte på at yde visse udenlandske varemærker en
tilsvarende beskyttelse som varemærker registreret med gyldighed for Danmark.
Varemærkerettens indhold fremgår af varemærkelovens § 4.
Indehaveren af en varemærkeret kan forhindre andre i at gøre erhvervsmæssig
brug af et tegn, hvis nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Velkendte
varemærker, herunder vitterligt kendte udenlandske mærker, nyder en særlig
udvidet
beskyttelse. Reglerne om vitterligt kendte og velkendte varemærker fremgår i
relation til proceduren for registrering af varemærker også af
varemærkelovens
§ 15, stk. 2, nr. 4 samt § 15, stk. 3, nr. 2.
Varemærkeretten giver udelukkende en eneret til at hindre andres
erhvervsmæssige brug af tegn. Den blotte optagelse af et navn som nyt
efternavn
er således ikke i strid med varemærkerettens indhold.
I hvilket omfang indehaveren af en varemærkeret kan forhindre en
person i at optage et nyt efternavn reguleres således alene via navneloven.
Varemærkeretten giver som udgangspunkt mulighed for at forhindre
enhver erhvervsmæssig brug af tegn, der er i strid med varemærket. En særlig
undtagelse findes dog i varemærkelovens § 5, der fastlægger, at
varemærkeindehaveren blandt andet ikke kan forhindre en anden i at bruge eget
navn og egen adresse erhvervsmæssigt, så længe denne brug sker i
overensstemmelse
med god markedsføringsskik. En tilsvarende bestemmelse findes i artikel 6 i
direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om
varemærker. Begrebet ”god markedsføringsskik” kendes også fra
markedsføringslovens § 1, men varemærkelovens § 5 skal dog fortolkes
selvstændigt.
Varemærkelovens § 5 tilkendegiver det princip, at den loyale
brug af et navn, hvortil man har lovlig adkomst, ikke uden videre kan
forhindres. Denne vurdering foretages af domstolene i en kombination mellem
de
hensyn, der ligger til grund for varemærkelovens §§ 4 og 5,
markedsføringslovens § 5, der forbyder brug af andre erhvervsdrivendes
forretningskendetegn og den nuværende navnelovs § 16, stk. 2, hvorefter
bæreren
af et efternavn kan forhindre, at andre uberettiget benytter vedkommendes
navn
eller et dermed forveksleligt navn.
En erhvervsmæssig brug af eget navn på en måde, hvor der skabes
en forveksling med varemærket, vil under ingen omstændigheder kunne anses for
brug i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
Samspillet mellem reglerne i varemærkeloven og navneloven er
isoleret set ikke ændret. Ved en liberalisering af navneloven vil den
personkreds,
der er berettiget til at optage et bestemt navn som efternavn, dog blive
udvidet. Dette kan indebære, at den personkreds, der kan bringe
varemærkelovens
§ 5 i anvendelse, på tilsvarende vis bliver udvidet.
I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene også i sin
bedømmelse af, om der er tale om loyal brug af eget navn, kan inddrage
spørgsmålet
om på hvilket tidspunkt og på hvilken baggrund navneretten er opstået. Det er
allerede i dag muligt i et vist omfang, at tage navneforandring til et navn,
der samtidigt er beskyttet som varemærke. Det forhold, at en person tager
navneforandring med henblik på at kunne bringe varemærkelovens § 5 i
anvendelse
i forhold til et allerede eksisterende varemærke, vil af domstolene kunne
inddrages i vurderingen af, om brugen af eget navn er sket i overensstemmelse
med god markedsføringsskik.
På samme måde vil domstolene ved bedømmelsen af, om en persons
erhvervsmæssige brug af eget navn er sket i overensstemmelse med god
markedsføringsskik, kunne inddrage hensynet om særligt kendte mærker, og om
brugen af eget navn sker på en måde, hvor det kendte varemærkes renommé
skades
eller udnyttes.
Forslaget til navneloven indebærer således ingen ændringer i de
principper, der gælder i samspillet mellem varemærkeindehaverens rettigheder
og
navnebærerens rettigheder. Der kan blive tale om en udvidelse af den
personkreds, der kan bringe varemærkelovens § 5 i anvendelse, men der er ikke
tale om en ændring i det juridiske grundlag for samspillet mellem de to
love.«
Spørgsmål 38:
I henhold til bemærkningerne til lovforslaget afsnit 8, er de
negative økonomiske konsekvenser af lovforslaget 2,3 mio. kr. i 2006 og 3
mio.
kr. i de følgende år. Ministeren bedes uddybe, hvorfor gebyret ved
navneændringer
afskaffes og oplyse, hvordan den negative konsekvens skal finansieres.
Svar:
Ved den nuværende lov udstedes ca. 2.800 navnebeviser årligt.
Der opkræves et gebyr på 3.000 kr. for de 1.000 af disse navnebeviser.
Gebyret
er fastsat ved lov.
Provenutabet finansieres
i forbindelse med finanslovforslaget for 2006.
De resterende ca. 43.000 navneændringer er i dag skattefinansierede.
Skulle det nuværende
gebyr være videreført, ville det resultere i en gebyrstruktur, der kan være
vanskelig at forstå og gennemskue for borgerne. Da alle
navneændringsansøgninger efter lovforslaget skal indgives til
ministerialbogsføreren, og disse ikke på nuværende tidspunkt har et
betalingssystem,
vil et sådant system skulle etableres. Hertil kommer, at en gebyrordning også
vil være kompliceret at administrere.
På den baggrund er det
valgt slet ikke at gebyrpålægge navneændringer.
Såfremt der viser sig behov derfor, f.eks. hvis antallet af
navneansøgninger stiger væsentligt mere end forventet, vil spørgsmålet blive
overvejet på ny.
Spørgsmål 39:
Hvad er årsagen til, at regeringen ønsker med ændringsforslagene
at hæve grænsen til 2000 i stedet for de oprindelige 1000, da ministeren i
flere svar til udvalget har givet udtryk for, at grænsen på 1000 var rigeligt
og fuldt ud dækkede de bekymringer, som der har været i befolkningen?
Svar:
I lyset af den senere tids udtrykte bekymringer om grænsen har
jeg valgt at fremsætte ændringsforslag, hvorefter grænsen hæves til 2.000.
Herved frigives kun ca. 160 navne. Jeg skal i øvrigt henvise til
bemærkningerne
til ændringsforslaget samt mit brev til Folketingets Retsudvalg herom af 10.
juni 2005.
Spørgsmål 40:
Hvilke tungtvejende argumenter ligger der bag afskaffelsen af
giftenavnet?
Svar:
Udgangspunktet for lovforslaget er, at den enkelte selv kan
bestemme, hvilket navn den pågældende vil bære, medmindre der er stærke
grunde
til at hindre den pågældende heri. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at
navnelovgivningen opererer med forskellige kategorier af navne med
forskellige
anvendelsesmuligheder. Hertil kommer, at ønsket om at videregive et navn
erhvervet ved ægteskab, alene kan antages at være aktuelt, hvor bæreren har
en
sådan stærk tilknytning til navnet, at det opleves som en del af bærerens
identitet. Dette navn bør derfor behandles på samme måde, som et hvilket som
helst andet navn, som den pågældende har båret. Jeg skal henvise til
betænkning
1446/2004 om Personnavne, s. 121-124, lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2. og mine svar på spørgsmål nr. 6, 8, 11, 12, 15, 17 og 37 fra
Folketingets Retsudvalg vedrørende L 27.
Spørgsmål 41:
Kan en konservativ minister se fornuften i Dansk Folkepartis
kritik angående sidestilling mellem et papirløst parforhold og et ægteskab?
Svar:
Som jeg anførte i mit svar på spørgsmål nr. 6 fra Folketingets
Retsudvalg, hvorved jeg kommenterede Dansk Folkepartis ændringsforslag, har
jeg
forståelse for de betænkeligheder, der kan være ved at liberalisere
navnereglerne
på dette punkt. Men som jeg også gav udtryk for, er det på baggrund af det
høje
antal af ugifte samlevende i Danmark (ca. 600.000 i 2003) og disses
beskyttelsesværdige interesse i over for omverdenen at blive anset for en
familie og herved styrke familiefølelsen, alligevel min opfattelse, at man
også
på navneområdet bør sidestille ugifte samlevende med ægtefæller. Jeg skal
henvise til betænkning 1446/2004 om Personnavne, s. 124-128, til
lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.3. og til mine svar på spørgsmål nr. 6, 12 og
18.
Spørgsmål 42:
Er det ikke regeringens holdning, at ægteskabet som en
kulturbærende institution, skal bevares?
Svar:
Jeg kan oplyse, at regeringen ingen planer har om at afskaffe
ægteskabsinstitutionen,
idet vi finder det meget vigtigt, at denne institution bevares. For så vidt
angår ligestillingen mellem ugifte samlevende og
ægtefæller
på det navneretlige område skal jeg henvise til mit svar på spørgsmål nr. 41
fra Folketingets Retsudvalg, og til de i dette svar anførte henvisninger.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til navnelov Retsinformation · 5. december 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.) Retsinformation · 14. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.) Retsinformation · 23. april 2007
- Betænkning over Forslag til navnelov Retsinformation · 17. maj 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til navnelov Retsinformation · 5. december 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om fødevarer Retsinformation · 4. juli 2005