Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. juni 2005 af
Christian H. Hansen (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den 1.
marts 2006 at fremsætte forslag til lovgivning om katte samt forberede de
nødvendige administrative forskrifter med det formål at indføre
sammenhængende,
overskuelige og tidssvarende regler for beskyttelse af kattens velfærd.
Lovgivningen og de administrative forskrifter, der udfærdiges,
bør – foruden en generel fremhævelse af kattens velfærd og menneskets
ansvar
herfor – navnlig indeholde regler eller vejledninger om:
1. Behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af
kattehold.
2. Humane metoder ved indfangning og aflivning af
herreløse katte.
3. Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne
katte.
4. Reproduktionsbegrænsning.
5. Frivillig øremærkning (vejledning).
6. Vaccination.
7. Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter.
8. Landmænds ansvar og pligter.
9. Andre privates, herunder boligselskabers, ansvar og
pligter.
Læs alt
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af B 138 fra
folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 6532 og
6543 samt FF side 8464). Eneste ændring er tidsfrister i forslaget.
1. Forslagets historiske baggrund
I 1991 trådte den nuværende dyreværnslov i kraft (lov nr. 386 af
6. juni 1991). Den afløste den tidligere dyreværnslov fra 1950.
Dyreværnsloven
af 1991 er en rammelov, der overlader det til justitsministeren at udforme
lovens nærmere indhold i form af cirkulærer og bekendtgørelser. Loven
indeholder
i §§ 1-3 en gennemgang af lovens overordnede formål. Heraf fremgår bl.a.:
»Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod
smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder
dyr,
skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,
vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte, praktiske og
videnskabelige erfaringer. Rum, eller arealer, hvor dyr holdes, skal
indrettes
på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at
dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og
drikke
og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse
med
deres behov.«
2. Politisk baggrund for at styrke
lovgivningsindsatsen
Der har fra flere sider været gjort opmærksom på det generelle
behov for en forbedret lovgivningsindsats på dyrevelfærdsområdet.
Dansk Folkeparti har således gennem flere år peget på, at dyrevelfærd
skal sættes langt højere på den politiske dagsorden end hidtil. Partiet har
opstillet en række hovedkrav til dansk dyrevelfærdspolitik, hvoraf de
vigtigste
i denne forbindelse kan sammenfattes således:
– Straffene for dyremishandling og vanrøgt skal skærpes
markant, og dyremishandlere skal fratages retten til at eje eller handle med
dyr.
– Der skal oprettes et særligt dyrevelfærdspoliti.
– Familiedyr skal have den samme beskyttelse i
dyreværnsloven, som husdyr har.
– Der skal udarbejdes en kattelov.
– Dyrlæger skal pålægges at anmelde vanrøgt til
politiet.
– Forsøgsdyr skal udsættes for mindst muligt ubehag, og
der kan kun tillades dyreforsøg, når der ikke findes andre muligheder.
– Danmark skal arbejde for, at der bliver sat en
stopper for dyremishandling i hele verden.
– Dyrehandlere skal have autorisation til at handle med
dyr, og der skal indføres lovpligtig forbrugerinformation ved køb af kæledyr.
Justitsministeriet udsendtei 2002 regeringens handlingsplan for
bedre dyrevelfærd. Den beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålet om herreløse
katte. Det fremgår af planen, at regeringen vil anmode Det Dyreetiske Råd om
at
foretage en gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse kattes, og
komme med anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Afsnittet i
regeringens handlingsplan om kattes velfærd er vedhæftet som bilag 1 til
nærværende beslutningsforslag.
3. Formålet med beslutningsforslaget
Regler om katte og kattes velfærd er i dag spredt flere steder i
lovgivningen, og reglerne er til dels forældede og mangelfulde. En række
væsentlige forhold, der berører kattens velfærd, er slet ikke omfattet af
lovgivningen.
Som eksempel på forældede og mangelfulde bestemmelser kan nævnes
reglerne i mark- og vejfredsloven (om stridigheder mellem naboer om katte) og
i
jagtloven (om nedskydning af omstrejfende katte). Bestemmelserne om
nabostridigheder vedrørende katte bruges i praksis næsten ikke, og
bestemmelserne i jagtloven er vanskelige at anvende, fordi det ofte er
tvivlsomt, om katte er omstrejfende eller hjemmehørende hos en ejer.
Som eksempel på forhold, der angår kattens velfærd, men ikke –
eller ikke tilstrækkelig præcist - er behandlet i lovgivningen, kan nævnes
forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i en skov, på en
mark
eller på en rasteplads m.v.
Katte og hunde nævnes ofte i samme åndedrag, men der er meget
stor forskel på lovgivningens måde at behandle de to husdyr på. Som nævnt er
reglerne om katte spredte og til dels forældede, mens reglerne om hunde er
samlet, klare og detaljerede.
Med den udbredelse, katte i dag har i Danmark, er det naturligt,
at der er fremvokset et stadig stærkere ønske hos katteejere og
interesseorganisationer for en gennemarbejdet og tidssvarende lovgivning. Det
anslås, at der i Danmark i dag lever mellem 600.000 og 700.000 tamkatte eller
»ejerkatte« og måske et tilsvarende antal herreløse katte, dvs. katte uden
fast
tilknytning til et bestemt menneske eller en bestemt bolig. Den sidstnævnte
gruppe består især af katte på landet, f.eks. i stalde og lader,
sommerhuskatte
og bykatte, f.eks. i baggårde og på kirkegårde.
Hvis man får juridiske problemer med hunde, kan man i de fleste
tilfælde slå op i hundeloven (lov nr. 164 af 18. maj 1937, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret ved lov nr. 1064 af 23. december 1992 og
lov nr. 335 af 14. maj 1992). I fjorten ret detaljerede paragraffer
indeholdes
bestemmelser om bl.a. mærkning, registrering og skiltning, forbud mod
hundehold
på steder, hvor der ikke er beboelse, forbud mod at lade hunde være løsgående
eller strejfe, særlige regler om forsvarligt herredømme over jagthunde,
bestemmelse om glubske hunde til bevogtning, gøen og tuden, lænkning,
forebyggelse af skader forvoldt af hunde og ansvar for sådanne skader,
erhvervsmæssig
handel og opdræt af hunde, skadeserstatning, ansvarsforsikring,
erstatningssager, straffebestemmelser og regler om tiltalerejsning i
straffesager m.v.
Hvis man derimod får juridiske problemer med katte, må man i
mange tilfælde lede forgæves efter vejledning i loven. Der findes således
ingen
regler om mærkning og registrering af katte. Hvis katte virker generende, kan
man i mark- og vejfredsloven finde bestemmelser om bortjagning, indfangning
og
optagning af katte samt udlevering til rette ejer mod betaling af 50 øre pr.
døgn til dækning af foder. Regler af denne art giver ikke megen vejledning.
Men
først og fremmest savnes der fuldstændig regler, der tager hensyn til kattes
særlige behov og velfærdsproblemer og lægger et ansvar på mennesker og
myndigheder for, at katte behandles med den værdighed og omsorg, som det
vidunderlige
og smukke dyr fortjener.
En bestemmelse som § 14, stk. 1, i mark- og vejfredsloven viser,
hvordan lovgiver slet ikke har haft tanke for dyrets velfærd, men kun for
menneskets bekvemmelighed: »Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og
fjerkræ, omstrejfende hunde og katte, har den optagelsesberettigede ret til
på
hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde
erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer«.
Den vigtigste indvending mod de regler om katte, der gælder i
dag, er, at de ikke forholder sig til kattens status som levende væsen med de
rettigheder, der bør tilkomme den i overensstemmelse med dens evolutionært
betingede bevidsthedsniveau. Den gældende dyreværnslov indeholder ikke
regler,
der specielt tager hensyn til og værner om kattens velfærd.
Justitsministeriet
har for nylig sendt et udkast til bekendtgørelse om private dyrehold til
høring, men selv om det er sket efter offentliggørelsen af ministeriets
handlingsplan i 2002 om dyrevelfærd, er der ikke i høringsforslaget regler om
kattes særlige velfærdsproblemer. Det er, som om lovgivningen helt op i
nutiden
har betragtet dyr udelukkende som en økonomisk ressource og ikke betonet
dyrenes velfærd. Dyreværnsloven tager det heller ikke så nøje, at hver
dyreart
er forskellig og skal anskues hver for sig.
Men katten er et specielt dyr med dens meget store udbredelse,
dens nære tilknytning til mennesker og menneskers bolig samt dens særegne
kendetegn og adfærd. Samtidig accepterer vi kattens behov for frihed. Det
afspejles f.eks. i vores kulturelle holdning til katten og på den måde,
katten
nævnes i litteraturen. Som eksempel kan nævnes Piet Heins »Gruk af Kumbel
Kumbell« fra 1941, hvor katten besvarer spørgsmålet »Lille mis, lille mis,
lille mis på vejen, hvis er du? hvis er du?« med svaret: »Jeg er sgu min
egen«.
I en kommende lovgivning bør hensynet til kattens velfærd frem i
første række, og eventuelle miljømæssige nabohensyn eller andre hensyn bør
kunne tilgodeses uden krænkelse af kattenes velfærd.
Det bør indarbejdes, at der findes forsvarlige og humane alternativer
til indfangning og aflivning af katte. Aflivning af en kat, hvis den krænker
en
grundejers territorium, bør ikke være den første handling, lovgivningen
anbefaler, men bør kun være en nødløsning, der så vidt muligt bør undgås. Så
længe loven ikke giver katten de samme rettigheder som hunden, er kattene
udsat
for mange ubehagelige farer, når de færdes i det fri. Det kan heller ikke
bortforklares, at ikke alle mennesker holder af katte, og netop derfor er der
behov for lovmæssig beskyttelse af dyrets velfærd.
Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ingen tvivl om, at der
vil være store fordele ved at samle regler om katten og kattens velfærd,
sundhed, pleje m.v. i sammenhængende regler i en kattelov samt i deraf
afledte
administrative forskrifter og vejledninger. Det foreslås derfor at forberede
forslag
til en lovgivning om katte samt forberede de nødvendige administrative
forskrifter med det formål, at der med virkning fra 1. januar 2007 eller
snarest derefter indføres sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler
til beskyttelse af kattens velfærd.
Det er naturligvis muligt at udforme et kommende regelsæt på flere
forskellige måder. Forslagsstillerne vil finde det nyttigt, at man både under
udvalgsarbejdet og efterfølgende ved det lovforberedende arbejde inddrager
følgende emner i overvejelserne:
Generel formålsangivelse
1. Der bør i en lov om katte være indeholdt en generel
formålsangivelse med understregning af kattes velfærd og menneskets ansvar
herfor. Den bør supplere de helt generelle bestemmelser i dyreværnsloven. Med
den plads, katten har i samfundet, er det naturligt, at hensynet til den
– og
menneskets ansvar – er direkte præciseret i loven.
Behandling af katte m.v., herunder sundhed og pleje af kattehold
2. Der bør med hjemmel i dyreværnslovens § 11 fastsættes
specifikke regler om behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af
kattehold, og mere tidssvarende regler end de i 1984 fastsatte om indfangning
og aflivning af herreløse katte. Fordelen ved at omarbejde de nuværende
regler
er, at man herved kan sætte hensynet til kattens velfærd i forgrunden som en
ledetråd.
Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte
3. Regler om optagning, efterlysning og fremlysning af
katte. Disse regler bør bedre end i dag sikre, at flest mulige katte kan
komme
tilbage til deres ejere eller finde et nyt hjem.
Reproduktionsbegrænsning
4. Der bør være regler om reproduktionsbegrænsning,
herunder navnlig ved anbefaling af kastration/sterilisation, når katten er
6-8
måneder gammel. Fordelen er at forhindre uønsket tilvækst i bestanden ved, at
katten føder for mange killinger. Begrænsning fører også til, at katten
knytter
sig mere til hjemmet og ikke strejfer så meget om. Herved reduceres risikoen
for de frygtede sygdomme FIV og FELV. Der er kun en moderat dyrlægeudgift ved
kastration og sterilisation.
Derved understreges ansvaret for ejeren til at sikre, at
antallet af uønskede killinger begrænses. Katteejere bør ikke tillægge
killinger eller katte, der er født af egen avl, uden på forhånd at have
sikret
sig, at disse kan optages i egen katteflok eller kan formidles til nye hjem.
Øremærkning
5. Fordelen er, at bortkomne katte i langt de fleste
tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper ved en mærkningsordning,
og
hvis mærkningen foretages i forbindelse med kastration/sterilisation, er der
ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være ejerens ansvar at
sørge for, at mærkningen registreres og er ajourført. Der findes
velfungerende
og landsdækkende katteregistre. Disse registre tilbyder enhver katteejer
registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen
eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og økonomisk,
at
disse registre udbygger deres kontakter til landets dyrlæger, katterier,
kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke at blive
inddraget
i registreringen eller omkostningerne. Det bør i forbindelse med
lovforberedelsen sikres, at katteregisteret råder over tilstrækkelige
edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m. v., så katteregisteret til enhver tid
er
intakt. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det vil være mest
hensigtsmæssigt,
at disse registre er offentligt tilgængelige på internettet.
Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter
6. Det bør fastslås, at der påhviler primærkommunerne en
pligt til at reagere på henvendelser fra borgere, der klager over gener fra
herreløse eller andre katte, anmoder om indfangning m.v. Kommunens reaktion
bør
primært bestå i at orientere om gældende regler og forklare, hvilke løsninger
kommunen kan tilbyde. Kommunen skal have indgået de fornødne aftaler med
dyreinternat, dyrlæge eller eventuelt kommunens egen gartnerafdeling.
Kommunen
skal udsende en skriftlig orientering om den påtænkte løsning af problemet,
herunder f.eks. ved at advisere beboere i området eller fastsætte en
tidsfrist
for, hvornår indfangning iværksættes m.v. Ved klager over ulemper fra
ejerkatte
skal kommunen kunne afkræve ejeren en erklæring om de foranstaltninger, der
skal træffes. Hvis indfangning eller aflivning besluttes, bør det ske på
fuldt
betryggende måde. Udgifterne skal helt eller delvis dækkes ved opkrævning af
gebyr
hos de berørte borgere, da det ikke er meningen, at kommunerne skal påføres
nye
udgifter.
Boligforeningers ansvar og pligter
7. Det bør præciseres, at boligforeninger kan betinge
tilladelse til kattehold af krav om neutralisering, kastration/sterilisation,
mærkning og registrering. Præcisering af dette er en fordel, fordi man herved
hindrer, at beboere ved fraflytning efterlader deres katte, uden at der er
økonomisk dækning for omkostningerne. I lejekontrakter, husordener eller på
anden
måde kan aftalerne nedfældes, og det bør være muligt at afkræve katteejeren
et
depositum til sikkerhed for overholdelse af forpligtelserne.
Landmænds ansvar og pligter
8. Katten er nødvendig til bekæmpelsen af mus i
landbrugsbygninger og på marker. Men mange steder går katte på landet »for
lud
og koldt vand« og må selv finde føden. Det kan overvejes, om det bør indgå i
de
kommende regler, at landmanden har en pligt til at sørge for begrænsning af
kattebestandens størrelse og til at sørge for ordentlige forhold for sine
»brugskatte«. Ligeledes bør det overvejes, om der bør indføres fradragsregler
for udgifter til kattehold i landbrugsbedrifter. Der bør ikke være et
urimeligt
stort antal katte på den enkelte ejendom, og dyrlægen eller kommunen bør
kunne
pålægge landmanden restriktioner, hvis der forekommer et umådeholdent stort
antal katte i forhold til gårdens størrelse, og hvis det konstateres, at de
mange katte ikke kan brødfødes og derfor trækker ud til nabogårde eller
sommerhusområder. Reglerne bør tilskynde landmanden til at sørge for
ordentlige
forhold og begrænsning af gårdens kattehold og til at sørge for
neutralisering
og øremærkning af kattene.
Forbud mod at efterlade katte i naturen
9. Lovgivningen bør indeholde forbud mod at skaffe sig af
med katte ved at efterlade dem i naturen, f.eks. i en skov, i det åbne land
eller på en rasteplads m.v. Den eneste lovlige måde at skaffe sig af med en
kat
på bør være formidling af katten til et nyt hjem eller aflivning af katten
hos
en dyrlæge.
Omstrejfende tamkatte
10. Omstrejfende katte, der ikke er mærket, eller som er uden en
ajourført registrering, bør fremlyses, f.eks. på en særlig side på
internettet.
Herved kan man forøge chancerne for, at den finder sit hjem igen, men sker
det
ikke, kan den efter en frist videreformidles eller aflives. Et stykke tid før
optagelse bør en kat mærkes med elastikhalsbånd for at gøre ejeren opmærksom
på, at der er risiko for snarlig optagelse. Det skal i almindelighed være en
forpligtelse for ejere af tamkatte at sørge for, at disse ikke er til gene
for
omkringboende i bymæssig bebyggelse, og om nødvendigt må katten derfor holdes
inde i boligen.
Mark- og vejfredslovens regler
11. Det vil være mest naturligt at ophæve de nuværende regler i
mark- og vejfredsloven, for så vidt angår katte, idet de relevante regler i
fremtiden bør indarbejdes i bestemmelserne om primærkommunernes ansvar og
pligter.
Jagtlovens regler
12. Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes
af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for jægeren at vide, om en
kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret og registreret.
Det
bør derfor ikke være tilladt for jægere at skyde katte. Det bør i stedet
fastslås,
at katte kun må indfanges i godkendte fælder og aflivning kun foretages af en
dyrlæge eller anden relevant uddannet person.
Begrænsning i størrelsen af kattehold
13. Af hensyn til kattens velfærd og af hygiejniske grunde vil
det for de fleste være naturligt, at der er en øvre grænse for, hvor mange
voksne katte der må være knyttet til den enkelte bolig. For eksempel vil
mange
mene, at det i byer og bymæssig bebyggelse vil være fornuftigt, at en privat
husstands kattehold højst består af f.eks. fem voksne katte. Eventuelt kan
antallet fastsættes lokalt af kommunen. Derimod skal der naturligvis være
adgang til at drive katteri, hvilket skal ske som cvr-registreret virksomhed,
som skal være underkastet de til enhver tid gældende regler om dyrlægetilsyn
m.v.
Ejerforhold
14. Ejerforhold bør være defineret på en sådan måde, at der er
klarhed over, hvem der har ansvaret for kattens velfærd og færden inden for
den
enkelte kategori af katte. Inden for kategorien »familiekatte« eller »
tamkatte« bør ejeren eller værtspersonen være ansvarlig. Inden for kategorien
» brugskatte«
bør ejeren, forpagteren eller værtspersonen være ansvarlig. Og inden for
kategorien »vildtlevende katte« bør kommunen eller værtspersonen være
ansvarlig.
4. Bemærkninger til forslagets indhold
Beslutningsforslaget bærer titlen »velfærd for katte og
forberedelse af lov om katte«. Det er herved understreget, at
forslagsstillerne
anser det for mest hensigtsmæssigt at samle den nuværende spredte lovgivning
om
katte i en samlet kattelov, der endvidere skal behandle en række relevante
dyrevelfærdsmæssige forhold vedrørende katte, der i dag ikke er behandlet i
lovgivningen.
Forslaget sætter en frist for regeringen til at fremsætte
lovforslag snarest muligt og inden den 1. marts 2006. Fristen er
tilstrækkelig
lang til, at regeringen har tid til at indsamle tilstrækkelig viden og til at
inddrage dyreværnsorganisationer og andre interessenter i forberedelserne.
Forslagsstillerne finder det realistisk, at regeringen i 2. halvår 2005
sender
et lovudkast i høring med henblik på fremsættelse af et lovforslag inden den
1.
marts 2006.
De problemer, der bør løses ved regulering af reglerne om katte,
kan opdeles i forskellige typer. Nogle af de mere overordnede opgaver løses
bedst gennem egentlige lovbestemmelser, mens andre bedst kan løses gennem
fastsættelse af administrative forskrifter. Endelig er der forskellige
spørgsmål,
der ikke nødvendigvis kræver ny lovgivning eller administrative forskrifter,
men som kan varetages gennem ministerielle vejledninger, der kan tjene som
frivillig rettesnor for katteejere og andre.
I beslutningsforslaget er nævnt, at der især er behov for regler
eller vejledninger om følgende emner:
1. Behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold.
2. Humane metoder ved indfangning og aflivning af herreløse
katte.
3. Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte.
4. Reproduktionsbegrænsning.
5. Frivillig øremærkning (vejledning).
6. Vaccination.
7. Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter.
8. Landmænds ansvar og pligter.
9. Andre privates, herunder boligselskabers, ansvar og
pligter.
Forslagsstillerne stiller sig åbne over for,
at den endelige udformning af de temaer, der skal inddrages i et kommende
lovinitiativ, kan afvige fra, hvad der er angivet i beslutningsforslaget. Det
vil bl.a. afhænge af drøftelsen i folketingsudvalget og af de henvendelser,
der
kommer til udvalget udefra.
Forslagsstillerne har med dette forslag valgt ikke at lægge sig
fast på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan opdele reglerne, eller hvor man
bedst kan placere dem rent lovteknisk. Der er flere måder, det kan gribes an
på, og det vil kræve nærmere overvejelser i ministeriet i forbindelse med det
egentlige lovforberedende arbejde. Det vil være påkrævet, at ministeriet i
dette arbejde inddrager interesseorganisationer og andre eksterne sagkyndige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller administrative
byrder for det offentlige. De opgaver, der efter bemærkningerne til forslaget
bør påhvile offentlige myndigheder, vil formentlig i fremtiden kunne løses
mere
effektivt og derfor også mere økonomisk, når der gælder et entydigt regelsæt,
end i dag, hvor reglerne er sporadiske og ufuldstændige. Opgaverne skønnes
derfor ikke at kræve flere offentlige ressourcer end i dag.
6. Bilag til beslutningsforslaget
Uddrag af regeringens handlingsplan
for bedre dyrevelfærd »Dyrs velfærd – vores ansvar«, Justitsministeriet,
18.
april 2002, er optrykt som bilag 1 til forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Christians H. Hansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om
katte.
(Beslutningsforslag nr. B 96).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,
og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Uddrag af regeringens handlingsplan for bedre
dyrevelfærd »Dyrs velfærd – vores ansvar«, Justitsministeriet, 18. april
2002.
Katte
Katte er som alle andre dyr omfattet af
dyreværnslovens
almindelige
bestemmelser om forsvarlig behandling af dyr mv. I medfør af
dyreværnslovens
§ 11 kan justitsministeren derudover fastsætte regler om behandling af
katte, herunder regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med
hjemmel
i den tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i 1984 om indfangning
og
aflivning af herreløse katte. Endvidere findes der under Fødevareministeriet
regler, som giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive
bortkomne husdyr, herunder katte.
Mange katte lever godt som familiedyr, men et stort antal
katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som på forsvarlig måde tager
sig af dem.
Regeringen finder, at der er et stort behov for at se
nærmere på forholdene for disse katte.
Det bør bl.a. vurderes, i hvilket omfang der kan findes
alternativer til at indfange og aflive herreløse katte. Det må i den
forbindelse vurderes, i hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges
større vægt i forhold til de miljømæssige hensyn, jagtmæssige hensyn eller
andre hensyn, som anføres som begrundelse for at aflive herreløse katte.
I det omfang det ikke er muligt at finde egnede
alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og aflivning kan
foretages med størst muligt hensyn til kattenes velfærd. I den forbindelse
bør
det også overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes
uønskede
killinger, som efterfølgende må indfanges og aflives.
Regeringen finder endvidere, at der er behov for at se på,
om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer
tilfredsstillende. Der er således behov for at overveje, om særlige
initiativer
kan være med til at sikre, at det størst mulige antal bortkomne katte finder
tilbage til deres ejer.
Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at få
foretaget en samlet gennemgang af de spørgsmål, som er nævnt ovenfor.
Regeringen
vil derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en sådan gennemgang af
kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med anbefalinger til
forbedring af kattenes velfærd.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer Retsinformation · 27. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk videoovervågning i taxaer Retsinformation · 3. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning i tilfælde af søjlespring mellem EF- og EU-traktaterne Retsinformation · 13. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om højere straffe for hustruvold Retsinformation · 12. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for flugtbilister Retsinformation · 13. december 2006