Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte

2004/2 BSF 96Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. juni 2005 af

Christian H. Hansen (DF), Kim Christiansen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Morten Messerschmidt (DF),

Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den 1.

marts 2006 at fremsætte forslag til lovgivning om katte samt forberede de

nødvendige administrative forskrifter med det formål at indføre

sammenhængende,

overskuelige og tidssvarende regler for beskyttelse af kattens velfærd.

Lovgivningen og de administrative forskrifter, der udfærdiges,

bør – foruden en generel fremhævelse af kattens velfærd og menneskets

ansvar

herfor – navnlig indeholde regler eller vejledninger om:

1. Behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af

kattehold.

2. Humane metoder ved indfangning og aflivning af

herreløse katte.

3. Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne

katte.

4. Reproduktionsbegrænsning.

5. Frivillig øremærkning (vejledning).

6. Vaccination.

7. Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter.

8. Landmænds ansvar og pligter.

9. Andre privates, herunder boligselskabers, ansvar og

pligter.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af B 138 fra

folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 6532 og

6543 samt FF side 8464). Eneste ændring er tidsfrister i forslaget.

1. Forslagets historiske baggrund

I 1991 trådte den nuværende dyreværnslov i kraft (lov nr. 386 af

6. juni 1991). Den afløste den tidligere dyreværnslov fra 1950.

Dyreværnsloven

af 1991 er en rammelov, der overlader det til justitsministeren at udforme

lovens nærmere indhold i form af cirkulærer og bekendtgørelser. Loven

indeholder

i §§ 1-3 en gennemgang af lovens overordnede formål. Heraf fremgår bl.a.:

»Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod

smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder

dyr,

skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,

vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte, praktiske og

videnskabelige erfaringer. Rum, eller arealer, hvor dyr holdes, skal

indrettes

på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at

dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og

drikke

og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse

med

deres behov.«

2. Politisk baggrund for at styrke

lovgivningsindsatsen

Der har fra flere sider været gjort opmærksom på det generelle

behov for en forbedret lovgivningsindsats på dyrevelfærdsområdet.

Dansk Folkeparti har således gennem flere år peget på, at dyrevelfærd

skal sættes langt højere på den politiske dagsorden end hidtil. Partiet har

opstillet en række hovedkrav til dansk dyrevelfærdspolitik, hvoraf de

vigtigste

i denne forbindelse kan sammenfattes således:

– Straffene for dyremishandling og vanrøgt skal skærpes

markant, og dyremishandlere skal fratages retten til at eje eller handle med

dyr.

– Der skal oprettes et særligt dyrevelfærdspoliti.

– Familiedyr skal have den samme beskyttelse i

dyreværnsloven, som husdyr har.

– Der skal udarbejdes en kattelov.

– Dyrlæger skal pålægges at anmelde vanrøgt til

politiet.

– Forsøgsdyr skal udsættes for mindst muligt ubehag, og

der kan kun tillades dyreforsøg, når der ikke findes andre muligheder.

– Danmark skal arbejde for, at der bliver sat en

stopper for dyremishandling i hele verden.

– Dyrehandlere skal have autorisation til at handle med

dyr, og der skal indføres lovpligtig forbrugerinformation ved køb af kæledyr.

Justitsministeriet udsendtei 2002 regeringens handlingsplan for

bedre dyrevelfærd. Den beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålet om herreløse

katte. Det fremgår af planen, at regeringen vil anmode Det Dyreetiske Råd om

at

foretage en gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse kattes, og

komme med anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Afsnittet i

regeringens handlingsplan om kattes velfærd er vedhæftet som bilag 1 til

nærværende beslutningsforslag.

3. Formålet med beslutningsforslaget

Regler om katte og kattes velfærd er i dag spredt flere steder i

lovgivningen, og reglerne er til dels forældede og mangelfulde. En række

væsentlige forhold, der berører kattens velfærd, er slet ikke omfattet af

lovgivningen.

Som eksempel på forældede og mangelfulde bestemmelser kan nævnes

reglerne i mark- og vejfredsloven (om stridigheder mellem naboer om katte) og

i

jagtloven (om nedskydning af omstrejfende katte). Bestemmelserne om

nabostridigheder vedrørende katte bruges i praksis næsten ikke, og

bestemmelserne i jagtloven er vanskelige at anvende, fordi det ofte er

tvivlsomt, om katte er omstrejfende eller hjemmehørende hos en ejer.

Som eksempel på forhold, der angår kattens velfærd, men ikke –

eller ikke tilstrækkelig præcist - er behandlet i lovgivningen, kan nævnes

forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i en skov, på en

mark

eller på en rasteplads m.v.

Katte og hunde nævnes ofte i samme åndedrag, men der er meget

stor forskel på lovgivningens måde at behandle de to husdyr på. Som nævnt er

reglerne om katte spredte og til dels forældede, mens reglerne om hunde er

samlet, klare og detaljerede.

Med den udbredelse, katte i dag har i Danmark, er det naturligt,

at der er fremvokset et stadig stærkere ønske hos katteejere og

interesseorganisationer for en gennemarbejdet og tidssvarende lovgivning. Det

anslås, at der i Danmark i dag lever mellem 600.000 og 700.000 tamkatte eller

»ejerkatte« og måske et tilsvarende antal herreløse katte, dvs. katte uden

fast

tilknytning til et bestemt menneske eller en bestemt bolig. Den sidstnævnte

gruppe består især af katte på landet, f.eks. i stalde og lader,

sommerhuskatte

og bykatte, f.eks. i baggårde og på kirkegårde.

Hvis man får juridiske problemer med hunde, kan man i de fleste

tilfælde slå op i hundeloven (lov nr. 164 af 18. maj 1937, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret ved lov nr. 1064 af 23. december 1992 og

lov nr. 335 af 14. maj 1992). I fjorten ret detaljerede paragraffer

indeholdes

bestemmelser om bl.a. mærkning, registrering og skiltning, forbud mod

hundehold

på steder, hvor der ikke er beboelse, forbud mod at lade hunde være løsgående

eller strejfe, særlige regler om forsvarligt herredømme over jagthunde,

bestemmelse om glubske hunde til bevogtning, gøen og tuden, lænkning,

forebyggelse af skader forvoldt af hunde og ansvar for sådanne skader,

erhvervsmæssig

handel og opdræt af hunde, skadeserstatning, ansvarsforsikring,

erstatningssager, straffebestemmelser og regler om tiltalerejsning i

straffesager m.v.

Hvis man derimod får juridiske problemer med katte, må man i

mange tilfælde lede forgæves efter vejledning i loven. Der findes således

ingen

regler om mærkning og registrering af katte. Hvis katte virker generende, kan

man i mark- og vejfredsloven finde bestemmelser om bortjagning, indfangning

og

optagning af katte samt udlevering til rette ejer mod betaling af 50 øre pr.

døgn til dækning af foder. Regler af denne art giver ikke megen vejledning.

Men

først og fremmest savnes der fuldstændig regler, der tager hensyn til kattes

særlige behov og velfærdsproblemer og lægger et ansvar på mennesker og

myndigheder for, at katte behandles med den værdighed og omsorg, som det

vidunderlige

og smukke dyr fortjener.

En bestemmelse som § 14, stk. 1, i mark- og vejfredsloven viser,

hvordan lovgiver slet ikke har haft tanke for dyrets velfærd, men kun for

menneskets bekvemmelighed: »Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og

fjerkræ, omstrejfende hunde og katte, har den optagelsesberettigede ret til

på

hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde

erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer«.

Den vigtigste indvending mod de regler om katte, der gælder i

dag, er, at de ikke forholder sig til kattens status som levende væsen med de

rettigheder, der bør tilkomme den i overensstemmelse med dens evolutionært

betingede bevidsthedsniveau. Den gældende dyreværnslov indeholder ikke

regler,

der specielt tager hensyn til og værner om kattens velfærd.

Justitsministeriet

har for nylig sendt et udkast til bekendtgørelse om private dyrehold til

høring, men selv om det er sket efter offentliggørelsen af ministeriets

handlingsplan i 2002 om dyrevelfærd, er der ikke i høringsforslaget regler om

kattes særlige velfærdsproblemer. Det er, som om lovgivningen helt op i

nutiden

har betragtet dyr udelukkende som en økonomisk ressource og ikke betonet

dyrenes velfærd. Dyreværnsloven tager det heller ikke så nøje, at hver

dyreart

er forskellig og skal anskues hver for sig.

Men katten er et specielt dyr med dens meget store udbredelse,

dens nære tilknytning til mennesker og menneskers bolig samt dens særegne

kendetegn og adfærd. Samtidig accepterer vi kattens behov for frihed. Det

afspejles f.eks. i vores kulturelle holdning til katten og på den måde,

katten

nævnes i litteraturen. Som eksempel kan nævnes Piet Heins »Gruk af Kumbel

Kumbell« fra 1941, hvor katten besvarer spørgsmålet »Lille mis, lille mis,

lille mis på vejen, hvis er du? hvis er du?« med svaret: »Jeg er sgu min

egen«.

I en kommende lovgivning bør hensynet til kattens velfærd frem i

første række, og eventuelle miljømæssige nabohensyn eller andre hensyn bør

kunne tilgodeses uden krænkelse af kattenes velfærd.

Det bør indarbejdes, at der findes forsvarlige og humane alternativer

til indfangning og aflivning af katte. Aflivning af en kat, hvis den krænker

en

grundejers territorium, bør ikke være den første handling, lovgivningen

anbefaler, men bør kun være en nødløsning, der så vidt muligt bør undgås. Så

længe loven ikke giver katten de samme rettigheder som hunden, er kattene

udsat

for mange ubehagelige farer, når de færdes i det fri. Det kan heller ikke

bortforklares, at ikke alle mennesker holder af katte, og netop derfor er der

behov for lovmæssig beskyttelse af dyrets velfærd.

Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ingen tvivl om, at der

vil være store fordele ved at samle regler om katten og kattens velfærd,

sundhed, pleje m.v. i sammenhængende regler i en kattelov samt i deraf

afledte

administrative forskrifter og vejledninger. Det foreslås derfor at forberede

forslag

til en lovgivning om katte samt forberede de nødvendige administrative

forskrifter med det formål, at der med virkning fra 1. januar 2007 eller

snarest derefter indføres sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler

til beskyttelse af kattens velfærd.

Det er naturligvis muligt at udforme et kommende regelsæt på flere

forskellige måder. Forslagsstillerne vil finde det nyttigt, at man både under

udvalgsarbejdet og efterfølgende ved det lovforberedende arbejde inddrager

følgende emner i overvejelserne:

Generel formålsangivelse

1. Der bør i en lov om katte være indeholdt en generel

formålsangivelse med understregning af kattes velfærd og menneskets ansvar

herfor. Den bør supplere de helt generelle bestemmelser i dyreværnsloven. Med

den plads, katten har i samfundet, er det naturligt, at hensynet til den

– og

menneskets ansvar – er direkte præciseret i loven.

Behandling af katte m.v., herunder sundhed og pleje af kattehold

2. Der bør med hjemmel i dyreværnslovens § 11 fastsættes

specifikke regler om behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af

kattehold, og mere tidssvarende regler end de i 1984 fastsatte om indfangning

og aflivning af herreløse katte. Fordelen ved at omarbejde de nuværende

regler

er, at man herved kan sætte hensynet til kattens velfærd i forgrunden som en

ledetråd.

Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte

3. Regler om optagning, efterlysning og fremlysning af

katte. Disse regler bør bedre end i dag sikre, at flest mulige katte kan

komme

tilbage til deres ejere eller finde et nyt hjem.

Reproduktionsbegrænsning

4. Der bør være regler om reproduktionsbegrænsning,

herunder navnlig ved anbefaling af kastration/sterilisation, når katten er

6-8

måneder gammel. Fordelen er at forhindre uønsket tilvækst i bestanden ved, at

katten føder for mange killinger. Begrænsning fører også til, at katten

knytter

sig mere til hjemmet og ikke strejfer så meget om. Herved reduceres risikoen

for de frygtede sygdomme FIV og FELV. Der er kun en moderat dyrlægeudgift ved

kastration og sterilisation.

Derved understreges ansvaret for ejeren til at sikre, at

antallet af uønskede killinger begrænses. Katteejere bør ikke tillægge

killinger eller katte, der er født af egen avl, uden på forhånd at have

sikret

sig, at disse kan optages i egen katteflok eller kan formidles til nye hjem.

Øremærkning

5. Fordelen er, at bortkomne katte i langt de fleste

tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper ved en mærkningsordning,

og

hvis mærkningen foretages i forbindelse med kastration/sterilisation, er der

ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være ejerens ansvar at

sørge for, at mærkningen registreres og er ajourført. Der findes

velfungerende

og landsdækkende katteregistre. Disse registre tilbyder enhver katteejer

registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen

eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og økonomisk,

at

disse registre udbygger deres kontakter til landets dyrlæger, katterier,

kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke at blive

inddraget

i registreringen eller omkostningerne. Det bør i forbindelse med

lovforberedelsen sikres, at katteregisteret råder over tilstrækkelige

edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m. v., så katteregisteret til enhver tid

er

intakt. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det vil være mest

hensigtsmæssigt,

at disse registre er offentligt tilgængelige på internettet.

Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter

6. Det bør fastslås, at der påhviler primærkommunerne en

pligt til at reagere på henvendelser fra borgere, der klager over gener fra

herreløse eller andre katte, anmoder om indfangning m.v. Kommunens reaktion

bør

primært bestå i at orientere om gældende regler og forklare, hvilke løsninger

kommunen kan tilbyde. Kommunen skal have indgået de fornødne aftaler med

dyreinternat, dyrlæge eller eventuelt kommunens egen gartnerafdeling.

Kommunen

skal udsende en skriftlig orientering om den påtænkte løsning af problemet,

herunder f.eks. ved at advisere beboere i området eller fastsætte en

tidsfrist

for, hvornår indfangning iværksættes m.v. Ved klager over ulemper fra

ejerkatte

skal kommunen kunne afkræve ejeren en erklæring om de foranstaltninger, der

skal træffes. Hvis indfangning eller aflivning besluttes, bør det ske på

fuldt

betryggende måde. Udgifterne skal helt eller delvis dækkes ved opkrævning af

gebyr

hos de berørte borgere, da det ikke er meningen, at kommunerne skal påføres

nye

udgifter.

Boligforeningers ansvar og pligter

7. Det bør præciseres, at boligforeninger kan betinge

tilladelse til kattehold af krav om neutralisering, kastration/sterilisation,

mærkning og registrering. Præcisering af dette er en fordel, fordi man herved

hindrer, at beboere ved fraflytning efterlader deres katte, uden at der er

økonomisk dækning for omkostningerne. I lejekontrakter, husordener eller på

anden

måde kan aftalerne nedfældes, og det bør være muligt at afkræve katteejeren

et

depositum til sikkerhed for overholdelse af forpligtelserne.

Landmænds ansvar og pligter

8. Katten er nødvendig til bekæmpelsen af mus i

landbrugsbygninger og på marker. Men mange steder går katte på landet »for

lud

og koldt vand« og må selv finde føden. Det kan overvejes, om det bør indgå i

de

kommende regler, at landmanden har en pligt til at sørge for begrænsning af

kattebestandens størrelse og til at sørge for ordentlige forhold for sine

»brugskatte«. Ligeledes bør det overvejes, om der bør indføres fradragsregler

for udgifter til kattehold i landbrugsbedrifter. Der bør ikke være et

urimeligt

stort antal katte på den enkelte ejendom, og dyrlægen eller kommunen bør

kunne

pålægge landmanden restriktioner, hvis der forekommer et umådeholdent stort

antal katte i forhold til gårdens størrelse, og hvis det konstateres, at de

mange katte ikke kan brødfødes og derfor trækker ud til nabogårde eller

sommerhusområder. Reglerne bør tilskynde landmanden til at sørge for

ordentlige

forhold og begrænsning af gårdens kattehold og til at sørge for

neutralisering

og øremærkning af kattene.

Forbud mod at efterlade katte i naturen

9. Lovgivningen bør indeholde forbud mod at skaffe sig af

med katte ved at efterlade dem i naturen, f.eks. i en skov, i det åbne land

eller på en rasteplads m.v. Den eneste lovlige måde at skaffe sig af med en

kat

på bør være formidling af katten til et nyt hjem eller aflivning af katten

hos

en dyrlæge.

Omstrejfende tamkatte

10. Omstrejfende katte, der ikke er mærket, eller som er uden en

ajourført registrering, bør fremlyses, f.eks. på en særlig side på

internettet.

Herved kan man forøge chancerne for, at den finder sit hjem igen, men sker

det

ikke, kan den efter en frist videreformidles eller aflives. Et stykke tid før

optagelse bør en kat mærkes med elastikhalsbånd for at gøre ejeren opmærksom

på, at der er risiko for snarlig optagelse. Det skal i almindelighed være en

forpligtelse for ejere af tamkatte at sørge for, at disse ikke er til gene

for

omkringboende i bymæssig bebyggelse, og om nødvendigt må katten derfor holdes

inde i boligen.

Mark- og vejfredslovens regler

11. Det vil være mest naturligt at ophæve de nuværende regler i

mark- og vejfredsloven, for så vidt angår katte, idet de relevante regler i

fremtiden bør indarbejdes i bestemmelserne om primærkommunernes ansvar og

pligter.

Jagtlovens regler

12. Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes

af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for jægeren at vide, om en

kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret og registreret.

Det

bør derfor ikke være tilladt for jægere at skyde katte. Det bør i stedet

fastslås,

at katte kun må indfanges i godkendte fælder og aflivning kun foretages af en

dyrlæge eller anden relevant uddannet person.

Begrænsning i størrelsen af kattehold

13. Af hensyn til kattens velfærd og af hygiejniske grunde vil

det for de fleste være naturligt, at der er en øvre grænse for, hvor mange

voksne katte der må være knyttet til den enkelte bolig. For eksempel vil

mange

mene, at det i byer og bymæssig bebyggelse vil være fornuftigt, at en privat

husstands kattehold højst består af f.eks. fem voksne katte. Eventuelt kan

antallet fastsættes lokalt af kommunen. Derimod skal der naturligvis være

adgang til at drive katteri, hvilket skal ske som cvr-registreret virksomhed,

som skal være underkastet de til enhver tid gældende regler om dyrlægetilsyn

m.v.

Ejerforhold

14. Ejerforhold bør være defineret på en sådan måde, at der er

klarhed over, hvem der har ansvaret for kattens velfærd og færden inden for

den

enkelte kategori af katte. Inden for kategorien »familiekatte« eller »

tamkatte« bør ejeren eller værtspersonen være ansvarlig. Inden for kategorien

» brugskatte«

bør ejeren, forpagteren eller værtspersonen være ansvarlig. Og inden for

kategorien »vildtlevende katte« bør kommunen eller værtspersonen være

ansvarlig.

4. Bemærkninger til forslagets indhold

Beslutningsforslaget bærer titlen »velfærd for katte og

forberedelse af lov om katte«. Det er herved understreget, at

forslagsstillerne

anser det for mest hensigtsmæssigt at samle den nuværende spredte lovgivning

om

katte i en samlet kattelov, der endvidere skal behandle en række relevante

dyrevelfærdsmæssige forhold vedrørende katte, der i dag ikke er behandlet i

lovgivningen.

Forslaget sætter en frist for regeringen til at fremsætte

lovforslag snarest muligt og inden den 1. marts 2006. Fristen er

tilstrækkelig

lang til, at regeringen har tid til at indsamle tilstrækkelig viden og til at

inddrage dyreværnsorganisationer og andre interessenter i forberedelserne.

Forslagsstillerne finder det realistisk, at regeringen i 2. halvår 2005

sender

et lovudkast i høring med henblik på fremsættelse af et lovforslag inden den

1.

marts 2006.

De problemer, der bør løses ved regulering af reglerne om katte,

kan opdeles i forskellige typer. Nogle af de mere overordnede opgaver løses

bedst gennem egentlige lovbestemmelser, mens andre bedst kan løses gennem

fastsættelse af administrative forskrifter. Endelig er der forskellige

spørgsmål,

der ikke nødvendigvis kræver ny lovgivning eller administrative forskrifter,

men som kan varetages gennem ministerielle vejledninger, der kan tjene som

frivillig rettesnor for katteejere og andre.

I beslutningsforslaget er nævnt, at der især er behov for regler

eller vejledninger om følgende emner:

1. Behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold.

2. Humane metoder ved indfangning og aflivning af herreløse

katte.

3. Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte.

4. Reproduktionsbegrænsning.

5. Frivillig øremærkning (vejledning).

6. Vaccination.

7. Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter.

8. Landmænds ansvar og pligter.

9. Andre privates, herunder boligselskabers, ansvar og

pligter.

Forslagsstillerne stiller sig åbne over for,

at den endelige udformning af de temaer, der skal inddrages i et kommende

lovinitiativ, kan afvige fra, hvad der er angivet i beslutningsforslaget. Det

vil bl.a. afhænge af drøftelsen i folketingsudvalget og af de henvendelser,

der

kommer til udvalget udefra.

Forslagsstillerne har med dette forslag valgt ikke at lægge sig

fast på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan opdele reglerne, eller hvor man

bedst kan placere dem rent lovteknisk. Der er flere måder, det kan gribes an

på, og det vil kræve nærmere overvejelser i ministeriet i forbindelse med det

egentlige lovforberedende arbejde. Det vil være påkrævet, at ministeriet i

dette arbejde inddrager interesseorganisationer og andre eksterne sagkyndige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller administrative

byrder for det offentlige. De opgaver, der efter bemærkningerne til forslaget

bør påhvile offentlige myndigheder, vil formentlig i fremtiden kunne løses

mere

effektivt og derfor også mere økonomisk, når der gælder et entydigt regelsæt,

end i dag, hvor reglerne er sporadiske og ufuldstændige. Opgaverne skønnes

derfor ikke at kræve flere offentlige ressourcer end i dag.

6. Bilag til beslutningsforslaget

Uddrag af regeringens handlingsplan

for bedre dyrevelfærd »Dyrs velfærd – vores ansvar«, Justitsministeriet,

18.

april 2002, er optrykt som bilag 1 til forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Christians H. Hansen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om

katte.

(Beslutningsforslag nr. B 96).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Uddrag af regeringens handlingsplan for bedre

dyrevelfærd »Dyrs velfærd – vores ansvar«, Justitsministeriet, 18. april

2002.

Katte

Katte er som alle andre dyr omfattet af

dyreværnslovens

almindelige

bestemmelser om forsvarlig behandling af dyr mv. I medfør af

dyreværnslovens

§ 11 kan justitsministeren derudover fastsætte regler om behandling af

katte, herunder regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med

hjemmel

i den tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i 1984 om indfangning

og

aflivning af herreløse katte. Endvidere findes der under Fødevareministeriet

regler, som giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive

bortkomne husdyr, herunder katte.

Mange katte lever godt som familiedyr, men et stort antal

katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som på forsvarlig måde tager

sig af dem.

Regeringen finder, at der er et stort behov for at se

nærmere på forholdene for disse katte.

Det bør bl.a. vurderes, i hvilket omfang der kan findes

alternativer til at indfange og aflive herreløse katte. Det må i den

forbindelse vurderes, i hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges

større vægt i forhold til de miljømæssige hensyn, jagtmæssige hensyn eller

andre hensyn, som anføres som begrundelse for at aflive herreløse katte.

I det omfang det ikke er muligt at finde egnede

alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og aflivning kan

foretages med størst muligt hensyn til kattenes velfærd. I den forbindelse

bør

det også overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes

uønskede

killinger, som efterfølgende må indfanges og aflives.

Regeringen finder endvidere, at der er behov for at se på,

om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer

tilfredsstillende. Der er således behov for at overveje, om særlige

initiativer

kan være med til at sikre, at det størst mulige antal bortkomne katte finder

tilbage til deres ejer.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at få

foretaget en samlet gennemgang af de spørgsmål, som er nævnt ovenfor.

Regeringen

vil derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en sådan gennemgang af

kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med anbefalinger til

forbedring af kattenes velfærd.

Lignende dokumenter