Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 2005 af
Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Poul Nødgaard (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer
Folketinget opfordrer regeringen til at forberede sådanne
lovændringer og administrative ændringer, at det sikres, at chiptuning af
bilmotorer kun må finde sted på værksteder, der er godkendt til dette, at
værkstederne i forbindelse med chiptuningen får synspligt, at chiptuningen
skal
påføres bilens registreringsattest, og at chiptuning af bilmotorer, der sker
i
strid med reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort.
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Formålet med beslutningsforslaget er primært at begrænse kørsel
med voldsomme accelerationer og høj hastighed, hvilket forvolder mange
ulykker
med betydelige skader til følge, at øge færdselssikkerheden og at fremme en
mere hensynsfuld adfærd i trafikken.
Med chiptuning af biler påvirkes motorens computer til at
tilføre ekstra brændstof under accelerationen. Det giver op til 30 pct. flere
hestekræfter og øger derved mulighederne for uforsvarlig kørsel til fare for
trafiksikkerheden.
Herudover udgør ulovlig chiptuning en betydelig miljøbelastning.
De miljømæssige aspekter er der redegjort for i en undersøgelse, som
Teknologisk Institut har gennemført for Miljøstyrelsen, af omfanget af
Læs alt
chiptuning i Danmark og af de miljømæssige effekter (Miljøprojekt 888, 2004),
jf. nedenfor. Det skønnes, at chiptuning på dieseldrevne køretøjer i dag har
ført til en 40 pct.s-forøgelse af partikelforureningen.
Chiptuning
Tuning af biler bliver mere og mere udbredt og er blevet lettere
at udføre. Den mest udbredte form for tuning er elektronisk tuning
(chiptuning). Chiptuning udføres især på dieseldrevne biler.
Chiptuning består typisk i, at der sættes en elektronisk
anordning ind i dieselmotoren, som snyder styreboksen, så mængden af
brændstof
forøges. Ved chiptuning af en motor ændres bilproducenternes kalibrering af
motor og motorstyring, som er et kompromis mellem motorydelse,
brændstofforbrug,
støj, holdbarhed og emissioner. Ved tuningen opnås højere motorydelse typisk
på
bekostning af emission og holdbarhed.
Bilejerne tuner primært deres køretøjer for at udnytte den
forøgede motorkraft på op til 20-30 pct. i hestekræfter til kraftigere
accelerationer og højere hastighed. Det indebærer udover en fare for
færdselssikkerheden en betydelig forøget emission af især partikler.
Resultater af forsøg med chiptunede biler under fuld belastning
viser, at partikelemissionen øges betragteligt, i nogle tilfælde med
stigninger
på flere hundrede procent. Partikelemissionen er særlig sundhedsskadelig, og
de
miljømæssige problemer med chiptunede biler er derfor ganske betydelige.
Herudover reducerer chiptuning motorernes levetid, og
bilimportører kan annullere garantiforpligtelser, hvis de opdager, at en bil
er
tunet.
Der findes et stort udbud af chiptuningsudstyr i Danmark. Chiptuning
af dieselbiler er et hurtigt, let og effektivt indgreb. Indgrebet kræver
begrænset faglig indsigt at udføre. Teknologisk Institut har anslået, at hver
anden nyere dieselbil chiptunes. FDM har tidligere anslået, at det drejer sig
om hver tredje.
Selv om chiptuning er meget udbredt, er det svært i forbindelse
med vejsyn og periodisk syn at afsløre et tunet køretøj. Ved periodisk syn
måles ikke effekt. Der er endvidere ikke mulighed for at afprøve bilerne ved
fuld belastning, hvor chiptuning primært har sin virkning.
Hvis der er foretaget konstruktive ændringer af motoren,
herunder chiptuning, skal bilen overholde de emissionsgrænser, der var
gældende, da bilen blev registreret første gang,
Ejeren af en bil med ændret motorstyring, herunder chiptuning, er
forpligtet til at fremstille bilen til syn. Bilen må ikke forurene og støje
mere, end det var tilladt ved bilens første registreringsdato. Det skal
dokumenteres, at bilen efter ændringerne fortsat overholder
emissionsgrænseværdierne. Bilen skal også kunne holde til effektforøgelsen
(sikkerhed). Effektforøgelse anses for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig,
såfremt der kun sker op til 20 pct.s forøgelse af effekten. Hvis der sker
større effektforøgelse, kræves dokumentation for bilens egnethed herfor. Ved
effektforøgelse over 20 pct. skal det tillige dokumenteres, at bilen ikke
støjer mere end tilladt.
Bilen skal synes og godkendes med ændringerne. Det vil
efterfølgende fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget
konstruktive
ændringer.
Selv om biler skal synes efter enhver chiptuning, før de er
lovlige, er der i praksis næsten ingen, der får lavet det lovpligtige syn. De
regler, der gælder i dag, er derfor ikke tilstrækkelige.
Løsningsmodeller
I undersøgelsen, som Teknologisk Institut har gennemført for
Miljøstyrelsen, af omfanget af chiptuning i Danmark og af de miljømæssige
effekter (Miljøprojekt 888, 2004) diskuteres forskellige løsningsmodeller.
Det vurderes i undersøgelsen, at det bedste bud på tiltag, som
kan forventes at have den ønskede effekt, er at stramme lovgivningen,
herunder
at indføre et forbud mod at sælge chiptuningsudstyr, med sanktionsmuligheder
over
for både leverandører af tuningssæt og bilejere, hvis loven brydes.
Alternativt
foreslås, at loven ændres efter svensk model, hvorefter det kræves, at
bilfabrikanten
har godkendt et tuningssæt, for at det er lovligt.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at det pålægges regeringen at
forberede lovgivning og administrative forskrifter, som indebærer, at
chiptuning af bilmotorer i fremtiden kun må finde sted på værksteder, der er
godkendt til dette, at det skal påhvile værkstederne at forestå syn af en
bil,
hvis motor er chiptunet, at det på bilens registreringsattest skal anføres,
at
der er sket chiptuning, og at chiptuning af en bilmotor, der sker i strid med
reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort. I den forbindelse kan der
indføres
nye kontrolordninger og -test. Der kan for eksempel indføres en
fuldbelastningstest
i forbindelse med periodisk syn eller i forbindelse med, at politiet
observerer
en bil, der ryger, og dermed får mistanke om, at den er tunet. Forsøg har
vist,
at en sådan test med stor sandsynlighed vil kunne afsløre, at en bil er
chiptunet.
Der er således behov for at justere og udvikle nye måletest,
herunder ved periodiske syn, således at kontrolmålinger bedre kan afsløre
ulovlig chiptuning. Forsøg har nemlig vist, at flere chiptunede biler kan
overholde de gældende emissionsgrænseværdier. Det skyldes, at de test, der
anvendes i forbindelse med typegodkendelse, ikke i tilstrækkelig grad
indeholder den type kørsel, som de flere hestekræfter typisk vil indebære.
Klippekortssystemet
Klippekortssystemet blev indført med lov nr. 267 af 21. april
2004 om ændring af færdselsloven. (Klippekortssystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertædelser m.v.) Klippekortssytemet trådte i kraft den 1.
september
2005.
Klippekortsystemet
er
et supplement til det gældende frakendelsessystem. Trafikanter, der begår tre
grovere forseelser (for unge trafikanter dog kun to) inden for en periode på
3
år, frakendes førerretten betinget. Forseelser omfattet af ordningen er
kendetegnet ved at være trafikfarlige forseelser, navnlig adfærdsbaserede
forseelser, der ikke i sig selv medfører en frakendelse af førerretten efter
de
gældende regler. Det er f.eks. fremkørsel mod rødt lys, kørsel med for kort
afstand til forankørende, vigepligts- og overhalingsforseelser, slalomkørsel,
uberettiget brug af nødspor, overskridelse af hastighedsgrænserne med mere
end
30 pct. og promillekørsel.
Beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal forberede den
fornødne lovgivning og sådanne administrative forskrifter, at det herved
sikres, at chiptuning af bilmotorer kun må finde sted på værksteder, der er
godkendt til dette, at det skal påhvile værkstederne at forestå syn af en
bil,
hvis motor er chiptunet, at det på bilens registreringsattest skal anføres,
at
der er sket chiptuning, og at chiptuning af bilmotorer, der sker i strid med
reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort. Det skal selvfølgelig også
være strafsanktioneret for værkstedet, hvis dette ikke opfylder sine
forpligtelser
i forbindelse med chiptuningen eller synspligten.
Dansk Folkeparti, der
fremsætter forslaget, forudsætter, at der i forbindelse med udarbejdelsen og
fremsættelsen
af et sådant lovforslag indføres sådanne nye kontrolordninger og -test, som
er
en forudsætning for, at loven kan praktiseres, at ikrafttrædelsestidspunktet
fastsættes, således at der gives en rimelig lang tid for bilejerne til at
indrette sig efter loven, herunder at få synet chiptunede biler, og at der
gennemføres en informationskampagne om konsekvenserne af chiptuning og
reglerne
herom.
Politiske overvejelser
Problemet med chiptuning er alvorligt og voksende. Det er derfor
oplagt, at der må gribes ind.
Færdselsstyrelsen forbereder for tiden et forbud mod salg af
chiptunede biler, med
mindre der medfølger
dokumentation fra et anerkendt prøvningsinstitut for, at partikeludslippet
ikke
øges med mere end 20 pct. sammenlignet med bilens typegodkendelse. »Vi har
ikke
set nogen dokumentation på, at noget som helst udstyr kan overholde de krav,«
har kontorchef Ib Rasmussen fra Færdselsstyrelsens biltekniske afdeling
udtalt
til Berlingske Tidende den 2. oktober 2005.
I artiklen hedder det endvidere: »Ib Rasmussen erkender, at de nye
regler ikke kan stoppe den hårde kerne af chiptunere, der for enhver pris vil
tune, for synsinspektørerne har reelt ingen mulighed for at kontrollere for
chiptuning. En undersøgelse fra FDM har vist, at hen ved halvdelen af de
bilejere, som chiptuner deres bil, ikke er klar over, om det er lovligt eller
ej.«
Dansk Folkeparti advarer mod, at de regler, der forberedes af
Færdselsstyrelsen, ikke er tilstrækkelige til at føre til et hensigtsmæssigt
resultat. Dette erkendes af styrelsens egne udtalelser om, at reglerne ikke
kan
stoppe dem, der for enhver pris vil tune. Det er efter Dansk Folkepartis
opfattelse nødvendigt at udforme reglerne, så de får en klart præventiv
virkning. Efter beslutningsforslaget skal værkstedet være godkendt for at
kunne
chiptune, synspligten skal påhvile værkstedet, ændringen skal påføres
registreringsattesten, og tilsidesættelse af reglerne skal føre til et klip i
kørekortet. Det vil efter Dansk Folkepartis opfattelse kunne sikre, at
reglerne
efterleves, og dermed komme den stadig mere omsiggribende forurening fra
dieselbiler til livs.
Skriftlig fremsættelse
Kim Christiansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer.
(Beslutningsforslag nr. B 21).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for flugtbilister Retsinformation · 13. december 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv Retsinformation · 13. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod seksuelt misbrug af dyr Retsinformation · 18. marts 2005
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse Retsinformation · 10. marts 2005