Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer

2005/1 BSF 21Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 2005 af

Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Morten Messerschmidt (DF), Poul Nødgaard (DF),

Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer

Folketinget opfordrer regeringen til at forberede sådanne

lovændringer og administrative ændringer, at det sikres, at chiptuning af

bilmotorer kun må finde sted på værksteder, der er godkendt til dette, at

værkstederne i forbindelse med chiptuningen får synspligt, at chiptuningen

skal

påføres bilens registreringsattest, og at chiptuning af bilmotorer, der sker

i

strid med reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort.

Bemærkninger til forslaget

Indledning

Formålet med beslutningsforslaget er primært at begrænse kørsel

med voldsomme accelerationer og høj hastighed, hvilket forvolder mange

ulykker

med betydelige skader til følge, at øge færdselssikkerheden og at fremme en

mere hensynsfuld adfærd i trafikken.

Med chiptuning af biler påvirkes motorens computer til at

tilføre ekstra brændstof under accelerationen. Det giver op til 30 pct. flere

hestekræfter og øger derved mulighederne for uforsvarlig kørsel til fare for

trafiksikkerheden.

Herudover udgør ulovlig chiptuning en betydelig miljøbelastning.

De miljømæssige aspekter er der redegjort for i en undersøgelse, som

Teknologisk Institut har gennemført for Miljøstyrelsen, af omfanget af

Læs alt

chiptuning i Danmark og af de miljømæssige effekter (Miljøprojekt 888, 2004),

jf. nedenfor. Det skønnes, at chiptuning på dieseldrevne køretøjer i dag har

ført til en 40 pct.s-forøgelse af partikelforureningen.

Chiptuning

Tuning af biler bliver mere og mere udbredt og er blevet lettere

at udføre. Den mest udbredte form for tuning er elektronisk tuning

(chiptuning). Chiptuning udføres især på dieseldrevne biler.

Chiptuning består typisk i, at der sættes en elektronisk

anordning ind i dieselmotoren, som snyder styreboksen, så mængden af

brændstof

forøges. Ved chiptuning af en motor ændres bilproducenternes kalibrering af

motor og motorstyring, som er et kompromis mellem motorydelse,

brændstofforbrug,

støj, holdbarhed og emissioner. Ved tuningen opnås højere motorydelse typisk

på

bekostning af emission og holdbarhed.

Bilejerne tuner primært deres køretøjer for at udnytte den

forøgede motorkraft på op til 20-30 pct. i hestekræfter til kraftigere

accelerationer og højere hastighed. Det indebærer udover en fare for

færdselssikkerheden en betydelig forøget emission af især partikler.

Resultater af forsøg med chiptunede biler under fuld belastning

viser, at partikelemissionen øges betragteligt, i nogle tilfælde med

stigninger

på flere hundrede procent. Partikelemissionen er særlig sundhedsskadelig, og

de

miljømæssige problemer med chiptunede biler er derfor ganske betydelige.

Herudover reducerer chiptuning motorernes levetid, og

bilimportører kan annullere garantiforpligtelser, hvis de opdager, at en bil

er

tunet.

Der findes et stort udbud af chiptuningsudstyr i Danmark. Chiptuning

af dieselbiler er et hurtigt, let og effektivt indgreb. Indgrebet kræver

begrænset faglig indsigt at udføre. Teknologisk Institut har anslået, at hver

anden nyere dieselbil chiptunes. FDM har tidligere anslået, at det drejer sig

om hver tredje.

Selv om chiptuning er meget udbredt, er det svært i forbindelse

med vejsyn og periodisk syn at afsløre et tunet køretøj. Ved periodisk syn

måles ikke effekt. Der er endvidere ikke mulighed for at afprøve bilerne ved

fuld belastning, hvor chiptuning primært har sin virkning.

Hvis der er foretaget konstruktive ændringer af motoren,

herunder chiptuning, skal bilen overholde de emissionsgrænser, der var

gældende, da bilen blev registreret første gang,

Ejeren af en bil med ændret motorstyring, herunder chiptuning, er

forpligtet til at fremstille bilen til syn. Bilen må ikke forurene og støje

mere, end det var tilladt ved bilens første registreringsdato. Det skal

dokumenteres, at bilen efter ændringerne fortsat overholder

emissionsgrænseværdierne. Bilen skal også kunne holde til effektforøgelsen

(sikkerhed). Effektforøgelse anses for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig,

såfremt der kun sker op til 20 pct.s forøgelse af effekten. Hvis der sker

større effektforøgelse, kræves dokumentation for bilens egnethed herfor. Ved

effektforøgelse over 20 pct. skal det tillige dokumenteres, at bilen ikke

støjer mere end tilladt.

Bilen skal synes og godkendes med ændringerne. Det vil

efterfølgende fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget

konstruktive

ændringer.

Selv om biler skal synes efter enhver chiptuning, før de er

lovlige, er der i praksis næsten ingen, der får lavet det lovpligtige syn. De

regler, der gælder i dag, er derfor ikke tilstrækkelige.

Løsningsmodeller

I undersøgelsen, som Teknologisk Institut har gennemført for

Miljøstyrelsen, af omfanget af chiptuning i Danmark og af de miljømæssige

effekter (Miljøprojekt 888, 2004) diskuteres forskellige løsningsmodeller.

Det vurderes i undersøgelsen, at det bedste bud på tiltag, som

kan forventes at have den ønskede effekt, er at stramme lovgivningen,

herunder

at indføre et forbud mod at sælge chiptuningsudstyr, med sanktionsmuligheder

over

for både leverandører af tuningssæt og bilejere, hvis loven brydes.

Alternativt

foreslås, at loven ændres efter svensk model, hvorefter det kræves, at

bilfabrikanten

har godkendt et tuningssæt, for at det er lovligt.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at det pålægges regeringen at

forberede lovgivning og administrative forskrifter, som indebærer, at

chiptuning af bilmotorer i fremtiden kun må finde sted på værksteder, der er

godkendt til dette, at det skal påhvile værkstederne at forestå syn af en

bil,

hvis motor er chiptunet, at det på bilens registreringsattest skal anføres,

at

der er sket chiptuning, og at chiptuning af en bilmotor, der sker i strid med

reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort. I den forbindelse kan der

indføres

nye kontrolordninger og -test. Der kan for eksempel indføres en

fuldbelastningstest

i forbindelse med periodisk syn eller i forbindelse med, at politiet

observerer

en bil, der ryger, og dermed får mistanke om, at den er tunet. Forsøg har

vist,

at en sådan test med stor sandsynlighed vil kunne afsløre, at en bil er

chiptunet.

Der er således behov for at justere og udvikle nye måletest,

herunder ved periodiske syn, således at kontrolmålinger bedre kan afsløre

ulovlig chiptuning. Forsøg har nemlig vist, at flere chiptunede biler kan

overholde de gældende emissionsgrænseværdier. Det skyldes, at de test, der

anvendes i forbindelse med typegodkendelse, ikke i tilstrækkelig grad

indeholder den type kørsel, som de flere hestekræfter typisk vil indebære.

Klippekortssystemet

Klippekortssystemet blev indført med lov nr. 267 af 21. april

2004 om ændring af færdselsloven. (Klippekortssystem, skærpede sanktioner ved

hastighedsovertædelser m.v.) Klippekortssytemet trådte i kraft den 1.

september

2005.

Klippekortsystemet

er

et supplement til det gældende frakendelsessystem. Trafikanter, der begår tre

grovere forseelser (for unge trafikanter dog kun to) inden for en periode på

3

år, frakendes førerretten betinget. Forseelser omfattet af ordningen er

kendetegnet ved at være trafikfarlige forseelser, navnlig adfærdsbaserede

forseelser, der ikke i sig selv medfører en frakendelse af førerretten efter

de

gældende regler. Det er f.eks. fremkørsel mod rødt lys, kørsel med for kort

afstand til forankørende, vigepligts- og overhalingsforseelser, slalomkørsel,

uberettiget brug af nødspor, overskridelse af hastighedsgrænserne med mere

end

30 pct. og promillekørsel.

Beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal forberede den

fornødne lovgivning og sådanne administrative forskrifter, at det herved

sikres, at chiptuning af bilmotorer kun må finde sted på værksteder, der er

godkendt til dette, at det skal påhvile værkstederne at forestå syn af en

bil,

hvis motor er chiptunet, at det på bilens registreringsattest skal anføres,

at

der er sket chiptuning, og at chiptuning af bilmotorer, der sker i strid med

reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort. Det skal selvfølgelig også

være strafsanktioneret for værkstedet, hvis dette ikke opfylder sine

forpligtelser

i forbindelse med chiptuningen eller synspligten.

Dansk Folkeparti, der

fremsætter forslaget, forudsætter, at der i forbindelse med udarbejdelsen og

fremsættelsen

af et sådant lovforslag indføres sådanne nye kontrolordninger og -test, som

er

en forudsætning for, at loven kan praktiseres, at ikrafttrædelsestidspunktet

fastsættes, således at der gives en rimelig lang tid for bilejerne til at

indrette sig efter loven, herunder at få synet chiptunede biler, og at der

gennemføres en informationskampagne om konsekvenserne af chiptuning og

reglerne

herom.

Politiske overvejelser

Problemet med chiptuning er alvorligt og voksende. Det er derfor

oplagt, at der må gribes ind.

Færdselsstyrelsen forbereder for tiden et forbud mod salg af

chiptunede biler, med

mindre der medfølger

dokumentation fra et anerkendt prøvningsinstitut for, at partikeludslippet

ikke

øges med mere end 20 pct. sammenlignet med bilens typegodkendelse. »Vi har

ikke

set nogen dokumentation på, at noget som helst udstyr kan overholde de krav,«

har kontorchef Ib Rasmussen fra Færdselsstyrelsens biltekniske afdeling

udtalt

til Berlingske Tidende den 2. oktober 2005.

I artiklen hedder det endvidere: »Ib Rasmussen erkender, at de nye

regler ikke kan stoppe den hårde kerne af chiptunere, der for enhver pris vil

tune, for synsinspektørerne har reelt ingen mulighed for at kontrollere for

chiptuning. En undersøgelse fra FDM har vist, at hen ved halvdelen af de

bilejere, som chiptuner deres bil, ikke er klar over, om det er lovligt eller

ej.«

Dansk Folkeparti advarer mod, at de regler, der forberedes af

Færdselsstyrelsen, ikke er tilstrækkelige til at føre til et hensigtsmæssigt

resultat. Dette erkendes af styrelsens egne udtalelser om, at reglerne ikke

kan

stoppe dem, der for enhver pris vil tune. Det er efter Dansk Folkepartis

opfattelse nødvendigt at udforme reglerne, så de får en klart præventiv

virkning. Efter beslutningsforslaget skal værkstedet være godkendt for at

kunne

chiptune, synspligten skal påhvile værkstedet, ændringen skal påføres

registreringsattesten, og tilsidesættelse af reglerne skal føre til et klip i

kørekortet. Det vil efter Dansk Folkepartis opfattelse kunne sikre, at

reglerne

efterleves, og dermed komme den stadig mere omsiggribende forurening fra

dieselbiler til livs.

Skriftlig fremsættelse

Kim Christiansen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer.

(Beslutningsforslag nr. B 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter